Partnerskaber. - Hvorfor og hvordan? Ny viden. Nye muligheder. Denne guide giver dig: Gode råd til opstart af partnerskaber

Transkript

1 Partnerskaber - Hvorfor og hvordan? Denne guide giver dig: Gode råd til opstart af partnerskaber En trin for trin vejledning fra idé til partnerskabsaftale Eksempler på partnerskaber fra DOFs medlemsskoler Skabeloner til partnerskabsaftale, budget, møder mv. Ny viden Nye muligheder

2 Hvorfor denne guide? Sikringen af fremtidens velfærdsamfund står højt på den kommunale og nationale dagsorden. Demografiske udfordringer, finanskrise og global konkurrence har sat det danske velfærdsamfund under pres. Derfor ser de danske politikere efter nye veje til at løfte de fælles samfundsopgaver. Der er brug for fornyelse og innovation i den offentlige sektor, og her kan foreningslivet spille en afgørende rolle. Både politikere på nationalt og kommunalt plan ser i stigende grad mulighed for at udvikle og forbedre de offentlige tilbud til borgerne via partnerskaber med lokalt forankrede foreninger. Denne tendens afspejler sig i folkeoplysningsloven fra 2011, hvor der blev tilføjet mulighed for, at kommunerne kan yde tilskud til indgåelse i partnerskaber om løsning af konkrete opgaver. Udarbejdet af: Dansk Oplysnings Forbund Udgivet: September 2013 Indhold og layout: Line Høgh og Finn Nevel Tryk: Dansk Oplysnings Forbund Kan downloades på Partnerskaber er altså blevet en del af den kommunale tankegang og en del af aftenskolernes virkelighed. Men partnerskaber kan også være et redskab til at styrke din aftenskole og folkeoplysningen i det hele taget. Derfor har DOF udformet en guide, der præsenterer en række af de muligheder, der ligger i et partnerskab. Guiden tager udgangspunkt i viden og erfaring indsamlet fra flere af DOFs medlemsskoler. Guiden indeholder viden om partnerskaber og de nye muligheder i folkeoplysningsloven, vejledning til hvordan man starter et partnerskab op med sin lokale kommune, praktiske eksempler fra DOFs medlemsskoler og skabeloner til projektbeskrivelse, partnerskabsaftale, budget mm. God læselyst! Indhold Hvad er partnerskab? side 3 Hvorfor partnerskaber? side 4 Hvad siger Folkeoplysningsloven? side 5 Partnerskab med kommunen - Trin for trin side 6 Trin 1. Forberedelse side 7 Trin 2. Finansiering side 8 Trin 3. Mødet med kommunen side 9 Trin 4. Partnerskabsaftalen side 10 Eksempler på partnerskaber side 11 Skabelon for afdækning af muligheder for partnerskaber side 13 Skabelon for projektbeskrivelse side 14 Skabelon for mødeproces med kommunen side 15 Skabelon for partnerskabsaftale side 16 Skabelon for afklaring af roller, kompetencer og ressourcer side 17 Skabelon for budget side 18 Vil du vide mere? side 19 2

3 Et bud på en definition Et partnerskab er et struktureret, forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter. Center for frivilligt socialt arbejde, 2005 Hvad er partnerskab? Partnerskab er et begreb, som bliver brugt flittigt i debatten om hvordan vi klarer de udfordringer samfundet står overfor nu og i fremtiden. Men hvad betyder det? Der er ikke en endelig definition på, hvad et partnerskab er. Som udgangspunkt er et partnerskab et samarbejde mellem to eller flere organisationer. Men et partnerskab er mere en blot et samarbejde. Samarbejdsformer Netværk Samarbejde Partnerskab Kilde: Hjære 2005 Et partnerskab kendetegnes ofte ved, at: Det er et forpligtende samarbejde mellem to eller flere parter Det rummer en høj grad af struktur og formalisering via eksempelvis en partnerskabsaftale Det er baseret på dialog og ligeværd mellem parterne Parterne bruger deres respektive kompetencer og ressourcer for at løfte en opgave i fællesskab, for at opnå et fælles mål Se eksempler på partnerskaber på side 11 og 12. 3

4 Hvorfor partnerskaber? Nye krav til kommuner Siden kommunalreformen har kommunerne haft ansvaret for en række velfærdsområder, blandt andet den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne og opgaveløsningen på socialområdet og specialundervisningsområdet. Dette, kombineret med øgede udgifter og finanskrise, betyder, at der er behov for nye løsninger på de sociale- og sundhedsmæssige opgaver kommunerne står overfor. Nye forventninger til folkeoplysningen Der er en generel forhåbning i kommunerne om, at lokale foreninger kan bidrage med viden, kompetencer, skæve vinkler og kreativitet til at skabe fornyelse og innovation i den offentlige sektor. Ofte har kommuner endda den opfattelse, at foreningerne er bedre til at opfylde borgernes behov end kommunerne selv, fordi de har en tættere relation til borgerne. Man behøver derfor ikke at være en stor, professionel forening for at kommunen ser fordelen ved et partnerskab. Det afgørende er, at projektet har et godt formål, og kommunen kan se en nytte af det. Er partnerskab et andet ord for nedskæring? I debatten om partnerskaber bliver der ofte fremsat den bekymring, at partnerskaber er lig med udlicitering af offentlige velfærdsopgaver til foreningerne. Skrækscenariet er, at kommunerne skærer ned på rehabilitering, forebyggelsesindsatser, sociale tiltag mv. med en forventning om, at blandt andre folkeoplysende foreninger løfter disse velfærdsopgaver indenfor den eksisterende tilskudsramme. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de partnerskabsmuligheder som folkeoplysningsloven åbner op for, er aktiviteter, der bidrager til nyskabelse, kvalificering og borgerinddragelse. Nye muligheder for aftenskolerne I en tid hvor kommunerne sparer på tilskuddet til aftenskolerne, kan nytænkning og samarbejde være en af løsningerne. Erfaringer fra DOFs medlemsskoler viser dog, at succesfulde partnerskaber ikke er motiveret af kommunale krav og forventninger eller af økonomiske incitamenter, men derimod af lyst og engagement. Et partnerskab giver som regel nye mulighed for at gennemføre de aktiviteter som skolen brænder for, og kan være en ny måde til opnå de mål og visioner, der er drivkraften bag foreningen. Det giver mening for skolen, og så er det sjovt! 5 gode grunde: Synlighed i lokalsamfundet Partnerskaber fremhæver de fordele kommunerne opnår ved give tilskud til folkeoplysningen. Samtidig giver det kommunen kendskab til jer og jeres tilbud, og mulighed for at videreformidle det til kommunens borgere. Socialt ansvar Aftenskolerne bygger på ildsjæle med et stort engagement i lokalsamfundet. Ved aktivt at indgå i partnerskaber fremhæves aftenskolernes bidrag til at løfte samfundsmæssige opgaver. Helhedsindsats for borgerne Partnerskaber giver bedre sammenhæng og værdi for deltagerne, og derfor bedre tilbud til borgerne. Økonomiske ressourcer Folkeoplysningsloven giver mulighed for tilskud til indgåelse af partnerskaber. Partnerskab kan også medfinansieres via midler udenfor folkeoplysningslovens rammer. Udvidelse og udvikling Et partnerskab kan være med til at udvide aftenskolens indsats- og indtægtsområder. Dialog med kommunen og andre samarbejdspartnere giver nye ideer, energi og grobund for udvikling af tilbud til borgerne. 4

5 Hvad siger Folkeoplysningsloven? Ved den seneste revision af folkeoplysningsloven per 11/7 2011, blev der åbnet op for nye udviklingsmuligheder med tilskud fra loven. Enkelte områder blev til skal-bestemmelser og andre til kanbestemmelser. Skal- bestemmelsen i udviklingsøjemed er: 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til: Den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kap. 4 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kap. 5 Udviklingsarbejde inden for lovens område. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område. Kan-bestemmelsen er: 8 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes særlige tilskud til følgende formål, jf. 6, stk. 2: Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper. Undervisning m.v., der forudsætter små hold. Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver. Det er op til aftenskolerne m.fl. evt. via samråd eller udvalg - at være med til at definere opgaver eller områder og give kommunen gode input til, hvad såvel kan- som skal-bestemmelserne kunne indeholde. Det kræver derfor proaktive aktører i udviklingens tjeneste intet kommer af sig selv, selvom man selvfølgelig kan være heldig engang imellem og skolerne ved bedst selv, hvilket behov de lokale borgere har for særlige indsatsområder. Hensigten med de nye muligheder folkeoplysningsloven Det er altid formålstjenlig at læse politikernes udtalte hensigter, når der argumenteres for ændringer og tilføjelser til en lov. Her følger nogle bemærkninger fra fremsættelsen af folkeoplysningsloven vedrørende partnerskaber mellem kommunalbestyrelser og folkeoplysende foreninger om løsning af opgaver:.en række kommunalbestyrelser og foreninger er i stigende omfang interesserede i at indgå aftaler om løsningen af en række samfundsmæssige opgaver inden for bl.a. uddannelse, demokratiaktiviteter, sundhed, forebyggelse og integration....regeringen kan tilslutte sig forslaget, idet den folkeoplysende virksomhed derved i højere grad kan medvirke til at løse nogle af de samfundsmæssige opgaver, som påhviler kommunerne......regeringen vil fremme aktivt medborgerskab og systematisk inddrage civilsamfundet og frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer og familier..en målsætning i den forbindelse er at skabe et civilsamfund, der dels samarbejder på tværs af social-, sundheds-, bolig-, integrations-, beskæftigelses- samt skole- og idrætsområdet om at løse sociale problemstillinger, og dels samarbejder med den offentlige sektor og det private erhvervsliv om at løse sociale problemstillinger for dermed at skabe nye samspil i samarbejdet. 5

6 Partnerskab med kommunen - Trin for trin Trin 1: Forberedelse Afklaring af mål, ressourcer, og kompetencer. Ideudvikling og projektbeskrivelse. Trin 2: Finansiering Afklaring af partnerskabets finansiering, tilskudsmuligheder og budget. Trin 3: Mødet med kommunen Kontakt til kommunen, mødeforberedelse og proces. Trin 4: Selve aftalen Forventningsafstemning, ansvarsfordeling, økonomi, og formalisering af samarbejdet. 6

7 Arbejdsspørgsmål: 1. Passer projektet til vores formål og værdier? 2. Bidrager det positivt til vores nuværende tilbud og aktiviteter? 3. Hvad genererer det i kommunen og lokalsamfundet? 4. Hvad får vi ud af det? Og er der en sammenhæng mellem de to? 5. Har vi de nødvendige ressourcer og kompetencer og materiel? Eller kan vi få det? 6. Er et partnerskab den bedste måde at nå vores mål? Trin 1. Forberedelse Inden I går i gang Et partnerskab med kommunen kræver en særlig indsats. Når man som aftenskole kaster sig ud i planlægningen af et partnerskab, er det en god idé at gøre sig nogle grundige overvejelser, inden man går i gang, for at vurdere om det vil være indsatsen værd. Det kan anbefales at afholde et møde eller en workshop for at afklare, hvorvidt et partnerskab med kommunen er noget, I vil arbejde videre med. Se forslag til arbejdsspørgsmål i venstre boks. Har aftenskolen de fornødne ressourcer? Erfaringer fra DOFs medlemsskoler viser, at kommunale partnerskaber kræver en del administrative ressourcer. Derfor skal I som aftenskole overveje, om I har de tidsmæssige og økonomiske ressourcer til at etablere og gennemføre et partnerskab. Det er også vigtigt at overveje om aftenskolen har den nødvendige kompetence og kapacitet til at løfte opgaven. Hvis I går ind i et kommunalt partnerskab, er det afgørende, at kommunen oplever jer som en troværdig samarbejdspartner. Dette betyder ikke nødvendigvis, at partnerskaber er forbeholdt store aftenskoler, men det kræver, at I har én eller flere ildsjæle som tovholdere på projektet, hvis det skal lykkes. NB! Vær opmærksom på, at partnerskaber giver mulighed for at søge tilskud til lønudgifter til en projektkoordinator. Hvordan kommer man i gang? Et partnerskab starter ofte med en god idé. En måde at undersøge skolens muligheder for at indgå et partnerskab med kommunen, er ved at tage udgangspunkt i aftenskolens faglige kompetencer og sammenholde det med de udfordringer kommunen står overfor. Brug de forslåede spørgsmål på side 13 til at afdække jeres muligheder for at starte en partnerskabsproces. Start i det små Vær opmærksom på ikke at sætte ambitionsniveauet for højt fra starten. Erfaringer fra andre DOFs medlemsskoler viser, at det er en klar fordel for et godt partnerskab at tage udgangspunkt i de aktiviteter skolen har specialiseret sig i, skolens eksisterende lokaler, og/eller undervisernes faglige kompetencer. Konkretiser ideen Efter ideudviklingsprocessen står I måske tilbage med en rigtig god idé. På dette tidspunkt er det hensigtsmæssigt at gøre ideen mere håndgribelig ved at udarbejde en projektbeskrivelse og et forslag til budget. Ved at gøre det, finder I nemlig ud af om projektet hænger sammen. Samtidig er det godt at have et skriftligt materiale at præsentere for kommunen. Se skabelon for projektbeskrivelse på side 14. 7

8 Trin 2. Finansieringen Hvordan skal et partnerskabsprojekt finansieres? Økonomien afhænger meget af hvilken type partnerskab, der er tale om, og om aktiviteter skal finansieres via de folkeoplysende midler, via andre kommunale midler, puljer eller fonde, eller begge dele. Finansiering via de folkeoplysende midler Aktiviteterne i et partnerskabsprojekt kan finansieres ved brug skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning. Der er også mulighed for søge de kommunale udviklingspuljer til eksempelvis aflønning af undervisere, projektkoordinator mv. Hvor meget og hvad der kan søges tilskud til varierer fra kommune til kommune. Når I forhandler med kommunen, så afsøg også hvilke muligheder der er for at få tilskud til udgifter forbundet med ekstra administrativt arbejde, materiale eller nedsættelse af deltagerbetalingen. Folkeoplysningens 8 giver netop kommunerne mulighed for at yde særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber. Pulje til nye initiativer DOF yder blandt andet tilskud til udvikling af partnerskaber med kommuner, erhvervsliv, højskoler, frivillige sociale foreninger, patientforeninger, interesseorganisationer, andre foreninger m.fl. For mere information om DOFs pulje til nye initiativer - se vejledning på eller kontakt DOF på telefon Finansiering udenfor folkeoplysningsloven Finansieringen kan også komme fra andre kommunale kasser. Den kommunale sundheds- og/eller socialforvaltning kan have interesse i at medfinansiere projekter, der kommer borgerne til gode, eksempelvis via 18-midler. Udover de kommunale midler, kan I søge de statslige satspuljemidler eller andre puljer og fonde. Eksempelvis DOFs pulje til nye initiativer. Se boksen til højre. Økonomi og budget Udgifter forbundet med indgåelse af partnerskab og udførelse af formålet med partnerskabet skal fordeles på nærmere aftalte vilkår. Det er meget individuelt hvordan en økonomi kan skrues sammen, men når en aftenskole indgår i et partnerskab om løsning af en konkret opgave, kan skolens tilskud til undervisning ofte indgå. En skitse for det økonomiske fundament kan se sådan ud: Partnerskabets udgifter: Undervisning Administration Ledelse/koordinator Materialer Lokaler Andet (Fx kapacitetsopbygning, efteruddannelse) Partnerskabets indtægter: Deltagerbetaling Skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Partner II s medbetaling (Eksempelvis betaling for eller tilskud per deltager) Andet (Fonde, satspuljemidler, DOFs pulje til nye initiativer) Se skabelon for budget på side 18. 8

9 5 gode råd: Brug dit personlige netværk Personer eller kontakter i kommunen og foreninger, eller blandt dine undervisere mv. Hold dig orienteret Modtag kommunale nyhedsbreve, deltag i samråd, udvalg mv. Se muligheder Ved kommunale tiltag, så overvej om der er et undervisningsbehov, hvor I kan byde ind. Tag initiativ Kontakt selv kommunen. De ringer ikke til dig. Dan jeres egne visioner Tag udgangspunkt i, hvem I er og hvad I vil, jeres kompetencer og ressourcer, og hvilken eller om I har social forpligtelse. Trin 3. Mødet med kommunen Hvordan får man kontakt til kommunen? Selvom man har en god idé, kan det godt være svært at få kommunen med. Det kan skyldes flere ting. De kommunale forvaltninger er store og komplekse størrelse, medarbejderne har travlt, og måske kender de ikke så meget til folkeoplysningsområdet og de muligheder, der ligger i et partnerskab med en aftenskole. Et par gode råd er derfor: Brug dit netværk Tag kontakt til personer i kommunen, som du kender, og som kender til jer og jeres arbejde. De kan måske henvise jer til en god kontaktperson i kommunen. Eller brug tid på at finde ud af, hvem i kommunen, der kunne have interesse i netop jeres idé. Involver kommunen i jeres lokale arrangementer Det en god idé at invitere medarbejdere fra kommunen med til eksempelvis debatarrangementer. Herigennem synliggøres jeres skole og det arbejde I laver. En mindre DOFs medlemsskole oplevede netop, at en kommunal medarbejders deltagelse i en paneldebat om sundhed og forebyggelse blev et springbræt til en partnerskabsaftale. Brug tid på mødeforberedelse Inden du kontakter kommunen, er det vigtigt at have en konkret beskrivelse af jeres idé, projekt eller aktivitet klar. Beskriv, hvad I vil med partnerskabet, hvad kommunen får ud af det, og hvorfor I har brug for kommunen, herunder finansiering. Det er vigtigt, at I har et klart mål med mødet. I kan eventuelt forberede en prioriteret række af spørgsmål og emner, I ønsker at diskutere. Se skabelon for mødeproces med kommunen på side 15. Information til kommunen Aftenskoler er en mangfoldig størrelse. Derfor viser erfaringer fra andre partnerskabsforløb, at det en fordel at forberede en lille folder eller lignende, der illustrerer jeres profil - hvem I er, hvad I laver, hvem I laver det for og hvad kan I byde ind med af særlig viden og kompetencer. Det kan også være en god idé, at I på forhånd har sendt et skriftligt input før mødet. Det kan være en dagsorden for mødet, en kort beskrivelse af jeres projektforslag eller idé til et partnerskab. Det giver medarbejdere i kommunen mulighed for at forberede sig inden mødet. 9

10 Trin 4. Partnerskabsaftalen Formalisering af samarbejdet Det er afgørende for et godt partnerskab, at der laves en aftale for det konkrete samarbejde. Derfor kan det være en god idé at formalisere partnerskabet via en skriftlig aftale eller kontrakt. En partnerskabsaftale kan være med til at afklare formål, roller, ansvarsfordeling, økonomi og give partnerne en fælles forståelsesramme, der kan mindske eventuelle misforståelser og samarbejdsproblemer. Se skabelon for partnerskabsaftale på side 16. Hvad skal en partnerskabsaftale indeholde? I partnerskabsaftalen skal der gerne indgå de overordnede rammer for partnerskabet, så gensidige krav, forventninger og ansvar er afklaret. Et vigtigt formål med aftalen er at konkretisere den opgave som parterne ønsker at løfte i fællesskab. Beskriv gerne, hvilket problem, der skal løses og for hvilke borgere, hvad målet og succeskriterierne er, og inden for hvilken tidsramme de skal opnås. Det er også en god idé at have en klar formulering af hvem der indgår i partnerskabet, og hvilke forventninger, forpligtelser, ansvarsområder de enkelte parter har. Både praktisk, administrativt og økonomisk. Brug i den forbindelse gerne tid sammen med dine samarbejdspartere for at afklare, hvilke roller, kompetencer og ressourcer, I hver især bringer ind i opgaven. I kan anvende skabelonen på side 17. Denne øvelse kan blandt andet afdække om, der kræves en særlig indsats i forhold til kapacitetsopbygning eller tilføring af økonomiske ressourcer mv. Syv tegn på et koordineret samspil Som et led i processen er det en god idé at indarbejde enten en løbende evaluering af partnerskabet eller en evaluering efter aftaleperiodens ophør. Servicestyrelsen har i samarbejde med kommuner og en række frivillige sociale foreninger fundet frem til en Bedste praksis for udviklingen af et koordineret samspil mellem parter fra forskellige sektorer. Disse kan også bruges inden for folkeoplysningens område. Se tjekliste i højre boks. Tjekliste ved evaluering af partnerskab Skole-/projektleder og de relevante professionelle medarbejdere kender hinanden Man har et godt kendskab til hinandens tilbud til den pågældende målgruppe Der er en god og regelmæssig kommunikation mellem skolen og de professionelle medarbejdere, og den er målrettet og afstemt med behovene for dialog. Opgaver og ansvar er klart defineret og dermed også grænsefladen mellem den kommunale og skolens indsats. Der er etableret en fælles forståelse af de samlede behov hos målgruppen, og tilbuddene udvikles og tilpasses i overensstemmelse hermed. Der er enighed om de indgåede aftaler. Der er hos alle parter sikret en organisatorisk forankring af de indgåede aftaler, og der følges løbende op. 10

11 Eksempler på partnerskaber Udvikling af fleksible folkeoplysende aktiviteter Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og Gyngemosehallen. Beskrivelse: Aftenskolen udbyder aktiviteter, hvor faste hold kombineres med en fleksibel klippekortsordning med mulighed for tilkøb af pladser fra mødegang til mødegang. Målgruppe: Borgere i Gladsaxe Kommune. Formål: At få et bredt udbud af aktiviteter i Gyngemosehallen, der afspejler borgernes behov, ved blandt andet at bruge fleksible holdtilrettelæggelse. Ansvar og økonomi: Aftenskolen udbyder og gennemfører kurserne. Hallen har ansvaret for lokalefaciliteterne. Holdenes deltagerbetaling fra de 12 faste deltagere tilfalder aftenskolen, hvorimod indtægter fra de fleksible pladser deles mellem parterne. Projekt Frivillige motionsvenner Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og Gladsaxe Kommune. Beskrivelse: Frivillige motionsvenner tager ud til ældre borgere i deres eget hjem, og hjælper dem med at motionere i eget hjem. Målgruppe: Svage og mindre mobile ældre borgere. Formål: At styrke de ældres funktionsevne og sociale relationer. Ansvar og økonomi: Aftenskolen har ansvar for uddannelse og koordinering af de frivillige motionsvenner. Kommunen medfinansierer projektet med tilskud fra de kommunale 18-midler. Kurser i livstilsændringer Parter: DOF Brande/Nr. Snede og Ikast-Brande kommune. Beskrivelse: Tab dig sund-kurser tilrettelagt for overvægtige, hvor deltagerne får praktisk og teoretisk viden om at tabe sig gennem sundere kostvaner og øget fysisk aktivitet. Målgruppe: Overvægtige borgere i Ikast-Brande kommune. Formål: At understøtte det sundhedsfremmende arbejde i kommunen via et kvalificeret tilbud til at opnå en sundere livstil. Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer, finansierer og gennemfører Tab dig sund-kurser i henhold til folkeoplysningsloven. Kommunen bidrager med tilskud til nedsættelse af deltagerpris og er forpligtet til at henvise potentielle deltagere. Kurser for personer ramt af halvsidig lammelse/apopleksi Parter: DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole og Rødovre kommune Beskrivelse: Bevægelsesundervisning for apopleksiramte Målgruppe: Apopleksiramte i Rødovre kommune Formål: At give apopleksiramte indsigt i egen situation, samvær og mulighed for at skabe en mere aktiv tilværelse. Ansvar og økonomi: Aftenskolen udbyder og gennemfører kurserne. Rødovre kommune finansierer de samlede kursusudgifter. Lokalefællesskab og koordinering af folkeoplysende tilbud Parter: Biblioteket og Aftenskolernes samråd i Odsherred Beskrivelse: Aftale om lokalefællesskab, sparring og koordinering af de folkeoplysende tilbud i kommunen, eksempelvis foredrag, debatarrangementer og undervisning. Formål: At synliggøre kulturtilbud for kommunens borgere. Ansvar og økonomi: Aftenskolerne er forpligtet til at meddele arrangementer til Odsherredkalenderen.dk. Biblioteket stiller et lokale til rådighed for samrådets medlemmer til møde- og kontorvirksomhed. 11

12 Eksempler på partnerskaber HF uddannelse med fokus på musik og teater Parter: Den Rytmiske Nordkraft, Det Hem lige Teater i Aalborg og VUC&HF Nordjylland. Beskrivelse: Den 3-årige uddannelse - HF MusT - kombinerer en gymnasial uddannelse med ekstra voksenundervisning i musik eller teater. Målgruppe: Unge mennesker med interesse for musik og teater. Formål: At tilbyde et alternativ til de gymnasiale uddannelser for unge, der satser på karriere inden for musik eller teater, og unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet, og dermed har en større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis den tager udgangspunkt i deres interesse for scenekunsten. Ansvar og økonomi: VUC har ansvar for at administrere, finansiere og gennemføre HF-undervisningen. Aftenskolen administrerer, finansierer og gennemfører musikundervisningen i henhold til folkeoplysningsloven. Debatarrangementer for frivillige Parter: Gladsaxe Oplysnings Forbund og De Frivilliges Hus. Beskrivelse: Aftenskolen afholder debatarrangementer målrettet de frivillige foreninger tilknyttet De Frivilliges Hus. Målgruppe: Frivillige borgere i Gladsaxe kommune Formål: At bidrage til at dække de frivilliges behov for særlige foredrag og debatoplæg, der kan kvalificere dem og deres frivillige arbejde. Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer aktiviteterne, der finansieres via skolens 10% debatmidler. Kildevæld i bevægelse Parter: Den bemandende legeplads i Kildevældsparken, Aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik (apa) og Københavns Kommune. Beskrivelse: Aftenskolen tilbyder gratis udendørs bevægelsesundervisning den lokale Kildevældspark i sommerperioden. Målgruppe: Borgere på Østerbro. Formål: At bidrage til Kildevældsparken som en attraktiv ramme for aktiviteter som del af områdefornyelsen på Østerbro. Ansvar og økonomi: Aftenskolen administrerer og finansierer undervisningen med økonomisk støtte fra Københavns Kommune. Kursussamarbejde Parter: DOF Paarup Aftenskole og Center for seksuelt misbrugte. Beskrivelse: Aftenskolen arrangerer og udbyder kurser og foredrag i samarbejde med Center for seksuelt misbrugte særligt tilrettelagt for centerets brugere og pårørende. Målgruppe: Primært brugere af Center for seksuelt misbrugte. Formål: At dække ønsker og behov for særlige foredrag og debatoplæg for en gruppe sårbare borgere. Ansvar og økonomi: Aftenskolen og Center for seksuelt misbrugte deler ansvaret for administration, lokaler, markedsføring. Aktiviteterne finansieres i henhold til folkeoplysningsloven. Lokalesamarbejde Parter: Aftenskolerne i Fredericia og Fredericia Bibliotek. Beskrivelse: Parterne deler brugen af og udgifter til IT-lokalet på Fredericia Bibliotek. Ansvar og økonomi: Aftenskolerne forpligter sig til at stille IT hardware til rådighed med mulighed for forhåndsreservering af IT-lokalet. Biblioteket forpligter sig til stille andet materiale (borde, stole, tavler mv.) til rådighed og står for daglig lokaledrift og administration. 12

13 Skabelon for Afdækning af muligheder for partnerskab Anvend nedenstående spørgsmål til at afdække de potentielle muligheder for partnerskab med din kommune. 1. Hvem vil vi hjælpe? Vælg en målgruppe som kommunen har forpligtelser overfor. 2. Hvilke behov har målgruppen? Definer gruppens fysiske/ faglige/psykologiske behov. 3. Hvad kan vi hjælpe med? Hvad er vores kompetencer? Kortlæg jeres viden, kompetencer og ressourcer i forhold til målgruppens behov. 4. Hvilke forpligtelser har kommunen? Undersøg hvad kommunen er forpligtet til at gøre, og find ud af, hvad kommunen har brug for, og hvad de allerede gør. 5. Hvilke produkter kan i sælge? Kom med bud på opgaver som I vil kunne løse, og som vil kunne styrke kommunens indsats overfor målgruppen. 6. Hvad skal formålet være? Beskriv hvilket formål eller hvilke hensigter partnerskabet skal have. 7. Hvad skal opgaven hedde i overskrift? 8. Hvilke kompetencer er der brug for? 9. Hvad skal projektet hedde, og hvad skal det koste? Konkretiser idéen ved at udarbejde projektbeskrivelse og budget. 10. Drøft succeskriterier for partnerskabets afvikling Øvrige overvejelser Andre partnere? Vil det tjene formålet at inddrage andre partnere ud over kommunen ved løsning af den specifikke opgave? (fx private virksomheder, andre foreninger, NGOer m.fl.) Lokaler m.v. Kan skolen få adgang til bedre faciliteter via partnerskabet? 13

14 Skabelon for Projektbeskrivelse Anvend nedenstående som inspiration til en beskrivelse af jeres idé til et partnerskabsprojekt med kommunen. Brug skabelonen, så den passer jeres formål. Tilføj gerne jeres egne punkter. Der kan være flere punkter som I ikke finder relevante, eller som ikke kan afklares før I har talt med medarbejdere i kommunen. 1. Aftenskolens navn Tilføj kontaktoplysninger, herunder kontaktperson. 2. Projektets titel 3. Præsentation af aftenskolen Beskriv kort aftenskolens profil og målgruppe; hvem I er, hvad I laver, og hvem I laver det for. 4. Baggrund og motivation Beskriv hvor ideen kommer fra, og hvorfor du/i synes det er en god idé. 5. Målgruppe Beskriv målgruppen, deres behov, og hvordan projektet kan bidrage til at dække dette behov. 6. Mål og succeskriterier Beskriv projektets mål og hvornår det er en succes. 7. Indhold og aktiviteter Beskriv hvad projektet går ud på og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres. 8. Anfør også eventuel forberedelse i form af kompetenceudvikling, udarbejdelse af materiale mv. 9. Tidsramme Beskriv hvornår og hvor længe projektet skal forløbe, for at opnå de opstillede mål. Opstil eventuelt et eller flere delmål, som skal på plads til en bestemt tid (fx annoncering, aftaler med særlige undervisere, fondsansøgninger etc.) 10. Mulige samarbejdspartere Beskriv hvilke andre lokale aktører (enkeltpersoner, firmaer, foreninger, institutioner ), der kan tænkes interesserede i et samarbejde eller partnerskab på projektet. Overvej også eventuel mulig modstand og hvordan en sådan imødegås. 11. Risici og forhindringer Beskriv hvad kan gå galt, og hvad gør vi, for at undgå dette og hvad gør vi, hvis det går galt. 12. Budget Beskriv hvordan I forestiller jer partnerskabsprojektets finansiering. 14

15 Skabelon for Mødeproces med kommunen 1. møde Præsentation af aftenskoleområdet med formålet at forventningsafstemme og i nogle tilfælde flytte omgivelsernes opfattelse af hvad en aftenskole kan: Folkeoplysningens formål og opbygning Den lokale historik Det økonomiske grundlag (herunder tilskud til voksenundervisning, 10%-midler m.v.) Er der kendetegn/særheder Spørg ind til den potentielle partner Hvilket ansvarsområde dækker partneren ind? Organisationens kultur - åbenhed for/erfaring med tværsektorielt samarbejde? Produkter/opgaver - hvad er egen opfattelsen af ydelsen? Hvordan er det økonomiske råderum? Hvem er kontaktperson (-erne) Partnerskabsprojektet Præsentation af idé målgruppe, indhold og sammenhæng med den politiske dagsorden Præsentation af forslag til budget hvem betaler for hvad? Drøftelse af kompetencefordelingen mellem partnerne Drøftelse af tidsforløb Dialog om de fysiske rammer Aftale om hvordan og hvem gør hvad Næste møde aftales Interim periode Tilretning af partnerskabsprojekt Beskrivelse af aftaleudkast og økonomi 2. møde Fx cafémøde med et relevant 10% debatarrangement vedrørende partnerskabets målgruppe og indhold De personer, der er ansvarlige for kontakten samt andre nøglepersoner (herunder fx politikere), indbydes. Efterfølgende procesmøde/forventningsafstemning, hvor de involverede personer, projektet, aftalen og økonomien præsenteres - spørgsmål kan stilles, problemstillinger vendes og afklares. Drøftelse af succeskriterier Drøftelse af rekruttering af målgruppen. Aftale om hvem gør hvad Interim periode Forberedelsen afrundes og aftalen udfærdiges og underskrives. Tidsforløb aftales Koordinerende fællesmødedatoer aftales Projektstart finder sted 15

16 Skabelon for Partnerskabsaftale 1. Partnerskabets titel Hvilken opgave foreslås løftet i fællesskab. 2. Hvilke parter indgår i opgaven? Kommunal institution/afdeling, forening/organisation, privat virksomhed, andre aktører? 3. Hvad er målet for partnerskabet? Hvilket problem skal løses for hvilke borgere, succeskriterier, fælles værdigrundlag. 4. Hvilke lovmæssige forpligtelser har parterne på opgaven? 5. Hvilken rolle (funktion og ansvar) udfylder partnerne i opgaven? Benyt evt. model på næste side. 6. Hvilke kompetencer og ressourcer bringer parterne ind i opgaven? Benyt evt. model på næste side. 7. Kræver samarbejdet at de involverede/ansatte skal gøre noget anderledes end de plejer? 8. Formaliteter Forsikringsforhold, børneattester m.v. 9. Hvordan sikres et koordineret samspil mellem parterne omkring opgaven? Organisering, kontaktpersoner, opfølgning, evaluering, forankring m.v. 10. Tidsramme for opgaven? Aftaleperiode, aftaler for ophør af samarbejdet osv. 11. Dato og underskrifter Der er enighed om de indgåede aftaler, og alle parter har sikret en organisatorisk forankring af de indgåede aftaler. Dato og parternes underskrifter 16

17 Skabelon for Roller, kompetencer og ressourcer Partner (Kommune, Aftenskole, Frivillig forening mv.) Rolle (Funktion og ansvar) Kompetencer Ressourcer 17

18 Skabelon for Budget Partnerskabets udgifter Undervisning Administration Ledelse/Tovholder Materialer Lokaler Andet Udgifter i alt Partnerskabets indtægter Deltagerbetaling Skolens tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (Undervisning, debat, foredrag, fleksible tilrettelæggelsesformer) Partner 2's medbetaling (Kan fx være betaling for eller tilskud pr. deltager) Andet (Fonde, DOFs pulje til nye initiativer mv.) Indtægter i alt Kommentarer 18

19 Vil du vide mere? Inspiration, litteratur og links DOFs sundhedskoncepter Den Kompetente Borger - gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Webhåndbog om samarbejde mellem foreninger og kommuner af Center for frivilligt socialt arbejde 26+information/Temaer+i+det+frivillige+arbejde/Web-h% E5ndbog+om+samarbejde Redskaber foreningsudvikling af Dansk Ungdoms Fællesråd og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd Myndige borgere og forpligtende fællesskaber - folkeoplysning som folkelig bevægelse Veje til Ressourcedanmark Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige Frivilligcentre og selvhjælp Danmark Det sociale enzym - Tanker om velfærdssamfundet TagDel - Forum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan dele udfordringer og skabe fælles løsninger Sundhedsstyrelses forebyggelsespakker fra sundhedsplanlaegning/sst-FBpakker.aspx Har du brug for personlig vejledning, sparring eller hjælp? DOFs medarbejdere står altid til rådighed, både i forbindelse med idéudvikling, mødeforberedelse, og selve mødet med kommunen. Og vi kommer gerne ud på din aftenskole og taler med dig om dine muligheder for at starte et partnerskab med din kommune eller andre aktører. Ring eller skriv til os. Konsulent Finn Nevel Telefon: Mail: finn@danskoplysning.dk Line Høgh Telefon: Mail: LH@danskoplysning.dk 19

20 Dansk Oplysnings Forbund Løngangstræde 25, København K. Tlf