Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygdomslære - Onkologi 2. semester. Karakteriske forhold ved kræftsygdomme. Spredning. Tumorer (svulster) Udvikling af kræft. Udviklingen af kræft"

Transkript

1 Sygdomslære - Onkologi 2. semester Karakteriske forhold ved kræftsygdomme 12 lektioner Tumorer (svulster) Kan opstå i næsten alle væv evt. flere forskellige typer i samme væv. Malign (ondartet): Spredning: Metastasering» Hæmatogent» Lymfogent» Via hulrum (peritoneum, pleura mv.)» Implantation ved kirurgi Invasiv vækst Benign (godartet): Ekspansiv vækst (ingen spredning eller invasiv vækst). Spredning Udviklingen af kræft Ophobning af mutationer i de vækstregulerende gener. Fejl under celledeling eller direkte beskadigelse af DNA. Vigtige gener: Proto-onkogener: vækststimulerende. Mutation kan årsage omdannelse til onkogener (c- eller v-). Tumor suppresor gener: væksthæmmende. Mutation kan årsage inaktivering. DNA reparationsmekanismer: reparation af beskadigelse. Nedsat funktion giver forhøjet risiko. Udvikling af kræft 1

2 Cancergener Kromosomer og kræft 46 kromosomer Aberrationer: Translokationer: F.eks. Philadelphia kromosomet (CML) 9/22. Deletioner Cytogenetisk undersøgelse især ved leukæmierne. Ved karcinomer er det svært at skaffe tilstrækkelig materiale. Karcinogener Mutagener: ydre faktorer årsager mutationer. Karcinogener: ydre faktorer årsager mutationer årsagende kræft. Frie radikaler: kan fremkalde mutationer i DNA. Cytostatika er mutagent. Sekundær malign lidelse forekommer hos 5% af overlevere efter kemoterapi. Stråling: ultraviolette B-stråler, Radon. Virus: især DNA-vira f.eks. HPV, HBV, HCV, HIV/HHV-8, EBV. Bakterier: Helicobakter pylori. Karcinogener på arbejdet Arv og kræft Arvelig disposition: nedarvede DNA-fejl. Mistanke om arvelig disposition Familier med ophobning af tilfælde. Mulighed for genetisk rådgivning, hvis specifik mutation findes. Etiske overvejelser 2

3 Nedarvede mutationer Hyppighed af kræft Incidens: antal pr pr. år. Prævalens: antal syge i DK her og nu. Incidens gange gennemsnitlige varighed. Mortalitet: antal dødsfald pr pr. år. Årligt kræfttilfælde. Gennemsnitlig overlevelse 6 år. I DK levende pers. som har eller har haft kræft. Kun knap halvdelen af personer med kræft dør af sygdommen. Hyppighed stiger med alderen. Derfor aldersjusterede indicensrater til international sammenligning. Kønsvariation. Alle kræftformer Kræft i tyktarmen Brystkræft International variation 3

4 International variation International variation Forebyggelse iflg jeres bog! Primær forebyggelse: hindring af sygdommens opståelse f.eks. karcinogener, miljø og livstil. Rygning, motion, frugt, grønt, fibre, alkohol, sol, HPV mm. Sekundær forebyggelse: reduktion af dødsfald vha. tidlig diagnose og effektiv behandling. Oplysning: kampagner, lægelig/sygeplejelig rådgivning. Screening: sundhedsproblem, sikker test, udgifter. Tertiær forebyggelse? Forebyggelse iflg. Med. Komp. Forebyggelse Typer af kræft Inddeling: Organ: lunge-, tarm-, bryst- mm. Primær - sekundær/metastatisk. Kimbladene o Epithel - karcinomer (75%). o Støttevæv - sarkomer. Benign - Malign. Fibrom - Fibrosarkom. Astrocytom - Glioblastom. Højt differentieret - Lavt differentieret (anaplastisk). Dysplasi - Carcinoma in situ - Cancer. 4

5 Maligne og benigne tumorer Dysplasi Ukendt primær tumor Debut f.eks. som forstørret lymfeknude eller tilfældigt fund af rundinfiltrat på rgt. af thorax. Immunocytokemi Vigtigt med rationel udredning: Immunocytokemisk undersøgelse. Videre udredning efter vævstype. Tumormarkører. Rationel udredning Tumormarkører i blod Desuden: CA125 og PSA. 5

6 Tumorvækst Tiltagende størrelse indtil maksimalstørrelse. Celledeling = celledød. 1 celle 1 mia. celler/1 g.: 30 delinger. 1 g. 1 kg.: 10 delinger Den kliniske fase er kortere end den prækliniske. Genetisk instabilitet. Klonal ekspansion. Immortalisering: tab af differentiering. Telomerase forhindrer tab af telomerer. Eksponentiel vækst Cancer celledeling Patofysiologi Nekrose: dødt væv. Centralt og spredt. Hypoksi: mangel på ilt. Kronisk hypoksiske celler: beh.mæssigt problem. Akut hypoksiske celler: ligeså. Glykolyse: overvægt i mange tumorer. PET. Angiogenese. Angiogene faktorer stimuleres af hypoksi og hypoglykæmi. Store tumorer producerer anti-angiogene faktorer. Lovende behandling med anti-angiogene faktorer. Iltforsyning under celledeling Angiogenese 6

7 Metastaser Kompliceret proces. Karcinomer hyppigere lymfeknudemetastaser. Hyppigt metastaser til lunger, lever, hjerne og knogle. Den metastatiske kaskade Principper og metoder i behandling af kræftsygdomme Behandling af kræftsygdomme Halvdelen af alle tilfælde af kræftsygdom bliver definitivt sygdomsfri efter behandling. Behandlingsmuligheder: Kirurgi: væsentlig og effektiv, begrænset ved dissemination og indvækst i vitale organer. Lokal beh.: strålebeh. (rask væv mere robust), mikroskopisk sygdom også behandlet. Systemisk beh.: cystostatika, hormoner, antihormoner, immunterapi. Moderne behandling er multimodal! Mål for behandling Altid vigtigt: Risko for skade kontra chance for effekt. Kurativ: Sjældent indenfor ikke-kirurgiske specialer. Ikke nødvendigvis en realistisk mulighed. Adjuverende: Støttende behandling til en primær behandling. Neo-adjuverende: Hjælpende element før den primære behandling. Palliativ: Behandling af generende symptomer (symptomkontrol). Mindre mulighed for kurativ behandling. Realistiske mål: symptomkontrol, bedring af livskvalitet, genoptage normalt livsforløb. Symptomer på kræft Symptomer årsaget af tumorvækst: Palpabel udfyldning, hoste, åndenød, ændret afføring, neurologiske udfald, icterus, lymfødem, V. cava superior syndrom (Stokes krave): hævelse og blodudtrædning i hoved, hals og OE. Phrenicusparese: kronisk hikke, slap diaphragma. Ulceration og blødning: blodigt udflod, hæmoptyse, jernmangelanæmi. Smerter: indvækst i nerver og knogle, stræk af organkapsel, Pancoast tumor (c. pulm. indvækst i plexus brachialis). 7

8 Symptomer på kræft Almene symptomer: Vægttab, anæmi og feber uden oplagt årsag. Enten direkte effekt eller årsaget af hormonlignende stoffer. Paraneoplastisk syndrom: fjernvirkninger uden egentlig metastase. Kakeksi: svært vægttab, svind af muskulatur, dårlig AT. Appetitløshed, anoreksi, depresion, smerter, morfika, stråle- og kemoterapi. Feber: infektion, tumorfeber. Anæmi: blodtab, malabsorption, knoglemarvshæmning. Hormonelle forstyrrelser: hypercalcæmi, hyponatriæmi. Paraneoplastiske syndromer Ektopisk hormonproduktion Symptomer på kræft Psykosociale virkninger: Hjælpeløshed. Kontroltab ifht fremtid, økonomi og aktivitetsniveau. Forventning om smerter eller legemlig mutilering. Adskillelse fra sine kære. Reaktionstyper: angst, benægtelse, isolation og depression. Psykiske symptomer svinger med behandlingen. Behandlingsophør. Atypiske depressioner: paraneoplastisk syndrom? Depressive ptt. reagerer senere på symptomer. Diagnostik og stadieinddeling Planlægningen af behandling afhænger af: Sikker diagnose. Stadieinddeling. Diagnostik Diagnosen kan bygge på: Biopsi. Altid! Cytologisk undersøgelse efterfulgt af biopsi ASAP. Kliniske billede. Radiologiske undersøgelser Invasive us.: endoskopi, UL-vejledt nålebiopsi, eksplorativ kirurgi (evt. frysesnit). Vigtigt med en korrekt diagnose årsaget risici forbundet med behandling. 8

9 Stadieinddeling Vigtig mht. prognose. Vigtig ved planlæggelse af behandling. Bedømmelse af progression/remission. Forskningsmæssigt/statistisk. TNM-klassifikationen brugbar ved ca. 75%. Prognostiske faktorer: alder, funktionsniveau mm. Performance status Karnowsky skala: 10 (døende) 100 (symptomfri). WHO s skala: 0: Ingen symptomer. 1: Lette symptomer. 2: Symptomatisk, men ambulant. Sengeliggende < 50%. 3: Symptomatisk, men ambulant. Sengeliggende > 50%. 4: Sengebunden. Valg af behandling Kontraindikationer for kemoterapi TNM-klassifikation Stadiemigration Kræftbehandling 9

10 Kirurgi / strålebehandling Kirurgi: Potentielt kurativ. Halvdelen af cancer lokal ved diagnosen. Ingen garanti imod mikrometastaser. Strålebehandling: Indikation: Ikke kirurgisk egnede patienter. Organet skal bevares. Palliativt. Intern / extern. Cytostatika Virkningsmekanismer: Cytostatika (standser vækst) = kemoterapi. Angriber DNA: replikationshæmning, destruktion. Påvirker anordningen eller delingen af kromosomerne. Cytotoksika (dræber celler). 1) Fase-specifikke: virker på celler der befinder sig i en bestemt cyklusfase. 2) Cyklus-specifikke: angriber celler i deling. 3) Ikke-specifikke: alle celler angribes. Cellecyklus Farmakologiske forhold Indviklet samspil mellem patient, tumor og behandling. Dosis-respons sammenhæng. Ofte dosering efter legemsoverfladen. Evt. dosering efter biologisk effektmål. Behandlingsserier: 3-4 ugers mellemrum. Indduktionsbehandling: intensiv opstart. Vedligeholdelsesbehandling. Logaritmisk celledrab (samme procentdel dræbes). Effekten afhængig af doseringmåde (bolus, kontinuerlig). Terapeutisk index (afstand mellem effekt og toksicitet). Dosisbegrænsende toksicitet (maksimale tolerable dosis). Patient-tumor-behandling Dosis-effekt sammenhæng 10

11 Log-kill begrebet Behandlingsresistens Resistente celler der ikke reagerer på behandling. Krydsresistens: resistens for et stof medfører resistens over for et andet. De novo resistens = ikke tilstrækkeligt terapeutisk index. Erhvervet resistens: genetisk selektionstryk. Derfor kombinationsterapi en fordel. Resistensmekanismer ved enkeltstofresistens: Defekter i membran-transporten. Nedsat aktivitet af aktiverende enzymer. Øget aktivitet af inaktiverende enzymer. Forøgelse af angrebsmålet. Ændringer i molekylære angrebsmål. Behandlingsresistens Multipel resistens: krydsresistens mellem ikke beslægtede stoffer. MDR1: transportprotein ud af cellerne. Topoisomerase II: svækker aktiviteten. Fysiologisk resistens: dårlig karforsyning giver mindre stofkoncentration. Små molekyler: diffusion, mindre konc. Store molekyler: ingen diffusion, ophobes i blodbanen pga. forhøjet væsketryk. Bivirkninger ved cytostatika Kvalme og opkastning. Håraffald. Træthed, risiko for infektioner og blødning. Organskader. Sekundær malignitet. Anden medicinsk Endokrin behandling: Hormonfølsomme tumorer (mamma, prostata, endometrie). De store sygdomsgrupper inden for onkologi Cellebiologisk behandling: Forskningsområde. F.eks. enzymhæmmere (tyrosinkinasehæmmer) 11

12 Esophaguscancer (c. oesophagei) Ca. 400 tilfælde årligt. Mænd 3:1 kvinder. Alder >60 år. Kost, alkohol, tobak, kroniske betændelsestilstande. Synkebesvær(dysfagi)/-smerter, vægttab, indvækst i luftveje/recurrens, fisteldannelse til mediastinum. Esophagoskopi, biopsi, røntgenkontrastus., UL (endoskopisk), CT, MR. Kirurgi, stråling, præop. cytostatika. Palliativt: stent anlæggelse, argonbeeaming. 5 års overlevelse ca %. C. oesophagei: TNM klassifikation Rekonstruktion af esophagus Ventrikelcancer (c. ventriculi) nye tilfælde årligt. Alder >50 år. Mænd 3:2 kvinder. Kost, miljø, levevis, Helicobacter pylori? > 90% adenokarcinomer. Lymfomer, karcinoider, sarkomer. Ubehag i epigastriet, anoreksi, vægttab, kvalme, opkastning, synkebesvær, anæmi, ascites, hepatomegali, træthed. Diagnostik: Gastroskopi, biopsi, røntgenkontrast us., UL (gastroskopisk), CT, MR. Kirurgi (gastrectomi), cytostatika. Palliativt: Gastro-entero-anastomose (GEA), stent, kemoterapi. 50% operable. Kirurgisk behandlede 5 års overlevelse 20%. Samlet < 10%. Cancer ventriculi Ventrikelresektion a.m. Billroth 12

13 Pancreascancer (c. pancreatis) Inddeling: 70% i caput, 15% i corpus, 10% i cauda. Ældre (> 65 år). Incidens ca. 600 tilfælde årligt. Mænd 1:1 kvinder. Ukendt. Ofte i kombination med kronisk pancreatit. Ukarakteristiske, snigende med madlede, vægttab, smerter, kvalme og opkastninger, forværring ved spisning, ascites, Diabetes. Evt. galdestasesymptomer såsom ikterus, hudkløe, træthed, palpabel udfyldning. Pancreascancer ERCP, CT, UL, MR, biopsi. Kirurgi (<10%). Palliativt: ERCP, GEA, blokade af plexus coeliacus, kemoterapi. Komplikationer: Indvækst i galdeveje, duodenum, retroperitonealt, ventrikel, colon. 3-6 mdr. 1 års overlevelse 10%, 5 års overlevelse 0,5%. ERCP: Abnorm Pancreaticoduodenectomi/ Whipples operation Colorektalcancer (c. coli/recti) Ca nye tilfælde pr. år. Stigende med alder 50% >70 år. Coloncancer: mænd 1:1 kvinder. Rektalcancer mænd 2:1 kvinder. Kost (højt protein og fedt, lavt fiber), langvarig inflammatorisk tarmsygdom, overvægt, manglende motion. Arvelig: Familiær colon polypose: 1000-vis af polypper med risiko for malignitet. APCgenet - suppressorgen. Hereditær non-polypøs coloncancer: mutation i repair-gen. Forebyggelse og tidlig diagnose: Kostråd. Screening for blod i afføring (mange falsk pos/neg). Kolo- eller sigmodeioskopi. Profylaktisk fjernelse af kolon i 40 årsalderen. Colorektalcancer Lang præklinisk fase. Ændrede afføringsvaner, vægttab, anæmi, diarré, træthed, slim og blod. Ved spredning ascites, hepatomegali, icterus. Rektaleksploration, rtg. af colon, sigmodeiskopi, koloskopi, biopsi, UL (rektalt, abdominalt), CT (kolografi), MR. Stadieinddeling: Dukes klassifikation / TNM klassifikation. Kirurgi (75% operable), stråling (præoperativ ved rektumcancer), adjuverende kemoterapi. 5 års overlevelse 50% coloncancer, 40% rektumcancer. 13

14 CRC: Lokalisation CRC: Røntgenkontrast us. CRC: Dukes klassifikation CRC: TNM klassifikation CRC: Hemikolektomi Livstidsrisiko for CRC 14

15 Levercancer (c. hepatis) Benigne (hæmangiom og adenom): 5% af befolkningen. Maligne: Hepatocellulært karcinom: 450 pr år. Kolangiokarcinom: 30 pr. år. Metastaser: 2500 pr. år. HBV, HCV, levercirrhose, anden cancer. Inddeling: Primær: hepatocellulært- eller kolangiokarcinom. Sekundære: metastaser (1/3 af alle maligne sygdomme). Levercancer Almensymptomer: anæmi, feber, vægttab. Galdevejssymptomer: ikterus, kløe, træthed. Lokalsymptomer: smerter. Generelt ses cirrhosesymptomer. CT, UL, biopsi, MR, blodprøver (alfa-føtoprotein, CEA). Kirurgi, levertransplantation. lokaliseret kemoterapi, radiofrekvens ablation, strålebehandling, embolisering. Spider nævi Gynækomasti Ascites Caput medusae 15

16 Nyre cancer (c. renis) 600 tilfælde/år. Lidt hyppigere hos mænd. Hyppigst alder >40 år. Ukendt. Risikofaktorer er rygning og stråling. Adenokarcinom hos 90%. Hæmaturi, smerter, tumor, symptomer fra metastaser, feber, træthed. Urinus., CT, UL, biopsi, hormoner (erythropoietin, renin m.fl.), forhøjet SR/CRP, intravenøs urografi, rtg. af thorax. Kirurgi, immunterapi (IL eller INF). 5 års overlevelse ca. 30%. Cancer renis Cancer renis: CT Nyrebækken / urinleder cancer (c. pelvis renis / ureteris) Pelvis renis: 150 tilfælde/år; Ureteris: 50 tilfælde/år. Hæmaturi, smerter (kolikagtige). Urinus. (stix, cytologi), intravenøs urografi, retrogra pyelografi, CT, renografi. Kirurgi (neforureterektomi), strålebehandling, kemoterapi. 5 års overlevelse ca. 30 %. Cancer pelvis renis: karakteristika Cancer pelvis renis: iv. urografi 16

17 Blærecancer(c. vesicae urinaria) C. vesicae urinaria: TNM Ca tilfælde/år. Mænd 2-3:1 kvinder. Hyppigst alder > 60 år. Anilin-farvestoffer, tobaksrygning, cytostatika, billharzia-infektion. Hæmaturi (oftest terminal), urinretension, blærebetændelser, smerter, hyppig vandladning (pollakisuri), bydende vandladningstrang (urgency), natlig vandladning (nykturi). Urinus. (stix, cytologi), cystoskopi, biopsi, intravenøs urografi, CT, MR, rgt. af thorax. Transuretral resektion (TURV), cystektomi, strålebehandlin, lokal kemoterapi, lokal immunterapi (BCG). Rekonstruktion af blære. 5 års overlevelse 25-80% (T2-T3), 10-50% (avanceret sygdom). Recidiv 50%. TURV Prostatacancer (c. prostatae) Ca tilfælde/år. Symptomfri, hyppig vandladning (pollakisuri), bydende vandladningstrang (urgency), natlig vandladning (nykturi), inkontinens, uræmisymptomer, knoglesmerter, frakturer, anæmi, træthed, vægttab. Diagnostik: Rektaleksploration, prostata specifikt antigen (PSA), UL (transrektalt), biopsi, intravenøs urografi, knoglescintigrafi, CT. Kirurgi (transuretral prostataresektion (TURP), prostatektomi), strålebehandling (extern, implanteret), antitestosteron behandling, orchiektomi. Palliativt: strålebehandling mod knoglemetastaser, JJ-katheter, nefrostomi. 5 års overlevelse 40% (uden metastaser) ellers 20%. C. prostatae: TNM klassifikation C. prostatae: knoglescintigrafi 17

18 Testikelcancer (c. testis) Ca. 400 tilfælde/år. Hyppigste maligne tumor hos årige mænd. Inddeling: Forstadie: carcinoma in situ. Seminomer (60%) / Non-seminomer. Kryptorkisme (faktor 8-10), genetisk disposition, miljø. Symptomfrihed, hævet testikel, smerter, symptomer fra metastaser. UL, biopsi, blodprøver (alfa-føtoprotein, HCG), CT, rtg. af thorax. Testikelcancer Stadieinddeling: Stadium I: lokaliseret til testis. Stadium II: infradiagpharmatiske lymfeknudemetastaser. A: < 2 cm. B: 2-5 cm. C: > 5 cm. Stadium IIIA: supradiaphragmatiske lymfeknudemetastaser. Stadium IIIB: metastaser udenfor lymfeknuderne. Orkiektomi (hos alle - eneste hos stadium I), lokal strålebehandling (IIA+B), kombinations kemoterapi (>IIB). Biopsi fra modsidige. Seminomer - strålefølsomme, non-seminomer - kemoterapi følsomme. 5 års overlevelse 99% (seminomer), 85-90% (øvrige). Lungecancer (c. pulmonis) Ca tilfælde/år. Hyppigst hos mænd. Tobaksrygning (80-90%). Luftforurening. Inddeling: Ikke-småcellet (75%): Planocellulært karcinom (40%). Adenokarcinom (25%). Storcellet karcinom (10%). Småcellet karcinom (25%). Hoste (>4-6 uger), hæmoptyse, træthed, appetitløshed, dyspnø, smerter, pneumonier, hæshed, vægttab, symptomer fra metastaser. Lungecancer Bronkoskopi, biopsi, BAL, perkutan lungebiopsi, rgt. af thorax, CT, medistianoskopi, PET. Småcellet: kemoterapi i 6-9 mdr. Ikke-småcellet: kirurgi (25% operable). Palliativt: strålebehandling, laser. Median overlevelse 1-2 år. 5-års overlevelse 5%. Bronchial carcinom: Røntgen us. Cancer pulmonis: Røntgen + CT 18

19 C. pulmonis: TNM klassifikation Lungemetastaser: røntgen us. Mesotheliom Ca. 50 tilfælde/år. Hyppigere hos mænd Asbest. Pleuravæske, dyspnø, vægttab. Diagnostik: Rgt. af thorax, thorakoskopi, biopsi, CT. Palliativt: pleurocentese, pleurodese. Gennemsnitlig overlevelse 1-4 år. Brystcancer (c. mammae) Hyppigste maligne cancer hos kvinder. Årligt ca tilfælde (hver 10.). Sjældnere i udviklingslande. Incidens øges med alder og social status. Hyppigst alder >30 år. Familiær tendens hos 10%. Direkte arvelig ved BRCA1 og BRCA2. Op til 80% risiko. Autosomalt dominant. Risiko større jo flere menstruationscykler gennemløbet. Mindre risiko ved børnefødsler. Brug af østrogen-præparater øger risiko. Overvægtige kvinder har højere risiko. Øget risiko ved rygning og stort alkoholforbrug. Risikofaktorer Brystcancer Tidlig diagnose: Screening (selvundersøgelse, UL og mammografi). Mindre dødelighed for årige. Større chance for brystbevarende kirurgi (> 25%?). Kendskab til gener. Knudedannelse, sekretion, blødning, hudforandringer, indtrækning. 90% lokaliserede, 10% med fjernmetastaser ved debut. Tripeldiagnostik: Klinisk undersøgelse. Mammografi, UL. Nålebiopsi (fin/grov) 19

20 C. Mammae Mammografi Mammografi Mammografi - microforkalkninger Finnålsbiopsi Grovnålsbiopsi 20

21 Brystcancer Stadieinddeling: TNM-klassifikationen efter kirurgisk intervention. Fjernelse af lymfeknuder i aksillen. Aksildissektion (>10 lymfeknuder). Sentinel Node (skildvagtsknuden). Histologiske billede: Oftest adenokarcinomer. Anaplasigrad giver ide om aggressivitet. Østrogenreceptorer. C. mammae: TNM klassifikation Brystcancer Metastasemønster: 50% spredning til lymfeknuder, hud eller bløddele. 30% spredning til knogler. 20% spredning til lunger. 10% spredning til lever. 5-10% spredning til nervesystemet. Vurdering klinisk eller ved autopsiopgørelser. Us.: leverbiokemi og knoglescintigrafi? Rtg. af thorax, columna og bækken? Brystcancer Incidensen steget, men dødelighed stationær. DBCG: statistik, diagnostik, stadieinddeling og behandling. Kirurgi: 90% operable. Radikal mastektomi: bryst, fascie, muskulatur, lymfeknuder. Tumorektomi (1/4): tumor, lymfeknuder, højvoltsbestråling. Strålebehandling: supplement til kirurgi. Hos 25% mikroskopiske tumorrester efter tumorektomi. Mod bryst, brystvæg og regionale lymfeknuder. Også ved metastaserende cancer. Bestråling af ovarier nedsætter østrogenproduktion. Smertelindring. Mastektomi / lumpektomi Sentinel Node biopsi 21

22 Brystcancer Medicinsk behandling: Mange har dissemineret sygdom på diagnosetidspunktet. Adjuverende behandling: Effektiv medicinsk behandling, hvor dissemineret sygdom endnu ikke kan anerkendes. Finde høj-risiko patienter (anaplasigrad, tumorstørrelse, axilmetastaser, mangel på østrogenreceptorer). Især hos ældre en hormonfølsom sygdom. Primært antiøstrogenbehandling (tamoxifen) til postmenopausale. Kombination af cytostatika (cyklofosfamid, methotrexat og 5-FU (CMF-regimet)) til præmenopausale. Bisfosfonater mod knoglemetastaser og -smerter. Risikogrupper Livstidsrisiko for BC Brystcancer Avanceret mammacancer: Selv efter adjuverende beh. vil 60% af mammacancerpatienter udvikle metastaserende sygdom. Behandlings muligheder: Stråling: mod lokalt recidiv, knoglemetastaser. Symptomlindring. Cytotoksisk beh.: antracykliner: 50-60% opnår remission. Varighed gennemsnitlig 1,5 år. Endokrin beh.: hvis østrogenreceptorer respons hos 30-40%. Varighed gennemsnitlig 1 år. 10 års overlevelse 75% (uden metastaser) til 40% (med metastaser). Mandlig brystkræft: Ca. 20 pr. år. Medianalder 70 år. Thyreoideacancer (c. thyroidea) Ca. 150 tilfælde årligt. Mand 1:2 kvinder. Det medullære thyreoideakarcinom muligvis familiært betinget. Hos yngre kvinder hyppigst. Producerer calcitonin. Det papillære thyreoideakarcinom hos yngre og evt. børn. Ioniseret stråling. Nogen sammenhæng mellem cancer og iodtilførsel samt udvikling af thyreoiditis. Forstørrelse, sjældent funktionsændring, stridor, dysfagi, hæshed. Isotopscanning, UL, biopsi, laryngoskopil rtg. af thorax, CT, helkrops scintigrafi med radioaktivt iod. Kirurgi inkl. evt. lymfeknudedissektion, radioaktivt iod., ekstern stråling, suppresionssbeh. med tyroxin. 10 års overlevelse >90% (papillært) og (follikulært). Binyre cancer Inddeling: Bark: mineralo-, glukokortikoid, androgen. Marv: katekolaminer. Incidentalomer (ikke-hormonproducerende). Præget af overproduktion af hormoner (Cushings syndrom, Conns syndrom). Hovedpine, svedtendens hjertebanken, hypertension. UL, CT-scanning, MR, urin-cortisol/adrenalin, blodprøver. Kirurgisk behandling. Alfa-blokker ved fæokromocytom. 22

23 Endokrine pancreastumorer Insulinomer: Hypoglykæmiske anfald under faste, svedtendens, sult, rysten, hjertebanken, angst. P-glucose. Kirurgi, diæt, diazoxide (blokerer insulinudskillelse). 10 års overlevelse 92%. Gastrinomer: Forøget syreproduktion, mavesår. S-gastrin, UL, endoskopi, arteriografi. Kirurgi, PPI. 10 års overlevelse 68%. Ikke-hormonproducerende: Ukarakteristiske, snigende med madlede, vægttab, smerter, kvalme og opkastninger, forværring ved spisning, ascites, Diabetes, galdestasesymptomer UL, CT, MR. Kirurgi. 10 års overlevelse 55%. Karcinoid Definition: Serotoninproducerende neuroendokrine tumorer. Lokalisation: Lunger mavesæk, duodenum, bugspytskirtel, ovarier, tynd- og tyktarm. Flushing, diarré, ileus. P-serotonin, Urin 5-HIIAA, endoskopi, rtg. Passage, kapselendoskopi, UL, CT, somatostatinskintigrafi. Kirurgisk behandling, alfa-interferon, somtatostatin. 5 års overlevelse 50-60%, 10 års overlevelse 30-40%. Karcinoid CNS cancer Primære: ca. 500 tilfælde/år. Sekundære: ca tilfælde/år. 20% af alle tumorer hos børn er i CNS. Inddeling: Glioblastomer. Astrocytomer. Meningeomer. Ependymomer. Medulloblastomer. Germinomer. Metastaser: i hjernen hos op mod 20% af cancer patienter, i spinalkanalen hos op til 10%. Intrakranielle lymfomer ved HIV, Neurofibromatose (Mb. Recklinhausen), Von Hippel-Lindaus, ukendt, genetik, stråling, vira. CNS cancer Karakteristika: Benigne tumorer medinddrages. Sjældent metastasering til udenfor CNS. Spredning via cerebrospinalvæsken. Pareser, interlektuel ændring, hovedpine, opkastning, synsforstyrrelse, psykisk ændring, demens, kramper. CT-scanning (inkl. i.v. kontrast), MR, PET, CSV us. for tumorceller / - markører. Operation, stråling (evt. stereotaktisk), kemoterapi (intrakranielle germinomel), glukokortikoid (mod ødem). Meget dårlig. Glioblastom 23

24 Meningeom Overlevelse ved CNS-tumorer Næse og bihuler Mænd 2:1 kvinder. Hyppigst alder >50 år. Inddeling: Benigne: papillom, choanalpolyp. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Blodigt sekret, rhinitis, sinuitis, nasalstenose, tåreflåd, smerter, dobbeltsyn. Biopsi, CT. Kirurgisk, strålebehandling, kemoterapi. Benigne ofte recidiverende. Maligne 5 års overlevelse 50 %. Læbe, tunge og mundhule Læbecancer: 150 tilfælde/år. Piberygning, sollys. Kronisk sår. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. Tunge- og mundhulecancer: 150 tilfælde/år. Tobak, alkohol, EBV. Smerter, blødning, dårlig ånde, sår, lymfeknudemetastaser. Biopsi, CT, UL, rtg. af thorax. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. C. oris: Planocellulært karcinom C. oris: Kaposi sarkom 24

25 Spytkirtlerne Ca. 250 tilfælde/år (25% maligne). Lokalisation: Fleste i gl. Parotis (80%). Knude, smerter, facialisparese, Biopsi, UL, CT, MR. Kirurgisk, strålebehandling. 5 års overlevelse 20-90%. C. parotis Svælg Alkohol- og tobaksforbrug. Inddeling: Benigne: papillom. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Nasalstenose, høretab, epistaxis, globulus, forstørret lymfeknude, dysfagi, trismus, dårlig ånde, hæshed, åndenød. Endoskopi, biopsi, CT, rtg. af thorax. Kirurgisk, strålebehandling, kemoterapi. 5 års overlevelse 25%. Strube Larynxcancer: Ca. 250 tilfælde/år. Hyppigst >60 år. Kronisk laryngit, giftig indhalation, alkohol- og tobaksforbrug. Inddeling: Benigne: fibromer, polypper, papillomer, sangerknuder. Maligne: planocellulære karcinomer, lymfom. Hæshed, åndenød, smerter, synkebesvær, globulus, dysfagi. Laryngoskopi, CT, rtg. af thorax. Kirurgisk, strålebehandling (larynxcancer), kemoterapi. Benigne: stor recidivrisiko. Maligne: 5 års overlevelse 50-80%. Hudcancer: Non melanom Basocellulært karcinom: tilfælde/år. Sollys. Kronisk sår, voldformet kant. Biopsi. Kirurgi. Superficielt spredende basocellulært karcinom Spinocellulært karcinom: 400 tilfælde/år. Hyppigst alder >60 år. Ultraviolet lys, organtransplanterede. Knude med nekrose og ulceration, sår på underlæbe. Biopsi. Kirurgi, strålebehandling, halsgladeldissektion. 1-2% med lymfeknude metatstaser. 25

26 Nodulært basocellulært karcinom Spinocellulært karcinom Modermærkecancer (malignt melanom) Ca tilfælde/år. Hyppigere hos kvinder. Ultraviolet lys. Solskoldninger hos børn. Mange nævi i puberteten. Pigmentfattige personer. Inddeling efter histologi: Lentigo maligna: mindst malignt. Hos ældre. Superficiel voksende melanom: hyppigste >70%. Nodulært melanom: 20%. Ændring i farve, størrelse, pigmentering, kløe, sår, rødme, blødning. Excisionsbiopsi, UL, CT, MR, PET, rtg. af thorax. Modermærke kræft Stadieinddeling: Stadium I: lokaltumor inkl. ved subkutane/kutane metastaser < 4 cm. fra primærturmor. Stadium IIA: subkutane/kutane metastaser i den anatomiske region. Stadium IIB: metastaser til regionale lymfeknuder. Stadium III: subkutane/kutane metastaser i andre regioner og/eller metastaser til andre regioners lymfeknuder og/eller organmetastaser. Kirurgi (excision, sentinel node). Medicinsk ved fremskreden sygdom. 5-års overlevelse 70%. Ved metastaser < 10%. Bedre prognose ved lokalisation på ekstremiteter. Breslow tykkelsen (fra stratum granulosum til dybeste invasion): < 0,76 mm (100%), 0,76-1,5 mm (80%). >3,5 mm. (40%). Benignt nævus Malignt melanom 26

27 Lentigo maligna melanom Supercifielt spredende melanom Nodulært melanom Ovarie tumorer Cystadenom Æggestokcancer (c. ovarii) Ca. 600 tilfælde/år. Hyppigst årige. Inddeling: Adenokarcinomer (>90%). Hos yngre evt. germinative. Hormonproducerende sjældent maligne. Ukendt. Forhøjet risiko samtidig med øget risiko for brystkræft (BRCA-1). Nedsat risiko: oral antikonception, sen menarche, tidlig menopause, mange graviditeter. Sjældent, hvis der ikke er hormonproduktion. Tryksymptomer (urinretention, hyppig vandladning, kolik, opkastning, obstipation, lændesmerter, ødem af UE). Øget abdominalomfang. Ascites. 27

28 Ovariecancer GU, UL, CT, laparatomi/-skopi. Blodprøver (CA-125 (epitheliale), alfaføtoprotein (endodermal sinustumor og teratokarcinom), HCG (embryonalcellekarcinomer f.eks. choriokarcinom)). Klassifikation: FIGO (75% debuterer i stadium III-IV). Kirurgi (alle): bilat salpingooofrektomi, hysterektomi, appendektomi og fjernelse af oment. Skrab fra diaphragma og undersøgelse af ascitesvæske. Strålebehandling (primært stadium I): både abdomen og bækken. Primært palliativ behandling. Kemoterapi (>stadium IA): cisplatin og taxan i 6 mdr. 5-års overlevelse: IA (85%), IB-IIA (60%), IIB (40%), III (15%), IV (5%). Ovariecancer: FIGO Ovariecancer: Spredningsveje Ovariecancer: Overlevelseskurver Livmoderhalscancer (c. cervicis uteri) Incidens tilfælde. Faldende årige. Disponerende: tidlig seksuel debut, mange seksulpartnere, lav social status, multipara, tidlig første graviditet. HPV 16, 18 og % er planocellulære karcinomer. Profylakse: Screening: smear hvert 2-3 år hos årige for dysplasi/cis. Vaginalblødning (kontakt-, plet-), udflåd, smerter. Indvækst: inkontinens (urin-, afføring-), uræmi mm. Cervixcancer GU + biopsi/smear, kolposkopi, evt. fraktioneret abrasio. Klassifikation: FIGO med GU, rtg. af thorax, UL af abdomen, cysto- rektoskopi samt i.v. urografi. Kirurgi: konisatio eller simpel hysterektomi (<IA), radikal hysterektomi (>IB). Strålebehandling: lokal eller ekstern (>IIB). Kemoterapi: kombinationsterapi ved avanceret sygdom. 5-års overlevelse: IA (96-97%), IB (85-90%), II (65%), III (30-40%), IV (10%). Forstadier: dysplasi (1%) og CIS (10-50%) risiko for udvikling af cancer. Konisatio: 100% overlevelse. 28

29 C. cervicis uteri: Stadium I C. cervicis uteri: Stadium II-IV C. cervicis uteri: FIGO Smear Kolposkopi Konisation 29

30 C. cervicis uteri Livmodercancer (c. corporis uteri) Ca. 600 tilfælde/år. Hyppigst efter menopausen (75%). Østrogener. Adipositas, DM og hypertension. Hyppigst adenokarcinomer (75%). Kan forekomme sarkomer. Postmenopausal blødning. Blodigt, purulent flour. Vaginale metastaser. GU + Fraktioneret abrasio, UL, CT, rtg. af thorax. Klassifikation: FIGO. P-klassifikation. Spredning: Lymfogent, hæmatogent, vaginale metastaser (3-4%). Endometriecancer Kirurgi: hysterektomi, bilat. Salpingoooforektomi. Strålebehandling: præ-/postoperativ, intern/ekstern. Primært til stadium II og III. Kemoterapi. Hormonbehandling: gestagen, antiøstrogen. Ved recidiver og stadium IV. 5-års overlevelse gennemsnitlig 65-70%. Stadium I 80% og stadium IV 5-10%. C. corporis uteri: FIGO Choriocarcinoma uteri: Sjælden (5-10 tilfælde/år). Opstår i placenta evt. efter abort. Vokser hurtigt med metastaser. HCG forhøjet i blodet. Ekstrem følsom for kemoterapi (enkeltstof methotrexat eller VP-16). C. corporis uteri Vulva og vaginalcancer Ca tilfælde/år med vulva cancer og med vaginal cancer. Hyppigst ældre (> 60 år). Type: Planocellulært karcinom langt hyppigst. HPV, kroniske forandringer, adipositas, DM og hypertension. Lokalsymptomer (blødning, kløe, udflåd, dysparaneuri). Inspektion, biopsi. Kirurgi og/eller strålebehandling (lokal eller ekstern). 5 års overlevelse 60-80%. 30

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog 04-02-2005 Ovariecancer - Århus Universitet 2 Ovarietumorer kan være benigne, borderline

Læs mere

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010 / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Udredning og behandling af cervix- og corpuscancer 2 Cervixcancer

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

KRÆFTSYGDOMME. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin

KRÆFTSYGDOMME. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin MEDICINSK BEHANDLING Per Dombernowsky Heine Høi Hansen Niels Ebbe Hansen Jørn Herrstedt Torben Skovsgård Jensen Henning Mouridsen Mikael Rørth Henrik Sengeløv Udarbejdet en arbejdsgruppe nedsat Dansk Selskab

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Udtræk af den gratis journal

Udtræk af den gratis journal Udtræk af den gratis journal Køn Kvinde Har været gravid Har født mindst et barn (levende eller dødfødt) Menstruationer Har menstruationer Regelmæssighed Har regelmæssig menstruation Overgangsalder Præ-menopausel

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere