Det nyeste inden for brystkræft. Ann Knoop Onkolog, Overlæge, Ph.d. Rigshospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nyeste inden for brystkræft. Ann Knoop Onkolog, Overlæge, Ph.d. Rigshospitalet"

Transkript

1 Det nyeste inden for brystkræft Ann Knoop Onkolog, Overlæge, Ph.d. Rigshospitalet

2 Indhold Knogler Gener Immunbehandling Tilbagefald hva så? Kommende behandlinger Opfølgning

3

4 Brystkræft i verden 1.7 mill. nye brystkræft tilfælde pr. år 5-10% har fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet i i-lande mens 50-80% har det i u-lande

5 Brystkræft i DK vs. Norden

6 Knogler

7 Knogler og brystkræft

8 Tidsskrift for Den norske legeforening Bisfosfonater

9 Tilbagefald Af de kvinder der får tilbagefald vil 50-70% have knoglemetastaser

10 Den potentielle effekt af BISFOSFONAT - baggrund BP forhindre homing af tumorceller til knogler, hvis givet før tumor-injektion Bisfosfonater - baggrund BP reducerer antallet BP medfører direkte drab på kræftceller og stimulerer immuncellerne BP forhindre kræftceller i at nedbryde knoglevævet af cirkulerende kræftceller i blodbanen BP hæmmer nedbrydende faktorer fra knoglenedbrydende celler

11 Bisfosfonat GIVET SOM FOREBYGGENDE BEHANDLING

12 Bisfosfonater - baggrund Diel (2008), Powles (2006), Saarto (2004) Bisfosfonat som piller 2-3 år, knoglemetastaser DBCG (2008) bisfosfonat som piller ingen effekt Siden 5 studier i blandede populationer (præ + post) med forskellige resultater?!?! Undergruppe analyser antydede dog effekt i ØSTROGEN-FATTIGT MILJØ

13

14 Præ-menopausale Postmenopausale 24% færre tilbagefald

15 Adjuvant bisphosphonate treatment in early breast cancer: meta-analyses of individual patient data from randomised trials The Lancet Ca kvinder Copyright 2015 Early Breast Cancer Trialists' Collaborative Group (EBCTCG). Open Access article distributed under the terms of CC BY Terms and Conditions Volume 386, Issue 10001, Pages (October 2015) DOI: /S (15)

16 The Lancet , DOI: ( /S (15) ) Copyright 2015 Early Breast Cancer Trialists' Collaborative Group (EBCTCG). Open Access article distributed under the terms of CC BY Terms and Conditions

17 The Lancet , DOI: ( /S (15) ) Copyright 2015 Early Breast Cancer Trialists' Collaborative Group (EBCTCG). Open Access article distributed under the terms of CC BY Terms and Conditions Ca kvinder fra 26 lodtrækningsforsøg Premenopausale kvinder: Bisfosfonat havde ingen effekt på nogle af parametrene Hos postmenopausale kvinder fandt man REDUKTION: Tilbagefald 14% Fjernmetastaser 18% Knoglemetastaser 28% Dødligheden af brystkræft 18% Knogle brud 15% Effekt uafhængigt af hvilken slags bisfosfonater, behandlings hyppighed, ER status, Antal N, +/-kemeoterapi Ingen forskel i ikke-brystkræft mortalitet Konklusion: Adjuverende bisfosfonater reducerer recidiv-frekvensen og forbedre brystkræft overlevelsen men KUN hos de kvinder, der var postmenopausale da behandlingen begyndte

18 DBCG s anbefalinger 2016

19 San Antonio 2015 Denosumab?

20 Bisfosfonat GIVET TIL KVINDER MED TILBAGEFALD

21 Hvis INGEN bisfosfonater eller Xgeva 64% risiko for en knogle event Hvis bisfosfonat piller reduceres risiko for en knogle event med 1/3 Hvis Zometa-infusion reduceres risiko for en knogle event med 50% Hvis Xgeva reduceres risiko for en knogle event med 75%

22 Gener

23 Gener Østrogen-receptor Blå-øjne Hurtig deling af cellen At cellen kun kan dele sig Max 500 gange Reparations enzymer, der retter fejl i cellen At cellen kan lave mælk, Insulin, tåre.. At cellen ikke vokser ind i andre organer

24 Gener kan kører for hurtigt eller for langsomt For meget For lidt/0 Pt. nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20 Gen 1 Gen 2 Gen 3 Gen 4 Gen 5 Gen 6 Gen 7 Gen 8 Gen 9 Gen 10 Gen 11 Gen 12 Gen 13 Gen 14 Gen 16 Gen 17 Gen 18 Gen 19 Gen 20

25 Claudin-low Basal-like HER2-enriched Normal Breast Luminal A and B Intrinsic Subtypes Perou et al., Nature 2000 Sorlie et al., PNAS 2001 Sorlie et al., PNAS 2003 Nielsen et al., CCR 2004 Cheang et al., CCR 2008 Parker et al., JCO, Feb 2009 Cheang et al., JNCI 2009 Prat et al., BCR 2010 Nielsen et al., CCR 2010 Relapse-free survival

26 Genprofil svare ca. til det vi kender Lum A: hormonfølsom og langsomt voksende Lum B: hormonfølsom og hurtigt voksende HER2-styret: HER2-positiv Basallike: Ikke følsomt for Herceptin og anti-hormonbehandling

27 Genprofiler den gode, den dårlige og den ufortolkelige Kemo + HER2-rettet behandling Kemoterapi INGEN behandling Antihormon-behandling

28 Genprofil

29 Kan nogle postmenopausal patienter UNDVÆRER kemoterapi? I dag får kvinder > 60 tilbudt kemoterapi hvis: Spredning til lymfeknuder > 10 mm Grad 2-3 Østrogen u-følsom HER2 positiv

30 Danske kvinder registreret i DBCG Vævsklodser fra knapt 3000 kvinder Behandlet med antihormonbehandling mellem 2000 og 2003 Alle postmenopausale

31 Tilbagefald hvis antihormonbehandling alene?

32 Kan nogle præmenopausale patienter UNDVÆRER kemoterapi? I dag får kvinder < 50 tilbudt kemoterapi hvis: Spredning til lymfeknuder > 10 mm Grad 2-3 Østrogen u-følsom HER2 positiv

33

34

35

36

37 Fremtiden På RH, har alle kvinder op. det sidste år fået lavet en genprofil DBCG har nedsat en gruppe der skal forsøge at få implementeret genprofiler i DK.

38 Tilbagefald hva sker der?

39 Tilbagefald og subtype Hormonfølsom HER2-styret Hormon - ufølsom JCO 2010: 28:3271-7

40 SITES OF FIRST RECURRENCE 39% Lymfeknuder 5% Modsatte bryst 29% Hud 9% Lever 4% Hjerne 12% Lungehinde 19% Lunge 31% Knogle From Kamby 1992, mean values compiled from 37 studies

41 Overlevelsen forbedres hvert 5 år Giordano (N = 834) 3.5 år Ca. 5 år

42 Udredning ifb med tilbagefald CT-scanning fra hals til bækkenbund Knogleskintigrafi (MUGA, Klinisk foto) Blodprøver Incl. levertal og Kalcium Vævsprøve? Altid ved solitær metastase Altid hvis langt tidsinterval mellem primær og nu Ofte hvis behandlingsmessing konsekvens Evt hvis deltagelse i videnskabelig undersøgelse Som del af den nye rutine?!

43 Biopsi? Vævsprøve?: Dupont Jensen et al, Breast Cancer Res Treat 2011;

44 Ændring fra primær tumor ved tilbagefald? Vævsprøve?: Dupont Jensen et al, Breast Cancer Res Treat 2011;

45 Hvilken behandling er bedst hvis kræften vender tilbage???????????????????????????????

46 Rækkefølgen af de aktive 472 pt med MBC behandlinger? PFS1: 9 måneder Gavn af behandlingen ved 6 måneders kontrollen: 1 line 64% 2 line: 41% 3 line: 34% 4 line: 23% Bonotto M et al. Oncologist 2015

47 Kemoterapi aktive stoffer Docetaxel - taxotere paclitaxel (nab-) - taxol Epirubicin det røde stof doxorubicin (liposomal) capecitabin (oral) - xeloda vinorelbine (i.v. or oral) - navalbine PDX AVATAR eribulin cyclophosphamide+methotrexate+fluorouraci le - CMF gemcitabine cisplatinum carboplatinum Og andre.

48 PDX AVATAR 1. Tam 2. AI 3. Taxan 1. Epi 2. Vin 3. Xeloda 1. AI 2. Tam 3. Taxan

49 Skræddersyet behandling INDIVIDUALISERET BEHANDLING

50 Hvor langt er man med det der målrettet/individuel behandling? Har jeg stadig et skud i bøssen? DBO Middelfart: Seminar for kvinder med tilbagefald

51

52

53

54 Kære Dr. : Analyse af kræftknuden har vist, at din patients brystkræft har følgende fænotype, og følgende behandling rekommanderes: Tumor Væv omkring tumor PI3K-aktiverende mutation: Everolimus HER2 signalvej aktivering: Herceptin og Pejeta Telomerase aktivering: Tipglu VEGFR signalvej aktivering: ramucirumab Bone tropism: denosumab Den foreslåede behandling vil reducere din patients estimerede 10-års risiko for tilbagefald fra 63% til 4% I Oktober 2008 H-kursus: Ønske for Oktober, 2032

55 Evidens På nuværende tidspunkt er der kun stærk klinisk evidens for et fåtal af prædiktive markører i selekterede sygdomme HER2 amplification i bryst og ventrikel cancer ER i bryst

56 Nu

57 Paraply-forsøg

58

59 Basket Trials

60 Så der er et stykke vej endnu Der mangler ufatteligt meget arbejde Vi (onkologer) skal ikke stikke blår i øjnene på patienter, politikere og skatteydere Manglende data (lige nu) på at det kan gavne andet end meget få Men allerede sikkerhed for, at det koster Vi (læger) har vi et ansvar for at projekterne er ufattelig solide. Ikke bare væv (udtaget via dyre og muligt ubehagelige procedure) over til interessenter. MEN viden er vigtig

61 HER2-rettet behandling 10-12%

62 HER2-receptor stimulering medfører at cellen vokser og deler sig HER3 HER2 Ligand-activated HER2 heterodimer RAS SOS GRB2 PDK1 PIP RAF MEK ERK mtor AKT Survival Proliferation Cell cycle control Apoptosis Figure adapted from: 1. Yarden Y & Sliwkowski MX. Nat Rev Mol Cell Biol 2001; 2: ; 2. Baselga J & Swain SM. Nat Rev Cancer 2009; 9:

63 Pertuzumab (Pejeta) og trastuzumab (Herceptin)(eller T-DM1/Kadcyla) binder til forskellige domæner på HER2 HER1, 3, 4 Pertuzumab HER2 Trastuzumab/T-DM1 Pertuzumab binds to subdomain II and inhibits ligand-dependent signalling 1 Trastuzumab binds to subdomain IV and inhibits ligand-independent intracellular signalling 2 The pertuzumab trastuzumab combination offers a more comprehensive HER2 blockade 3,4 The same MOA principles apply to pertuzumab T-DM1 combination 5 Figure adapted from: 1. Franklin MC, et al. Cancer Cell 2004; 5: ; 2. Junttila TT, et al. Cancer Cell 2010; 15: ; 3. Nahta R, et al. Cancer Res 2004; 64: ; 4. Scheuer W, et al. Cancer Res 2009; 69: ; 5. Fields C, et al. AACR Abstract 5607.

64 T-DM1 afleverer selektivt kemoterapi til HER2- positive celler T-DM1 binder sig til HER2- receptoren på kræftcellerne Receptor-T-DM1 complex is internalized into HER2-positive cancer cell Inhibition of microtubule polymerization Potent antimicrotubule agent is released once inside the HER2-positive tumor cell

65 HER2 targeteret behandling har ændret HER-2 positiv brystkræfts natur historie HER2-negative HER2 positive UDEN behandling HER2 positive MED behandling Dawood et al, J Clin Oncol 28;92, 2009

66 Immunbehandling

67 IMMUN-terapi Spritny behandling skal dog først undersøges nærmere ved brystkræft Neoadjuverende til TNC er startet. Til metastatisk TNC brystkræft ca. maj 2016

68 Immun-celler normalt vs. TNCB

69 T-celler Celler med receptorer, der hjælper kroppen med at skelne mellem vores egne sunde celler, virus og kræftceller.

70 Som en scanner i en lufthavn Normal celle

71 Opdager cancer celler og inficerede celler Inficeret celle Kræftcelle

72 Og ødelægger dem Inficeret celle Kræftcelle

73 Nogle cancer celler kommer forklædt

74 Forklædning = PD-L1

75 PD-L1 forstyrre T-cellens program sensor og alarm PD-1. T-cellens sensor-system B7.1 T-cellens alarm

76 Immunterapi Virker ved at ødelægge kræftcellens forklædning Ved at ophæve PD-L1_binding til _PD-1

77 Altså en update af softwaret i scanneren

78 Så cancercellerne opdages på trods af deres forklædning

79 T-celle Cancercelle PD-1PD-L1

80

81

82 Andet nyt fra 2015/16 Ugentligt taxol i stedet for taxotere hver 3 uge Hæmning af æggestokke hvis præmenopausal og østrogen følsom kræft Fertilitet beskyttende medicin under kemoterapi Opfølgning i stedet for kontrol

83 kontrol Opfølgning

84 HVORFOR (HOSPITALS-BASERET) OPFØLGNING AF BRYSTKRÆFT? Stor udfordring Kvantitativt Driftsmæssig Økonomisk Psyko-socialt-onkologiske / faglige grunde (?)

85 Follow up? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Hvor? Hvem? Hvor ofte? Hvor længe?

86 Follow up? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Hvor? Hvem? Hvor ofte? Hvor længe? Helbredelse Alle, udvalgte grp. Klinisk, telefonisk Para-klinisk Hospitalsbaseret GP?, Spl. Kons.? Hver Mdr.? år?

87 Formål, hvorfor hospitalsbaseret kontrol? DBCG:

88 Forbedres prognosen? Få randomiserede studier har undersøgt forskel på intensiv vs. basal kontrol to italienske studier fra 1994 (- og ét amerikansk studie 1997) Ingen studier har undersøgt ingen vs. formaliseret kontrol

89 Forbedres prognosen? Få randomiserede studier har undersøgt forskel på intensiv vs. basal kontrol to italienske studier fra 1994 basal FU intensiv FU Ingen studier har undersøgt ingen vs. formaliseret (hospitals-) kontrol basal FU Ingen FU

90 De to italienske studier I alt > patienter fulgt 5-10 år basal FU intensiv FU Sammenligner intensiv follow-up med basal follow-up Alle patienter fulgt med obj. us. hver 3. måned de første to år herefter hver 6. måned samt årlig mammografi Forskellige intensive regimer rtg. af thorax, knoglescintigrafi, UL af abd, blodprøver Rosselli M et al. JAMA, 1994; 271 (20)

91 Intensiv vs. basal kontrol (OS) JAMA May 25, 1994 Vol 271 No

92 Det amerikanske studie Retrospektiv identifikation af 129 pt. med tilbagefald over 10 år - via database 27 intensiv gruppe Blodprøver CT, knoglescintigrafi rtg af thorax 99 basal gruppe Anamnese obj us. og mammografi intensiv FU basal FU Tid til tilbagefald: uden signifikant forskel Joseph E et al. Ann Surg Oncol 5(6): , 1998

93 basal FU Endpoint: DFS intensiv FU

94 Meta-analyse, Cochrane studie (Rojas et al., 2009) Opfølgningsstrategi for kvinder opereret for brystkræft: Konklusioner Regelmæssig kontrol vs. Intensiv follow-up ingen forskel på recidivfri og total overlevelse Regelmæssig klinisk kontrol kan foregå på hospital eller hos egen læge eventuelt suppleret med telefonkontrol (ét studie)

95 Mindre senfølger? Nej, det ser det ikke ud til i de italienske studier Psykologisk betydning? Et af studierne målte quality of life hos patienter i forløbet over 60 måneder Patienterne vurderede deres generelle helbred og livskvalitet, psykiske velbefindende, kropsopfattelse, sociale færdigheder, symptomer og tilfredshed med den givne behandling incl. follow-up Der fandtes ingen forskel mellem de to grupper Rosselli M et al. JAMA, May 25, 1994 Vol 271, No JAMA May 25, 1994 Vol 271 No Iben Kümler

96 Kontrol efter operation for brystkræft Patients behov og forventninger try to address additional needs, Montgomery, 2007 Forsikring Psyko-social support Beskæftigelse Kontinuitet Tilgængelighed Information Bivirkninger Risiko for tilbagefald Genetiske aspekter Er et kort ambulant rutine besøg på et ambulatorie så det der skal til? Kimman et al., Eur J Cancer 2008;43: Regelmæssige kliniske besøg medfører unødig angst vedr. tilbagefald Allen A. Eur J Oncol Nurs 2002;6(3): Troen på, at tidlig opdagelse af (fjerne) recidiv kan helbredes

97 the landmark article Onkolog ND with respect to health outcomes (recurrences, medical. psychological etc.) 968 pt R Egen læge one-page FU guide from center Grunfeld et. al. JCO 2006 Ingen forskel i health outcomes (Grundfeld 1996) Samme livskvalitet (Grundfeld 1995) Mere tilfreds med egen læge (Grundfeld 1996) Samme udgifter (Grundfeld 1999) Pt. foretrækker simpel opfølgning (phone) (Gulliford 1997) Opfølgningsplan ens (Grundfeld 2011) Pts uddanelse/skole reducerer unødig undersøgelse (Loprinzi 2000)

98 Follow-up after curative treatment for breast cancer An alternative more cost-effective follow-up strategy R Standard programme (ESMO/ASCO/NICE) Annual mammography + (educational group programme) mdr., årligt + mammografi hvert 2 år Nurse-led / on demand / - (telephone-) follow-up Montgomery et al , m. fl. * Smith I.,Royal Marsden, Glasgow (EBCC) 2013 Endpoints: QoL and cost effectiveness (survival)

99 Et væsentligt hensyn omhandler den patientoplevede kvalitet, nemlig at patienters behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning, herunder fokus på psykosociale indsatser og senfølger, inddragelse og forventningsafstemning i forhold til den individuelle plan for opfølgning samt øget ensartethed i tilbud på tværs af landet Et andet væsentligt hensyn med de nye opfølgningsprogrammer er, at ressourcerne på kræftområdet skal bruges mest hensigtsmæssigt. Sundhedsvæsenets ressourcer (herunder billeddiagnostik) skal bruges på evidensbaseret diagnostik og behandling - ikke på rutinekontroller uanset sygdomsstadie, på svagt videnskabeligt grundlag. Patienter skal derfor ikke tilbydes billeddiagnostiske rutinekontroller, hvis det ikke er nødvendigt Opfølgningsprogrammerne er baseret på patientens forudsætninger. Patienten skal således instrueres i og have en individuel plan for opfølgning baseret på patientens helbredstilstand, kompetencer, ressourcer, egenomsorgsevne og motivation. Større grad af egenomsorg for nogle patientgrupper. Patienterne støttes til egenomsorg via patientuddannelse/information om sygdommen med henblik på at kunne være opmærksom på nyopståede symptomer og reagere på alarmsymptomer samt på fysiske og psykiske senfølger. Patienterne informeres om muligheder for hurtig kontakt ved behov og tid til undersøgelse ved eventuelle nyopståede symptomer og senfølger

100

101 At arbejde indenfor rammerne af en generisk model. Det hedder fremover opfølgning

102

103

104

105 . og det er så her regionerne kommer på banen! Patientbaseret opfølgning med adgang til at kontakte afdelingen

106 I praksis Pt. overgår til opfølgning ca. et år efter afsluttet behandling Tilknyttet afdelingen (10-?) Kontaktes pr brev 1 gang årligt Kontaktes telefonisk 1 gang årligt Skal selv tage kontakt Undersøgelser < 50 år: Årlig mammografi 50-79: Screening

107

Opfølgning af brystkræft

Opfølgning af brystkræft Opfølgning af brystkræft Claus Kamby Medlem af SST s og DR s arbejdsgruppe: Opfølgningsprogram for Brystkræft -Udpeget af DBCG HVORFOR (HOSPITALS-BASERET) OPFØLGNING AF BRYSTKRÆFT? Stort problem Kvantitativt

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Nedtrapning af aksilkirurgi

Nedtrapning af aksilkirurgi Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål: At sikre patienter med fjernmetastaserende cancer mammae tilbud om optimal udredning, behandling og monitorering.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Betydning af systemisk behandling Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Long time ago Acta Oncologica, 2008; 47: 633-638 Extended radical mastectomy versus simple mastectomy followed by

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER

MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER TRASTUZUMAB (HERCEPTIN) SOM ADJUVERENDE BEHANDLING AF TIDLIG

Læs mere

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål: At sikre patienter med fjernmetastaserende cancer mammae tilbud om optimal udredning, behandling og monitorering.

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015).

9 Opfølgning. 9.2 Ansvarlig Dette kapitel er udarbejdet af DBCG s medicinske udvalg (13. april 2015). 9 Opfølgning 9.1 Resumé af DBCG anbefalinger Formål At sikre udarbejdelse af en individuel plan for opfølgning af patienter, der har afsluttet behandling for tidlig brystkræft. Metode Med inddragelse af

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Behandling af øvre GI cancer

Behandling af øvre GI cancer Behandling af øvre GI cancer Kirurgi Claus Fristrup Kemoterapi & Strålebehandling Jon K. Bjerregaard Det store overblik Incidens/Prævalens Risiko faktorer og udvikling af ØGI-cancer Anatomi & Funktion

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

6 Medicinsk behandling

6 Medicinsk behandling 6 Medicinsk behandling 6.1 Udvælgelse til systemisk behandling 6.1.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Opfølgningsprogram for lungekræft

Opfølgningsprogram for lungekræft Opfølgningsprogram for lungekræft 2016 Opfølgningsprogram for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt

Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

DMG-Nyhedsbrev nr. 7 Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling

Læs mere

Historisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6

Historisk. Konklusion vedr. lægemidlerne. RADS Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Side 1 af 6 Behandlingsvejledning for anti-her2 behandling af brystkræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i

Læs mere

Behandlingsfremskridt inden for kræft

Behandlingsfremskridt inden for kræft NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 39 AUGUST 2007

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 39 AUGUST 2007 DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 39 AUGUST 2007 Formandsberetning 2006-7... 2 Status for registrering i dbcg-databasen og allokering til protokoller i 2006.... 5 Web-baseret

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer:

Avastin anvendes sammen med andre kræftlægemidler til behandling af voksne med følgende kræftformer: EMA/175824/2015 EMEA/H/C/000582 EPAR - sammendrag for offentligheden bevacizumab Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for. Det forklarer, hvordan Udvalget

Læs mere