Rapport for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri"

Transkript

1 Rapport for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri

2 Rapportens tilblivelse Specialerapporten er et resultat af en gennemgang af specialet foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige og faglige selskaber, regionerne og Sundhedsstyrelsen (jf. bilag 1). På baggrund af specialerapporten har Sundhedsstyrelsen udarbejdet styrelsens udmelding for specialet. I henhold til Sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005) udgør udmeldingen Sundhedsstyrelsens udmøntning af kompetencen til at fremsætte krav til organisering og placering af funktioner på specialiseret niveau og anbefalinger til organisering og placering af funktioner på hovedfunktionsniveau på regionale og private sygehuse efter høring i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Specialerapporten har været drøftet og kommenteret først i Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning, der består af regionale repræsentanter med ansvar for planlægning i hver region og har til formål at sikre vurdering af de tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af specialeplanlægningen. Medlemsliste kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under specialeplanlægning. Dernæst har rapporten været drøftet og kommenteret i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om det faglige grundlag for specialeplanlægningen. Medlemsliste kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under specialeplanlægning.

3 1 Kort specialebeskrivelse 1.1 Kort specialebeskrivelse Nuværende overordnede specialebeskrivelse i specialevejledning fra 2001 Børne- og ungdomspsykiatri omfatter undersøgelse, behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme hos børn og unge. Psykiske lidelser i barnealder og ungdomsår udgør et bredt spektrum af tilstande. Børn og unge med psykiske lidelser henvises til børne- og ungdomspsykiatrien ved svære eller komplicerede tilstande. Det børne- og ungdomspsykiatriske arbejde foregår i tæt samarbejde med barnets eller den unges familie og netværk. Behandlingsmetoderne omfatter psykoterapi, miljøterapi og medicinsk behandling. Rådgivning af forældre og professionelle samarbejdspartnere udgør en væsentlig del af arbejdet i specialet Generel beskrivelse af de nuværende væsentligste opgaver i specialet (de opgaver, der fylder mest i daglig klinisk praksis) Opgaverne i børne- og ungdomspsykiatri omfatter akut og elektiv udredning og behandling. Udredning og behandling foregår for størsteparten ambulant og inddrager ofte både biologiske og psykoterapeutiske metoder i kombination med rådgivning samt koordinering med den kommunale indsats i form af sociale og undervisningsmæssige tiltag. Antalsmæssigt fylder de udviklingsbetingede lidelser med de afledte adfærdsforstyrrelser og emotionelle forstyrrelser meget. Mindre grupper såsom spiseforstyrrelser, psykotiske tilstande og angst- og tvangstilstande kræver mange ressourcer på grund kompleksitet i tilstand og behandling. Organiseringen af specialet udfordres i disse år af et stigende antal unge med behov for akut og intensiv behandling samt et stadigt voksende antal henvisninger. Som hovedregel skal børn og unge med psykiske lidelser henvises til børne- og ungdomspsykiatrien når de er alvorligt syge eller den samlede problemstilling er for indviklet til at barnet/den unge kan få tilstrækkelig hjælp hos den praktiserende læge eller i kommunen. Principielt bør der altid henvises til børne- og ungdomspsykiatrien når der er mistanke om eller påvist psykoser, svære affektive lidelser, tvangstilstande, anorexia nervosa eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Desuden skal der henvises når børn og unge foretager alvorlige selvmordsforsøg samt når der påtænkes behandling med psykofarmaka. Målgruppen for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale er patienter som har svær subjektiv forpinthed, alvorlige adfærdsforstyrrelser eller svære symptomer på: psykiske lidelser forårsaget af misbrug, skizofreni og andre psykoser, affektive lidelser, angst- og tvangslidelser, psykisk betingede legemlige symptomer, belastnings- og tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, 1

4 psykiske lidelser hos mentalt retarderede, gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen, herunder hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser i barndommen, tilknytningsforstyrrelser og Tourette syndrom. Spædbarnspsykiatri 2

5 2 Særlige udfordringer og udviklingstendenser 2.1 Udviklingen de næste 5-10 år herunder forventet udvikling i specialets funktioner og nye opgaver Med loven om udrednings- og behandlingsret forestår der betydelige opgaver for specialet med rekruttering og videreuddannelse af nyt personale. Dette vil mange steder betyde intern omstrukturering af faglige arbejdsgange og bygningsmæssige tilpasninger. De meget lange ventelister, især på børneområdet, skal afvikles, og samtidigt forventes en stigning i henvisninger op til 1,5-2 % af børne- og ungepopulationen mod 0,9 % i Den øgede henvisningsfrekvens kan få betydning for henvisningsmønstret idet patientgrupper som i dag har et utilstrækkeligt behandlingstilbud fremover vil søge til børne- og ungdomspsykiatrien. Dette kan f.eks. være tilfældet ved moderate stemningsforstyrrelser, angst og tvangstilstande. I forbindelses med gennemførelsen af kommunalreformen har kommunerne været under øget pres, hvilket har bevirket at PPR og socialforvaltningerne har haft svært ved at klare de kommunale undersøgelses- og støtteforanstaltninger til udsatte børn og unge. Som konsekvens af dette har kommunerne henvist flere børn og unge med sociale problemer i kombination med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Et stigende antal børn og unge med opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet (ADHD) henvises allerede nu, og patienterne sættes hyppigere end tidligere i medikamentel behandling. Da denne behandling følges over mange år, stiger antallet af patienter, som løbende er i behandling. Mange steder er der oprettet særlige ADHD-klinikker, der kan varetage medikamentel behandling, følge barnets udvikling og følge op på medfølgende problemer. Selvskadende adfærd og selvmordsforsøg er et stigende problem, såvel blandt børn som unge. Der ses en tendens til, at stadig flere patienter henvises med ønske om akut indsats. Det er kun et mindretal af disse børn og unge der har behov for en specialiseret psykiatrisk udredning og behandling. Langt overvejende er der tale om belastningsreaktioner på baggrund af sociale og familiære problemer. Enkelte steder i landet er der oprettet centre der specielt varetager forebyggelse af selvmordsadfærd blandt børn og unge. Organisering og sektorforankring er forskellig, men typisk er der tale om et udstrakt kommunalt og sundhedsfagligt samarbejde. Med indførelse af den udvidede ret til undersøgelse og behandling vil patienter og samarbejdsparter fremover forvente, at specialet kan iværksætte den relevante behandling, når der behov for dette. Børne- og ungdomspsykiatrien lægger vægt på det psykoterapeutiske arbejde, hvilket imidlertid er under pres fra det øgede antal henvisninger og følgende ventelister. Specialet har tilpasset sig disse udfordringer med kortere og mere problem-orienterede patientforløb. Dette har betydet, at psykoterapien midlertidigt er nedprioriteret i forhold til det undersøgende og diagnosticerende arbejde. Det bliver derfor nødvendigt at opruste det psykoterapeutiske arbejde for at kunne tilbyde tilstrækkelig differentieret behandling samt uddannelse af børne- og ungdomspsykiatere og andet terapeutisk arbejdende personale. 3

6 2.1.1 Opgaveflytning/glidning Set i lyset af den stigende efterspørgsel efter børne- og ungdomspsykiatriske ydelser, den udvidede ret til udredning og behandling indenfor 2 måneder, den forventede kommende kapacitetsudvidelse, den øgede specialisering samt det ikke ubetydelige antal ubesatte speciallægestillinger skærpes kravene til optimering af udrednings- og behandlingsforløbene, herunder at forløbene tilrettelægges effektivt og på et så lavt omkostningsniveau som muligt. I praksis vil det betyde, at børneog ungdomspsykiatrien i de kommende år vil fokusere endnu mere på såvel intern som ekstern opgaveflytning. Der forventes dels en vis flytning af opgaver til de praktiserende læger og kommunerne og dels øget fokus på intern opgaveflytning mellem faggrupper, f.eks. fra læger til psykologer og specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Begge faggrupper vil under speciallægelig supervision kunne varetage udvidede opgaver i alle faser af børne- og ungdomspsykiatriske patientforløb for veldefinerede patientgrupper herunder visitation, vurdering og behandling. Opgaveafgrænsning/glidning mellem hovedfunktion og specialfunktioner I hovedfunktionerne skal der som minimum tilbydes ambulant udredning og behandling af de almindeligste lidelser. Regionernes størrelse åbner mulighed for at særligt ressourcekrævende tilstande kan tilbydes behandling ved regionale enheder. Med regionsdannelsen forventes endvidere at mange specialiserede funktioner kan varetages i regionerne og kun et mindre antal patientgrupper skal undersøges og behandles på højtspecialiserede funktioner. Opgaveafgrænsning/glidning mellem hovedfunktion og primær sektor Opgavefordelingen mellem hovedfunktion, kommuner og primærsektoren vil i de kommende år blive underkastet en gennemgribende afklaring. De kommunale og de regionale behandlingstilbud bør være beskrevet og afstemt i forhold til hinanden således behandlingsopgaver entydigt er placeret. Dette forventes at ske bl.a. i forbindelse med sundhedsaftalerne. De praktiserende lægers indsats vedrørende børn og unge med psykiske lidelser vil ligeledes blive drøftet i de regionale samarbejdsfora. En øget præhospital indsats og shared care forventes også indenfor børne- og ungdomspsykiatrien i de kommende år Sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb sikres gennem kontaktpersonordninger og behandlingsplaner. Koordineringen og samarbejdet mellem region og kommune er beskrevet i sundhedsaftalerne. Andre potentielt vanskellige overgange i typiske patientforløb er: Overflytninger mellem somatisk afdeling og børne- og ungdomspsykiatrien. Overgange mellem specialiseret funktion og hovedfunktion. Overgang fra ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri 4

7 3 Specialets nuværende funktioner, organisering og samarbejde med andre specialer 3.1 Nuværende funktioner og organisering i sygehusvæsenet Basisniveau I forbindelse med strukturreformen er specialets hospitalsafdelinger organiseret i de fem regioner og med følgende fordeling: Region Nord Ålborg Region Midt To afdelinger: Børnepsykiatrisk afdeling og Ungdomspsykiatrisk afdeling. Begge regionsdækkende og med kliniske afsnit i både Herning, Viborg og Århus Region Syd Augustenborg, Esbjerg, Kolding, Odense Region Sjælland Én afdeling med kliniske afsnit i Holbæk, Næstved og Roskilde Region Hovedstaden Bispebjerg (inkl. Bornholm), Glostrup, Hillerød Alle afdelinger varetager børne- og ungdomspsykiatrisk basisfunktion indenfor deres optageområde. Basisfunktionen omfatter børne- og ungdomspsykiatrisk ambulant tilbud og døgnafsnit for unge. Der er varierende grader af faglig specialisering afhængigt af de lokale forhold. Hovedfunktionerne varetager i varierende grad konsulentopgaver i forhold til øvrige hospitalsafdelinger og det sociale område. Kapacitet og aktivitet fremgår af de årlige statusnotater fra Sundhedsstyrelsens opfølgningsgruppe vedrørende børne- og ungdomspsykiatri. I 2007 blev der henvist børn og unge. Antallet af henvisninger er fortsat stigende, men væksten var dog afdæmpet i Ventetiden til undersøgelse og behandling for børn og unge med psykiatrisk diagnose har været støt stigende over det seneste årti. Pr. 31. december 2007 ventede børn og unge. I forhold til året før en stigning på knap 10 %. I 2007 blev der registreret udskrivninger og afsluttede ambulante kontakter. Antallet af sengepladser og indlæggelser på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er steget langsomt i de seneste 10 år. Der ses desuden et stigende antal akutte indlæggelser af børn og unge. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger varetager dog fortsat kun ca. 1/3 af indlæggelserne af 0-18 årige med psykiatrisk diagnose. Samlet tyder dette på, at den akutte kapacitet på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fortsat ikke er tilstrækkelig. Forekomsten for de enkelte sygdomsgrupper kan i et vist omfang beregnes ud fra oplysningerne i den kliniske kvalitetsdatabase BupBase. Der er tale om de patienter der har været gennem et undersøgelses- og/eller behandlingsforløb og er indberettet til databasen. I det følgende er anvendt procent af undersøgte og behandlede i 2006 og 2007 (i alt ca patienter). 5

8 Skizofreni og andre psykotiske tilstande (3,9 %) I denne gruppe er skizofreni den alvorligste forstyrrelse. Skizofreni kan debutere i barnealderen, men viser sig oftest i ungdomsårene. Der er en tendens til at de psykotiske tilstande starter i tiltagende yngre aldersgrupper. Udover at dette optager stigende ressourcer forøges også behovet for og efterspørgslen efter den akutte indsats. De psykotiske tilstande kræver en veltilrettelagt udredning psykiatrisk, somatisk og neuropsykologisk. Behandlingen er medikamentel i kombination med tilpasset psykoterapi, miljøterapi og psykoedukation. Dette sammen med nøje tilrettelagt rehabilitering har stor betydning for det gode forløb. Affektive lidelser (7,3 %) Et stigende antal mennesker omfattende også børn og unge diagnosticeres og behandles for depressive lidelser. Tendensen er at de sværeste former inkl. den maniodepressive lidelse optræder i stadigt yngre aldersgrupper. Behandlingen er psykoterapi, medikamentel behandling og psykoedukation. Tvangslidelser, angst og emotionelle forstyrrelser knyttet til barndom (9,5 %) I denne gruppe er obsessiv kompulsiv lidelse én af de alvorligste og ofte en invaliderende tilstand. Behandlingsmæssigt har patienterne gavn af især kognitiv psykoterapeutisk behandling. De sværeste tilfælde behandles også med psykofarmaka. Angst og emotionelle forstyrrelser er meget hyppige hos børn og unge, men kun de alvorligste bør henvises til specialiseret behandling. Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer (15,5 %) Et stigende antal børn og unge med sociale problemer i kombination med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, selvskadende adfærd og selvmordsforsøg henvises og ofte med ønske om akut indsats. Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (7,1 %) I denne gruppe er anorexia nervosa den mest ressource krævende. Behandlingen er typisk langvarig med monitorering af den fysiske tilstand, psykoterapi og undertiden medikamentel behandling samt døgnindlæggelse for de sværeste tilfælde. I enkelte tilfælde må behandlingen foregå med tvang i henhold til Lov om tvang i psykiatrien. Forstyrrelser og forandringer af personlighed (2,6 %) Gruppen indeholder tilstande med dybtliggende forstyrrelser i personligheden og omfatter bl.a. patienter med emotionel instabilitet, tendens til modsætningsfyldte, stærkt svingende emotionelle reaktioner og relationer til andre samt destruktive og selvdestruktive handlemønstre. Lidelserne viser sig særligt i ungdomsårene og kun en mindre del får diagnosen som aktionsdiagnose. De sværeste tilstande kræver indlæggelse. Behandlingen er langvarig ofte i form af psykoterapi og periodevis medikamentel behandling samt socialpædagogisk efterbehandling. Autismespektrum lidelser (16,0 %). Indenfor denne gruppe er infantil autisme, den mest kendte og én af de hyppigst forekommende. Hovedparten af patienterne er mentalt retarderede. Der er ingen specifik behandling. De ledsagende hyppigt forekommende psykiatriske lidelser behandles efter deres karakter. Den kompenserende udviklingsstøtte i form af undervisningstilbud, socialpædagogik og sociale tiltag foregår i den kommunale sektor. ADHD (19,1%).ADHD er den hyppigste aktionsdiagnose Behandlingsmæssigt kan langt de fleste børn profitere af medikamentel behandling - ofte gennem flere år - kombineret med rådgivning og vejledning.. Adfærdsforstyrrelser uden ADHD (4,5%) De generelle adfærdsforstyrrelser er karakteriseret ved en stor social komponent og børnene behandles ofte i samarbejde med kommunerne. 6

9 Tilknytningsforstyrrelser (3,3 %) Tilknytningsforstyrrelser er ofte meget alvorlige forstyrrelser med en dårlig prognose. Patienterne har ofte brug for en langvarig social indsats. Andre diagnoser (11,3 %) Under disse diagnoser er der følgende vigtige grupper: Misbrugsrelaterede tilstande: Antallet af børn og unge med misbrugsrelaterede psykiske lidelser har været stigende gennem de senere år. Der ses en tendens til tidligere debutalder og stigende misbrug af hårde psykoaktive stoffer med øget psykiatrisk morbiditet til følge. Størstedelen af unge med retslige foranstaltninger har et misbrug. Mental retardering Børn og unge med mental retardering har oftere psykiatriske lidelser end normalbefolkningen. Oftest er der tale om former for autisme, men alle psykiske lidelser forekommer med forøget hyppighed. I registreringen opføres diagnoserne oftest under de respektive aktionsdiagnoser. Der er enkelte steder oprettet specialteams til udredning og behandling af denne patientgruppe. Spædbarnspsykiatri Gravide mødre med psykiske lidelser og spædbørn med tidligt debuterende psykiske symptomer udgør en særlig gruppe, hvor der samarbejdes med psykiatriske afdelinger og svangreambulatorier med henblik på tidlig opsporing samt psykiatrisk og social indsats. Elektive funktioner Den børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse indeholder en række forskellige elementer, som i forskellige kombinationer indgår i den specifikke undersøgelse. Forskellige faggrupper indgår med udgangspunkt i specialets overordnede tværfaglige tilgang. Den generelle børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelse omfatter: anamneseoptagelse, indhentning af oplysninger, klinisk vurdering og standardiserede undersøgelser (screeninger, diagnostiske interviews) Dertil kommer en række supplerende undersøgelser: familiesamtaler, observation af patienten, somatisk undersøgelse, laboratorieundersøgelser, legeobservation, psykologisk undersøgelse, neurofysiologisk og -radiologisk undersøgelse, fysioterapeutisk undersøgelse, talepædagogisk undersøgelse, socialfaglig vurdering, diætetisk undersøgelse og skolefaglig observation Undersøgelserne vurderes ved tværfaglige konferencer, hvor resultaterne drøftes med henblik på at stille én eller flere diagnoser. Udover den psykiatriske hoveddiagnose anvendes ofte en multiaksial diagnostik ved anvendelsen af WHO s multiaksiale princip med følgende seks akser: psykiatrisk syndrom, specifik udviklingsforstyrrelse, mental retardering, somatiske diagnoser, psykosociale forhold og globalt funktionsniveau. Overordnet omfatter behandlingstiltagene i børne- og ungdomspsykiatrien følgende hovedelementer: rådgivning og vejledning, psykoedukation, psykoterapi, psykofarmakologisk behandling, miljøterapi, fysio- og kropsterapi, diætetisk rådgivning, ADL-træning, musikterapi, billedterapi og talepædagogisk behandling. Samarbejde med andre afdelinger og specialer Alle afdelinger med basisfunktion varetager tilsynsopgaver. Antallet af tilsyn har på landsplan været stigende. Tolv afdelinger har konsulentforpligtelser overfor andre hospitalsafdelinger. Specialet har udviklet et velfungerende liaisonsamarbejde med primært de pædiatriske afdelinger. Samarbejdet indebærer aftaler 7

10 om fast kontakt mellem specialerne i form af fælles konferencer, undervisnings- og supervisionsmøder, som er uafhængige af enkeltsager. Behandlingen af børn og unge med neuropsykiatriske sygdomme, herunder Tourette syndrom og ADHD, varetages ligeledes af speciallæger i pædiatri. Der er ingen eksakt afgrænsning mellem de to specialers ansvar og kompetencer, men forventningen er, at undersøgelse og behandling af tilstande med kompleks symptomatologi er en børne- og ungdomspsykiatrisk specialistopgave. Akutte funktioner Mens den børne- og ungdomspsykiatriske aktivitet for langt hovedparten udgøres af elektive ambulante forløb, er der i takt med specialets udbygning på flere afdelinger skabt mulighed for akut ambulant funktion. Enkelte afdelinger har tillige akutte stationære tilbud. Tvang i børne- og ungdomspsykiatrien I de senere år har børne- og ungdomspsykiatrien i nogen grad hjemtaget patienter fra voksenpsykiatrien. Der har således været flere akutte indlæggelser og indlæggelser i lukket eller skærmet regi. Dette har medført en øget anvendelse af tvangsforanstaltninger ifølge Lov om tvang i psykiatrien overfor børn og unge. Udviklingen følges i Sundhedsstyrelsens følgegruppe for børne- og ungdomspsykiatri Lands- og landsdelsniveau (herunder udlandsfunktioner, center-satellitaftaler og udviklingsfunktioner) Antal nuværende afdelinger på lands- og landdelsniveau Fire hospitaler har Lands- og landsdelsfunktioner: Århus Universitetshospital (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital), H:S (Bispebjerg Hospital), Odense Universitetshospital (Det Børne- og ungdomspsykiatriske Hus) og Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Glostrup). Overordnede sygdomsgrupper (incidens/prævalens og aktivitet) Landsdelsniveauet omfatter svære og/eller komplicerede tilstande, der kræver særlig erfaring eller samarbejde med andre funktioner, f.eks. pædiatriske eller intern medicinske afdelinger, eller hvor der er behov for avanceret neurobiologisk undersøgelsesteknik, neuropsykologi m.m. Følgende funktioner er for nuværende placeret i lands- landsdelsafdelinger: Svære eller komplicerede psykotiske tilstande alle fire afdelinger Svære eller komplicerede gennemgribende udviklingsforstyrrelser alle fire afdelinger Svære neuropsykiatriske lidelser alle fire afdelinger Svære eller komplicerede spiseforstyrrelser Århus, Odense, Bispebjerg Retspsykiatriske patienter under 18 år Århus (også planlagt i Østdanmark) Endvidere fremgår det af Specialeplanlægningen fra 2001 at visse andre alvorlige tilstande også bør henvises til lands- og landsdelssygehuse, f. eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande (selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud). Der foreligger ingen opgørelse af i hvor høj grad L/L-afdelingerne har været brugt og især efter regionsdannelsen er disse opgørelser vanskelige. Det er dog 8

11 indtrykket at der har været en ikke ubetydelig efterspørgsel og aktivitet især vedrørende spiseforstyrrelser og retspsykiatri. 3.2 Nuværende funktioner i primær sektor Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk sygdom hos børn og unge og har ofte en koordinerende rolle i forhold til formidling af en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Den praktiserende læge vurderer tilstedeværelsen og alvoren af symptomerne, idet tilstandens kompleksitet, sjældenhed og sværhedsgrad afgør om en henvisning til sekundær sektor er berettiget. Den praktiserende læge eller vagtlægen kan på baggrund af sin vurdering have behov for, at patienten modtages til en akut vurdering og evt. indlæggelse. Dette sker efter kontakt til den relevante børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. Akutte vurderinger er indicerede når der er tale om alvorlige sindslidelser med stor subjektiv forpinthed og undertiden med fare for personen selv eller andre. Henvisningen er begyndelsen på et udstrakt samarbejde omkring patienten. Henviser informeres om tid til første undersøgelse, konklusion på denne og forslag til videre forløb. I særligt komplekse sager, hvor patienten fortsætter i børne- og ungdomspsykiatrisk regi, afholdes der typisk et eller flere netværksmøder, hvortil den praktiserende læge inviteres. Ved afslutning af patienten sker der samtidig en formidling af behandlings- og/eller handleplan. Den praktiserende læge kan i samråd med speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri have en særlig rolle i den opfølgende medicinske behandling af patienten (shared care). Organiseringen af samarbejdet med de praktiserende læger sker med udgangspunkt i de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers geografiske optageområder. Den enkelte læge samarbejder primært med afdelingen i sit område. En del henvisninger afvises umiddelbart eller efter en enkelt vurderende samtale. Ifølge BupBasens årsrapport afvistes eller omvisiteredes i perioden ca. 23 % af henvisningerne. Der er typisk tale om tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke har gennemgået en tilstrækkelig udredning i primærsektoren. En anden ofte forekommende problemstilling er, at patientens funktion er stærkt påvirket af sociale problemer. I den forbindelse har såvel den praktiserende læge såvel som den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling jvf. Lov om social service en skærpet pligt til at underrette kommunen om barnets eller den unges behov for særlig støtte. Endelig kan der være tale om lettere psykiske vanskeligheder der kan afhjælpes ved en indsats i det primære system. Den praktiserende læge tilbydes rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med afvisning eller omvisitering af henvisninger. Den praktiserende læge er medansvarlig for at undersøge, hvorvidt der i familier med sindslidende er børn der kan have behov for særlig støtte Speciallægepraksis Specialerelevante opgaver, som løses i speciallægepraksis - herunder aftalt specifik fordeling mellem speciallægepraksis og sygehusvæsen Sværhedsgraden af tilstanden i kombination med behovet for tværfaglig indsats afgør hvor patienten behandles. Når behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i hospitalet, kan der tilbydes observation af en række faggrupper (læge, sygeplejersker, psykologer og andre). Samtidig kan hospitalet i højere grad end de 9

12 praktiserende speciallæger samarbejde med patientens netværk i bred forstand, dvs. med socialforvaltning, behandlingsinstitutioner m. fl.. Øvrige problemer og vanskeligheder kan varetages i de primære led herunder praktiserende børne- og ungdomspsykiatere. Der er 17 praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri med ydernummer. De havde i 2006 ca nye patienter (incidens) og løbende ca patienter i behandling (prævalens). Der er ikke aftalt nogen specifik fordeling Kommunale opgaver fx rehabilitering Specialerelevante opgaver som løses i kommunalt regi: Børn og unge med psykiske vanskeligheder kan få hjælp fra forskellige instanser: de Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger (PPR), skolesundhedsplejen, skolevejledere, praktiserende læger og speciallæger, praktiserende psykologer, samt i kommunernes socialforvaltning herunder børne- og ungerådgivninger og familierådgivninger. Sekundært kan de børne- og ungdomspsykiatriske, de pædiatriske og voksenpsykiatriske afdelinger inddrages.. Samarbejde med kommunale sundheds- og plejetilbud: Børne- og ungdomspsykiatrien har et tæt og intensivt samarbejde med socialforvaltninger og Pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR). En væsentlig del af henvisningerne kommer fra disse instanser. Man indhenter supplerende oplysninger og vurderinger herfra, og man samarbejder løbende på netværksmøder. Afgrænsningen mellem den kommunale indsats og børne- og ungdomspsykiatriens behandlingsindsats og ikke mindst samspillet mellem sektorerne er udredt i flere offentlige publikationer, arbejdsgrupper og fælles projekter gennem de seneste år. Der peges især på behovet for at formalisere samarbejdet på ledelsesplan, at opstille samarbejdsaftaler samt at bygge bro mellem de forskellige kulturer i henholdsvis den kommunale verden og den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Efter kommunalreformen har regionerne indgået sundhedsaftaler med de enkelte kommuner. I sundhedsaftalerne beskrives samarbejdet mellem den regionale børne- og ungdomspsykiatri og den kommunale inddragelse i forebyggelse, udredning og opfølgende støtte/behandling i forhold til børn og unge med psykiske lidelser. Det kan være forhold vedr. overgangene mellem kommunen og den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling (f.eks. vedrørende de oplysninger som skal være tilvejebragt ved henvisningen, herunder formålet med henvisningen, hvilke foranstaltninger, der evt. er overvejet, resume af relevante oplysninger, tidligere undersøgelser, hidtidige indsatser og effekten heraf, patientens symptomer og problemstillinger, familiens og patientens holdning til henvisningen, aftaler truffet med familien samt relevante praktiske oplysninger, informeret samtykke mm.). samarbejdet mellem kommunen og afdelingen under patientens ophold på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling, overgangen efter afsluttet udredning og behandling (f.eks. vedrørende de oplysninger som den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling skal sende til kommunen i forbindelse med afslutning, herunder redegørelse for relevante undersøgelsesresultater, diagnose forklaret på dansk, beskrivelse 10

13 af patientens ressourcer og støttebehov, et realistisk skøn over, hvilken effekt støtten forventes at give og vurdering af, hvad der vil ske, hvis støtten ikke etableres, navne på kontaktpersoner, der kan kontaktes ved behov for nærmere drøftelse, familiens og patientens holdning til afdelingens beskrivelse og råd). den kommunale opfølgning på de lægefaglige anbefalinger fra den børneog ungdomspsykiatriske afdeling vedr. støtteforanstaltninger/behandling til barnet/den unge/familien herunder f. eks. tilbagemelding til den børneog ungdomspsykiatriske afdeling om iværksættelsen af de konkrete støtteforanstaltninger, som kommunen beslutter sig for. Erfaringsmæssigt er det svært at skabe sammenhæng for den enkelte familie, der har kontakt først med sygehusvæsenet og senere med det sociale system. Det er vigtigt, at der tidligt i et forløb foretages overvejelser om behovet for foranstaltninger efter forløbet og at der hurtigt etableres kontakt med de relevante instanser. I det sociale system er efterbehandlingen ofte langvarig, og antallet af specialiserede tilbud er begrænsede. Ventetiden på en velegnet behandlingsplads kan derfor være lang. Også i undervisningssektoren er det svært med kort varsel at etablere specialiseret undervisning. Der kan derfor typisk blive tale om en ventetid på de anbefalede foranstaltninger. Manglende kapacitet til nødvendige opfølgende foranstaltninger kan medføre, at der indlægges og undersøges færre børn og unge på afdelingerne. Alternativt bliver nogle patienter afsluttet til midlertidige foranstaltninger, som ikke lever op til børnenes behov. Disse situationer forekommer regelmæssigt og dilemmaet håndteres forskelligt. Nogle afdelinger afslutter patienterne. Andre vurderer den enkelte sag og forlænger forløbene i kortere eller længere tid. Almindeligvis vil de opfølgende foranstaltninger foregå med patientens og familiens samtykke. Der lægges stor vægt på at opnå en fælles forståelse og accept af det videre forløb. Der er imidlertid i henhold til serviceloven mulighed for anbringelse af et barn eller ung uden for hjemmet uden samtykke, når betingelserne herfor er opfyldt. 11

14 4 Personale 4.1 Beskrivelse af faggrupper (læger, sygeplejersker osv.) involveret i specialets arbejdsopgaver Arbejdsformen i børne- og ungdomspsykiatrien er tværfaglig og involverer både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, læger i videreuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger. Det overordnede ansvar for undersøgelse og behandling er placeret hos overlægen. Hver faggruppe bidrager til den samlede kvalitet i opgaveløsningen med hver deres specifikke kompetencer. Antal normerede stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien var pr : Læger 235; Psykologer 174; Socialrådgivere 64; Sygeplejersker 422; Pædagoger 188; Andet personale 393 omfattende sekretærer, fysio- og ergoterapeuter, diætister og SOSU. Læger: Per var der i Danmark 134 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Der er tale om herboende speciallæger under 70 år. Tallet dækker både erhvervsaktive/ikke erhvervsaktive og hospitalsansatte/praktiserende samt privatpraktiserende speciallæger. Antallet af normerede speciallægestillinger i sygehusvæsenet i perioden er steget med gennemsnitligt 6,8 % pr. år. Derudover er der i de ungdomspsykiatriske afsnit ansat speciallæger i voksenpsykiatri. Psykiatriske sygeplejersker og pædagoger: De miljøterapeutiske funktioner i dag- og døgnafsnit varetages hovedsageligt af sygeplejersker, pædagoger og SOSU. Omkring 50 % af personalet i afsnittene er sygeplejersker og en del af disse har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Der specialuddannes sygeplejersker årligt, men uddannelsen dækker både børneog ungdoms- og voksenpsykiatri. Derudover har personalet mulighed for efteruddannelse i form af diplomuddannelser. I de ambulante funktioner er der ansat sygeplejersker og pædagoger, som varetager en række selvstændige og delegerede opgaver. Psykologer: De relevante specialistuddannelser for psykologer ansat i børne- og ungdomspsykiatri er (børne)neuropsykologi, børnepsykologi og psykoterapi. Psykologer kan varetage en række opgaver, der kan supplere den til rådighed værende mængde lægelige arbejdskraft. Opgaverne uddelegeres af overlægen, som har det overordnede ansvar. 4.2 Særlige udfordringer vedr. uddannelse af personale (læger, sygeplejersker osv.) indenfor specialet Kvaliteten af den børne- og ungdomspsykiatriske indsats beror på personalets særlige fagkundskab og kun i meget begrænset omfang på tilstedeværelse af apparatur. Udvikling og vedligeholdelse af personalets kvalifikationer bl.a. ved uddannelse og supervision er således centralt for kvaliteten. Dette stiller store krav til efter- og videreuddannelse samt supervision af alle faggrupper. Der findes en række tilbud om fagspecifikke efteruddannelser til de forskellige faggrupper. Implementeringen af den nye speciallæge uddannelse har skærpet fokus på uddannelse af yngre læger i den kliniske hverdag. 12

15 4.3 Rekruttering og fastholdelse (herunder særlige problemer, beskrivelse af den nuværende personalesituation og evt. prognoser) Manglen på speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har været i fokus i flere år. Der har været en øgning i antal af hoveduddannelsesforløb hvilket giver forventning om en stigning i antallet af speciallæger efter Sundhedsstyrelsen har endvidere anbefalet yderligere udvidelse fra 15 til 20 forløb om året i dimensioneringsplanen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har i forbindelse med dimensioneringsplanen vurderet at det fremtidige behov vil være større end stigningstakten på 6.8 % pr. år i perioden Baggrunden er aktuelle ventelister, en forventning om øget henvisningsfrekvens samt at andre specialer (især pædiatri og psykiatri) behandler patienter, der burde henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. Udvidelsen af hoveduddannelsesforløbene vil øge antallet af speciallæger ud over det angivne i sundhedsstyrelsens lægeprognose. I perioden er 89,5 % af alle opslåede uddannelsesforløb blevet besat inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Der har været og er fortsat en positiv interesse for faget og der synes at være gode rekrutteringsmuligheder til specialet. En klarere lægelig profil i specialet, et øget antal læger i specialet samt mulighederne for personlig udvikling, forskning og lav vagtbelastning skønnes at være baggrunden for den positive rekrutteringssituation. Man må forvente et antal speciallæger overgår til den private sektor ved indførelse af den udvidede udrednings- og behandlingsret. 13

16 5 Forskning 5.1 Forskningsområder Den væsentligste forskning inden for børne- og ungdomspsykiatrien omhandler følgende områder: epidemiologisk forskning standardisering samt validering af diagnostiske instrumenter, herunder såvel diagnostiske interview som spørgeskemaer klinisk forskning såvel i form af behandlingsforskning og fænomenologisk forskning (beskrivelse af psykopatologi, komorbiditet mv.) forløbsundersøgelser. Endvidere foregår mere grundforskningsprægede projekter som især beskæftiger sig med årsagssammenhænge, herunder genetiske studier, studier som anvender nyere brain imaging-teknikker (PET-skanning, MR-skanning, EEG mv.) samt neuropsykologisk forskning. Eksempler på Epidemiologisk forskning: Fra Glostrup udgår en befolkningsbaseret undersøgelse af udviklingen af psykopatologi fra spæd- og småbarnsalderen. Follow up ved 5-7 år omfatter autisme spektrum tilstande, ADHD, spiseforstyrrelser og funktionelle fysiske symptomer. Parallelprojekter omfatter screening og intervention i de første leveår. Planlagt 10 års follow-up omfatter desuden skizofreni prædiktorer samt biologiske og psykosociale risikomekanismer ved såvel psykiatrisk som somatiske sygdom. Fra Århus udgår undersøgelser, især med henblik ADHD og Tourette s syndrom, her undersøges såvel forekomst som mulige årsagsmæssige sammenhænge og risikofaktorer. Med udgangspunkt i Århus er konstrueret samt valideret en ratingscale Fra Odense udgår en række projekter vedrørende standardisering og validering af ratingscales. Desuden epidemiologiske studier af psykisk sygelighed blandt skolebørn. Forskningen fokuserer bl.a. på ADHD, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser og autismespektrum forstyrrelser. Der pågår flere tvillingeregisterstudier. Endelig er der i flere afdelinger i landet afprøvet instrumenter til belysning af autisme, depression, OCD og angst. Eksempler på klinisk forskning Fra Århus udgår flere kliniske undersøgelser (klinisk beskrivelse, forløbsundersøgelser) af OCD, ADHD, autisme og spiseforstyrrelser. Flere af landets BUP afdelinger er involveret i det landsdækkende OPUS-projekt (opsporing og beskrivelse af tidlig forekomst af skizofreni hos unge). Fra Bispebjerg udgår flere projekter vedrørende omhandlende kliniske, neurobiologiske og psykologiske aspekter ved skizofreni hos unge. Fra Glostrup udgår en række kliniske projekter vedrørende præsentation og nosologi ved psykiske forstyrrelser spæde og småbørn, herunder infantile spiseforstyrrelser. Endvidere internationalt klinisk multicenter projekt vedrørende mor-barn relationsforstyrrelser 14

17 Eksempler på behandlingsforskning Multicenterprojekt vedrørende psykoterapeutisk og medikamentel behandling af OCD (med udgangspunkt i Århus, inddragende andre nordiske lande). Bispebjerg planlægger et stort multicenterprojekt vedr. effekt, bivirkninger, omsætning af antipsykotika hos børn og unge med psykotiske symptomer Eksempler på grundforskningsprægede projekter Med udgangspunkt i Århus pågår genetiske (herunder molekylærgenetiske) studier af såvel OCD som autisme. Med anvendelse af Tvillingeregistret er der lavet undersøgelser på OCD og Asperger syndrom (i hhv. Århus og Odense). Med udgangspunkt i Bispebjerg er der lavet flere brain- imaging studier af unge med psykoser. Med udgangspunkt i afdelingen i Ålborg, Århus samt Bispebjerg pågår studier vedr. neuropsykologiske aspekter af spiseforstyrrelser, ADHD og psykoser. 5.2 Forskningsaktiviteten Generelt har der været en mærkbar øgning af forskningsaktiviteten inden for faget de seneste ca. 10 år. I 2005 udgav de daværende amter en oversigt over forskningsaktiviteten i bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien, som viste en markant stigende tendens. Denne tendens er fortsat i 2006 og 2007, især centreret om universitetsafdelingerne i Århus, Odense samt Glostrup og Bispebjerg. Der er aktuelt 2 kliniske professorater i børne- og ungdomspsykiatri i Danmark: 1 ved Aarhus Universitet (1998) og 1 ved Syddansk Universitet (2006). Det kliniske professorat ved Københavns Universitet har stået ubesat siden I perioden er der forsvaret 1 doktorafhandling og 6 Ph.D afhandlinger. 5.3 Særlige udviklingsområder for forskningen Behandlingsforskning bør prioriteres højt: Kravet om evidens nødvendiggør, at øget viden om hvilke interventioner der virker på hvilke områder. Behandlingsforskning inden for såvel psykofarmakologisk, psykoterapeutisk som psykosocial/pædagogisk intervention er derfor ønsket. Behovet for forskning indenfor det sygeplejefaglige område og miljøterapi er voksende og relevant. Forskningen inden for neuropsykiatrien bør styrkes, mht molekylærgenetiske studier og forskning baseret på brain imaging. Epidemiologisk kortlægning af årsagfaktorer og forløbet af psykisk sygelighed i barndommen er afgørende for det videnskabelige grundlag for forebyggelse og tidlig intervention. Multicenter studier bør tilstræbes, både for at opnå større studiepopulationer og for at sikre et generelt løft for den børne- og ungdomspsykiatriske forskning i Danmark. Rekrutteringen af yngre læger til forskningen er vigtig og det forventes, at udvikling og implementering af forskningsmodulet i hoveduddannelsesforløbet vil virke motiverende for yderligere forskning efter endt hoveduddannelsesforløb. Samtidigt er det afgørende at mere erfarne forskere tilbydes bedre muligheder for 15

18 at kombinere klinisk arbejde og forskning, evt. i form af kombinationsstillinger (post-doc.stillinger mv.). Endvidere er det vigtigt at de øvrige medarbejdergrupper i børne- og ungdomspsykiatrien inddrages i forskning og at forskningsmiljøerne stimulerer til forskning i de respektive fagområder. 16

19 6 Kvalitetsudvikling 6.1 Generel beskrivelse af specialets arbejde med kvalitetsudvikling/sikring Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring en naturlig del af den kliniske hverdag og uløseligt knyttet til forskning og udvikling. Specialets læger er særligt forpligtede til at holde sig opdaterede om udviklingen indenfor de faglige områder og tillige ansvarlige for at organisationen kontinuerligt optimeres kvalitetsmæssigt. I efteråret 1998 blev der foreslået etablering af en landsdækkende kvalitetsdatabase i børne- og ungdomspsykiatrien (BupBase). Det var det første samlede tiltag vedrørende kvalitetsudvikling og -sikring i specialet. 6.2 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, retningslinier, referenceprogrammer, indikatorer mv. BupBase etablerede sig i efteråret 2003 med få generelle indikatorer. Den blev fra januar 2008 udvidet med den første sygdomsspecifikke indikator vedrørende hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD). BupBase har såvel proces- som resultatindikatorer. Der afrapporteres afdelingsspecifik målopfyldelse af en ventetids-indikator (mindre end 60 dages ventetid på undersøgelse) og to generelle resultat-indikatorer. Disse er HoNOSCA som er en skala hvor behandlerne vurderer patientens symptomer og funktion på 13 områder. GAPD som er en 10-punkts skala hvor behandleren vurderer patientens funktionshæmning som følge af den psykiatriske forstyrrelse Der er endnu ikke udviklet standarder så i første omgang sammenlignes afdelingerne indbyrdes. Samtidig udvikles og justeres specialets måleredskaber (vurderingsskalaer, spørgeskemaer og systematiske observationer). Samtidig med udfærdigelsen af et nationalt referenceprogram for ADHD er en specifik indikator (ADHD-RS) implementeret i BupBase. BupBase offentliggør årligt en rapport og arbejder med at få lagt kvartalsvise data på Internettet. Referenceprogrammet vedrørende ADHD blev færdigt i foråret Det udstikker retningslinier for udredning og behandling af denne forstyrrelse, der forekommer hos 2-3 % af børnepopulationen. Specialet følger også referenceprogrammer for skizofreni og depression med de tilpasninger der er i forhold til aldersgruppen. Alle afdelinger rapporterer til NIP vedrørende skizofreni. 6.3 Andet kvalitetsarbejde I forbindelse med akkreditering er der udarbejdet en række kvalitetsmål. 17

20 7 Fremtidig organisering af og krav til specialet 7.1 Den fremtidige specialebeskrivelse Børne- og Ungdomspsykiatri beskæftiger sig med undersøgelse, behandling og forebyggelse af psykisk sygdom hos børn og unge. De mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser omfatter et bredt spektrum af lidelser fra medfødte udviklingsforstyrrelser og deraf afledte adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser til psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression. Tillige ses hyppigt spiseforstyrrelser og tvangslidelser. De børne- og ungdomspsykiatriske lidelser optræder med baggrund i biologiske, psykologiske og sociale årsager ofte i forskellige kombinationer. 7.2 Hovedfunktioner En hovedfunktion skal kunne tilbyde forebyggelse, undersøgelse, behandling og opfølgning af patienter på alle områder af specialebeskrivelsen. Hovedfunktionen omfatter ambulant funktion for børn og unge samt stationær funktion for unge med mulighed for skærmning Beskrivelse af og fælles krav til hovedfunktioner (vagtberedskab, samarbejdende afdelinger, faciliteter og befolkningsunderlag/patientvolumen) Der bør på hovedfunktionsniveau være særlig opmærksomhed på vigtigheden af risikovurdering, herunder vurdering af patientens selvmordsrisiko og eventuelle farlighed. Hovedfunktionen forudsætter at en læge kan komme til stede indenfor kort tid. Der vil ikke alle steder være grundlag for en selvstændig børne- og ungdomspsykiatrisk vagt. Vagtfunktionen kan i disse tilfælde varetages i samarbejde med andet speciale. Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at konferere telefonisk med overlæge i børne- og ungdomspsykiatri. Der børe være adgang til klinisk biokemisk service, intensiv afdeling, medicinske afdelinger inkl. neurologi, billeddiagnostik, samt kirurgisk afdeling. Der bør være mulighed for akut assistance med fremmøde af speciallæge i pædiatri, medicin og kirurgi. Det anbefales at der generelt indtænkes telemedicinske muligheder i løsningen af opgaverne mellem de enkelte funktioner for at reducere tidsforbrug og antal kørte kilometer for patienter, pårørende og personale. 7.3 Specialiserede funktioner Regionsfunktioner Fælles krav til regionsfunktioner (vagtberedskab, samarbejdende afdelinger, faciliteter og befolkningsunderlag/patientvolumen) De anbefalinger, som er givet til hovedfunktionsniveauet gælder også for regionsfunktionerne, men får her status som krav. Der stilles endvidere krav om at en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri kan komme til stede. 18

21 Anfør de enkelte regionsfunktioner, gerne i punktform. Såfremt der er særlige krav til den enkelte regionsfunktion, som ikke er anført under fælles krav til regionsfunktioner, anføres dette her. De anførte hyppigheder er beregnet ud fra BUP-basen og opfølgningsgruppens rapporter. Der er endvidere anvendt lokale opgørelser i beregningerne. Generelt er der store variationer mellem regionerne og de anførte tal er gennemsnitstal for hele landet. Ved planlægning i den enkelte region bør der således tages hensyn til lokale forhold. I hver region etableres 1-2 steder hvor der er særlig ekspertise vedrørende Opsøgende virksomhed og tidlig intervention overfor unge med skizofreni (OPUS og/eller TIT). På landsplan er der 300 nye tilfælde pr. år og 600 tilfælde på et givet tidspunkt (punktprævalens). Psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser (mental retardering, autismespektrumlidelser) samt svært udadreagerende patienter. På landsplan er der 100 nye tilfælde pr. år og 500 tilfælde på et givet tidspunkt. Komplekse tilstande indenfor affektive lidelser, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på hovedfunktionsniveau eller hvor den psykofarmakologiske behandling er særligt kompliceret. På landsplan er der 110 nye tilfælde pr. år og 220 tilfælde på et givet tidspunkt. Komplekse tilstande indenfor ADHD, autisme, OCD og/eller Tourette Syndrom, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på hovedfunktionsniveau eller hvor den psykofarmakologiske behandling er særligt kompliceret. På landsplan er der 100 nye tilfælde pr. år og 500 tilfælde på et givet tidspunkt. Døgnindlæggelse af spiseforstyrrede På landsplan er der 150 indlæggelser pr. år. Der skønnes at være behov for 30 senge for 0-17 årige på landsplan. Spæd- og småbørnspsykiatri (0-3 årige). På landsplan er der 440 nye tilfælde pr. år og 660 tilfælde på et givet tidspunkt (prævalens) Døgnindlæggelse af børn (under 13 år). På landsplan anvendtes sengedage årligt i gennemsnit ( ) i aldersgruppen under 14 år. Der skønnes at være behov for 40 senge på landsplan. Primær vurdering af surrogatfængslede. På landsplan skønnes der at være 90 nye tilfælde pr. år. Der skønnes at være behov for 3 senge på landsplan. Selvmordsforebyggelse hos børn og unge. På landsplan er der 2000 nye tilfælde pr. år. Punktprævalens skønnes at være 500 tilfælde Højt specialiserede funktioner Fælles krav til højt specialiserede funktioner (vagtberedskab, samarbejdende afdelinger, faciliteter og befolkningsunderlag/patientvolumen) Det er vigtigt at afdelinger med højtspecialiseret funktion også varetager regionsfunktioner og hovedfunktion indenfor samme faglige område for at sikre generel erfaring med området som grundlag for udvikling og vedligeholdelse af ekspertise vedrørende de særligt sjældne og komplekse problemstillinger. De krav, som stilles til regionsfunktionsniveauet gælder også for de højtspecialiserede funktioner. Derudover er det et krav at der selvstændig børne- og ungdomspsykiatrisk vagtfunktion og at en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri kan komme til stede indenfor kort tid såfremt forvagten ikke er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. 19

22 Anfør de enkelte højt specialiserede funktioner, gerne i punktform. Såfremt der er særlige krav til den enkelte højt specialiserede funktion, som ikke er anført under fælles krav til højt specialiserede funktioner, anføres dette her. De anførte hyppigheder er beregnet ud fra BUP-basen og opfølgningsgruppens rapporter. Der er endvidere anvendt lokale opgørelser i beregningerne. Behandlingsresistente psykotiske tilstande På landsplan er der 60 nye tilfælde pr. år og 120 tilfælde på et givet tidspunkt (punktprævalens). Komplekse tilstande indenfor affektive lidelser, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på regionsfunktionsniveau eller hvor den psykofarmakologiske behandling er særligt kompliceret. På landsplan er der 20 nye tilfælde pr. år og 40 tilfælde på et givet tidspunkt. Uafklarede komplekse diagnostiske tilstande indenfor ADHD, autisme, OCD og/eller Tourette Syndrom, hvor den diagnostiske vurdering ikke kan afklares på regionsfunktionsniveau eller hvor der er psykofarmakologisk behandlingsresistens. På landsplan er der 20 nye tilfælde pr. år og 100 tilfælde på et givet tidspunkt. Spiseforstyrrede. Særligt komplicerede patienter med komorbide somatiske og/eller psykiatriske lidelser, hvor behandlingen har været langvarig og kompliceret. På landsplan er der 30 nye tilfælde pr. år og 120 tilfælde på et givet tidspunkt. Der vil være behov for 14 senge på landsplan for 0-17 årige. Spæd- og småbarnspsykiatri. Diagnostisk og behandlingsmæssigt komplicerede psykiske forstyrrelser hos 0-3 årige, herunder svære neuroregulatoriske forstyrrelser og spiseforstyrrelser. På landsplan er der 90 nye tilfælde pr. år og 135 tilfælde på et givet tidspunkt. Ungdomsretspsykiatrisk funktion vedr. mental observationer og dom til behandling under indlæggelse. På landsplan skønnes der at komme 45 nye tilfælde pr. år og at dette vil vokse til en punktprævalens på 90 tilfælde på et givet tidspunkt. Udover ambulante funktioner vil der være behov for 14 senge på landsplan. 20

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri j.nr. 7-203-01-90/18 Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for Børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri. Dato: 29. maj 2009

Specialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri. Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. Børne- og ungdomspsykiatri Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. børne- og ungdomspsykiatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI

FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI FREMTIDENS AMBULANTE PSYKIATRI Kapitel 1 - Indledning 3 1.1 Hele psykiatrien 4 1.2 Om rapporten 4 Kapitel 2 Resumé 5 2.1 Vision og mål 5 2.3 Målgrupper og behandling 6 2.4 Organisering 6 2.5 Samarbejde

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Psykiatrien i Region Sjælland

Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

HØRINGSVERSION. Psykiatriplan 2015-2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

HØRINGSVERSION. Psykiatriplan 2015-2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum HØRINGSVERSION Psykiatriplan 2015-2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien, Region Nordjylland psykiatri@rn.dk Januar 2015 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Introduktion: Fælles

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Børne og Ungdomspsykiatri. BUC Viborg og AUH, BUC Risskov. Målbeskrivelse 2008

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Børne og Ungdomspsykiatri. BUC Viborg og AUH, BUC Risskov. Målbeskrivelse 2008 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Børne og Ungdomspsykiatri BUC Viborg og AUH, BUC Risskov Målbeskrivelse 2008 Godkendt den 5. februar 2014 DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD

UDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD UDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD 29. juli 2010 1 1. Indledning 1.1.a Det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i henhold til målbeskrivelsen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Forskning i børne og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask

Forskning i børne og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask Forskning i børne og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen Charlotte U. Rask BUC's organisation * Ledende psykolog med reference til Centerledelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Følgende sygdomsgrupper

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Børne- og ungdomspsykiatri Region/privat udbyder: Region Syddanmark Dato: 15. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination - Socialstyrelsen KKR Syddanmark I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for ADHD Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for ADHD Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for ADHD og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige praktiske oplysninger, og

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010 Ansøgningsskema til

Læs mere

Der er selvstændige psykiatriske afdelinger, som alle allerede i dag varetager hovedfunktioner,

Der er selvstændige psykiatriske afdelinger, som alle allerede i dag varetager hovedfunktioner, !!" # $ # % &$ Efter gennemførelsen af strukturomlægninger i 2009 vil der blive modtaget voksenpsykiatriske patienter akut til vurdering og evt. indlæggelse i Regionspsykiatrien Herning, Regionspsykiatrien

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere