Rammer for lokalplanlægning. Kommuneplan , hæfte 3
|
|
- Erling Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan , hæfte 3 Vedtaget af Viborg Byråd d. 22. maj 2013
2 Om plansystemet Kommuneplan for Viborg Kommune Rammer for lokalplanlægning 2 Dette hæfte er en del af Kommuneplan for Viborg Kommune. I kommuneplanen fastlægger Byrådet de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem på den ene side landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan og på den anden side lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning, og lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i Byrådets vision og udviklingsstrategi og er koordinerende for kommunens øvrige sektorplaner og politikker - som et centralt element i kommunens plansystem, se fi gur 1. Kommuneplanen består af tre elementer: Hovedstruktur og retningslinjer Byskitser Rammer for lokalplanlægningen Hovedstruktur og retningslinjer angiver de overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen. Herudover indeholder hovedstrukturen en redegørelse for planens forudsætninger med hensyn til befolknings- og erhvervsudvikling, offentlig og privat service, natur og miljø samt det forventede behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv m.v. I retningslinjerne er en overordnet afvejning af interesser i planlægning og administrationen fastlagt. I byskitserne er de fremtidige udviklingsmuligheder og behov for nye arealer til byudvikling for kommunens største byer. Byskitserne har dannet grundlag for revisionen af kommuneplanens rammer og vil fremadrettet indgå ved lokalplanlægning og administration efter kommuneplanen. Rammer for lokalplanlægning indeholder bestemmelser, som danner grundlag for lokalplanlægning og sagsbehandling. Rammerne fastlægger, hvad en række afgrænsede områder må bruges til og hvordan der må bygges. Lokalplanlægning Byrådet skal udarbejde en lokalplan når større byggeog anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone og når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. En lokalplan fastlægger hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. En lokalplan er bindende for grundejere i og brugere af området, men områdets grundejere er ikke forpligtet til at realisere lokalplanen. Stat Region Kommune Kommuneplan Lokalplan Figur 1. Plansystemet Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Vision Byrådet skal i lokalplanlægningen og ved behandling af konkrete ansøgninger virke for kommuneplanens mål og retningslinjer. Kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet i nye lokalplaner, herunder hvad bygninger og arealer må bruges til samt hvor og hvor meget der må bygges. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan justere rammerne ved at vedtage et kommuneplantillæg, oftest i forbindelse med en lokalplan. Væsentlige ændringer af kommuneplanen skal i en forudgående offentlig høring, før kommuneplantillægget kan vedtages. Administration I byzoner, der ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, er kommuneplanens rammer vejledende for behandling af byggesager og anden sagsbehandling. Byrådet kan med hjemmel i planloven modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af ny bebyggelse eller ubebyggede arealer, når det ansøgte er i strid med rammebestemmelserne. Byrådet kan tillade mindre fravigelser fra rammebestemmelserne i tilfælde, hvor der søges om et mindre bygge- eller anlægsprojekt, der ikke er lokalplanpligtigt. Det er altid en konkret vurdering, om et projekt er lokalplanpligtigt. Kommuneplanens rammer ændrer ikke status for allerede gældende byplanvedtægter og lokalplaner. En gældende lokalplan kan Byrådet kun ændre ved at udarbejde en ny lokalplan.
3 Indholdsfortegnelse Signaturforklaring...4 Læsevejledning...5 Generelle rammebestemmelser...6 Definitioner...14 Anden lovgivning...18 Rammekort og særbestemmelser...20 Offentliggørelse Viborg Byråd offentliggør hermed Kommuneplan i overensstemmelse med lov om planlægning 27. Kommuneplan består af: Hovedstruktur og retningslinjer hæfte 1 Byskitser hæfte 2 Rammer for lokalplanlægningen hæfte 3 Her kan du se planen: Byrådet har besluttet, at kommuneplanen ikke bliver trykt. Du kan fi nde den på Internettet: Du kan få en Cd-rom ved henvendelse til: plan@viborg.dk eller på telefon: Du kan også se en trykt kopi på kommunens biblioteker og på rådhuset. 3
4 Signaturforklaring Område til almen service Boligområde Erhvervsområde Landområde Rekreativt område Sommerhusområde Område til tekniske anlæg eller vindmøller Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde - centererhverv Butiksområde Suppleringsområde til særligt pladskrævende varegrupper Byzonegrænse Areal, der skal overføres til byzone ved lokalplanlægning Areal, der skal tilbageføres til landzone Areal, der skal overføres til sommerhusområde ved lokalplanlægning Min. 900 m 2 grundstørrelse ved Nørresø i Viborg 4
5 Læsevejledning Rammer Rammerne fastlægger, hvad de enkelte rammeområder må bruges til og hvordan der må bygges. I hæftet er generelle rammebestemmelser, konkrete rammer for de enkelte rammeområder samt defi nitioner på en række emner. Hæftet suppleres af hæfte 1: Hovedstruktur og retningslinjer. De konkrete rammer fremgår af kort (afgrænsning og områdetype) og særbestemmelser. Alle rammeområder vises på kort. Et register over rammekort fi ndes på side Rammeområdets farve afspejler områdets hovedanvendelse, så man via kortet kan danne sig et indtryk af hver bys struktur. Hvert rammeområde har et nummer. Nummeret fremgår af rammekortet og angiver områdets beliggenhed og anvendelse. Særbestemmelser Gælder der særlige forhold for et rammeområde, fremgår det af en særbestemmelse. De enkelte særbestemmelser står ved det kort, hvor rammeområdet vises. Særbestemmelser går forud for samtlige anvendelsesbestemmelser i de generelle rammebestemmelser og defi nitioner. Hvis det fremgår af en særbestemmelse, at et område kun kan anvendes til f.eks. liberale erhverv erstatter denne de generelle anvendelsesbestemmelser inden for denne anvendelsestype. Hvis det fremgår af en særbestemmelse, at et område endvidere kan anvendes til f.eks. liberale erhverv, så gælder både særbestemmelsen og de generelle rammebestemmelser. Hvis der ikke er en særbestemmelse for et område, så gælder de generelle rammebestemmelser. HAMM. B4. 01 Beliggenhed Anvendelse Løbenummer Beliggenhed er for områder i byer og landsbyer en forkortelse af bynavnet. For øvrige områder angiver koden i hvilket landområde, området ligger. Kommunen er opdelt i 6 landområder, som kan ses på kortet s. 20. Anvendelsen henviser til skemaet s Her er defi neret 19 områdetyper, og det fremgår, hvad de må bruges til og hvordan, der må bygges. På rammekort er der vist områder, der bl.a. kan anvendes til detailhandel. Detaljerede retningslinjer og rammer for detailhandel fi ndes i retningslinje 2 i hæfte 1 - Hovedstruktur og retningslinjer. 5
6 Generelle rammebestemmelser OMFANG OG ANVENDELSE ALMEN SERVICE BOLIGOMRÅDER A1 B1 B2 B3 B4 Almen service Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Blandede boliger Maks bebyggelsesprocent 40% for området som helhed 30% 40% Etage 60% Åben-lav 30% Øvrig anvendelse 40% (G) Tæt-lav 40% Øvrig anvendelse 40% (G) Maks etageantal ½ 2 Maks byggehøjde Boligtype inkl. fællesanlæg Detailhandel jf. ramme for detailhandel 12 m 8½ m 8½ m 15 m 8½ m Kun i tilknytning til områdets hovedanvendelse Kun mindre kiosker og lign. til betjening af området Kun åben-lav Kun tæt-lav Kun etageboliger Kun åben-lav og tæt-lav I nogle tilfælde enkeltstående dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning jf. retningslinjer og rammer for detailhandel (B) Almen service Ja Kun daginstitutioner som børnehave og lignende samt mindre døgninstitutioner, der kan indpasses i boligområder Liberale erhverv Nej Kun erhverv i egen bolig tilladt jf. defi nition Kun liberale erhverv der kan indpasses i områdets karakter jf. (B) Egentlige erhverv Nej Nej Øvrige formål Kun boldbaner og idrætshaller (A) samt mindre tekniske anlæg Kun mindre lokale restaurationer, der kan indpasses i områdets karakter jf. samt mindre tekniske anlæg (B) og (C) 6 Vejledende miljøklasse MK 1-2 MK 1-2 (D) Fremtidig zonestatus Byzone Byzone Plan DK-kode
7 OMFANG OG ANVENDELSE BLANDET BOLIG OG ERHVERV ERHVERVSOMRÅDER C1 C2 C3 E1 E2 E3 Bycentre og bydelscentre Blandet bolig og erhverv Centererhverv Lettere erhverv Erhverv Erhverv med særlige krav Maks bebyggelsesprocent Åben-lav 30%, Tæt-lav 40%, Øvrig anvendelse 50% (G) Maks etageantal 2½, Åben/tæt-lav dog maks 2 Maks byggehøjde Boligtype inkl. fællesanlæg Detailhandel jf. ramme om detailhandel 12 m, Åben/tæt-lav dog maks 8½ m Åben-lav 30%, 50% 40% 50% 50% Øvrig anvendelse 40% (G) 1½ 3½ ½ m 15 m 8,5 m 12 m 15 m Ja Åben-lav og tæt-lav Nej (F) Nej (F) Nej (F) Nej Dagligvare- og udvalgsvarebutikker i D1- og D2- områder, SPV i D3-områder samt efter kriterier i rammer for detailhandel Dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning efter kriterier i rammer for detailhandel Dagligvare- og udvalgsvarebutikker i D1- og D2-områder, SPV i D3- områder jf. rammer for detailhandel SPV i D3-områder og salg af egne produkter jf. rammer for detailhandel Almen service Ja Ja Ja Kun erhvervsrelateret undervisning Liberale erhverv Ja Ja Kun administrative erhverv Egentlige erhverv Øvrige formål Kun mindre produktion i tilknytning til øvrige funktioner Kun hotel, restauration og forlystelse (C) samt mindre tekniske anlæg Kun mindre erhvervsvirksomheder Kun hotel, restauration og forlystelse (C), landbrugserhverv for områder i landzone samt mindre tekniske anlæg Kun engroshandel samt mindre produktion og værksted i tilknytning til øvrige funktioner Kun restauration og forlystelse samt mindre tekniske anlæg Kun administrative erhverv SPV i D3-områder og salg af egne produkter jf. rammer for detailhandel Nej Nej Salg af egne produkter jr. rammer for detailhandel Ja Ja Ja Kun tekniske anlæg (A) Kun tekniske anlæg (A) Kun tekniske anlæg (A) Vejledende miljøklasse MK 1-2 (D) MK 1-3 (D) MK 1-4 MK 1-3 (E) MK 3-5 MK 5-7 Fremtidig zonestatus Byzone Landzone Byzone Byzone Byzone Byzone Plan DK-kode Nej Nej 7
8 OMFANG OG ANVENDELSE Maks bebyggelsesprocent REKREATIVE OMRÅDER R1 R2 R3 R4 Grønne arealer Aktivitetsområder Ferie-/ fritidsformål med mulighed for overnatning Kolonihaver: 10% I øvrige områder alene driftsmæssigt nødvendigt byggeri/anlæg 40% for området som helhed 10% for området som helhed Forlystelsesanlæg, oplevelsescentre, turistattraktioner mv. uden mulighed for overnatning Maks etageantal Kolonihaver: 1 etage Maks byggehøjde Boligtype inkl. fællesanlæg Detailhandel jf. rammer for detailhandel Kolonihaver: 6 m 8,5 m A Haller 12 m 10% 8,5 m 8,5 m Nej Nej Nej Nej Kun mindre kiosker og lign. til betjening af området Kun mindre kiosker og lign. til betjening af området Kun mindre kiosker og lign. til betjening af området Kun mindre kiosker og lign. til betjening af området Almen service Nej Nej Nej Nej Liberale erhverv Nej Nej Nej Nej 8 Egentlige erhverv Nej Nej Nej Nej Øvrige formål Rekreative grønne arealer, med begrænset bebyggelse, som park, naturskov, legepladser, grønne kiler, regnvandsbassiner m.m. Anvendelse til kolonihaver alene når det fremgår af særbestemmelse Boldbaner og idrætshaller. Øvrige anvendelser som stadion, ridebane, golf, skydebane m.m. alene når det fremgår af særbestemmelse Kan omfatte hotel, ferieboliger, kursuscenter, højskole, vandland, vandrehjem, campingplads og lejrplads og lign. Kan omfatte anvendelser som dyrepark, tivoli, arkæologisk udgravning og lign. Vejledende miljøklasse Fremtidig zonestatus Byzone Byzone Landzone Landzone Plan DK-kode
9 OMFANG OG ANVENDELSE SOMMERHUSOMRÅDER TEKNISKE VINDMØLLEOMRÅDER LANDOMRÅDE ANLÆG S1 TA VM LA Fodnoter til skema, side 6-9 (A) Der kan tillades større højde ved etablering af tekniske anlæg til et områdes forsyning, for skorstene ved virksomheder, lysanlæg ved boldbaner og lignende. Maks bebyggelsesprocent 15% 30% for området som helhed Maks etageantal 1 1 Maks byggehøjde Boligtype inkl. fællesanlæg Detailhandel jf. rammer for detailhandel 5 m 5 m Alene sommerhuse Nej Nej Nej Kun enkeltstående dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning jf. rammer for detailhandel _ Nej Nej Kun Detailhandel i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger (højst 250 m 2 ) jf. planlovens landzonebestemmelser Almen service Nej Nej Nej Kun i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger Liberale erhverv Nej Nej Nej Kun i overfl ødiggjorte landbrugsbygninger Egentlige erhverv Nej Nej Nej Nej Øvrige formål Nej Kun tekniske anlæg til almene formål Kun vindmøller Jordbrug _ Øvrige landområder som jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofi ndvinding Vejledende miljøklasse Fremtidig zonestatus Sommerhusområde Landzone Landzone Landzone Plan DK-kode (B) Mindre liberale erhverv, mindre lokale restauranter og enkeltstående butikker kan indpasses i boligområder, hvis de opfylder nedenstående kriterier: - Der skal være et naturligt lokalområde at forsyne - Der skal være god infrastruktur og tilgængelighed for alle - Funktionen kan kun placeres langs det primære vejnet, dvs ikke internt i egentlige boligområder eller langs interne veje - Funktionen må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafi k - Funktionen skal kunne tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge. Der gælder i øvrigt særlige kriterier for indpasning af enkeltstående butikker i forhold til andre butikker jf. retningslinje 2 i hæfte 1. (C) Restauranter, spillesteder, beværtninger, bodegaer, diskoteker og forlystelser kan kun indpasses i områder, hvor de ikke medfører støj- og lugtgener for de omkringboende. (D) Der kan jf. retningslinje 2 indpasses lokale butikker i op til miljøklasse 3 i boligområder og butikker i miljøklasse 4 i centerområder (butikker med natlevering), hvor de ikke medfører væsentlige støjgener for de omkringboende. (E) Op til miljøklasse 4 i områder udlagt til detailhandel med særlig pladskrævende varer (D3- områder). (F) Der kan ikke etableres nye boliger. Eksisterende boliger kan opretholdes, men må ikke selvstændigt udstykkes. (G) Betegnelsen Øvrig anvendelse henviser til de øvrige anvendelsesmuligheder nævnt under den konkrete ramme under bl.a. detailhandel, almen service mv. 9
10 Generelle rammebestemmelser om parkering Parkering Der skal etableres tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboere, ansatte, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. ved bebyggelsen. Parkeringspladser inkl. manøvreareal - skal som udgangspunkt placeres på egen grund. Parkeringspladser kan i særlige tilfælde placeres på fælles parkeringsareal for fl ere ejendomme under forudsætning af, at kravene til det samlede antal parkeringspladser opfyldes. Parkeringspladser skal etableres i henhold til nedenstående parkeringsnorm. Der gælder endvidere at: Handicapparkeringspladser Et passende antal parkeringspladser skal udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet gælder ikke for åben-lav bebyggelse, enkeltstående dobbelthuse og sommerhuse i sommerhusområder. Antallet af handicapparkeringspladser og anlæg af disse skal ske i henhold til SBI-anvisning 230 og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle. Handicapparkeringspladser skal have et areal på mindst 3,5 x 5 m. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift. Cykelparkering Der skal etableres tilstrækkelig cykelparkering. Cykelparkering må ikke etableres på gangarealer og opholdsarealer. Ved skoler, institutioner, større liberale erhverv og lign. skal der etableres mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 4 elever og ansatte. Ny planlægning Ved lokalplanlægning skal der ske en konkret vurdering af det fremtidige parkeringsbehov. Vurderingen skal tage udgangspunkt i parkeringsnormen, men konkrete forhold kan medføre, at parkeringsbehovet er mere eller mindre end beskrevet i parkeringsnormen. I så fald skal der i planlægningen redegøres for, hvorfor behovet er ændret i forhold til normen. Kravene ved blandet bebyggelse fastsættes som summen af kravene til de enkelte funktioner. Hvis der er tale om kombineret anvendelse, fastsættes summen som middelværdi af parkeringsnormen for de forskellige anvendelser. I Viborg Midtby inden for centerringen skal udlægges cykelparkering i henhold til nedenstående norm. Hvor der vurderes at ske dobbeltudnyttelse af cykelparkeringen, kan kravet dog reduceres. Kravene til andre funktioner end nævnt i skemaet fastsættes efter en vurdering af det konkrete behov. I de centrale byområder i Viborg og Bjerringbro vil Byrådet virke for etablering af parkeringsarealer i parkeringskældre. 10
11 11
12 Særbestemmelser for Viborg Midtby Der gælder følgende særbestemmelser for Viborg midtby inden for centerringen. Bestemmelserne sigter mod at optimere antallet af udlagte parkeringspladser i forhold til behovet: Stationsnærhed For at understøtte brugen af kollektiv trafi k ved rejser til og fra Viborg Midtby kan parkeringsnormen for områder, der ligger mindre end 400 m fra knudepunkterne for den kollektive trafi k, dvs. Viborg Rutebilstation samt Viborg Banegård, reduceres med nedenstående faktor: Stationsnærhed omfatter også området uden for centerringen. 12
13 Dobbeltudnyttelse Forskellige funktioner efterspørger parkering på forskellige tidspunkter af døgnet, og disse kan i et vist omfang dele de samme p-pladser. Med henblik på at opnå den bedst mulige udnyttelse af parkering i Viborg Midtby kan der ved større, samlet planlagt byggeri eller byomdannelse, der omfatter mindst 100 p-pladser, ske en reduktion i det samlede parkeringskrav efter en beregning af mulig dobbeltudnyttelse. Parkeringen skal anlægges og reguleres, så den er tilgængelig for alle de funktioner, som indgår i beregningen af dobbeltudnyttelse. Den forventede efterspørgsel på parkering over døgnet opgøres og summeres for alle funktioner i hver tidsperiode. Parkeringsbehovet i tidsperioden med den største samlede, forventede efterspørgsel skal kunne dækkes med det udlagte p-plads antal. 13
14 Defi nitioner 14 I de generelle rammebestemmelser, side 6-9, og af evt. særbestemmelser fremgår hovedanvendelsen for det enkelte rammeområde. Der kan generelt etableres de faciliteter, der naturligt hører til hovedanvendelsen i forbindelse hermed, som f.eks. klublokaler i idrætshal. Gælder der særlige forhold for et rammeområde, fremgår det af en særbestemmelse. De enkelte særbestemmelser står ved det kort, hvor rammeområdet vises. En særbestemmelse gælder altid frem for generelle rammebestemmelser. Følgende defi nitioner er oplistet alfabetisk: Administrative erhverv Erhverv med overvejende administration som f.eks. advokater, revisorer, IT-virksomheder, konsulentvirksomheder, landinspektører og lign. Der kan være mindre produktion i lave miljøklasser i forbindelse med administration ved f.eks. laboratorier, fotografiske virksomheder og lign. Almen service Almen service omfatter service, der tjener et alment formål så som uddannelsesinstitutioner og grundskoler døgn- og daginstitutioner institutioner inden for social- og sundhedsområdet administrative funktioner kirker og kirkegård Der kan etableres funktioner i tilknytning hertil som f.eks. præstegård ved en kirke, lærer- og elevboliger ved en skole, idrætsanlæg ved skoler og lign. Anden almen service som kulturelle institutioner (teatre, kulturhuse og museer) kan kun indpasses hvis der er tilføjet en særbestemmelser herfor. I boligområder kan der jf. de generelle rammebestemmelser indpasses almen service til områdets lokale forsyning i form af daginstitutioner så som børnehaver, vuggestuer og lignende samt mindre døgninstitutioner. Større døgninstitutioner kan kun placeres i områder, hvor der er mulighed for øvrig almen service. Bebyggelsesprocent Angiver etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal jf. regler i bygningsreglementet. Beregnes for den enkelte ejendom. Hvor der i kommuneplanen fastsættes en bebyggelsesprocent for et område under ét, kan der ved lokalplanlægning fastlægges en anden fordeling af byggemuligheden på de enkelte ejendomme under forudsætning af, at den samlede bebyggelsesprocent for området overholdes. Andel i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Boliger Boliger i boligområder er til helårsbeboelse. Omfatter såvel familieboliger som bofællesskaber, kollektiver, kollegier mv. Bygningshøjde Angiver bebyggelsens maksimale bygningshøjde målt fra naturligt terræn eller fra et nærmere fastlagt niveauplan ved skrånende terræn. Detailhandel Butikker, der forhandler varer til private kunder / slutbrugere. For yderligere defi nitioner vedr. detailhandel se hæfte 1 - Retningslinje 2. Egentlige erhverv Industri, værksteder, håndværks-, lager-, engros-, oplags-, entreprenør- og transportvirksomheder med tilhørende administration samt erhvervsrelateret service som synshaller, større renserier og lignende. I særlige tilfælde dyreklinikker, hvis de er i en miljøklasse, hvor de ikke kan indpasses i centerområder. Engroshandel Videresalg af produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv. Kan ofte ligge i områder til egentlige erhverv. For snitfl ade til detailhandel se hæfte 1 - Retningslinjer 2. Erhverv i egen bolig Der kan i henhold til byggeloven etableres mindre erhverv (miljøklasse 1-2) som f.eks. liberale erhverv i egen bolig under forudsætning af: at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, og der ikke er ansatte, der ikke bebor ejendommen at bygningens karakter af beboelse ikke forandres at erhvervet ikke medfører støj-, trafi k- og parkeringsgener for det omkringliggende område samt naboer at den nødvendige parkering etableres på egen grund. Etageantal Til etageantallet medregnes kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, samt kældre, der ved terrænspring har mindst én frilagt facadeside (og derved fremstår som en fuld etage). Hvor terrænforhold og særlige bygningsmæssige forhold giver mulighed for det, kan bebyggelse i én etage fremstå i 2 etager mod lavest liggende terræn. Den ekstra etage fremkommer ved helt eller
15 delvist frilagt kælder på mindst en facadeside. Med ½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej - og uanset at denne i henhold Bygningsreglementets beregningsregler regnes som en fuld etage. En udnyttelig tagetage er en tagetage med trempelkonstruktion og/eller med en taghældning på mere end 30 grader. Åbne opholdsarealer eller terrasser i bygningens tagetage eller på bygningens tag regnes som en fuld etage. Etageboliger Boligbebyggelser i fl ere etager med både vandret og lodret lejlighedsskel. Fællesanlæg I boligområder kan etableres anlæg til fælles anvendelse så som fælles parkering, beboerhus/fælleshus, vaskeri, legeplads, boldbaner, grønning mv. Hotel, restauration og forlystelse Herunder også pensionater, spillesteder, beværtninger, bodegaer, diskoteker mv. Forlystelse omfatter funktioner som biograf, bowlinghal, spillehal, legeland, indendørs gokartbane og lignende. Restauration defi neres som salg af drikkevarer og fødevarer til fortæring på stedet. Take-away restauranter, grillbarer, pølsevogne mv., som sælger tilberedt mad, er restauranter. Slagtere, smørrebrødsforretninger, bagere og lign. er dagligvarehandel. Indpasning af nye spillesteder, diskoteker, restauration og forlystelser skal ske under hensyn til miljøklassifi cering. Lavenergibebyggelse Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning. Varmeforsyningsområder godkendes af Viborg Kommune på grundlag af et konkret projekt efter Varmeforsyningsloven. Ved ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse, skal Viborg Kommune dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning i henhold til planloven. Liberale erhverv Erhverv, hvor man sælger sin tid eller en service. Kan være butikslignende med stor kundehenvendelse som ejendomsmæglere, banker, rejsebureauer, forsikringsselskaber og lign. Liberale erhverv kan desuden omfatte service som danseskole, fi tnesscentre og motionscentre samt klinikker, læger, fysioterapeuter, tandlæger, eller administrative erhverv. Dyrlæger, dyreklinikker mv. kan i nogle tilfælde - afhængig af miljøklasse - indpasses i områder til liberale erhverv. Sommerhus Et sommerhus er en bolig, der - bortset fra kortvarige ferieophold alene bruges til overnatning fra 1. april til 1. oktober. Pensionister er i visse tilfælde undtaget herfra jf. planlovens 41. Tekniske anlæg Omfatter tekniske anlæg til almene formål som f.eks. trafi kanlæg (vej, tog, bus og parkering), forsyningsanlæg, lossepladser, rensningsanlæg mm. Mindre tekniske anlæg til et områdes lokale forsyning som transformerstationer og regnvandsbassiner kan indpasses i det enkelte rammeområde, mens større tekniske anlæg skal etableres i erhvervsområder eller selvstændige rammeområder hertil. Tæt-lav bebyggelse Boliger, som er helt eller delvis sammenbygget med en eller fl ere bygninger af tilsvarende art. Dvs. kædehuse, rækkehuse, dobbelthuse og lignende med lodret lejlighedsskel. Bygningerne kan være i fl ere etager, men kan ikke være med vandret lejlighedsskel. Bebyggelsen skal være sammenbygget ved boligen. Det kan dog tillades, at bebyggelsen sammenbygges ved garagen/carporten, hvis denne er integreret i boligbebyggelsen (dvs. ikke blot sammenbygget med boligen). En integreret garage/ carport karakteriseres ved enten: - at boligen og garagen/carporten er opført under samme tagkonstruktion - at boligen og garagen/carporten er opført/fremstår i samme facadematerialer - at boligen og garagen/carporten har et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Hver boligenhed med tilhørende grundareal skal kunne udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang jf. byggelovens 10a. Principper for tæt-lav boligbebyggelse fremgår af retningslinje 1 i hæfte 1. Åben-lav bebyggelse Fritliggende beboelsesbygninger med 1 bolig pr. parcel. Betegnes også som parcelhuse og villaer. I områder, hvor der kan etableres åben-lav boligbebyggelse, kan kommunen tillade, at der opføres enkelte dobbelthuse under forudsætning af, at den enkelte boligenhed kan udstykkes i overensstemmelse med den fastsatte mindste grundstørrelse og den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav jf. byggelovens 16a. 15
16 Miljøklasser Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder defi - neres ved miljøklasser. For at forebygge miljøkonfl ikter er erhverv inddelt i syv miljøklasser (MK), som lægges til grund for placeringen af erhvervsvirksomheder. Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomhedstypen erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafi k. De syv miljøklasser og afstandskrav til miljøføsom anvendelse fremgår af nedenstående skema. Afstandskravene er vejledende, og udbedrende miljøforanstaltninger kan mindske afstandskravene. Miljøfølsom anvendelse er f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, kolonihaveområder, sommerhusområder og lignende. På næste side kan ses en vejledende liste over virksomheders miljøklasser. Miljøklasse Beskrivelse Afstand til miljøfølsom anvendelse Miljøklasse 1 Miljøklasse 2 Miljøklasse 3 Miljøklasse 4 Miljøklasse 5 Miljøklasse 6 Miljøklasse 7 Miljøklasser Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad og således kan integreres med boliger eller placeres i områder med boliger. Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i mindre grad og som kan placeres i områder med boliger. Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i mindre grad. Kan placeres i randzonen i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder, så den ønskede afstand kan sikres. Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder særligt indrettet til denne type virksomheder. Afstand ikke nødvendig Afstand bør være mindst 20 m afstand bør være mindst 50 m Afstand bør være mindst 100 m Afstand bør være mindst 150 m Afstand bør være mindst 300 m Afstand bør være mindst 500 m Miljøklassevejledning Miljøklassevejledningen, som fremgår af side 17, er en oversigt over hvilke miljøklasser en virksomhed typisk vil være i. Der kan være store variationer i påvirkning fra virksomheder inden for en enkelt virksomhedstype afhængig af bl.a. virksomhedens størrelse og udformning. Fastlæggelse af miljøklassen for den enkelte virksomhed sker efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Virksomheder kan ved tilpasninger og miljøforbedrende foranstaltninger påvirke, hvilken miljøklasse virksomheden tilhører. 16
17 Miljøklassevejledning Anvendelse Miljøklasse Anvendelse Miljøklasse Anvendelse Miljøklasse Butikker Daglig- og udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med natlevering 4 Butikker med værksted Guld-, sølvsmed, urmager o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af AV-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil- eller campingvognssalg o.l. 1-3 Byggemarked, havecenter o.l. 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel og restaurant Bar og diskotek 1-4 Hotel 1-3 Restaurant 1-3 Klinikker Dyreklinik / hospital 1-4 Kiropraktor, terapi o.l. 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Administration Administration, databehandling o.l. 1 Advokat, revisor, arkitekt o.l. 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendomsmægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier, renserier o.l. 2-3 Benzinsalg Benzinsalg inkl. kiosk 2-4 Benzinsalg inkl. vaskeanlæg og værksted 4 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografi sk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Engroshandel og lignende Aftapning, pakning, oplag o.l. 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport Biludlejning 2-3 Busterminal, remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand eller budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomheder Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder Autoværksted 4-5 Mindre klargøringsværksted 3 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering eller overfl adebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie eller VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil- eller tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri, renseri eller farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Industri Akkumulator eller kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Autoophugger 5-7 Betonblanding og støbning 4-6 Bekæmpelsesmidler og kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektronik 2-4 Elektroteknik 3-5 Farve, lak, lim eller cellulose 6-7 Foderstoffer eller kornforarbejdning 6-7 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering eller forzinkning o.l. 4-6 Garveri 5-6 Gas- eller benzindepoter 6-7 Glas, porcelæn eller lervarer 5-6 Grus-, kalk eller mørtelværker 6-7 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 3-7 Kartoffelmelsfabrik 5-6 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk- eller genetisk produktion 6-7 Lakering eller overfl adebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling,-forarbejdning eller -støbning 5-7 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- eller benzindepoter 6-7 Papirfremstilling 4-7 Ophugning eller nedknusning 5-6 Papir- eller papfremstilling 4-7 Plast- eller skumplastfremstilling 4-6 Proteiner eller enzymer 3-6 Rengørings- eller hygiejnemidler o.l. 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Stålvalseværk 7 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekstil- eller tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri, renseri, farveri 4-6 Vulkanisering
18 Anden lovgivning 18 Ud over kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser kan der i anden overordnet planlægning og lovgivning være fastsat begrænsninger for, hvordan et område må anvendes og bebygges. Anden overordnet planlægning omfatter statslig planlægning (for nærmere oplysninger henvises til Danmarks Miljøportal, www. miljoeportal.dk) regional planlægning, herunder råstofplan (for nærmere oplysning henvises til Region Midtjyllands hjemmeside, Bygge- og beskyttelseslinjer Arealer kan være omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, jf. naturbeskyttelsesloven. På Miljøportalen fi ndes vejledende kort med byggeog beskyttelseslinjer, beskyttet natur, fredninger og beskyttede diger mv. Danmarks Miljøportal fi ndes på adressen: Strandbeskyttelseslinjer Tilstandsændringer (herunder byggeri, matrikulære ændringer, beplantning og anlæg) inden for 300 meter fra strandbredden ved Limfjorden kræver Miljøministeriets dispensation efter naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinje. Terrænændringer mv. på strandbredder og andre kyststrækninger kan desuden kræve tilladelse fra Kystdirektoratet efter 16 i lovbekendtgørelse om kystbeskyttelse. Sø- og åbeskyttelseslinjer Inden for sø- og åbeskyttelseslinjer, der som udgangspunkt er 150 m fra søer og åer, må der ikke bygges, plantes eller ske terrænændringer. Kommunen er myndighed og kan dispensere fra beskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 16. Ved lokalplanlægning kan kommunen søge Miljøministeriet om ophævelse eller reduktion af beskyttelseslinjen inden for et lokalplanområde. Skovbyggelinjer Byggeri inden for en skovbyggelinje, som udgangspunkt 300 meter fra skovbrynet, kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Kommunen er myndighed. Ved lokalplanlægning kan kommunen søge Miljøministeriet om ophævelse eller reduktion af byggelinjen. Beskyttelseslinjer omkring fortidsminder Tilstandsændringer (herunder byggeri, beplantning og anlæg) inden for 100 meter fra beskyttede fortidsminder kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18. Kommunen er myndighed. Ved lokalplanlægning kan kommunen søge Kulturstyrelsen om ophævelse eller reduktion af beskyttelseslinjen. Fortidsminder i jorden Hvis bygherre i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder fi nder spor af fortidsminder, skal arbejdet ifølge museumslovens 27 standses, hvis det berører fortidsmindet, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Viborg Museum. Beskyttede sten- og jorddiger Ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger, herunder etablering af gennemkørsler, kræver dispensation fra museumslovens 29a. Viborg Kommune er myndighed. Beskyttet natur Det er forbudt at ændre tilstanden af beskyttet natur: søer, vandløb, moser, eng, hede, overdrev og strandeng, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen er myndighed og kan dispensere fra bestemmelsen. Kirkebyggelinjer Byggeri over 8½ meters højde inden for 300 meter omkring en kirke kræver som udgangspunkt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 19. Kommunen er myndighed. Fredninger Fredede arealer Ændringer på et fredet areal kan kræve tilladelse fra Fredningsnævnet. Hvis der er modstrid med fredningsbestemmelser, kræves Fredningsnævnets dispensation fra naturbeskyttelseslovens 50. Fredede fortidsminder Ændringer af fortidsminder kræver Kulturstyrelsens dispensation fra museumslovens 29. Fredskov Ændringer i fredskov kræver tilladelse fra Naturstyrelsen i henhold til skovloven. Veje Statsveje Byggeri og anlæg samt vejadgange og skiltning nærmere end 50 meter fra vejskel til statsveje kræver tilladelse fra Vejdirektoratet efter lov om offentlige veje.
19 Større kommuneveje Byggeri og anlæg (herunder skiltning) samt etablering og ændret benyttelse af vejadgange nærmere end 50 meter fra vejskel til kommuneveje kræver Viborg Kommunes tilladelse efter lov om offentlige veje. Jord og okker Jordforurening Region Midtjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Se udvikling/jordforurening+og+r%c3%a5stoffer/jordforurening. Viborg Kommune varetager sagsbehandling efter lov om forurenet jord. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Viborg Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fi re uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. oven på værdifuldt grundvand (indsatsområde), eller hvis der eksempelvis er bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads på grunden. Flytning af jord fra et kortlagt forurenet areal skal forinden anmeldes til kommunen. Ønsker man at genbruge forurenet jord, skal der søges tilladelse hos Viborg Kommune. Hvis et areal er kortlagt som forurenet, skal ejer eller bruger søge Viborg Kommune om tilladelse, før brugen af arealet ændres til følsom arealanvendelse dvs. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhus eller institution. Der skal ligeledes søges om tilladelse hos Viborg Kommune før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde, hvis et kortlagt areal allerede bruges til et af de nævnte formål eller er udpeget som indsatsområde. Okkerholdig jord Hvis der i områder er registreret okkerholdig jord, kræver enhver sænkning af grundvandsstanden, herunder at dræne eller grave grøfter, tilladelse fra kommunen efter 2 i lov om okker. Fra 1. januar 2008 er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassifi cerede. Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med fl ytning af jord herfra fremgår af jordfl ytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med fl ytning af jord.) Hvis en grund er kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) eller muligt forurenet (vidensniveau 1), er der visse restriktioner på arealet, hvis det ligger 19
20 Rammekort og særbestemmelser 20
21 Register over rammekort Byer Øvrige rammeområder Viborg Viborg Midt... Viborgs bymidte Kølvrå... Løgstrup... Løvel Landområdet omkring Bjerringbro... herunder landsbyerne Bjerring, Brandstrup, Fårup, Gullev, Hjermind, Hjorthede, Højbjerg, Lee, Løvskal, Sdr. Rind, Skjern, Torsager, Vindum, Vinkel 74 Fischers Plads... Viborg Øst... Viborg Syd... Arnbjerg... Viborg Vest Mammen... Møldrup... Mønsted... Ravnstrup... Rødkærsbro Landområdet omkring Karup... herunder landsbyerne Almind, Bækkelund, Dollerup, Finderup, Grønhøj, Havredal, Lysgård, Resen 04 - Landområdet omkring Stoholm... herunder landsbyerne Daugbjerg, Fly, Fiskbæk, Gammelstrup, Hjarbæk, Iglsø, Kjeldbjerg, Knudby, Kvols, Kølsen, Lånum, Romlund, Sjørup, Tastum, Vorde, Vroue Viborg Sydvest... Viborg Nordvest... Birgittelyst Rødding... Sahl... Skals Landområdet omkring Møldrup... herunder landsbyerne Gl. Hvam, Hvam, Låstrup, Nørre Rind, Roum, Skringstrup, Sundstrup, Vester Tostrup 100 Bruunshåb... Hald Ege Skelhøje... Sparkær Landområdet omkring Ørum... herunder landsbyerne Foulum, Hvidding, Kvorning, Lindum, Mollerup, Tindbæk, Vorning 109 Tapdrup Stoholm Bjerringbro Tange Bjerringbro centerområde 46 Ulbjerg Bjerregrav Vammen Frederiks Vejrumbro Hammershøj Vridsted Karup Ørum Klejtrup
22 Viborg Midt Særbestemmelser 22 VIBM.A1.01 Anvendelse: Kun Viborg Domkirke med tilhørende funktioner, herunder embedsbolig VIBM.A1.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 10 Etageantal: Maks. 1 etage Bygningshøjde: Maks. 8,5 m Anvendelse: Kun almen service som kapel og kirkegård og tilhørende funktioner VIBM.A1.03 Bebyggelsesprocent: Maks. 60 Etageantal: Maks. 4 etager Bygningshøjde: Maks. 16 m Anvendelse: Endvidere kollegieboliger VIBM.A1.04 Bebyggelsesprocent: Maks. 60 Etageantal: Maks. 6 etager Bygningshøjde: Maks. 28 m VIBM.A1.05 Etageantal: Maks. 2½ etager VIBM.A1.06 Bebyggelsesprocent: Maks. 230 Etageantal: Maks. 14 etager Bygningshøjde: Maks. 81 m VIBM.A1.07 Bebyggelsesprocent: Maks. 60 Etageantal: Maks. 8 etager VIBM.A1.08 Bebyggelsesprocent: Maks. 25 Etageantal: Maks. 2½ etage Andet: Der stilles særlige krav til bebyggelsens udformning af hensyn til den fredede bygning VIBM.B1.01 VIBM.B1.02 VIBM.B1.03 Etageantal: Maks. 1½ etager VIBM.B3.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 90 VIBM.B3.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 110 VIBM.B4.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 80, dog maks. 110 syd for Ll. Sct Hans Gade og syd for Sct. Villads Stræde, samt dog maks. 90 for bebyggelsen på hjørnet af Sct. Ibs Gade og Rosenstræde inden for lokalplan nr. 378 Bygningshøjde: Maks. 12,5 m, dog maks. 15 m og 4 etager inden for lokalplan nr. 204 (Rosenstræde) samt maks. 15 m og 4 etager inden for lokalplan nr. 378 (Sct. Ibs Gade og Rosenstræde) VIBM.B4.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 80 Etageantal: Maks. 2½ etager Anvendelse: Endvidere etagebebyggelse VIBM.B4.03 Bebyggelsesprocent: Maks. 40 Etageantal: Maks. 2½ etager Bygningshøjde: Maks. 10,5 m Anvendelse: Endvidere etagebebyggelse VIBM.B4.04 Bebyggelsesprocent: Maks. 50 Etageantal: Maks. 2½ etager Bygningshøjde: Maks. 10 m VIBM.B4.05 Bebyggelsesprocent: Maks. 55 Etageantal: Maks. 2½ etager Bygningshøjde: Maks. 12 m, dog maks. 10 m langs Indre Ringvej Anvendelse: Endvidere etagebebyggelse For matr. 192ak, Viborg Markjorder, Viborg: Bebyggelsesprocent: Maks. 110 Etageantal: Maks. 3 etager VIBM.C1.01 VIBM.C1.03 VIBM.C1.04 VIBM.C1.05 VIBM.C1.07 VIBM.C1.08 VIBM.C1.10 VIBM.C1.11 VIBM.C1.12 VIBM.C1.13 VIBM.C1.14 VIBM.C1.15 Se særskilt opslag s VIBM.C1.02 Se særskilt opslag s VIBM.C1.06 Bebyggelsesprocent: Maks. 80 Etageantal: Maks. 3½ etager Bygningshøjde: Maks. 15 m VIBM.C1.09 Bebyggelsesprocent: Maks. 110 Etageantal: Maks. 4 etager Bygningshøjde: Maks. 18 m VIBM.C1.16 Bebyggelsesprocent: Maks. 60 Etageantal: Maks. 8 etager Bygningshøjde: Maks. 32 m
23 VIBM.C3.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 100 Etageantal: Maks. 4 etager Bygningshøjde: Maks. 26 m, dog maks. 45 for lysmaster og overdækning til stadion Anvendelse: Endvidere liberale erhverv og enkelte kollegieboliger, men ikke egentlige erhverv Andet: Træer ved Fælledvej skal bevares VIBM.C3.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 110 Anvendelse: Endvidere liberale erhverv, men ikke egentlige erhverv Andet: Træer ved Rødevej/ Fælledvej skal bevares VIBM.R1.01 Andet: Må ikke bebygges VIBM.R1.02 Anvendelse: Endvidere restaurant VIBM.R1.03 Andet: Træer omkring paradepladsen skal bevares VIBM.R1.06 Grundstørrelse: Maks. 400 m² Anvendelse: Kun kolonihaver Andet: Kun mindre huse på maks. 30 m² VIBM.R3.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 60 Etageantal: Maks. 2½ etager Anvendelse: Kun hotel, kursuscenter, restauration Fremtidig zonestatus: Byzone VIBM.TA.01 Anvendelse: Baneareal Fremtidig zonestatus: Byzone 23
24 Viborg bymidte Generelle særbestemmelser for områderne VIBM.C1.01, VIBM.C1.02, VIBM.C1.03, VIBM.C1.04, VIBM.C1.05, VIBM.C1.07, VIBM.C1.08, VIBM.C1.10, VIBM.C1.11, VIBM.C1.12, VIBM.C1.13, VIBM.C1.14 og VIBM.C1.15 Anvendelse Randbebyggelse i stueetagen mod Sct. Hans Gade, Nytorv, Vestergade, Gravene, Sct. Mathias Gade, Hjultorvet, Sct. Mathias Port, St. Sct. Peder Stræde, Dumpen, Jernbanegade og Ll. Sct. Peders Stræde skal overvejende anvendes til butikker, restaurationer og butikslignende liberale erhverv med behov for facadeareal. Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte karré fremgår af kortudsnittet på dette opslag (bymidtekort). Ny bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse i gadelinien, i princippet som vist på kortudsnittet næste side, medmindre andet fremgår af særbestemmelserne. I randbebyggelser tillades hjørnemarkeringer, passager, porte, små torvedannelser, haver og lignende. Ny randbebyggelse må højst opføres med følgende maks. højder og husdybder: Etageantal Højde Husdybde 1-1½ 8½ m (ingen krav) 1½-2½ 12 m 10 m 2½-3½ 15 m 12 m 3½-4½ 18 m 12 m Bagvedliggende bebyggelse må ikke opføres i større højde end randbebyggelsen. Krav til bebyggelsens etageantal og husdybde kan fraviges ved lokalplanlægning, hvis der på baggrund af en visuel vurdering kan påvises særlige arkitektoniske forhold og god helhedsvirkning i bybilledet. Bebyggelsens udformning Bygningsfacader skal udføres i proportion med nabobebyggelsen og skal fremtræde som en helhed fra gadeplan til tag, også i forbindelse med butiksfacader. Desuden skal de opføres med fast fagopdeling og indpasses i facadelængde med den øvrige bebyggelse i kvarteret, særligt med hensyn til fredede bygninger og området omfattet af Bevaringsplan Viborg af Bygningsfacader skal primært udføres som blank mur, pudsede eller vandskurede facader og fremstå i farver tilhørende jordfarveskalaen. Der skal være vinduer i facaden mod veje. Krav til bebyggelsens udformning kan i særlige tilfælde fraviges, hvis der kan påvises en særlig unik arkitektur og en helhedsvirkning i gadebilledet i øvrigt. Taghældning: 40 o - 45 o for randbebyggelse. Krav til bebyggelsens taghældning kan i særlige tilfælde fraviges ved lokalplanlægning, når arkitektoniske forhold kan påvise en god helhedsvirkning i forhold til gadebilledet som helhed. Særbestemmelser VIBM.C1.02 Se særskilt opslag s VIBM.C1.11 Etageantal: Maks. 3½ etage Bygningshøjde: Maks. 15 m VIBM.C1.11 For Fælledvej 1-3: Anvendelse: Boligformål kun mod dokumentation af, at der kan sikres de nødvendige foranstaltninger mod vejstøj VIBM.C1.13 For område omfattet af lokalplan nr. 351: Etageantal: Maks. 6-8 etager langs Toldbodgade Bygningshøjde: maks. 36 m langs Toldbodgade VIBM.C1.15 Bebyggelsesprocent: Maks. 110 Etageantal: Maks. 3½ etager Bygningshøjde: Maks. 15 m 24
25 Viborg bymidte Rammeområder Se endvidere opslag side
26 Helhedsplan for Fischers Plads Særbestemmelser VIBM.C1.02 Helhedsplan for Fischers Plads i Viborg Midtby: Byggefelterne angiver maksimale byggemuligheder ved fremtidig planlægning, og der vil ved videre planlægning kunne ske justeringer af byggefelternes udformning, ligesom der skal ske en tilpasning til omkringligggende bebyggelse. Området disponeret med følgende byggemuligheder: A. Randbebyggelse mod Ll. Sct. Peder Stræde Byggemulighed: Ca m 2 Etageantal: Maks. 2½-3 etager Anvendelse: Boliger og liberale erhverv samt mindre butikker og lignende i stueetagen. Andet: Bebyggelsen skal tilpasses omkringliggende bebyggelse B. Færdiggørelse af randbebyggelse på den nordlige del af Fischers Plads Byggemulighed: Ca m 2 Etageantal: Maks. 3 etager Bygningshøjde: Maks. 12 m Anvendelse: Butikker, restauration og liberale erhverv i stueetagen samt boliger og liberale erhverv herover C. Udvidelse af parkeringshus på Fischers Plads Byggemulighed: Ca m 2 samt et nyt parkeringsdæk oven på Fischers Plads. Derudover udvidelse af p-kælder samt p-areal mod Sct. Jørgens Vej under byggefelt E Etageantal: Maks. 3 etager Anvendelse: Liberale erhverv, butikker, restauration og lignende Andet: Ved lokalplanlægning skal der ske en tilpasning af byggefeltets afgrænsning mod øst. D. Udvidelse af Sct. Mathias Centret mod syd med mulighed for punkthus på hjørnet af Dumpen og Sct. Jørgens Vej Byggemulighed: Ca m 2 til udvidelse af Sct. Mathias Centret - i alt ca m 2 - her ud over ca m 2 til øvrige anvendelser. Byggemulighederne skal fastlægges nærmere på baggrund af et konkret projekt Etageantal: Maks. 13 etager for punkthus mod Sct. Jørgens Vej/Dumpen. Maks. 4 etager målt fra rundkørslen ved Sct. Jørgens Vej for resterende bebyggelse i forlængelse af Sct. Mathias Centrets nuværende tagflade Anvendelse: Etage 1 og 2: Liberale erhverv og evt. mulighed for en dagligvarebutik samt varegård mod Dumpen. En del af byggefeltet skal udlægges til vejareal/adgangsvej til parkeringshus i 1. og 2. etage. Etage 3 og 4: Liberale erhverv samt butikker (udvidelse af Sct. Mathias Centret). Etage 5 til 13: Liberale erhverv, boliger ect. Andet: Bygningshøjde, etageantal mod Dumpen samt anvendelse for de 2 nederste etager skal fastlægges på baggrund af en konkret indpasning af et projekt. E. Randbebyggelse mod Sct. Jørgens Vej Byggemulighed: Ca m 2 (parkeringshus etage 1 og 2 er ikke medregnet) Etageantal: Maks. 4-5 etager fra Sct. Jørgens Vej - heraf øverste etage som tilbagetrukket penthouse Anvendelse: Etage 1 og 2: Parkeringshus. Etage 3 og 4: Liberale erhverv, butikker. Etage 4 og 5: Evt. boliger Andet: Der skal ske en bygningsmæssig bearbejdning af parkeringshuset, så der etableres en præsentabel bymæssig facade mod Sct. Jørgens Vej. 26
27 27
28 Viborg Øst Særbestemmelser 28 VIBØ.A1.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 50 Etageantal: Maks. 4 etager VIBØ.A1.03 Bebyggelsesprocent: Maks. 50 Etageantal: Maks. 3 etager Bygningshøjde: Maks. 15 m for haller VIBØ.A1.04 Anvendelse: Kun kirke og kirkegård VIBØ.A1.05 Bebyggelsesprocent: Maks. 50 Etageantal: Maks. 2½ etager Bygningshøjde: Maks. 15 m for haller Anvendelse: Uddannelse samt private servicefunktioner i tilknytning hertil VIBØ.B1.03 Etageantal: Maks. 1½ etager Grundstørrelse: Min. 900 m² vest for område markeret med særlig signatur VIBØ.B1.04 Etageantal: Maks. 1½ etager, dog maks. 1 etage med taghældning på 0-30 gr. mod område VIBØ. R1.05 VIBØ.B1.06 VIBØ.B1.07 VIBØ.B1.08 Etageantal: Maks. 1½ etager VIBØ.B2.03 VIBØ.B2.04 Etageantal: Maks. 1½ etager VIBØ.B3.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 40 VIBØ.B4.04 Anvendelse: Endvidere etageboligbebyggelse i maks. 3 etager med en bygningshøjde på maks. 12 m VIBØ.B4.10 Bebyggelsesprocent: Maks. 25 VIBØ.B4.11 Anvendelse: Åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse samt institution Andet: Der skal sikres en central grøn kile i området VIBØ.B4.12 Etageantal: Maks. 1 etage, dog 2 etager mod lavest liggende terræn Andet: Der skal sikres en grøn kile mod Spangsbjerg Park med adgang til regnvandsbassin VIBØ.C1.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 40 VIBØ.C1.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 40 Etageantal: Maks. 3 etager, dog mulighed for 2 højhuse i maks. 8 etager med en bygningshøjde på maks. 24 m VIBØ.C1.03 Bebyggelsesprocent: Maks. 40 Anvendelse: Der må ikke etableres boliger VIBØ.C3.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 70 nord for Randersvej og maks. 60 øst for Bisp Gunners Vej Etageantal: Maks. 5 etager nord for Randersvej - dog maks. 6 etager mod den lavest liggende del af grunden, maks. 4 etager øst for Bisp Gunners Vej og maks. 3 etager vest for Bisp Gunners Vej Bygningshøjde: Maks. 22 m nord for Randersvej, maks. 17 m øst for Bisp Gunners Vej og maks. 15 m vest for Bisp Gunners Vej. Anvendelse: Alene administrative erhverv og almen service VIBØ.C3.02 Anvendelse: Alene liberale erhverv og almen service VIBØ.C3.03 Etageantal: Maks. 2½ etager Bygningshøjde: Maks. 12 m Anvendelse: Alene administrative erhverv og almen service samt boliger i tilknytning til undervisningsformål VIBØ.E1.01 Grundstørrelse: Min m² Andet: Ved planlægning for ny detailhandel med særlig pladskrævende varer skal det sikres, at adgang til alle ejendomme i rammeområdet sker fra Randersvej. Endvidere skal det sikres, at der etableres en ubrudt støjafskærmning med beplantning langs rammeområdets afgrænsning mod Hamlen for ejendomme med mulighed for detailhandel med særlig pladskrævende varer VIBØ.E1.02 Fremtidig zonestatus: Landzone VIBØ.R1.03 Fremtidig zonestatus: Hhv. by- og landzone jf. kort VIBØ.R1.05 Anvendelse: Endvidere skole Fremtidig zonestatus: Hhv. by- og landzone jf. kort VIBØ.R1.06 Fremtidig zonestatus: Hhv. by- og landzone jf. kort VIBØ.R1.08 Anvendelse: Kun kolonihaver VIBØ.R2.01 VIBØ.R2.02 Bygningshøjde: Maks. 15 m for haller VIBØ.R2.03 Anvendelse: Kun golfbane Fremtidig zonestatus: Landzone
En lokalplan fastlægger hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Om plansystemet Kommuneplan for Viborg Kommune Rammer for lokalplanlægning 2 Dette hæfte er en del af Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. I kommuneplanen fastlægger Byrådet de overordnede mål og
Læs mereDer kan være mindre produktion i lave miljøklasser i forbindelse med administration ved f.eks. laboratorier, fotografiske virksomheder og lign.
Definitioner I de generelle rammebestemmelser og af evt. særbestemmelser fremgår hovedanvendelsen for det enkelte rammeområde. Der kan generelt etableres de faciliteter, der naturligt hører til hovedanvendelsen
Læs mereMiljøklasser. Bilag A
Miljøklasser Bilag A Bilag A - Anvendelseskategorier Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående
Læs mereVejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande
Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse omfatter virksomheder og
Læs mereVejledning om miljøklasser
Vejledning om miljøklasser Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og klasse 7 den mest miljøbelastende. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning,
Læs mereVodskov Landområde 8.20. Aalborg Kommune. Forslag. Kommuneplantillæg
Forslag Kommuneplantillæg Aalborg Kommune Vodskov Landområde 8.20 Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov April 2005 Kommuneplantillæg 8.20 er offentliggjort fra 19. april 2005 til og med 24. juni 2005 Indsigelser,
Læs mereLokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89
Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004
Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Læs mereErhvervskategorier: Bilag A
Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereUdkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Læs mere4. Rammeområderne for Tune Bydel
4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereRibe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården
Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog
Læs mereRetningslinje 5 Støj og lys. Uhrbanen ved Karup
Retningslinje 5 Støj og lys Uhrbanen ved Karup 73 5. Støj og lys Retningslinjer 1. Etablering af støjende virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt
Læs mereKommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr.
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.O.3 N.L.1 T.L.1 N.R.1 N.B.10 N.B.2 N.R.1 N.B.1 Kommuneplanrammer Signaturer: N.B.1 Kommuneplan ramme Område der overgår til N.R.1 Kort over nye
Læs mereTillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for rammeområde VIBSV.B1.04_T14 og VIBSV. C1.02_T14. Tillæggets område 2 Tillæg nr. 14 Tillæg nr. 14 REDEGØRELSE Formål Formålet
Læs mereKOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER
KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer
Læs mereDelområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred
Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris
Læs mereRetningslinje 6 Turisme, oplevelser og ferieanlæg. Kongenshus Hede
Retningslinje 6 Turisme, oplevelser og ferieanlæg Kongenshus Hede 79 6. Turisme, oplevelser og ferieanlæg Retningslinjer 1. Det er Viborg Byråds målsætning: - at alle kommunens borgere inden for en rimelig
Læs mereParkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm
Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh
Læs mereMATRIKEL EJERLAV pr. 1. marts 2009
1 AGERSKOV 750451 AGERSKOV, FINDERUP 2 ALMIND BY 800151 ALMIND BY, ALMIND 3 ASMILDKLOSTER HG 2005753 ASMILDKLOSTER HGD., VIBORG JORDER 4 ASMILDKLOSTER HG 750151 ASMILDKLOSTER HGD., ASMILD 5 BATUM BY 751251
Læs mereKolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009
Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder
Læs mereLOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ
1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.
Læs mereRetningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Hald Hovedgård
Retningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Hald Hovedgård 85 7. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Retningslinjer 1. Inden for de særligt beskyttelsesværdige
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereRammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025
Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel
Læs mereLOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens
Læs mereBårse lokalområde 23
Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant
Læs mereLokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv
Lokalplan z 590 for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg Byg, Plan og Erhverv Lokalplanlægning for lokal udvikling 2 Indhold Lokalplanens redegørelse 5 Baggrund Lokalplanområdet
Læs mereL o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark
L o k a l p l a n F.035-2 For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark Bjerringbro Kommune Oktober 2005 I henhold til lov om planlægning Lokalplan F.035-2 For et område til klubhus
Læs mereVidebæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.
Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83
Læs mereLOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD
LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold
Læs mereKOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. NOVEMBER 2011 KOMMUNEPLAN 09 2 EMNE: Ændring af rammeområde 30.E.08 Klank Ændring af afgrænsning udpeget
Læs mereLOKALPLAN 6-02.4 Andelsboliger på Gartnerjorden i Lellinge
LOKALPLAN 6-02.4 Andelsboliger på Gartnerjorden i Lellinge KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 6-02.4 ANDELSBOLIGER PÅ GARTNERJORDEN I LELLINGE INDHOLDSFORTEGNELSE: side Lokalplanens formål og indhold 5 Lokalplanens
Læs mereLokalplan 252- Forslag
1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 3. Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021
T I L L Æ G N R. 2 3 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Forslag godkendt
Læs mereTIL KOMMUNEPLAN 2009-2021
T I L L Æ G N R. 2 3 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Endelig vedtaget den
Læs mereDet er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således,
LOKALPLAN NR. 077 Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken (vedtaget sep. 1993, delvist erstattet af lokalplan nr. 101 for så vidt angår delområde A). LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til Planloven (lov
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)
HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereLokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals
Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals Tillæg nr. 12 til Tranekær Kommuneplan 2000 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en
Læs mereLOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 124 For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens
Læs mereLokalplan nr. 035. Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010
Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010 Lokalplan nr. 035 Tillæg til Lokalplan nr. 80 for et boligområde på Østkajen, vedtaget af Frederikssund Byråd
Læs mereEndelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune
8. februar 2016 Sags id.: 15/5503 Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune Fredericia Byråd har på mødet den 1. februar
Læs mereFORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18
FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 18 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 28. marts godkendt
Læs mereTillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020:
TILLÆG 18 Baggrund og formål Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i tilknytning til lokalplan 10-012. Tillægget omfatter hele Østerportkarréen. Tillægget giver mulighed for at der
Læs mereLOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej
LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan
Læs mereTillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper
Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning Juni 2007 Kommuneplantillæg
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereLokalplan 320. for et område i Skovshoved By
Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN
Læs mereLokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning
Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for
Læs mereLokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole
Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...
Læs mereTillæg nr. 56 til Kommuneplan
Tillæg nr. 56 til Kommuneplan 2013-2025 Rammebestemmelser for Falkevej Rammeområde VIBM.C1.19_T56, VIBM.C1.21_T56 og VIBM.C1.22_T56 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 56 Tillæg nr. 56 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereLOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen
LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes
Læs mere1 T.2.7.1 2 T.2.7.1 3 T.2.7.1.B1, 5 T.2.7.1.B2, 7 T.2.7.1.B3, 9 T.2.7.1.B5, 11 T.2.7.1.B7, 13 T.2.7.1.H1, 15 T.2.7.1.O1, 17 T.2.7.1.O2, 19 T.2.7.1.
Frejlev Frejlev... 1 T.2.7.1 Illustrationsplan... 2 T.2.7.1 Rammeområder... 3 T.2.7.1.B1, Frejlev... 5 T.2.7.1.B2, Frejlev... 7 T.2.7.1.B3, Frejlev... 9 T.2.7.1.B5, Vivaldisvej, Frejlev...11 T.2.7.1.B7,
Læs mereLokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereLokalplan 230- Forslag
Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,
Læs mereLokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS
Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...
Læs mereTillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals
Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for
Læs mereUdkast til helhedsplan for Fischers Plads
Bilag nr. 3 til ØK den 26. oktober 2011 Udkast til helhedsplan for Fischers Plads Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en helhedsplan for Fischers Plads, der fremgår af side 4. Udkast til helhedsplanen
Læs mereIndsigelsesskema lokalplan 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe
Indsigelsesskema lokalplan 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2013-4 Butiksområde v. Ørbækvej, Ringe Sag nr. 01.02.05-P16-50-10 Høringsperiode: 23/4-2013-17/6-2013
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereLOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold
Læs mereSvinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken
Svinninge Kommune LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken Skema til registrering af lokalplaner Ansvarlig myndighed Svinninge Kommune Amtsnummer 030 Kommunenummer
Læs mereRyslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31
Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal
Læs mereNr. Afsender Resume Forvaltningens bemærkninger 1 DanHousing Erik Glippingsvej 14 8800 Viborg danhousing@mail.dk
Notat Behandling af høringssvar til Forslag til kommuneplantillæg nr. 33 Nye rammer og retningslinjer for Viborg Baneby Bilag til Økonomi- og Erhvervsudvalget d. 16. september 2015 Nr. Afsender Resume
Læs mereBoligområde på Søndermarksvej. Billund kommune Teknisk Service April 2006 LOKALPLAN NR. 124
Boligområde på Søndermarksvej Billund kommune Teknisk Service April 2006 LOKALPLAN NR. 124 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan?...4 REDEGØRELSE Baggrund...5 Beskrivelse af området...5 Beskrivelse
Læs mereLokalplan 246. for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov. Rude Skov. Holte Hallerne. Rudegård Stadion. Rudesø
Lokalplan 246 for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov Hørsholm Kongevej Rude Skov Holte Hallerne Kongevejen Rudegårds Alle Rudegård Stadion Rudesøvej Rudesø Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om
Læs mereLOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN
RUDBJERG KOMMUNE LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN Februar 2006 RUDBJERG KOMMUNE Dok 703752 Sag 703735 LOKALPLAN NR. 47 For ejendommen Strandgården,
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereEBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248
03.09.2003 EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248 Bøgebjerg - et område til boligbebyggelse i Ebeltoft 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan har hjemmel i Lov om Planlægning. Loven skal sikre, at en sammenfattende
Læs mereRandersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune
Læs mereVIBM.B1.01 VIBM.B1.02 VIBM.B1.03 Etageantal: Maks. 1½ etager. VIBM.B3.01 Bebyggelsesprocent: Maks. 90. VIBM.B3.02 Bebyggelsesprocent: Maks.
Viborg Midt 22 VIBM.A1.01 Anvendelse: Kun Viborg Domkirke med tilhørende funktioner, herunder embedsbolig VIBM.A1.02 Bebyggelsesprocent: Maks. 10 Etageantal: Maks. 1 etage Bygningshøjde: Maks. 8,5 m Anvendelse:
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLokalplan FRE.B.12.01.03 Kommuneplantillæg nr. 09.78 Boliger på Hoffmanns Vej 8, Frederikshavn
Lokalplan FRE.B.12.01.03 Kommuneplantillæg nr. 09.78 Boliger på Hoffmanns Vej 8, Frederikshavn Gl. Skolevej Sæbybanestien Åhaven Hoffmanns Vej Skovalleen Peter Suhrs Vej Februar 2015 DDO, Copyright COWI
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereMed tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.
VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereSKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86
Lokalplan nr. 86 for et område til boligformål ved Øster Smedegårdsvej i Skjern. Udarbejdet i oktober 1998 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning, Finderupsvej 9, 6900 Skjern, 96 80 35 00. INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune
Tillæg nr. 10 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 7. januar 2014 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget
Læs mereLokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde
Lokalplan 215.1 Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn Havnegade K H Kofoedsvej Færgevej Lokalplanområde Skolegade Jernbanegade Nordre Kaj 19. december 2005 Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål...2
Læs mereOmrådet mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.
Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35681 By, Erhverv og Natur
Læs mereVIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ
VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ Vedtaget af Byrådet den 7. 12. 2005 Delvis ophævet ved lokalplan nr. Bemærkninger: Blanke sider er ikke indscannet
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs merefor området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade
SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder
Læs mereTillæg nr. 42. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til erhvervsformål og offentligt formål ved Enghavevej,
Tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, områder til erhvervsformål og offentligt formål ved Enghavevej, Ringkøbing Ringkøbing- 21. april 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget
Læs mereTHYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade
THYHOLM KOMMUNE Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade FREMLAGT FRA DEN 25. SEPTEMBER TIL DEN 20. NOVEMBER 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 8. JANUAR 2003. LOKALPLAN NR. 1.22 Forord til lokalplanforslaget
Læs mereLOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet
Læs mereP-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1
P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 Forord P-normen indeholder retningslinier for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer.
Læs mereASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.
ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,
Læs mereTillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej
BILAG TIL MØDE I: HR 28.11.2006, pkt. 4 Forslag november 2006 Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej Forslag, november 2006 T:\BD Sag\Bilag\HR 2006-11-28 Tilæg 1 til lokalplan
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-17 SKANDERBORG KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-17 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 2. SEPTEMBER 2015 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde 50.C.02 - Centerområde på Siimtoften, -
Læs mereLokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen
Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...
Læs mereDer er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Læs mereLOKALPLAN NR. 20.20.04. Område til offentlige formål Stationspladsen i Kongerslev
T Anmelder: Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde tlf.: 96 77 99 00 ORIGINAL 22542? 03 OUU0.0070 LOKALPLAN NR. 20.20.04 ORIGINAL 225390 03 0000.0070.04.20015 TÅ 400r00 K Område til offentlige
Læs mereOTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27
OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03 Boligejendom Stadionvej 27 LOKALPLAN O-B2/03 Boligejendom Stadionvej 27 i OTTERUP BY PRIS 50 KR. INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG TIL LOKALPLAN SIDE 2 BILAG A Kort beskrivelse
Læs mereLOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens
Læs mere