FORSLAG TIL ANLÆGSBUDGET

Transkript

1 FORSLAG TIL ANLÆGSBUDGET 3. juli

2 ØU Digitalisering Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Øget digitalisering af Furesø Kommunes arbejdsgange og services er en forudsætning for at kommunen kan drives effektivt. Borgerne forventer i højere og højere grad at digital selvbetjening og medbetjening er en naturlig del af den kommunale service. Og medarbejderne forventer, at kommunen råder over den digitale understøttelse af arbejdsgangene, som er forudsætningen for hurtige og smidige sagsforløb. For at kunne leve op til disse krav og kravene fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og lovgivningen på området, er det nødvendigt, at Furesø Kommune løbende investerer i modernisering og udvikling af vores IT systemer både rettet mod borgerne og mod administrationen. I skal der prioriteres mobilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Der er behov for at medarbejdere og ledere der i dag arbejder fra et fast skrivebord i fremtiden kan få frihed til at arbejde på andre måder og mere fleksibel i tid og rum. Det betyder at de teknologiske løsninger skal tilpasse. F.eks. ved trådløst datanetværk, trådløse eller mobiltelefoner, bærbare computere og infotavler. Investering i øget digital selvbetjening Furesø Kommune skal i, som alle kommuner, gøre klar og implementere bølge 3 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Temaet for bølgen er social, beskæftigelse samt teknik- og miljø. I de foreløbige udmeldinger vil bølgen bl.a. omfatte selvbetjeningsløsninger på sygedagpenge, anmeldelse om byggearbejder samt byggetilladelse. Der er forsat behov for at udvikle og udvide kommunens eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger samt etablere nye. Endvidere vil der fortsat være behov for uddannelse af medarbejdere som digitale ambassadører og for kampagner for digital selvbetjening overfor borgerne. Alle aktiviteter indebærer ændrede forretningsgange. Der er i aktiviteterne indbygget forøget selvbetjening for borgere og digital kommunikation mellem kommune og borgere og virksomheder. 2

3 En stor del af aktiviteterne indebærer besparelser på personalesiden. Disse vil blive synliggjort ved udarbejdelse af business-cases på de enkelte aktiviteter. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Der sker løbende teknologiske forbedringer i det hardware der benyttes til it. Der vil derfor ske en reduktion i eksempelvis strøm i den takt hardwaren udskiftes. Nogle af aktiviteterne udspringer af økonomiaftalerne og offentlige initiativer. 3

4 ØU 101 Sikring af kommunale ejendomme Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene 2010-priser Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Ved kommunesammenlægningen overgik kommunen til at være selvforsikret og herved fik frigivet en væsentlig del af det tidligere forsikringsbudget på 10 mio. kr., som blev lagt som en selvforsikringspulje. Kommunen er derfor kun forsikret overfor brand-, storm- og motoransvarsskader med en selvrisiko på kr. I fremtiden vil forsikringsselskaberne kun forsikre kommunens bygninger mod brandskader, såfremt der er lavet en forsvarlig adgangs- og brandsikring af bygningen og en organisation udover brandvæsnet som forebygger og risikovurderer kommunens løbende adfærd. For at leve op til forsikringsselskabernes øgede krav på dette område, er det nødvendigt etablering af automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), tyverisikringsanlæg (AIA) og adgangskontrol (ADK). Det overordnet mål er at kommunen online kan sikre og overvåge kommunens bygninger. Brandalarmeringsanlæg (ABA) Det omkostningstunge område er brandsikring. Brandsikring af en bygning koster ca. 125 kr. pr. kvm. det kan nævnes, at ud af kommunens 8 skoler i dag mangler 3 skoler (Hareskovskolen, Egeskolen og Lille Stjernen) brandsikring. Adgangskontrol (ADK) De seneste par år er nøglesystemer udskiftet fra traditionelle metalnøgler til offline elektroniske nøgler/nøglekort i mange af kommunens bygninger. Dette mindsker udlån af nøgler og sletning af tidligere bruger mere enkelt. Tv-overvågning (TVO) Der er ved at blive etableret Tv-overvågning og på nuværende tidspunkt er det igangsat på Lyngholmskolen og Solvangskolen, og Stavnsholt skolen og de resterende skoler følger i de efterfølgende år. Tyverisikringsanlæg (AIA) For at imødegå uønsket gæster, er det nødvendigt at etablere mobil-online låsesystemer suppleret med tyverialarmer i bygningerne. Udbud på tyverialarmer fandt sted i sommeren 2012 og opbygningen af det udbudsvindende system er ved at blive opsat på nuværende tidspunkt og i overslagsårene. 4

5 Da disse anlæg i dag ikke kan kommunikere online, er en udskiftning til online-anlæg en nødvendighed, for at kunne opretholde sikringen af bygningerne. Anden sikring Rottesikring og vandstopper på et større antal af Kommunens ejendomme med forsikringsmæssige store fordele vil komme på tale. Der skal afsættes 0,3 mio. kr. til kvalitetssikring. Som konsekvens af overgangen til selvforsikring og herved centraliseringen af risikovurderingen i kommunen forventer forsikringsselskaberne, at kommunen har en kompetent vagthavende funktion uden for normal arbejdstid, en risikokoordinatorfunktion som analyserer forholdene og et afhjælpende niveau. Kommunen har i dag en vagthavende funktion, som varetages af fagleder fra forskellige afdelinger. Denne opgave har udover løsning af konkrete henvendelser fra borger til den vagthavende, bevirket at viden om kommunens mange forskellige drifts områder er blevet vurderet og evalueret kvalitetsmæssigt. Ny-investering i tekniske anlæg medfører i de efterfølgende årtier, i takt med udviklingen, at der skal ske en løbende udskiftning for at følge udviklingen og den naturlige forældelse af teknologien. Afledt driftsudgifter vil følge investeringen, der foretages. Der er i 2013 udskiftet på nuværende tidspunkt 25 gamle tyverianlæg, de resterende følger i årene frem. Den afledte drift er til lovpligtige serviceeftersyn, servicekontrakter og licenser. Der kan på nuværende tidspunkt ikke garanteres for at uønskede personer kan skaffe sig adgang til kommunens bygninger, og derved have tid til at gennemføre væsentlige forringelse af bygningerne, herunder brandstiftelse. Reaktionstiden for kvalificeret indsats er afhængig af tilfældige meldinger fra forbipasserende. Så sikring af kommunale ejendomme har meget stor service mæssig betydning for vores borger. Der henvises til driftsforslaget vedr. organisering af Bygningsservice i afdelingen Drift og Anlæg. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Ingen. 5

6 ØU a PCB i kommunale bygninger Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter I 2013 blev der undersøgt alle relevante kommunale bygninger for PCB. Undersøgelserne foregår som enten visuelle screeninger af ældre bygninger, og for de bygninger, der er opført i perioden , hvor PCB kan være anvendt, med prøver af inde luften i udvalgte lokaler. Måles der i en eller flere bygninger forekomst af PCB, som er over Sundhedsstyrelsens nedre aktionsgrænse, skal der foretages yderligere undersøgelser i bygningen for at kortlægge kilder og omfang af forureningen mv. Endvidere vil der være behov for at iværksætte op følgende tiltag for at nedbringe PCB-indholdet i inde luften. Disse tiltag kan f.eks. være ændringer eller supplering af nuværende ventilationsanlæg, ekstraordinære rengøringstiltag, isolering af fuger eller egentlig renovering af bygningen ved udskiftning af bygningsdele. Midlerne går til en bred vifte af op følgende undersøgelser og tiltag, som forventes udført i i de bygninger, hvor der er konstateret forekomst af PCB. Indsatsen sikrer, at vi lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til PCB, og at kommunens bygninger dermed fortsat er sunde for borgerne at opholde sig i. Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO 2 massage konsekvenser: Ingen bemærkninger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Arbejderne udføres i samarbejde med Embedslægen. 6

7 ØU b Etablering af Forebyggelsescenter Skovgården Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 100 Netto 100 Afledte driftsudgifter 1. Præsentation af forslaget I forbindelse med Genoptræningscenter Skovgårdens flytning til nyt plejecenter i Farum i september kan lokalerne på Skovgården blive til et forebyggelsescenter. Der er behov for et kraftcenter på sundheds- og forebyggelsesområdet. Med etablering af et forebyggelsescenter på Skovgården bliver det muligt at tilbyde en bred vifte af tilbud med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen vil have mulighed for at opspore borgere i risikogruppen for fx diabetes 2 eller KOL tidligere. Ved at etablere frivillige tilbud, hvor der stilles faglig ekspertise til rådighed, vil vi give borgerne et bredere og mere dækkende tilbud. Forvaltningen vil samle eksisterende funktioner i en ny kontekst, der forventes at kunne give en synergieffekt i form af større udnyttelse af samarbejdsmuligheder til gavn for borgerne, ved en placering i samme hus. Der kunne med fordel foretages en fælles placering af: Sygeplejeklinikken (fra Hareskovhvile) med udvidede aktiviteter Oprettelse af Visitationsklinik, der kan træffe afgørelse på ansøgninger, hvor hjemmebesøg ikke er påkrævet. Ernæringsvejledning Plads til relevante frivillige borgere/foreninger ad hoc Desuden kunne lokalerne med fordel benyttes til: Patientskoleundervisning samt anden undervisning i sammenhæng med rehabiliteringsforløb Etablering af samarbejde med Aktivitetscenteret Skovgården om fx brug af træningsfaciliteter til grupper af (ældre) borgere med særlige behov Etablering af netværksgrupper i samarbejde med foreninger/frivillige Rygestopkurser Cafévirksomhed/information, vejledning for ældre borgere i en række sammenhænge. Fx information om kommunale og frivillige tilbud 7

8 Som det fremgår af ovenstående forslag tænkes et tæt samarbejde og fællesskab med Aktivitetscentret Skovgården og frivillige. På den baggrund foreslås en ændret profil på Aktivitetscentret Skovgården, således at medarbejderne opkvalificeres til at varetage forebyggende opgaver. Aktivitetscentret på Skovgården skal i højere grad indgå i aktiviteter med de frivillige borgere, foreninger og forebyggelsescentret og dermed medvirke til en højere grad af involvering af civilsamfundet. Caféen, og aktiviteter forbundet med den, bibeholdes. Etablering af Forebyggelsescenter Skovgården vurderes at medføre en investeringsudgift i på kr. I og frem vurderes det at give en besparelse på samlet 0,5 mio. kr. på den kommunale hjemmesygepleje og den aktivitetsbestemte medfinansiering. Samling af de nævnte aktiviteter vil give en lettere adgang for borgerne til de samlede tilbud. Borgerne vil opleve et kvalitetsløft og mulighed for tidligere støtte. Øgede aktiviteter i sygeplejeklinikken vil have begrænsede personalemæssige konsekvenser. Opkvalificering af Aktivitetscenterets medarbejdere. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Understøtter Vision Furesø: En kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig En omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov 8

9 ØU c Samlet rådhusløsning Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Præsentation af forslaget Byrådet har opsagt de eksisterende lejeaftaler på Rådhustorvet 2 og det vil give en driftsbesparelse fra midten af. Besparelsen indgår som en del af finansieringsgrundlaget til det fælles rådhus. De afsatte 8,0 mio. kr. anvendes til nødvendige bygningsændringer, reetablering af lejemål og flytteomkostninger. Der vil ved at samle fagområderne allerede før det nye Rådhus er færdigt kunne opnås nogle synergieffekter ved et bedre koordineret samarbejde. Samtidigt giver flytningen mulighed for at gennemføre forsøg med organiseringen af arbejdsdagen, hvilket kan kvalificere selve indretningen af det fælles rådhus. Dog må der påregnes en vis produktivitetsnedgang i forbindelse med om flytningen, lige som der vil være en række praktiske udfordringer ved at samle medarbejderne på et mindre og ikke tidsvarende kontorareal. Der vil i perioden kunne opstå misforståelser mht. til hvor borgerne skal henvende sig. Dette kan dog delvist modsvares af en målrettet kommunikation. En del af personalet skal flytte to gange med dertil knyttede gener. 4. Miljø-, Klima- og CO2 mæssige konsekvenser Forslaget støtter op Byrådet beslutning om at etablere et fælles rådhus og om kommunens effektiviseringsstrategi. 9

10 ØU d Optimering af kommunens drift Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Præsentation af forslaget Kommunen har i sin finansielle strategi af 21. december 2011 defineret ejendomsområdet som et strategisk område med aktiv styring af sin ejendomsportefølje. Med en aktiv styring, hvor antallet af ejendomme, som enten ikke udnyttes, eller har en lav udnyttelsesgrad reduceres/kombineres med aktiviteter i andre lokaler, kan der opnås effektiviseringer i driften, og dermed en bedre udnyttelse af servicerammen. Denne strategi er endnu ikke fuldt implementeret, og i dag styres der forsat delvist ud fra at anvende de ejendomme kommunen har til rådighed, uanset om de har den rette beliggenhed eller reelt er optimale til formålet. Det sker som oftest ud fra et ønske om ikke at skulle investere mange penge i opstartsfasen af et projekt, da pengene til bygningsdrift ofte allerede er i systemet og den kommunale ejendommes værdi ikke figurerer i projektet, modsat hvis en ejendom skal lejes eller købes for at realisere projektet. Midlerne skal bruges til foranalyse til sagsfremlægningen. Beslutningsgrundlaget kræver en grundig foranalyse af ejendomsomkostninger, tilstandsrapporter og ejendomssalær. Når de kommunale lokaler skal udnyttes mere intensivt vil der være et øget behov for koordinering og enkelte brugere/medarbejdere vil kunne opleve at de skal bevæge sig lidt længere og andre kortere for at få adgang til den aktivitet de ønsker. Ingen Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser Ingen Lovgrundlag og sammenhæng med Furesø Kommunes politikker: Nedrivning vil forudsætte byggesagsbehandling 10

11 ØU e - Vejbelysning budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Præsentation af forslaget Dong ejer vejbelysningen i Furesø Kommune og ifølge den indgåede aftale mellem Dong og kommunen, skal Dong levere strømmen til anlægget. Det indebærer, at kommunen ikke i dag kan gå ud på det fri elmarked og købe strømmen billigst muligt. Dette forhold har mange kommuner kritiseret, og Dong er ved at åbne op for, at det ændres. For at kommunen selv kan udbyde strømmen, skal vi fremadrettet kende og kunne måle strømforbruget på de enkelte forbrugssteder. Det kan enten ske ved at installere egne målere eller ved at bruge Dongs register over de installerede forbrugssteder. Disse oplysninger vil Dong have betaling for at levere. Ved at installere målere bliver vi frit stillet over for Dong, så denne løsning vil være at foretrække. Ved installering af målere kan der opstilles en beregning ud fra en række forudsætninger: Investering i målere i i alt 1,2 mio. kr. ekskl. moms El forbrug til vejbelysning samlet ca. 2,1 mio. kwh. i dag. Nuværende pris pr. kwh til Dong (gennemsnitspris 2012) 0,34 kr. ekskl. afgifter og moms Forventet besparelse ved eget udbud, samt øvrige gevinster på ca. 20 % svarende til ca. 0,07 kr. pr. kwh. Forventet besparelse i alt kr./år. Det skal bemærkes, at elprisen er meget svingende på el børsen. Simpel tilbagebetalingstid / svarende til ca. 8 år. Se ovenfor Ingen 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: 11

12 ØU f Samkøring af BBR og luftfotos budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. Præsentation af forslaget Kommunen har i øjeblikket ca verserende byggesager, hvor de ældste er helt tilbage fra Det foreslås at der afsættes midler til at gennemgå disse uafsluttede sager, så de bringes i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejendommene. Samtidig vil de pågældende ejendomme blive gennemgået for eventuelle ulovligheder ved hjælp af luftfoto og tilsyn. For at gennemføre projektet skal der tilføres ekstra ressourcer til byggesagsteamet i form af en projektmedarbejder i to år. Erfaringer fra andre kommuner har vist, at 4 sagsbehandlere, svarende til det nuværende antal byggesagsbehandlere samt en ekstra ny sagsbehandler, i løbet af et år vil kunne afslutte ca sager. Projektet vil fungere som et pilotprojekt, hvor gennemgangen af de ca ejendomme vil give et generelt billede af omfanget af uoverensstemmelser mellem de faktiske forhold og BBR i kommunen. Efterfølgende vil der kunne gives et skøn over, hvor stor et ressourceforbrug det vil kræve at gennemgå alle ejendomme i kommunen, og samtidig give et overslag over de potentielle indtægter kommunen vil kunne indhente. Afviklingen af de verserende sager ønskes udført som et Lean-projekt, og de erfaringer, der opnås i forbindelse med projektet, vil kunne bruges i den fremadrettede byggesagsbehandling. Projektet vil medføre ekstra indtægter til kommunen i form af byggesagsgebyr efterhånden som sagerne afsluttes. Der regnes med en engangsindtægt på kr. i og. Derudover vil der være en varig effekt i form af ekstra skatteindtægter. Det skyldes, at der ved afslutning af sagsbehandlingen vil blive indrapporteret nye/øgede etagearealer i BBR. Dette vil give øgede indtægter til kommunen via den generelle ejendomsbeskatning og via dækningsafgiften for erhvervsejendomme. Såfremt dækningsafgiften nedsættes væsentligt fra det nuværende niveau på 9,5 promille, vil de forventede skatteindtægter blive mindre. Det skønnes, at kommunen som konsekvens af opdateringen af BBR, baseret på gennemgang af m² af de ca verserende sager vil få forøget sine indtægter med ca kr. pr. år. Den øgede opkrævning vil få virkning ca. to år efter sagen afsluttes i BBR. Håndtering af sagerne Af de ca verserende sager, har ca. 830 af dem ikke fået en byggetilladelse/godkendelse, idet ansøgningsmaterialet var mangelfuldt. Ansøgeren har modtaget en mangelskrivelse men ikke reageret på denne. Det ansøgte kan være opført uden tilladelse/godkendelse eller ansøgeren har opgivet projektet uden at 12

13 give kommunen besked. Hvis det ansøgte ikke er opført lukkes sagen. Hvorimod hvis det ansøgte er opført påbegyndes der en lovliggørelsessag for at få overensstemmelse mellem de faktiske forhold og BBR, så der kan meddeles en byggetilladelse/godkendelse. I de øvrige ca sager har kommunen meddelt en byggetilladelse/godkendelse men ikke modtaget en påbegyndelse/færdigmelding af projektet. Ansøgeren har enten ikke opført det godkendte projekt eller opført projektet uden at færdigmelde byggeriet til kommunen. Hvis det ansøgte er opført skal ejeren fremsende redegørelse jf. byggetilladelsen, og bygningen skal indberettes i BBR. Hvis byggearbejdet derimod ikke er påbegyndt skal sagen annulleres. Der vil ikke ligge uafsluttede sager, som den nuværende eller kommende ejere ikke er bekendt med. En opdatering af BBR giver ejerne en sikkerhed for at oplysningerne passer med de faktiske forhold på ejendommen. Der ansættes en ekstra medarbejder i projektperioden på 2 år. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: BBR-lov. 13

14 BSUa - Forbedring af de fysiske rammer på skolerne (Folkeskolereformen) Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter 1. august træder Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne i kraft. Folkeskolereformen betyder, at skoledagen bliver længere og mere varieret for eleverne, og for lærernes vedkommende betyder de nye arbejdstidsregler, at der vil blive en væsentlig større grad af tilstedeværelse på skolen. De nuværende arbejdstidsregler er baseret på, at lærerne arbejder hjemme, når der laves individuel forberedelse, faglig ajourføring m.m. Fremover vil dette arbejde i overvejende grad komme til at foregå på skolen, og det stiller krav til arbejdsforhold for lærerne, som lever op til gældende arbejdsmiljø-lovgivning. Derudover vil der være nye krav i Folkeskoleloven - blandt andet i gennemsnit 45 minutters daglig bevægelse for alle elever - som kan medføre behov for ny indretning af lokaler og investering i nyt udstyr. Understøtter intentionerne i Folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne. Ingen personalemæssige konsekvenser. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Folkeskoleloven, lovindgrebet i lærerkonflikten og diverse arbejdsmiljø-lovgivning 14

15 BSUb 2020plan budgetudvidelse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter xx xx Forslaget består af 2 tiltag: 1) I Farum Nordby foreslås bygget en ny institution, som kan rumme områdets børn. I dag er der ikke noget lokalt forankret dagsinstitutionstilbud og områdets børn er fordelt over resten af Farum. For at kunne rumme områdets børn og have en fremtidssikret kapacitet skal institutionen bygges til 275 børn. Institutionen vil blive bygget fleksibelt, så i perioder med lavt børnetal vil kvadratmetrene kunne benyttes til lokale formål som fx klublokaler. Ligeledes vil institutionen blive bygget så den kan af til lokale formål uden for åbningstid. Institutionen foreslås opført, så den kan have morgenåbent for Lyngholmskolens børn, hvilket vil være en god service for områdets skolebørn. Institutionen vil blive bygget efter de pædagogiske principper i bilag 1. Furesø Kommune ejer i dag en grund, der er afsat til institution. Derudover vil der skulle købes noget af nabogrunden fra NCC, for at institutionen kan få den ønskede størrelse. Det foreslås, at afdelingerne Farum Vejgård, Solsikken og Kildehuset flytter ind i de nye faciliteter. Ved at flytte disse afdelinger til nye lokaler vil der kunne spares forventeligt kr. årligt på driftsmidler, samt ca kr. på ledelse og personale. Endvidere kan Farum Vejgård, Solsikken sælges når aftalen med Domea udløber i ) Der er i dag en midlertidig pavillon opstillet hos Børnehuset Bøgely. Den skal fjernes i marts, da tilladelsen udløber, hvorved kapaciteten falder med 24 pladser. Ved at have planlagt en udbygning til Bøgely til året efter, øges mulighederne for at forlænge pavillonens tilladelse et år. Tilbygning på 350 m2 Derfor foreslås Børnehuset Bøgely udbygget med plads til 35 nye børn. Ved at øge Bøgelys kapacitet med yderligere 15 børn, vil institutionen bedre kunne kapacitetstilpasse sig i fremtiden. Den 15

16 forøgede kapacitet vil blive bygget fleksibelt, så i perioder med lavt børnetal vil kvadratmetrene kunne benyttes til lokale formål som fx klublokaler. Tilbygningen planlægges til at stå færdig i. Der skal tilkøbes en grund, for at kunne tilbygge. Det er uafklaret, hvor tilbygningen kommer til at blive placeret. Det er en proces, som skal igangsættes i, hvor programmet og skitseprojektet ligeledes skal udarbejdes. De samlede driftsmidler for Bøgely vil forøges med forventeligt om året grundet de ekstra kvadratmeter tilført i tilbygningen. Totalistandsættelse og ombygning af Bøgely Samtidig foreslås hele Bøgely totalistandsat, for at kunne leve op til de krav, der er til fremtidens dagsinstitutioner. Derved bliver Bøgely fremtidssikret efter de pædagogiske principper i Bilag 1 samt får helt op-to-date fysiske rammer at udfolde sig indenfor. Der vil være store servicemæssige forbedringer for daginstitutionernes brugere forbundet ved at modernisere ejendommene samt Farum Nordbys borgere, ved den nye lokale forankrede institution. Der forventes en effektivisering ledelsesmæssigt ved nye og bedre rammer for personalet at arbejde i. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Furesø Børne- og Ungepolitik udpeger en række fokusområder for arbejdet med Furesøs børn og unge. Fokusområderne er blandt andet Læring og Læringsmiljøer samt Fællesskab og Inklusion. Ambitionen om at sikre høj kvalitet i arbejdet med Furesøs børn medfører et behov for at skabe fysiske rammer i dagtilbuddene, hvor værdier og målsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene kan udfoldes i sunde, sikre og pædagogisk udfordrende rammer. 16

17 KFIU Anlægspulje til vedligehold m.m. af idrætsanlæg Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Puljen anvendes til vedligehold af eksisterende anlæg, med fokus på aktivitetsafhængige investeringer. Denne pulje supplerer således anlægspuljer under MTE, der sikre en opretholdelse af det bygningsmæssige i vores idrætsanlæg. MTE s anlægspuljer dækker dog ikke udskiftning/opkvalificering af aktivitetsbestemt udstyr, så som specialindretninger til konkret idrætsgrene. Disse vil kunne finansieres via denne pulje. Sikre løbende opgradering af nedslidt udstyr. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen. Folkeoplysningsloven, Sundhedspolitikken og Idræts- og fritidspolitikken 17

18 KFI 101 Renovering og nyetablering af idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Denne pulje har til formål at sikre en løbende opkvalificering af kommunens idræts- kultur og fritidsfaciliteter. Puljen er tiltænkt en opkvalificering af kommunens boldbaner, idrætsanlæg, fritidsanlæg spejderhytter, biografer m.v.. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde opstilles en business case på opkvalificeringen, der udviser den merværdi/mer-aktivitet som opkvalificeringen vil medføre. I de tilfælde, hvor anlægget også anvendes af en privat part, skal der træffes aftale om tilbagebetaling eller forøget leje i de efterfølgende år. Samlet set skal det ved investeringerne kunne sandsynliggøres, at der kommer større indtjening og større kommunal nytteværdi ud af investeringen. Projekterne vil blive tilrettelagt og udført i samarbejde eller i partnerskab med områdets interessenter herunder Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet. En opkvalificering vil kunne give flere eller bedre faciliteter til kommunens brugere af kultur-, idræts og fritidsarealerne. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Afhænger af en endelig projektvedtagelse. Furesø Kommunes Idræt og Fritidspolitik 18

19 KFIU 102 Flere indendørs idrætsfaciliteter / Ny hal Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter *Den afledte driftsbesparelse er indarbejdet i budgettet ved tidligere års budgetvedtagelse, og skal derfor ikke indarbejdes for budget. Forud for budget 2013 blev der fremsat ønske om at forbedre idræts og fritidsfaciliteterne i Furesø Kommune. I budgettet for 2013 blev der afsat kr. 2 mio. i 2013, 7 mio. i og 8,5 mio. i til opførsel af flere indendørs m2 til foreningsbrug. Sagen er i 2013 blevet behandlet i fagudvalg samt Folkeoplysningsudvalg. På baggrund af denne sagsbehandling samarbejdes der pt. med Lokale og Anlægsfonde om et samlet program, som kan danne baggrund for et endeligt udbud. Byggeriet forventes at blive sat i udbud ultimo 2013, således at den nye facilitet kan tages i brug i. Den afledte drift på 1,0 mio. kr. skal dække udgifter til personale, bygning og forbrugsomkostninger. Etableringen af hallen vil være et klart servicemæssigt løft på idrætsområdet. Den afledte drift af hallen vil medfører behov for personaleressourcer. Omkostningen er indeholdt i de afledte driftsudgifter. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Bygningen opføres som energiklasse 1 byggeri. Mulighederne for reduktion af regnvandsafledning mv. vil indgå i projekteringen. 19

20 KFIU 103 Støtte til filmfond Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 250 Netto 250 Afledte driftsudgifter Furesø Kommune er blevet opfordret til at deltage i dannelsen af en filmfond i Hovedstadsområdet, som skal baseres på midler fra blandt andet Region Hovedstaden, private investorer og kommunerne. Partnerkommuner i Filmfondprojektet er indtil videre Hvidovre, Ballerup, Brøndby, København og Frederiksberg med København som tovholder. Økonomiudvalget har på deres møde i marts 2012 besluttet, at Furesø Kommune kunne bidrage med kr. i I forlængelse af budgetaftalen for 2013 besluttede Byrådet at bidrage med kr ,- i 2013 samt forpligtige sig til at bidrage med kr ,- i. Filmfondens mål Projektets formål er at skabe en filmmetropol ved at investere i større internationale film- og tvproduktioner. Hovedstadsregionen har gode forudsætninger for at blive en filmmetropol, hvor der produceres film til et internationalt marked, fordi området rummer talentmasse, filmstudier, uddannelsesinstitutioner og en filmbranche på internationalt niveau. Vilkårene i hovedstadsregionen er imidlertid udfordret, idet større internationale og nationale filmproduktioner i stigende grad flyttes uden for regionen. En væsentlig årsag er, at der er etableret regionale filmfonde i andre regioner eksempelvis Film Fyn, Film i Skåne, Film i Väst (Trollhättan), Medienboard Berlin- Brandenburg, FilmFörd Hamburg mv. Filmfonden skal i første omgang styrke film- og tv-branchen i regionen med højere kvalitet, udvikling og vækst. Indsatsen kan have en række spillover effekter på andre fortrinsvis kreative erhverv. Det kan fx være computerspil, musik- og teaterbranchen, kamera og teknik, sceneproduktion mv. Desuden forventes øget omsætning i servicefag (hotel, restauration, transport) og turisme/branding af regionen. I det hele taget forventes Filmfonden at kunne bidrage til et tættere samspil mellem kommunerne og de kreative erhverv. Furesø Kommunes mål På Flyvestation Værløse fastlægger kommuneplanen, at en del af det tidligere værkstedsområde i Syd lejren skal udvikles som et erhvervsområde forbeholdt oplevelsesøkonomi som f.eks. film-, teater-, TV og computerspilsproduktion. Virksomheden Filmstationen A/S har allerede taget et par af de gamle hangarer i brug og huset flere produktioner som Lærkevej, Lulu & Leon, Voice samt mange reklamefilm. Ved at gå ind i Filmfondprojektet kunne området udvikles yderligere med erhvervsmæssig vækst og kulturel udvikling til følge. 20

21 På Flyvestationen er der plads til at etablere Danmarks største studie- og produktionsfaciliteter i gamle og nye bygninger kun 20 minutters kørsel fra Københavns centrum. Området rummer et væld af location muligheder i form af bygninger, natur og masser af afspærrede vejstrækninger. Pt. er der skabt et halvt hundrede arbejdspladser i området og det skønnes, at tallet kan komme op på et par hundrede, når Filmstationen er fuldt udbygget. Det forventes, at der etableres flere attraktive læreog praktikpladser virksomhederne tilknyttet Filmstationen. Hvis det besluttes at støtte filmfonden foreslås et, at projektet forankres i en tværgående projektgruppe mellem Center for By, Miljø og Erhverv og Center for Borgerservice og Kultur. Kulturel vinkel På kulturområdet vil en videreudvikling af Filmstationen på Flyvestation Værløse bidrage i forhold til kulturinstitutioner og foreninger og i forhold til skoler og klubber. Kommunens to biografer, Grafen og Værløse Bio, kunne samarbejde om at vise forfilm eller produktioner undervejs (testvisning). Der kunne arrangeres filmfestival med afsæt i biograferne. Filmfolk kunne holde foredrag om produktion af kommende film i kulturhusene eller bibliotekerne. Der kunne måske etableres et minifilmproduktionssted, som skoler og klubber kunne besøge og hvor de selv kunne prøve at producere film som led i deres undervisning (i stil med Station Next i filmbyen i Hvidovre). Musikskolen og musikforeninger kunne måske inddrage filmmusikfolk og lære noget om produktion af filmmusik. Filmfolk og skuespillere kunne samarbejde med Teaterskolen om filmskuespil. Ingen. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen. Furesø Kommune er sammen med 25 andre kommuner med i kulturaftalen for KulturMetropolØresund Projektet Regional Filmfond er et af indsatsområderne under aftalen. 21

22 KFIa Nyt Bibliotekssystem Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter 500 Netto 500 Afledte driftsudgifter I forventes de første kommuner at gå over på det bibliotekssystem, som KOMBIT aktuelt er gået i udbud med i Furesø Kommune stod overfor at skulle udbyde sit eksisterende bibliotekssystem og har derfor valgt at indgå i KOMBITS udbud. Dette sker i samarbejde med 82 andre kommuner, der ligeledes har tilsluttet sig KOMBITs initiativ med at skabe rammer for et fælleskommunalt udbud af bibliotekssystem til folkebiblioteker og skolebiblioteker. Idriftsættelsen af løsningen er planlagt til efteråret, og implementeringen i alle kommuner forventes at foregå over en 2 årig periode herefter. I lighed med implementering af andre IT-løsninger skal kommunen også i dette tilfælde afsætte ressourcer til såvel den organisatoriske implementering (interne projekter, arbejdsgrupper etc.), samt den tekniske implementering (tilretning af lokale opsætninger, lokale integrationer og lignende). Disse konverteringsudgifter anbefales afsat som en anlægsbevilling i og. Udgiftsniveauet bygger på oplyste priser fra KOMBIT, samt forvaltningens vurdering af de forventede lokale udgifter til konvertering til et nyt bibliotekssystem. Ud over etableringsomkostningerne vurderes de efterfølgende årlige driftsudgifter til et nyt bibliotekssystem, at modsvare allerede budgetterede udgifter til kommunens nuværende system. Det igangværende udbud sikre Furesø Kommune tilslutning til Danskernes Digitale Bibliotek, der fremadrettet vil øge borgernes mulighed for digital adgang til bøger, medier, m.m. Alt personale vil skulle uddannes i det nye bibliotekssystem i løbet af og. 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen Udbudslovgivning Biblioteksloven 22

23 SSU Nyt Plejecenter, genoptræning m.v. Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Opførelsen af nyt plejecenter, genoptræning og bofællesskab for udviklingshæmmede i Farum Midtpunkt medfører nogle afledte anlægsudgifter. Det drejer sig om midler til flytning og indretning af de nye faciliteter. Flytteomkostninger: Flytning af genoptræningscenteret: Flytning af beboere fra Søndersø Plejehjem: Flytning af rehabiliteringsafdelingen: Flytning af beboere fra Bybæk terrasserne: I alt Ombygninger og indretninger: Ombygninger på Lillevang ifbm. at rehabilteringsafdelingen flytter: Møblering/indretning af servicearealer ifbm. 35 plejehjemspladser: Kaldeanlæg til beboere i plejeboliger, loftslifte, skyl og tør toiletter: Møblering/indretning af genoptræningscenteret: Møblering/indretning af bofællesskabet for udviklingshæmmede: I alt Ansættelse af en byggesagskoordinator Samlede anlægsudgifter: 0,150 mio. kr. 0,185 mio. kr. 0,145 mio.kr. 0,075 mio.kr. 0,555 mio.kr. 0,73 mio. kr. 0,92 mio. kr. 1,40 mio.kr. 1,50 mio.kr. 0,57 mio.kr. 5,12 mio.kr. 0,40 mio. kr. 6,075 mio.kr. Herudover er der finansieringsomkostninger til deponering på ca. 28 mio.kr. Der forventes en indtægt på salg af Søndersø Plejehjem på ca. 15 mio. kr. Disse midler er omfattet af kvalitetsfondsreglerne. Projektet indebærer, at vi fortsat kan opfylde plejeboliggarantien. Herudover skabes der rammer for at genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen kan videreudvikles og skabe synergi til såvel plejecenter som botilbud. 23

24 Personalet fra Søndersø Plejehjem, Personalet fra Rehabiliteringsafdelingen på Lillevang og personalet fra Genoptræningscenter Skovgården flytter med til Farum Midtpunkt. Der skal ansættes nyt personale på Lillevang. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger. Ingen bemærkninger. 24

25 SSU a - Anskaffelse af elektroniske låse - afløsning af nøglebokse Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene 2013-priser Udgifter Netto Præsentation af forslaget For at optimere sikkerheden for hjemmeboende svage borgere foreslås, at eksisterende nøglebokse erstattes af elektronisk låsesystem. I dag har ca. 350 borgere en nøgleboks opsat udenfor deres hoveddør. Medarbejdere med ærinde hos borgeren har en systemnøgle til boksen, hvori borgerens egen nøgle ligger, og medarbejderen kan herved få adgang til borgeren, uden borgerens hjælp. Dette sker i overensstemmelse med borgerens ønsker. Der er tale om følgende medarbejdere: sygeplejersker og hjemmehjælpere, evt. depotmedarbejdere, samt medarbejdere fra madservice, indkøbsordning, vaskerordning. Systemnøglen kan anvendes til alle nøglebokse, der er opsat. Det ses tydeligt ved en borgers hoveddør, når vedkommende har en nøgle. Den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med, at én nøgle kan åbne døre i 350 hjem - og misbruges, hvis nøglen falder i de forkerte hænder - ønsker forvaltningen at mindske. Derfor har forvaltningen undersøgt hvilke alternative muligheder, der er på markedet. Der findes forskellige elektroniske løsninger, der kan kobles til fx telefoner. Adgangsrettigheder og afslutning heraf styres på afstand. Ophører en medarbejder eller et firma med at arbejde i /for kommunen, lukkes rettighederne nemt ned. Selve låsesystemet påmonteres inde fra boligen, så det ikke ses udefra, at her bor en borger med særlige behov. Servicemæssige konsekvenser Det vil øge sikkerheden for svage borgere i eget hjem. Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Øvrige bemærkninger Ingen bemærkninger. 25

26 SSU b Ombygning af Kr. Værløsevej 36 ved indgåelse af erhvervslejekontrakt Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Grunden har et areal på m2. På grunden er opført to bygningen med gennemgang via en glasgang. Der er gode parkeringsforhold på ejendommen, og den er beliggende kun 500 m fra Værløse station og buslinje 500S linje 165 betjener Kirke Værløsevej. Bygning 1: er opført i 1986 med et bebygget areal på 439 m2 i to etager og med et samlet erhvervsareal på 439 m2. Opvarmning fra eget anlæg med naturgas. Bygningen anvendes i dag til kontor og lager. Bygning 2: er opført i 1997 med et bebygget areal på 266 m2 i to etager og med et samlet erhvervsareal på 532 m2 heraf 28 m2 mellemgang til bygning 1. Bygningen varmeforsynes fra bygning 1. Bygning 2 er udlejet til Furesø Kommune og benyttes til Musikskole. Bygning 1 tænkes anvendt til en ny og styrket fælles base for Lynghusets brugere. Lokalerne er velegnede til formålet og opfylder de arbejdsmiljømæssige krav. Bygningen er velegnet til at indrette gode og egnede lokaler med værksteder, som brugerne i Lynghuset på nuværende tidspunkt har på Ryetvej, samt for fælles administration, ledelse m.v. Derudover er der gode muligheder for undervisnings- og mødelokaler i forbindelse hermed. Lynghusets biler og cykler har mulighed for at stå parkeret i eget parkeringsområde, beskyttet mod hærværk og tyveri. Bygningens underetage har tilkørselsmuligheder der gør, at al levering af varer mv. til medarbejderne nemt kan leveres og opbevares i en og samme bygning. Lokalerne på Ryetvej 15 og 17 hvor Lynghuset holder til i dag vil kunne bruges til andre formål som ikke har det store behov for mange m2. Ejendomsmægleren vurderer en leje og årlig driftsudgift på 0,8 mio. pr. år. Kommunale Ejendomme vurderer, at der i bygning 1 skal foretages nyindretning og ombygning med bl.a. toiletter, bad og omklædningsfaciliteter for ca. 3 mio. kr. for at ejendommen kan bringes til at opfylde alle Lynghusets ønsker til en moderne arbejdsplads kan kun delvis opfyldes. Udgifter til afledt drift er i 0,8 mio. kr. svarende til husleje- samt energiudgifter vedr. musikskolen og Lynghuset. Brugerne af Lynghuset vil opleve en højere kvalitet i tilbuddet med en række nye aktiviteter. Tilbuddet vil med de nye faciliteter kunne rumme flere brugere. 26

27 Beskyttet beskæftigelse efter sel 103: Nye lokaler vil give plads til fx multimedieværksted, musikværksted og/eller sy værksted m.v., alt efter behov og efterspørgsel. Fritidstilbuddet, aftenklubben, efter sel 104: Med de større arealer vil Lynghuset kunne imødekomme de yngre borgeres ønsker om fx discofester og diverse computerspil som f. eks Wii-spil på storskærm De ældre borgere, der går i aftenklubben, ønsker rum til at være sammen med ligesindede, der har samme film- og musiksmag, og hvor de kan samtale om emner, der interesser dem. De har brug for små lokaler til at kunne sidde med deres hobby eller tv-kikning for deres aldersgruppe. Aftenklubbens brugere har således to forskelligt rettede behov, og her vil bygning 1 på Kr. Værløsevej 36 med flere lokaler kunne rumme plads til at begge grupper får opfyldt deres behov. Ældreklubben 104 Tilbuddet til de ældste kan udvides fra 3 dage til 5 dage om ugen, hvor brugerne selv kan bestemme, hvornår de har lyst eller brug for at komme. En større bygning vil kunne have plads til en indretning der tilgodeser netop denne gruppes behov for ro og regelmæssighed. Det vurderes, at ca. 10 borgere indenfor relativ kort tid kan tænkes ind i et ældretilbud. Endelig kan bygning 1 på Kr. Værløsevej rumme en gymnastiksal, der kan bruges til indendørs aktiviteter som fx hockey, diverse boldspil, dans og afspænding. Der vil være mulighed for at opsætte forskellige træningsmaskiner. Grunden kan benyttes til udendørsaktiviteter som boldspil og lege. Nej 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Nej Forvaltningens selvforsyningsstrategi. Planbestemmelser Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1, som fastlægger ejendommens anvendelse til erhvervs- og industrivirksomheder. Forvaltningen vurderer, at ejendommens anvendelse til beskyttet værksted er i overensstemmelse med byplanvedtægten. Vurderingen bygger på nedenstående forudsætninger: At der ikke finder nogen behandling sted på ejendommen. At der udelukkende indrettes administration, som har tilknytning til de værkstedsaktiviteter, der foregår på ejendommen. 27

28 Forvaltningen planlægger i at igangsætte et lokalplanarbejde for det samlede erhvervsområde, som fastlægger rammerne for aktiviteterne i området. 28

29 MTE 101 Farum Nordby Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter *Den afledte driftsbesparelse er indarbejdet i budgettet ved tidligere års budgetvedtagelse, og skal derfor ikke indarbejdes for budget. Udbygningen af Farum Nordby pågår. I 2013 forventes at forskønnelsen af det ene rekreative område ved Garnisonsvej bliver færdig og de forberedende arbejder i forbindelse med etablering af stiforbindelse fra Kasernen til Rørmosevej forventes påbegyndt, herunder trafiksikring af Rørmosevej og opsætning af byudstyr. Derudover forventes færdiggørelsen af de 3 kunstværker, som 3 studerende fra Kunstakademiet i København og kommunen samarbejder omkring. I forventes følgende projekter udført: Gang og cykelsti mellem Regimentsvej og Vanddamsvej Indvielse af kunst skulpturer Opsætning af byudstyr Stiforbindelse mellem Kasernen og Rørmosegård De resterende anlægsopgaver udføres i takt med byggeriets udvikling i området og er derfor skønnede. Den afledte driftsbevilling går til drift og vedligehold af veje, stier og grønne områder ved Farum Nordby. Området færdiggøres til glæde for de nuværende og kommende beboere. Ingen bemærkninger 4. Miljø-, klima- og CO2 mæssige konsekvenser: Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger+ 29

30 MTE Grøn Plan Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter Grøn Plan for Furesø Kommune er en samlet plan for at styrke natur- og landskabsværdierne i kommunen og en plan for at fremme borgernes muligheder for at opleve natur og landskab. Planen peger på en række større og mindre naturprojekter med henblik på at forbedre naturværdierne og på behov for vedvarende naturpleje og øget afgræsning med får og kreaturer bl.a. i Øvre Mølleådal, på Baunesletten, i Farum Enghave, Tibberup og Bunds Å, Bringe Mose og ved Søndersø. Implementering af Grøn Plan indebærer omkostninger til projekter og naturpleje i en længere årrække. Det foreslåede budget vil kunne anvendes til naturprojekter, naturpleje og øget afgræsning med får og kreaturer på udvalgte arealer. Midlerne vil også kunne anvendes til forundersøgelser af naturgenopretning, til detailplanlægning og samarbejde med lodsejere og borgere om de prioriterede indsatser. Der er synergi imellem indsatserne foreslået i Grøn Plan og i Natura 2000-handleplan og i den forventede vandplanlægning, så nogle af de foreslåede indsatser vil formentlig kunne opnå medfinansiering fra staten. Derudover vil velbeskrevne naturforbedringsprojekter ofte kunne opnå støtte fra forskellige statslige puljer. Det forventes, at effekten af en forøget, flerårig indsats vil være: Styrket naturrigdom Øget biodiversitet på nogle lokaliteter Øget areal med værdifuld tørbundsnatur Kendte invasive plantearter under kontrol Yderligere fremhævelse af landskabskarakterer Bedre muligheder for at opleve og bruge natur og landskab Øget opmærksomhed på natur- og landskabsværdier Fastholdt og eventuelt øget borgermedvirken i naturprojekter Realiseringen af Grøn Plan vil blive evalueret. Naturforbedringer og bedre muligheder for at opleve natur og landskab spiller sammen i de initiativer, der er peget på i Grøn Plan. Styrket natur betyder øget livskvalitet for borgerne i Furesø Kommune og borgere fra hele Hovedstadsområdet, som besøger kommunen for at nyde skovene og søerne. 30

31 Personaleressourcer til gennemførelse af projekterne indgår i budgettet. 4. Miljø-, klima- og CO 2 -mæssige konsekvenser: Grøn Plan for Furesø Kommune har til formål at styrke biodiversiteten, som er et af de centrale elementer i en bæredygtig udvikling. Som et andet bæredygtigt element lægger Grøn Plan op til, at borgerne medvirker til at udvikle og gennemføre naturprojekter. Indsatsen for natur og landskab understøtter Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi 2012 og Kommuneplan 2013, som udarbejdes på baggrund af krav i planloven. 31

32 MTE 103 Genplantning af kommunale vejtræer Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter *Den afledte driftsbesparelse er indarbejdet i budgettet ved tidligere års budgetvedtagelse, og skal derfor ikke indarbejdes for budget. Furesø Kommune har over 2000 vejtræer. Der udarbejdes i 2013 i en udskiftningsplan for kommunens vejtræer. Planen kræver en registrering af træernes tilstand langs kommunevejene. På baggrund af planen prioriteres træernes løbende udskiftning og udførsel af planen sker kontinuerligt. Kommunens vejtræer kræver løbende udskiftning, da træer i bymiljøer hurtigere når en kritisk alder, hvor de svækkes af sygdomme, end træer på naturlige voksesteder. Det skyldes, at by træerne har dårligere vækstvilkår, idet de ofte udsættes for tørke, salt, utilstrækkelige plantehuller samt fysiske skader. Der kan også være andre årsager til, at behovet for udskiftning af træer opstår. Blandt andet kan der være steder, hvor man har valgt en træart, der bliver for stor til omgivelserne eller træer, der er plantet for tæt på vejbanen, så belægningen på stier og veje ødelægges. Udskiftningen eller fjernelsen af vejtræer er tidligere foregået løbende over driften, når ressourcerne har været til stede og ofte i tæt samarbejde med lokale grundejerforeninger. Enten er der sket fjernelse af de døde vejtræer uden genplantning eller også er genplantningen sket i det omfang, der har været budgetmæssig mulighed for. I nogle områder er genplantning sket i kraft af en stor frivillig indsats fra grundejerforeningerne. Som eksempel kan nævnes Nørreskov Park. Behovet for udskiftning eller sikring af vejtræer er stærkt voksende, da størstedelen af træerne er plantet i 70 erne eller tidligere og nu enten er ved at død pga. ringe vækstforhold eller udgør et problem for omgivelserne i kraft af ødelagte belægninger eller kraftig skyggevirkning på omgivelserne. Det har samtidig vist sig, at de tidligere plantninger er sket under ringe vækstforhold og genplanting derfor er umulig uden større ændringer af de fysiske forhold. Ved udskiftning af træerne vil plantehullerne blive forbedret og valget af træart i højere grad blive afpasset efter vækstforholdene, så træernes levealder forlænges og dermed udsætte behovet for udskiftning af træerne. Den afledte drift for et by træ er i etableringsfasen (første 3 år) alt andet lige ca kr./træ/år. Den efterfølgende årlige drift er meget varierende afhængig af træart, plantested mv., men alt andet lige vil der skulle afsættes kr. i årlig afledt drift. 32

33 Grønnere byrum Ingen 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Træerne er med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler, bl.a. fra bilers udstødning. Kommuneplan Lokalplan Klima Kommune Grøn Plan 33

34 MTE 104 Rekreative stier i det åbne land Økonomiske konsekvenser i Budget og overslagsårene - Udgifter Netto Afledte driftsudgifter *Den afledte driftsbesparelse er indarbejdet i budgettet ved tidligere års budgetvedtagelse, og skal derfor ikke indarbejdes for budget. Kommuneplan 2009 og Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder forslag til udbygning af stinettet i kommunen. Netop tilgængeligheden til naturen og mellem bydelene har været i fokus, når borgerne svarer i undersøgelser og ved høringer. Der er nedsat en stigruppe med bredt udsnit af lokale interessegrupper, der færdes i naturen og er lokalkendte. Stigruppen kommer med input til, hvor det rekreative stinet kan opgraderes eller hvor der mangler stier. Der har i både 2012 og 2013 været afholdt møde med stigruppen. Midlerne anvendes dels til udarbejdelse af planer og projekter og til realisering af de konkrete stiforslag. Etablering af stierne vil give borgerne bedre adgang til naturoplevelser og til de rekreative muligheder i det åbne land. Ingen. 4. Miljø-, klima- og CO 2 mæssige konsekvenser: Ingen. Vejloven. Kommuneplanen. Landskabs- og naturfredninger. Vej- og trafikhandlingsplan. Etableringen af stierne understøtter desuden kommunens sundhedspolitik. 34