Stillings- og funktionsbeskrivelse Ældreområdet, Hjørring Kommune

Transkript

1 Bilag 1. Stillings- og funktionsbeskrivelse Ældreområdet, Hjørring Kommune Stillingsbetegnelse Aktivitetskoordinator Ansættelsessted Nærmeste Overordnede Ansættelsesform Ansvars- og funktionsområder Hjørring Kommune. Distrikt Syd. Distriktsleder Lene Houkjær Nørgaard Overenskomstansættelse. Arbejdsområde er Hjørring kommunes ældrecentre. Kontor på Vellingshøjcentret. Herunder at igangsætte og koordinere aktiviteter på kommunens ældrecentre. Behovsundersøge: Undersøge ved hjælp af dialog med afdelingsledere, personale, beboere, pårørende og frivillige behovet for øget aktivitet, og hvilke aktiviteter der skal arbejdes videre med. Undersøge om behovet for øget hjælp af frivillige på de enkelte centre. Gøre brug af dokumentationsprogrammet Care til indhentning af oplysninger. Feltarbejde: Igangsætte, koordinere og motivere personale til aktiviteter med beboerne i samarbejde med afdelingslederen. Give forslag/ideer til aktiviteter, store som små. Formidle gode ideer og erfaringer fra andre ældrecentre. Køb af ressourcer/medarbejdere indenfor aktivitetsområdet/sundhedsområdet. Eks erindringsdans, grøn omsorg, siddedans og gymnastik eller oplæg om andre aktiviteter. Musikterapi. Opfølgning, evaluering og overlevering af aktiviteter med/til beboere, personale, afdelingsledere og frivillige. Aktivitetskoordinatoren skal være synlig på ældrecentrene.

2 Finde frivillige til ældrecentrene Aktiviteter Eks. erindringsdans, grøn omsorg, siddedans og gymnastik eller oplæg om andre aktiviteter. Dagligdagsaktiviter m.m. samt idekatalog udarbejdet af styregruppen for projektet. Dokumentation Aktivitetskoordinatoren gør brug af handleplan for aktiviteter (dokument) i samarbejde med personale og afdelingsleder Dokumenterer i Care. Registrering af timeforbrug købt udefra til projektet. (dokument) Undervisning På baggrund af aftale med respektive afdelingsledere, planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for områderne. Tværfaglig støtte og samarbejde Aktivitetskoordinatoren skal så vidt muligt bruge ressourcer indenfor organisationen. Samarbejde med medarbejdere i aktivitetscentrene/sundhedsområdet med henblik på faglig sparring samt køb af ressourcer til projektet. Faglige- og personlige kompetencer/krav Sundhedsfaglig uddannelse Erfaring indenfor ældreområdet Erfaring med at være igangsætter og koordinator på opgaver. Kunne arbejde tværfagligt, selvstændigt og fleksibelt på tværs af faggrupperne. Fokus på brugernes behov og ressourcer samt arbejde for brugerinvolvering. Gode samarbejdsevner. Skal være i stand til at se muligheder frem for begrænsninger, og skal herunder være nytænkende og udviklende.

3 Bilag 2. Projekt Aktiviteter der Rykker Midtvejsevaluering - Øget aktivitet, liv og glæde på ældrecentrene

4 Indledning: Projekt Aktiviteter der Rykker blev igangsat august med henblik på at lave en øget demensindsats på Hjørring Kommunes 14 ældrecentre. Projektet er et sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for at give øget aktivitet, liv og glæde til alle beboerne. SÆH-udvalget har bevilget 1,5 mill til projektet. Projektet underbygger den fælles vision, at ældrecentrene skal være: Et godt sted at bo. Et godt sted at gæste. Et godt sted at arbejde. Formålet: Formålet med midtvejsevalueringen var at indsamle viden om indsatsen i projekt Aktiviteter der Rykker med henblik på at afdække justeringer af indsatsen. Ligeledes for at belyse, hvordan indsatser inden for projektets indsatsområder opleves ud fra afdelingsleder, medarbejdere, bruger/beboere og pårørendes perspektiv. Endvidere om det opleves, at alle målgrupper på ældrecentrene blev tilgodeset. Indsatsområder i projektet:

5 Aktiviteter Kulturændring i forhold til aktiviteter Frivillige Fastholdelse af Det gode Hverdagsliv Metode: Midtvejsevalueringen foretages internt af aktivitetskoordinatoren og afdelingslederne. Der evalueres ud fra de 3 indsatsområder med Det gode hverdagsliv som overskrift. Aktivitetskoordinator har foretaget fokusgruppeinterviews i de 4 distriktsgrupper (nord, syd, øst og vest) for Det gode hverdagsliv. Grupperne er sammensat af en afdelingsleder samt en medarbejder per ældrecenter. (Der er henholdsvis 3-4 ældrecentre per distrikt) Alle 4 grupper er blevet stillet samme spørgsmål. Derudover har afdelingslederne foretaget fokusgruppeinterviews i bruger/pårørende rådene. Bruger/pårørende rådene er sammensat af afdelingslederen, en medarbejder, beboere og pårørende. (Det er stor variation, hvor mange medlemmer der er fra center til center) Der er her også stillet samme spørgsmål, men ikke lige så detaljeret som i distriktsgrupperne. Derudover har aktivitetskoordinatoren løbende evalueret aktivitetsforløb i henhold til handleplanerne med medarbejdere og afdelingsledere på de forskellige centre. Denne viden er også løbende blevet brugt til at justere, afslutte eller fastholde de forskellige aktivitetsforløb. Der skal tages højde for at: - Svanelundsbakken er nyåbnet februar Der har været lederskifte i projektperioden på Smedegaarden, Fynsgadecentret og Lundgaarden. Anvendelse:

6 Midtvejsevalueringen anvendes til: - Afrapportering til SÆH-udvalget - Afrapportering til Styregruppe for projektet. - Formidling til relevante involverede parter. Indsamlet sammenskrevet data: Aktivitetsniveauet er stigende på: 7 centre Vikingbanke, Smedegaarden, Skovgaarden, Bålhøjcentret, Havbakken, Havgaarden, Vesterlund. Aktivitetsniveauet er stærkt stigende på: 3 centre Vellingshøjcentret, Lynggaarden, Lundgaarden Aktivitetsniveauet er det samme: 4 centre Mariebo, Fynsgadecentret, Vendelbocentret, Svanelundsbakken. På Vendelbocentret og Fynsgadecentret er aktivitetsniveauet i forvejen højt. Kulturændring: Overordnet ses der på de fleste ældrecentre en begyndende kulturændring i forhold til aktiviteter. Flere medarbejdere er blevet oplært og deltager i arbejdet med aktiviteter og tager mere ansvar, hvilket også giver dem mere arbejdsglæde. Der er også sket en bevidsthed om nogle steder, at man som medarbejder altid har noget at byde ind med. Fx nogle kan synge, nogle interesserer sig for børn i samspillet med de ældre osv. Flere afdelingsledere fortæller, at det er en glæde for dem, at de må holdes fokus på at skabe oplevelser for beboerne. Der meldes ud, at kulturændringen sker lige så stille, og at tiden til den er vigtig. Vigtigt at være tro mod processen. Nogle afdelingsledere siger, at de vil væk fra vi skal blive færdig kulturen, ligesom aktiviteter og oplevelser også bliver SKAL opgaver. Der ses en generel positiv tilgang til aktiviteter/oplevelser, projektet og aktivitetskoordinator.

7 Målgrupper som mangler fokus på: Der arbejdes videre med at gøre mere for mændene, en til en oplevelser, dem der isolerer sig i deres lejligheder samt ældre med psykiatriske diagnoser. Frivillige: Feb blev 41 frivillige undervist i 4 timer om frivillighed, etik, moral, tavshedspligt og om demens. I projektperioden har aktivitetskoordinator søgt og afholdt informationsmøde med: Mary-Ann Frost projekt Den røde Tråd = 5-7 frivillige (kun 1 er tilbage) Edith Vaihøj - Svanelundsbakken= 13 frivillige (10 er tilbage) Anette Hastrup - Vellingshøjcentret = 18 frivillige Dorte Kjær Havbakken = 9 frivillige Afdelingslederne beskriver samarbejdet med de frivillige som: Stort arbejde hvor de frivillige skal nurses, anerkendes, ikke overbebyrdes, engageres, bydes velkommen, hjælpes i gang, sættes grænser. De frivillige er lige meget værd afhængig af, hvad de bidrager med. Vigtigt med gensidig afstemning af forventninger, kontinuitet, dialog, åbenhed, tilgængelighed, respekt og tillid. ALLE bruger/pårørenderåd oplever i større eller mindre grad, at aktivitetsniveauet er stigende. Der ses generelt et øget fokus på aktiviteter. Enkelte steder mangler der lidt mere synlighed, på hvilke aktiviteter der foregår. Her er der forslag til infotavler, aktivitetsprogram samt billeder af oplevelser/aktiviteter.

8 Generelt opleves en stor tilfredshed på bruger/pårørende rådene i forhold til aktiviteter. Der har været gode snakke rundt omkring samt forslag til yderligere tiltag, oplevelser/aktiviteter. Årsager til stigende aktivitetsniveau: Fokus på aktiviteter. Politisk, lederniveau, efteruddannelser og via projekt Aktiviteter der rykker. At afdelingsleder og aktivitetskoordinator er vedholdende og fastholder fokus på aktiviteter. Prioriterer aktiviteter og oplevelser. Fx en afd.leder giver ekstra timer til wellness. Daglig italesættelse, hvad skal beboerne opleve i dag. Måden beboerne motiveres på. Mere inddragelse af medarbejdere. Nye strukturer og grupper. Fx mange afd.ledere har valgt at få tovholdere for aktiviteter. Personaletimer flyttet. Øjenåbner. Aktiviteter giver mere livsglæde for beboerne og arbejdsglæde for medarbejderne samt større socialt fællesskab og samarbejde på tværs af afdelingerne i husene. Kurser i wellness samt Natur og Sundhed. Fokusområder i forhold til aktiviteter: Fokus på målgrupper og at alle forsøges tilgodeset. Ligeledes hvad giver mening for beboerne. Mere i dybden med livshistorien. Større bevidsthed om hvem der fx har gavn af besøg af hundevenner. Teoretisk mere i dybden i forhold til aktiviteter. Langt større bredde og målrettethed på aktiviteter. Stjernestunder med fokus på ordet oplevelser. Små ting i hverdagen, ofte her og nu. Skabe livsglæde. Bevægelse kontra rehabilitering. Udeliv, busture, hygge, grille, mad, gymnastik, gåture, cykelture, naturen med ind, biograf, dans, wellness, musik, børn, billeder osv. Fokus på demensafsnittene

9 Tør lidt flere ting med en aktivitetskoordinator på sidelinjen. Sansning. Hjælp til selvhjælp. Små dagligdags aktiviteter. Frivillige Afslutning: Overordnet ses midtvejs i projektet en udvikling med aktiviteter og kulturændring i forhold til disse i en rigtig positiv retning. At aktivitetsniveauet er stigende på næsten alle centre er der mange årsager til, men specielt det vedholdende fokus på aktiviteter fra flere niveauer og projektet, er af afgørende betydning. Ligesom processen og tiden er en vigtig faktor. Specielt er den øgede arbejdsglæde i forhold til aktiviteterne også en vigtig faktor, som kommer alle til gode. Der ses flere Stjernestunder, og det er succeskriterier i sig selv. Størstedelen af de igangsatte aktivitetsforløb, eksempelvis erindringsdans og gymnastik er fastholdt. Der er stadig målgrupper, som der mangler fokus på, og ældrecentre som mangler frivillige. Ligeledes synligheden af kommende samt afholdte aktiviteter kan der med fordel arbejdes videre med på de enkelte centre. Fremtid: Projektet bliver forlænget udover de 2 planlagte år. Årsagen hertil er, at de bevilgede midler ikke er opbrugt. SÆH-udvalget har godkendt, at midlerne overflyttes til Sandsynligheden for, at den ønskede kulturændring sker i forhold til aktiviteter er større jo længere projektet varer, og dermed øget aktivitet, liv og glæde for beboerne til følge. Det største fokus i den kommende tid er på Natur og Sundhed, og der afholdes 2 dages kursus for i alt 3 hold. Det vil sige, at 90 medarbejdere, frivillige og afdelingsledere forventes at gennemgå kurset. De nye frivillige vil modtage et tilbud om undervisning som tidligere afholdt. Primo 2014 vil der udkomme et internt idèkatalog som inspiration til aktiviteter/oplevelser.

10 Bilag 3. Hjørring, den 14. august 2015 Fokusgruppeinterview vedr. Aktiviteter, der rykker, - evaluering af aktivitetskoordinatorfunktionen. fredag den 14. august Opgave: at gennemføre et fokusgruppeinterview med fire afdelingsledere fra ældrecentre byggende på en kvalitativ metode for indsamling af data. Indhold: at vurdere betydningen af at have en aktivitetskoordinator, der - kan gå foran - være tovholder - være kulturskaber at vurdere det fremadrettede behov for en aktivitetskoordinator at vurdere muligheden for, at aktiviteter i hverdagen er blevet en del af kulturen. Metode: semistruktureret interview. Informanter: afdelingsleder John Larsen, distrikt syd afdelingsleder Jette Nissen, distrikt nord afdelingsleder Judith Høegh, distrikt øst afdelingsleder Dorte Margrethe Nielsen, distrikt vest. Interviewer: John Hansen, Faglig udvikling SÆH Afrapportering af fokusgruppeinterviewet. Der vurderes generelt, at aktivitetskoordinatorfunktionen er en ubetinget succes for ældrecentrene. Dette uddybes i punkterne nedenfor.

11 A. betydningen af at have en aktivitetskoordinator, der kan gå foran. Vurderingen er, at aktivitetskoordinatoren på bedste måde har bidraget med forstyrrelse, der har faciliteret en udvikling, der har højnet aktivitetsniveauet under hensyntagen til de forskelle i ældrecentrenes vilkår og rammer. Der er forskel på, hvor meget de enkelte ældrecentre har brugt aktivitetskoordinatoren uanset, at hun har tilbudt sig til og været tilgængelig for alle. Aktivitetskoordinatoren har understøttet udviklingen med sparring for medarbejdere og ledere samt klarlægning af vilkår, f.eks. forsikringsmæssige forhold ved hestevogns- og taxacykelkørsel. Dette har fremmet og muliggjort realisering af aktiviteter. Eksempler på aktiviteter, der arbejdes med bredt: - projekt Natur og sundhed - erindringsdans - de frivilliges dag Aktiviteterne er i flere tilfælde dokumenteret med kortfilm, f.eks. OL ved Vellingshøjcentret. B. betydningen af at have en aktivitetskoordinator, der kan være tovholder. Det ses i trivselsundersøgelserne på nogle af ældrecentrene, at den øgede fokus på aktiviteter har medvirket til øget trivsel således, at fokus på de rutineprægede 3 R, Ro, regelmæssighed og renlighed afløses af arbejdsglæde. Det er vigtigt, at gryden holdes i kog således, at aktiviteter i højere grad integreres i hverdagen på en måde, der bygger på selvkørende personale, der tager egne initiativer understøttet af aktivitetskoordinator. C. betydningen af at have en aktivitetskoordinator, der kan være kulturskaber. Aktivitetskoordinatoren kan i samarbejde med ældrecentrenes egne aktivitetsmedarbejdere igangsætte fælles, koordinerede aktiviteter. Ønsker til dette: - udbrede OL ved Vellingshøjcentret til alle centre - organisere fælles årligt arrangement for alle centre ved. f.eks. Park Vendia eller stadion - organisere bytteferie mellem centrene - organisere læring for frivillige - udvikle mentorordning - uddannelse af besøgsvenner

12 - organisere ældrecentrenes deltagelse i Naturmøde 2016 (hvis det realiseres) D. at vurdere det fremadrettede behov for en aktivitetskoordinator. Der er enighed om, at der fortsat er behov for en aktivitetskoordinator med specialviden og fokus på aktiviteter i lighed med andre konsulentfunktioner. En aktivitetskoordinator vil kunne inspirere og understøtte medarbejdernes faglige udvikling på aktivitetsområdet til fremme af et godt og meningsfuldt hverdagsliv for borgere og medarbejdere. Hun vil kunne medvirke til at fremme en professionsopfattelse, der udvikler kreativitet og det at give noget af sig selv. Emner til udvikling: - mødet mellem generationer, eks. dagpleje, daginstitution og ældrecentre - mere sang og dans - integration. E. at vurdere muligheden for, at aktiviteter i hverdagen er blevet en del af kulturen. Vurderingen er, at der er startet en god udvikling vedr. aktiviteter som en del af kulturen på ældrecentrene. Udviklingen vurderes at være midtvejs og, at der fortsat skal arbejdes med at skabe ejerskab. Til sikring af udviklingen anbefales der - at aktiviteter indarbejdes i de kommende Kvalitetsstandarder for ældrecentrene - at ansvaret for ældrecentrenes aktiviteter indskrives i funktionsbeskrivelserne for afdelingslederne - at aktivitetsområdet fortsat organiseres med en central aktivitetskoordinator, der indgår i et netværk med lokale aktivitetsmedarbejdere (-koordinatorer) på de enkelte ældrecentre. for rapporten John Hansen Udviklingskonsulent Bilag 4. bilaget er vedhæftet selvstændigt.

13 Bilag 5. Handleplan for aktiviteter på ældrecentrene i Hjørring kommune Projekt: Aktiviteter der rykker. Plejecenter: Smedegården AKTIVITET FORMÅL HVOR DATO RESSOURCER UDE- FRA: FRIVILLIGE TIMER/PERSON Madlavning i Ældrecentrets Køkken, med fokus på at se, dufte, røre og føle maden. Aktiviteten målrettes god ernæring og som basis for erindrings snak Aktivitet, liv og glæde. Sociale relationer, fællesskab mellem beboerne via fælles oplevelser og snak. Vække erindringer bla gennem at føle, se, høre og lugte, samt samtale.. Smedegårdens dagligstue, anretter køkken og køkken Starter op med ugentlig madlavning hver tirsdag i juni, juli og august /6, 11/6,18/6, 25/6, 2/7, 9/7, 16/7, 6/8, 13/8, 20/8, 27/8 og 3/9. hver gang a 3 timer. Husassistent Hanne Jensen (Fru Jensen / Madmor) 3 timer hver tirsdag Nogle dage hvor vi kan få hjælp. Timerne er omkonteret kvartalsvis til Smedegaarden. Evaluering: d. 24/9-13. Tilstede Fru. Jensen, Mette Færch, Mette L. Christiansen (Køkkenområdet) og Jane Franzen. Antal beboere som deltog i aktiviteten i gennemsnit per gang = 22 Formålene for madprojektet er blevet indfriet. Hver tirsdag har der været forventningens glæde, hvad skal vi have og spise? Der har været mulighed for smagsprøver i løbet af dagen. Det har ikke været muligt at inddrage beboerne i den konkrete madlavning, men selve borddækningen samt pyntning har nogle deltaget i. Det, at hele huset har spist sammen hver tirsdag i 3 måneder har givet mere sammenhold, hyggestunder,

14 erindring og socialt fællesskab. I starten var det ikke alle der deltog, men alle kom med lidt efter lidt. Specielt en ældre herre som ellers isolerer sig på stuen var med hver tirsdag aften og har haft stor glæde af dette. Madprojektet har spredt sig som ringe i vandet og derved påvirket resten af huset positivt. Der er blevet mere fokus på mad og de sociale rammer omkring måltidet alle ugens dage. Som inspiration bruger de Idekataloget inspiration til gode måltider. Fx ingen medicin ved aftensmåltid. Dette foregår inden. Nattevagterne har fortalt at beboerne generelt sover bedre om natten fra tirsdag til onsdag. Den personalegruppe som har rykket sig mest er aftenvagterne og Mette har haft fokus på måltidet døgnet rundt. Aftensmåltidet starter kl. 18 og slutter først ved tiden. Kl. 19 får de beboere som ikke deltager i fælles måltidet mad på stuerne. Dvs at der er 2 personaler til aftensmåltidet. Det er med til at skabe mere ro og hygge ved måltidet samtidig med at det giver bedre arbejdsmiljø for personalet. Mette nævner et sjovt lille regnestykke. Normalt får beboerne ca g kød pr måltid, men da Fru Jensens gammeldags oksesteg skulle spises forsvandt der ca. 200 g kød per mand. Fremtid: Madprojektet fortsætter x 1 månedligt og der gives fra Aktiviteter der Rykker 4 timer til dette året ud. Opsamling/Evaluering til december