MÅLEBLADET NR 1/2012 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR Alle land inspektørfirmaer er bekendt med byggeretlige skel, som kan benyttes i situationer,

Transkript

1 Et kig fra oven og nedad bestyrelsen og en enkelt redaktør Kursus i Statisk GNSS og GPS blev for første gang afviklet i efteråret 2011 den 13. og 14. december af Alle land inspektørfirmaer er bekendt med byggeretlige skel, som kan benyttes i situationer, hvor det kniber med at overholde byggelovgivningens afstandsregler. KLF på Quality Park Hotel i Middelfart. Der var god tilslutning til kurset, hvor 16 deltagere mødte frem. MÅLEBLADET NR 1/2012 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystpårken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pångel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion affentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisivic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Knudsen Tlf: cybercity.dk Charlotte Gosvig Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Tlf: Mob: Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. Tlf: JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen, Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus Annoncepriser: Se næste nummer! Deadlines i 2012: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Smart-phone,Android eller I-phone. Sekretariatet Kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: ISSN: X 2

3 Der er en kold tid, som vi lever i - alle går rundt og fryser Skjalden, Kim Larsen, sang i 1976 disse ord og fortsætter med: Der mange, mange drømme der røget sig en tur og senere i sangen synger han: Jeg har ikke nogen penge og ikke noget job det har været sådan længe Gud ved om det nogensinde - nogensinde holder op Det virker som om hele samfundet er frosset til. Der skal spåres penge og omstruktureres resurser, så der fyres stadig medarbejdere rundt omkring, og de tilbageblivende skal effektivisere og løbe endnu hurtigere. Der er ikke tid og overskud i dagligdagen til eftertanke eller udtænke visioner for fremtiden. Det må der gøres noget ved. Uden visioner og drømme bliver vores tilværelse fattigere. Vi må stoppe op i ny og næ, for at få ladet batterierne op og få nye input. Et sådan pittstop kunne være vores Årsmøde. Under overskriften FORNYELSE, FOKUS, FORNØJELSE har vi samlet en buket af indlæg til inspiration, både på det faglige, det mentale og det økonomiske plan. Jeg håber at se mange af Jer i Middelfart, i forhåbentlig varmere og lysere tider, og dele disse oplevelser. På snarlig gensyn, Thomas Wester-Andersen formand 3

4 INDHOLD Red skellet i tide side 6 KLF s nye adresse side 10 Fusioner for fremtiden side 14 2 x 40 års jubilæumside 14 Møde med KMS direktør side 8 Byggeretlige skel side 12 Kursus i statisk GPSside 14 de udtryk for, at de synes, at de har haft et spændende arbejdsliv, hvor de har fået mulighed for at deltage i den udvikling, der har fundet sted. Jens Bo har sagt ja tak til Fortjenstmedaljen. Forbrugsforeningen På KLFs hjemmeside er der et link til Forbrugsforeningen. Du kan som medlem af KLF blive medlem af Forbrugsforeningen, Danmarks største Indkøbsforening, som for øvrigt lige har fejret 125 år i Geografisk Information Geoforum er i samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen i gang med et projekt, der skal synliggøre anvendelsen af geografisk information i mange sammenhænge, bl.a. ved oprettelsen af en online eksempelsamling til brug for alle. Læs mere herom i Geoforum, nr. 130, side 13. Kort-og-godt NYT fra Sekretariatet Den 28. februar afholdets der regionstræf i det nye sekretariat Anelystpårken 37D. Nærmere referat fra mødet i nr. 2/12. Nye medlemmer Vi byder velkommen til nye medlemmer: Sussie von Qualen Jesper Koudal Renè Wejse Pedersen Morten Thinesen Richard Pedersen Birthe Cumberland Dahl Morten Sølvsten Jakob Mortensen Boye 2 x 40 års jubilæum To KLF medlemmer kan fejre 40 års jubilæum ved KMS. Det er Anne Mette Teglgaard og Jens Bo Rykov. Anne Mette begyndte som korttegnerelev i det tidligere Matrikeldirektorat, og Jens Bo startede som topografelev i det tidligere Geodætisk Institut. Begge giver Træf på Ejer Bavnehøj Der arbejdes på at arrangere et Kort og Landmålings træf på Ejer Bavnehøj i sensommeren Nærmere herom i næste nr. af Målebladet. 53 KLT ere under uddannelse På uddannelsesinstitutionerne i Horsens og København er der 53 personer under uddannelse som Kort- og Landmålingsteknikere. Til sommer kommer der ca. 30 nye Kort- og Landmålingsteknikere ud på arbejdsmarkedet. JEB 4

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf

6 Red skellet i tide! KOMMENTAR. Skelpæle forsvinder med tiden. Derfor foreslås det, at private grundejere, som har gamle velbevarede skelpæle, afmærker dem med en hvid tallerken eller påpirskive, når der luftfotograferes til de tekniske kort. Af Leif Kahl Kristensen, mag.scient I en konkret sag har jeg set ret store uoverensstemmelser mellem de tekniske kort og matrikelkortene. Det drejer sig om en udstykning af et større sommerhusområde, hvor en parcel har tilhørt samme familie siden omkring Udstykningskortet viser, at der på en bondemands bare mark blev udstukket og målt en lang linje. Vinkelret på denne afsattes herefter linjestykker af tilpas længde. Der var ingen tilknytning til det landsdækkende fikspunktsystem. Flere i familien kan huske skelmærkerne, men i dag kan vi ikke genfinde dem. Kommunens tekniske kort baseret på luftfoto og matrikelkortet afviger så meget fra hinanden, at dele af bygninger står på nabomatriklen. Dette er jo ikke tilfredsstillende! Der har gennem årene ikke været behov yderligere opmåling i området og sket en tilknytning til landskoordinaterne. Dagens digitaliserede matrikelkort er sandsynligvis baseret på målinger på de gamle papirkort. EN OPGAVE FOR GRUNDEJERFORENINGERNE Der er formodentlig nogle velbevarede originale jernrør eller cementpæle tilbage i området til at sikre skellet. Det, og hvor de står, ved grundejeren bedst. Blot nogle få af disse i forbindelse med de originale udstykningsmål vil kunne indpasse punkterne og forbedre kortenes nøjagtighed. I princippet skulle to være nok - men jo flere jo bedre. Det kunne typisk være en opgave for grundejerforeningen at finde og afmærke nogle af de gamle skel. Det kræver blot, at tiden for luftfotografering offentliggøres i lokalaviserne sammen med er opfordring til afmærkningen. Lokalaviserne bringer sikkert også gerne artikler om formålet med overflyvningerne og nytten af opmålingen. På denne måde får samfundet billigt en mulighed for at forbedre matriklen, grundejeren sikret sit skel, og der gives lidt folkeoplysning om opmålingsbranchen og nytten af den. I nogle tilfælde ødelægges skelpunkterne hurtigt. Jeg har fulgt en større udstykning fra Nu, da området er bebygget og de store entreprenørmaskiner og jordbunker er væk, er mange marker allerede ødelagt, og små niveaureguleringer har dækket en del. I dag må man ligefrem lede efter intakte punkter. I dette tilfælde betyder det dog ikke ret meget, for med skel det fulgte en liste over flere hundrede punkter knyttet til fikspunkter i landskoordinatsystemet. Der er således store forskelle i behovet for kortopretninger. Erfarne medarbejdere i kommunernes tekniske forvaltninger og lokale landinspektører ved, hvor forskellene mellem de matrikulære og tekniske kort er for store. Opfordres grundejerne i disse områder i lokalaviserne til at markere nogle intakte skelmærker, vil man på billig måde kunne sikre en fremtidig forbedring af matriklen, idet punkterne kan opmåles individuelt med GPS. Private grundejere og -foreninger ville muligvis også bidrage økonomisk for at sikre deres rettigheder. Hvor der ikke har været landinspektører og afsat mærker siden udskiftningen omkring år 1800, hjælper forslaget dog ikke. Her skal naboer mødes og enes - og det er en helt anden problematik. NYT FORRETNINGSOMRÅDE? Mange steder kan det ikke forventes, at nøjagtigheden af matrikelkortets skelpunkter er bedre end 4m. Det er tilfældet, når grundlaget er O-kort baseret på de gamle bordmålinger på påpir i 1: Skelpunkter baseret på mål angives med en kreds og bar en vis kvalitet. Det gælder for ca. 64 pct. Det er hovedsageligt bynære områder med mange moderne udstykninger. For de oprindelige store landbrugsarealer og ældre udstykninger er der enighed om, at mulighederne for forbedringer nøje bør undersøges i den udstrækning, det er økonomisk muligt. Et billigt tiltag kunne være at angive de skel i KMS s matrikelkort på nettet, som er baserede på skelmærker med unøjagtige koordinater, med en stiplet linje. Grundejeren kunne så undersøge, om disse mærker er intakte. Hvis kun få er ødelagt, kan skellet rekonstrueres på basis af målene til nærliggende mærker. Hvis der derimod kun er få tilbage i nabolaget, har man to muligheder: Enten at passe godt på dem eller for en sikkerheds skyld at få dem genmålt med GPS. En hindring her er i dag nok udgifterne. Professor Kai 6

7 Ideelt set burde Det digitale Matrikelkort være opbygget på grundlag af alle de målinger, der findes i matrikelarkivet. Af ressourcemæssige grunde har det ikke været muligt, og nøjagtigheden af matrikelkortet kan derfor variere ganske meget. Daugbjerg og Villemoes Hansen, KMS 2000 Borre, AAU, forudsiger en kraftig reduktion i prisen på en GPS. Med en GPS, en motorcykel og et kort kursus kunne der etableres forretninger, som kunne foretage disse målinger til en rimelig pris. Lignende synspunkter om sikring af skel har været fremført i Sverige og Norge. KONKLUSION Situationen beskrives meget tydeligt med følgende citat fra Daugbjerg og Villemoes Hansen Ideelt set burde Det digitale Matrikelkort være opbygget på grundlag af alle de målinger, der findes i matrikelarkivet. Af ressourceæssige grunde har det ikke været muligt, og nøjagtigheden af matrikelkortet kan derfor variere ganske meget. En økonomisk overkommelig måde til forbedring kunne være at engagere grundejerne. Det første skridt ville være at angive kvalitetsklassen af skelpunkterne i kortet på nettet ved en signatur. For klasse 1 kan punkterne afsættes indenfor - lad os sige - 10 cm. Hvis nøjagtigheden er ringere, vil det være naturligt for grund- ejeren at søge efter skelpælene i marken. De kunne i sin tid være afsat i et lokalt system uden god tilknytning til landskoordinaterne. Punkter baseret på de originale 0-kort blev ikke varigt afmærket, og for dem er nøjagtigheden i dag uacceptabel. Specielt i en salgssituation er det uhensigtsmæssigt, at grundstykket reelt er udefineret. Dette kan nærmest sammenlignes med en anmærkning i husets tilstandsrapport. Heri ligger et incitament for ejeren til at aftale en præcis beliggenhed med de involverede naboer. Lykkes det, så kan punktet indmåles med GPS og registreres på kortet. Det er her afgørende, at reglerne bliver lavet uden bureaukrati og urimelige omkostninger. I dag forbedres matrikelkortet kun langsom i forbindelse med matrikulære sager - kun med 1-2 pct. om året ifølge. Hvis grundejerne kunne aktiveres vil det endelige mål, hvor alle punkter blev af høj kvalitet, hurtigere blive nået. For de ældre, større udstykninger kan den vigtige relative nøjagtighed være ganske stor, uden det afspejles i den absolutte nøjagtighed. Ved fuld udnyttelse af de originale udstykningsmål og enkelt, genmålinger kan meget opnås. Hertil kræves sagkundskab, men hvis en grund ejerforening tager initiativet bliver udgifterne fordelt over mange. 7

8 Møde med KMS eks-direktør Susanne Juhl Af Johnny Humlebæk Den 1. juni 2011 fik de 328 ansatte i Kort & Matrikelstyrelsen en ny direktør. Direktøren er den 40-årige Susanne Juhl, der har en flot karriere med i bagagen, bl.a. som tidligere chef for den nationale afdeling i Klima-og Energiministeriet og økonomichef i Vejdirektoratet for blot at nævne et par stykker fra den lange liste på Cv'-et. Så det er absolut en person med en rig erfaring, der satte sig i direktørstolen. Susanne Juhl har med gå-på-mod derfor også nogle visioner og ønsker om at gøre KMS mere synlig for omverdenen og borgeren som sådan. Susanne Juhl synes, at KMS skal vise mere af, hvad de kan i praksis. KMS's medarbejder har stor viden, og den kan med fordel komme kunderne endnu mere til gode. F.eks. er der fortsat store uudnyttede potentialer ved at bruge geografisk information til udviklingen af digital forvaltning. Hertil kommer så at man gerne vil medvirke til at skabe løsninger i samarbejde og pårtnerskaber med brugerne. Man kan kun sige, at det er et godt tiltag. At synliggøre geoinformationen i og med, at der sidder en masse specialviden og kompetence i KMS, som for mange er næsten usynlig og som borgerne, og ikke mindst andre forvaltningsområder, har megen stor nytte af. Målebladet havde fået mulighed for en snak med direktøren en mandag formiddag i januar og stille et pår spørgsmål, som optager kort- og landmålingsteknikerne i KMS og vores forening KLF. Efter præsentationen over kaffen i en afslappet atmosfære, gik vi over til den mere alvorlige del. En tredjedel af de ansatte, eller 111 personer, er KLF medlemmer, og de er selvsagt interesseret i deres arbejdsplads fremtid. Kan vi ( KLT'ere) f.eks. forvente fortsat at være en efterspurgt og kompetent arbejdskraft i KMS? Det er selvfølgelig vanskeligt at svare på, hvad fremtiden kan indeholde og hvilke udfordringer den byder på. Men at der et problem, vi som faggruppe og organisation til stadighed må være opmærksom på i forhold til fortsat rekruttering til KMS, er en kendsgerning. Er vi p.t. uddannet godt nok på det matrikulære og ejendomsretlige område både generelt og mere specifikt? Er uddannelsen ajourført? Burde man evaluere uddannelsen og justere den så den blev mere tidssvarende og dermed en mere naturlig indgang til en affentlig arbejdsplads som KMS, ja eller andre store arbejdspladser. Det kræver forståelse for disse tunge fagområder. I KMS er det vigtigt, at man til enhver tid har den specialviden i behold af hensyn til den almindelige sagsbehandling og videreudvikling og løsning af de igangværende opgaver, bl. a. digitalisering af ejendomsoplysninger og andre lignende projektopgaver. Et synspunkt som Susanne Juhl var meget enig i. Da affentlige forvaltninger til stadighed, herunder også KMS, er udsat for spårekniven ikke mindst i disse år, er det derfor vigtigt, at vi til enhver tid er i besiddelse af den viden og kompetence, der efterspørges. På spørgsmålet om KLF ( medlemmerne i KMS ) kan medvirke 8

9 til synlighed af KMS faldt snakken på de virksomhedsportrætter, vi tidligere har bragt om KMS i Målebladet tilbage i 2008 og i perioden efter, og som der ind imellem er blevet fulgt op på som da Dijana Ivanisivic skildring af flyfoto og fotogrammetri. Det er så en opfordring til, at KLF medlemmer i KMS er opmærksomme på det og tænker ud af boksen, som direktøren sagde i det flotte interview til Geaforum. Tiden var gået. Så tak for snakken Susanne Juhl fra Målebladets redaktion. Siden dette interview blev lavet den 9. januar 2012, er der sket det at Susanne Juhl har fået et nyt job som administrerende direktør for HMN Naturgas I/S med tiltrædelse 1. april Så selvom vi i KLF ønsker tillykke med jobbet, så har vi forstået, at man i KMS er ked, af at skulle sige farvel til Susanne Juhl; idet den afgående direktør virkede lovende, satte sig ind i tingene og havde mange gode ideer og tiltag. Det er et gode ikke mindst i økonomiske anstrengte tider Inden deadline for denne KMS historie blev de Økonomiske anstrengte tider til virkelighed for KMS personalet, idet en fyrings runde blev meldt ud. Det må forventes, at det også vil ramme nogle af KLF s medlemmer. En trist afslutning på denne historie. KLF medlemmer pr. områder i KMS: Matrikel og Jura 35 Landkort 31 Søkort 23 Referencenet 9 Forsvar og Beredskab 3 Miljøministeriet IT 2 Geografisk Infrastruktur 4 Anvendelsen 3 Sekretariatet 1 i alt antal ansatte 111 Af de 328 ansatte i KMS er 297 fastansatte, resten er studerende, løntilskudsjob m.v. 9

10 KLF s nye adresse: ANELYSTPARKEN 37D, 8381 Tilst. Med moderne mødefaciliteter i attraktive rammer af Jens Erik Bundgaard Jeg ankom forventningsfuld til KLF s nye sekretariat en sneklædt fredag formiddag. Jeg blev lidt overrasket over at lande i et industrikvarter, - tæt på Bilka og Jensens Bøfhus. Men jeg fandt kontoret i Tilst ved Århus og var spændt på at se lokalerne. Jeg blev ikke skuffet. Meget lyse og venlige lokaler beliggende på 1. sal, med en fin lys trappeopgang med glasparti. I forhold til kælderlokalerne inde i Århus, var det nye kontor nærmest et smørhul. Store vinduer der giver godt lys, et stort kontorlandskab med god plads til KLF s ansatte og til aktiviteter. Der er et dejligt mødelokale der kan rumme op til 20 personer. Der er også et fint køkken, lagerlokale og naturligvis toilet/bad. Kirsten og Birgit fra sekretariatet er næsten ved at have lokalerne færdigindrettet. De siger, at stedet og lokalerne fungerer fint og at de er godt tilfredse med byttet fra de mere mørke og kolde kælderlokaler i Tinglevgade i Århus. -Vi er ikke helt færdige med indretningen endnu, men det sidste vil komme løbende. KLF`s valgte sekretær, Karsten Vognsen, der har været den politiske ansvarlige i forbindelse med flytningen, siger: - Kontorerne i Tinglevgade var ikke længere tidsvarende. Det var et koldt kælderkontor. Nu er vi kommet til nye og bedre lokaler i fremtidssikrede rammer. Det er en styrke for foreningen. - Flytningen til Tilst er tillige gået Fra et hovedbestyrelsesmøde i de nye lokaler. 10

11 super godt. Her må vi takke Birgit og Kirsten for en flot koordinering. Flere har været med i flytteprocessen - Kirsten og Birgit med hjælp fra Knud Møller, Johnny Humlebæk, Jens Christian og Kirstens mand - Jens. Alle skal have en stor tak. Og nu kan vi glæde os over de gode og forbedrede forhold. Det har givet nogle fine og varmere lokaler, - og mere plads med bedre fysiske rammer. Men vi var ikke tilfredse med lokalernes tilstand da vi skulle flytte ind. Udlejeren havde ganske enkelt ikke klargjort dem forinden, siger Karsten - Når man ser på kortet der her er gengivet, kan man se, at adressen ligger tæt ved Motorvejen. Unaset om man kommer fra syd eller nord, skal man blot dreje fra ved frakørsel 47 og så søge mod Bilka. Det er let at finde. (Se kortet). - Lokalerne får vi stort set til den samme leje som de gamle. Udgifterne er således næsten udgiftsneutrale, hvis vi ser bort fra de pålagte fællesudgifter. Men flytningen har dog kostet i omegnen af kr. Det ser alt i alt fornuftigt ud i disse sparetider og som man kan forstå, er vi rigtig godt tilfredse med kontoret og omgivelserne. - Karsten slutter med at sige, at flytningen til Tilst i de nye lokaler har været tiltrængt. Nu kan vi matche fremtidens behov, med moderne mødefaciliteter i attraktive rammer. 11

12 Byggeretlige skel Af Klaus Ramhøj, lektor emeritus Byggeretlige skel. Alle land inspektørfirmaer er bekendt med byggeretlige skel, som kan benyttes i situationer, hvor det kniber med at overholde byggelovgivningens afstandsregler. En advokatforespørgsel om retsvirkningen af byggeretlige skel gav mig anledning til at undersøge disse servitutter nærmere, hvilket betod i, at jeg dels fik gjort mig nogle ting klart, dels fandt ud af at de indholdsbestemmes med nogen variation i firmaerne. Byggelovgivningen indeholder forskellige bestemmelser om byggeri i forhold til ejendomsgrænser (skel). Byggelovens 8 og 9 foreskriver således: 8. Bebyggelse kan ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. kan dog sammenbygges i naboskel. Stk bygningsreglementet kan fastsættes regler om anbringelse af mindre bygningsdele samt garager, skure, udhuse og andre mindre bygninger i mindre afstand end fastsat i stk. 1 samt om anbringelse af altaner, tagterrasser, kviste, gavlvinduer og lign. i større afstand end fastsat i stk.1. Stk. 3. Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Der gælder altså dels en regel om mindsteafstande mellem bygninger og skel, dels nogle såkaldte skrå højdegrænseplaner, som også tager udgangspunkt i skellet og angiver den maksimale bygningshøjde, som øges, hvis bygningen fjernes fra skellet. HVORNÅR ER BYGGERETLI- GE SKEL AKTUELLE? Hvis der ønskes opført ny bebyggelse, eller hvis et ny skel ønskes placeret i forhold til eksisterende bebyggelser, der medfører, at disse afstandsbestemmelser ikke kan overholdes, eller hvis et bestående ulovligt forhold ønskes lovliggjort kan bygningsmyndigheden (kommunen kan ifølge byggelovens 22 give dispensation). Men bygningsmyndigheden kan også gå en anden vej og forlange, at der på naboejendommen tinglyses et byggeretligt skel. Byggeretlige skel kan også skyldes private aftaler. Det byggeretlige skel markerer linje eller en grænse, som fremover skal være udgangspunktet for ovennævnte bygningsregulerende afstandsregler. Vel at mærke på begge ejendomme. Linjen fastlægges med en beliggenhed, der sikrer, at afstandsreglerne overholdes i forhold til eksistere og fremtidig bebyggelse. Ønskes eksempelvis opført en bebyggelse i skellet mod naboejendommen, vil tinglysning af et byggeretligt skel beliggende på naboejendommen 2,5 m fra ejendomsgrænsen kunne lovliggøre byggeriet. Det byggeretlige skel vil også skulle lægges til grund ved byggeri på na endommen og kan derfor kun anvendes, hvis en evt. bebyggelse på naboejendommen respekterer afstandsreglerne i forhold til det byggeretlige skel. Byggeretlige skel får ikke nogen som helst betydning for ejerens øvrige rådighedudøvelse, for beregningen af bebyggelsesprocenten eller andre byggeforskrifter. Byggelovgivningens afstandsregler har til formål at sikre lys og luft omkring bebyggelsen. Disse hensyn har ifølge sagens natur ikke relevans i forhold til kældre, der ikke er synlige over terræn. Reglerne er altså rettet mod overjordiske bygningsdele. For så vidt angår kældre indeholder byggelovgivningen da heller ingen bestemmelser om disses placering i forhold til skel. En kælder kan derfor bygges helt op til naboskel. Det byggeretlige skel substi- 12

13 tuerer det matrikulære skel. Men kun i forhold til de bebyggelsesregulerende afstandsbestemmelser, der som nævnt ovenfor kun omfatter overjordiske bygninger. En kælder kan derfor - uanset, der måtte være lyst et byggeretligt skel på det areal, kælderen bygges på - placeres helt op til ejendomsgrænsen. Ved byggeri på naboejendommen kan underjordisk byggeri naturligvis ikke overskride det matrikulære skel. FORMULERINGEN ER VIGTIG Men hvordan får man lige fastlagt det byggeretlige skel indholdsmæssigt? For det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man formulerer sig i den servitut, der lyses. Det byggeretlige skel skal selvfølgelig fastlægges på et rids og angives ved GML-koordinater. Hertil de øvrigt nødvendige klassifikationer. Da det byggeretlige skel jo har betydning for byggemulighederne for begge ejendomme, ville det give rigtig god mening, at der også sker lysning på den herskende ejendom. Men hvad med det retlige indhold? Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvordan man formulerer sig. Man kan komme til at binde for meget eller at formulere sig upræcist. Skriver man f.eks. i deklarationen, at det byggeretlige skel i enhver byggemæssig henseende erstatter det matrikulære skel, bliver det alt for vidtgående. Dels fordi det jo må betyde, at det skal lægges til grund ved beregningen også af bebyggelsesprocenten, dels fordi det vil forhindre f.eks. P-kældre, hvad der formentlig særlig i tætbyområder kan vare interesse for. At skrive, at det byggeretlige skel erstatter det matrikulære skel, er decideret misvisende. Tvivl kan opstå, hvis man skriver, at det byggeretlige skel skal lægges til grund ved byggeri, som jo efterlader tvivl, om det også omfatter underjordisk byggeri. Skriver man blot, at der fastlægges et byggeretligt skel med en beliggenhed som vist på kortbilaget er det ikke forkert, men det giver jo ikke meget vejledning for ikke-indforståede læsere af dokumentet. Så det kan - som altid - anbefales, at man tænker sig godt om og sørger for at vare præcis, når dokumentet udformes! Det handler om at give klar, entydig og korrekt information, så dokumentet fastlægger det, det skal - hverken mere eller mindre. Jeg vil derfor anbefale følgende formulering: Det byggeretlige skel fastlægges som vist på kortet og gælder i forhold til overjordisk byggeri på matr.nr. y og matr.nr. x ved beregningen af de efter byggelovgivningen krævede bygningshøjder og bygningsafstande til skel. En sådan formulering efterlader ingen som helst tvivl om, at det byggeretlige skel kun har virkning for beregninger af byggelovens afstandsregler og ikke omfatter byggeri under terræn (kældre). 13

14 Fusioner skal ruste landinspektørfirmaer til fremtiden Der er en udvikling i gang på landinspektørområdet, hvor store firmaer opkøber eller fusionerer med mindre firmaer. Udviklingen skal ruste landinspektørerne til fremtiden: Men hvad med de ansatte kort- og landmålingteknikere? Udgangspunktet er her tre artikler fra Landinspektøren nr , samt kommentarer fra vores medlemmer. Af Knud Meller Nielsen Udviklingen i tørre tal Siden 2001 er antallet af enkeltmandsvirksomheder halveret. Og antallet af landinspektørfirmaer, hvor en enkelt praktiserende landinspektør har flere ansatte, er på 10 år faldet med en tredjedel fra 31 til 20. I samme tidsrum er antallet af firmaer, der har 1-5 praktiserende landinspektører ansat, svundet betydeligt ind fra 38 til 18. Samtidig med den udvikling er antallet af større virksomheder steget. Hvor der for 10 år siden var 5 firmaer med 6 eller flere landinspektører i folden, er antallet i dag næsten fordoblet, så der nu er 9 virksomheder med det volumen. Der sker fusioner af firmaer, hvor det typiske er, at mindre firmaer opkøbes af de store. I nogle tilfælde sker der nedlæggelse af det lille kontor, og alt flyttes til det større firmas adresse. Årsager tilfusion /sammenlægning Kravene til moderne landdinspektørvirksomheders portefølge stiger hele tiden. Årsagerne til sammenlægningerne er finanskrisen og de senere års nedgang i byggeriet med færre og færre opgaver til følge. Samtidig går udviklingen i retning af, at kunderne og dermed de opgaver, der er at byde ind på, bliver større og mere ressourcekrævende. Kunderne kræver mere specialiseret viden, og man er derfor nødt til at have forskellig former for ekspertviden i firmaet. Medarbejderne skal f.eks. have specialiseret sig i områder som lokalplaner, arealbindinger og ekspropriationer. Den lille virksomhed kan bidrage med et solidt lokalkendskab, der er af vigtig betydning for et stort firmas muligheder for at udvide butikken og etablere sig i nye geografiske områder. En virksomheds værdi består i høj grad af dens ansatte og deres evner og arbejdsglæde. For mange ansatte spiller det en vigtig rolle, at deres arbejdsgiver løbende signalerer dynamik og udvikling, og her kan en fusion være et af flere svar. Med fusionen kan medarbejderne evt. også få muligheden for at være udstationeret i forskellige afdelinger. Og det er noget mange unge ser som en fordel, fordi det giver et bredere netværk med bedre muligheder for udveksling af viden. De ansatte - KLF ere Vi er som ansatte teknikere en del af denne udvikling uden dog at have indflydelse på den. Det er typisk en beslutning ejerkredsen i firmaet tager, og vi må som ansatte blot følge trop og håbe på, at der ikke følger fyringer med i købet. Det er dog typisk en del af aftalen, at man forsøger at lave indkøringsforløb til de medarbejdere, som flytter fra den lille virksomhed til den store. Det er dog ikke en selvfølge. Men netop de ansatte, der flytter fra mindre firmaer til større vil være udsatte, fordi der er store udfordringer ved at indgå i et større firma. Det er som at få nyt job. Og det er jo ikke noget man nødvendigvis selv har ønsket. Der skal bruges meget energi på det, og det er ikke sikkert, at der er nogen belønning ved det. Vi vil i foreningen forsøge at holde øje med den udvikling, og derfor er det igen meget vigtigt, at I kære medlemmer - melder ind til os, så vi kan hjælpe med bedst mulig råd og vejledning. Vi sætter f.eks. gerne nye kurser op, som kan hjælpe med at udvikle kompetencer for vore medlemmer. Men vi har brug for netop dit input til det! /KMN 14

15 Kursus i Statisk GPS og GNSS Kursus i Statisk GNSS og GPS blev for første gang afviklet i efteråret 2011 den 13.og 14. december af KLF på Quality Park Hotel i Middelfart. Der var god tilslutning til kurset, hvor 16 deltagere mødte frem. Underviser var Lars Fredensborg Matthiessen, leder af Kortog Landmålingtuddannelsen ved VIA Horsens,. Statisk GNSS og GPS finder anvendelse især ved etablering af målenet af målepunkter/fikspunkter til netværk med krav om høj nøjagtighed over store afstande. Metoden er f.eks. et krav i den seneste version af normer for opmåling af jernbane fra BaneDanmark, og anvendes også når Vejdirektoratet skal etablere fikspunktsnet omkring nye eller eksisterende vejstrækninger. Med GNSS systemernes udbygning og forbedring finder metoden stadig større udbredelse. Førstedagens formiddagen blev brugt på at opfriske teori omkring GNSS og GPS: Emner som Observationsmetoder, nøjagtigheder og centrale begreber var på dagsordenen. Endvidere blev principperne ved fasemåling på bærebølgen og statisk og hurtigstatisk GNSS gennemgået. Eftermiddagen blev brugt med at installere og sætte sig ind i software samt beregne basislinie på et datasæt fra Sydengland. I den forbindelse blev emnerne fejlkilder, koordinat- og referencesystemer, geoidemodel og transformation taget op. Andendagen havde et mere praktisk og konkret fokus. Langt den største del af arbejdet med Statisk GNSS ligger i opmålingsdelen. Der er tale om afstande over km eller mere mellem de opmålte punkter, hvor instrumenterne skal stilles op. Planlægning af opmåling er derfor en vigtig del, da en god plan kan spare tid og penge. Samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, hvor velbestemt et net ska at være til formålet. Beregningdelen er hurtigt overstået, når blot parametrene i beregningsprogrammet er på plads. Måleudstyret havde Lars F. Matthiessen medbragt, og var af fabrikatet TopCon lige som den software, der blev anvendt. Vi vil gerne fra kursusholdets side spørge, om der er interesse for, at kurset holdes endnu en gang? Skriv til Kirsten på klf@kl-f. dk med en linie om, at du kunne være interesseret i, at deltage i kurset i Statisk GPS og GNSS. Så sætter vi kurset op igen, når der er forhåndstilmeldinger nok. /MA 15

16 Koordinater for nationale referencepunkter opdateret 22. december 2011 opdaterede KMS Valdemar med nye ETRS89koordinater for punkter i REFDK-nettet og 10 km-nettet. Opdateringen vedrører dog ikke den grundlæggende realisering af ETRS89 i Danmark. Koordinatændringerne har betydning for brugere, der anvender punkterne som referencepunkter ved GPS-måling eller som kontrolpunkter ved anvendelse af RT- Ktjenester (Norm for RTK-tjenester: God opmålingsskik ). Det skriver KMS på sin hjemmeside. Opdateringen sker efter en genmåling af hele REFDK-nettet med GPS. Den nye beregning af REFDK-nettet viser ændringer i både de plane koordinater og ellipsoidehøjden i forhold til de gamle koordinater. Som følge af, at REFDK-punkterne har fået nye koordinater, er ETRS89- koordinaterne for 10 km-nettet også blevet opdateret. Opdateringen af 10 km-nettet er sket alene ud fra en genberegning baseret på de nye REFDK-koordinater. De forskelle, der herved opstår for 10 km-nettet, er en direkte afspejlning af forskellene i REFDK-nettet. Til alle punkter i REFDK- og 10km-nettet findes i Valdemar en kote bestemt ved præcisionsnivellement. Opdateringen af REFDK- og 10 kmnettet berører ikke disse koter. Den eksisterende transformation mellem System34 og UTM/ ETRS89 i KMSTrans vil ikke blive ændret, da System34koordinater ikke længere vedligeholdes. Det medfører, at der lokalt kan forekomme lidt større spændinger i forbindelse med indpåsningen mellem System34 og ETRS89. Derfor anbefaler KMS fortsat at anvende UTM/ ETRS89 eller DKTM/ETRS89. Efterlønsreformen! Har du også fået brev fra A- kassen? Ved du hvad du vil gøre med de mange penge - op til ca ,- kr?? Du har muligheden for at hæve pengene, men er det klogt??? Ved du hvad SENIORJOB og FLEKSYDELSE er og at det hænger sammen med efterlønnen???? Hvis du vil vide mere, så kom til årsmødet og få information og svar på dine spørgsmål til A- Kassen. 16

17 Positiv medlemsstatistik af Jens Erik Bundgaard KLF s medlemstal er pr. 30. januar 2012 på 710 medlemmer. Der er 556 aktive, 124 passive og 20 medlemmer under uddannelse. I forhold til medlemstallet for januar 2011 er der sket en tilbagegang på 24 medlemmer. Det positive er, at der bag tallene skjuler sig, at der i disse økonomisk svære tider kun er sket en tilbagegang på 6 aktive medlemmer på et år. Tager vi statistikken fra november 2011, er der oven i købet sket en medlemsstigning på 4 medlemmer. Det er meget positivt og tyder på, at KLF og Hovedbestyrelsen er på rette vej. Statistikken viser også, at stabiliteten i medlemstallet er intakt, forstået på den måde, at antallet af unge under uddannelse og seniorer der går på pension stort set er konstant. FTF-A oplyser, at ledighedsstatistikken pr. december 2011 er på 6,5% eller i alt 40 ledige, heraf er 14 dimittender. Det positive her er et fald på kun 0,3% i forhold til FTF-A s forrige statistik. Sektion privat siden sidst/kort nyt: Vi har arbejdet med følgende emner siden sidste blad. Sektion Privat har afholdt møde i Middelfart om div. em ner i sektionen og enkeltsager. Planlægning af regionsmøde 28/ i Århus: Oplægsholder fundet og kontaktet. Planlægning af årsmøde den 27/4 2012: Sektionsmødet samt oplægsholdere til temadag kontaktet. Undersøgt regler for tillidsmænd og sikkerhederepræsentanter. Møde i FTF vedr. Efterlønsreform. Mere info til medlemmerne på årsmødet i april, hvor FTF laver oplæg. Afvikling af kursus i Middelfart om Statisk GPS og GNSS. Referat til Målebladet. Planlægning af møde med PLF om kompetenceudvikling. Målebladet artikel om fusioner i landdinspektørvirksomheder Deltaget i flytning og div praktiske opgaver på sekretariatet. MA/CG/DK/KMN To KLF medlemmer kan fejre 40 års jubilæum ved KMS. Det er Anne Mette Teglgaard og Jens Bo Rykov. Anne Mette begyndte som korttegnerelev i det tidligere Matrikeldirektorat, og Jens Bo startede som topografelev i det tidligere Geodætisk Institut. Begge giver de udtryk for, at de synes, at de har haft et spændende arbejdsliv, hvor de har fået mulighed for at deltage i den udvikling, der har fundet sted. Jens Bo har sagt ja tak til Fortjenstmedaljen. 17

18 FAGLIG ÅRSMØDE 2012 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening indbyder til fagligt årsmøde. DATO: Fredag, den 27. april 2012 kl STED: Quality Park Hotel, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart. PROGRAM: Kl Ankomst og indkvartering. Der serveres kaffe/kage Kl Efterløn eller ej Pas på du ikke snyder dig selv! - En kort gennemgang af efterlønsreglerne anno Indlæg ved Lene Tolstrup, FTF-A. Fremtidens pensionsordning for Kort- og Landmålingsteknikere - Indlæg ved Martin Sandner, PFA Kl Pause Kl Sektionsmøder (for KLF medlemmer) Kl Festmiddag bandet Rocktheduck spiller fra kl Der vil i løbet af middagen være underholdning af Mette Bloch. Hvis du tror det er kedeligt at stræbe efter store resultater, og at det skal være hårdt, og et slid, før det bliver godt, så kan du godt tro om! Mette vil under holde os med de fedeste fif og de smarteste genveje til at nå det hele, på den halve tid, samtidig med at man har det sjovt. >> Edutainment << er vejen frem, og er et fancy ord der bare betyder læring med humor. Overnatning og afrejse lørdag formiddag. PRIS: Deltagelse i fagligt årsmøde inkl. festmiddag og overnatning på DOBBELTVÆ RELSE er fastsat til 350 kr. Ønskes overnatning på ENKELTVÆRELSE er prisen fastsat til 675 kr. Der arrangeres ikke fællestransport. TILMELDING: Tilmelding kan ske via KLF s hjemmeside eller ved udfyldelse og indsendelse af nedenstående blanket. Tilmeldingen skal kun ske, såfremt du IKKE skal deltage i temadagen. Deltager du i temadagen vil tilmelding til både faglig temadag og årsmøde ske på samme blanket (se indbydelse til faglig temadag). Tilmelding skal ske til sekretariatet senest den 26. marts

19 GIS SQL SØG OG DU SKAL FINDE Kort- og Landmålingsteknikernes Forening har hermed fornøjelsen at indbyde dig til at deltage i dette kursus. TID: Kurset er et 2 dages internatkursus, der afholdes onsdag, den 25. april 2012 kl og torsdag, den 26. april 2012 kl STED: Quality Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart. MÅLGRUPPE: Kurset henvender sig til kort- og landmålingsteknikere, med interesse for GIS og eodata, og som gerne vil anvende SQL samt kunne gennemføre fore spørgsler i geo databaser. KURSETS FORMÅL: Målet med kurset er at give deltagerne: - Viden om og forståelse for principperne i relationsdatabaser - Praktisk forståelse for at arbejde med SQL og geografisk SQL - Forståelse for hvordan geodatabaser som f.eks. FOT er opbygget og hvordan der kan søges efter bestemte informationer i geodatabaserne. - Forståelse for via SQL at søge efter relevante geodata i eksterne geodata baser (via WFS) INDHOLD: Hvis der skal være 500 meter til nærmeste bolig, hvor må der så være vindmøller i min kommune? Hvordan finder jeg FOT s registreringer over luk kede gyllebeholdere? Hvor mange af beholderne er mindre end 200 meter fra åerne? Hvordan afgrænser jeg min WFS-søgning til et bestemt geografisk område? Hvordan får jeg givet mine informationer samme struktur i kolonnerne, så jeg kan geokode mine oplysninger til de adresser, jeg har i mit GIS? Under kurset skal du prøve at arbejde med geokodning, med opbygning af tabeller, Med opdateringer af kolonner og forespørgsler ved hjælp af SQL og geografisk SQL. Til øvelserne anvendes MapInfo. Der vil være klikvejledninger til MapInfo, således at du, uden forudgående kendskab til MapInfo, kan lave øvelserne og få praktisk erfaring med SQL. Har du adgang til, og er du velbevandret i dit eget GIS-program kan du bruge det. Du kan dog ikke forvente samme dyb degående hjælp fra kursus holderen. Principperne i SQL er meget ens i de forskellige programmer, men der er forskelle i brugerfladen. 19

20 KURSUSFORM: Kurset afholdes som en vekslen mellem foredrag og øvelser i at bruge SQL og geografisk SQL til at søge i egne og eksterne geodatabaser (f.eks. via WFS). Der vil løbende være diskussioner, hvor deltagerne inddrager deres egne erfaringer. MATERIALE: Ved kursets start vil der blive udleveret en kursusmappe til alle deltagere med det til kurset nødvendige kompendiemateriale. UNDERVISERE: Landinspektør Susanne Høiberg,VIA University College KURSUSLEDER: Kort- og landmålingstekniker Martin Aspelund DELTAGERE: Det maksimale antal deltagere er fastsat til 20 personer. KURSUSAFGIFT: Kursusafgiften udgør kr. for medlemmer af Kort- og Landmålingsteknikerners Forening. Prisen inkluderer overnatning på enkeltværelse den 25. april, forplejning samt kursusmaterialer og alle programsatte måltider. For kursusdeltagere, som ønsker overnatning onsdag, den 25. april, samt torsdag den 26. april på enkeltværelse vil kursusafgiften incl. kursusmateriale, alle programsatte aktiviteter, samt middag torsdag aften udgøre kr. TILMELDING: Tilmelding kan ske via KLF s hjemmeside eller ved udfyldelse og indsendelse af nedenstående brevkort til sekretariatet. Sidste frist for tilmelding er mandag, den 26. marts Umiddelbart efter tilmelding vil deltagerne modtage en bekræftelse på optagelsen. Afmelding kan ske vederlagsfrit frem til tilmeldingsfristens udløb. Ved afmelding derefter opkræves et administrationsgebyr på 20 % af den fastsatte pris, dog 90 % såfremt afmelding først foretages i ugen inden kursets begyndelse. 20