Et skridt videre. En håndbog om integrationsarbejde

Transkript

1 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne Oktober 1999

2 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne ISBN Produktion: Schultz Grafisk A/S, København Oplag Pris 60 kr. incl. moms 1999 Indenrigsministeriet Udarbejdet af PLS Consult A/S Tilrettelæggelse og redaktion: Konsulent Runa Bjørn Konsulent Mikkel Thøgersen Researcher Hanne Agerbak

3 Indhold Side 1. Forord Hvorfor denne håndbog? Hvem er håndbogen skrevet til, og hvordan kan den læses? Hvad er kommunernes opgaver i integrationsarbejdet? Håndbog for den travle Tilrettelæggelse af det kommunale integrationsarbejde Integrationsmedarbejderne er vigtige medspillere Beskæftigelsesområdet aktivering Danskundervisning Boligområdet Børn og unge Ældre 50 år og gammel? Hvem er kommunens samarbejdspartnere? Tilrettelæggelse af det kommunale integrationsarbejde Hvorfor udarbejde en kommunal integrationspolitik? Otte gode råd til udformningen af en kommunal integrationspolitik Organisering af integrationsarbejdet Sagsbehandling i en tværgående integrationsenhed eller som normal sagsbehandling? Tre eksempler på organisering af integrationsarbejdet Overordnede redskaber i integrationsarbejdet En personalepolitik omfattende etnisk ligestilling Handlingsplaner Et kommunalt beredskab omkring traumatiserede flygtninge Integrationsmedarbejderne er vigtige medspillere Hvordan understøtte medarbejdernes vilkår? Ledelsen og medarbejderne Beskæftigelsesområdet aktivering Hvad er de kommunale aktiveringsopgaver? Otte gode råd om aktiveringsindsatsen III

4 6. Danskundervisning sprogcentrene Hvad er de kommunale opgaver inden for danskundervisningen? Koordinering af aktivering og danskundervisning tre modeller Fordele og ulemper ved de tre modeller Kommunens tilbud om danskundervisning Boligområdet Hvad er de kommunale opgaver i forhold til boligplacering af flygtninge? Boligpolitik og fordelingen af flygtninge og danskere Boligpolitik er også andet end fordeling Børn og unge Hvad er de kommunale opgaver? Sammenhæng i kommunernes integrationsindsats også over for børnene Daginstitutionsområdet Skoleområdet Udskoling fra folkeskolen Sent ankomne unge Tosprogede børn kræver en særlig faglighed men der er hjælp at hente Ældre 50 år og gammel? Hvad kan kommunen gøre? Yngre ældre årige De gamle ældre Hvor kan man hente mere viden? Hvem er kommunens samarbejdspartnere? Andre kommuner Hvad skal kommunerne samarbejde om? Hvad kan kommunerne samarbejde om? Indvandrergrupper Indvandrerråd Integrationsråd Samarbejdet med forenings- og erhvervsliv Hvor kan man få mere at vide? Stikordsregister IV

5 Kapitel 1: Forord Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 1

6 2 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

7 1. Forord Integration i kommunerne på en gang en gammel og en ny opgave Med vedtagelsen af integrationsloven i sommeren 1998 blev integrationsopgaven fra 1. januar 1999 samlet hos kommunerne. Der var flere gode grunde til, at vi ønskede dette. For det første ønskede vi, at nyankomne udlændinge stilles over for et ensartet sæt af krav og rettigheder i de første år i landet. Dette sikrer, at der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats. For det andet mente vi, at kommunerne har gode forudsætninger for at løse integrationsopgaven, fordi de kan trække på de mange ressourcer, der allerede er i kommunen f.eks. i tilknytning til kommunernes øvrige opgaver på det sociale område og i forhold til skoleområdet. Herudover har kommunerne et tæt samarbejde med foreninger og det lokale erhvervsliv m.v. For det tredje har kommunerne en interesse i at gøre udlændinge selvforsørgende, fordi det er kommunerne, der på langt sigt har de sociale udgifter. Derfor mente vi, at kommunerne er motiverede for at yde en effektiv og helhedsorienteret indsats. For nogle kommuner er integrationsopgaven dog ikke ny. Det gælder for de kommuner, som har mange flygtninge og indvandrere boende, og som derfor har været nødt til aktivt at arbejde med de særlige problemer, der knytter sig til denne gruppe. Endvidere gælder det for de kommuner, der benyttede muligheden for frivilligt at overtage integrationsansvaret fra Dansk Flygtningehjælp i perioden Dette gjorde kommunerne særligt i forbindelse med de bosniske flygtninge. Det er vigtigt, at de mange gode erfaringer med integration, som kommunerne har gjort sig, bliver brugt i det fremtidige integrationsarbejde. Ikke mindst de kommuner, der ikke før har arbejdet med integration, har brug for at få tilført viden og gode ideer til, hvordan opgaven skal gribes an. Derfor anmodede Indenrigsministeriet i efteråret 1998 konsulentfirmaet PLS Consult om at gennemføre en evaluering af kommunernes hidtidige integrationsarbejde, før integrationslovens ikrafttrædelse. Vi lagde vægt på, at evalueringen skulle være så konkret som muligt. Med denne håndbog bestræbes det at formidle de hidtidige erfaringer med integration, så de i videst muligt omfang kan bruges af de personer, der i det daglige arbejder Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 3

8 med integration i kommunerne dvs. de folk, som lige nu arbejder med at føre integrationsloven ud i livet. Den nye integrationslov indebærer et længere og mere effektivt integrationsforløb. Endvidere indebærer den en række nye regler for boligplacering. Kommunerne har således andre og bedre forudsætninger for en effektiv integrationsindsats end før. De hidtidige erfaringer med integration, som er erfaringsgrundlaget for denne håndbog, er således fra en tid, hvor man ikke havde integrationslovens redskaber. Alligevel har vi meget at lære heraf. Håndbogen følger to evalueringsrapporter fra den samme undersøgelse: Den kommunale integrationsindsats Evalueringsrapport fra august 1999 og Evaluering af den kommunale integrationsindsats Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner fra juni Alle publikationer kan findes på Indenrigsministeriets hjemmeside Evalueringen fra PLS Consult viste, at kommunerne ved et målrettet arbejde var i stand til at løfte den integrationsopgave, som de i sin tid påtog sig. Og jeg ved, at der lige nu i kommunerne gøres en imponerede indsats i forhold til at få implementeret de mange nye tiltag i integrationsloven. Jeg håber og tror at kommunerne med denne håndbog har fået et redskab til at gøre det endnu bedre. Thorkild Simonsen 4 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

9 1.1. Hvorfor denne håndbog? PLS Consult foretog i 1999 for Indenrigsministeriet en undersøgelse blandt de kommuner, der i årene frivilligt havde overtaget integrationsansvaret for en gruppe flygtninge. Hovedformålet var at finde frem til, hvad der er god integrationspraksis i kommunerne. Undersøgelsen byggede på caseundersøgelser i 10 kommuner, der på forskellig vis havde løst integrationsopgaven på en spændende måde. Vi har interviewet borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd, sagsbehandlere, repræsentanter for kommunernes samarbejdspartnere og udlændingene selv, og siden har vi stykket deres erfaringer sammen til et samlet billede, der viser, at kommunerne godt kan selv. Kommunerne kan godt selv Undersøgelsen viser, at kommunerne udmærket kan løse integrationsopgaven, hvis det sker med opbakning fra lokalbefolkningen og arbejdsmarkedets parter. Der er en række konkrete redskaber og råd, kommunerne med fordel kan benytte i deres integrationsarbejde. Kommunernes erfaringer er beskrevet i to rapporter, der kan være en god inspirationskilde, når kommunen skal tilrettelægge sit integrationsarbejde. Vi vil imidlertid også gerne formidle alle de gode ideer og erfaringer på en anvendelsesorienteret måde, sådan at man let kan søge råd, hvis man er interesseret i en konkret problemstilling. Derfor har vi skrevet denne håndbog, som indeholder en række konkrete råd og vink, som vi håber, kommunerne vil kunne bruge i deres integrationsarbejde. Håndbogen er udgivet af PLS Consult og har været sendt til høring i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner. Håndbogen bygger primært på erfaringer fra de kommuner, der allerede før vedtagelsen af integrationsloven har varetaget integrationsansvaret for en gruppe flygtninge. Erfaringerne har vi indsamlet gennem evalueringen af kommunernes hidtidige integrationsindsats. Herudover bygger håndbogen også på viden, vi har erhvervet gennem andre opgaver inden for flygtninge- og indvandrerområdet blandt andet evalueringen af Undervisningsministeriets integrationsprojekt, og evalueringen af kvoteflygtninges integration for Udlændingestyrelsen. Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 5

10 Er du interesseret i at læse mere om PLS Consults undersøgelser, kan resultaterne findes i Evaluering af den kommunale integrationsindsats Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner, PLS Consult, juni 1999, og i Den kommunale integrationsindsats Evalueringsrapport, PLS Consult, august Begge publikationer kan findes på Indenrigsministeriets hjemmeside på adressen Evalueringen af Undervisningsministeriets integrationsprojekt kan man læse om i Undervisningsministeriets integrationsprojekt hovedprojekt, PLS Consult, oktober Publikationen kan også findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: Undersøgelsen om kvoteflygtninges integration offentliggøres i efteråret Den 1. januar 1999 trådte Danmarks første integrationslov i kraft. Loven giver den første samlede beskrivelse af, hvem der har ansvaret for integrationsindsatsen i forhold til nyankomne udlændinge i det danske samfund samt hvilke ydelser, udlændinge har krav på, og hvilke pligter, de har i integrationsperioden. Integrationsloven gælder for flygtninge og udlændinge, der er familiesammenført med flygtninge, indvandrere eller danske statsborgere. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, i et EU-land eller i et land, der er omfattet af EØS-samarbejdet. Med den nye ansvarsfordeling i integrationsloven, der lægger ansvaret for integrationen fra Dansk Flygtningehjælp over til kommunerne, har kommunerne fået en række nye opgaver, som de skal få til at passe ind i den øvrige kommunale forvaltning. I de kommuner, der allerede har mange udlændinge blandt deres borgere, kan det være nødvendigt at foretage ændringer eller tilpasninger i den måde, man i dag arbejder på, eller det kan være nødvendigt at opbygge et helt nye fagområde i de kommuner, der ikke hidtil har huset udlændinge Hvem er håndbogen skrevet til, og hvordan kan den læses? Håndbogen er beregnet på dels det politiske og det administrative niveau i form af byrådet og de ledende embedsmænd, dels på praktikere i form af mellemledere og medarbejdere, der arbejder med integrationsområdet. Kapitel 1-4 og 10 retter sig mest mod byrådet og de ledende embedsmænd. I disse kapitler giver vi en række råd og forslag til den overordnede tilrettelæggelse af den kommunale integrationsindsats. Resten af håndbogen retter sig især mod praktikere, 6 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

11 men kan også med fordel læses af byrådet og de ledende embedsmænd. Her gives råd og forslag til de forskellige delområder af integrationsindsatsen. Grafisk ser håndbogens opbygning således ud: 2YHURUGQHGHSUREOHPVWLOOLQJHU.DSLWHO,QGOHGQLQJ.DSLWHO+nQGERJIRUGHQWUDYOH.DSLWHO7LOUHWWHO JJHOVHDIGHWNRPPXQDOHLQWHJUDWLRQVDUEHMGH.DSLWHO,QWHJUDWLRQVPHGDUEHMGHUQHHUYLJWLJHPHGVSLOOHUH (PQHRSGHOWHNDSLWOHU.DSLWHO %HVN IWLJHOVHV RPUnGHW ²DNWLYHULQJ.DSLWHO 'DQVN XQGHUYLVQLQJ ²VSURJFHQWUHQH.DSLWHO %ROLJRPUnGHW.DSLWHO % UQRJXQJH.DSLWHO OGUH²nU RJJDPPHO 6DPOHQGHNDSLWOHU.DSLWHO+YHPHUNRPPXQHQVVDPDUEHMGVSDUWQHUH".DSLWHO+YRUNDQPDQInPHUHDWYLGH".DSLWHO,QGHNV Håndbogen kan læses på to måder: Som opslagsværk, hvor man ud fra indholdsfortegnelsen eller indekset med nøgleord bagerst i håndbogen kan finde netop de emner, man har brug for viden om. I sin helhed, fra start til slut. I så fald vil man støde på nogle gentagelser, idet nogle emner optræder i flere afsnit. Håndbogen retter sig bredt mod kommunernes opgaver med at integrere nyankomne udlændinge. Enkelte problemstillinger vedrører dog primært flygtninge, og andre vedrører kun de gamle indvandrere, der har været her i landet i mange år. I disse tilfælde vil vi referere til flygtninge henholdsvis indvandrere. Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 7

12 1.3. Hvad er kommunernes opgaver i integrationsarbejdet? I forhold til den tidligere lovgivning medfører integrationsloven en række ændringer og nyskabelser, der har betydning for kommunerne i integrationsarbejdet. Nogle af de vigtigste er: Ansvaret for at integrere udlændinge er fremover placeret hos kommunerne ud fra et ønske om, at ansvaret skal placeres hos den myndighed, der møder udlændingene i det daglige og at ansvaret skal samles hos én myndighed. Før integrationsloven stod Dansk Flygtningehjælp for den tidlige integration af flygtninge, da de havde ansvaret for integrationsopgaven i de første 18 måneder efter, at en flygtning havde fået asyl. Først herefter overgik ansvaret til kommunerne. Flygtninge skal i fremtiden fordeles til samtlige landets 275 kommuner. Inden for den treårige periode , vil hovedparten af kommunerne modtage flygtninge, som de har ansvaret for at integrere. Den enkelte udlænding skal som udgangspunkt blive boende i den kommune, han eller hun er fordelt til, så længe introduktionsprogrammet varer. Programmet kan fortsættes i en anden kommune, hvis denne kommune accepterer at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Er flytningen af væsentlig betydning for den enkeltes integrationsforløb, eller hvis særlige forhold taler derfor, skal kommunen overtage integrationsansvaret. Integrationsperioden er udvidet fra de tidligere 18 måneder til tre år. I denne periode er udlændinge omfattet af særlige regler. Familiesammenførte skal fremover også gennemgå et introduktionsprogram. Kommunerne skal tilbyde udlændinge et introduktionsprogram, der består af et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering, der sigter mod integration på arbejdsmarkedet. Introduktionsprogrammet skal, for de udlændinge, der skal tilbydes aktivering, strække sig over gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen, og kan vare i op til tre år. Samtidig med integrationsloven, har man vedtaget lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der flytter ansvaret for danskundervisningen fra amterne til kommunerne. Dette er begrundet i et ønske om at samle integrationsarbejdet i det kommunale system og dermed sikre en 8 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

13 bedre koordinering af danskundervisningen og den øvrige del af introduktionsprogrammet. Kommunerne skal, ifølge integrationsloven, boligplacere flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Kommunen skal senest tre måneder efter, at de har overtaget integrationsansvaret for en flygtning, finde en permanent bolig til vedkommende. Boligen skal være passende i forhold til den enkelte flygtnings behov, og huslejen må som hovedregel ikke overstige halvdelen af husstandsindkomsten. Ud over disse nye opgaver i forhold til flygtninge og indvandrere, har kommunerne fortsat de opgaver, som de også ifølge den gamle lovgivning skulle tage sig af i forhold til integrationen af udlændinge, eksempelvis boligsociale opgaver, hjælp til beskæftigelse, tolkebistand, ældreomsorg, dagpasning af børn, undervisning af tosprogede børn og unge m.v. De vigtigste love, der regulerer integrationsområdet, er: Integrationsloven: Lov nr. 474 af 1. juli Loven angiver, hvordan kommunerne gennem en integrationsindsats skal sikre, at nyankomne udlændinge, på lige fod med andre borgere, får en mulighed for at deltage i og forstå det danske samfunds politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Loven forpligter kommunerne til at oprette lokale integrationsråd, hvis mindst 50 af kommunens borgere over 18 år anmoder herom. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre: Lov nr. 487 af 1. juli Loven foreskriver, at kommunerne skal tilbyde udlændinge over 18 år med opholdstilladelse danskundervisning på et sprogcenter. Lovens formål er at udvikle udlændingenes bevidsthed om dansk kultur og deres færdigheder i at forstå og anvende dansk. Udlændingeloven: Lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni Loven regulerer området for udlændinges indrejse og ophold i Danmark herunder hvornår der gives tilladelse til familiesammenføring, hvornår der gives tidsubegrænset ophold i landet, hvornår der gives/kræves arbejdstilladelse, hvornår udlændinge kan afvises, og under hvilke omstændigheder de kan udvises. Lov om aktiv socialpolitik: Lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 som senest ændret ved lov 353 af 2. juni Loven giver retningslinjerne for hvordan man forebygger, at personer får behov for hjælp til forsørgelse samt for at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for dem, der har brug for hjælp. Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 9

14 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli Loven angiver, hvornår kommunen skal yde hjælp, samt hvilke pligter og tidsfrister kommunen har på området. Lov om social service: Lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 392 af 2. juni Formålet med loven er at give den enkelte støtte til at klare sig selv. Støtten omfatter bl.a. rådgivning ved sociale problemer, at tilgodese behov ved nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og almene serviceydelser. Lov om dansk indfødsret: Lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar Loven angiver, under hvilke betingelser en person har eller kan erhverve sig dansk indfødsret. Lov om leje af almene boliger: Lovbekendtgørelse nr. 91 af 11. februar Loven gælder for almene boliger, der tilhører en almen boligorganisation, og for almene ældreboliger, der tilhører en kommune, en amtskommune eller en selvejende institution. Repatrieringsloven: Lov nr. 353 af 2. juni Formålet med loven er at give udlændinge et godt grundlag for at tage stilling til og evt. træffe beslutning om at repatriere, samt at støtte udlændinges repatriering. Loven gælder for flygtninge, familiesammenførte udlændinge m.v. Loven træder først i kraft 1. januar Folkeskoleloven: Lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998, som ændret ved Lov nr. 406 af 2. juni Folkeskoleloven giver retningslinjer for folkeskolens struktur og indhold, for undervisningspligt, indskrivning og optagelse i folkeskolen og for styrelsen af kommunens skolevæsen m.v. Lov om ungdomsskoler: Lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995: 3. Loven angiver, at ungdomsskolen kan tilbyde undervisning, særligt tilrettelagt for unge udlændinge, i dansk sprog og danske samfundsforhold. Endvidere muliggør loven, at ungdomsskolens undervisningstilbud kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. Lov om individuel boligstøtte. Lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999 som ændret ved lov nr. 394 af 2. juni Kapitel 11. Bestemmelserne regulerer mulighederne for at yde flygtninge lån m.v. til betaling af beboerindskud samt forudbetaling af husleje, depositum eller lignende, samt at yde istandsættelsesgaranti ved fraflytning m.v. i de første tre år efter, at de har fået opholdstilladelse. Vær opmærksom på, at der kan være kommet ændringer til de enkelte love. 10 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

15 Kapitel 2: Håndbog for den travle Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 11

16 12 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

17 2. Håndbog for den travle 2.1. Tilrettelæggelse af det kommunale integrationsarbejde En lokal integrationspolitik Det kan være en fordel at udforme en lokal integrationspolitik, der beskriver kommunens mål med integrationsarbejdet. En lokal integrationspolitik er andet og mere end pæne ord på et stykke papir, fordi udformningen af en politik: Gør det nødvendigt at tænke konkret, samt at man i byrådet overvejer, hvad det er, man vil med de nye borgere. Binder de implicerede parter til langsigtede planer Giver medarbejderne klare retningslinier og dermed friere rammer for medarbejderne. De kender målene med politikken og tør oftere tage et større ansvar, fordi de kender de rammer, de skal fylde ud. Synliggør kommunens linie over for samarbejdspartnere og udlændinge og giver et fælles grundlag at diskutere på. En lokal integrationspolitik kan blive et vigtigt styringsredskab for byrådet og de ledende embedsmænd, hvis man sørger for at: Gøre politikken konkret og udformer præcise og målbare målsætninger (Råd nr.1 og 2). Anvende tilpassede målsætninger til forskellige målgrupper målsætningerne for unge og gamle skal ikke nødvendigvis være de samme (Råd nr. 3). Prioritere målene, så man arbejder med de vigtigste områder først (Råd nr. 4). Lade politikken omfatte både nye og gamle udlændinge. Der er en del gamle indvandrere, der stadig har brug for hjælp fra kommunen; og flygtninge og indvandrere har ofte en række fælles problemer og behov (Råd nr. 5). Lade politikken omfatte alle sider af integrationsarbejdet. Der er ofte brug for en fælles og koordineret indsats i kommunen, hvilket bedst kan ske, hvis alle berørte områder er omfattet af politikken (Råd nr. 6). Placere et ansvar for gennemførelsen af politikken, så man ikke bare fortsætter som man plejer. Det kan også være en god ide at beslutte, hvordan der skal følges op på politikken, samt hvordan den skal revideres, så politikken forbliver et aktuelt og levende redskab (Råd nr. 7 og 8). Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 13

18 Organisering af integrationsarbejdet Når integrationsarbejdet skal organiseres, er det ofte en fordel, at politikere og den øverste ledelse er inddraget, dels fordi flygtninge- og indvandrerområdet ofte er et politisk følsomt område, dels fordi det er en fordel, at der kan ske en koordinering af integrationsindsatsen på et højere niveau end i de enkelte forvaltningsafdelinger (Råd nr. 9). Det er også ofte en fordel at oprette en styregruppe eksempelvis bestående af kommunaldirektøren og lederen af beskæftigelses- og socialafdelingen samt repræsentanter for de medarbejdere, der har den daglige kontakt til udlændingene (Råd nr. 10). Det er ofte en fordel at oprette en tværgående integrationsenhed, hvor medarbejdere med forskellige faglige specialer arbejder sammen om integrationsopgaven (Råd nr. 11). Det er ofte en fordel at lade sagsbehandlingen af udlændinges sager foregå i den tværgående integrationsenhed. Det er ofte en fordel at vente med at overflytte udlændingene til normalsystemet, indtil de kan tale tilstrækkeligt dansk til at kunne klare sig uden tolk. Hvis ikke kommunen har en tværgående integrationsenhed, kan det være en fordel at lade sagsbehandlingen foregå hos bestemte sagsbehandlere i normalsystemet, så erfaringen samles hos få personer. Personalepolitik omfattende etnisk ligestilling En personalepolitik omfattende etnisk ligestilling kan være et redskab i kommunens integrationsindsats. At have en sådan politik... Sætter fokus på området, så man fremover vil være opmærksom på muligheden for at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund på de kommunale arbejdspladser. Sender et signal til private virksomheder om, at kommunen selv tager etnisk ligestilling alvorligt og gerne går foran. Når man skal udforme en personalepolitik omfattende etnisk ligestilling, er det ofte en god ide, at: Gøre personalepolitikken konkret og målbar, så man kan følge op på, om man når sine målsætninger (Råd nr. 12 og 13). Lave mål med forskellige tidshorisonter (Råd nr. 14). Udarbejde en plan for gennemførelse af personalepolitikken, så man ved, hvad det er for ændringer, der skal til for at opnå etnisk ligestilling (Råd nr.15). 14 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

19 Bringe kommunens samarbejds- og ligestillingsudvalg på banen og engagere dem i diskussionerne (Råd nr. 16). Placere et ansvar for gennemførelsen af politikken, så man sikrer, at politikken bliver omsat til handling (Råd nr. 17). Handlingsplan Kommunerne skal, senest en måned efter, at de har overtaget integrationsansvaret for en udlænding, udarbejde en individuel handlingsplan for hvilke tilbud, den enkeltes introduktionsprogram skal omfatte. Kommunerne har pligt til at: Sørge for at inddrage den enkelte udlænding og tage udgangspunkt i hans eller hendes forudsætninger (Råd nr.18). Det er også ofte en god ide, at: Arbejde med foreløbige handlingsplaner, der gradvist gøres mere konkrete og målrettede. Handlingsplanerne bør indeholde konkrete aftaler for, hvad det er for mål, man skal arbejde hen imod, og hvilke midler, der skal bruges til at opnå målet (Råd nr.19). Handlingsplanerne skal således pege fremad og være andet og mere end en sagsgennemgang (Råd nr. 21). Arbejde helhedsorienteret, så familiers sager behandles samlet (Råd nr. 20). Et beredskab til behandling af traumatiserede flygtninge En del af de flygtninge, der kommer til kommunerne, bærer rundt på traumatiske oplevelser. For nogle af dem vil disse oplevelser give meget kraftige psykiske eftervirkninger, som det er nødvendigt at behandle, før personen kan komme videre i integrationsprocessen. Det er derfor en god ide, at kommunen har et beredskab til behandling af traumatiserede flygtninge. Når man arbejder med traumatiserede flygtninge, er det ofte en god ide, at: Man i det kommunale system er opmærksom på symptomerne på traumatisering (Råd nr. 22). Kommunen har kontakt til en psykolog, der har erfaring i at behandle traumatiserede flygtninge (Råd nr. 23). Anvende tolke i arbejdet med traumatiserede flygtninge, så den sproglige barriere ikke bliver et yderligere pres på disse flygtninge (Råd nr. 24). Kommunen samarbejder med andre kommuner om at opretholde et beredskab omkring traumatiserede flygtninge, da det kun er nogle af flygtningene, der får så store problemer, at de må behandles (Råd nr. 25). Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 15

20 2.2. Integrationsmedarbejderne er vigtige medspillere Det er af stor betydning for integrationsindsatsen, at den forestås af dygtige og engagerede medarbejdere. For at sikre, at de bliver ved med at være det, er det ofte en god ide, at: Uddelegere ansvar til medarbejdere og give dem metodefrihed til at udfylde de rammer, byrådet har udstukket (Råd nr. 26). Medarbejderne får lejlighed til at blive en del af et fagligt miljø ikke nødvendigvis kun i egen kommune, men eventuelt også i samarbejde med nabokommuner. Lad medarbejderne bruge hinanden til erfaringsudveksling og faglig sparring i f.eks. erfa-grupper (Råd nr. 27). Bruge uddannelse og supervision som vigtige redskaber til at støtte medarbejderne, så ildsjælene" ikke "brænder ud, og sætte ressourcer af til aktiviteterne (Råd nr. 28). Udnytte de fordele, der ligger i at arbejde tværfagligt med integrationsarbejdet og dermed inddrage forskellige fagpersoners kompetencer (Råd nr. 29). Gøre integrationsarbejdet til et attraktivt arbejdsområde give det status (Råd nr. 30) Beskæftigelsesområdet aktivering Aktivering af kontanthjælpsmodtagere er en velkendt opgave for kommunerne. Også for aktivering af udlændinge er målet, at aktiveringen skal bidrage til at få personen i ordinært arbejde og dermed blive selvforsørgende. Aktivering efter integrationsloven omfatter ofte de samme aktiviteter som den sædvanlige kommunale aktivering, men også aktiviteter af bredere og mindre erhvervsrettet karakter. Når kommunen skal tilrettelægge sin aktiveringsindsats for udlændinge, er det ofte en god ide, at: Gøre en særlig indsats for at tydeliggøre beskæftigelsesperspektivet med aktiveringens delelementer det gælder særligt med de aktiviteter, der sigter mod indlæring af bløde kvalifikationer som personlighedsudvikling, træning af samarbejdsevne m.v., da flygtninge og indvandrere ofte kan have svært ved at se beskæftigelsesperspektivet med disse aktiviteter (Råd nr. 31). Samarbejde med andre kommuner om aktiveringsindsatsen, så man har en bedre mulighed for at lave målrettede forløb, der sigter mod beskæftigelse eller uddannelse inden for en bestemt branche eller et bestemt erhverv (Råd nr. 32). 16 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

21 Bygge på udlændingenes kompetencer i aktiveringen og sørge for at lave en grundig afklaring af de enkeltes kompetencer og erfaringer (Råd nr. 33). Inddrage private virksomheder i et tæt samarbejde med kommunen, trække på kommunens jobkonsulent i integrationsarbejdet og udnytte hans eller hendes mange kontakter til lokale arbejdspladser (Råd nr. 34 og 35). Inddrage arbejdsmarkedets parter i en dialog om aktiveringens indhold og sikre sig, at de bliver aktive medspillere for integrationsindsatsen eventuelt gennem integrationsrådet, hvis parterne er repræsenteret i rådet (Råd nr. 36). Trække på det lokale foreningsliv i aktiveringen af udlændinge lad ulønnet arbejde indgå som et af aktiveringstilbuddene (Råd nr. 37). Tænke i at støtte netværksdannelsen blandt flygtninge og indvandrere, der allerede er kommet i arbejde, så de får en social forankring, der kan medvirke til at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet og støtte dem til at håndtere eventuelle problemer på arbejdspladserne (Råd nr. 38) Danskundervisning Kommunerne skal, inden en måned fra overtagelsen af ansvaret for en udlænding, tilbyde danskundervisning for voksne, som led i introduktionsprogrammet. Danskundervisningen varetages af et af landets 50 sprogcentre. Alle kommuner skal være tilknyttet et sprogcenter. Kommunerne har pligt til at tilrettelægge danskundervisningen, så den kan kombineres med aktivering, der sigter mod at udlændingene får ordinær beskæftigelse. Denne koordinering af danskundervisning og aktivering kan ske efter tre hovedmodeller: Integrerede forløb, hvor der er en tæt indbyrdes sammenhæng mellem danskundervisning og et andet undervisningstilbud. Parallelle forløb, hvor danskundervisningen finder sted sideløbende eller samtidigt med anden aktivering f.eks. danskundervisning om formiddagen og aktivering om eftermiddagen, eller danskundervisning de tre første dage i ugen og aktivering de to sidste. Modulopbyggede forløb, hvor der veksles mellem perioder med danskundervisning og perioder i aktivering f.eks. seks måneders danskundervisning og herefter tre måneders aktivering. Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 17

22 Når danskundervisningen skal koordineres med aktiveringsindsatsen, er det ofte en god ide, at: Opbygge formelle strukturer, der er ansvarlige for koordineringen f.eks. i form af udvalg bestående af medarbejdere fra både sprogcentret og den kommunale forvaltning, samt at sætte tid af til denne koordinering erfaringerne peger på, at det kan være svært at få de forskellige kulturer på sprogcentret og i den kommunale forvaltning til at arbejde sammen (Råd nr. 39 og 40). Når kommunen skal tilrettelægge sit sprogtilbud, er det ofte en god ide, at: Tilknytte tolke til sprogcentret og særligt anvende dem ved indplacering af udlændinge på forskellige sproghold. Med hjælp fra en tolk har man bedre muligheder for at finde frem til det rigtige danskhold for den enkelte udlænding (Råd nr. 41). Anvende tosprogede medarbejdere i danskundervisningen af begyndere og svage kursister, så man kan bygge videre på det sprog, udlændingene har med sig (Råd nr. 42). Fortsætte tilbuddet om danskundervisning, også når udlændingene har fået arbejde. Det er en fordel at arbejde opsøgende, så man sikrer sig, at alle, der har brug for supplerende danskundervisning, får det, og derved hjælpes til at bevare deres arbejdsmarkedstilknytning (Råd nr. 43) Boligområdet Kommunerne har pligt til at boligplacere flygtninge, og senest tre måneder efter overtagelsen af integrationsansvaret anvise en permanent bolig til flygtningene. En del kommuner arbejder ud fra en fordelingsmålsætning, når de boligplacerer flygtninge man forsøger at sikre sig, at flygtningene spredes over hele kommunens boligmasse. Det er imidlertid vigtigt at huske, at: En fordelingsmålsætning bør være begrundet i saglige argumenter frem for en gold diskussion af antallet af flygtninge og indvandrere i bestemte boligområder. Det kan f.eks. også være en fordel, at udlændingene bor samlet i sproggrupper (Råd nr. 44). Det kan være svært at gennemføre en fordelingspolitik på boligområdet, fordi udlændingene ofte selv flytter til boligområder, hvor der bor mange landsmænd. Det er derfor vigtigt, at kommunen ikke bruger for mange ressourcer på fordelingspolitikken, når man alligevel ikke har særligt gode muligheder for at styre udviklingen. Det kan derfor være en god ide at tage en lokal diskussion af, hvilken 18 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

23 boligpolitik man ønsker at følge i forhold til boligplacering af udlændinge, hvor man diskuterer ønsker og muligheder (Råd nr. 45). Når kommunerne boligplacerer flygtninge, er det vigtigt, at man gør sig umage med at finde den rigtige bolig til en flygtning første gang, da der ellers kan gå megen energi tabt med at flytte og søge at finde en mere passende bolig energi, der kunne være anvendt mere konstruktivt på integrationsprocessen (Råd nr. 46). Det kan være en fordel for kommunerne at inddrage flygtninge- og indvandrerforeninger i arbejdet med at boligplacere flygtninge. De vil ofte kunne være en ressource i boligområderne, og de vil kunne være med til at hjælpe nye flygtninge til rette. Man kan f.eks. også inddrage integrationsrådet, hvis kommunen har oprettet et sådant (Råd nr. 47). Et tæt samarbejde med boligforeninger og -selskaber vil også ofte kunne hjælpe kommunerne i deres integrationsarbejde (Råd nr. 48) Børn og unge Kommunerne løser en række opgaver i forhold til børn og unge primært i forhold til daginstitutionsområdet og skole- og uddannelsesområdet. Når kommunen skal tilrettelægge sin integrationsindsats over for børn og unge, er det ofte en god ide, at: Søge at skabe sammenhæng mellem forvaltningerne, så de enkelte politikområder kan koordineres f.eks. så der sker en koordinering af skole- og boligpolitik (Råd nr. 49). Søge at skabe sammenhæng i den enkelte families liv, så der er en sammenhæng mellem f.eks. det enkelte barns skolegang og fritidsliv og forældrenes arbejdsliv (Råd nr. 50). På daginstitutionsområdet er det ofte en god ide, at: Bruge kræfter på at introducere daginstitutionstilbuddet for nye udlændinge, så det bliver klart for dem, at det indeholder andet og mere end blot pasning (Råd nr. 51). Indtænke de tosprogede forældre i forældresamarbejdet på institutionerne. Der skal ofte anvendes andre samarbejdsformer over for tosprogede forældre (Råd nr. 52). Bruge tosprogede medarbejdere i daginstitutionerne. De kan være en stor støtte for børnene i hverdagen såvel som i forhold til samarbejdet med de tosprogede forældre (Råd nr. 53). Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 19

24 På skoleområdet er det en god ide, at: Inddrage forældrene i en dialog om, hvad det er for en skolehverdag, deres børn skal indgå i (Råd nr. 54). Bruge tosprogede lærere i forældresamarbejdet. De kan virke som kulturformidlere og som brobyggere mellem forældre og skole (Råd nr. 55). Huske, at målsætningen om, at tosprogede børn så vidt muligt skal fordeles på alle kommunens skoler, kan fylde for meget. Der kan være uheldige konsekvenser af fordelingspolitikken, som modarbejder den samlede integrationsmålsætning. Ensidig fokus på fordeling, uden opfølgning med målrettede pædagogiske tilbud, er ofte med til at forhindre, at der skabes sammenhæng mellem skole og fritid i det enkelte barns liv (Råd nr. 56). Bruge modersmålsundervisningen som en ressource, der kan støtte den øvrige undervisning (Råd nr. 57). På udskolingsområdet er det en god ide, at: Iværksætte en tidlig uddannelses- og erhvervsvejledning samt at inddrage forældrene. Tosprogede unge har ofte brug for en tidligere og mere omfattende vejledning end danske unge, og forældrene spiller en større rolle for de tosprogede unges uddannelses- og erhvervsvalg (Råd nr. 58). Etablere brobygningsforløb for tosprogede elever, hvilket giver dem lejlighed til at snuse til forskellige ungdoms- og erhvervsuddannelser (Råd nr. 59). For unge, der kommer til Danmark sent i deres skoleforløb, er det ofte en god ide, at: Etablere undervisningstilbud i ungdomsskolen. I ungdomsskolesystemet kan man lave tilbud, der fagligt er målrettet gruppen i et skolemiljø, hvor de vil møde jævnaldrende (Råd nr. 60). Sørge for at afklare de unges faglige kvalifikationer, så man er i stand til at lave et skræddersyet tilbud til de unge, der støtter dem på de punkter, hvor de er fagligt svage (Råd nr. 61). 20 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

25 2.7. Ældre 50 år og gammel? Efterhånden er der en del ældre flygtninge og indvandrere i kommunerne, som med tiden vil få behov for ydelser fra den kommunale ældreservice. Når kommunerne skal tilrettelægge deres ældretilbud, så de bliver så brede, at de kan rumme brugere med anden etnisk baggrund, er det ofte en god ide, at: Arbejde med forskellige målsætninger for de yngre ældre de voksne, der føler sig og opfører sig som ældre allerede fra års alderen og for de gamle ældre de ældre, der både af år er gamle og som af systemet opfattes som ældre (Råd nr. 62). Fortsætte med at lære ældre nyt de ofte både kan og vil gerne lære om det danske samfund. Man skal ofte blot anvende andre metoder end over for yngre mennesker (Råd nr. 63). Støtte dannelsen af netværk og oprette ældreklubber eller væresteder gerne i forbindelse med de etablerede tilbud på lokalcentre, plejehjem eller omsorgscentre (Råd nr. 64). Ansætte tosproget personale i ældresektoren og uddanne det danske personale til at kunne håndtere brugere med anden etnisk baggrund (Råd nr. 65). Gøre en indsats for at forberede de danske ældre på, at de fremover vil møde brugere i ældresektoren, der har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og dermed en meget anderledes baggrund end dem selv (Råd nr. 66). Give de ældre flygtninge og indvandrere et billede af, hvordan en ældretilværelse i Danmark kan forme sig (Råd nr. 67). Inddrage flygtninge og indvandrere i en dialog om, hvad der skal være kommunens ældretilbud til flygtninge og indvandrere (Råd nr. 68) Hvem er kommunens samarbejdspartnere? Integrationsopgaven er en opgave, der berører mange områder af kommunernes arbejde og involverer mange aktører. Kommunen har derfor ofte brug for at indgå i forskellige former for samarbejde, dels med andre kommuner, dels med øvrige aktører som f.eks. flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre frivillige foreninger. Kommunerne skal samarbejde om danskundervisningen og om en fordeling af flygtninge inden for amtsgrænserne. Herudover er der en række områder, hvor kommunerne har mulighed for at samarbejde. Kommunerne kan eksempelvis samarbejde omkring: Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 21

26 Indbyrdes samarbejde om tilbud til udlændinge i sproghomogene grupper Midlertidig boligplacering Koordinering af fælles politikker. Kommuneforeningen kan spille en vigtig rolle som igangsættere og koordinatorer for sådanne samarbejder. Det vil også ofte være oplagt, at kommunerne samarbejder med deres sprogcenter eller centerkommune om koordinering af aktivering og danskundervisning, tolkekorps m.v. Det er ofte en god ide at inddrage flygtninge- og indvandrerorganisationer i en generel dialog om kommunens integrationsindsats, hvor man ikke er bange for at tage åbne diskussioner om kommunens politik på området kommunen kan f.eks. oprette et integrationsråd. Det er også vigtigt at sætte tid af til at få samarbejdet til at fungere (Råd nr. 69 og 70). Gamle flygtninge- og indvandrerorganisationer kan udgøre en vigtig ressource i kommunens integrationsindsats. Foreningerne har et generelt kendskab til det at møde Danmark for første gang og det at gennemgå en integrationsproces. De har også et netværk af kontakter, der kan komme nye udlændinge til gavn og være med til at hjælpe dem til rette i kommunen. Flygtninge- og indvandrerforeninger kan evt. inddrages gennem integrationsrådet, hvis kommunen har oprettet et sådant (Råd nr. 71). Hvis kommunerne opretter integrationsråd, kan det være en god ide ikke at lave disse for store, hvorved en frugtbar arbejdsproces kan hæmmes (Råd nr. 72). Foreningslivet, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter er andre vigtige samarbejdspartnere for kommunen. Særligt i forhold til samarbejdet med foreningslivet er det ofte en god ide at huske, at: Foreningerne skal tænkes ind i den lokale integrationspolitik, så man har overvejet, hvilken rolle frivillige foreninger skal spille. Det er samtidig vigtigt, at kommunen giver de frivillige foreninger plads og accepterer, at de arbejder på de frivilliges præmisser det kan f.eks. være nødvendigt at acceptere en vis forskelsbehandling. Det kan være en fordel for kommunen at støtte de frivillige foreninger ved at gøre det attraktivt at arbejde i foreningerne og dermed sikre sig, at de bliver ved med at være en ressource i integrationsindsatsen (Råd nr. 73). 22 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

27 Kapitel 3: Tilrettelæggelse af det kommunale integrationsarbejde Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 23

28 24 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

29 3. Tilrettelæggelse af det kommunale integrationsarbejde Som på alle andre områder, kommunerne beskæftiger sig med, er det også på integrationsområdet nødvendigt at foretage en politisk prioritering, og man skal i kommunen vælge, hvilken linie man vil lægge for integrationsarbejdet. Med andre ord, så skal byrådet på banen. Dette kapitel indeholder en række overordnede råd til hvilken rolle, byrådet kan spille, og hvilke redskaber, man kan benytte sig af i den overordnede styring af integrationsarbejdet Hvorfor udarbejde en kommunal integrationspolitik? Kun få kommuner har, indtil nu, udarbejdet en egentlig lokal integrationspolitik, der beskriver kommunens mål for, hvad det vil sige at blive integreret i netop deres kommune, og hvad man vil gøre for at nå disse mål. Baggrunden er ofte, at der hidtil kun har været ganske få udlændinge i den enkelte kommune, som ville være omfattet af en sådan politik, og at kommunen ikke hidtil har stået for den tidlige og mest synlige del af integrationsarbejdet. Dette vil imidlertid ændre sig, efterhånden som nyankomne flygtninge bliver placeret over hele landet. Erfaringerne fra evalueringen af den hidtidige kommunale integrationsindsats viser, at der er en række fordele ved at udarbejde en egentlig integrationspolitik, både for det politiske niveau, for kommunens medarbejdere, for kommunens samarbejdspartnere og for udlændingene selv. Fire gode argumenter for at udarbejde en kommunal integrationspolitik 1. En politik gør det nødvendigt at tænke konkret 2. En politik fremmer langsigtede løsninger 3. En politik giver medarbejderne klare retningslinier og dermed friere rammer 4. En politik synliggør kommunens linie over for samarbejdspartnere og udlændinge. At udforme en politik tvinger en til at tænke konkret Udformningen af en lokal integrationspolitik kræver, at man i byrådet forholder sig til, hvad det er, man vil med de nye borgere, samt hvem der skal spille hvilken rolle i integrationsarbejdet. Vil man f.eks. gerne have, at de nye borgere skal bo spredt over hele kommunen? Hvis ja, kan det være nødvendigt at indgå aftaler med boligforenin- Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 25

30 ger eller -selskaber og private udlejere. Vil man gerne have, at børnene går i daginstitution, fordi forældrene skal kunne deltage i aktivering og danskundervisning og man mener, at det vil lette indskolingen? Hvis ja, kan det være nødvendigt at lave en speciel introduktion til daginstitutionsområdet for de nye borgere, at ansætte tosprogede medarbejdere, eller i en overgang at give friplads. Vil man gerne have, at de nye borgere skal kunne bevare og videreudvikle deres egen kultur? Hvis ja, kan det være en god ide at støtte opbygningen af en kulturforening for udlændingene, at opfordre bibliotekerne til at have bøger, aviser og tidsskrifter på udlændingenes sprog, at opfordre oplysningsforbund til at tilbyde modersmålsundervisning til voksne m.v. En politik fremmer langsigtede løsninger At udforme en lokal integrationspolitik sætter gang i en proces, hvor man i byrådet bliver nødt til at gøre sig nogle tanker om, hvad det er, man gerne vil opnå, og hvordan man bedst når disse mål. Man bliver nødt til at blive enige om en fælles indsats og binde sig til langsigtede mål. Det sidste kan være med til at sikre, at man tør igangsætte mere langsigtede løsninger, idet man er enige om de lange linier i integrationsindsatsen. Eksempelvis kræver det et langsigtet perspektiv at satse på en tidlig og omfattende uddannelses- og erhvervsvejledning for tosprogede elever, fordi man tror på, at det vil give bedre uddannelses- og erhvervsvalg og dermed sikre, at færre unge falder ud af uddannelsessystemet eller afbryder deres uddannelser. Det samme gælder, hvis man planlægger at gøre en aktiv indsats for at få ældre fra de etniske minoriteter til at benytte sig af aktivitetstilbud for pensionister, fordi man tror på, at det vil betyde, at de senere bliver mindre plejekrævende. En politik giver medarbejderne klare retningslinier og dermed friere rammer Det er en stor fordel, også for medarbejdere i de enkelte forvaltninger, at der er udformet en politik, som man ved, at byrådet står bag. Det giver klarhed om, hvad det er for mål, man skal arbejde hen imod i integrationsarbejdet. Samtidig har det ofte den betydning, at medarbejderne føler sig mere sikre i deres arbejde og tør tage et større ansvar for at udfylde de rammer, som byrådet udstikker. Man kan dermed frigøre ressourcer, der ellers ville være blevet brugt på at søge råd og vejledning hos overordnede. En nedskreven integrationspolitik bliver på den måde også et ledelsesinstrument, og ikke kun et dokument rettet mod offentligheden. Politikken kan være med til at sikre, at de målsætninger, der er formuleret af politikere og den øverste ledelse, forplanter sig til alle medarbejdere på integrationsområdet, hvilket modvirker, at medarbejdere rundt om i forvaltningen udvikler deres egne målsætninger for deres arbejde, målsæt- 26 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne

31 ninger, der ikke altid trækker i samme retning. Medarbejderne får dermed lettere ved at trække på samme hammel, fordi målene er kendte. En politik synliggør kommunens linie over for samarbejdspartnere og udlændinge Det samme gælder i forhold til kommunens eksterne samarbejdspartnere. Ved at formulere en politik for området, bliver det også for samarbejdspartnere klart, hvilken rolle, de er tiltænkt, og hvilke mål, man fra kommunens side gerne ser, at de arbejder hen imod. Det er ikke sikkert, at alle samarbejdsparterne er enige i de målsætninger, der sættes op, eller i deres egen rolle i integrationsarbejdet, men en formuleret politik giver så at sige et bedre grundlag at være uenige på. Udformningen af en lokal integrationspolitik har ikke alene en effekt indadtil i det kommunale system. Den har også en betydning for de flygtninge og indvandrere, der er målgruppen for politikken. De bliver i højere grad klar over, hvad det er for mål, kommunen har, og hvilke krav, de vil blive stillet over for. At formulere en lokal integrationspolitik har altså positive effekter, internt i kommunens egen forvaltning og eksternt i forhold til kommunens samarbejdspartnere, lige såvel som i forhold til de flygtninge og indvandrere, der er målgruppen for integrationspolitikken Otte gode råd til udformningen af en kommunal integrationspolitik Hvis kommunen har besluttet at udforme en lokal integrationspolitik, er der en række gode råd, man kan benytte sig af: Checkliste for den lokale integrationspolitik 9 Gør politikken konkret 9 Arbejd gerne med målbare målsætninger det er med til at fokusere indsatsen 9 Arbejd med tilpassede målsætninger unge og ældre skal f.eks. ikke behandles ens 9 Prioriter målene 9 Lad politikken omfatte både nye og gamle udlændinge 9 Lad politikken omfatte alle sider af integrationsarbejdet 9 Placer et ansvar for politikkens gennemførelse 9 Beslut, hvordan og hvornår man skal følge op på og revidere politikken. Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne 27

32 Råd nr. 1: Gør politikken konkret Det kan ofte være svært at blive enige om konkrete og målbare mål i byrådet. Erfaringerne fra de kommuner, hvor man har kunnet blive enige om at vedtage en lokal integrationspolitik, peger imidlertid på, at hvis politikken skal fungere som byrådets og de ledende embedsmænds redskab til at styre integrationsindsatsen, så fungerer politikken bedst, hvis den gøres så konkret som muligt. Herved sikres, at politikken kan blive et egentligt redskab i integrationsarbejdet og ikke blot bliver et dokument, der er så generelt formuleret, at man ikke kan se, hvad der er kommunens mål, og hvilke midler, man vil bruge for at nå disse mål. Det kan være en fordel at dele integrationsindsatsen op i forskellige delområder. F.eks. i beskæftigelsesindsatsen, integrationen af børn og unge, ældreområdet m.v., og inden for hvert af disse områder bryde indsatsen yderligere ned og opstille delmål. Det kan f.eks. være en god ide at skrive, at man vil arbejde hen imod, at børn af flygtninge og indvandrere kan starte i skolen på lige fod med danske børn ved, det første år, at tilbyde friplads i kommunens daginstitutioner til børnene og ved at arbejde med omfattende sprogstimulering i daginstitutionerne, frem for at skrive, at man vil arbejde hen imod at integrere børn af flygtninge og indvandrere i folkeskolen på den bedste måde allerede fra skolestart. I den sidste formulering er det ikke let at se, hvad det er for et mål, man arbejder hen imod, da der kan være mange forskellige opfattelser af, hvad der er den bedste måde at integrere børn i skolesystemet på. Det er heller ikke muligt at se, hvilke midler, man vil bruge, for at sikre, at de blive integreret. Råd nr. 2: Arbejd gerne med målbare målsætninger Det er en god ide at arbejde med målsætninger, der er så konkret udformede, at det umiddelbart er muligt at følge op på dem, så man kan se, om man når sine mål, om man er på vej til at nå sine mål, eller om udviklingen går i den forkerte retning. Ved at formulere klare succeskriterier, har man en fælles målestok at arbejde ud fra, og man løber ikke så let ind i den blindgyde, at indsatsen på alle områder vurderes som værende lige god. 28 Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne