Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Transkript

1 Klimaleksikon 1

2 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler for at få nedsat resten af CO2-udledningen. CO2 er en drivhusgas, og drivhusgasserne får klimaet ud af balance og temperaturen på jorden til at stige. Hvis vi ikke alle sammen bidrager til at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, så vil det have vidtrækkende konsekvenser for både dyr og mennesker. Hele den debat der foregår i øjeblikket om klima, klimaændringer, CO2 og andre relaterede emner kan være kompliceret og svær at finde rundt i, hvis man ikke beskæftiger sig med denne problematik til daglig. Derfor har vi lavet Modstrøms Klimaleksikon, hvor du kan finde information om de vigtigste emner i denne sammenhæng. Vi håber, at dette lille opslagsværk kan hjælpe dig med at få bedre indblik i de forskellige emner og sammenhænge, der er i spil, når vi snakker om klima og klimaændringer. Roar Seeger Administrerende direktør Modstrøm A/S Version 1. januar

3 Side 634 Aftaler Klima, og drivhusgasser politikker på energiområdet og CO2-kvotesystemet global opvarmning Side 6 Aftaler Klimapolitikken Atmosfære og politikker og i drivhusgasser Danmark på energiområdet CO2-kvotesystemet FNs internationale klimapanel Side 34 6 Klima, Aftaler Klimapolitikken FNs CO2-kvoter klimakonvention drivhusgasser og politikker i Danmark på energiområdet og Klimatopmødet FNs CO2-kvotesystemet CO2-neutral global internationale opvarmning strøm i København klimapanel 2009 Atmosfære Kyoto-protokollen FNs Klimapolitikken CO2-udledning klimakonvention og drivhusgasser i og Danmark global opvarmning CO2 Klimatopmødet FNs Fremtidens internationale klima i København klimapanel og energiforbrug 2009 Side 16 Dit CO2-kvoter Kyoto-protokollen FNs Klimaforandringer elforbrug klimakonvention og din CO2-udledning CO2-neutral Danskernes Klimatopmødet Klimavenlig CO2-udledning strøm energi i København 2009 Side 16 Dit CO2-udledning Danskernes Kyoto-protokollen Ozon elforbrug elforbrug og din global CO2-udledning opvarmning Fremtidens Danskernes Ozonlag klima CO2-udledning og energiforbrug Side Energibesparelse Dit Klimaforandringer Danskernes Ozonlaget elforbrug elforbrug og og drivhuseffekten din CO2-udledning Klimavenlig Modstrøms Danskernes energi klimavenlige CO2-udledning produkter Side Side Energibesparelse Links Ozon SparOmeteret Danskernes til baggrundsviden elforbrug Ozonlag Modstrøms Tips om energibesparelse klimavenlige produkter Side 22 Energibesparelse Ozonlaget SparOmeteret og drivhuseffekten Side Energikampagner Links Tips Modstrøms om til energibesparelse myndigheder, klimavenlige produkter Side 44 Links sammenslutninger 1 SparOmeteret ton til mindre baggrundsviden kampagnen og Side 28 Energikampagner oplysningsfonde Elsparefonden Tips om energibesparelse 1 ton Ministerier mindre og kampagnen styrelser Side Links Energikilder Energikampagner Elsparefonden Diverse til myndigheder, sammenslutninger Fossile 1 ton Kildeliste mindre energikilder kampagnen og Side 30 oplysningsfonde Energikilder Vedvarende Elsparefonden energikilder Ministerier Fossile energikilder og styrelser Side 30 Energikilder Diverse Vedvarende energikilder Kildeliste Fossile energikilder Vedvarende energikilder 4 4 Klimapolitikken i Danmark Atmosfære og drivhusgasser Side 28 Energikampagner FNs internationale klimapanel Side 46 Links CO2 til myndigheder, 1 FNs ton klimakonvention mindre kampagnen sammenslutninger CO2-kvoter og Side 34 Klima, Elsparefonden Klimatopmødet drivhusgasser Indhold i København 2009 oplysningsfonde CO2-neutral strøm 34 Klima, Indhold Indhold Aftaler og politikker på energiområdet og Kyoto-protokollen global opvarmning Ministerier CO2-udledning og styrelser og global opvarmning Side 306 Energikilder Aftaler Atmosfære og og politikker drivhusgasser på energiområdet Side 34 Klima, Diverse Fremtidens drivhusgasser klima og energiforbrug Side 16 og Dit Fossile CO2 global CO2-kvotesystemet elforbrug energikilder opvarmning og din CO2-udledning og Kildeliste Klimaforandringer global opvarmning Dit elforbrug og din CO2-udledning Side 34 Klima, Vedvarende Atmosfære CO2-kvoter Danskernes Klimapolitikken drivhusgasser og CO2-udledning energikilder Indhold drivhusgasser i Danmark Klimavenlig Atmosfære energi og Indhold Aftaler drivhusgasser og politikker på energiområdet og CO2-neutral Danskernes FNs global internationale opvarmning elforbrug strøm klimapanel Ozon CO2 CO2-kvoter CO2-udledning Atmosfære FNs klimakonvention og drivhusgasser og global opvarmning Ozonlag CO2-kvoter Energibesparelse Side 22 Energibesparelse CO2-neutral Fremtidens Klimatopmødet klima strøm og i København energiforbrug 2009 Ozonlaget CO2-neutral og drivhuseffekten strøm Dit elforbrug og din CO2-udledning CO2-udledning Klimaforandringer CO2-kvoter Modstrøms Kyoto-protokollen klimavenlige og global produkter opvarmning CO2-udledning og global opvarmning Fremtidens Klimavenlig CO2-neutral SparOmeteret klima energi strøm og energiforbrug Side 44 Links Fremtidens til baggrundsviden klima og energiforbrug Energikampagne Side 16 Dit Klimaforandringer Ozon CO2-udledning Tips elforbrug om energibesparelse og global din CO2-udledning opvarmning Klimaforandringer Energibesparelse Klimavenlig Ozonlag Fremtidens Danskernes klima energi CO2-udledning og energiforbrug Klimavenlig energi Side 28 Energikampagner Ozonlaget Klimaforandringer Danskernes og elforbrug drivhuseffekten Side 46 Links Ozon til myndigheder, Energikilder Ozonlag Klimavenlig 1 ton mindre energi kampagnen sammenslutninger Ozonlag og Energikampagne Side Side Links Energibesparelse Ozonlaget Elsparefonden til baggrundsviden og drivhuseffekten oplysningsfonde Ozonlaget og drivhuseffekten Ozonlag Modstrøms klimavenlige produkter Ministerier Klima, og styrelser drivhusgasser og global opvarmning Side Links Energikilder Ozonlaget SparOmeteret til baggrundsviden og drivhuseffekten Side 44 Links Diverse til baggrundsviden Energikilder Side 46 Links Fossile Tips til om energikilder myndigheder, energibesparelse Kildeliste Side 44 sammenslutninger Links Vedvarende til baggrundsviden energikilder og Links til baggrundsviden Side 4628 Links oplysningsfonde Energikampagner til myndigheder, Side 46 Links til Klima, myndigheder, drivhusgasser og global opvarmning sammenslutninger Ministerier 1 ton mindre og styrelser kampagnen og sammenslutninger og Side 46 oplysningsfonde Links Diverse Elsparefonden til myndigheder, oplysningsfonde Links til myndigheder, sammenslutninger sammenslutninger Ministerier Kildeliste og styrelser og Ministerier og styrelser Links til og baggrundsviden oplysningsfonde Side 30 oplysningsfonde Energikilder Diverse Diverse Kildeliste Ministerier Fossile energikilder og styrelser Kildeliste Diverse Vedvarende energikilder Links til myndigheder, sammenslutninger Kildeliste og oplysningsfonde Indhold Aftaler og politikker på energiområdet 1 Aftaler og politikker på energiområdet Indhold 1 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 1 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Energibesparelse 3 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Energibesparelse 3 Energikampagne 4 Energibesparelse 3 Energikampagne 4 Energikilder 5 Energikampagne 4 Energikilder 5 6 Energikilder 5 6 Links til baggrundsviden 7 6 Links til baggrundsviden 7 8 Links og til oplysningsfonde baggrundsviden 7 8 og oplysningsfonde 8 Aftaler og politikker på energiområdet Aftaler og politikker på energiområdet Klima, drivhusgasser og global opvarmning Klima, drivhusgasser og global opvarmning Klima, drivhusgasser og global opvarmning Links til myndigheder, sammenslutninger Links til myndigheder, sammenslutninger Links til myndigheder, sammenslutninger og oplysningsfonde

4 1 Aftaler og politikker på energiområdet 1 CO2-kvotesystemet Som en del af den internationale Klimakonvention og Kyoto-protekollen har EU etableret et CO2-kvotesystem, hvis formål det er at begrænse de europæiske virksomheders CO2-udledning. I henhold til aftalen må Danmark udlede 55 millioner ton CO2 pr. år fra Det er 13 millioner ton mindre om året end i Kvotesystemet administreres i Danmark af Energistyrelsen og Klima- og Energiministeriet. Hvordan fungerer kvotesystemet? CO2-kvotesystemet omfatter alene i Europa ca europæiske produktionsenheder, heraf er ca. 380 danske (en virksomhed kan bestå af flere produktionsenheder.) Tilsammen står de for ca. 50% af EU s CO2 udledning. Hvert år får virksomhederne tildelt et antal gratis CO2 kvoter. Danmark har i millioner CO2-kvoter til rådighed. Hver kvote gælder for et ton CO2. Hvis den enkelte virksomhed udleder mere CO2, end den har fået kvoter til, må virksomheden købe ekstra kvoter. Hvis virksomheden derimod bruger mindre CO2 end den har kvoter til, kan de overskydende kvoter sælges videre. Kvotesystemet giver på den måde virksomhederne et økonomisk incitament til at begrænse CO2 udslippet. Kyotoaftalen har indbygget nogle fleksible mekanismer, der betyder, at industrilande ved at begrænse 6 7

5 udledningen af drivhusgasser i andre industrilande, kan få godskrevet det i sit eget CO2-regnskab for udledning af drivhusgasser. Danmark kan på den måde opkøbe CO2-kvoter i andre lande, hvis de indgår i projekter, hvor de kan dokumentere, at der bliver udledt tilsvarende mindre CO2 i det pågældende land, svarende til de CO2-kvoter de køber af den pågældende samarbejdspartner. Denne form for kvotehandel kaldes Joint Implementation. Tilsvarende findes der en lignende model, der kaldes Clean Development Mechanism, for lande der ikke er omfattet af Kyoto-protokollen. Danmark forbereder i øjeblikket en række Joint Implentation-projekter i Østeuropa, der giver Danmark mulighed for at godskrive CO2-reduktionen fra projekterne i sit nationale klimaregnskab. Projekterne bidrager således til, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udledningerne af drivhusgasser. Hvad betyder kvotesystemet for klimaet? Kvotesystemet fungerer ved at gøre det økonomisk attraktivt for virksomhederne at mindske CO2- udledningen. Hvis virksomhederne sparer på energien frigøres der CO2-kvoter hos elproducenten, som enten kan producere mere el eller sælge kvoterne videre til andre selskaber. Derfor betyder en energibesparelse hos den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis et mindre samlet CO2-udslip. Det samlede CO2-udslip bliver kun reduceret, hvis virksomheden vælger at destruere sine overskydende CO2-kvoter i stedet for at sælge dem videre. Destruktion af CO2-kvoter Virksomheder kan ligesom enkeltpersoner og organisationer købe CO2-kvoter for at fjerne dem fra markedet. På den måde kan man være med til at hindre, at den pågældende mængde CO2 bliver udledt i atmosfæren. CO2-kvoterne bliver destrueret ved at de bliver annulleret i Kvoteregistret, der administrerer kvoteordningen. Kvoteregisteret Kvoteregisteret fører regnskab med CO2-kvoterne. Virksomheder, der er med i kvoteordningen, skal rapportere og returnere kvoter i registeret svarende til deres årlige CO2-udledning. Det danske kvoteregister er knyttet til et europæisk register, der foretager kontrol af hver enkel kvoteoverdragelse. Fra 1. januar 2008 knyttes det danske register desuden til FNs kvoteregister. Se mere om Kvoteregisteret på: eller på Miljøstyrelsens hjemmeside Hvem er medlemmer? Ordningen gælder generelt for disse typer virksomheder: Virksomheder med store energiproducerende anlæg. Raffinaderier og koksværker. Metalindustri over en vis størrelse. Cement-, glas- og keramiske virksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Køb og salg af CO2-kvoter Der er flere forskellige muligheder for at handle med kvoter: Man kan købe og sælge kvoter på en række europæiske børser. Det gælder fx den nordiske elbørs, Nord Pool Power Exchange. Man kan handle direkte med andre kvotevirksomheder. Man kan benytte en mægler, som tager sig af handlerne. Der er opstået et privat marked for salg af kvoter til folk, der vil gøre noget godt for miljøet. Ved at købe en kvote og fjerne den fra markedet forhindrer man et ton CO2 i at blive udledt i atmosfæren

6 Klimapolitikken i Danmark Regeringen fremlagde i 2007 sin langsigtede energipolitik: En visionær dansk energipolitik 2025, der beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år Den langsigtede vision er, at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. De danske mål Regeringens udspil opstiller mål for: Reduktion i anvendelsen af fossile energikilder. Andelen af vedvarende energi. Den årlige energispareindsats. En styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Anvendelsen af biobrændstoffer til transport. EUs fælles mål Problemet med klimaforandringer kan kun løses, hvis alle lande yder en indsats gennem internationalt samarbejde. Derfor har Danmark som en del af sin Klimastrategi fra 2003 tiltrådt Kyoto-protokollen, der forpligter os til, sammen med de øvrige EU-lande, at nedbringe EUs udledninger af drivhusgasser med 8% i forhold til niveauet i EU-landene har aftalt en intern fordelingsnøgle kaldet byrdefordeling, der betyder, at Danmark skal reducere sine udledninger med 21%. Det mål er blandt de højeste i verden. Danmark i top med CO2 udledning Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr indbygger. Danmark lå i 2005 på en 24ende plads, med et udslip på 10 ton CO2 pr indbygger. Det høje CO2-udslip skyldes blandt andet en høj levestandard samt industri og transport. Danske rederier transporterer omkring 10% af verdenshandelen, hvilket betyder, at skibsfarten stod for omkring 25% af Danmarks samlede CO2-udledning i 2007 (kilde: Dansk Statistik). De internationale aftaler Et af midlerne til at nedsætte CO2 udledningen i atmosfæren, er den internationale CO2-kvoteordning, der i Danmark administreres af Energistyrelsen i samarbejde med Klima- og Energiministeriet. Klima- og Energiministeriet koordinerer også de danske bidrag til Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. FNs internationale klimapanel FNs internationale klimapanel har til opgave at vurdere klimaændringerne og muligheden for at modvirke dem. Klimapanelet slog i 2007 fast, at vi med meget stor sandsynlighed kan sige, at den globale opvarmning er menneskeskabt

7 Den samlede videnskabelige viden FNs internationale klimapanel om global opvarmning (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid. Klimapanelet består af førende forskere og udformer sine anbefalinger på basis af den samlede videnskabelige viden om klimaspørgsmål. Den globale opvarmning er menneskeskabt I den fjerde rapport fra klimapanelet Climate Change 2007 slår Klimapanelet fast, at den globale opvarmning med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Rapporten giver en samlet videnskabelig vurdering af den globale opvarmning og er resultatet af flere tusinde klimaforskeres arbejde igennem en lang årrække. Respekt for økosystemerne FNs Klimakonvention foreskriver, at stabiliseringen af atmosfærens indhold af drivhusgasser skal ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Det vil sige, at fødevaresikkerheden ikke må skades, og at muligheden for at skabe en social og økonomisk bæredygtig udvikling ikke bringes i fare. Næsten alle lande er med 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen i I 2007 har 189 lande underskrevet Klimakonventionen, hvilket i praksis vil sige næsten alle verdens lande. Aftalen friholder udviklingslandene fra at skulle reducere deres udledninger af drivhusgasser i konventionens første periode fra 2008 til Klimakonventionen finder du på engelsk og andre hovedsprog på FNs hjemmeside: 1 FNs klimakonvention Målet med FNs klimakonvention er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer de skadelige effekter af de menneskeskabte klimaændringer. Klimakonventionen også kaldet FNs rammekonvention for klimaændringer (UNFCCC) blev vedtaget i forbindelse med FNs miljøkonference Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i Klimatopmødet i København 2009 I 2009 er København vært for FNs klimakonference. Konferencen er af historisk betydning, fordi en ny international klimaaftale igen skal indgås, hvis den skal kunne nå at træde i kraft, når Kyoto-protokollens første periode udløber med udgangen af Klimakonferencen, der har det fulde navn Den 15. konference til FNs rammekonvention om klimaforandringer (COP15: Conference of Parties), løber af stabelen i perioden 30. november til 11. december Ministre fra over 170 lande forventes at deltage i topmødet sammen med mere end embedsmænd, repræsentanter for NGO er (non governmental organisations) og erhvervsliv

8 Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen trådte i kraft i 2005 og sætter konkrete lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO2 og fem andre drivhusgasser. I 2007 havde 167 lande, herunder Danmark, tilsluttet sig protokollen. Store lande som USA, Kina og Indien har endnu ikke tiltrådt Kyoto-protokollen. CO2 udledningen skal under 1990-niveau I 1997 blev Kyoto-protokollen forhandlet på plads som et juridisk bindende tillæg til den Klimakonvention, der blev aftalt på FNs klimakonference i Rio de Janeiro i Protokollen forpligter industrilandene til, i perioden , at nedbringe deres samlede udledninger af drivhusgasser til mindst 5% under niveauet i De fleste lande har reduktionsmål mellem 6 og 8%, hvilket er en betydelig politisk, økonomisk og teknologisk udfordring, da det kræver et radikalt brud med den hidtidige tendens til stigende CO2-udslip. EU går forrest EU-landene har en indbyrdes aftale om, hvordan CO2 reduktionen skal fordeles. Danmark skal ifølge den aftale reducere sine CO2-udledninger med 21%, hvilket er blandt de højeste reduktionsmål i verden. Samlet skal EU nedbringe udledningen af drivhusgasser med 8% i forhold til niveauet i Efter 2012 skal der vedtages nye mål Der er i Kyoto-protokollen kun fastsat reduktionsmål for perioden Forhandlingerne om tiden efter 2012 er dog i gang. De handler bl.a. om yderligere reduktionsforpligtelser for industrilandene, og om hvordan de store udviklingslande kan yde en mere målbar indsats end hidtil. Nogle af de konkrete mål er at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader samt at reducere industrilandenes udledning af drivhusgasser med 15-30% i 2020 i forhold til

9 2 Dit elforbrug og din CO2-udledning 2 Danskernes CO2-udledning På grund af en høj levestandard har vi i Danmark et højt energiforbrug. Kun en mindre del af vores energiforbrug stammer fra vedvarende energi. Derfor er vi afhængige af fossile brændstoffer, der udleder meget CO2 til atmosfæren. Du har stor indflydelse på din CO2-udledning I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 ton CO2 årligt pr. indbygger. Heraf har vi selv indflydelse på de 6 ton, der skyldes forbrug af kul, olie og gas til varme og transport samt el til produktion af dagligvarer. Vores indkøbsvaner og valg af klimavenlig mad og dagligvarer har stor indflydelse på vores CO2-udledning. Eksempelvis er der stor forskel på CO2-udledningen fra produktion af tomater: Tomater dyrket i EU udleder 8 kg CO2 pr. år. Tomater dyrket i Danmark udleder 4,6 kg CO2 pr. år. (Kilde: 1 ton mindre kampagnen) 16 17

10 Transport er den store CO2 synder Det største CO2-bidrag fra private kommer dog fra transport. Her kan du se, hvor meget CO2 de mest almindelige transportmidler udleder: Lastbiler (under 2001 kg) Benzinbiler Dieselbiler Motorcykler Bybusser Skibe/færger Knallerter max. 45 Langtursbusser S-tog/Metro Regionaltog 265 g CO2/km 175 g CO2/km 148 g CO2/km 93 g CO2/km 60 g CO2/km 59 g CO2/km 45 g CO2/km 40 g CO2/km 34 g/km 25 g/km Kilde: Transport og Energiministeriet: Tema2000, Vejdirektoratet Andre fakta om din CO2-udledning Tre energisparepærer (a-pærer) sparer 100 kg CO2 om året i forhold til tre 60-wattspærer, der er tændt fire timer om dagen. Brug af tørresnor sparer 200 kg CO2 om året i forhold til en tørretumbler, der bruges tre gange om ugen. En tankfuld benzin (cirka 40 liter) giver 100 kg CO2. En flyrejse til Rom og retur udleder 1 ton CO2 og andre drivhusgasser. På er der en CO2-beregner, hvor du kan regne ud, hvor meget CO2 du selv er ansvarlig for samt få anden nyttig information om CO2-udledning. Kilde: Informationscenter for Miljø & Sundhed. Danskernes elforbrug Elforbruget for en gennemsnitshusstand En gennemsnitlig dansk husstand bruger ca kilowatt-timer om året iflg. Dansk Energi. De fleste familier bruger dog mere end det, da der også er medregnet husstande med en person

11 Elforbruget pr. person Elsparefonden har beregnet, at en person i gennemsnit bruger 1500 kilowatt-timer om året. For at få et sundt elforbrug anbefaler Elsparefonden, at elforbruget for hver person kommer ned på 1000 kilowatt-timer om året. Fakta om dit elforbrug 21% går til opvask, vask og tørring 15% går til belysning 15% går til køleskab og fryser 12% går til tv og underholdning 12% går til computeren og dens udstyr 11% går til at styre indeklimaet 9% går til madlavning 5% går til andet Kilde: Familie i parcelhus: CO2-udledning fra elproduktion i Danmark CO2-udledningen fra elproduktionen i Danmark udgjorde i alt 16,7 mio. ton årligt i 2005-tal, hvilket i følge Energistyrelsen svarer til ca. 50% af de tildelte kvoter i el bliver på verdensplan dækket af vedvarende energikilder, hvor det i Danmark kun var cirka 15% af danskernes energiforbrug til elproduktion i 2007, der blev dækket af vedvarende energi. Nedenfor kan du se, hvordan de energikilder, der bliver brugt til elproduktion fordeler sig på verdensplan: Olie a tomenergi ed arende energikilder ndre andenergi 2 Energikilder til el på verdensplan På verdensplan bruger vi en række forskellige energikilder til at fremstille el. Inden for de vedvarende energikilder spiller vandenergi den altdominerende rolle. Cirka 20% af energiforbruget til produktion af ul r nd are ed arende energikilder og affald 20 21

12 SparOmeteret SparOmeteret er en lille elmåler, som hjælper dig med at finde ud af, hvor meget strøm dine forskellige elapparater bruger. Med et SparOmeter kan du finde ud af, hvor meget strøm dit gamle køleskab bruger, hvad det koster at have computeren tændt, eller hvor meget strøm standbyfunktionen på tv et bruger. Tips om energibesparelse 3 Energibesparelse Tips om energibesparelse SparOmeteret SparOmeteret er en lille elmåler, som hjælper dig med at finde ud af, hvor meget strøm dine forskellige elapparater SparOmeteret bruger. en lille Med elmåler, et som SparOmeter hjælper dig kan med du at finde ud ud af, hvor af, hvor meget meget strøm dine strøm forskellige dit gamle køleskab bruger, hvad elapparater det koster bruger. Med at have et SparOmeter computeren kan du tændt, finde ud eller af, hvor meget strøm strøm dit gamle standbyfunktionen køleskab bruger, på tv et bruger. hvad det koster at have computeren tændt, eller hvor meget strøm standbyfunktionen på tv et bruger. På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: Modstrøms klimavenlige produkter Elsparefonden giver dig detaljerede oversigter over elforbruget i Modstrøm tilbyder tre produkter, hvor du sparer klimaet for CO2 og samtidigt sparer penge på dit Elsparefonden forhold til en lang elforbrug. Du giver række produkter kan spare dig detaljerede som belysning, klimaet for oversigter compu CO2, ved helt over terudstyr, at elforbruget neutralisere i tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. eller reducere dit elforbrugs påvirkning forhold af klimaet. til en Du lang kan række også vælge produkter at få som en besparelse belysning, og compu skære terudstyr, ned på dit unødvendige elforbrug. tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. Klub1000 hjælper dig med at få elforbruget ned på kilowatt-timer pr. person pr. år. Gratis elspareskinne sparer CO2 Hjemmesiden tilbyder også konstruktive elspareråd og overblik over, hvordan dit elforbrug udvikler sig. Klub1000 Når du bestiller hjælper et dig af Modstrøms med at få elforbruget produkter, ned får du på en elspareskinne kilowatt-timer med pr. i købet, person som pr. år. yderligere kan Hjemmesiden hjælpe dig med at spare klimaet for CO2. Elspareskinnen er en avanceret stikdåse, som automatisk Offentlig kampagne tilbyder for at få også os alle konstruktive sammen til at udlede elspareråd 1 ton mindre og overblik CO2 pr. over, person. hvordan dit elforbrug udvikler sig. slukker for alle de apparater, der er sluttet til dit tv eller din computer, så de ikke står og bruger unødvendigt strøm. Informationscenter for Miljø & Sundhed hjælper dig med at træffe miljø- og sundhedsrigtige Offentlig kampagne for at få os alle sammen til at udlede 1 ton mindre CO2 pr. person. Elaflæser giver alg i dig hverdagen. viden om dit elforbrug Som kunde hos Modstrøm, får du udleveret en Elaflæser til en værdi af kr., der automatisk Energitjenesten aflæser din elmåler. giver dig En information anden fordel om energibesparelser ved den automatiske og vedvarende Elafl energi æser fra er, 12 lokale at den kontorer gør os i stand til at over sende hele dig landet. en SMS, hvis din strøm er gået. 3 Hjælper dig med at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. På disse hjemmesider kan du finde råd og vejledning i, hvordan man sparer på energien: Elselskabernes energiguide til små og mellemstore virksomheder samt det offentlige og landbruget. Elsparefonden giver dig detaljerede oversigter over elforbruget i forhold til en lang række produkter som belysning, compu terudstyr, 22 tv, video samt hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr. 23 www Inform alg i h www Energ over h www Hjælp www Elselsk 3

13 4 Energikampagner 1 ton mindre kampagnen Kampagnen skal give folk mere viden om, hvordan de kan nedsætte deres CO2-udslip. Målet er at få danskerne til at spare et ton CO2 pr person om året. På hjemmesiden findes en CO2-beregner, hvor du kan beregne dit personlige CO2-udslip og forpligte dig til konkrete besparelser. Du kan desuden få råd og vejledning om handlemuligheder, spille spil og deltage i konkurrencer. Se mere på 4 Elsparefonden Elsparefonden er en uafhængig fond under Klima- og Energiministeriet, som arbejder for at fremme elbesparelser og en mere effektiv elanvendelse. Elsparefondens formål er at nedsætte elforbruget i husholdningerne og den offentlige sektor og dermed begrænse udledningen af CO2. Elsparefondens samlede bevilling på ca. 96 mio. kr. svarer til det særlige elsparebidrag på 0,6 øre pr. kilowatt-time, der pålægges elforbrug til private og offentlige brugere. Målet er, at fondens aktiviteter skal give en elbesparelse på 150 GWh/år i perioden Det svarer til godt 1% af elforbruget hos private og i det offentlige. Se mere på

14 5 Energikilder Fossile energikilder De fossile energikilder er olie, kul og naturgas, der kommer fra vores undergrund. I gennemsnit kommer 77% af den energi, vi bruger i verden fra fossile energikilder. Der bliver brugt mest olie, næstmest kul og mindst naturgas. Når de fossile materialer brændes af, frigives der CO2 til atmosfæren. Naturgas udleder mindst CO2 ved afbrænding, olie forurener næstmindst og kul forurener mest. Der er begrænsede mængder af olie, kul og naturgas, hvorfor der kommer et tidspunkt i fremtiden, hvor vi må finde seriøse alternativer til de fossile energikilder. 5 Olie Omkring 65% af verdens oliereserver findes i Mellemøsten. Det er usikkert, hvor længe vi endnu kan blive ved med at bruge olie. Det kommer an på, om man finder olie nye steder i verden, og hvordan forbruget udvikler sig. Meget tyder nemlig på, at verdens forbrug af olie stiger fra år til år. Hver dag bruger verden tilsammen så meget olie, som det har taget dage at danne. Der gættes på, at vi har olie nok til de næste 44 år

15 Kul Naturgas Verdens kulreserver er meget store og man mener ikke, at vi løber tør for kul inden for de næste mange hundrede år. USA har omkring 33% af verdens samlede kulreserver, og er dermed det land i verden, der har mest kul. Derudover findes en del kul i Rusland og Kina. Naturgas findes ofte der, hvor man også kan finde olie. Naturgassen findes blandt andet i Mellemøsten og i Rusland. Der er endnu store mængder naturgas tilbage, og med det nuværende forbrug af naturgas regner man med, at der er naturgas til de næste 125 år. Men ligesom med olien er det svært at sige præcist, hvor lang tid naturgas-reserverne varer ved. Vedvarende energikilder Vedvarende energi er energi, der aldrig slipper op. Der er mange forskellige former for vedvarende energi lige fra vind-, sol- og bølgeenergi til energi produceret af biogas og biomasse. De forskellige vedvarende energiformer har alle deres fordele og ulemper, men generelt har de meget lavere CO2-udledning i forhold til fossile brændstoffer. I Danmark er vi gode til vind, biomasse og affald Vedvarende energi dækker på nuværende tidspunkt ca. 15% af danskernes energiforbrug. Det tal skal gerne stige, hvis vi i Danmark vil gøre noget seriøst for at mindske CO2-udledningen og klimaforandringerne. Danmark er berømt for vores vindenergi. Det er dog stadig kun ca. 20% af Danmarks vedvarende energi, der stammer fra vind. Langt størstedelen af den vedvarende energi stammer nemlig fra biomasse og affald. I Danmark brænder vi vores affald og biomasse af i store anlæg, hvor det bliver omsat til el og varme. Mange former for vedvarende energi Ud over vind og biomasse findes der en lang række andre vedvarende energikilder. De mest kendte er sol-, vand- og bølgeenergi samt geotermisk energi (udnyttelse af varmeenergi i jorden). Alle disse energiformer betyder reduceret udledning af CO2, men der er stor forskel på hvor udviklede de enkelte energiformer er. Geotermisk energi og solenergi kan sagtens udnyttes i dag, og der er gode potentialer i Danmark. Udnyttelse af vand til energiproduktion er ikke så udbredt i Danmark, fordi vi mangler floder og elve med stor vandføring. Bølgeenergi er endnu på forsøgsstadiet, og selvom der er lavet meget forskning, er teknologien endnu ikke fuldt udviklet

16 6 Klima, drivhusgasser og global opvarmning Atmosfære og drivhusgasser Atmosfæren indeholder den luft, vi skal bruge til at trække vejret og beskytter os imod solens ultraviolette stråler. Atmosfæren indeholder også en række luftarter, som holder på solens varme, så temperaturen holder sig nogenlunde behagelig. Dette kaldes drivhuseffekt. Naturlige drivhusgasser De vigtigste luftarter, der bidrager til drivhuseffekten, er vanddamp, kuldioxid (CO2), metan og lattergas og tilsammen udgør de ca. 1% af atmosfæren. Drivhusgasserne, som man kalder disse luftarter, er vigtige naturlige bestanddele af atmosfæren. Uden drivhusgasserne ville der være konstant istid på jorden. Problemet med for mange menneskeskabte drivhusgasser er, at de bringer klimaet ud af balance og får temperaturen til at stige. I løbet af de sidste 100 år er den globale middeltemperatur steget med 0,74 grader. Også fremover kan vi forvente stigende temperaturer, hvis ikke vi formår at mindske udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. 6 Industrielle drivhusgasser Der findes også en række industrielt fremstillede drivhusgasser. Det er f.eks. kølemidler som CFC, HCFC og HFC og kemiske forbindelser mellem Chlor (C), Flour (F), Carbon (C) og Hydrogen (H)

17 CO2 CO2-kvoter CO2 (kuldioxid) er den væsentligste menneskabte drivhusgas. Fra år 1750 og frem til i dag er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget med op mod 33%, og koncentrationen er nu den højeste i år. Man skal 20 millioner år tilbage i tiden for at finde tilsvarende koncentrationer. Det menneskabte CO2- udslip er dog lille i forhold til mængderne i det naturlige kredsløb, men problemet er, at balancen i klimaet bliver forstyrret af de menneskabte udslip. Nedenfor kan du se, hvor stort et udslip af CO2 og andre drivhusgasser, der kommer fra de forskellige energikilder, som vi benytter os af verden over. Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri, som er en del af FNs Klimakonvention, omfattet af EUs CO2-kvoteordning. Ordningen omfatter alle EUs medlemslande og tæller mere end produktionsenheder, hvoraf ca. 380 er danske (en virksomsomhed kan bestå af flere produktionsenheder.). Se mere under CO2-kvote-systemet. CO2-udledning og global opvarmning Vi udleder CO2 når vi bruger el og varme, når vi kører bil, når vi flyver og når vi køber ind. Selv når vi trækker vejret, udleder vi CO2, omend det er i mindre målestok. Ud over den CO2 der naturligt findes i vores atmosfære, frigives der menneskabt CO2, når fossile energikilder som olie, kul og naturgas brændes af i elværker, bilmotorer, oliefyr og lignende. I dag er mere end 80% af verdens energiforbrug baseret på fossile energikilder, hvilket er med til at skabe store problemer for klimaet og dermed også for mennesker, dyr og natur

18 Fremtidens klima og energiforbrug Når drivhuseffekten øges, stiger klodens temperatur med oversvømmelser og andre naturkatastrofer til følge. FNs Klimapanel vurderer, at den globale middeltemperatur vil stige med 2-4 grader i det 21. århundrede. Hvis der ikke gøres noget for at reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser, vil dette have vidtrækkende konsekvenser for både mennesker og dyr. Der er to tilgange til løsning af problematikken; enten at skære ned på forbruget af fossil energi gennem energibesparelser og effektivisering, eller at erstatte de fossile energikilder med vedvarende energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagenturs internationale energistatistik, så vil der i de kommende år ske følgende: Efterspørgslen efter energi vil stige med 1,6% om året frem til Fossile energikilder vil udgøre 80% af det globale energiforbrug. Kulforbruget vil stige primært på grund af flere kulfyrede kraftværker i Kina og Indien. Kina vil fordoble kulforbruget inden I 2007 så CO2-udslippet pr. indbygger således ud i de lande i verden, der udleder mest CO2. Blandt de lande finder man også Danmark, der ligger nr. 28: (Se næste side)

19 Klimaforandringer Klimaet bestemmes af en række grundvilkår, der består af sol, havstrømme, årstidsvariation og en del andre faktorer. Vores klima beregnes ud fra et glidende 30-års gennemsnit, og er derfor baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. En opvarming af klimaet vil betyde smeltning af isbjerge og forhøjet vandstand på jorden. Ligeledes vil mange dyr og planter uddø, fordi betingelserne for deres livsform vil ændres så meget, at de ikke kan overleve. Klimaforandringer er en af de største globale udfordringer, som vi står over for netop nu. I løbet af de sidste 100 år er den globale middeltemperatur steget med 0,74 grader. Den globale opvarmning skyldes de voksende udledninger af drivhusgasser i vores atmosfære, som lægger sig som glasset i et drivhus over jorden og holder på solens varme. Klimavenlig energi Vedvarende energi som vind-, sol- og bølgeenergi eller energi produceret af biogas og biomasse er klimavenlige energikilder. Derudover kan energiproduktion med fossile brændstoffer gøres mere klimavenlig med ny teknologi. Så længe der ikke er mere vedvarende energi, end der er i dag, så har det en langt større klimamæssig effekt at reducere energiforbruget end at skifte til mindre belastende energikilder. Ozon Ozonlag Ozon er en drivhusgas, på linie med kuldioxid, metan, lattergas o.a., om end dens bidrag til den samlede drivhuseffekt er mindre end de andre drivhusgasser. Ozonlaget ligger i ca km s højde over jorden og består af en forhøjet koncentration af ozon. Ozonlaget har den egenskab, at det beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Jo tykkere ozonlaget er, jo mindre ultraviolet stråling når ned til jordoverfladen. Siden begyndelsen af 1970erne er forskere blevet opmærksomme på, at ozonlaget kan påvirkes af menneskeskabte aktiviteter, dels supersoniske passagerfly og dels CFC-gasser. Et tyndere ozonlag og huller i ozonlaget påvirker jordens opvarmning og ændrer dermed livsbetingelserne for planter, dyr og mennesker. Ozonlaget og drivhuseffekten Nedbrydningen af ozonlaget det, der skaber de såkaldte ozonhuller - og drivhuseffekten er to forskellige ting med meget forskellige konsekvenser. Men der er sammenhæng i årsagerne til de to fænomener. Hvis ikke ozonlaget beskytter os mod solens ultraviolette stråler, kan det for mennesker betyde, at vi får flere tilfælde af hudkræft, øjensygdommen grå stær og ikke mindst, at vores immunsystem svækkes. Det vakte derfor stor uro, da forskere opdagede, at nogle menneskeskabte kemikalier, de såkaldte CFCgasser (freon o.a.), som blev brugt i stor udstrækning i fx køleskabe, havde en kraftig nedbrydende effekt på ozonlaget

20 Ozonnedbrydende drivhusgasser Mange af de luftarter, som virker nedbrydende på ozonlaget, har vist sig samtidig at være meget kraftige drivhusgasser. Det vil sige, at de har en dobbelt effekt på både klimaet og ozonlaget. Desværre er nogle af de gasser, som man vil bruge som erstatning for freon i køleskabe, også kraftige drivhusgasser. Det gælder fx HFC-gasserne. Varmere på jorden, koldere i stratosfæren Det har også vist sig, at den menneskeskabte globale opvarmning i sig selv påvirker ozonlaget. Jo mere temperaturen stiger ved jordens overflade, jo koldere bliver det oppe i stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Når der er meget koldt i stratosfæren, er der gode betingelser for nedbrydning af ozonlaget. Grunden er, at den varme, som skulle varme stratosfæren op, bliver tilbageholdt af drivhusgasserne i den nederste del af atmosfæren