Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året."

Transkript

1 Klimaleksikon 1

2 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler for at få nedsat resten af CO2-udledningen. CO2 er en drivhusgas, og drivhusgasserne får klimaet ud af balance og temperaturen på jorden til at stige. Hvis vi ikke alle sammen bidrager til at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, så vil det have vidtrækkende konsekvenser for både dyr og mennesker. Hele den debat der foregår i øjeblikket om klima, klimaændringer, CO2 og andre relaterede emner kan være kompliceret og svær at finde rundt i, hvis man ikke beskæftiger sig med denne problematik til daglig. Derfor har vi lavet Modstrøms Klimaleksikon, hvor du kan finde information om de vigtigste emner i denne sammenhæng. Vi håber, at dette lille opslagsværk kan hjælpe dig med at få bedre indblik i de forskellige emner og sammenhænge, der er i spil, når vi snakker om klima og klimaændringer. Roar Seeger Administrerende direktør Modstrøm A/S Version 1. januar

3 Side 634 Aftaler Klima, og drivhusgasser politikker på energiområdet og CO2-kvotesystemet global opvarmning Side 6 Aftaler Klimapolitikken Atmosfære og politikker og i drivhusgasser Danmark på energiområdet CO2-kvotesystemet FNs internationale klimapanel Side 34 6 Klima, Aftaler Klimapolitikken FNs CO2-kvoter klimakonvention drivhusgasser og politikker i Danmark på energiområdet og Klimatopmødet FNs CO2-kvotesystemet CO2-neutral global internationale opvarmning strøm i København klimapanel 2009 Atmosfære Kyoto-protokollen FNs Klimapolitikken CO2-udledning klimakonvention og drivhusgasser i og Danmark global opvarmning CO2 Klimatopmødet FNs Fremtidens internationale klima i København klimapanel og energiforbrug 2009 Side 16 Dit CO2-kvoter Kyoto-protokollen FNs Klimaforandringer elforbrug klimakonvention og din CO2-udledning CO2-neutral Danskernes Klimatopmødet Klimavenlig CO2-udledning strøm energi i København 2009 Side 16 Dit CO2-udledning Danskernes Kyoto-protokollen Ozon elforbrug elforbrug og din global CO2-udledning opvarmning Fremtidens Danskernes Ozonlag klima CO2-udledning og energiforbrug Side Energibesparelse Dit Klimaforandringer Danskernes Ozonlaget elforbrug elforbrug og og drivhuseffekten din CO2-udledning Klimavenlig Modstrøms Danskernes energi klimavenlige CO2-udledning produkter Side Side Energibesparelse Links Ozon SparOmeteret Danskernes til baggrundsviden elforbrug Ozonlag Modstrøms Tips om energibesparelse klimavenlige produkter Side 22 Energibesparelse Ozonlaget SparOmeteret og drivhuseffekten Side Energikampagner Links Tips Modstrøms om til energibesparelse myndigheder, klimavenlige produkter Side 44 Links sammenslutninger 1 SparOmeteret ton til mindre baggrundsviden kampagnen og Side 28 Energikampagner oplysningsfonde Elsparefonden Tips om energibesparelse 1 ton Ministerier mindre og kampagnen styrelser Side Links Energikilder Energikampagner Elsparefonden Diverse til myndigheder, sammenslutninger Fossile 1 ton Kildeliste mindre energikilder kampagnen og Side 30 oplysningsfonde Energikilder Vedvarende Elsparefonden energikilder Ministerier Fossile energikilder og styrelser Side 30 Energikilder Diverse Vedvarende energikilder Kildeliste Fossile energikilder Vedvarende energikilder 4 4 Klimapolitikken i Danmark Atmosfære og drivhusgasser Side 28 Energikampagner FNs internationale klimapanel Side 46 Links CO2 til myndigheder, 1 FNs ton klimakonvention mindre kampagnen sammenslutninger CO2-kvoter og Side 34 Klima, Elsparefonden Klimatopmødet drivhusgasser Indhold i København 2009 oplysningsfonde CO2-neutral strøm 34 Klima, Indhold Indhold Aftaler og politikker på energiområdet og Kyoto-protokollen global opvarmning Ministerier CO2-udledning og styrelser og global opvarmning Side 306 Energikilder Aftaler Atmosfære og og politikker drivhusgasser på energiområdet Side 34 Klima, Diverse Fremtidens drivhusgasser klima og energiforbrug Side 16 og Dit Fossile CO2 global CO2-kvotesystemet elforbrug energikilder opvarmning og din CO2-udledning og Kildeliste Klimaforandringer global opvarmning Dit elforbrug og din CO2-udledning Side 34 Klima, Vedvarende Atmosfære CO2-kvoter Danskernes Klimapolitikken drivhusgasser og CO2-udledning energikilder Indhold drivhusgasser i Danmark Klimavenlig Atmosfære energi og Indhold Aftaler drivhusgasser og politikker på energiområdet og CO2-neutral Danskernes FNs global internationale opvarmning elforbrug strøm klimapanel Ozon CO2 CO2-kvoter CO2-udledning Atmosfære FNs klimakonvention og drivhusgasser og global opvarmning Ozonlag CO2-kvoter Energibesparelse Side 22 Energibesparelse CO2-neutral Fremtidens Klimatopmødet klima strøm og i København energiforbrug 2009 Ozonlaget CO2-neutral og drivhuseffekten strøm Dit elforbrug og din CO2-udledning CO2-udledning Klimaforandringer CO2-kvoter Modstrøms Kyoto-protokollen klimavenlige og global produkter opvarmning CO2-udledning og global opvarmning Fremtidens Klimavenlig CO2-neutral SparOmeteret klima energi strøm og energiforbrug Side 44 Links Fremtidens til baggrundsviden klima og energiforbrug Energikampagne Side 16 Dit Klimaforandringer Ozon CO2-udledning Tips elforbrug om energibesparelse og global din CO2-udledning opvarmning Klimaforandringer Energibesparelse Klimavenlig Ozonlag Fremtidens Danskernes klima energi CO2-udledning og energiforbrug Klimavenlig energi Side 28 Energikampagner Ozonlaget Klimaforandringer Danskernes og elforbrug drivhuseffekten Side 46 Links Ozon til myndigheder, Energikilder Ozonlag Klimavenlig 1 ton mindre energi kampagnen sammenslutninger Ozonlag og Energikampagne Side Side Links Energibesparelse Ozonlaget Elsparefonden til baggrundsviden og drivhuseffekten oplysningsfonde Ozonlaget og drivhuseffekten Ozonlag Modstrøms klimavenlige produkter Ministerier Klima, og styrelser drivhusgasser og global opvarmning Side Links Energikilder Ozonlaget SparOmeteret til baggrundsviden og drivhuseffekten Side 44 Links Diverse til baggrundsviden Energikilder Side 46 Links Fossile Tips til om energikilder myndigheder, energibesparelse Kildeliste Side 44 sammenslutninger Links Vedvarende til baggrundsviden energikilder og Links til baggrundsviden Side 4628 Links oplysningsfonde Energikampagner til myndigheder, Side 46 Links til Klima, myndigheder, drivhusgasser og global opvarmning sammenslutninger Ministerier 1 ton mindre og styrelser kampagnen og sammenslutninger og Side 46 oplysningsfonde Links Diverse Elsparefonden til myndigheder, oplysningsfonde Links til myndigheder, sammenslutninger sammenslutninger Ministerier Kildeliste og styrelser og Ministerier og styrelser Links til og baggrundsviden oplysningsfonde Side 30 oplysningsfonde Energikilder Diverse Diverse Kildeliste Ministerier Fossile energikilder og styrelser Kildeliste Diverse Vedvarende energikilder Links til myndigheder, sammenslutninger Kildeliste og oplysningsfonde Indhold Aftaler og politikker på energiområdet 1 Aftaler og politikker på energiområdet Indhold 1 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 1 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Energibesparelse 3 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Energibesparelse 3 Energikampagne 4 Energibesparelse 3 Energikampagne 4 Energikilder 5 Energikampagne 4 Energikilder 5 6 Energikilder 5 6 Links til baggrundsviden 7 6 Links til baggrundsviden 7 8 Links og til oplysningsfonde baggrundsviden 7 8 og oplysningsfonde 8 Aftaler og politikker på energiområdet Aftaler og politikker på energiområdet Klima, drivhusgasser og global opvarmning Klima, drivhusgasser og global opvarmning Klima, drivhusgasser og global opvarmning Links til myndigheder, sammenslutninger Links til myndigheder, sammenslutninger Links til myndigheder, sammenslutninger og oplysningsfonde

4 1 Aftaler og politikker på energiområdet 1 CO2-kvotesystemet Som en del af den internationale Klimakonvention og Kyoto-protekollen har EU etableret et CO2-kvotesystem, hvis formål det er at begrænse de europæiske virksomheders CO2-udledning. I henhold til aftalen må Danmark udlede 55 millioner ton CO2 pr. år fra Det er 13 millioner ton mindre om året end i Kvotesystemet administreres i Danmark af Energistyrelsen og Klima- og Energiministeriet. Hvordan fungerer kvotesystemet? CO2-kvotesystemet omfatter alene i Europa ca europæiske produktionsenheder, heraf er ca. 380 danske (en virksomhed kan bestå af flere produktionsenheder.) Tilsammen står de for ca. 50% af EU s CO2 udledning. Hvert år får virksomhederne tildelt et antal gratis CO2 kvoter. Danmark har i millioner CO2-kvoter til rådighed. Hver kvote gælder for et ton CO2. Hvis den enkelte virksomhed udleder mere CO2, end den har fået kvoter til, må virksomheden købe ekstra kvoter. Hvis virksomheden derimod bruger mindre CO2 end den har kvoter til, kan de overskydende kvoter sælges videre. Kvotesystemet giver på den måde virksomhederne et økonomisk incitament til at begrænse CO2 udslippet. Kyotoaftalen har indbygget nogle fleksible mekanismer, der betyder, at industrilande ved at begrænse 6 7

5 udledningen af drivhusgasser i andre industrilande, kan få godskrevet det i sit eget CO2-regnskab for udledning af drivhusgasser. Danmark kan på den måde opkøbe CO2-kvoter i andre lande, hvis de indgår i projekter, hvor de kan dokumentere, at der bliver udledt tilsvarende mindre CO2 i det pågældende land, svarende til de CO2-kvoter de køber af den pågældende samarbejdspartner. Denne form for kvotehandel kaldes Joint Implementation. Tilsvarende findes der en lignende model, der kaldes Clean Development Mechanism, for lande der ikke er omfattet af Kyoto-protokollen. Danmark forbereder i øjeblikket en række Joint Implentation-projekter i Østeuropa, der giver Danmark mulighed for at godskrive CO2-reduktionen fra projekterne i sit nationale klimaregnskab. Projekterne bidrager således til, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udledningerne af drivhusgasser. Hvad betyder kvotesystemet for klimaet? Kvotesystemet fungerer ved at gøre det økonomisk attraktivt for virksomhederne at mindske CO2- udledningen. Hvis virksomhederne sparer på energien frigøres der CO2-kvoter hos elproducenten, som enten kan producere mere el eller sælge kvoterne videre til andre selskaber. Derfor betyder en energibesparelse hos den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis et mindre samlet CO2-udslip. Det samlede CO2-udslip bliver kun reduceret, hvis virksomheden vælger at destruere sine overskydende CO2-kvoter i stedet for at sælge dem videre. Destruktion af CO2-kvoter Virksomheder kan ligesom enkeltpersoner og organisationer købe CO2-kvoter for at fjerne dem fra markedet. På den måde kan man være med til at hindre, at den pågældende mængde CO2 bliver udledt i atmosfæren. CO2-kvoterne bliver destrueret ved at de bliver annulleret i Kvoteregistret, der administrerer kvoteordningen. Kvoteregisteret Kvoteregisteret fører regnskab med CO2-kvoterne. Virksomheder, der er med i kvoteordningen, skal rapportere og returnere kvoter i registeret svarende til deres årlige CO2-udledning. Det danske kvoteregister er knyttet til et europæisk register, der foretager kontrol af hver enkel kvoteoverdragelse. Fra 1. januar 2008 knyttes det danske register desuden til FNs kvoteregister. Se mere om Kvoteregisteret på: eller på Miljøstyrelsens hjemmeside Hvem er medlemmer? Ordningen gælder generelt for disse typer virksomheder: Virksomheder med store energiproducerende anlæg. Raffinaderier og koksværker. Metalindustri over en vis størrelse. Cement-, glas- og keramiske virksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Køb og salg af CO2-kvoter Der er flere forskellige muligheder for at handle med kvoter: Man kan købe og sælge kvoter på en række europæiske børser. Det gælder fx den nordiske elbørs, Nord Pool Power Exchange. Man kan handle direkte med andre kvotevirksomheder. Man kan benytte en mægler, som tager sig af handlerne. Der er opstået et privat marked for salg af kvoter til folk, der vil gøre noget godt for miljøet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet forhindrer man et ton CO2 i at blive udledt i atmosfæren

6 Klimapolitikken i Danmark Regeringen fremlagde i 2007 sin langsigtede energipolitik: En visionær dansk energipolitik 2025, der beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år Den langsigtede vision er, at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. De danske mål Regeringens udspil opstiller mål for: Reduktion i anvendelsen af fossile energikilder. Andelen af vedvarende energi. Den årlige energispareindsats. En styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Anvendelsen af biobrændstoffer til transport. EUs fælles mål Problemet med klimaforandringer kan kun løses, hvis alle lande yder en indsats gennem internationalt samarbejde. Derfor har Danmark som en del af sin Klimastrategi fra 2003 tiltrådt Kyoto-protokollen, der forpligter os til, sammen med de øvrige EU-lande, at nedbringe EUs udledninger af drivhusgasser med 8% i forhold til niveauet i EU-landene har aftalt en intern fordelingsnøgle kaldet byrdefordeling, der betyder, at Danmark skal reducere sine udledninger med 21%. Det mål er blandt de højeste i verden. Danmark i top med CO2 udledning Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr indbygger. Danmark lå i 2005 på en 24ende plads, med et udslip på 10 ton CO2 pr indbygger. Det høje CO2-udslip skyldes blandt andet en høj levestandard samt industri og transport. Danske rederier transporterer omkring 10% af verdenshandelen, hvilket betyder, at skibsfarten stod for omkring 25% af Danmarks samlede CO2-udledning i 2007 (kilde: Dansk Statistik). De internationale aftaler Et af midlerne til at nedsætte CO2 udledningen i atmosfæren, er den internationale CO2-kvoteordning, der i Danmark administreres af Energistyrelsen i samarbejde med Klima- og Energiministeriet. Klima- og Energiministeriet koordinerer også de danske bidrag til Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. FNs internationale klimapanel FNs internationale klimapanel har til opgave at vurdere klimaændringerne og muligheden for at modvirke dem. Klimapanelet slog i 2007 fast, at vi med meget stor sandsynlighed kan sige, at den globale opvarmning er menneskeskabt

7 Den samlede videnskabelige viden FNs internationale klimapanel om global opvarmning (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. Klimapanelet består af førende forskere og udformer sine anbefalinger på basis af den samlede videnskabelige viden om klimaspørgsmål. Den globale opvarmning er menneskeskabt I den fjerde rapport fra klimapanelet Climate Change 2007 slår Klimapanelet fast, at den globale opvarmning med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Rapporten giver en samlet videnskabelig vurdering af den globale opvarmning og er resultatet af flere tusinde klimaforskeres arbejde igennem en lang årrække. Respekt for økosystemerne FNs Klimakonvention foreskriver, at stabiliseringen af atmosfærens indhold af drivhusgasser skal ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Det vil sige, at fødevaresikkerheden ikke må skades, og at muligheden for at skabe en social og økonomisk bæredygtig udvikling ikke bringes i fare. Næsten alle lande er med 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen i I 2007 har 189 lande underskrevet Klimakonventionen, hvilket i praksis vil sige næsten alle verdens lande. Aftalen friholder udviklingslandene fra at skulle reducere deres udledninger af drivhusgasser i konventionens første periode fra 2008 til Klimakonventionen finder du på engelsk og andre hovedsprog på FNs hjemmeside: 1 FNs klimakonvention Målet med FNs klimakonvention er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer de skadelige effekter af de menneskeskabte klimaændringer. Klimakonventionen også kaldet FNs rammekonvention for klimaændringer (UNFCCC) blev vedtaget i forbindelse med FNs miljøkonference Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i Klimatopmødet i København 2009 I 2009 er København vært for FNs klimakonference. Konferencen er af historisk betydning, fordi en ny international klimaaftale igen skal indgås, hvis den skal kunne nå at træde i kraft, når Kyoto-protokollens første periode udløber med udgangen af Klimakonferencen, der har det fulde navn Den 15. konference til FNs rammekonvention om klimaforandringer (COP15: Conference of Parties), løber af stabelen i perioden 30. november til 11. december Ministre fra over 170 lande forventes at deltage i topmødet sammen med mere end embedsmænd, repræsentanter for NGO er (non governmental organisations) og erhvervsliv

8 Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen trådte i kraft i 2005 og sætter konkrete lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO2 og fem andre drivhusgasser. I 2007 havde 167 lande, herunder Danmark, tilsluttet sig protokollen. Store lande som USA, Kina og Indien har endnu ikke tiltrådt Kyoto-protokollen. CO2 udledningen skal under 1990-niveau I 1997 blev Kyoto-protokollen forhandlet på plads som et juridisk bindende tillæg til den Klimakonvention, der blev aftalt på FNs klimakonference i Rio de Janeiro i Protokollen forpligter industrilandene til, i perioden , at nedbringe deres samlede udledninger af drivhusgasser til mindst 5% under niveauet i De fleste lande har reduktionsmål mellem 6 og 8%, hvilket er en betydelig politisk, økonomisk og teknologisk udfordring, da det kræver et radikalt brud med den hidtidige tendens til stigende CO2-udslip. EU går forrest EU-landene har en indbyrdes aftale om, hvordan CO2 reduktionen skal fordeles. Danmark skal ifølge den aftale reducere sine CO2-udledninger med 21%, hvilket er blandt de højeste reduktionsmål i verden. Samlet skal EU nedbringe udledningen af drivhusgasser med 8% i forhold til niveauet i Efter 2012 skal der vedtages nye mål Der er i Kyoto-protokollen kun fastsat reduktionsmål for perioden Forhandlingerne om tiden efter 2012 er dog i gang. De handler bl.a. om yderligere reduktionsforpligtelser for industrilandene, og om hvordan de store udviklingslande kan yde en mere målbar indsats end hidtil. Nogle af de konkrete mål er at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader samt at reducere industrilandenes udledning af drivhusgasser med 15-30% i 2020 i forhold til

9 2 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Danskernes CO2-udledning På grund af en høj levestandard har vi i Danmark et højt energiforbrug. Kun en mindre del af vores energiforbrug stammer fra vedvarende energi. Derfor er vi afhængige af fossile brændstoffer, der udleder meget CO2 til atmosfæren. Du har stor indflydelse på din CO2-udledning I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 ton CO2 årligt pr. indbygger. Heraf har vi selv indflydelse på de 6 ton, der skyldes forbrug af kul, olie og gas til varme og transport samt el til produktion af dagligvarer. Vores indkøbsvaner og valg af klimavenlig mad og dagligvarer har stor indflydelse på vores CO2-udledning. Eksempelvis er der stor forskel på CO2-udledningen fra produktion af tomater: Tomater dyrket i EU udleder 8 kg CO2 pr. år. Tomater dyrket i Danmark udleder 4,6 kg CO2 pr. år. (Kilde: 1 ton mindre kampagnen) 16 17

10 Transport er den store CO2 synder Det største CO2-bidrag fra private kommer dog fra transport. Her kan du se, hvor meget CO2 de mest almindelige transportmidler udleder: Lastbiler (under 2001 kg) Benzinbiler Dieselbiler Motorcykler Bybusser Skibe/færger Knallerter max. 45 Langtursbusser S-tog/Metro Regionaltog 265 g CO2/km 175 g CO2/km 148 g CO2/km 93 g CO2/km 60 g CO2/km 59 g CO2/km 45 g CO2/km 40 g CO2/km 34 g/km 25 g/km Kilde: Transport og Energiministeriet: Tema2000, Vejdirektoratet Andre fakta om din CO2-udledning Tre energisparepærer (a-pærer) sparer 100 kg CO2 om året i forhold til tre 60-wattspærer, der er tændt fire timer om dagen. Brug af tørresnor sparer 200 kg CO2 om året i forhold til en tørretumbler, der bruges tre gange om ugen. En tankfuld benzin (cirka 40 liter) giver 100 kg CO2. En flyrejse til Rom og retur udleder 1 ton CO2 og andre drivhusgasser. På er der en CO2-beregner, hvor du kan regne ud, hvor meget CO2 du selv er ansvarlig for samt få anden nyttig information om CO2-udledning. Kilde: Informationscenter for Miljø & Sundhed. Danskernes elforbrug Elforbruget for en gennemsnitshusstand En gennemsnitlig dansk husstand bruger ca kilowatt-timer om året iflg. Dansk Energi. De fleste familier bruger dog mere end det, da der også er medregnet husstande med en person

11 Elforbruget pr. person Elsparefonden har beregnet, at en person i gennemsnit bruger 1500 kilowatt-timer om året. For at få et sundt elforbrug anbefaler Elsparefonden, at elforbruget for hver person kommer ned på 1000 kilowatt-timer om året. Fakta om dit elforbrug 21% går til opvask, vask og tørring 15% går til belysning 15% går til køleskab og fryser 12% går til tv og underholdning 12% går til computeren og dens udstyr 11% går til at styre indeklimaet 9% går til madlavning 5% går til andet Kilde: Familie i parcelhus: CO2-udledning fra elproduktion i Danmark CO2-udledningen fra elproduktionen i Danmark udgjorde i alt 16,7 mio. ton årligt i 2005-tal, hvilket i følge Energistyrelsen svarer til ca. 50% af de tildelte kvoter i el bliver på verdensplan dækket af vedvarende energikilder, hvor det i Danmark kun var cirka 15% af danskernes energiforbrug til elproduktion i 2007, der blev dækket af vedvarende energi. Nedenfor kan du se, hvordan de energikilder, der bliver brugt til elproduktion fordeler sig på verdensplan: Olie a tomenergi ed arende energikilder ndre andenergi 2 Energikilder til el på verdensplan På verdensplan bruger vi en række forskellige energikilder til at fremstille el. Inden for de vedvarende energikilder spiller vandenergi den altdominerende rolle. Cirka 20% af energiforbruget til produktion af ul r nd are ed arende energikilder og affald 20 21

12 SparOmeteret SparOmeteret er en lille elmåler, som hjælper dig med at finde ud af, hvor meget strøm dine forskellige elapparater bruger. Med et SparOmeter kan du finde ud af, hvor meget strøm dit gamle køleskab bruger, hvad det koster at have computeren tændt, eller hvor meget strøm standbyfunktionen på tv et bruger. Tips om energibesparelse 3 Energibesparelse Tips om energibesparelse SparOmeteret SparOmeteret er en lille elmåler, som hjælper dig med at finde ud af, hvor meget strøm dine forskellige elapparater SparOmeteret bruger. en lille Med elmåler, et som SparOmeter hjælper dig kan med du at finde ud ud af, hvor af, hvor meget meget strøm dine strøm forskellige dit gamle køleskab bruger, hvad elapparater det koster bruger. Med at have et SparOmeter computeren kan du tændt, finde ud eller af, hvor meget strøm strøm dit gamle standbyfunktionen køleskab bruger, på tv et bruger. hvad det koster at have computeren tændt, eller hvor meget strøm standbyfunktionen på tv et bruger. På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: Modstrøms klimavenlige produkter Elsparefonden giver dig detaljerede oversigter over elforbruget i Modstrøm tilbyder tre produkter, hvor du sparer klimaet for CO2 og samtidigt sparer penge på dit Elsparefonden forhold til en lang elforbrug. Du giver række produkter kan spare dig detaljerede som belysning, klimaet for oversigter compu CO2, ved helt over terudstyr, at elforbruget neutralisere i tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. eller reducere dit elforbrugs påvirkning forhold af klimaet. til en Du lang kan række også vælge produkter at få som en besparelse belysning, og compu skære terudstyr, ned på dit unødvendige elforbrug. tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. Klub1000 hjælper dig med at få elforbruget ned på kilowatt-timer pr. person pr. år. Gratis elspareskinne sparer CO2 Hjemmesiden tilbyder også konstruktive elspareråd og overblik over, hvordan dit elforbrug udvikler sig. Klub1000 Når du bestiller hjælper et dig af Modstrøms med at få elforbruget produkter, ned får du på en elspareskinne kilowatt-timer med pr. i købet, person som pr. år. yderligere kan Hjemmesiden hjælpe dig med at spare klimaet for CO2. Elspareskinnen er en avanceret stikdåse, som automatisk Offentlig kampagne tilbyder for at få også os alle konstruktive sammen til at udlede elspareråd 1 ton mindre og overblik CO2 pr. over, person. hvordan dit elforbrug udvikler sig. slukker for alle de apparater, der er sluttet til dit tv eller din computer, så de ikke står og bruger unødvendigt strøm. Informationscenter for Miljø & Sundhed hjælper dig med at træffe miljø- og sundhedsrigtige Offentlig kampagne for at få os alle sammen til at udlede 1 ton mindre CO2 pr. person. Elaflæser giver alg i dig hverdagen. viden om dit elforbrug Som kunde hos Modstrøm, får du udleveret en Elaflæser til en værdi af kr., der automatisk Energitjenesten aflæser din elmåler. giver dig En information anden fordel om energibesparelser ved den automatiske og vedvarende Elafl energi æser fra er, 12 lokale at den kontorer gør os i stand til at over sende hele dig landet. en SMS, hvis din strøm er gået. 3 Hjælper dig med at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: Elselskabernes energiguide til små og mellemstore virksomheder samt det offentlige og landbruget. Elsparefonden giver dig detaljerede oversigter over elforbruget i forhold til en lang række produkter som belysning, compu terudstyr, 22 tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. 23 www Inform alg i h www Energ over h www Hjælp www Elselsk 3

13 4 Energikampagner 1 ton mindre kampagnen Kampagnen skal give folk mere viden om, hvordan de kan nedsætte deres CO2-udslip. Målet er at få danskerne til at spare et ton CO2 pr person om året. På hjemmesiden findes en CO2-beregner, hvor du kan beregne dit personlige CO2-udslip og forpligte dig til konkrete besparelser. Du kan desuden få råd og vejledning om handlemuligheder, spille spil og deltage i konkurrencer. Se mere på 4 Elsparefonden Elsparefonden er en uafhængig fond under Klima- og Energiministeriet, som arbejder for at fremme elbesparelser og en mere effektiv elanvendelse. Elsparefondens formål er at nedsætte elforbruget i husholdningerne og den offentlige sektor og dermed begrænse udledningen af CO2. Elsparefondens samlede bevilling på ca. 96 mio. kr. svarer til det særlige elsparebidrag på 0,6 øre pr. kilowatt-time, der pålægges elforbrug til private og offentlige brugere. Målet er, at fondens aktiviteter skal give en elbesparelse på 150 GWh/år i perioden Det svarer til godt 1% af elforbruget hos private og i det offentlige. Se mere på

14 5 Energikilder Fossile energikilder De fossile energikilder er olie, kul og naturgas, der kommer fra vores undergrund. I gennemsnit kommer 77% af den energi, vi bruger i verden fra fossile energikilder. Der bliver brugt mest olie, næstmest kul og mindst naturgas. Når de fossile materialer brændes af, frigives der CO2 til atmosfæren. Naturgas udleder mindst CO2 ved afbrænding, olie forurener næstmindst og kul forurener mest. Der er begrænsede mængder af olie, kul og naturgas, hvorfor der kommer et tidspunkt i fremtiden, hvor vi må finde seriøse alternativer til de fossile energikilder. 5 Olie Omkring 65% af verdens oliereserver findes i Mellemøsten. Det er usikkert, hvor længe vi endnu kan blive ved med at bruge olie. Det kommer an på, om man finder olie nye steder i verden, og hvordan forbruget udvikler sig. Meget tyder nemlig på, at verdens forbrug af olie stiger fra år til år. Hver dag bruger verden tilsammen så meget olie, som det har taget dage at danne. Der gættes på, at vi har olie nok til de næste 44 år

15 Kul Naturgas Verdens kulreserver er meget store og man mener ikke, at vi løber tør for kul inden for de næste mange hundrede år. USA har omkring 33% af verdens samlede kulreserver, og er dermed det land i verden, der har mest kul. Derudover findes en del kul i Rusland og Kina. Naturgas findes ofte der, hvor man også kan finde olie. Naturgassen findes blandt andet i Mellemøsten og i Rusland. Der er endnu store mængder naturgas tilbage, og med det nuværende forbrug af naturgas regner man med, at der er naturgas til de næste 125 år. Men ligesom med olien er det svært at sige præcist, hvor lang tid naturgas-reserverne varer ved. Vedvarende energikilder Vedvarende energi er energi, der aldrig slipper op. Der er mange forskellige former for vedvarende energi lige fra vind-, sol- og bølgeenergi til energi produceret af biogas og biomasse. De forskellige vedvarende energiformer har alle deres fordele og ulemper, men generelt har de meget lavere CO2-udledning i forhold til fossile brændstoffer. I Danmark er vi gode til vind, biomasse og affald Vedvarende energi dækker på nuværende tidspunkt ca. 15% af danskernes energiforbrug. Det tal skal gerne stige, hvis vi i Danmark vil gøre noget seriøst for at mindske CO2-udledningen og klimaforandringerne. Danmark er berømt for vores vindenergi. Det er dog stadig kun ca. 20% af Danmarks vedvarende energi, der stammer fra vind. Langt størstedelen af den vedvarende energi stammer nemlig fra biomasse og affald. I Danmark brænder vi vores affald og biomasse af i store anlæg, hvor det bliver omsat til el og varme. Mange former for vedvarende energi Ud over vind og biomasse findes der en lang række andre vedvarende energikilder. De mest kendte er sol-, vand- og bølgeenergi samt geotermisk energi (udnyttelse af varmeenergi i jorden). Alle disse energiformer betyder reduceret udledning af CO2, men der er stor forskel på hvor udviklede de enkelte energiformer er. Geotermisk energi og solenergi kan sagtens udnyttes i dag, og der er gode potentialer i Danmark. Udnyttelse af vand til energiproduktion er ikke så udbredt i Danmark, fordi vi mangler floder og elve med stor vandføring. Bølgeenergi er endnu på forsøgsstadiet, og selvom der er lavet meget forskning, er teknologien endnu ikke fuldt udviklet

16 6 Klima, drivhusgasser og global opvarmning Atmosfære og drivhusgasser Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge til at trække vejret og beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Atmosfæren indeholder også en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. Dette kaldes drivhuseffekt. Naturlige drivhusgasser De vigtigste luftarter, der bidrager til drivhuseffekten, er vanddamp, kuldioxid (CO2), metan og lattergas og tilsammen udgør de ca. 1% af atmosfæren. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er vigtige naturlige bestanddele af atmosfæren. Uden drivhusgasserne ville der være konstant istid på jorden. Problemet med for mange menneskeskabte drivhusgasser er, at de bringer klimaet ud af balance og får temperaturen til at stige. I løbet af de sidste 100 år er den globale middeltemperatur steget med 0,74 grader. Også fremover kan vi forvente stigende temperaturer, hvis ikke vi formår at mindske udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. 6 Industrielle drivhusgasser Der findes også en række industrielt fremstillede drivhusgasser. Det er f.eks. kølemidler som CFC, HCFC og HFC og kemiske forbindelser mellem Chlor (C), Flour (F), Carbon (C) og Hydrogen (H)

17 CO2 CO2-kvoter CO2 (kuldioxid) er den væsentligste menneskabte drivhusgas. Fra år 1750 og frem til i dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget med op mod 33%, og koncentrationen er nu den højeste i år. Man skal 20 millioner år tilbage i tiden for at finde tilsvarende koncentrationer. Det menneskabte CO2- udslip er dog lille i forhold til mængderne i det naturlige kredsløb, men problemet er, at balancen i klimaet bliver forstyrret af de menneskabte udslip. Nedenfor kan du se, hvor stort et udslip af CO2 og andre drivhusgasser, der kommer fra de forskellige energikilder, som vi benytter os af verden over. Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri, som er en del af FNs Klimakonvention, omfattet af EUs CO2-kvoteordning. Ordningen omfatter alle EUs medlemslande og tæller mere end produktionsenheder, hvoraf ca. 380 er danske (en virksomsomhed kan bestå af flere produktionsenheder.). Se mere under CO2-kvote-systemet. CO2-udledning og global opvarmning Vi udleder CO2 når vi bruger el og varme, når vi kører bil, når vi flyver og når vi køber ind. Selv når vi trækker vejret, udleder vi CO2, omend det er i mindre målestok. Ud over den CO2 der naturligt findes i vores atmosfære, frigives der menneskabt CO2, når fossile energikilder som olie, kul og naturgas brændes af i elværker, bilmotorer, oliefyr og lignende. I dag er mere end 80% af verdens energiforbrug baseret på fossile energikilder, hvilket er med til at skabe store problemer for klimaet og dermed også for mennesker, dyr og natur

18 Fremtidens klima og energiforbrug Når drivhuseffekten øges, stiger klodens temperatur med oversvømmelser og andre naturkatastrofer til følge. FNs Klimapanel vurderer, at den globale middeltemperatur vil stige med 2-4 grader i det 21. århundrede. Hvis der ikke gøres noget for at reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, vil dette have vidtrækkende konsekvenser for både mennesker og dyr. Der er to tilgange til løsning af problematikken; enten at skære ned på forbruget af fossil energi gennem energibesparelser og effektivisering, eller at erstatte de fossile energikilder med vedvarende energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagenturs internationale energistatistik, så vil der i de kommende år ske følgende: Efterspørgslen efter energi vil stige med 1,6% om året frem til Fossile energikilder vil udgøre 80% af det globale energiforbrug. Kulforbruget vil stige primært på grund af flere kulfyrede kraftværker i Kina og Indien. Kina vil fordoble kulforbruget inden I 2007 så CO2-udslippet pr. indbygger således ud i de lande i verden, der udleder mest CO2. Blandt de lande finder man også Danmark, der ligger nr. 28: (Se næste side)

19 Klimaforandringer Klimaet bestemmes af en række grundvilkår, der består af sol, havstrømme, årstidsvariation og en del andre faktorer. Vores klima beregnes ud fra et glidende 30-års gennemsnit, og er derfor baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. En opvarming af klimaet vil betyde smeltning af isbjerge og forhøjet vandstand på jorden. Ligeledes vil mange dyr og planter uddø, fordi betingelserne for deres livsform vil ændres så meget, at de ikke kan overleve. Klimaforandringer er en af de største globale udfordringer, som vi står over for netop nu. I løbet af de sidste 100 år er den globale middeltemperatur steget med 0,74 grader. Den globale opvarmning skyldes de voksende udledninger af drivhusgasser i vores atmosfære, som lægger sig som glasset i et drivhus over jorden og holder på solens varme. Klimavenlig energi Vedvarende energi som vind-, sol- og bølgeenergi eller energi produceret af biogas og biomasse er klimavenlige energikilder. Derudover kan energiproduktion med fossile brændstoffer gøres mere klimavenlig med ny teknologi. Så længe der ikke er mere vedvarende energi, end der er i dag, så har det en langt større klimamæssig effekt at reducere energiforbruget end at skifte til mindre belastende energikilder. Ozon Ozonlag Ozon er en drivhusgas, på linie med kuldioxid, metan, lattergas o.a., om end dens bidrag til den samlede drivhuseffekt er mindre end de andre drivhusgasser. Ozonlaget ligger i ca km s højde over jorden og består af en forhøjet koncentration af ozon. Ozonlaget har den egenskab, at det beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Jo tykkere ozonlaget er, jo mindre ultraviolet stråling når ned til jordoverfladen. Siden begyndelsen af 1970erne er forskere blevet opmærksomme på, at ozonlaget kan påvirkes af menneskeskabte aktiviteter, dels supersoniske passagerfly og dels CFC-gasser. Et tyndere ozonlag og huller i ozonlaget påvirker jordens opvarmning og ændrer dermed livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker. Ozonlaget og drivhuseffekten Nedbrydningen af ozonlaget det, der skaber de såkaldte ozonhuller - og drivhuseffekten er to forskellige ting med meget forskellige konsekvenser. Men der er sammenhæng i årsagerne til de to fænomener. Hvis ikke ozonlaget beskytter os mod solens ultraviolette stråler, kan det for mennesker betyde, at vi får flere tilfælde af hudkræft, øjensygdommen grå stær og ikke mindst, at vores immunsystem svækkes. Det vakte derfor stor uro, da forskere opdagede, at nogle menneskeskabte kemikalier, de såkaldte CFCgasser (freon o.a.), som blev brugt i stor udstrækning i fx køleskabe, havde en kraftig nedbrydende effekt på ozonlaget

20 Ozonnedbrydende drivhusgasser Mange af de luftarter, som virker nedbrydende på ozonlaget, har vist sig samtidig at være meget kraftige drivhusgasser. Det vil sige, at de har en dobbelt effekt på både klimaet og ozonlaget. Desværre er nogle af de gasser, som man vil bruge som erstatning for freon i køleskabe, også kraftige drivhusgasser. Det gælder fx HFC-gasserne. Varmere på jorden, koldere i stratosfæren Det har også vist sig, at den menneskeskabte globale opvarmning i sig selv påvirker ozonlaget. Jo mere temperaturen stiger ved jordens overflade, jo koldere bliver det oppe i stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Når der er meget koldt i stratosfæren, er der gode betingelser for nedbrydning af ozonlaget. Grunden er, at den varme, som skulle varme stratosfæren op, bliver tilbageholdt af drivhusgasserne i den nederste del af atmosfæren

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi. 12 august 2008

Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi. 12 august 2008 Den nye klimadagsorden LO s klima- og energistrategi 12 august 2008 Landsorganisationen i Danmark Indhold Indledning 3 Globalt problem globale løsninger 4 LO s målsætninger 5 LO s anbefalinger 7 Indsatsen

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere