Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København

Transkript

1 Noter fra temamødet om bygherrens kernekompetencer 20. juni 2012 i København Bygherreforeningens Kvalitets- og Procesudvalg lagde på dette medlemsmøde op til debat om bygherrens rolle og kompetencer og indleder en diskussion af, hvordan man som bygherre strategisk kan arbejde med væsentlige funktioner og færdigheder i organisationen? Dette notat er en opsamling på temamødet og et supplement til indlægsholdernes præsentationer. Program Velkomst/intro Anette Persson, KU, formand for Kvalitets- og procesudvalget Indlæg fra Københavns Ejendomme Ann Bergithe Trampe Broch, leder i Projekt & Bygherre Indlæg fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet Ole Kristian Bottheim, Plan & Projektchef Workshop 1 / Organisationa er og Bygherrekompetencer Indlæg fra Universe Fonden Peter Hesseldahl, senior innovation specialist Workshop 2 / Den innovative Bygherre Opsamling på dagens workshops Afrunding i forhold Kvalitets- og procesudvalget videre arbejde Sommerfest i gården med pølsevogn og bygherreøl.

2 Velkomst/intro Rolf Simonsen, Bygherreforeningen bød velkommen til medlemsmødet og fortalte, at det var Bygherreforeningens Kvalitets- og procesudvalg (KPU), der havde arrangeret temamødet. Udvalget ville på temamødet gerne fortælle resten af Bygherreforeningens medlemmer om deres arbejde og samtidig lægge op til debat. Anette Persson, formand for Kvalitets- og procesudvalget fortalte, at hun til daglig er ansvarlig for mange af de store byggeprojekter på Københavns Universitet. Anette introducerede medlemsmødet ved at gennemgå programmet. I løbet af året har KPU haft fokus på de gode byggeprocesser og dét at lede en byggeproces med udgangspunkt i bygherrens rolle internt og eksternt. I den forbindelse har de haft forskellige fokus og besøg af forskellige indlægsholdere. Årets faglige fokus har været de fire temaer: Tema 1: Kerneværdier for bygherreorganisationer Tema 2: Bygherrens særlige rolle og ansvar Tema 3: Bygherrens muligheder for indflydelse og påvirkning Tema 4: Den innovative bygherre Disse faglige temaer anskues både ud fra et operationelt fokus med ideer, metoder og værktøjer og et formidlingsfokus ud fra, hvordan arbejdet i KPU formidles, og hvordan påvirkes debatten? Heri målgruppe-afklaring, valg af de rette medier og planlægning af dette medlemsmøde! Målet for medlemsmødet er via oplæg og workshops at få medlemmerne til at tænke over: Bygherrerollen hvilken rolle ønsker jeg at spille? Bygherrekompetencer hvad skal en bygherre egentlig kunne? Bygherrerådgivning er det relevant for mig? Bygherreværktøjer hvilke værktøjer har jeg som bygherre behov for? Se Anette Perssons slides. side 2 af 6

3 Indlæg fra Københavns Ejendomme Ann Bergithe Trampe Broch, leder i afdelingen Projekt og Bygherre indledte med at fortælle, at Københavns Ejendomme er en ung offentlig bygherre, den er 6 år gammel og har ansvar for kommunens ejendomsportefølje. Missionen er at skabe gode fysiske rammer for aktiviteter i Købehavns kommune på forretningsmæssige vilkår. Københavns Ejendomme har partnerskabsaftaler til akut vedligehold og teknisk drift. Større opgaver kommer i EU-udbud, og forskellige samarbejdsformer fx OPS og partnering vurderes efter opgavens art. Københavns Ejendomme er den indkøbende bygherre. De indkøber ydelser, det vil sige al rådgivning er lagt ud hos eksterne private firmaer på konkurrencemæssige vilkår. Projektlederne i Københavns Ejendomme har en byggefaglig baggrund, og de går i faglig dialog med samarbejdspartnerne samtidig med, at de også til en vis grænse kan kvalitetssikre og kvalificere vores projekterne. Der arbejdes med tværfagligt fokus og fokus på helheder. Blandt andet holdes der stjernemøder på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune i forhold til blandt andet byggemyndighederne, som ligger i en anden forvaltning. I Københavns Ejendomme ønsker man at være nytænkende og udviklingsorienteret. Der er også fra politikerne et ønske om, at der skal afprøves nye samarbejdsformer. Det kan af og til ses på advokatregningerne, det er ikke gratis at udfordre byggebranchens fællesaftaler. Der er politisk fokus på, at projekterne skal leveres til den estimerede tid, kalkulerede pris og i den forventede kvalitet. Det betyder, at der bl.a. er meget fokus på byggelederrollen. Københavns Ejendomme oplever man sig som eksperimenterende inden for de rammer, der er gældende for alle offentlige bygherrer. Se Ann Bergithe Trampe Broch slides. side 3 af 6

4 Indlæg fra DTU Ole Kristian Bottheim, DTU lagde ud med at fortælle om DTU s historie. Den Polytekniske Læreanstalt er grundlagt af H.C. Ørsted i 1829 med to linjer Kemi og Mekanik. Ændrer i 1994 navn til Danmarks Tekniske Universitet. DTU opnår i 2001 styrings- og bygningsmæssigt selveje med en bestyrelse med eksternt flertal og bestyrelsesansat ledelse. Ole Kristian gennemgik DTU s strategi med blandt andet udvikle sine faciliteter til højeste internationale standard,.forskningsfaciliteter i verdensklasse,.smukke og funktionelle campusser med et synligt og alsidigt socialt liv. En af udfordringerne er fx at skabe netværkscentre, hvor man får studerende og undervisere til at mødes. I alle byggeprocesserne er kvaliteten i fokus i både projekt og proces. Optimal kvalitet inden for budget! På DTU arbejder man - på baggrund af sine erfaringer - mest med TR (totalrådgivning), hvor kvaliteten er fast, og bygherren har fokus på økonomien. Og på DTU gennemfører man selv ideoplæg/byggeprogram ud fra blandt andet, at på DTU: Kender man slutbrugerne bedre end rådgivere Kender man bedre til undervisningsmiljøer end rådgivere Beslutter man udbudsstrategien M.m. Ole Kristian viste derudover et eksempel på vægtning i et udbud som en totalentreprise: tid fastlagt af DTU, og økonomi vægtes 40% og kvalitet vægtes 60%. Tidligere var DTU ved byggeprojekter organiseret med: Bygherrefunktion (BH) Rådgiver med ansvar for økonomi, byggeledelse og indkøb-ab92 entreprenør I dag er de organiseret på følgende måde: BH med økonomi, indkøb og AB + ABR. Rådgiver og entreprenør (sidestillet). Byggeledelsen placeres efter valg BH deltager i denne model i projektering og byggemøder. Se Ole Kristian Bottheims slides. side 4 af 6

5 Mega trends Peter Hesseldahl, Universe Fonden er fremtidsforsker og gav på medlemsmødet sit bud på, hvad fremtiden vil bringe, og hvordan den vil påvirke byggebranchen. Peter arbejder som udgangspunkt med 4 trends: Integration Deltagelse Digitalisering Nøjsomhed Integration handler om produkter: Vi går fra simpel fx en blyant til kompleks fx en i-phone. Deltagelse handler om, at det komplekse produkt kræver sammenhængende løsninger og er indbyrdes afhængige. Det drejer sig om co-created brugerskabt indhold. Forbrugeren er medskaber og medansvarlig i forhold til produktet. Digitalisering handler blandt andet om, at man måler alt. Alt får efterhånden en digital identitet. Der sker en real time justering. Når vi færdes i den virkelige verden, har vi computeren med. Peter gav et eksempel med fx google glasses, hvor man også har en lille skærm i sit synsfelt. Her smelter real time og virtual time sammen. Nøjsomhed handler om, at vi ikke længere er så afhængige af den fysiske verden, digitaliseringen kan langt hen ad vejen supplere fx en butik, hvor man kan se og læse om hvert enkelt produkt digitalt. Ved digitalisering bruger man således færre ressoucer på fx transport. Og Peter stillede spørgsmålet er en god slutbrugeroplevelse fx afhængig af økonomi? Opsamling på workshops Undervejs i programmet diskuterede deltagerne i grupper en konkret bygherreprofil (eksempelvis Medico virksomheden (den private bygherre) eller den kommunale bygherre i vækst ). Ud fra profilen drøftede grupperne, hvilke områder, der var særlige fokusområder i forhold til profilen (eksempelvis Arkitektur, Kvalitet, Tid eller Risiko). Deltagerne kom for hvert område med bud på, hvorfor det var vigtigt, og hvordan bygherren skulle udvikle kompetencer på området. Efter Peter Hessedahls indlæg kiggede deltagerne med ud i fremtiden og kom med bud på, hvilke værktøjer bygherrerne har brug for at udvikle for at kunne håndtere fremtidens udfordringer. side 5 af 6

6 Sommerfesten i gården side 6 af 6