Input fra Klimarådets arbejdsgruppe. Idékatalog til fokuspunkter for Teknik og Miljøudvalget

Transkript

1 Input fra Klimarådets arbejdsgruppe Idékatalog til fokuspunkter for Teknik og Miljøudvalget

2 Baggrund Klimarådet er et bredt sammensat organ, der siden 2009 har fungeret som sparringspartner for Horsens kommune inden for klimaområdet. Klimarådets hovedopgave var i den første tid primært at udarbejde målsætninger og klimaanbefalinger, som kunne blive fundamentet for kommunens klimastrategi. Dette fokus er flyttet i takt med udviklingen og tiden, og i indeværende periode ser Klimarådet en opgave i at identificere en række konkrete indsatsområder, der yderligere kan være med til at understøtte klimastrategien. Indsatsområderne er identificeret som værende fokuspunkter af særlig værdi, og for at beskrive disse nøjere har Klimarådet nedsat en arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig med områderne Transport, Byplanlægning, Uddannelse og Energi. Målet for arbejdet er at udmønte målsætningerne på klimaområdet og den strategiske energiplan samtidig med, at kommunens vision om at være en attraktiv bosætningskommune med fokus på uddannelse, erhvervsvenlighed og kulturoplevelser understøttes. Der præsenteres i det følgende et idékatalog indenfor de indsatsområder, som klimarådets arbejdsgruppe peger på som de vigtigste at arbejde videre med. På den baggrund ønskes en diskussion med Teknik og Miljøudvalget ift. hvordan disse eventuelt skal prioriteres og hvordan enkelte eller flere kan implementeres.

3 Arbejdsprocessen Brainstorm Konkretisering Fokus Udkast til kommentering i Klimarådet Arbejdsgruppen personer - 4 arbejdsmøder - Hjemmearbejde

4 Overordnet politik Transport Byplanlægning Uddannelse Energi Klimarådets arbejdsgruppe har arbejdet videre med de fire indsatsområder identificeret på fælles workshop i Klimarådet: Politik, smart planning, living lab og kortsigtede. Derudover er tilføjet konkrete cases for at anskueliggøre outputtet samt, for at kæde det sammen med Horsens Kommunes visioner. Vi har givet vores bud på, hvem der har ejerskabet over de forskellige projektere, samt hvem vi ser som mulige aktører. Arbejdsgruppen har desuden fokuseret på fire faglige spor, der går på tværs nemlig Transport, Byplanlægning, Uddannelse og Energi Mulige aktører

5 Transport Intelligent trafikstyring (automatisk trafikstyringssystem der ved hjælp af sensorer og algoritmer egenhændigt kan modarbejde trængsel og trafikpropper) Overordnet politik Være en nem by at komme til og fra. Oparbejde et Horsens brand som byen, der har fået styr på trafikken vha. smarte løsninger. Bruge, videreføre og videreudvikle erfaringer fra afholdelse af de store events i byen. Plan for integration af sensorer, der gør det muligt og som sikrer interaktion med trafikreguleringen. Gennemføre forsøg på 1-2 af de mest befærdede veje i fx 3 måneder. Mulighed for at skalere forsøget op i en 2. og 3. runde. Udbrede viden om apps og andre løsninger, der gør det muligt at undgå køer. Mindre skala living lab forsøg ses også som et kortsigtet og nemt overskueligt initiativ. Forsøg i København viste, at Parken kunne tømmes på 20 minutter vha. ITS. LINK Mulige aktører Klima og CO 2 (samt miljø, særligt ift. luftkvalitet), Attraktiv bosætningskommune, Erhvervsvenlighed, Kultur, Branding Kommunen (Teknik & Miljø) Affald og Trafik afdelingen, Insero, Via, DI, Business Horsens

6 Transport Elbilhovedstad Overordnet politik Mulige Aktører Vision Horsens er den bedste by at have elbil i, og kommunen går selv forest. Tænkes ind i byplanlægningen: P-pladser med ladefaciliteter skal være en del af nye pladser, bygninger og torve. Skal være gratis at parkere, i hvert fald i en opstartsperiode. Bruges aktivt i branding af byen. Smart integration af elbiler i elnettet gennem intelligent opladning (så der oplades når det er bedst for nettet og når pris og CO 2 udledning er lavest). Indbyde partnere til at få det til at ske i Horsens først i et offentligt-privat samarbejde. Starte med at smart integrere kommunens egne elbiler. Invitere OEMer, energiselskaber og forskningspartnere ind i et offentligt-privat samarbejde med henblik på at demonstrere smart opladning af elbiler og undersøge effekter. Etablere benchmark i DK og EU og sætte konkrete mål for hvilken position vi vil have i Horsens kommune og hvordan vi når dertil. Sætte konkrete mål for andel af elbiler i kommunens egne flåder. Lave konkrete privilegier for elbilister. Københavns kommune: Inden 2015 vil 85 % af kommunens personbiler køre på el eller brint. Det svarer til 600 nye biler og en årlig besparelse på 1000 tons CO 2. I dag har kommunen over 400 elbiler, men har ikke taget pladsen som den bedste by at eje elbil i som privat eller virksomhed. Klima og CO 2, Attraktiv bosætningskommune, Erhvervsvenlighed, Branding, Kommunen Affald og Traffik afdelingen, Insero E-Mobility, VIA, Business Horsens, DI

7 Transport Østjyske bybånd. Letbane / nærbane. Overordnet politik Mulige aktører Understøtte sammenhængskraften i bybåndet via nyt letbane / nærbane projekt som kan servicere og stimulere bybånd udviklingen fra Horsens til Århus. Diskussionen rejses afledt af planer for Togfonden om timedrift, der nødvendiggør regional og lokal opfølgning kommer der én (det, skal der arbejdes på!) og hvor skal den gå? Langs motorvejen eller landevejen gennem de mindre byer? Hvordan med banegården? Smart planlægning ift. sammenhæng med øvrige tiltag på både transport- og klimaområdet, således at letbanen integreres smart i energisystemet (batteridrevet og intelligent opladning, med mest muligt vedvarende energi). Ikke relevant ift. denne Igangsætte en åben debat om muligheder, begrænsninger, konsekvenser. Definere en fælles politik med de omkringliggende kommuner, som kan bringes op ift. Togfonden. Udarbejde første skitse til et projektforslag, som kan bruges til at bringe idéen videre. Letbanen i Aarhus. Her forventes tidsbesparelser mellem 25-40% på flere strækninger. På de eksisterende banestrækninger (Grenaa - Aarhus H og Odder - Aarhus H) vil køretiden dog være den samme som i dag. Det forventes, at letbanen skal tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik, hvilket skal medføre en besparelse på ca tons CO 2 årligt. Desuden vil letbanen udlede ca. 1/3 mindre CO 2 pr. personkilometer end en bus. Klima og CO 2, Attraktiv bosætningskommune, Erhvervsvenlighed, Kultur, Branding, Uddannelse Kommunen (Teknik &Miljø) Omkringliggende kommuner, Affald og Trafik afdelingen, Region Midt, Togfonden, Rådgivende ingeniører,

8 Byplanlægning håndtering af store vandmængder Overordnet politik (i dette tilfælde ikke IT løsninger) Vision: Horsens det område, hvor man har styr på afledning af vand ved oversvømmelser fra Fjorden (og i mindre grad fra skybrud) Accept af, at der er områder, der engang imellem bliver oversvømmet. Skal planlægges og dimensioneres så byen alligevel kan få god brug af dem. Gevinst for byoplevelsen. Disponere urbane arealer, så de kan tåle midlertidige oversvømmelser Kan man udnytte vandet som et æstetisk element i byplanlægningen? Ikke relevant Inspiration til alternative løsninger til Klimatilpasningsplanen? Tænke det ind ift. planlægning af havneudvikling. New York BIG, Vejle Klima (tilpasning), attraktiv bosætning Kommunen (Teknik & Miljø) Mulige Aktører Plan og By afdelingen, Naturafdelingen, Byplanlæggere, VIA, Bygge- og anlægsbranchen, Horsens Vand

9 Byplanlægning Byfortætning Overordnet politik Flere høje huse i indre by. Nedsætter energiforbrug per indbygger og gør bymidten mere interessant, levende og varieret. Implementering af urban gardening på tage og altaner. Den levende by. Stille krav til urban gardening. Kommunens planlægningsmyndighed kunne udskrive konkurrencer på udvalgte områder i samarbejde med grundejere hvor det giver mening. Urban gardening Carlsberg byen i Kbh. Ceres grunden i Aarhus. Urban gardening i London Klima (energieffektivitet, ressourcebesparelse), attraktiv bosætning? Kommunen Mulige aktører Plan og By afdelingen, Byplanlæggere, VIA, Bygge- og anlægsbranchen, Forsyningsselskaber, By og Havnechef / Juridisk afdeling (grundsalg)

10 Overordnet politik strategi (på tværs af kommune, uddannelse og erhverv) Den grønne omstilling kræver ny viden og nye teknologier. Det giver mulighed for at bruge byen aktivt som et levende laboratorium for udvikling og demonstration af nye energiteknologier i et offentligt/privat samarbejde. er en måde at brande og differentiere sig på som kommune. Kommunen skal som sælger af store områder stille krav om, at der skal være innovativ kobling til uddannelse/erhverv og nye energiteknologier. Hvis VIA skal bygge nyt campus, kan det være centrum for opbygning af et living lab. Sensorer på alt og IT-infrastruktur, der gør det nemt at indsamle og dele data. Konkret: Etablere living lab evt. i samarbejde med VIA på slagterigrunden eller havnen. Inviterere potentielle partnere til dialog om perspektiverne. I Københavns kommune har man arbejdet på at etablere en digital infrastruktur, der dækker hele byen på lige fod med anden infrastruktur kaldet Copenhagen Connecting. Ift. bygninger er Green Tech Center i Vejle en reference. Ift. living labs for flere husstande er Insero Live Lab i Stenderup en rerence. Uddannelse, Erhvervsvenlighed, Branding, Klima og CO2, Attraktiv bosætningskommune Mulige aktører Kommunen, Insero, VIA Plan og By afdelingen, By og Havnechef / Juridisk afdeling (grundsalg), Grundejer og/eller projektudviklere, Boligselskaber, VIA, Insero, Business Horsens, DI, Forsyningsselskaberne, Bygge og anlægsbranchen, Real Dania, Danfoss o.a. fonde.

11 Overordnet politik Energi Nå de målsætninger sat op i Borgmesterpagten og i den Strategiske Energiplanlægning. Markedsføre Horsens kommune gennem ambitiøse målsætninger (som allerede ligger i den strategiske energiplan) underbygget af en konkret og samlet plan som borgerne kan følge med i og som kunne bruges ifbm uddannelse. Dette kunne igangsætte åben innovation hvor udefrakommende aktører kunne byde ind med ny teknologi. Den grønne omstilling i Horsens vil dermed blive til et LivingLab. Denne planlægning kunne bla. visualisere udrulningen af de 11 tiltag som er skitseret i Energisatsning Horsens Kommune PK og forklare: Det kommer der til at ske med Horsens CO2 aftryk når vi fører vores plan ud i livet? Nye teknologier og forretningsmodeller i det offentlige rum: sæsonlagring ved Horsens affaldsforbrænding, solceller på off. byggerier, varmepumper udenfor den kollektive varmeforsyning, osv 1. helhedstænkt energiplanlægning som inddrager mulige energi for at nå overordnet målsætning: Sol, jordvarme, lager, bioværker, energirenoveringer osv 2. Igangsætte No-cure no pay! Energirenoveringsprogrammer fx ScanEnergi 3. Igangsætte udfasning af oliefyr i område udenfor kollektiv varmeforsyning Ringkøbing/Skjern kommunes energi2020 initiativ ProjectZero i Sønderborg Nå målene i borgmesterpagten og den strategiske energiplan Mulige aktører Se PK

12 Den videre proces Idékatalog Prioritering Forankring Udarbejdelse af forslag Beslutning Evt. et charter Eksekvering Diskussion af oplæg ml TMU og KR Dialogmøder Etablering af styregruppe Projektgrupper afrapporterer til styregruppe Første udkast til organisation og bemanding Nedsættelse af relevante projektgrupper Indstilling til TMU og KR Styregruppe indhenter midtvejsstatus Tilbagemelding til interessenter Orientering til TMU og KR

13 Tak for opmærksomheden