Studieretningsprojekter med de klassiske fag 2011/12

Transkript

1 Studieretningsprojekter med de klassiske fag 2011/12 GR og DA Med udgangspunkt i en redegørelse for de væsentligste elementer i Aristoteles definition af tragedien skal du analysere og fortolke Aristoteles Poetikken, kap. 13 (bilag 1). På den baggrund skal du analysere og fortolke computerspillet God of War (2005). Du skal underbygge din analyse med tilgængelige eksempler. Du skal vurdere, i hvilket omfang Aristoteles tragediedefinitioner kan anvendes på computerspillet. På et passende punkt i opgaven skal du inddrage vedlagte bilag 2. 1: Aristotle Poetics etc. (Loeb), ed. Fyfe, London : Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst, Roskilde Universitetsforlag GR og EN Homer Odysseen og George Chapmans oversættelse til engelsk. Du skal redegøre for karakteristiske stiltræk ved det homeriske epos. Du skal analysere 9.sang vers af Homers Odysseen med henblik på at vurdere forskelle og ligheder i forhold til George Chapmans oversættelse (1614) af samme passage (Chapmann 9. book vers ). I din analyse skal du se på grammatiske, stilistiske og indholdsmæssige problemstillinger. (Tekstmaterialet er vedlagt som bilag). Du skal give en karakteristik af væsentlige træk ved Chapmans oversættelse understøttet af kommentarer om hans oversættelsesstrategiske valg. Tanker fra nedenstående artikel kan inddrages. Afslutningsvis skal du diskutere og vurdere den engelske romantiks interesse for og inspiration fra oversættelse af klassisk litteratur som Odysseen med inddragelse af John Keats arbejde, særligt On first looking into Chapmans Homer (1816). 1. Homers Odysseen 9. sang vers George Chapman, Homer Odysseys 9. book vers Translations af the Odyssey: Omfang: sider. GR og FR Brugen af aspekt i klassisk græsk og i fransk. Opgaven skal indeholde: En redegørelse for brugen af aspekt på hhv. græsk og fransk med overvejelser over, hvordan de to sprogs brug af aspekt forholder sig til hinanden. Redegørelsen skal indeholde overvejelser over udvalgte grammatikkers behandling af emnet. En analyse af brugen af aspekt i Xenophon: Anabasis III, og en vurdering af, hvordan brugen af aspekt gengives i franske oversættelser. Andre passager af Xenophon kan inddrages for at underbygge analysen. En diskussion af forholdet mellem tid og aspekt.

2 Xenophon: Anabasis III, Texte établi et trad. par Paul Masqueray, Collection Budé, 1964 GR og FR Helteopgaver fra Herakles til Asterix Der ønskes en redegørelse for handlingen i den franske tegnerie Les 12 travaux d'astérix af René Goscinny og Albert Uderzo, en redegørelse for Herakles' 12 arbejder i den græske mytologi, herunder en nærmere gennemgang af af Apollodors skildring af arbejderne i ÂéâëéïèÞêç II II.5 med særligt fokus på II II.5.2 i den græske tekst (bilag 1-2), samt en komparativ analyse af helteopgaverne i tegneserien og den græske myte. På basis heraf ønskes en diskussion og vurdering af betydningen af halvguder, dæmoner, heroer og helte fra antikken til i dag. Bilag 1: Apollodor: ÂéâëéïèÞêç II II.5.2 (græsk tekst) Bilag 2: Apollodor: ÂéâëéïèÞêç II II.5.2 (oversættelse) GR og HI Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares: Sparta og slaget ved Thermopylæ Gør kortfattet rede for slaget ved Thermopylæ, placeret ind i en historisk sammenhæng. Med fokus på den anvendte militærstrategi foretages følgende undersøgelser: En analyse af Herodots beskrivelse af slaget med særligt henblik på VII, i den græske tekst (bilag 1-2). En kildekritisk analyse af denne og andre centrale historiske kilder til belysning af slaget. Giv en vurdering af Spartas indflydelse på den endelige græske sejr over Perserriget. Din undersøgelse skal perspektiveres til filmen 300 Bilag 1: Herodot VII, (græsk tekst) Bilag 2: Herodot VII, (dansk oversættelse) GR og HI Der ønskes med udgangspunkt i Μ. Η. Hansen, Kvindens stilling i det klassiske Athen, Aigis 8.2, og Jérôme Carcopino, Dagligt liv i Antikkens Rom, side , en redegørelse for kvindernes rolle i det athenske samfund i oldtidens Grækenland. Desuden ønskes en analyse af fremstillingen af kvinder i komedien med særligt henblik på Aristofanes, Ecclesiazusae (vers , fra JACT, A Greek Anthology, side , l. 7-79), ἄπερρε καὶ σὺ καὶ... til τὸν βίον διάξετε. Endelig ønskes en diskussion af brugen af komedier som historiske kilder og af motiverne for måden at fremstille kvinderne på i komedien. GR og Id De olympiske lege i antikken - og de moderne lege. Med udgangspunkt i Leo Hjortsø: Olympia side og Birthe Poulsen & Poul Pedersen: Den græske Olympiade side 9-21 og side ønskes en redegørelse for de antikke olympiske leges oprindelse, historie og ideologi. Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Lukian: Anacharsis og 30 med henblik på de idealer teksten udtrykker vedrørende forholdet sport og samfund. Perspektivér

3 disse idealer til de moderne Olympiske Lege, og vurdér betydningen af sporten for datidens antikke samfund sammenholdt med i dag. Diskuter ligheder og forskelle i den antikke og den moderne olympiske ideologi. Inddrag herunder en analyse af udvalgte discipliners udvikling fra dengang til i dag, og vurdér sammensætningen af sportsgrene i antikkens Olympiske Lege i forhold til de moderne Olympiske Lege. GR og Id Kropsopfattelse i antikkens Grækenland og i nutiden Du skal redegøre for røde og hvide muskelfibres opbygning, og hvordan de arbejder. Du skal give en idrætsfaglig analyse af de vedlagte antikke skulpturer (Spydbæreren og Herakles) på baggrund af din redegørelse for muskelfibre. Din analyse skal derudover indeholde en æstetisk vurdering af formålet med at afbilde muskler på denne måde. Du skal analysere den vedlagte passage fra Platons Staten (3. bog, 410b-412a ἆρ οὖνοὐ κατὰ ταὐτὰἴχνη... εἰκότως γ, ἔφη, ὦ Σώκρατες.) med henblik på at diskutere kropsopfattelse i antikken og i nutiden. Inddrag evt. selvvalgte antikke og/eller nutidige kropsafbildninger som eksempelmateriale. Olympiske Lege i antikken og i nutiden Du skal give en redegørelse for siderne i Birte Poulsens og Poul Pedersens Den græske olympiade. Du skal analysere den vedlagte tekst LukiansAnacharsis, kap (καὶ μὴν καὶ δρομικοὺςεἶναι ἀσκοῦμεν εἰςτὰεἴσωτοῦ αἵματος.) med henblik på at diskutere hensigtsmæssig træning. Vælg herunder en olympisk disciplin, som du laver et træningsprogram for. Afslutningsvis skal du diskutere værdigrundlaget (rammer og normer) for henholdsvis de antikke og de moderne olympiske lege. Redegør på baggrund af f.eks. Lene Andersen Introduktion til Hesiod og Inger Nord Perpetuum carmen (i: Klassikerforeningens Meddelelser 119) for hovedtræk i Hesiods Theogoni og Ovids Metamorfoser. Analysér og fortolk Hesiod Theogonia og Ovid Metamorfoses med henblik på en sammenligning af de to værkers fremstilling af muserne. Vurdér på baggrund af din analyse og fortolkning musernes rolle i antik litteratur. Hesiod I (Loeb), ed. Most, London Ovids Metamorfoses I-VIII (Loeb), ed. Miller, London 2004 (genoptrykt). Redegør på baggrund af f.eks. Holger Friis Johansen Fri Mands Tale og Villy Sørensen Seneca. Humanisten ved Neros hof for tragediens udformning hos Sofokles og Seneca. Analysér og fortolk Sofokles Oidipous tyrannos vv og Seneca Oedipus vv med særligt henblik på korets rolle i dramaerne. Sammenlign og vurdér Sofokles og Senecas skæbnesyn.

4 Sophocles Oedipus Rex (Cambridge Greek and Latin Classics), ed. Dawe, Cambridge 2002 (genoptryk). Seneca Tragedies (Loeb), ed. Miller, London Marius og den romerske hær Med udgangspunkt i A.B. Drachmann Romersk Statsforvaltning, Kbh pp (vedlagt opgaven) skal du redegøre for Marius hærreform og baggrunden for den. Lav en analyse og vurdering af Cæsars De bello Gallico, (Teubner, ed.hering, 1992 vedlagt opgaven) særligt med henblik på hærførerens kompetence. Anekdoten i AppiansBorgerkrig, (LOEB-udgave, ed. White, 1913) analyseres til belysning af Marius person og traditionen om ham. Andre antikke tekster kan inddrages. Sluttelig skal du give en vurdering af konsekvenserne af Marius hærreform for Romerriget. Retorik hos Platon og Cicero Med udgangspunkt i Karsten Friis Johansens Den europæiske filosofis historie, bind 1, pp (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1991) skal du redegøre for den sofistiske bevægelse i Grækenland i det 5. årh. f. Kr. med særligt henblik på Gorgias undervisning. Giv en analyse og fortolkning af Platons Γoργίας, 466a4-467c2 (OCT, ed.burnet, 1963 vedlagt opgaven) med henblik på Sokrates kritik af Gorgias opfattelse af retorikken som undervisningsfag. Ciceros Brutus, kap (in: M. Tullius Cicero Retoriske Skrifter, Odense Universitetsforlag, ed. Hastrup & Leisner-Jensen, 1979 vedlagt opgaven) inddrages. Andre antikke tekster kan inddrages. Perspektivér din undersøgelse til nutidens debat om retorikkens rolle i det demokratiske samfund. Medea i græsk og romersk litteratur Du skal i hovedtræk redegøre for Otto Foss Den græske tragedie, pp og (Berlingske Leksikon Bibliotek, 1976 vedlagt opgaven) og Villy Sørensens Seneca. Humanisten ved Neros hof, pp (Gyldendal, 1976 vedlagt opgaven). Giv en analyse og fortolkning af Euripides Μήδεια, vers (OCT, Diggle, 1984 vedlagt opgaven) og af Senecas Medea, vers (LOEB-udgave, ed. Fitch, 2002) med henblik en karakteristik af Medea-figuren. Andre passager kan inddrages efter ønske. Diskutér Euripides og Senecas formål med deres fremstilling af Medea. Adverbielle led på græsk og latin Gør rede for, hvordan ablativ og akkusativ bruges i adverbielle led på latin ud fra Franz BlattsLatinsk Syntaks i Hovedtræk (1946) og (vedlagt opgaven). Inddrag Jo Hermanns Latinsk grammatik på dansk (2006) , og overvej,

5 hvilke forskelle og ligheder der er i de to grammatikkers fremstilling af brugen af ablativ. Andre grammatikker kan inddrages. Gør derefter rede for, hvordan de tilsvarende funktioner varetages på græsk på grundlag af Jens Vinds Græsk syntaks (2003) pp (vedlagt opgaven) sammenlignet med Chr. Gorm TortzensΒΑΣΙΣ (1999) , og Andre grammatikker kan inddrages. Analysér Cæsars De bello Gallico 5. bog, kap (Teubner, ed.hering, 1922 vedlagt opgaven) og XenofonsἈνάβασις Α.8.1-Α.8.27 (i overensstemmelse med det udvalg, der står i Chr. Gorm TortzensΠΡΟΛΟΓΟΣ,pp ) med henblik på brugen af kasus i adverbielle led inklusive præpositionsforbindelser. Giv desuden ud fra selvvalgte repræsentative eksempler en vurdering af, hvordan denne brug af kasus i begge tekster er gengivet i de vedlagte oversættelser. Diskutér endelig, hvordan græsk kompenserer for manglen på ablativ. Indledninger på græske og romerske taler Giv en kort redegørelse for retorikkens betydning i det antikke samfund. Du skal give en analyse af Antifons to indledninger i henholdsvis 1. tale, kap. 1-4 og 6. tale, kap. 1-4 (Cambridge, ed. Gagarin, 1997 vedlagt opgaven) og af Ciceros to indledninger i henholdsvis Pro SextoRoscioAmerino, kap. 1-5 (Teubner, ed. Klotz, 1968 vedlagt opgaven) og In Catilinam I, kap. 1-3 (Bristol Classical Press, ed.gould&whiteley, 1943 vedlagt opgaven). Diskutér på baggrund af dine analyser effekten af de fire indledninger. De fire talers videre forløb kan inddrages efter ønske i analysen. Til slut skal du vurdere, om der er overensstemmelse mellem de fire talers indledninger og den teori om indledninger på taler, der formuleres i Rhetorica ad Herennium,pp i den danske udgave (Gyldendal, ed. Søren Hindsholm, 1998 vedlagt opgaven). Herakles/Hercules i græsk og romersk litteratur Redegør for Herakles-skikkelsen på baggrund af Chr. Gorm TortzensAntik mytologi,pp (Høst & Søn, 2004 vedlagt opgaven). Giv en analyse og fortolkning af HesiodsἈσπίς, vers (OCT, ed.solmsen, 1983 vedlagt opgaven) og Ovids Metamorphoses, 9. sang, vers (University of Oklahoma, ed. Anderson, 1972 vedlagt opgaven) med særligt henblik på, hvordan Herakles/Hercules-skikkelsen fremstilles af de to forfattere. Andre tekstpassager kan inddrages. Diskutér Hesiods og Ovids formål med deres fremstilling af Herakles/Hercules. Afrodite/Venus i græsk og romersk litteratur Du skal redegøre for gudinden Afrodite/Venus ud fra de to opslag på den engelske Wikipedia: Lav en analyse og fortolkning af Homers 1. hymne til Afrodite med særligt fokus på versene og (ed. West, Harvard, 2003 vedlagt opgaven).

6 Lav derefter en analyse og fortolkning af uddraget af Vergils Æneide, 1. sang, vers (ed. Austin, Oxford Clarendon Press, 1971 vedlagt opgaven). Andre passager kan inddrages efter ønske. Diskutér forskelle og ligheder mellem gudinen Afrodite/Venus i græsk og romersk kontekst. Du kan evt. inddrage anden antik litteratur eller kunst. Demokrati hos Platon og Cicero Redegør for hovedtrækkeneved det athenske demokrati i det årh. f. Kr. ud fra Mogens Herman Hansens Det athenske demokrati traditionens og mytens historiske baggrund (in: Det athenske demokrati i samtidens og eftertidens syn, bind 1: Samtiden, ed. Rudi Thomsen, Sfinx, 1986,pp vedlagt opgaven). På baggrund af din redegørelse skal du analysere og diskutere den kritik af demokratiet som styreform, som Platon formulerer i Πολιτεία, 555b-565c med særligt fokus på og inddragelse af den græske tekst i 559d-561e (Cambridge Greek and Latin Classics, ed.zetzel, 1995 vedlagt opgaven). Dernæst skal du vise, hvordan Cicero i De re publica 1. bog, kap. 39 og (OCT, ed.slings, 2003) er påvirket af græsk forfatningsteori og -debat. Andre antikke tekster og forfattere kan inddrages. Redegør på baggrund af græske og latinske grammatikker efter eget valg for verbernes aspekt og tempus på græsk og latin. Analysér brugen af aspekt og tempus i Xenophon Anabasis og Caesar De Bello Gallico med særligt henblik på en sammenligning af aspekt og tempus på de to sprog. Vurdér på baggrund af din analyse, hvordan aspekt og tempus kommer til udtryk i de vedlagte oversættelser. Xenophontis Opera III (OCT), ed. Marchant, Oxford 1961 (genoptryk). Xenophon Det persiske felttog, overs. af Bloch etc., København C.G. Caesaris De Bello Gallico (OCT), ed. Pontet, Oxford 1969 (genoptryk). Gallerkrigen af G.J. Cæsar, overs. af Grønbech, København Redegør på baggrund af f.eks. Bente Kiilerich Græsk skulptur, kap. 3 og 4 for stiltræk i den arkaiske og tidlig klassiske skulptur. Analysér og fortolk skulpturudsmykningen på Aphaia-templet på Ægina med fokus på udvalgte skulpturer efter eget valg. I din analyse og fortolkning skal du inddrage vedlagte tekstuddrag: Lukian Eikones 6-9 og Plinius d.æ. Naturalis Historia Vurdér, hvad bemalingen betyder for forståelsen af skulpturerne. Inddrag herunder resultater fra den nyere polykromiforskning Lucian IV (Loeb), ed. A.M. Harmon, London 1961.

7 Pliny Natural History IX (Loeb), ed. H. Rackham, London Redegør på baggrund af Sarah B. Pomeroy Goddesses, Whores, Wives and Slaves: Women in Classical Antiquity for kvindens vilkår i Athen i klassisk tid og i Rom i tidlig kejsertid med særligt fokus på den gifte kvinde. Analyser og fortolk Xenophon Oikonomikos X,1-13 og Columella De re rustica XII, praefatio Vurdér og diskutér kvindesynet hos de to forfattere. Xenophon Oikonomikos, ed. Sarah B. Pomeroy: Xenophon Oeconomicus. A social and Historical Commentary. Columella: De re rustica XII praefatio 4-10 (Loeb, Columella vol.iii) Redegør på baggrund af Sarah B. Pomeroy Goddesses, Whores, Wives and Slaves: Women in Classical Antiquity for kvindens vilkår i Athen i klassisk tid og i Rom i tidlig kejsertid med særligt fokus på den gifte kvinde. Analyser og fortolk Xenophon Oikonomikos X,1-13 og Columella De re rustica XII, praefatio Vurdér og diskutér kvindesynet hos de to forfattere. Xenophon Oikonomikos, ed. Sarah B. Pomeroy: Xenophon Oeconomicus. A social and Historical Commentary. Columella: De re rustica XII praefatio 4-10 (Loeb, Columella vol.iii) Redegør på baggrund af f.eks. Leo Hjortsø Græske guder og helte og Romerske guder og helte for gudernes antropomorfe træk. Analysér og fortolk Homer Ilias og Vergil Aeneis med henblik på en sammenligning af de to samtaler. Vurdér på grundlag af din analyse og fortolkning, hvilken rolle guderne spiller i de to eper. Homeri Opera I (OCT), ed. Allen etc, Oxford Vergilii Opera (OCT), ed. Mynors, Oxford 1969.

8 Redegør på baggrund af f.eks. Det græske teater (Sfinx) for genretræk i tragedien og komedien. Analysér og fortolk Euripides Helena vv og Plautus Amphitruo vv med særligt henblik på dialogen mellem karaktererne. Vurdér med udgangspunkt i din analyse og fortolkning, hvorvidt de to dramaer kan defineres som tragedie eller komedie. Euripides I (Loeb), ed. Way, London Plautus I (Loeb), ed. Nixon, London Redegør på baggrund af f.eks. The Oxford Companion to Classical Civilisation (ed. Hornblower & Spawforth) for pæderasti og homoseksualitet i det klassiske Grækenland. Analysér og fortolk Platon Symposion 181a7-182a6 med henblik på Pausanias fremstilling af den pæderastiske kærlighed. Sammenlign Pausanius fremstilling med Scipios udtalelse om græske forhold i Cicero De re publica 4.4. Perspektivér den antikke opfattelse af pæderastiske og homoseksuelle forhold til holdningen til homoseksualitet i Danmark i dag. Platonis Opera II (Oxford Classical Texts), ed. Burnet, Oxford 1960 (genoptryk). Ciceros filosofiske skrifter I, ed. Blatt etc., København Redegør kort på baggrund af f.eks. Erik Christiansen Romersk historie for de puniske krige. Analysér og fortolk Polyb Historiae 3.70 og Livius Ab Urbe Condita med henblik på en sammenligning af de to fremstillinger af forberedelserne til slaget ved Trebia. Vurdér med udgangspunkt i din analyse og fortolkning de to forfatteres syn på hærførerne. Polybius The Histories II (Loeb), ed. Paton, London Livy V (Loeb), ed. Foster, London Redegør med udgangspunkt i Inger Nord: Perpetuum carmen (Klassikerforeningens Meddelelser nr 119 oktober 1988) kort for Ovids Metamorfoser. Analyser og fortolk følgende udddrag af Ovid, metamorphoses IV, vv ( Pyramus og Thisbe) med henblik på Ovids skildring af kærlighed og forvandling. Analysér og fortolk Shakespeares: A Midsummer Night s Dream, hvor du fokuserer på Shakespeares brug af Ovid.

9 Vurder hvorledes temaerne kærlighed og forvandling behandles i de analyserede tekster. Ovids Metamorfoses I-VIII (Loeb) ed. Miller. London 2004 (genoptrykt). Der ønskes en redegørelse for stoicismen med udgangspunkt i Villy Sørensens Seneca, Humanisten ved Neros hof, side 13 til 31 samt side 199 til 228. Desuden ønskes en analyse af dels, Epikur, Epikurs brev til Menoikeus ( , linje 5), οὐ γὰρ προλήψεις... til ὡς ἀγαθῶι., dels Seneca, Epistulae morales I 9, 1-7, Fra: An merito reprehendat. Til: sed infantia dulcior, med særligt henblik på Senecas brug af Epikur. Endelig ønskes en diskussion af epikuræismens betydning for Senecas livsfilosofi. Der ønskes på baggrund af H. Martin Berg, Dionysos i Athen, side og 43-71, en redegørelse for Dionysos kult. Desuden ønskes en analyse af dels Euripides, Bacchae (vers ), ἀπόρῳ γε... til δώσει δίκην., dels Bacchanalieaffæren i Rom, Titus Livius, Ab urbe condita XXXIX 9 & 10, fra: huius mali labes til: se temperaturum, med særligt henblik på kvindernes rolle. Endelig ønskes en diskussion af kvindernes rolle i samfund og i kulten. Der ønskes en redegørelse for græsk og romersk retorik på baggrund af Thure Haastrup, Græsk og Romersk talekunst, side og Desuden ønskes en analyse af Aristoteles, Retorikken, A III 1-9, fra: ti l. Samt af Ci cero, Phillipica IV, I, fra: Frequentia vestrum til: rei publicae averteret. Endelig ønskes en diskussion af romernes praktiske anvendelse af den græske retorik. Der ønskes med udgangspunkt i Fr. Poulsen, Græsk Kunst i Alexander den Stores århundrede, side , og relevante afsnit af N. Hannestad, Romersk kunst som propaganda, en redegørelse for græsk-romersk portrætkunst. Desuden ønskes en analyse og sammenligning af herskerportrætter med udgangspunkt i Augustusfremstillinger. Analysen skal dels omfatte Proma Porta statuen af Augustus og Alexander den Store, Original: 3.årh. f.kr. Marmor, H. 35 cm, Glyptoteket i København, og dels teksterne Vetruvius, De architectura I 1-2, fra: Cum divina tua mens til: per sororis commendationem servasti., og Dio Cassius, Roms historie XLV 2,1-6, fra: ti l :, med s på herskerportrætter som propagandamiddel.

10 Endelig ønskes en diskussion af formålet med portrætterne. Kilder: CC0BB1DE66F0.W5Doc?frames=no&ItemID=53933&ItemIDs=undefined DK419DK420&biw=1008&bih=579&tbm=isch&prmd=imvns&tbnid=PZTM5bhb3FaUf M:&imgrefurl= QeyyB9aM&imgurl= Augustus.jpg/280px-Statue- Augustus.jpg&w=280&h=420&ei=lRzWTsa5CeOO4gSqjdmdAQ&zoom=1&iact=rc&dur=25 0&sig= &page=1&tbnh=115&tbnw=77&start=0&ndsp=22&ve d=1t:429,r:0,s:0&tx=61&ty=72 Der ønskes med udgangspunkt i J. Damgaard og C. Iuul, Republikkens krise, side 9-32, en redegørelse for den romerske republiks historie fra ca. 200 f. Kr. til republikkens undergang. Desuden ønskes en analyse af dels, Polybios, Historiae (VI, 17-18), Ὁμοίως γε... til.τὴν διαστολην., dels, Sallust, Bellum Iugurthinum III-IV, fra: Verum ex eis til: Nunc ad inceptum redeo., med særligt henblik på de nævnte forfatteres syn den republikanske styreform. Endelig ønskes en diskussion af, hvorfor den republikanske styreform gik under. Der ønskes en redegørelse for kærlighedsbegrebet i det antikke Grækenland og Rom. Desuden ønskes en analyse af dels Euripides, Hippolytos, vers 1-72 (fra Πολλὴ μὲν til Ὄλυμπον [παρθένων, Ἄρτεμι]. ), dels Seneca, Phaedra, vers (fra: O Magnum veasti til: semper nefas. ), dels Den Kapitolinske Venus og Afrodite, Eros og Pan, Nationalmuseet i Athen, med særligt henblik på måden at fremstille kærlighed på i tragedie og skulptur. Endelig ønskes en diskussion af, hvad kvindeskikkelsen bruges til af forfattere og kunstnere. Kilder: K420&biw=1008&bih=579&tbm=isch&tbnid=NpTScIgm3vezNM:&imgrefurl= ssisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/museer/kapitol/kapitolvenus/kapitolvenus.htm&doc id=epsmmsc_1goknm&imgurl= apitol/kapitolvenus/total.jpg&w=268&h=724&ei=1bvwtupaoe_44qskusclca&zoom=1 &iact=hc&vpx=300&vpy=90&dur=5242&hovh=369&hovw=136&tx=113&ty=218&sig = &page=1&tbnh=164&tbnw=61&start=0&ndsp=10&ved=1t:4 29,r:1,s:0 =1T4RNRN_daDK419DK420&biw=1008&bih=579&tbm=isch&prmd=imvns&tbnid=B

11 9xnT5UA33kr6M:&imgrefurl= docid=ibqod8mznohqam&imgurl= te- Pan.jpg&w=357&h=601&ei=IRzWTqulBsSL4gShzbnJAQ&zoom=1&iact=rc&dur=109 &sig= &page=1&tbnh=124&tbnw=72&start=0&ndsp=23&ved =1t:429,r:0,s:0&tx=33&ty=60 Der ønskes med udgangspunkt i J. Fuller, Julius Cæsar, side 74-96, en redegørelse republikkens historie med særligt henblik på den romerske militære organisering fra de puniske krige til republikkens undergang. Desuden ønskes en analyse af dels, Polybios, Historiae (VI, 19-21,3), Ἐπειδὰν ἀποδείξωσι... til.καθάπερ ὁ πρωτος., dels Cæsar, De bello civili I 6-8 (fra: Proximis diebus til: et subsequi iubet. ) Endelig ønskes en diskussion af årsagerne til ændringer i det romerske militærvæsen. Der ønskes med udgangspunkt i Arild Hvidtfeldt, Hellenistiske religioner, side , en redegørelse for Isis-religionen. Desuden ønskes en analyse af dels, Plutarch, Om Isis og Osiris (13-20), ἐκ δὲ τούτου... til Ἴσιδος ἀποκεφαλισμον., dels Apulejus, Metamorphoseon libri XI 29-30, fra: Et ecce til: gaudens obibam., - med særligt henblik på Isis-kulten som frelses religion Endelig ønskes en diskussion af den hellenismens rolle i udvikling af religion. Der ønskes en redegørelse for den historiske Paulus med udgangspunkt i Lone Fatums artikel, Tro, håb, og gode gerninger. Kristusfællesskabet som social konstruktion, fra Den nye Paulus og hans betydning, Red. Troels Engberg-Pedersen. Desuden ønskes en analyse og sammenligning af sprog og indhold af Paulus Brev til Titus, Novum Testamentum Graece, Παῦλος δοῦλος θεοῦ... til μετὰ πάντων ὑμῶν., dels Paulus, 1. Kor., 6 (NT latine), fra: de collectis autem til: vobis in Christo Iesu. Amen., med særligt henblik på den sociale kontekst i det antikke samfund. Endelig ønskes en diskussion om betydningen af paterfamilias-institutionen og bystatskulturen for Paulus virke og de tidlige kristne menigheders organisering og identitet. Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares: Retssystemer, retorik og retfærdighed Med udgangspunkt i diskussionerne om Muammar Gaddafis død i Libyen d ønskes en definition af, hvad et retssamfund er (og ikke er). Situationen i Libyen sammenlignes med indførelsen af de første nedskrevne love i de græske bystater i arkaisk tid.

12 Derudover ønskes en redegørelse for retssystemet i Athen i klassisk tid og i Rom i senrepublikansk tid med retssagerne mod Sokrates og Verres som eksempler. Med henblik på at klarlægge retorikkens indflydelse på retssagernes udfald ønskes en analyse og fortolkning af Platon: Ἀðïëïãßá ÓùêñÜôïõò 34b6-35d8 (bilag 1-2) og Cicero: Verres (bilag 3-4) og en diskussion af retssamfundets sikring af retfærdighed i de to tilfælde. I alt 4 bilag 7 sider Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares: Fra naturfilosofi til livsfilosofi Der ønskes en redegørelse for naturfilosofiens opståen og udvikling med særligt henblik på filosofferne Thales og Demokrit. Som eksempel på naturfilosofiens betydning for udviklingen af den epikuræiske livsfilosofi ønskes en analyse og fortolkning af Epikur: Brev til Menoikeus med særligt fokus på afsnit i den græske tekst (bilag 1-2). Til sammenligning analyseres og fortolkes Lukrets: De rerum natura III,1-64 (bilag 3-4) med henblik på en vurdering af den epikuræiske retnings betydning for den romerske kultur. Til perspektivering inddrages artiklen "Livsnydelse er blevet hvermandseje", af Marianne Knudsen, Kristeligt Dagblad , (bilag 5) I alt 5 bilag 10 sider Myte og naturerkendelse Med udgangspunkt i Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie, Antikken side ønskes en redegørelse for opfattelsen af myte, filosofi og naturerkendelse i antikken. Endvidere ønskes en analyse og fortolkning af Empedokles DK 30, Hesiod: Theogonien vers og Lukrets: De rerum natura 5. bog vers , herunder en vurdering af, hvordan den græske tankegang påvirker romersk litteratur. Andre tekster kan inddrages. Retorik Med udgangspunkt i Jørgens Fafner: Tanke og tale side ønskes en redegørelse for hovedtrækkene i græsk og romersk retorik med særligt henblik på retstalen. Endvidere ønskes en analyse og fortolkning af Lysias XVI, 9-17 og Cicero: Pro Sexto Roscio med henblik på personskildringer. Analysen skal derudover indeholde overvejelser over forholdet mellem teori og praksis hvad angår retstalens opbygning. Diskuter, hvordan talerne afspejler græsk og romersk retspraksis. Helteidealerne i det græske og romerske epos Med udgangspunkt i James Redfield: Nature and culture in the Iliad side og W. A. Camps: Virgils Aeneid side ønskes en redegørelse for helteidealerne i Iliaden og Aeneiden.

13 På baggrund af en analyse og fortolkning af Iliaden XXII vers og Aeneiden X vers ønskes en vurdering af forholdet mellem de forskellige heltetyper og deres funktion i værkerne som helhed. Alexander den Store Med udgangspunkt i Pierre Briant: Alexander den Store, kap. 2 side ønskes en redegørelse for baggrunden for Alexanders vej til magten og hans erobringer. Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Plutarch: Alexander kap. 28 og 33 og Curtius og med henblik på Alexanders selvfremstilling. Endelig ønskes en diskussion af kildernes fremstilling af Alexander. Brugen af participium på græsk og latin Med udgangspunkt i latinske og græske grammatikker efter eget valg ønskes en redegørelse for brugen af participier på hhv. latin og græsk. Denne redegørelse skal indeholde overvejelser over ligheder og forskelle i brugen af participier på latin og græsk. Dernæst ønskes en analyse af brugen af participier i Platon: Apologien 28d-29e og Sueton: Divus Julius Til slut ønskes en vurdering af, hvordan oversættelserne hhv. af Otto Foss: Udvalg af Platons skrifter og Mejer/Tortzen: Kend dig selv og A.B. Drachmann: Romerske kejsere og Rolfe (Loeb) gengiver participierne. Den romerske republik og arven fra det græske demokrati Med udgangspunkt i Erik Christiansen: Politisk teoridannelse i antikken side og Christensen og Stenbæk: Vita Romana side ønskes en redegørelse for det politiske system i den romerske republik. Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Cicero: De re publica I, 39 og og Polybius: Historiae VI, , , og og en sammenligning af de to teksters syn på republikken. Endelig ønskes en overvejelse over, hvordan den romerske republik viderefører elementer fra det græske demokrati. GR og Sa Der ønskes en redegørelse for moderne demokratiopfattelser. Der ønskes også med udgangspunkt i Mogens Herman Hansen, Det athenske demokrati traditionens og mytens historiske baggrund, side 29-68, en redegørelse for det athenske demokrati i oldtidens Grækenland. Sammenlign desuden det athenske demokrati med det direkte demokrati i Danmark. Sammenligningen skal tage udgangspunkt i en analyse af Aristoteles, Athenernes statsforfatning (43-45), τὰ μὲν οὖν περὶ... til γραφῇ παρανόμων., med særligt henblik på direkte demokrati. Herefter skal du analysere det direkte demokrati i Danmark, således som det kommer til udtryk i folkeafstemninger. Endelig ønskes en diskussion af, om det er muligt og ønskeligt at udbygge det direkte demokrati i Danmark.

14 GR og Sa Kvindesyn før og nu Med udgangspunkt i Sapfos digtning ønskes en redegørelse for kvinders forhold i den græske oldtid, især hvad angår erhvervsmuligheder og seksualitet. I denne del af opgaven skal der indgå en analyse og fortolkning af Sapfo digt 1 og 31 (bilag 1-2). Gør dernæst rede for forskellige sociologiske opfattelser af, hvordan kønsforskelle opstår. Med udgangspunkt i ovenstående skal du analysere selvvalgt aktuel empiri med henblik på at undersøge nutidens kønsopfattelser. Endelig ønskes en mere generel diskussion af, hvorvidt de forskellige sociologiske opfattelser vedrørende køn kan bruges som forklaringsmodeller i forhold til at skildre kønsforskelle i samfundet i dag og i den græske oldtid. Bilag 1: Sapfo digt 1 og 31 (græsk tekst) Bilag 2: Sapfo digt 1 og 31 (dansk oversættelse) LA og DA Fagområde: Den litterære metamorfose. Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for hovedindholdet i afsnittet om Ovids Metamorfoser i Erik A. Nielsen: Holbergs komik, København 2007, side Giv en analyse af Ovids Metamorfose om Apollon og Dafne (Metamorfoserne 1. bog vers ), især versene , der er vedlagt i en udgave på latin som bilag. Du skal i analysen bl.a. komme ind på afsnittet hos Erik A. Nielsen. Analysér H.C. Andersen: Den lille havfrue med særligt henblik på de motiver, der driver hovedpersonen. Giv en sammenlignende vurdering af, hvilken rolle legemsforandringen spiller i de to tekster. Opgaven skal have et omfang på sider og indeholde et engelsk resumé på linjer. LA og DA Fagområde: Litteratur i opdragelse og undervisning. Opgaveformulering: Der ønskes en kort redegørelse for hovedsynspunkterne i K.E. Løgstrup: Moral og børnebøger i Møller Kristensen & Ramløv (red.): Børne- og ungdomsbøger. Problemer og analyser (Kbh. 1969), s Analysér og fortolk Bent Haller: Katamaranen med særligt henblik på disse synspunkter. Med baggrund i en kort redegørelse for romersk undervisning ønskes en diskussion af Quintilians syn på litteratur og opdragelse. Diskutér med selvvalgte nedslag i litteraturhistorien fra antikken til Løgstrup sammenhængen mellem litteratur for børn og syn på børn. Opgaven skal have et omfang på sider og indeholde et engelsk resumé på linjer. LA og DA

15 Redegør kort for de litteraturhistoriske perioder, teksterne er skrevet i (Vergils "Æneiden" og Ludvig Holbergs "Peder Paars"). Desuden bedes du kort redegøre for handlingen i 2. og 3. sang af "Æneiden". Analyser og fortolk Aeneas som heltetype i "Æneiden"s 2. sang, vers Fremstillingen af Aeneas som helt kan udbygges med Iliadens beskrivelse af ham. Desuden bedes du analysere og fortolke "Peder Paars" med fokus på de satiriske elementer og i den forbindelse sammenligne heltetypen i Peder Paars med heltetypen i Æneiden. Diskutér heltebegrebet, idet du perspektiverer til moderne litterære heltetyper. I alt 2 bilag 5 sider LA og EN Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares; Der ønskes en redegørelse for det senecanske dramas karakteristika med henblik på dets forhold til det græske forbillede. Analyser og fortolk dernæst Senecas Thyestes vers og William Shakespeares Hamlet med fokus på hævntragediens elementer. Diskutér mulige årsager til Senecas popularitet i den elizabetanske periode. I alt 1 bilag 4 sider LA og EN Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares: Der ønskes en kort redegørelse for Ovid og hans samtid og herunder en placering af hans værk Metamorfoserne med særligt henblik på digtets forhold til den officielle augustæiske kulturpolitik. I forlængelse heraf ønskes en analyse og fortolkning af Narcissusmyten fra Metamorfosernes 3. sang vers Herefter ønskes en redegørelse fra Oscar Wildes teksts samtid med henblik på samfundsnormer og afvigelser fra samme. Dette følges op af en analyse og fortolkning af Oscar Wildes The Picture of Dorian Gray. I den afsluttende diskussion af teksterne i et moderne perspektiv kan inddrages Freuds narcissismebegreb og Christopher Lasch: Narcissismens kultur. I alt 2 bilag 4 sider LA og HI Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares: Der ønskes en kort redegørelse for Den Anden Puniske Krigs forløb og Hannibals rolle heri. Analysér og fortolk dernæst Livius historieværk Ab urbe condita 30. bog,10-30 incl.kap 31 med særlig henblik på en karakteristik af personen Hannibal og tag også stilling til Livius som historisk kilde. Andre kilder som Polyb og Cornelius Nepos kan inddrages som historiske kilder. I alt 2 bilag 4 sider LA og HI Ud fra en tværfaglig tilgang skal følgende opgave besvares:

16 Der ønskes en kort redegørelse for Romerrigets udvikling og forandring på Cæsars tid med særligt henblik på den politiske magtkamp. Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Cæsars Bellum Gallicum 1. bog kapitel 39 og 40 I alt 2 bilag 4 sider LA og HI Fagområde: Militæret som karrierevej i Romerriget og i Frankrig efter revolutionen. Opgaveformulering: Der ønskes en kort redegørelse for Gajus Marius politiske karriere. På baggrund heraf og på baggrund af en analyse af Gajus Sallustius Crispus: Bellum Jugurthinum 84 og 86, ønskes en vurdering af, hvilken rolle militæret spillede for Marius karriere. Sammenlign Marius og Napoleon Bonapartes karrierer, og diskutér forskelle og ligheder i deres brug af militæret i karriereplanlægningen. Vedlagt bilag: Gajus Sallustius Crispus: Bellum Jugurthinum 84 og 86 på latin og i dansk oversættelse. Opgaven skal have et omfang på sider og indeholde et engelsk resumé på linjer.