Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V Tlf , spildevand@tmf.kk.dk

Transkript

1 TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR AFLEDNING AF SPILDEVAND TIL KLOAK FRA PANUM INSTITUTTET, BLEGDAMSVEJ 3 B, 2200 KØBENHAVN N APRIL 2016 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V Tlf , spildevand@tmf.kk.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 3 STAMOPLYSNINGER... 3 INDLEDNING... 4 AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR LOVGRUNDLAG GENERELLE FORHOLD INDRETNING OG DRIFT EMISSIONSKRAV FOR SPILDEVAND TIL KLOAK EGENKONTROL RAPPORTERING OG HANDLEPLAN... 7 KLAGEVEJLEDNING M.V SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE INDRETNING OG DRIFT Beskrivelse af virksomheden Spildevandsgenererende udstyr og processer BRUG AF KEMIKALIER SPILDEVANDSSTRØMME Kloakforhold Vandmængder SPILDEVANDETS SAMMENSÆTNING Generelle parametre Organisk stof Miljøfremmede stoffer SPILDEVANDSRENSNING Amalgamseparation Olieudskillere...13 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING INDRETNING OG DRIFT HERUNDER KLOAKFORHOLD GENERELLE SPILDEVANDSPARAMETRE COD/BOD MILJØVURDERING AF MILJØFREMMEDE STOFFER Organiske stoffer Tungmetaller EGENKONTROL Prøvetagning RAPPORTERING OG HANDLEPLANER BAT FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING...17 KONKLUSION...17 REFERENCELISTE...18 BILAG...19 BILAG 1 BYGNINGSOVERSIGT OG OVERSIGTSKORT...19 BILAG 2 BYGNINGSOVERSIGT MED ANGIVELSE AF TILSLUTNINGSPUNKTER I OFFENTLIG KLOAK...20 BILAG 2 BYGNINGSOVERSIGT MED ANGIVELSE AF TILSLUTNINGSPUNKTER I OFFENTLIG KLOAK...20 BILAG 3 AFLØBSPLAN...21 BILAG 4 ABC-VURDERING

3 LÆSEVEJLEDNING Spildevandstilladelsen er opbygget i to dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomhedens spildevandsafledning giver anledning til. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger virksomheden har foretaget. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøbeskyttelses vurdering af det ansøgte, herunder forureningen fra virksomheden, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Panum Instituttet) Virksomhedens lokalitet: Blegdamsvej 3 B, 2200 København N, matr. nr. 925a, Udenbys Klædebo Kvarter Virksomhedens type: Universitet (forskning og undervisning) Ejer: Københavns Universitet, Nørregade 10, 1165 København K, att. Bo Ravn Christensen, bo.r.christensen@adm.ku.dk CVR-nummer: P-nummer: Spildevandstilladelsen omfatter: Afledning af spildevand fra forsknings- og undervisningslaboratorier Tilladelsesdato: 20. april 2016 Center for Miljøbeskyttelses kontaktperson: Center for Miljøbeskyttelses sagsnr.: Kopi af denne afgørelse er sendt til: Martin Møller ( , bu1i@tmf.kk.dk) Ansøger, cli@ekj.dk, bo.r.christensen@adm.ku.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst, hvs@sst.dk HOFOR, jnie@hofor.dk Biofos A/S, post@biofos.dk, cb@biofos.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Københavnernes Miljøforening, ivan@helsinghof.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk 3

4 INDLEDNING EKJ Rådgivende Ingeniører har den 9. oktober 2015 på vegne af Københavns Universitet indsendt en spildevandsteknisk beskrivelse for Panum Instituttet, Blegdamsvej 3 B, 2200 København N. Panum Instituttet har været beliggende på lokaliteten siden Afledningen har derfor fundet sted i mange år og med mange forskellige aktiviteter i bygningerne. Som væsentlige aktiviteter kan nævnes tandlægeskolen, undervisningslokaler med laboratoriefaciliteter, dyrestalde med forsøgsdyr og tilhørende laboratorier og klinikker. Nærværende tilslutningstilladelse omfatter udelukkende det eksisterende byggeri på Blegdamsvej 3B og ikke den nye Mærskbygning, der er under opførelse på samme matrikel eller andre afdelinger af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Købehavns Universitet. Panum Instituttet er ikke omfattet af regler for miljøgodkendelse eller VVM-pligt. Forudsætningerne for tilladelsens vilkår er beskrevet i den spildevandstekniske beskrivelse og den spildevandstekniske vurdering. De oplysninger, der ligger til grund for tilladelsen, fremgår af referencelisten. AFGØRELSE OG SPILDEVANDSVILKÅR 1. Lovgrundlag På baggrund af det foreliggende materiale meddeler Center for Miljøbeskyttelse, i henhold til 30 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1317, af d. 19. november 2015, tilladelse til afledning af spildevand på følgende vilkår: 2. Generelle forhold 1. En kopi af tilslutningstilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig for det driftspersonale, som har ansvaret for spildevandsforhold på virksomheden. 2. Denne tilladelse omfatter afledning af sanitært spildevand, overfladevand og processpildevand fra virksomheden. 3. Indretning og drift 3. Virksomheden skal indrettes og drives, så det sikres, at miljøfremmede stoffer ikke ved spild eller uheld ledes til det offentlige kloaksystem. 4. Ved eventuelle uheld, hvor der er afledt stoffer/kemikalier ud over det tilladte, skal virksomheden hurtigst muligt orientere Center for Miljøbeskyttelse. 5. Senest 14 dage efter uheldet skal virksomheden fremsende en redegørelse, hvoraf årsagen til uheldet fremgår. Redegørelsen skal også indeholde forslag til handlingsplan, inkl. tidsplan, som sikrer, at lignende uheld ikke sker fremover. 6. Al spildevand skal afledes til offentlig spildevandskloak i henholdsvis Tagensvej og Blegdamsvej som vist i bilag 2. 4

5 7. Der må maksimalt afledes m 3 spildevand pr. år til offentlig spildevandskloak i Tagensvej og Blegdamsvej med et maksimalt flow på 50 m 3 /time. 8. Vand fra parkeringskælder skal afledes via olieudskillere. 9. Drift og tømning af olieudskiller og sandfang skal ske i overensstemmelse med følgende: Sandfang skal senest tømmes, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Olieudskiller skal senest tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller. Ved bundtømning af olieudskiller skal også det bundfældede materiale (slam) fjernes. Efter tømning skal olieudskiller fyldes med vand. I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang hvert femte år skal olieudskilleren inspiceres for synlige fejl og mangler, og lagtykkelsesalarmen skal afprøves. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. 10. Ved konstatering af utætheder, skader eller andre uregelmæssigheder i olieudskilleranlægget (sandfang, olieudskiller og rørledninger) eller alarmen, skal disse udbedres inden fortsat brug, og der skal derefter foretages tæthedsprøvning. Med mindre der alene er tale om fejl på alarmen, skal Center for Miljøbeskyttelse straks underrettes om konstateringen, inden tiltag til udbedringer iværksættes. 11. Olieudskillere skal pejles mindst én gang om året. 12. Hvis driften på virksomheden ændres væsentligt i forhold til det, der er oplyst i den spildevandstekniske beskrivelse, skal virksomheden forinden meddele det til Center for Miljøbeskyttelse. Center for Miljøbeskyttelse vurderer herefter, om ændringen kræver en revision af tilslutningstilladelsen. 13. Nye rengørings-, desinfektions eller vaskemidler, der tages i brug på Panum Instituttet må ikke indeholde A- eller B-stoffer, medmindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 4. Emissionskrav for spildevand til kloak 14. Spildevandet skal ved afledning til kloak overholde følgende emissionsgrænser: Tabel 1 Parameter Emissionsgrænse Analysemetode Suspenderet stof 500 mg/l (1) M040 Bundfældeligt stof 50 ml/l (1) (a) ph 6,5 9 (1) M051 Temperatur 50 C (1) Termometer DEHP 87 μg/l DS/EN ISO LAS 700 μg/l (1) EDTA μg/l (1) Triclosan (3) Barium 77 μg/l (2) M013 (b) Kobber 100 µg/l (1) M013 (b) 5

6 (1) (2) (3) Parameter Emissionsgrænse Analysemetode Grænseværdi i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 /3/. Svarende 10 x nationalt miljøkvalitetskrav, jf. bek af 9. september 2015 /4/ + baggrundskocentration i recipient. Center for Miljøbeskyttelse sætter ikke grænseværdi for triclosan, men der udtages analyser for at monitere niveauet, se afsnit 4.2. i vurderingen. (a) Der henvises til bekendtgørelse nr af 29. december 2015 om kvalitetskrav til miljømålinger. (b) For disse tungmetalanalyser skal der foretages oplukning efter DS 259 (seneste udgave) eller DS/EN ISO (seneste udgave), for bestemmelse af totalt indhold af metal. Se metodeblad M013 fra Reflab. 5. Egenkontrol 15. Som dokumentation for overholdelse af grænseværdierne i tabel 1, skal der hvert kvartal udtages en flowproportional prøve af spildevandet fra henholdsvis brønd 3, brønd 4A og brønd 12, jf. bilag 2 til analyse. Grænseværdien for kobber gælder ikke for vand fra brønd 12. De første prøver udtages senest to måneder efter, tilladelsen er givet. 16. Ved prøvetagning fra brønd 3, skal tunnelvaskemaskinen i bygning 4 være i drift. 17. Der skal hvert kvartal udtages stikprøver af spildevandsstrømmen fra tandlægestolene. Stikprøverne skal tages efter rensning i hver af de to centrale amalgamseparator i kælderen og før sammenblanding med andre spildevandsstrømme. Stikprøverne skal analyseres for parametrene i tabel 2. De første prøver udtages senest to måneder efter, tilladelsen er givet. Tabel 2 Kobber Tin Sølv Kviksølv Parameter Analysemetode M013 (a) M015 (a) M014 (a) M020 (b) (a) For disse tungmetalanalyser skal der foretages oplukning efter DS 259 (seneste udgave) eller DS/EN ISO (seneste udgave), for bestemmelse af totalt indhold af metal. Se metodeblad M013 fra Reflab. (b) For kviksølv skal der foretages oplukning efter DS/EN (seneste udgave), Annex B; DS/EN 1483 (seneste udgave), Annex B; DS 259 (seneste udgave), eller DS/EN ISO (seneste udgave), Annex C eller D. Kviksølv kan bestemmes med cold vapour atomabsorptionsspektrofometri (CVAAS) eller anden metode. Se metodeblad M020 fra Reflab. 18. Prøvetagningen skal foretages af et af DANAK akkrediteret firma, og analyserne skal udføres på et af DANAK akkrediteret laboratorium. 19. Analyserne skal udføres efter de i tabel 1 og tabel 2 angivne metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Detektionsgrænsen for de ikke standardiserede analysemetoder skal som udgangspunkt være mindre eller lig med 1/10 af grænseværdien for den pågældende parameter. Derudover må standardafvigelsen maksimalt være 50 % af kravværdien ved lave koncentrationer eller 50 % af måleværdien ved høje koncentrationer. Anvendelse af andre analysemetoder end de angivne skal aftales forudgående med Center for Miljøbeskyttelse. 6

7 20. Prøvetagnings- og analyserapporter skal sendes direkte fra laboratoriet til Center for Miljøbeskyttelse senest 10 hverdage efter udtagning af prøve. 21. Middelværdien i kontrolperioden skal være mindre end eller lig med det i tabel 1 givne emissionskrav for de angivne parametre dog ikke temperatur og ph. 22. Kravene til temperatur og ph er absolutte krav, dvs. enhver stikprøve skal overholde emissionskravet i tabel Kontrolperioden defineres som et år og følger kalenderåret. 24. Hvis måleresultaterne i en periode på to år er 25 % lavere end emissionskravet til et specifikt stof, kan antallet af prøver for det pågældende stof nedsættes eller eventuelt udgå på baggrund af en konkret vurdering af Center for Miljøbeskyttelse. Hvis emissionskravet i en periode på to år derimod overskrides med 25 % vil Center for Miljøbeskyttelse foretage en konkret vurdering af, om antallet af prøver skal øges. Ændring i måleprogrammet meddeles ved vilkårsændring. 6. Rapportering og handleplan 25. Hvis der konstateres overskridelser af vilkår, skal Center for Miljøbeskyttelse straks orienteres. Senest 10 hverdage efter overskridelsen skal virksomheden sende en redegørelse til Center for Miljøbeskyttelse, hvoraf årsagen til overskridelsen fremgår. Redegørelsen skal desuden indeholde et forslag til handlingsplan (med tidsplan), som sikrer, at vilkår overholdes fremover. 26. Der skal føres en driftsjournal for olieudskiller og sandfang. Af journalen skal fremgå: dato for pejlinger, tømninger med oplysninger om transportør, tæthedsprøvninger og eventuelle reparationer. Driftsjournalen skal opbevares i mindst fem år og være til tilgængelig for Center for Miljøbeskyttelse. 27. Panum Instituttet skal senest d. 1. september 2016 foretage en vurdering af, om rengøringsmidler indeholdende A- og B-stoffer og stoffer, der ikke kan ABC-vurderes, kan substitueres med midler, der kun indeholder C-stoffer. Hvis det er muligt skal substitueringen ske så snart som muligt derefter, efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. 28. Panum Instituttet skal senest d. 1. juni 2016 indføre opsamling af EDTA-holdige opløsninger fra laboratorierne og bortskaffe dem via affaldsordningen. 29. En samlet årsopgørelse for kalenderåret skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse (spildevand@tmf.kk.dk) senest 1. marts det efterfølgende år. Første årsopgørelse indsendes senest 1. marts Årsopgørelsen skal indeholde følgende oplysninger: Opgørelse over spildevandsmængde Resultater af gennemførte målinger Opgørelsen over overholdelse af emissionskrav jf. tabel 1. Opgørelse over forbrug af spildevandsrelevante råvarer og hjælpestoffer Status på handlingsplaner 7

8 KLAGEVEJLEDNING M.V. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening senest d. 18. maj Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Naturog Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under»vejledninger«. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen vil have opsættende virkning, jf. lovens 95. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte, at en eventuel klage ikke vil have opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Martin Møller eller Linda Pedersen på spildevand@tmf.kk.dk eller på telefon

9 Affaldshåndtering Virksomheden skal håndtere alt erhvervsaffald i overensstemmelse med det gældende Regulativ for Erhvervsaffald i Københavns Kommune. Regulativet og særlige bestemmelser for håndtering af erhvervsaffald kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside. Øvrige forhold Der er med denne spildevandstilladelse ikke taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. Med venlig hilsen Martin Møller /Linda Pedersen 9

10 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE 1. Indretning og drift 1.1. Beskrivelse af virksomheden Panum Instituttet (eller Panum-bygningen) hører under Københavns Universitet og rummer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er en undervisningsinstitution, hvor der uddannes bl.a. læger og tandlæger samt andet sundhedsfagligt personale. Aktiviteterne i laboratorier og klinikker medfører brug af kemikalier og lægemidler. Desuden findes dyrestalde med forsøgsdyr, hvilket giver anledning til afledning af en del vand fra bl.a. rengøring af bure. Der findes følgende institutter og centre på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: AEM - Afdeling for Eksperimentel Medicin Dyrestalden (bygning 4, 10 og 16) BMI - Biomedicinsk Institut (placeret spredt i flere bygninger) CMBR - Center for Metabolic Research (bygning 6) CPR - Center for Protein Research (bygning 6). ICMM - Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (placeret spredt i flere bygninger) INF - Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (placeret spredt i flere bygninger) ISIM - Institut for Immunologi og Mikrobiologi (placeret spredt i flere bygninger) OI - Odontologisk Institut Tandlægeskolen (placeret i bygning 27, 29, 31 og 33) Panum Instituttet er beliggende på Blegdamsvej 3 B, 2200 København N, på matrikelnummer 925a, Udenbys Klædebo Kvarter. Området er omfattet af lokalplan nr Ifølge Kommuneplan 2011 er området fastlagt til offentlige formål som universitet og forskerpark mv. Panum Instituttet er beliggende i Renseanlæg Lynettens opland, og området er fælleskloakeret. Bygningsoversigt/oversigtskort med bygningsnumre findes i bilag Spildevandsgenererende udstyr og processer De væsentligste kilder til processpildevand er tandlægeskolen, vaskevand fra dyrestalde med forsøgsdyr samt spildevand fra laboratorier og vask af laboratorieudstyr. Derudover genereres der også spildevand fra den daglige rengøring af lokaler og faciliteter. 2. Brug af kemikalier På Det Sundhedsfaglige Fakultet anvender man databasen»kemibrug«til registrering af de kemikalier, der anvendes på institutterne. Der er over produkter på listen i alt, og opgjort efter A-, B- eller C-stoffer ser antallet således ud: 480 A-stoffer 343 B-stoffer 5 C-stoffer Alle otte institutter og centre har i juni 2014 besvaret spørgsmål om deres håndtering af kemikalieaffald. Institutterne/centrene har udarbejdet en erklæring, hvor de bekræfter, at de følger KU s regelsæt mht. håndtering af kemikalieaffald. Dette indebærer, at kemikalieaffald ikke hældes i afløb men opsamles og afhændes via det etablerede indsamlingssystem. 10

11 Institut for Cellulær og Molekylær Medicin oplyser dog, at de udleder i alt 3 kg EDTA om året i små portioner med en maksimal koncentration på 1 mm (292 mg EDTA/l). 3. Spildevandsstrømme 3.1. Kloakforhold Panum Instituttets kloaksystem har forbindelse til den offentlige kloak via 15 brønde, se bilag 2. Brønd 1 modtager vand fra bygning 2, hvor der ligger varmecentralen for Panum Instituttet samt det store kemikalielager. I kælderen produceres demineraliseret vand (eller dobbelt ionbyttet vand) til laboratorier og klinikker. Det er vand, hvor alle mineraler og salte er fjernet fra vandet. Der anvendes syre og lud til at behandling af vandanlægget. Derfor er der store tanke med indhold af syre og lud i bygning 2 s kælder. Tankene er placeret i betonkar, så der ikke ledes syre eller base til kloak ved en eventuel lækage. Afledningsvandets ph justeres til mellem 6,5 og 8, inden vand fra regenereringen afledes til kloak. Brønd 2 modtager regnvand fra den interne varegård. Brønd 3 modtager spildevand fra vådrum og laboratorier i bygning 4 og 6 samt fra en pumpebrønd, der er tilsluttet afløb fra P-kælderen og øvrige afløb på etage -02. Afløb fra P-kælder er tilkoblet olieudskillere, der tømmes og vedligeholdes regelmæssigt. I bygning 4 ligger den store tunnelvaskemaskine, der vasker bure fra forsøgsdyr. Det er en fuldautomatisk maskine, der opvarmes af damp. Afledning af vaskevand sker i dagtimerne. Brønd 4B modtager vand fra bl.a. dyrestalde (bygning 10) samt fra vådrum og laboratorier. En stor del af vandet fra dette område vil være vaskevand fra rengøring af stalde. Brønd 5 modtager vand fra gulvafløb i bygning 16, hvor der bl.a. er dyrestalde. Brønd 4A er en samlebrønd for brønd 5 og 4B. Brønd 6 modtager vand fra gulvafløb i bygning 16. Brønd 7 modtager vand fra bygning 16 og 18, vådrum og laboratorier samt vand fra en pumpebrønd fra P-kælder, der afleder vand via olieudskiller. Brønd 8 modtager vand fra bygning 22 og 24 vådrum og laboratorier samt vand fra pumpebrønd fra P-kælder, der afleder vand via olieudskiller. Brønd 9-14 modtager vand fra Tandlægeskolen (Odontologisk Institut) i bygning 27, 29, 31 og 33. Spildevand fra brønd 1-2 føres til brønd i fortovet på Blegdamsvej. Spildevandet fra brønd 3-14 føres til brønd ved Tagensvej. Ved tilsyn i maj 2015, blev det konstateret at brønd 7, 8, 10, 11 og 14 var tørre. Ændringer i Panum Instituttets kloaksystem kan være årsagen til at disse brønde ikke længere modtager vand, eller kun gør det i begrænset omfang Vandmængder 11

12 Der søges om tilladelse til at aflede en spildevandsmængde på m 3 /år. Opgørelse af spildevandsmængden vil ske på baggrund af vandforbruget, idet spildevandsmængden tilnærmelsesvis kan regnes svarende til vandforbruget. Panum Instituttet er opdelt i fem afsnit, som har hver sin vandforsyning. De fem afsnit er vist på oversigtskortet i bilag 1. Det samlede vandforbrug på Panum Instituttet i årene er vist i følgende tabel: Afsnit 5 har i en periode været forsynet fra afsnit 4, da vandstikket i vejen blev ødelagt. Der har derfor i en periode været etableret en bimåler. Denne blev dog først etableret efter noget tid, så der er en del af forbruget til afsnit 5, som indgår til måleren til afsnit 4. Der ses i august 2015 et samlet højere forbrug fra januar til august fra afsnit 2 og 3 end de to forudgående år for hele året. Man har konstateret, at der er et højere forbrug udenfor normalt arbejdstid. Årsagen kendes ikke, men det vurderes at kunne skyldes løbende toiletter eller brug af vand til køling i laboratorierne. Man vil forsøge at montere vandspildsdetektorer på afsnit 2 og 3 for at identificere, hvor det øgede forbrug stammer fra. 4. Spildevandets sammensætning 4.1. Generelle parametre De analyser, der er foretaget af de generelle parametre (ph, suspenderet stof, bundfældeligt stof og chlorid) for Panum Instituttets spildevand, ligger under grænseværdierne sat i tabel 1 - dog med undtagelse af suspenderet stof i brønd 3 og bundfældeligt stof i brønd 4B Organisk stof COD-indholdet i Panum Instituttets spildevand ligger ifølge analyserne generelt omkring niveauet for husspildevand Miljøfremmede stoffer Kviksølv/amalgam Oplysninger fra Tandlægeskolen viser, at man i år 2000 har anvendt ca. 3 kg amalgam om året til tandfyldninger, mens man i 2014 har brugt ca. 150 g amalgam i alt til nye fyldninger. Tandlægeskolen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som siger, at man kun må anvende amalgam, hvis det betragtes som den bedste og mest holdbare løsning for patienten. Der skal derfor særlige omstændigheder til, at man vælger en amalgamfyldning, og man kan ikke følge patienters anmodning, bare fordi amalgamfyldninger er billigere. 12

13 Der bliver dog stadig fjernet en del amalgamfyldninger fra patienternes tænder på Tandlægeskolen, og dette forventes at fortsætte mange år frem. Panum Instituttet oplyser, at de i 2006 rekvirerede en kviksølvhund for at få identificeret, om der lå kviksølv i vandlåse eller andre steder. Hunden kunne ikke identificere kviksølv i bygningerne. Triclosan I prøverne fra brønd 3 og brønd 4B er fundet indhold af stoffet triclosan på henholdsvis 7,8 μg/l og 12 μg/l. Triclosan (5-chloro-2-(2,4-dichlorophenoxy)phenol) er en polychlor-forbindelse med antibakteriel effekt, som blandt andet findes i tandpasta og andre mundhygiejneprodukter. Triclosan er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at kunne føre til resistens mod visse bakterier. Stoffet er uønsket i vandmiljøet. DEHP DEHP er kategoriseret som et B-stof og er yderligere et stof med EU miljøkvalitetskrav for overfladevand /4/. Det stoffet er tungt nedbrydeligt, forventes det ikke at blive fuldstændigt nedbrudt i rensningsanlægget og vil derfor ende i Øresund. I prøverne fra brønd 3, 4b og 12 er der fundet indhold af DEHP på henholdsvis 0,065 μg/l, 0,049 μg/l og 0,052 μg/l. Niveauerne er langt under den af CMB fastsatte grænseværdi på 87 μg/l. 5. Spildevandsrensning 5.1. Amalgamseparation På Tandlægeskolen separeres amalgam fra spildevandet både ved tandlægestolen og ved to centrale centrifuger i kælderen. Panum Instituttet forventer, at samlede den belastning med kviksølv vil falde over årene, men vurderer, at det vil tage mange år, før danskernes tænder er helt uden amalgamfyldninger. Der er etableret 240 tandlægestole i forbindelse med tandlægeskolen. Skyllevand fra hver tandlægestol løber gennem et filter monteret i stolen. Frafiltreret stof opsamles i en plastbøtte, der tømmes én gang årligt. Skyllevandet ledes derefter til kælderen under bygning 29 og 33, hvor der er etableret to identiske vandbehandlingsanlæg. Vandbehandlingsanlægget består af buffertanke og en cyklon, der separerer suspenderet stof fra spildevandet. Det suspenderede stof afhentes én gang årligt af slamsuger. Vand fra de to vandbehandlingsanlæg ledes til brønd 12. Fast produkt fra cyklonen afleveres som affald til KU s affaldshåndteringssystem og afhændes til Ekokem (tidl. Kommunekemi i Nyborg) Olieudskillere I forbindelse med parkeringskælderen er der installeret to olieudskillere til opsamling af evt. spild fra parkerede biler. Parkeringskælderen modtager ikke overfladevand under normale omstændigheder. 13

14 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING 1. Indretning og drift herunder kloakforhold Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om, at spildevandet fra P-kælderen afledes via de eksisterende olieudskillere. Typisk er oliespild fra parkerede biler minimalt, men da olieudskillerne allerede er etableret vil det dog være hensigtsmæssigt fortsat at lede en evt. spildvandsstrøm gennem dem. For at sikre at olieudskillerne er funktionsdygtige, stiller Center for Miljøbeskyttelse vilkår om regelmæssig tømning og drift. Da belastningen af olieudskillerne vurderes at være forholdsvis lille, stiller Center for Miljøbeskyttelse krav om, at olieudskillerne mindst én gang hvert femte år inspiceres for synlige fejl og mangler, og lagtykkelsesalarmen afprøves. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. Samtidig er vilkåret om pejlingsfrekvensen af olieudskillerne sat til minimum én gang i året, i stedet for minimum hvert kvartal, som ellers er normal praksis. 2. Generelle spildevandsparametre 2.1. COD/BOD Hvis forholdet mellem COD/BOD er under 3, kan det indikere at spildevandet er svært nedbrydeligt på renseanlægget. Forholdet mellem COD/BOD i spildevandet fra Panum Instituttet ligger generelt under 3, og Center for Miljøbeskyttelse vil derfor ikke kræve yderligere undersøgelser af spildevandets nedbrydelighed. 3. Miljøvurdering af miljøfremmede stoffer Panum Instituttet har indført en procedure, som foreskriver, at alt kemikalieaffald skal opsamles og ikke hældes i afløbet. Hvis proceduren overholdes, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at afledningen af miljøfremmede stoffer fra Panum Instituttets laboratorier vil være meget begrænset. Der kan dog blive afledt rester af kemikalier fra vask af laboratorieudstyr, men Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der er tale om så små mængder, at det sandsynligvis ikke vil give udfordringer i forhold til afledningen til kloak. Amalgamholdigt spildevand fra tandlægeskolen bliver ikke opsamlet som farligt affald ved kilden, men gennemgår en lokal rensning ved tandlægestolen og en central rensning i amalgamcentrifugen i kælderen. Koncentrationen af kviksølv i spildevandet afhænger derfor af renseforanstaltningernes effektivitet. En anden potentiel kilde til miljøfremmede stoffer fra Panum Instituttet er de rengøringsmidler, der anvendes til bl.a. gulvvask, desinfektion, vask af dyrebure og opvask af laboratorieudstyr. I det følgende vurderer Center for Miljøbeskyttelse Panum Instituttets afledning af miljøfremmede stoffer på baggrund af den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt Organiske stoffer Center for Miljøbeskyttelse har foretaget en ABC-vurdering i henhold til Miljøstyrelsens vejledning /3/ af de vaske-, desinfektions- og rengøringsmidler, der anvendes på Panum Instituttet, se bilag 4. Center for Miljøbeskyttelse har identificeret ét produkt, der indeholder natrium hypochlorit, som kan danne A-stoffer. Derudover er der tre produkter, der indeholder B-stoffer og derudover to produkter, hvor et eller flere kemiske stoffer (som udgør over 1 % af produktet), ikke kan vurderes pga. manglende data om miljøparametrene. 14

15 De tre B-stoffer er hhv. EDTA, LAS og natriumbenzensulfonat, der miljømæssigt kan sidestilles med LAS /6/. Panum Instituttets spildevand er hidtil ikke blevet analyseret for EDTA, så koncentrationen er ikke kendt. Center for Miljøbeskyttelse har derfor inkluderet EDTA i listen over de grænseværdier, som skal overholdes i forbindelse med de fremtidige analyser. Der er i den ene af de tre flowproportionale prøver påvist LAS i Panum Instituttets spildevand, der overstiger grænseværdien på 700 μg/l sat i tabel 1, mens der i de andre to prøver er påvist i koncentrationer under grænseværdien. Panum Instituttet har siden prøverne blev udtaget på eget initiativ erstattet et produkt med LAS til vask af gulvmopper, men stoffet er fortsat til stede i rengøringsmidlet Suma Force D 3.5. Center for Miljøbeskyttelse har derfor inkluderet LAS i listen over de grænseværdier, som skal overholdes i forbindelse med de fremtidige analyser. Natriumbenzensulfonat er en bestanddel af desinfektionsmidlet Virkon-S, der anvendes til rengøring af overflader ved dyrestaldene. Panum Instituttet vurderer, at det umiddelbart ikke er muligt at anvende alternative midler til Virkon-S af hensyn til behovet for grundig desinfektion af sundhedsmæssige årsager. Af den grund stiller Center for Miljøbeskyttelse ikke vilkår om overholdelse af en grænseværdi for natriumbenzensulfonat. Der foreligger ikke data om stofferne Butylalkoxylat og C12-18 alifatiske alkoholer, ethoxyleret, propoxyleret i hhv. Novadan afspændingsmiddel og gulvrengøringsmidlet Taski Jontec Tensol Free hverken på de anerkendte kemikaliedatabaser, som Center for Miljøbeskyttelse har kendskab til, eller på produktets sikkerhedsdatablad. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er tale om et A, B eller C-stof. Triclosan, som af Center for Miljøbeskyttelse vurderes til at være et A-stof, er fundet i to ud af tre flowproportionelle prøver i koncentrationer på hhv. 7,8 μg/l (brønd 3) og 12 μg/l (brønd 4B). Det er umiddelbart uvist, hvad kilden til triclosan er i Panum Instituttets spildevand. Ifølge Miljøstyrelsen er forbruget af triclosan faldende, da triclosans egenskab som desinfektionsmiddel er tvivlsom, og producenter af rengøringsmidler, kosmetik og tandpasta m.m. er gradvist ved at udfase det i deres produkter. Desuden foregår der et arbejde i EU-regi om regulering af triclosan i produkter. Center for Miljøbeskyttelse vil på den baggrund ikke kræve, at Panum Instituttet iværksætter specifikke tiltag for at nedbringe afledningen af triclosan, men nøjes med at monitere indholdet indtil videre Tungmetaller Der er i udløbet fra tandlægeskolens brønd 12 fundet forhøjede koncentrationer af kviksølv i spildevandet. Stikprøven viste en koncentration på 90 μg/l ± 30 %, mens den flowproportionelle prøve viste et indhold på 8,8 μg/l ± 20 %, hvilket er væsentligt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 3 μg/l. I en stikprøve fra brønd 12 og i en flowproportional prøve fra brønd 3 blev der målt kobberkoncentrationer på hhv. 190 μg/l ± 30 % og 119 μg/l ± 10 %. Årsagen til de forhøjede værdier i brønd 12 skyldes med stor sandsynlighed, at der her afledes skyllevand indeholdende amalgam fra tandlægestolene. Center for Miljøbeskyttelse vil ikke på nuværende tidspunkt sætte grænseværdier for tungmetaller i vand afledt fra de to centrale amalgamcykloner, men afvente resultaterne af det første års stikprøver for tungmetaller, som Center for Miljøbeskyttelse har stillet vilkår om. Da brønd 12 modtager vand fra amalgamseparatorerne kan grænseværdien for kobber derfor sandsynligvis ikke overholdes og Center for Miljøbeskyttelse undtager 15

16 derfor vandet i brønd 12 fra grænseværdien, men vil i stedet sætte grænseværdier for tungmetaller fra afløbet af amalgamseparatorene på sigt. Koncentrationen af barium i samtlige prøver ligger inden for intervallet μg/l, hvilket er under grænseværdien sat i tabel 1, men Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om fortsat analyse af barium indholdet for fortsat at kontrollere, at grænseværdien overholdes. 4. Egenkontrol 4.1. Prøvetagning Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om kvartalsvise flowproportionale prøver af Panum Instituttets spildevand, fra tre forskellige brønde. Center for Miljøbeskyttelse har på baggrund af de indledende analyseresultater udvalgt de tre brønde, da spildevandet herfra virker mere belastet med miljøfremmede stoffer end i de resterende brønde. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning /3/ indplacerer Center for Miljøbeskyttelse Panum Instituttet på kontrolniveau II mht. antallet af årlige prøvetagninger, da den samlede spildevandsmængde er over m 3, og der er B-stoffer og tungmetaller til stede omkring og over grænseværdierne. Grunden til at der stilles vilkår om flowproportionale prøver frem for stikprøver i brøndene er, at der er tale om en uensartet spildevandsstrøm, da aktiviteterne i f.eks. vasketunnelen, på tandlægeskolen og i laboratorierne varierer i løbet af dagen. Center for Miljøbeskyttelse har desuden stillet vilkår om udtagning kvartalsvise stikprøver af det vand, der afledes fra amalgamseparatorene for at belyse indholdet af tungmetaller og efterfølgende fastsættelse af grænseværdier. Det er ikke praktisk muligt at udtage flowproportionelle prøver af denne spildevandsstrøm. Bortset fra for parametrene ph og temperatur stilles der vilkår om, at middelværdien af de parametre, der analyseres for, ikke må overskride grænseværdierne i tabel 1. For ph og temperatur kræves, at grænseværdierne skal være overholdt i hver prøve, da en overskridelse af disse kan have en korroderende effekt på kloaksystemet. Derudover kan afledt vand med en temperatur højere end 50 C udgøre et arbejdsmiljømæssigt problem for kloakarbejderne. Da Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at der er tale om en varierende spildevandsafledning, anbefaler vejledningen /3/, at der stilles vilkår om overholdelse af middelværdien for de resterende parametre for at sikre en vis udligning for evt. store udsving i koncentrationer. 5. Rapportering og handleplaner Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om at Panum Instituttet skal føre driftsjournal over pejling og tømning af sandfang og olieudskiller, for at kunne kontrollere om olieudskilleren holdes i funktionsduelig stand. Der bliver på nuværende tidspunkt anvendt flere rengøringsmidler der indeholder A- eller B-stoffer. Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om at Panum Instituttet skal undersøge mulighederne for at substituere disse produkter med produkter uden A- og B-stoffer, for at mindske belastningen af miljøfremmede stoffer i det offentlige kloaksystem og på Renseanlæg Lynetten. 16

17 For at Center for Miljøbeskyttelse kan monitere de væsentligste aspekter af Panum Instituttets afledning af spildevand, stilles der vilkår om at Panum Instituttet skal indsende en årsrapport, der opsummerer data for spildevandet og status på de handleplaner der er under gennemførelse. 6. BAT for spildevandshåndtering Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal virksomheder anvende den bedste, tilgængelige teknik (BAT), så forurening ud fra en samlet betragtning bliver mindst mulig. BAT kan implementeres både gennem virksomhedens drift og gennem den teknologi, som virksomheden anvender. I forhold til Panum Instituttet, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at virksomhedens drift overordnet set lever op til kravet om BAT, da samtlige afdelinger er pålagt at bortskaffe kemikalier via affaldsordningen og ikke via afløb til kloak. Dog bliver opløsninger af EDTA ledt til kloak, men Center for Miljøbeskyttelse stiller vilkår om, at dette ophører, og at EDTA i stedet bortskaffes som andre kemikalier. Derudover stilles der vilkår om handleplaner for substitution af rengøringsmidler med B-stoffer, hvilket også vil nedbringe miljøbelastningen fra Panum Instituttet. Med hensyn til det tekniske aspekt har Panum Instituttet tre forskellige typer foranstaltninger til enten rensning eller justering af spildevandet; olieudskillere i forbindelse med P-kælderen, phjustering af vand fra ion-bytteranlægget samt renseforanstaltninger for kviksølv fra tandlægeskolen. For olieudskillernes og ph-justeringsanlæggets vedkommende vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at disse lever op til kravene BAT. Med hensyn til rensning af det amalgam-holdige spildevand vil Center for Miljøbeskyttelse vurdere, om de nuværende renseforanstaltninger er tilstrækkelige, når stikprøverne fra de to centrale amalgamseparatorer foreligger. BIOFOS A/S har i samarbejde med Helsingør Kommune fået udarbejdet en rapport af DHI om optimering af amalgamudskilning hos tandlæger /8/. Rapporten belyser bl.a. effektiviteten af de forskellige kendte teknologier til rensning af amalgamholdigt spildevand. Rapporten konkluderer, at amalgamcykloner har den klart største renseeffekt, og at kviksølvkoncentrationen kan reduceres til en koncentration på µg/l i afløbet fra cyklonen. Center for Miljøbeskyttelse vil derfor holde resultaterne fra Panum Instituttets målinger af kviksølv op mod dette niveau i BAT-vurderingen af amalgam-renseforanstaltningerne. KONKLUSION På baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering, samt referencer og bilag, vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at det er miljømæssigt forsvarligt at give tilladelse til ansøgte afledning af spildevand til offentlig kloak, forudsat at vilkårene i tilladelsen overholdes. 17

18 REFERENCELISTE 1. Ansøgning af 9. oktober Supplerende oplysninger med af 23. november 2015, 14. januar 2016 og 6. marts Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 4. Bekendtgørelse 1070 af 9. september 2015, om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 5. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 1317, af d. 19. november 2015 (Miljøbeskyttelsesloven) 6. Miljøstyrelsen 2007, Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 87, Kortlægning af LAS. 7. Lynettefællesskabet 2003, Måleprogram for Renseanlæg Lynetten, Husholdningskemikalier og hormonforstyrrende stoffer. 8. Helsingør Kommune og BIOFOS A/S, Optimering af amalgamudskilning hos tandlæger. 18

19 BILAG Bilag 1 Bygningsoversigt og oversigtskort 19

20 Bilag 2 Bygningsoversigt med angivelse af tilslutningspunkter i offentlig kloak 20

21 Bilag 3 Afløbsplan 21

22 Bilag 4 ABC-vurdering Produktoplysninger Indholdsstoffer i produktet Produktnavn Anvendelse CAS nr. Stofnavn Konc. af stof Mærkning ABC-vurdering Virkon S Desinfektion af dyrestalde Kaliummonopersulfat 50 % R22, R34, R52 Uorganisk Natriumbenzensulfonat 15 % R22, R36/37 B Sulfaminsyre 5 % R36/38, R52/53 Uorganisk Æblesyre 5-15 % R22, R36/37/38 C Dikaliumperoxodisulfat 0,1-1 % R8, R22, R36/37/38, R42/43 Uorganisk - Fosfater 5-15 % - Ikke vurderet - Anioniske overfladeaktive stoffer 5-15 % - Ikke vurderet Taski Sani Calc Free W3b Sanitetsrengøring Citronsyre 3-10 % R36 C Taski Sani Clonet Free W4f Sanitetsrengøring Citronsyre 3-10 % R36 Taski Sani 100 Free 1Wb Sanitetsrengøring (2-methoxymethylethoxy)propanol 1-3 % - C Taski Sani Acid W3f Rengøring Fosforsyre % R34 C Alkylalkoholethoxylat 3-10 % R22, R41 C Taski Jontec Saponet Free F3b Gulvrengøring Svovlsyre, mono-c12-14-alkylestere, 1-3 % R22, R38-41 natriumsalte C Taski Jontec 300 Free F4a Gulvrengøring Alkylalkoholethoxylat 3-10 % R36 C Alkylalkoholethoxylat 3-10% R36 C Taski Jontec Tensol Free QS Gulvrengøring C12-18 alifatiske alkoholer, ethoxyleret, propoxyleret % R36/38 F3d Ikke vurderet Ethanol % R11 C Taski Sprint 200 Free QS E1a Rengøring propan-2-ol 3-10 % R11/36/67 C ,2-benzisothiazol-3(2H)-on <0,01 % R22/R , R50 Ikke vurderet Suma Inox D7.1 Rengøring Paraffinolie % - C Alkylalkoholethoxylat 3-10 % R22, R chlor-2-methyl-2H-isothiazol-3-on [EF nr ], blanding (3:1) med 2-methyl-2H-isothiazol-3-on [EF nr ] < 0.01 % R23/24/25, R34, R43, R50/53 Suma Calc D5 Afkalkning Fosforsyre % R34 C i.v. (C) 1 C C

23 Produktoplysninger Indholdsstoffer i produktet Produktnavn Anvendelse CAS nr. Stofnavn Konc. af stof Mærkning ABC-vurdering Suma Force D3.5 Køkkenrengøring Dinatriummetasilicat 3-10 % R34-37 Uorganisk Natriumalkylbenzensulfonat 1-3 % R22, R38-41 B Natriumcumensulfonat 1-3 % R36 C Alkylalkoholethoxylat 1-3 % R22, R41 i.v. (C) propanaminium, 3-amino-N- (carboxymethyl)-n,n-dimethyl-, N- kokosacylderivater, hydroxider, 1-3 % R41 Ikke vurderet innersalte Suma Med Super Power EDTA 5-15 % R22-36 B Clax Elegant G 30B1 (Clax Vaskemiddel/skyllemiddel Alkylalkoholethoxylat % R22, R41 C Elegant Free 3CL3) Svovlsyre, mono-c12-13-alkylestre, 3-10 % R38-41 C natriumsalte Deconex 26 Mineralacid Fosforsyre 5-15 % R36/38 C Deconex 25 Organacid Neutralisering Citronsyre % R36 C Deconex 24 LIQ Detergent Kaliumhydroxid % R35 Uorganisk Tetrakalium-pyrofosfat % H319 Uorganisk Dikaliumtrioxosilikat 5-15 % H290, H314, H335 Uorganisk Natriumhypokloritopløsning < 1 % H315, H318, H400, H411 A 2 Deconex 22 HPF-x Detergent Kaliumhydroxid % R35 Uorganisk Dikaliumtrioxosilikat 1-5 % H290, H314, H335 Uorganisk Deconex CIP acid Fosforsyre 5-15 % R36/38 C Deconex CIP power-x Kaliumhydroxid Dikaliumtrioxosilikat Novadan, Alka 85 Opvaskemiddel til opvaskemaskine 1 Ikke oplyst Fedtalkoholethoxylat 1-5 % R38, R41 i.v. (C) Novadan, Afspænding Afspænding til maskinopvask Natriumcumensulfonat 1-5 % R36 C Novadan, Økoren Kalkløser Ikke oplyst Butylalkoxylat 5-15 % R22 Ikke vurderet Afkalkning Alkylpolyglycosid C % R41 C Alkylpolyglycosid C % R41 C Citronsyre 5-15 % R36 C 23

24 Produktoplysninger Indholdsstoffer i produktet Produktnavn Anvendelse CAS nr. Stofnavn Konc. af stof Mærkning ABC-vurdering Mælkesyre 5-15 % R38, R41 C ABC-vurdering af stoffet er foretaget af Center for Miljøbeskyttelse, jf. bilag 6 i Miljøstyrelsens vejl. nr. 6/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. 1 Ikke vurderet. Sandsynligvis C-stof, da næsten alle alkoholethoxylater vurderes som dette. 2 Natriumhypochlorit er i sig selv et C-stof, men kan danne halogenerende organiske forbindelser, f.eks. chloroform, som er et A-stof. Natriumhypochlorit betragtes derfor som et A- stof. 24