Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft"

Transkript

1 Sygdomslære - Onkologi 2. semester Karakteriske forhold ved kræftsygdomme 12 lektioner Tumorer (svulster) Kan opstå i næsten alle væv evt. flere forskellige typer i samme væv. Malign (ondartet): Spredning: Metastasering» Hæmatogent» Lymfogent» Via hulrum (peritoneum, pleura mv.)» Implantation ved kirurgi Invasiv vækst Benign (godartet): Ekspansiv vækst (ingen spredning eller invasiv vækst). Spredning Udviklingen af kræft Ophobning af mutationer i de vækstregulerende gener. Fejl under celledeling eller direkte beskadigelse af DNA. Vigtige gener: Proto-onkogener: vækststimulerende. Mutation kan årsage omdannelse til onkogener (c- eller v-). Tumor suppresor gener: væksthæmmende. Mutation kan årsage inaktivering. DNA reparationsmekanismer: reparation af beskadigelse. Nedsat funktion giver forhøjet risiko. Udvikling af kræft 1

2 Cancergener Kromosomer og kræft 46 kromosomer Aberrationer: Translokationer: F.eks. Philadelphia kromosomet (CML) 9/22. Deletioner Cytogenetisk undersøgelse især ved leukæmierne. Ved karcinomer er det svært at skaffe tilstrækkelig materiale. Karcinogener Mutagener: ydre faktorer årsager mutationer. Karcinogener: ydre faktorer årsager mutationer årsagende kræft. Frie radikaler: kan fremkalde mutationer i DNA. Cytostatika er mutagent. Sekundær malign lidelse forekommer hos 5% af overlevere efter kemoterapi. Stråling: ultraviolette B-stråler, Radon. Virus: især DNA-vira f.eks. HPV, HBV, HCV, HIV/HHV-8, EBV. Bakterier: Helicobakter pylori. Karcinogener på arbejdet Arv og kræft Arvelig disposition: nedarvede DNA-fejl. Mistanke om arvelig disposition Familier med ophobning af tilfælde. Mulighed for genetisk rådgivning, hvis specifik mutation findes. Etiske overvejelser 2

3 Nedarvede mutationer Hyppighed af kræft Incidens: antal pr pr. år. Prævalens: antal syge i DK her og nu. Incidens gange gennemsnitlige varighed. Mortalitet: antal dødsfald pr pr. år. Årligt kræfttilfælde. Gennemsnitlig overlevelse 6 år. I DK levende pers. som har eller har haft kræft. Kun knap halvdelen af personer med kræft dør af sygdommen. Hyppighed stiger med alderen. Derfor aldersjusterede indicensrater til international sammenligning. Kønsvariation. Alle kræftformer Kræft i tyktarmen Brystkræft International variation 3

4 International variation International variation Forebyggelse iflg jeres bog! Primær forebyggelse: hindring af sygdommens opståelse f.eks. karcinogener, miljø og livstil. Rygning, motion, frugt, grønt, fibre, alkohol, sol, HPV mm. Sekundær forebyggelse: reduktion af dødsfald vha. tidlig diagnose og effektiv behandling. Oplysning: kampagner, lægelig/sygeplejelig rådgivning. Screening: sundhedsproblem, sikker test, udgifter. Tertiær forebyggelse? Forebyggelse iflg. Med. Komp. Forebyggelse Typer af kræft Inddeling: Organ: lunge-, tarm-, bryst- mm. Primær - sekundær/metastatisk. Kimbladene o Epithel - karcinomer (75%). o Støttevæv - sarkomer. Benign - Malign. Fibrom - Fibrosarkom. Astrocytom - Glioblastom. Højt differentieret - Lavt differentieret (anaplastisk). Dysplasi - Carcinoma in situ - Cancer. 4

5 Maligne og benigne tumorer Dysplasi Ukendt primær tumor Debut f.eks. som forstørret lymfeknude eller tilfældigt fund af rundinfiltrat på rgt. af thorax. Immunocytokemi Vigtigt med rationel udredning: Immunocytokemisk undersøgelse. Videre udredning efter vævstype. Tumormarkører. Rationel udredning Tumormarkører i blod Desuden: CA125 og PSA. 5

6 Tumorvækst Tiltagende størrelse indtil maksimalstørrelse. Celledeling = celledød. 1 celle 1 mia. celler/1 g.: 30 delinger. 1 g. 1 kg.: 10 delinger Den kliniske fase er kortere end den prækliniske. Genetisk instabilitet. Klonal ekspansion. Immortalisering: tab af differentiering. Telomerase forhindrer tab af telomerer. Eksponentiel vækst Cancer celledeling Patofysiologi Nekrose: dødt væv. Centralt og spredt. Hypoksi: mangel på ilt. Kronisk hypoksiske celler: beh.mæssigt problem. Akut hypoksiske celler: ligeså. Glykolyse: overvægt i mange tumorer. PET. Angiogenese. Angiogene faktorer stimuleres af hypoksi og hypoglykæmi. Store tumorer producerer anti-angiogene faktorer. Lovende behandling med anti-angiogene faktorer. Iltforsyning under celledeling Angiogenese 6

7 Metastaser Kompliceret proces. Karcinomer hyppigere lymfeknudemetastaser. Hyppigt metastaser til lunger, lever, hjerne og knogle. Den metastatiske kaskade Principper og metoder i behandling af kræftsygdomme Behandling af kræftsygdomme Halvdelen af alle tilfælde af kræftsygdom bliver definitivt sygdomsfri efter behandling. Behandlingsmuligheder: Kirurgi: væsentlig og effektiv, begrænset ved dissemination og indvækst i vitale organer. Lokal beh.: strålebeh. (rask væv mere robust), mikroskopisk sygdom også behandlet. Systemisk beh.: cystostatika, hormoner, antihormoner, immunterapi. Moderne behandling er multimodal! Mål for behandling Altid vigtigt: Risko for skade kontra chance for effekt. Kurativ: Sjældent indenfor ikke-kirurgiske specialer. Ikke nødvendigvis en realistisk mulighed. Adjuverende: Støttende behandling til en primær behandling. Neo-adjuverende: Hjælpende element før den primære behandling. Palliativ: Behandling af generende symptomer (symptomkontrol). Mindre mulighed for kurativ behandling. Realistiske mål: symptomkontrol, bedring af livskvalitet, genoptage normalt livsforløb. Symptomer på kræft Symptomer årsaget af tumorvækst: Palpabel udfyldning, hoste, åndenød, ændret afføring, neurologiske udfald, icterus, lymfødem, V. cava superior syndrom (Stokes krave): hævelse og blodudtrædning i hoved, hals og OE. Phrenicusparese: kronisk hikke, slap diaphragma. Ulceration og blødning: blodigt udflod, hæmoptyse, jernmangelanæmi. Smerter: indvækst i nerver og knogle, stræk af organkapsel, Pancoast tumor (c. pulm. indvækst i plexus brachialis). 7

8 Symptomer på kræft Almene symptomer: Vægttab, anæmi og feber uden oplagt årsag. Enten direkte effekt eller årsaget af hormonlignende stoffer. Paraneoplastisk syndrom: fjernvirkninger uden egentlig metastase. Kakeksi: svært vægttab, svind af muskulatur, dårlig AT. Appetitløshed, anoreksi, depresion, smerter, morfika, stråle- og kemoterapi. Feber: infektion, tumorfeber. Anæmi: blodtab, malabsorption, knoglemarvshæmning. Hormonelle forstyrrelser: hypercalcæmi, hyponatriæmi. Paraneoplastiske syndromer Ektopisk hormonproduktion Symptomer på kræft Psykosociale virkninger: Hjælpeløshed. Kontroltab ifht fremtid, økonomi og aktivitetsniveau. Forventning om smerter eller legemlig mutilering. Adskillelse fra sine kære. Reaktionstyper: angst, benægtelse, isolation og depression. Psykiske symptomer svinger med behandlingen. Behandlingsophør. Atypiske depressioner: paraneoplastisk syndrom? Depressive ptt. reagerer senere på symptomer. Diagnostik og stadieinddeling Planlægningen af behandling afhænger af: Sikker diagnose. Stadieinddeling. Diagnostik Diagnosen kan bygge på: Biopsi. Altid! Cytologisk undersøgelse efterfulgt af biopsi ASAP. Kliniske billede. Radiologiske undersøgelser Invasive us.: endoskopi, UL-vejledt nålebiopsi, eksplorativ kirurgi (evt. frysesnit). Vigtigt med en korrekt diagnose årsaget risici forbundet med behandling. 8

9 Stadieinddeling Vigtig mht. prognose. Vigtig ved planlæggelse af behandling. Bedømmelse af progression/remission. Forskningsmæssigt/statistisk. TNM-klassifikationen brugbar ved ca. 75%. Prognostiske faktorer: alder, funktionsniveau mm. Performance status Karnowsky skala: 10 (døende) 100 (symptomfri). WHO s skala: 0: Ingen symptomer. 1: Lette symptomer. 2: Symptomatisk, men ambulant. Sengeliggende < 50%. 3: Symptomatisk, men ambulant. Sengeliggende > 50%. 4: Sengebunden. Valg af behandling Kontraindikationer for kemoterapi TNM-klassifikation Stadiemigration Kræftbehandling 9

10 Kirurgi / strålebehandling Kirurgi: Potentielt kurativ. Halvdelen af cancer lokal ved diagnosen. Ingen garanti imod mikrometastaser. Strålebehandling: Indikation: Ikke kirurgisk egnede patienter. Organet skal bevares. Palliativt. Intern / extern. Cytostatika Virkningsmekanismer: Cytostatika (standser vækst) = kemoterapi. Angriber DNA: replikationshæmning, destruktion. Påvirker anordningen eller delingen af kromosomerne. Cytotoksika (dræber celler). 1) Fase-specifikke: virker på celler der befinder sig i en bestemt cyklusfase. 2) Cyklus-specifikke: angriber celler i deling. 3) Ikke-specifikke: alle celler angribes. Cellecyklus Farmakologiske forhold Indviklet samspil mellem patient, tumor og behandling. Dosis-respons sammenhæng. Ofte dosering efter legemsoverfladen. Evt. dosering efter biologisk effektmål. Behandlingsserier: 3-4 ugers mellemrum. Indduktionsbehandling: intensiv opstart. Vedligeholdelsesbehandling. Logaritmisk celledrab (samme procentdel dræbes). Effekten afhængig af doseringmåde (bolus, kontinuerlig). Terapeutisk index (afstand mellem effekt og toksicitet). Dosisbegrænsende toksicitet (maksimale tolerable dosis). Patient-tumor-behandling Dosis-effekt sammenhæng 10

11 Log-kill begrebet Behandlingsresistens Resistente celler der ikke reagerer på behandling. Krydsresistens: resistens for et stof medfører resistens over for et andet. De novo resistens = ikke tilstrækkeligt terapeutisk index. Erhvervet resistens: genetisk selektionstryk. Derfor kombinationsterapi en fordel. Resistensmekanismer ved enkeltstofresistens: Defekter i membran-transporten. Nedsat aktivitet af aktiverende enzymer. Øget aktivitet af inaktiverende enzymer. Forøgelse af angrebsmålet. Ændringer i molekylære angrebsmål. Behandlingsresistens Multipel resistens: krydsresistens mellem ikke beslægtede stoffer. MDR1: transportprotein ud af cellerne. Topoisomerase II: svækker aktiviteten. Fysiologisk resistens: dårlig karforsyning giver mindre stofkoncentration. Små molekyler: diffusion, mindre konc. Store molekyler: ingen diffusion, ophobes i blodbanen pga. forhøjet væsketryk. Bivirkninger ved cytostatika Kvalme og opkastning. Håraffald. Træthed, risiko for infektioner og blødning. Organskader. Sekundær malignitet. Anden medicinsk Endokrin behandling: Hormonfølsomme tumorer (mamma, prostata, endometrie). De store sygdomsgrupper inden for onkologi Cellebiologisk behandling: Forskningsområde. F.eks. enzymhæmmere (tyrosinkinasehæmmer) 11

12 Esophaguscancer (c. oesophagei) Ca. 400 tilfælde årligt. Mænd 3:1 kvinder. Alder >60 år. Kost, alkohol, tobak, kroniske betændelsestilstande. Synkebesvær(dysfagi)/-smerter, vægttab, indvækst i luftveje/recurrens, fisteldannelse til mediastinum. Esophagoskopi, biopsi, røntgenkontrastus., UL (endoskopisk), CT, MR. Kirurgi, stråling, præop. cytostatika. Palliativt: stent anlæggelse, argonbeeaming. 5 års overlevelse ca %. C. oesophagei: TNM klassifikation Rekonstruktion af esophagus Ventrikelcancer (c. ventriculi) nye tilfælde årligt. Alder >50 år. Mænd 3:2 kvinder. Kost, miljø, levevis, Helicobacter pylori? > 90% adenokarcinomer. Lymfomer, karcinoider, sarkomer. Ubehag i epigastriet, anoreksi, vægttab, kvalme, opkastning, synkebesvær, anæmi, ascites, hepatomegali, træthed. Diagnostik: Gastroskopi, biopsi, røntgenkontrast us., UL (gastroskopisk), CT, MR. Kirurgi (gastrectomi), cytostatika. Palliativt: Gastro-entero-anastomose (GEA), stent, kemoterapi. 50% operable. Kirurgisk behandlede 5 års overlevelse 20%. Samlet < 10%. Cancer ventriculi Ventrikelresektion a.m. Billroth 12

13 Pancreascancer (c. pancreatis) Inddeling: 70% i caput, 15% i corpus, 10% i cauda. Ældre (> 65 år). Incidens ca. 600 tilfælde årligt. Mænd 1:1 kvinder. Ukendt. Ofte i kombination med kronisk pancreatit. Ukarakteristiske, snigende med madlede, vægttab, smerter, kvalme og opkastninger, forværring ved spisning, ascites, Diabetes. Evt. galdestasesymptomer såsom ikterus, hudkløe, træthed, palpabel udfyldning. Pancreascancer ERCP, CT, UL, MR, biopsi. Kirurgi (<10%). Palliativt: ERCP, GEA, blokade af plexus coeliacus, kemoterapi. Komplikationer: Indvækst i galdeveje, duodenum, retroperitonealt, ventrikel, colon. 3-6 mdr. 1 års overlevelse 10%, 5 års overlevelse 0,5%. ERCP: Abnorm Pancreaticoduodenectomi/ Whipples operation Colorektalcancer (c. coli/recti) Ca nye tilfælde pr. år. Stigende med alder 50% >70 år. Coloncancer: mænd 1:1 kvinder. Rektalcancer mænd 2:1 kvinder. Kost (højt protein og fedt, lavt fiber), langvarig inflammatorisk tarmsygdom, overvægt, manglende motion. Arvelig: Familiær colon polypose: 1000-vis af polypper med risiko for malignitet. APCgenet - suppressorgen. Hereditær non-polypøs coloncancer: mutation i repair-gen. Forebyggelse og tidlig diagnose: Kostråd. Screening for blod i afføring (mange falsk pos/neg). Kolo- eller sigmodeioskopi. Profylaktisk fjernelse af kolon i 40 årsalderen. Colorektalcancer Lang præklinisk fase. Ændrede afføringsvaner, vægttab, anæmi, diarré, træthed, slim og blod. Ved spredning ascites, hepatomegali, icterus. Rektaleksploration, rtg. af colon, sigmodeiskopi, koloskopi, biopsi, UL (rektalt, abdominalt), CT (kolografi), MR. Stadieinddeling: Dukes klassifikation / TNM klassifikation. Kirurgi (75% operable), stråling (præoperativ ved rektumcancer), adjuverende kemoterapi. 5 års overlevelse 50% coloncancer, 40% rektumcancer. 13

14 CRC: Lokalisation CRC: Røntgenkontrast us. CRC: Dukes klassifikation CRC: TNM klassifikation CRC: Hemikolektomi Livstidsrisiko for CRC 14

15 Levercancer (c. hepatis) Benigne (hæmangiom og adenom): 5% af befolkningen. Maligne: Hepatocellulært karcinom: 450 pr år. Kolangiokarcinom: 30 pr. år. Metastaser: 2500 pr. år. HBV, HCV, levercirrhose, anden cancer. Inddeling: Primær: hepatocellulært- eller kolangiokarcinom. Sekundære: metastaser (1/3 af alle maligne sygdomme). Levercancer Almensymptomer: anæmi, feber, vægttab. Galdevejssymptomer: ikterus, kløe, træthed. Lokalsymptomer: smerter. Generelt ses cirrhosesymptomer. CT, UL, biopsi, MR, blodprøver (alfa-føtoprotein, CEA). Kirurgi, levertransplantation. lokaliseret kemoterapi, radiofrekvens ablation, strålebehandling, embolisering. Spider nævi Gynækomasti Ascites Caput medusae 15

16 Nyre cancer (c. renis) 600 tilfælde/år. Lidt hyppigere hos mænd. Hyppigst alder >40 år. Ukendt. Risikofaktorer er rygning og stråling. Adenokarcinom hos 90%. Hæmaturi, smerter, tumor, symptomer fra metastaser, feber, træthed. Urinus., CT, UL, biopsi, hormoner (erythropoietin, renin m.fl.), forhøjet SR/CRP, intravenøs urografi, rtg. af thorax. Kirurgi, immunterapi (IL eller INF). 5 års overlevelse ca. 30%. Cancer renis Cancer renis: CT Nyrebækken / urinleder cancer (c. pelvis renis / ureteris) Pelvis renis: 150 tilfælde/år; Ureteris: 50 tilfælde/år. Hæmaturi, smerter (kolikagtige). Urinus. (stix, cytologi), intravenøs urografi, retrogra pyelografi, CT, renografi. Kirurgi (neforureterektomi), strålebehandling, kemoterapi. 5 års overlevelse ca. 30 %. Cancer pelvis renis: karakteristika Cancer pelvis renis: iv. urografi 16

17 Blærecancer(c. vesicae urinaria) C. vesicae urinaria: TNM Ca tilfælde/år. Mænd 2-3:1 kvinder. Hyppigst alder > 60 år. Anilin-farvestoffer, tobaksrygning, cytostatika, billharzia-infektion. Hæmaturi (oftest terminal), urinretension, blærebetændelser, smerter, hyppig vandladning (pollakisuri), bydende vandladningstrang (urgency), natlig vandladning (nykturi). Urinus. (stix, cytologi), cystoskopi, biopsi, intravenøs urografi, CT, MR, rgt. af thorax. Transuretral resektion (TURV), cystektomi, strålebehandlin, lokal kemoterapi, lokal immunterapi (BCG). Rekonstruktion af blære. 5 års overlevelse 25-80% (T2-T3), 10-50% (avanceret sygdom). Recidiv 50%. TURV Prostatacancer (c. prostatae) Ca tilfælde/år. Symptomfri, hyppig vandladning (pollakisuri), bydende vandladningstrang (urgency), natlig vandladning (nykturi), inkontinens, uræmisymptomer, knoglesmerter, frakturer, anæmi, træthed, vægttab. Diagnostik: Rektaleksploration, prostata specifikt antigen (PSA), UL (transrektalt), biopsi, intravenøs urografi, knoglescintigrafi, CT. Kirurgi (transuretral prostataresektion (TURP), prostatektomi), strålebehandling (extern, implanteret), antitestosteron behandling, orchiektomi. Palliativt: strålebehandling mod knoglemetastaser, JJ-katheter, nefrostomi. 5 års overlevelse 40% (uden metastaser) ellers 20%. C. prostatae: TNM klassifikation C. prostatae: knoglescintigrafi 17

18 Testikelcancer (c. testis) Ca. 400 tilfælde/år. Hyppigste maligne tumor hos årige mænd. Inddeling: Forstadie: carcinoma in situ. Seminomer (60%) / Non-seminomer. Kryptorkisme (faktor 8-10), genetisk disposition, miljø. Symptomfrihed, hævet testikel, smerter, symptomer fra metastaser. UL, biopsi, blodprøver (alfa-føtoprotein, HCG), CT, rtg. af thorax. Testikelcancer Stadieinddeling: Stadium I: lokaliseret til testis. Stadium II: infradiagpharmatiske lymfeknudemetastaser. A: < 2 cm. B: 2-5 cm. C: > 5 cm. Stadium IIIA: supradiaphragmatiske lymfeknudemetastaser. Stadium IIIB: metastaser udenfor lymfeknuderne. Orkiektomi (hos alle - eneste hos stadium I), lokal strålebehandling (IIA+B), kombinations kemoterapi (>IIB). Biopsi fra modsidige. Seminomer - strålefølsomme, non-seminomer - kemoterapi følsomme. 5 års overlevelse 99% (seminomer), 85-90% (øvrige). Lungecancer (c. pulmonis) Ca tilfælde/år. Hyppigst hos mænd. Tobaksrygning (80-90%). Luftforurening. Inddeling: Ikke-småcellet (75%): Planocellulært karcinom (40%). Adenokarcinom (25%). Storcellet karcinom (10%). Småcellet karcinom (25%). Hoste (>4-6 uger), hæmoptyse, træthed, appetitløshed, dyspnø, smerter, pneumonier, hæshed, vægttab, symptomer fra metastaser. Lungecancer Bronkoskopi, biopsi, BAL, perkutan lungebiopsi, rgt. af thorax, CT, medistianoskopi, PET. Småcellet: kemoterapi i 6-9 mdr. Ikke-småcellet: kirurgi (25% operable). Palliativt: strålebehandling, laser. Median overlevelse 1-2 år. 5-års overlevelse 5%. Bronchial carcinom: Røntgen us. Cancer pulmonis: Røntgen + CT 18

19 C. pulmonis: TNM klassifikation Lungemetastaser: røntgen us. Mesotheliom Ca. 50 tilfælde/år. Hyppigere hos mænd Asbest. Pleuravæske, dyspnø, vægttab. Diagnostik: Rgt. af thorax, thorakoskopi, biopsi, CT. Palliativt: pleurocentese, pleurodese. Gennemsnitlig overlevelse 1-4 år. Brystcancer (c. mammae) Hyppigste maligne cancer hos kvinder. Årligt ca tilfælde (hver 10.). Sjældnere i udviklingslande. Incidens øges med alder og social status. Hyppigst alder >30 år. Familiær tendens hos 10%. Direkte arvelig ved BRCA1 og BRCA2. Op til 80% risiko. Autosomalt dominant. Risiko større jo flere menstruationscykler gennemløbet. Mindre risiko ved børnefødsler. Brug af østrogen-præparater øger risiko. Overvægtige kvinder har højere risiko. Øget risiko ved rygning og stort alkoholforbrug. Risikofaktorer Brystcancer Tidlig diagnose: Screening (selvundersøgelse, UL og mammografi). Mindre dødelighed for årige. Større chance for brystbevarende kirurgi (> 25%?). Kendskab til gener. Knudedannelse, sekretion, blødning, hudforandringer, indtrækning. 90% lokaliserede, 10% med fjernmetastaser ved debut. Tripeldiagnostik: Klinisk undersøgelse. Mammografi, UL. Nålebiopsi (fin/grov) 19

20 C. Mammae Mammografi Mammografi Mammografi - microforkalkninger Finnålsbiopsi Grovnålsbiopsi 20

21 Brystcancer Stadieinddeling: TNM-klassifikationen efter kirurgisk intervention. Fjernelse af lymfeknuder i aksillen. Aksildissektion (>10 lymfeknuder). Sentinel Node (skildvagtsknuden). Histologiske billede: Oftest adenokarcinomer. Anaplasigrad giver ide om aggressivitet. Østrogenreceptorer. C. mammae: TNM klassifikation Brystcancer Metastasemønster: 50% spredning til lymfeknuder, hud eller bløddele. 30% spredning til knogler. 20% spredning til lunger. 10% spredning til lever. 5-10% spredning til nervesystemet. Vurdering klinisk eller ved autopsiopgørelser. Us.: leverbiokemi og knoglescintigrafi? Rtg. af thorax, columna og bækken? Brystcancer Incidensen steget, men dødelighed stationær. DBCG: statistik, diagnostik, stadieinddeling og behandling. Kirurgi: 90% operable. Radikal mastektomi: bryst, fascie, muskulatur, lymfeknuder. Tumorektomi (1/4): tumor, lymfeknuder, højvoltsbestråling. Strålebehandling: supplement til kirurgi. Hos 25% mikroskopiske tumorrester efter tumorektomi. Mod bryst, brystvæg og regionale lymfeknuder. Også ved metastaserende cancer. Bestråling af ovarier nedsætter østrogenproduktion. Smertelindring. Mastektomi / lumpektomi Sentinel Node biopsi 21

22 Brystcancer Medicinsk behandling: Mange har dissemineret sygdom på diagnosetidspunktet. Adjuverende behandling: Effektiv medicinsk behandling, hvor dissemineret sygdom endnu ikke kan anerkendes. Finde høj-risiko patienter (anaplasigrad, tumorstørrelse, axilmetastaser, mangel på østrogenreceptorer). Især hos ældre en hormonfølsom sygdom. Primært antiøstrogenbehandling (tamoxifen) til postmenopausale. Kombination af cytostatika (cyklofosfamid, methotrexat og 5-FU (CMF-regimet)) til præmenopausale. Bisfosfonater mod knoglemetastaser og -smerter. Risikogrupper Livstidsrisiko for BC Brystcancer Avanceret mammacancer: Selv efter adjuverende beh. vil 60% af mammacancerpatienter udvikle metastaserende sygdom. Behandlings muligheder: Stråling: mod lokalt recidiv, knoglemetastaser. Symptomlindring. Cytotoksisk beh.: antracykliner: 50-60% opnår remission. Varighed gennemsnitlig 1,5 år. Endokrin beh.: hvis østrogenreceptorer respons hos 30-40%. Varighed gennemsnitlig 1 år. 10 års overlevelse 75% (uden metastaser) til 40% (med metastaser). Mandlig brystkræft: Ca. 20 pr. år. Medianalder 70 år. Thyreoideacancer (c. thyroidea) Ca. 150 tilfælde årligt. Mand 1:2 kvinder. Det medullære thyreoideakarcinom muligvis familiært betinget. Hos yngre kvinder hyppigst. Producerer calcitonin. Det papillære thyreoideakarcinom hos yngre og evt. børn. Ioniseret stråling. Nogen sammenhæng mellem cancer og iodtilførsel samt udvikling af thyreoiditis. Forstørrelse, sjældent funktionsændring, stridor, dysfagi, hæshed. Isotopscanning, UL, biopsi, laryngoskopil rtg. af thorax, CT, helkrops scintigrafi med radioaktivt iod. Kirurgi inkl. evt. lymfeknudedissektion, radioaktivt iod., ekstern stråling, suppresionssbeh. med tyroxin. 10 års overlevelse >90% (papillært) og (follikulært). Binyre cancer Inddeling: Bark: mineralo-, glukokortikoid, androgen. Marv: katekolaminer. Incidentalomer (ikke-hormonproducerende). Præget af overproduktion af hormoner (Cushings syndrom, Conns syndrom). Hovedpine, svedtendens hjertebanken, hypertension. UL, CT-scanning, MR, urin-cortisol/adrenalin, blodprøver. Kirurgisk behandling. Alfa-blokker ved fæokromocytom. 22

23 Endokrine pancreastumorer Insulinomer: Hypoglykæmiske anfald under faste, svedtendens, sult, rysten, hjertebanken, angst. P-glucose. Kirurgi, diæt, diazoxide (blokerer insulinudskillelse). 10 års overlevelse 92%. Gastrinomer: Forøget syreproduktion, mavesår. S-gastrin, UL, endoskopi, arteriografi. Kirurgi, PPI. 10 års overlevelse 68%. Ikke-hormonproducerende: Ukarakteristiske, snigende med madlede, vægttab, smerter, kvalme og opkastninger, forværring ved spisning, ascites, Diabetes, galdestasesymptomer UL, CT, MR. Kirurgi. 10 års overlevelse 55%. Karcinoid Definition: Serotoninproducerende neuroendokrine tumorer. Lokalisation: Lunger mavesæk, duodenum, bugspytskirtel, ovarier, tynd- og tyktarm. Flushing, diarré, ileus. P-serotonin, Urin 5-HIIAA, endoskopi, rtg. Passage, kapselendoskopi, UL, CT, somatostatinskintigrafi. Kirurgisk behandling, alfa-interferon, somtatostatin. 5 års overlevelse 50-60%, 10 års overlevelse 30-40%. Karcinoid CNS cancer Primære: ca. 500 tilfælde/år. Sekundære: ca tilfælde/år. 20% af alle tumorer hos børn er i CNS. Inddeling: Glioblastomer. Astrocytomer. Meningeomer. Ependymomer. Medulloblastomer. Germinomer. Metastaser: i hjernen hos op mod 20% af cancer patienter, i spinalkanalen hos op til 10%. Intrakranielle lymfomer ved HIV, Neurofibromatose (Mb. Recklinhausen), Von Hippel-Lindaus, ukendt, genetik, stråling, vira. CNS cancer Karakteristika: Benigne tumorer medinddrages. Sjældent metastasering til udenfor CNS. Spredning via cerebrospinalvæsken. Pareser, interlektuel ændring, hovedpine, opkastning, synsforstyrrelse, psykisk ændring, demens, kramper. CT-scanning (inkl. i.v. kontrast), MR, PET, CSV us. for tumorceller / - markører. Operation, stråling (evt. stereotaktisk), kemoterapi (intrakranielle germinomel), glukokortikoid (mod ødem). Meget dårlig. Glioblastom 23

24 Meningeom Overlevelse ved CNS-tumorer Næse og bihuler Mænd 2:1 kvinder. Hyppigst alder >50 år. Inddeling: Benigne: papillom, choanalpolyp. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Blodigt sekret, rhinitis, sinuitis, nasalstenose, tåreflåd, smerter, dobbeltsyn. Biopsi, CT. Kirurgisk, strålebehandling, kemoterapi. Benigne ofte recidiverende. Maligne 5 års overlevelse 50 %. Læbe, tunge og mundhule Læbecancer: 150 tilfælde/år. Piberygning, sollys. Kronisk sår. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. Tunge- og mundhulecancer: 150 tilfælde/år. Tobak, alkohol, EBV. Smerter, blødning, dårlig ånde, sår, lymfeknudemetastaser. Biopsi, CT, UL, rtg. af thorax. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. C. oris: Planocellulært karcinom C. oris: Kaposi sarkom 24

25 Spytkirtlerne Ca. 250 tilfælde/år (25% maligne). Lokalisation: Fleste i gl. Parotis (80%). Knude, smerter, facialisparese, Biopsi, UL, CT, MR. Kirurgisk, strålebehandling. 5 års overlevelse 20-90%. C. parotis Svælg Alkohol- og tobaksforbrug. Inddeling: Benigne: papillom. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Nasalstenose, høretab, epistaxis, globulus, forstørret lymfeknude, dysfagi, trismus, dårlig ånde, hæshed, åndenød. Endoskopi, biopsi, CT, rtg. af thorax. Kirurgisk, strålebehandling, kemoterapi. 5 års overlevelse 25%. Strube Larynxcancer: Ca. 250 tilfælde/år. Hyppigst >60 år. Kronisk laryngit, giftig indhalation, alkohol- og tobaksforbrug. Inddeling: Benigne: fibromer, polypper, papillomer, sangerknuder. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Hæshed, åndenød, smerter, synkebesvær, globulus, dysfagi. Laryngoskopi, CT, rtg. af thorax. Kirurgisk, strålebehandling (larynxcancer), kemoterapi. Benigne: stor recidivrisiko. Maligne: 5 års overlevelse 50-80%. Hudcancer: Non melanom Basocellulært karcinom: tilfælde/år. Sollys. Kronisk sår, voldformet kant. Biopsi. Kirurgi. Superficielt spredende basocellulært karcinom Spinocellulært karcinom: 400 tilfælde/år. Hyppigst alder >60 år. Ultraviolet lys, organtransplanterede. Knude med nekrose og ulceration, sår på underlæbe. Biopsi. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. 1-2% med lymfeknude metatstaser. 25

26 Nodulært basocellulært karcinom Spinocellulært karcinom Modermærkecancer (malignt melanom) Ca tilfælde/år. Hyppigere hos kvinder. Ultraviolet lys. Solskoldninger hos børn. Mange nævi i puberteten. Pigmentfattige personer. Inddeling efter histologi: Lentigo maligna: mindst malignt. Hos ældre. Superficiel voksende melanom: hyppigste >70%. Nodulært melanom: 20%. Ændring i farve, størrelse, pigmentering, kløe, sår, rødme, blødning. Excisionsbiopsi, UL, CT, MR, PET, rtg. af thorax. Modermærke kræft Stadieinddeling: Stadium I: lokaltumor inkl. ved subkutane/kutane metastaser < 4 cm. fra primærturmor. Stadium IIA: subkutane/kutane metastaser i den anatomiske region. Stadium IIB: metastaser til regionale lymfeknuder. Stadium III: subkutane/kutane metastaser i andre regioner og/eller metastaser til andre regioners lymfeknuder og/eller organmetastaser. Kirurgi (excision, sentinel node). Medicinsk ved fremskreden sygdom. 5-års overlevelse 70%. Ved metastaser < 10%. Bedre prognose ved lokalisation på ekstremiteter. Breslow tykkelsen (fra stratum granulosum til dybeste invasion): < 0,76 mm (100%), 0,76-1,5 mm (80%). >3,5 mm. (40%). Benignt nævus Malignt melanom 26

27 Lentigo maligna melanom Supercifielt spredende melanom Nodulært melanom Ovarie tumorer Cystadenom Æggestokcancer (c. ovarii) Ca. 600 tilfælde/år. Hyppigst årige. Inddeling: Adenokarcinomer (>90%). Hos yngre evt. germinative. Hormonproducerende sjældent maligne. Ukendt. Forhøjet risiko samtidig med øget risiko for brystkræft (BRCA-1). Nedsat risiko: oral antikonception, sen menarche, tidlig menopause, mange graviditeter. Sjældent, hvis der ikke er hormonproduktion. Tryksymptomer (urinretention, hyppig vandladning, kolik, opkastning, obstipation, lændesmerter, ødem af UE). Øget abdominalomfang. Ascites. 27

28 Ovariecancer GU, UL, CT, laparatomi/-skopi. Blodprøver (CA-125 (epitheliale), alfaføtoprotein (endodermal sinustumor og teratokarcinom), HCG (embryonalcellekarcinomer f.eks. choriokarcinom)). Klassifikation: FIGO (75% debuterer i stadium III-IV). Kirurgi (alle): bilat salpingooofrektomi, hysterektomi, appendektomi og fjernelse af oment. Skrab fra diaphragma og undersøgelse af ascitesvæske. Strålebehandling (primært stadium I): både abdomen og bækken. Primært palliativ behandling. Kemoterapi (>stadium IA): cisplatin og taxan i 6 mdr. 5-års overlevelse: IA (85%), IB-IIA (60%), IIB (40%), III (15%), IV (5%). Ovariecancer: FIGO Ovariecancer: Spredningsveje Ovariecancer: Overlevelseskurver Livmoderhalscancer (c. cervicis uteri) Incidens tilfælde. Faldende årige. Disponerende: tidlig seksuel debut, mange seksulpartnere, lav social status, multipara, tidlig første graviditet. HPV 16, 18 og % er planocellulære karcinomer. Profylakse: Screening: smear hvert 2-3 år hos årige for dysplasi/cis. Vaginalblødning (kontakt-, plet-), udflåd, smerter. Indvækst: inkontinens (urin-, afføring-), uræmi mm. Cervixcancer GU + biopsi/smear, kolposkopi, evt. fraktioneret abrasio. Klassifikation: FIGO med GU, rtg. af thorax, UL af abdomen, cysto- rektoskopi samt i.v. urografi. Kirurgi: konisatio eller simpel hysterektomi (<IA), radikal hysterektomi (>IB). Strålebehandling: lokal eller ekstern (>IIB). Kemoterapi: kombinationsterapi ved avanceret sygdom. 5-års overlevelse: IA (96-97%), IB (85-90%), II (65%), III (30-40%), IV (10%). Forstadier: dysplasi (1%) og CIS (10-50%) risiko for udvikling af cancer. Konisatio: 100% overlevelse. 28

29 C. cervicis uteri: Stadium I C. cervicis uteri: Stadium II-IV C. cervicis uteri: FIGO Smear Kolposkopi Konisation 29

30 C. cervicis uteri Livmodercancer (c. corporis uteri) Ca. 600 tilfælde/år. Hyppigst efter menopausen (75%). Østrogener. Adipositas, DM og hypertension. Hyppigst adenokarcinomer (75%). Kan forekomme sarkomer. Postmenopausal blødning. Blodigt, purulent flour. Vaginale metastaser. GU + Fraktioneret abrasio, UL, CT, rtg. af thorax. Klassifikation: FIGO. P-klassifikation. Spredning: Lymfogent, hæmatogent, vaginale metastaser (3-4%). Endometriecancer Kirurgi: hysterektomi, bilat. Salpingoooforektomi. Strålebehandling: præ-/postoperativ, intern/ekstern. Primært til stadium II og III. Kemoterapi. Hormonbehandling: gestagen, antiøstrogen. Ved recidiver og stadium IV. 5-års overlevelse gennemsnitlig 65-70%. Stadium I 80% og stadium IV 5-10%. C. corporis uteri: FIGO Choriocarcinoma uteri: Sjælden (5-10 tilfælde/år). Opstår i placenta evt. efter abort. Vokser hurtigt med metastaser. HCG forhøjet i blodet. Ekstrem følsom for kemoterapi (enkeltstof methotrexat eller VP-16). C. corporis uteri Vulva og vaginalcancer Ca tilfælde/år med vulva cancer og med vaginal cancer. Hyppigst ældre (> 60 år). Type: Planocellulært karcinom langt hyppigst. HPV, kroniske forandringer, adipositas, DM og hypertension. Lokalsymptomer (blødning, kløe, udflåd, dysparaneuri). Inspektion, biopsi. Kirurgi og/eller strålebehandling (lokal eller ekstern). 5 års overlevelse 60-80%. 30

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kræftegn du skal holde. 50 øje med. Her er faresignalerne. sider. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 50 øje med Her er faresignalerne Kræftegn du skal holde 18 sider Kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Læger overser skjulte farer...4

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft

Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN,

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time)

Mine priser: Den 1. konsultation med kostvejledning (1½ time) Velkommen til Kost & Velvære Åhavevej 44 7200 Grindsted Kære.Du har en aftale dag d../. 201 Klokken.. Ved en kostvejledning vil du blive spurgt om en række ting, som er af privat karakter; det er derfor

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling FORORD DANSK LUNGE CANCER GRUPPE 2001 1 Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling Udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppes

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere