Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder december 2006 SÆRNUMMER OM ENERGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder december 2006 SÆRNUMMER OM ENERGI"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder december 2006 SÆRNUMMER OM ENERGI Konkrete energibesparelser i 9 medlemsvirksomheder, nye energipolitiske toner, mangel på vandkraft og stigende danske elpriser - samt henvisninger til værktøjer, der kan hjælpe virksomheder til et mindre energiforbrug

2 SÆRNR. AF DE SELVSTÆNDIGE REDAKTION Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: Projektansvarlig og ansvh. redaktør: Henrik Lilja Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup FØR OG NU af energi- og miljøpolitisk medarbejder i Håndværksrådet Henrik Lilja Sammen med den normale udgave af Håndværksrådets medlemsblad De Selvstændige får du denne særudgave, hvor vi har sat fokus på en række områder, der knytter sig til dine muligheder for at mindske din energiregning. Du kan læse om det forstærkede fokus, som regeringen - her repræsenteret ved statsminister Anders Fogh Rasmussen og transport- og energiminister Flemming Hansen - har fået på energiområdet. TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af FORSIDEN Forsidefoto: Hans Blomberg, Vattenfall Sidste år ved denne tid modtog du også et særnummer om energi. Her havde vi allieret os med folk med tillidsposter i en række af rådets medlemsorganisationer. De fik alle besøg af en energirådgiver fra deres lokale netselskab, som udpegede de mulige energibesparelser. I det nye særnummer, du sidder med i hånden, kan du læse om, hvordan de råd, virksomhederne fik dengang, er blevet omsat i praksis. Du kan også læse om den ændrede energilovgivning, der med liberaliseringen af energispareindsatsen giver masser af nye muligheder - også for dig og din virksomhed. Og endelig kan du orientere dig om, hvordan du selv kan blive klædt bedre på til at håndtere energiforbruget i din egen virksomhed. God fornøjelse INDHOLD NY POLITIK POLITISK FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER SIDE 3 ENERGIBESPARELSER, C02-REDUKTIONER OG KLIMAFORANIDRINGER SIDE 4-5 LIBERALISERINGENS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE EKSTRAREGNING PÅ 4,6 MIA. KR. PÅ VEJ TIL DANSKE ELFORBRUGERE SIDE MIA. KR. I ENERGIBESPARELSER TIL DELING MELLEM VIRKSOMHEDERNE SIDE 7 FÅ PENGE FOR DINE ENERGIBESPARELSER - CA. 20 ØRE/KWH SIDE 8 HÅNDVÆRKERE BØR UDNYTTE MARKEDET FOR ENERGIBESPARELSER SIDE 9 ENERGITILTAG - 9 CASES DET FIK DE NI VIRKSOMHEDER UD AF RÅDGIVNINGEN SIDE VÆRKTØJER: HVORDAN KOMMER DU VIDERE? TJEK FORHOLDET MELLEM INVESTERING OG DRIFTSOMKOSTNINGER SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 ENERGILEDELSE: GØR-DET-SELV MED HÅNDVÆRSRÅDETS CD-ROM SIDE 19 HÅNDVÆRKSRÅDETS TO SÆRNUMRE OM ENERGIBESPARELSER ER UDGIVET MED STØTTE FRA ENERGISPAREPULJEN

3 POLITISK FOKUS PÅ ENERGIBESPARELSER af transport- og energiminister Flemming Hansen Energibesparelser har politisk meget høj prioritet. På energiområdet står vi med nogle meget store udfordringer. Det gælder i forhold til forsyningssikkerheden, og det gælder i forhold til de globale miljøproblemer, herunder ikke mindst klimaændringerne. Den langsigtede målsætning er derfor at begrænse forbruget af fossil energi. Energibesparelser er et centralt element i en energistrategi, der tager disse udfordringer alvorligt. Samtidig kan besparelser i energiforbruget gennem effektivisering af energianvendelsen medvirke til vækst og erhvervsudvikling. Det er derfor ikke kun i Danmark, at vi prioriterer energibesparelser højt. EU Kommissionen har netop fremlagt en ambitiøs handlingsplan om energieffektivisering for hele EU. Den indeholder en række forslag til nye og strammere initiativer, som ligger i fin forlængelse af det indspil til en ny energipolitik i EU, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i starten af oktober. GODT KØBMANDSKAB Energibesparelser handler grundlæggende om godt købmandskab. Gennem energibesparelser kan virksomhedernes og forbrugernes energiudgifter, som årligt udgør mere end 70 mia. kr., excl. udgifterne til transport, begrænses. Vi skal ikke bruge mere energi end nødvendigt. Det er der god økonomi i for energiforbrugerne og samfundet. Der er fortsat et betydeligt rentabelt potentiale for energieffektiviseringer og energibesparelser. Men potentialerne realiseres af forskellige årsager ikke altid af sig selv. Der er derfor behov for en ambitiøs, dynamisk og effektiv energispareindsats med fokus på realisering af de store, rentable besparelsespotentialer. BRED - OG AMBITIØS - POLITISK AFTALE Med dette udgangspunkt indgik regeringen den 10. juni 2005 en politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats. Der er tale om den mest ambitiøse aftale om energibesparelser nogensinde. energibesparelser. Med de øgede besparelser er der udsigt til, at energiforbruget herhjemme trods økonomisk vækst vil falde i fremtiden. Det bliver en meget stor opgave at løfte. I forlængelse af den politiske aftale fremlagde regeringen i sept Handlingsplan for en fornyet energispareindsats. NET- OG DISTRIBUTIONSSELSKABERNE FÅR METODEFRIHED En væsentlig del af de øgede besparelser skal opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal levere flere energibesparelser hos slutbrugerne. Dette skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Som led heri indføres der målstyring, hvor der fastsættes konkrete årlige besparelsesmål. Selskaberne får stor grad af metodefrihed med henblik på, at de kan realisere besparelserne så billigt og omkostningseffektivt som muligt. Der er således tale om en markedsorienteret energispareindsats, der har fokus på realisering af energibesparelser. Besparelserne bliver synliggjort og får en positiv værdi. De nye rammer skal være med til at gøre det let, sikkert og billigt for energiforbrugerne at effektivisere energianvendelsen. HÅNDVÆRKSRÅDETS MEDLEMER KAN BIDRAGE DOBBELT Håndværksrådets medlemmer kan på flere måder medvirke til at opfylde energibesparelsesmålene. Det gælder om i egen virksomhed ikke at bruge mere energi end nødvendigt. Alle erfaringer viser, at der næsten alle steder er rentable besparelser på mindst %. Det vil derfor ofte være en god ide at kigge nærmere på virksomhedens belysning, ventilation, trykluft og vinduer, hvor energibesparelser typisk har korte tilbagebetalingstider. Her giver de nye rammer gode muligheder for et samarbejde med net- og distributionsselskaberne. Jeg vil samtidig opfordre Håndværksrådets medlemmer til at være med til at sælge de energieffektive produkter og løsninger i deres kontakt med forbrugerne. Mod en beskeden merinvestering vil det ofte være muligt at sikre forbrugerne en væsentlig lavere energiregning på længere sigt. Det er der god fornuft i for både samfundet og forbrugerne. Hvert år frem til 2013 vil vi spare, hvad der svarer til energiforbruget i boliger. Det er tre gange så meget som de nuværende årlige

4 ENERGIBESPARELSER, CO 2 -REDUK FYLDER GODT I MEDIEBILLEDET... Foto: Vattenfall, Hans Blomberg Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Måske står dette gamle mundheld for fald. Der er faktisk nogen, der gør noget ved det. Og generelt fylder energibesparelser, CO 2 -reduktioner og klimaforandringer godt i mediebilledet - og dermed i energiforbrugernes bevidsthed. POLITISKE OG KLIMATISKE UDFORDRINGER Klimaet ændrer sig. Adskillige vejrrekorder er blevet slået inden for de allerseneste år; gletchere forsvinder osv. osv. Adskillige klimaeksperter verden over tillægger CO 2 -udledningen fra brugen af kul, olie og naturgas skylden for disse ændringer. Uanset om man tror på denne sammenhæng eller ej, er den politiske virkelighed ikke desto mindre den, at forbruget af disse energiformer skal mindskes og på sigt helt udfases. Om det så skyldes klimaændringerne eller udsigten til, at verdens forekomster af olie og gas om få årtier er opbrugte, eller at en stor del af den vestlige verdens energiforbrug baserer sig på energiimport fra politisk ustabile områder i verden, kan i princippet være underordnet. DANSK EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI Derudover har omlægningen et væsentligt dansk erhvervsmæssigt sigte. I forvejen eksporterer vi energiteknologi og -rådgivning for mere end 30 mia. kr./år. I 2004 svarede denne del til mere end 7 % af den samlede eksport. Der er et kolossalt uudnyttet eksportpotentiale, som danske virksomheder har endog meget gode forudsætninger for at få del i. Og på sigt - når højkonjunkturen stilner af, og arbejdskraften bliver mere rigelig - vil en satsning på indenlandske brændsler og vedvarende energiteknologier med et højt indhold af arbejdskraft være fordelagtig frem for import af fossile energiformer. Udover vindkraft har danske virksomheder mange andre energiproduktionsteknologier at byde på: Solfangere, fastbrændselskedler, halmfyr, brændeovne mv. MARKANT UDMELDING FRA STATSMINISTEREN Den politiske virkelighed går i retning af en satsning på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi sideløbende med ambitiøse mål om en mere effektiv udnyttelse af energien. Det var i hvert fald, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen bebudede i sin åbningstale ved Folketingsårets begyndelse i oktober Der har været kritik af, at han ikke satte konkrete mål og årstal på, men det var dog en så markant udmelding fra statsministeren, som han i øvrigt senere har gentaget og uddybet, at vi godt kan belave os på, at vores hidtidige måde at omgås energi på vil blive ændret. Selv om vi netop i Danmark allerede er godt på vej. Dels er vi verdenskendte for vores vindmøller. Derudover er omverdenen - ikke mindst USA som verdens største energiforbruger - også meget interesseret i at høre mere om, hvordan det er lykkedes os at fastholde energiforbruget på niveau med, hvad det var for 25 år siden, mens økonomien i samme periode er vokset med mere end 50 %. Statsministeren sagde bl.a.: Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil sætte ambitiøse mål om mere effektiv udnyttelse af energi. Foto: RAIS A/S ALLE KAN BIDRAGE Det er to sider af samme sag. Dels skal den energi, vi bruger i stigende grad være baseret på vedvarende energiformer. Dels skal vi bruge mindre energi. Og det er naturligvis lige netop her, at de besparelser - som med stor sandsynlighed kan realiseres i din virksomhed, eller som du eventuelt kan realisere hos dine kunder - kommer ind i billedet. Gør du det, kan du reducere dine egne eller dine kunders energiomkostninger og desuden bidrage til indfrielsen af statsministerens målsætning om en progressiv energipolitik. Foto: VELUX

5 TIONER OG KLIMAFORANDRINGER OG I DANSKERNES BEVIDSTHED Flotte energivisioner i statsministerens åbningstale den 3. oktober 2006: Den næste store udfordring er forsyningen med energi. Lige nu er Danmark i en favorabel position, fordi vi henter store mængder af olie og naturgas op fra Nordsøen. Men en dag er det eventyr slut. Det er nu, vi skal begynde at forberede os på den situation. Og vi vil ikke gøre os afhængige af at skulle købe olie eller naturgas fra lande og regioner, som er politisk ustabile. Energi handler også om sikkerhedspolitik. Regeringen vil sætte ambitiøse mål om at sikre Danmark en fremtidig selvforsyning med miljørigtig energi. Det er et meget langsigtet mål. Men forsyning med energi kræver langsigtet planlægning og langsigtede investeringer. Derfor er det allerede nu, at vi skal træffe de nødvendige beslutninger. Regeringen vil senere i år præsentere en langsigtet energiplan. Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi. Vi vil sætte ambitiøse mål om mere effektiv udnyttelse af energi. Vi vil markant øge indsatsen med forskning, udvikling og forsøg på energiområdet for at udvikle såvel eksisterende som nye vedvarende energikilder. Vi vil satse stærkt på udvikling af biobrændstof til biler. Vi vil kombinere politisk regulering og markedsmekanismer, så vi sikrer, at investeringerne sker, hvor vi får mest mulig energi og miljø for pengene. Vi vil føre en energipolitik båret af både fornuft og fremsyn. Danmark er i dag førende i verden med vindenergi. Det forspring skal vi udnytte. Men det er helt urealistisk at tro, at Danmarks fremtidige energiforsyning kan klares med vind alene. Vi skal udvikle nye energikilder. Og vi skal sikre, at de nye energikilder er effektive og rentable. Vi vil sikre en energi- og miljøpolitik, som går hånd i hånd med vækst og stærk konkurrenceevne. En energi- og miljøpolitik, som ikke kvæler arbejdspladser, men skaber arbejdspladser. Foto: DONG, Lars Sundshøj Vi vil satse på en stærkt øget anvendelse af vedvarende energi. Og vi vil sætte ambitiøse mål om mere effektiv udnyttelse af energi. Vi har et godt udgangspunkt. Vedvarende energi udgør i dag 15 % af vores energiforbrug. Og vi er i dag verdens allerbedste til at udnytte energi effektivt. Gennem de sidste 25 år er vores økonomi vokset med mere end 50 %, uden at vi har øget vores energiforbrug. Det er der mange, som misunder os og gerne vil lære af. Nu sætter vi nye mål. Nye mål, som sikrer, at Danmark fortsat vil ligge i front med energi og miljø i Europa og resten af verden. Nye mål, som sikrer, at dansk energipolitik er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.

6 LAVE VANDMÆNGDER I NORGE OG SVERIGE BETYDER EKSTRAREGNING PÅ 4,6 MIA. KR. TIL DE DANSKE ELFORBRUGERE En virksomhed med et forbrug på på kwh risikerer at få en ekstraregning på ca kr. - endnu et godt argument for at realisere besparelser Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner er lige nu meget lav og vil først øges, når sneen begynder at smelte til foråret. I forhold til et normalt gennemsnitsår kan der med de eksisterende vandmængder produceres mia. færre kwh. Til sammenligning svarer det til Danmarks samlede årlige elforbrug. Og som for alle andre varer er det udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen. EL TIL MARKEDSPRIS Danmark er en del af det samlede nordiske marked og forbundet med kabler til Norge, Sverige - og Tyskland. Og da elmarkedet er liberaliseret, og el handles på markedsvilkår, betaler vi i Danmark de samme elpriser som nordmænd og svenskere. Selv om vi i Danmark har elproduktionskapacitet nok, sælger Dong og Vattenfall, som i dag ejer den danske elproduktion, naturligvis ikke til priser lavere end dem, de kan få i netop Norge og Sverige, selv om de danske produktionspriser ligger langt under markedsprisen. Det en del af baggrunden for, at Dansk Energi - Net vurderer, at danske elforbrugere vil få en ekstraregning på 4,6 milliarder. kr. Det vil for en virksomhed med et forbrug på kwh/år betyde en ekstraregning på ca kr. STADIG STIGENDE ELPRISER Lav vandstand - og dermed høje elpriser - vil vi komme til at opleve igen - mange gange. Hvor ofte, bestemmer vejrguderne. Men hertil kommer dels, at det er meget vanskeligt at udvide vandkraftkapaciteten i Norge og Sverige. Dels er de to landes elforbrug konstant stigende, hvilket tilsammen presser elprisen i vejret. Og yderligere spiller det en meget væsentlig rolle, at ingen vil investere i ny elproduktionskapacitet, hvis de ikke på sigt mener at kunne få priser for strømmen, der kan forrente de milliardstore investeringer, der skal til for at bygge et kraftværk. Derfor er det en realistisk forudsigelse, at vi vil komme til at opleve generelt stigende elpriser - også når vandmængderne er normale. BARE GÅ I GANG Og derfor vil elbesparelser naturligvis føre til stigende økonomiske besparelser. Set ud fra den betragtning er der ingen grund til at vente - det kan faktisk kun gå for langsomt. Foto: Vattenfall, Hans Blomberg

7 27 MIA. KR. TIL DELING! De fleste virksomheder - sandsynligvis også din - kan spare % på energiregningen.gennemfør energibesparelserne i din virksomhed og få din andel af 27 mia. kr. Siden Håndværksrådet sidste år udgav et særnummer om energibesparelser i små og mellemstore virksomheder, er lovgivningen om, hvordan energiselskaberne skal håndtere deres besparelsesindsats, blevet ændret. Net-, gas- og olieselskaberne skal fremover præstere en tredobling af de hidtidige årligt opnåede besparelser, og samtidig har de fået meget vide rammer for, hvordan de fremover vil realisere besparelserne. KRAV OM STORE BESPARELSER Den nye måde at håndtere indsatsen på bygger på en aftale mellem energisektorens parter og transport- og energiminister Flemming Hansen. Hvert år i de 8 år, aftalen rækker, skal der igangsættes el-, gas- og oliebesparelser svarende til 778 mio. kwh. Energisektoren vurderer selv, at en typisk energibesparelse har en levetid på 10 år. Med en tilbagebetalingstid på tre år, vil besparelsen ryge lige ind på bundlinien de næste 7 år. Og det giver en samlet besparelse på omkring 27 mia. kr. Det astronomiske beløb er beregnet under forudsætning af, at besparelserne opnås hos energiforbrugere, hvor energiprisen er ca. 60 øre/kwh, dvs. i erhvervsvirksomheder - fx din. Blev besparelserne realiseret alene i private husstande, hvor energiprisen er tæt på det tredobbelte, ville beløbet udgøre i omegnen af 75 mia. kr. En del af aftalegrundlaget siger, at energiselskaberne skal realisere flest mulige besparelser for færrest mulige midler. Det betyder, at selskaberne vil være tilbøjelige til at gå efter besparelserne hos de største energiforbrugere, dvs. store virksomheder med stort energiforbrug. FOKUSÉR OGSÅ PÅ SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Det samlede besparelseskrav er imidlertid så stort, at de årligt krævede besparelser ikke kan findes her alene - så mange store danske virksomheder er der simpelthen ikke at tage af. Derfor bliver selskaberne nødt til også at fokusere på små og mellemstore virksomheder. Og på private husstande, hvor der ligger et meget stort og uudnyttet og brugerøkonomisk potentiale for energibesparelser. Ikke mindst på varmeforbruget. I praksis vil en samlet økonomisk besparelse komme til at ligge et sted mellem de 27 og 75 mia. kr. HENVEND DIG TIL DIT NETSELSKAB Energiselskaberne vil fremover gennemføre deres spareindsats lidt anderledes end hidtil. Tidligere kunne enhver virksomhed henvende sig til sit netselskab for at få vederlagsfri rådgivning. Fremover vil nogle netselskaber stille krav til virksomhederne for at yde rådgivning. I nogle tilfælde - men langt fra alle - i form af betaling for rådgivningen. Hvordan de enkelte selskaber griber det an, vil være for omfattende at beskrive her. Men du kan orientere dig om, hvordan dit netselskab gør det ved at rette henvendelse til dit netselskab - se bagsiden.

8 FÅ PENGE FOR DINE ENERGIBESPARELSER! Skru ned for blusset - og sælg din besparelse til markedspris Energiselskaberne har med lovændringen fået ret frie hænder til at indfri det tredoblede sparekrav. En af de nye metoder er, at energiselskaberne som et ekstra incitament for energiforbrugerne til at realisere besparelser vil give penge for bl.a. de besparelser, der kan gennemføres i din virksomhed. Du beholder naturligvis selv de økonomiske besparelser, som et reduceret energiforbrug fører til. Men energiselskaberne skal kunne dokumentere, at de på en eller anden måde fra start har været involveret i energibesparelserne, før de kan medregne dem i deres egne regnskaber. Og i den sammenhæng får fx dine energibesparelser en selvstændig værdi for energiselskaberne, som kommer til udtryk i en markedsbestemt pris pr. kwh - men kun i det første leveår af besparelsen. Energiselskaberne må ikke, da de er monopolselskaber, selv gå ud og gennemføre besparelserne. Derfor skal de indgå aftaler med kommercielle, uafhængige selskaber - fx lokale håndværksmestre - om, at de gennemfører besparelserne. HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDENS AFTALE MED ENERGISELSKABET Den VVS-installatør, der skifter dit fyr, den tømrermester, der skifter dine vinduer eller den elektriker, der skifter dit belysningsanlæg kan således have indgået aftale med et energiselskab om, at sidstnævnte vil betale et beløb for den energiforbrugsreduktion, som håndværksvirksomheden realiserer, i det første år af reduktionens levetid. I øjeblikket taler man i energibranchen om, at værdien af disse energibesparelser vil ligge omkring 20 øre/kwh (der omregnes typisk til kwh, uanset om der er tale om el, gas eller olie). Denne pris vil svinge fra sted til sted og over tid, men der vil på sigt blive dannet en markedspris for energibesparelser. Nu er 20 øre/kwh ikke alverden - der skal en vis forbrugsreduktion til, før det i sig selv batter noget. En reduktion på fx kwh/år giver på denne konto kr. Men det skal ses i sammenhæng med den besparelse, man i det hele taget opnår ved at reducere energiforbruget, og således medtages i overvejelsen af, om det er økonomisk aceptabt at realisere en potentiel energibesparelse. TILBUD OM FINANSIERING Energiselskaberne vil også tilbyde finansiering af de investeringer, der skal til for at realisere energibesparelserne. Det gør de for at gøre det lettere for energiforbrugerne at realisere dem - ikke mindst fordi de nu er i konkurrence med andre energiselskaber, og fordi de hver især skal præstere en given mængde energibesparelser. I praksis vil det foregå ved, at de fx håndværksvirksomheder, som energiselskaberne indgår aftale med, videreformidler et tilbud om en tilhørende finansiering. Og som forbruger behøver du ikke forholde dig til det administrative bøvl. Det tager håndværksvirksomheden sig typisk af. Finansieringen kan tilrettelægges således, at din energiregning - selvom du bruger mindre energi - fastholdes på det hidtidige niveau, men nu i en årrække omfatter både energibetalingen og afdrag på investeringen. På den måde opdager du ikke investeringen, før den dag lånet er tilbagebetalt, og din energiregning falder. Hvordan de enkelte selskaber skruer deres finansieringstilbud sammen, kan du orientere dig om på de enkelte selskabers hjemmesider (se bagsiden af dette blad). Skal du fx have skiftet dit fyr i virksomheden, sat nye vinduer i, udskiftet belysningsanlægget eller have lavet andet, der reducerer energiforbruget, så reducerer du selvfølgelig din energiregning. Men du kan også reducere prisen for at få lavet det ene eller andet stykke arbejde. Foto: DONG, Lars Sundshøj

9 Foto: DONG, Lars Sundshøj UDNYT MARKEDET FOR ENERGIBESPARELSER Udførende har alle muligheder for at realisere energibesparelser hos deres kunder Er du fx VVS-installatør eller tømrermester, og udfører du dermed - også - diverse energirelaterede opgaver for såvel almindelige husstande som andre virksomheder, vil det være en god idé at kontakte et eller flere energiselskaber for at indgå en aftale om energibesparelser. De fleste energiselskaber vil være indstillet på at give i omegnen af 20 øre pr. sparet kwh i besparelsens 1. leveår. Det er en af flere måder, hvorpå energiselskaberne kan leve op til kravet om samlet at tredoble de realiserede energibesparelser. Hvis du kan reducere din kundes energiforbrug med fx kwh/år, kan du oven i hatten reducere kundens regning med de ca kr., som besparelsen er værd for energiselskaberne. OGSÅ DINE SVENDE SKAL TAGE ENERGI-BRILLERNE PÅ Under alle omstændigheder kan det være en god idé, at tage energibrillerne på, når du er ude på kundebesøg, ligesom det kan være en god idé at oplære dine svende til det samme. Der sker jo ikke noget ved at spørge kunden, hvor stor energiregningen er - specielt ikke, hvis du fx kan konstatere, at husets vinduer trænger til en udskiftning, eller der kun er 100 mm isolering på loftet. Det kræver jo ikke alverden efterfølgende at fortælle kunden, hvor mange penge der ligger og venter, hvis dine forslag blev gennemført. Samtidig kan du fortælle kunden, at der (udover den rene energibesparelse) i det første leveår af besparelsen er yderligere 20 øre pr. sparet kwh at hente. Og at gas- eller netselskabet - eller hvem du som håndværksvirksomhed selv har indgået aftale med - tilbyder at finansiere investeringen over energiregningen. Så oplever kunden ikke selv at skulle have penge op af lommen, men betaler samme energiregning som hidtil, indtil lånet er tilbagebetalt.

10 Også små energiforbrugere kan spare % Varmegenvinding kan skære 80 % af varmeregningen Uffe Nielsens Maskinfabrik blev etableret i 1976 og flyttede i 2003 ind i næsten nye bygninger. Virksomheden drives i fællesskab af Uffe og Henning Nielsen. Sidstnævnte er bestyrelsesmedlem i DS Håndværk & Industri. Med den relativt nyetablerede virksomhed og en fornuftig håndtering af energiforbruget mente han imidlertid ikke, at der ville være så meget at komme efter for en energirådgiver. Og det var der da heller ikke. Men som han sagde: Det er jo dumt at sige nej til et godt tilbud. DATAdan blev startet i 1985 af Rasmus Hjorth og er i dag et aktieselskab, der leverer skræddersyede it-løsninger til virksomheder i alle brancher - fra elektroniske visitkort til omfattende e-business løsninger. Virksomheden har i en årrække siddet i bestyrelsen for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling Søhøjlandet. DATAdan fulgte de råd, som energirådgiveren fra EnergiMidt gav efter sit besøg i virksomheden. Kontorvirksomhedens energiforbrug er relativt beskedent målt i forhold til fx en produktionsvirksomhed. Men eksemplet viser, at det også hos helt små energiforbrugere lader sig gøre at spare de ca % som netselskaberne hævder, at stort set alle virksomheder kan. Henning Nielsen fik rådgiverbesøg af Enervision. Det konkrete råd til virksomheden, der på alle andre områder ellers var fuldt opdateret omkring energiforbruget, relaterede sig til en forestående etablering af varmegenvinding i forbindelse med svejseudsugningen. De løsninger, som energirådgiveren regnede på, viste sig imidlertid at være alt for dyre med en tilbagebetalingstid på 6-8 år. KORTE TILBAGEBETALINGSTIDER Til gengæld er Henning Nielsen netop nu i beslutningsfasen omkring etableringen af varmegenvinding fra virksomhedens generelle udsugning. Her vil en varmegenvinding kunne reducere energiforbruget fra ca kwh/år til kwh ved en varmegenvinding på 60 %. Vælges en dyrere løsning med 80 % varmegenvinding reduceres energiforbruget til ca kwh. Ved 80 % varmegenvinding vil varmeregningen kunne reduceres fra ca til ca kr. Dvs., at der ved et krav om en tilbagebetalingstid på fx 3, år er basis for en investering på ca kr. UDSKIFT TIL LAVENERGIPÆRER EnergiMidt pegede på to besparelsesmuligheder. Først og fremmest en udskiftning af 38 almindelige 60 W glødepærer til lavenergipærer. Det lyder som en meget banal ting at gøre, men ikke desto mindre betyder udskiftningen en reduktion i forbruget på kwh eller ca. 23 % af det samlede elforbrug. Ved en pris på ca. 70 øre/kwh giver det en besparelse på ca kr./år. Hertil kommer, at lavenergipærerne har en levetid, der er 10 gange længere end glødepærers, og derfor reduceres omkostningen og besværet i øvrigt ved at skifte pærer ud med en faktor 10. SLUK FOR IT I TOMGANGSDRIFT Det andet råd, som var relevant ikke mindst i en it-virksomhed som DATAdan, var at slukke diverse it-udstyr. Ud fra en energimæssig betragtning kan betale sig at slukke for skærmen ved 5 min. tomgangsdrift og harddisken ved en ½ times tomgangsdrift. Pausebilledet på skærmen mindsker kun elforbruget med ca. 10 %. Derfor er det altid bedre at slukke skærmen helt, som det hed i den rapport, som EnergiMidt udarbejdede til DATAdan. Dette råd kan selvfølgelig alle med pc-udstyr gøre brug af. DATAdan gør det uden at have regnet på, hvor meget det præcist vil mindske elforbruget. Men som Rasmus Hjort siger, så har lidt jo også ret.

11 Tænk energirigtigt i projekteringsfasen Energiregningen mere end halveredes Slagtermester Jens Munch driver en slagterforretning i Skagen med 18 ansatte. Han er tidligere formand for Danske Slagtermestres Landsforening og sidder i dag i Nordjyllands Vækstforum, udpeget af Håndværksrådet. Jens Munch har ikke et øjeblik fortrudt, at han brugte lidt tid sammen med rådgiveren fra Energicentret Nordvendsyssel på at se energiforbruget efter i sømmene. Han har tjent ganske godt dels ved at følge nogle af de råd, han fik, og på i det hele taget - som konsekvens af rådgiverbesøget - løbende at tænke over energiforbruget. Jens Munch blev rådet til at skifte glødepærer ud med lavenergipærer. Det sker nu løbende; hver gang, der springer en af de gamle glødepærer, bliver den skiftet til en lavenergipære. Rengøringen af køleanlæggets kondensatorer sker nu via en aftale med kølemontøren to gange om året frem for som tidligere kun én gang. Batec A/S og ChromeCoat A/S ligger på samme adresse i Herfølge og i de samme bygninger, men er selvstændige enheder. Batecs produktion af solfangere afsættes primært på det danske marked, mens produktionen af såkaldte strips for langt hovedpartens vedkommende afsættes på eksportmarkederne. Strips opfanger solens energi og omsætter den til varmt vand. ChromeCoat, der overfladebehandler strips med blank nikkel og sort krom, har et betydeligt elforbrug. Ikke mindre end en lille million kwh/år. De to virksomheder havde sidste år besøg af SEAS/NVE s energirådgiver, der pegede på en række besparelsesmuligheder. Produktionen af strips står umiddelbart for en betragtelig udvidelse, og de råd, som blev givet i relation til det eksisterende produktionsanlæg, indgår nu i projekteringen af det nye produktionsanlæg. ÅRLIGE POTENTIELLE BESPARELSER: KR. Konkret pegede energirådgiveren på i vintermånederne at anvende udeluft til afkøling af kompressoren efterisolering af processens tørresektion samt nyttiggørelse af processens overskudsvarme. I alt repræsenterer disse forslag en besparelse på kr./år med dertilhørende investeringer og beregnede tilbagebetalingstider. Disse giver det ikke mening at forholde sig til, da der som sagt er en udskiftning/ udvidelse af hele produktionslinien lige på trapperne. Som i andre sammenhænge er det langt billigere at tænke i energibaner netop i projekteringsfasen frem for efterfølgende, hvor det kan være langt vanskeligere at reducere energiforbruget. Det helt store scoop knytter sig imidlertid til energiforbruget i den del af produktionen, hvor der produceres skinker. Det foregår på en anden adresse, så det er helt adskilt fra selve slagterbutikken. KØLEANLÆGGETS OVERSKUDSVARME BRUGES NU TIL AFFUGTNING Vi havde problemer med køleanlægget, og derfor fik vi monteret varmelegemer, der kunne affugte køleanlægget. Da vi fik regnet på det, kostede denne detalje ikke mindre end 50 kr. ekstra i energiforbrug pr. produceret skinke, og det kunne jo ikke hænge sammen. Så jeg kontaktede min kølemontør for at få en løsning på problemet. Vi endte med en løsning, hvor vi nu bruger overskudsvarmen fra køleanlægget til at affugte køleanlægget. Det har reduceret energiforbruget pr. skinke til ca. 20 kr. Eller fra til ca kr. pr. måned på energiregningen. Det betød en investering på ca kr., men den er tilbagebetalt på godt 4 måneder, så de penge er nok givet meget godt ud, siger Jens Munch. Foto: Jasper Carlberg I kraft af den virksomhed, vi udøver med produktion af solfangere og strips til solfangere, som jo i sig selv er energibesparende teknologi, tænker vi altid løbende over vores energiforbrug. Så når vi udvider stripproduktionsanlægget, tænker vi lige så selvfølgeligt på det nye anlægs energiforbrug, siger Emanuel Brender og Kaj Bohm fra henholdsvis Batec og Chrome Coat.

12 Løbende energibesparelsesindsats Energislugende halogenspots i kædebutikker Conny Ry Sørensen, formand for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling i Sønderjylland, driver sammen med sin mand Vojens Radio, der ligger i Sydvest Energis forsyningsområde. Det var således dette netselskabs rådgivningsfunktion, som er placeret hos Enervision, der gennemførte rådgiverbesøget hos Vojens Radio. Vojens Radio repræsenterer - uforvarende - endnu en klassiker udi overforbrug af energi. Både Connie Ry Jørgensen og hendes mand gør, hvad de kan for at holde energiforbruget nede. Men det er ikke nemt reelt at reducere forbruget. Vojens Radio er nemlig et såkaldt B&O-center og er derfor underlagt et bestemt og ned i mindste detalje forudbestemt koncept for belysningen. I denne sammenhæng er der således brug for centrale beslutninger først og fremmest hos B&O - som oplagt burde indgå i et samarbejde med energisektoren om at indgå aftale om en reduktion i energiforbruget (se artiklen side 8 om salg af energibesparelser). Kirsten Gotfredsen er medarbejdende ægtefælle i BEM Automatik og formand for Dansk Håndværks Kvinders lokalafdeling i Nordsjælland. Virksomheden leverer, vedligeholder og opdaterer styringssystemer til industrielle processer og transportsystemer - såvel herhjemme som i udlandet, hvorfra en stor del af omsætningen hentes hjem. Virksomheden beskæftiger 17 medarbejdere i indtil videre lejede bygninger i Helsinge. Her var det NESA, der som netselskab blev rekvireret til at rådgive om BEM Automatiks energiforbrug. De lejede lokaler sætter en ekstra dimension på beslutningen om eventuelt at investere i energibesparelser. Ikke desto mindre er et par af de forslag til besparelser, som NESAs energirådgiver pegede på, nu realiseret. Kirsten Gotfredsen oplyser, at de resterende forslag også vil blive det, når eller hvis bygningerne bliver købt. FIND GODE SPAREEKSEMPLER PÅ På er der et energispareeksempel fra Bingo Foto, der på flere måder kan sammenlignes med Vojens Radio, og som har kunnet spare ikke mindre end 40 % af elforbruget. Noget lignende vil gælde for et meget stort antal lignende forretninger, som har det tilfælles, at de udstillede varer er badet i lys fra halogenspots. Udover at bruge unødigt meget energi, producerer de også en masse overskudsvarme, som der kan være behov for at bortkøle med yderligere unødigt energiforbrug til følge. Der kan således være rigtig mange penge at spare i sådanne situationer. Men det forudsætter naturligvis, at det ikke som i Vojens Radios tilfælde er eksterne samarbejdspartnere, der reelt skal træffe beslutning om at ville opnå energibesparelser. DYRE LYSSTOFRØR OG -ARMATURER Som det desværre ses mange steder, var et ellers nyligt installeret belysningsanlægs lysstofrør og armaturer ikke så heldigt valgte, idet de bruger unødigt megen energi. Det bliver der nu delvist rettet op på ved løbende at skifte til mere energioptimale rør. BEDRE KØLING AF SERVEREN En anden klassiker, der kunne peges på, knyttede sig til kølingen af virksomhedens server. Den foregik via en lille kølemaskine, som blæste kold luft ind i et skab oppe under loftet, hvor serveren er placeret. Kølemaskinens drift betød nemlig en samtidig produktion af varm luft, hvilket er ret uhensigtsmæssigt. Rådet - som er blevet realiseret - var at etablere en udluftning gennem en tagventilator. Herved har BEM Automatik kunnet spare et sted mellem og kwh/år.

13 Gode generelle råd Hold løbende øje med elforbruget Husk systematisk tjek af trykluftsystemet En god rutine at indføre er, at man med jævne mellemrum tjekker elmåleren og sammenligner forbruget med fx sidste uges eller måneds forbrug. Er der udsving, der ikke logisk kan forklares med fx øget produktion eller andet, kan det være et tegn på, at der fx er en uopdaget trykluftlækage. Udsvinget kan naturligvis også være tegn på mange andre forhold, som man så må finde ud af. Det kan siges at være ualmindeligt banalt, men gør man det ikke, kan det vise sig at blive dyrt. Et 5 mm hul i et trykluftsystem er ikke noget særsyn, og en ekstra elregning på kr. - lige ud af lommen - er mange penge for en hvilken som helst virksomhed. Keld Haahr Nielsen er direktør i Hovi A/S og medlem af bestyrelsen for Dansk Detail Indretning. Virksomheden, der ligger i Skovlunde, er en metalvarefabrik med 20 ansatte og speciale i produktion af butiksinventar. Energirådgiveren fra NESA konstaterede efter sit besøg i virksomheden, at Hovi A/S har rigtigt godt styr på energiforbruget, men havde også et par gode spareråd. Også her var der en klassiker blandt de råd, som netselskaberne typisk kan pege på hos virksomhederne, nemlig lækager i trykluftsystemet. Det typiske råd går på at indføre faste rutiner for tjek af eventuelle lækager. Man kan fx ved arbejdstids ophør - eller når der i øvrigt er stille i produktionslokalerne - gå en runde og lytte efter den karakteristisk lyd af luft, der siver ud af trykluftsystemet. LÆKAGER ER EN DYR FORNØJELSE Hos Hovi konstateredes en ret stor lækage, som med det samme blev udbedret. Og det bliver sådanne lækager jo som oftest - forudsat at de bliver registreret. Derfor giver det i sig selv ikke så meget mening fx at sige, hvor meget lækagen koster på årsbasis - hverken hos Hovi eller andre virksomheder. Men en skematisk opstilling som nedenfor giver alligevel et fingerpeg om, hvor meget det koster, hvis man ikke opdager og får udbedret lækagerne. Og det er en dyr fornøjelse. Tabet gennem et hul med en diameter på 5 mm i et trykluftsystem med 6 bar er 1,5 m 3 i minuttet, og det svarer til en kompressoreffekt på 9,4 kw. Forestiller man sig et års drift under disse forhold, fx timer, bliver merforbruget på ikke mindre end 9,4 x = kwh på et år. Eller i omegnen af kr. Så kan man selv vurdere, hvad det koster, hvis der går et par dage eller uger, før en sådan lækage opdages. Huldiameter mm 4 bar kwh/år 6 bar kwh/år 8 bar kwh/år Tabellen viser den årlige kwh-omkostning ved lækager på 1 mm, 5 mm og 10 mm i et trykluftsystem med henholdsvis 4, 6 og 8 bar. Hold også øje med olie- og vandforbruget Tilsvarende kan man med samme fordel jævnligt tjekke fx olie- og vandforbruget. På den hjemmeside, der hedder som omtales side 8 her i bladet, beskrives, hvordan Slagter Lindgaard i Odder fik en ubehagelig oplevelse med et sprængt varmtvandsrør, der først efter et stykke tid blev opdaget. Ekstraregningen blev på mere end kr. Det kunne et månedligt tjek af vandmåleren nok have forhindret. Læs i næste spalte om rutiner for tjek af andre ting end trykluftlækager.

14 Foto: Anders Maagaard Store realiserede besparelser A/S Elastikfabriken ELAS er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1952, med Poul Boll som direktør. Poul Boll er bestyrelsesmedlem i Herning/Ikast Håndværker- og Industriforening. ELAS er et typisk eksempel på en virksomhed, hvor ledelsen godt ved, at energiforbruget måske kunne reduceres, men af mange årsager ikke får gjort noget ved det. Elektrikeren gav forkert rådgivning Lone Laursen, der sidder i Dansk Håndværks Kvinders landsledelse, driver sammen med sin mand Hans Jørgen Laursen virksomheden VM Plastvinduer og Døre. Konstruktionen af de vinduer og døre, virksomheden producerer, er - sammen med de isatte glas - udslagsgivende for varmetabets størrelse og er dermed en væsentlig energimæssig konkurrenceparameter. Virksomheden er med andre ord vant til at tænke i energibaner. Energirådgiveren fra EnergiMidt kunne da heller ikke pege på de helt store og konkrete besparelsesmuligheder. PROJEKTÉR ALDRIG UDEN AT TÆNKE I ENERGIBANER Det, der kunne fremhæves om denne virksomhed, var det klassiske eksempel på, at elektrikeren ikke havde tænkt i energibaner, da han etablerede et nyt belysningssystem i virksomhedens nye produktionshal. VM Plastvinduer og Døre var simpelthen blevet dårligt rådgivet af elektrikeren. Kunne Hans Jørgen Laursen og Lone Laursen skrue tiden tilbage, ville de sikkert have indhentet rådgivning hos fx EnergiMidt, inden de valgte nyt belysningsanlæg. Lone Laursen har efterfølgende talt med elektrikeren om det uhensigtsmæssige valg og fået en forklaring, som vist må siges at være fra de varmere lande. Resultatet er, at VM Plastvinduer og Døre må leve med et nyt belysningsanlæg, der har et alt for højt energiforbrug. Jeg sagde med det samme ja til at få rådgivning, da jeg fik tilbuddet. Det var jo vores dårlige samvittighed i virksomheden, som her blev påpeget. Det er noget, man gerne vil gøre noget ved, men et område man aldrig når til, siger Poul Boll. Det gjorde Poul Boll heldigvis alligevel - i samarbejde med virksomhedens tekniske chef Mads Boll. Energirådgiveren fra EnergiMidt pegede på energibesparelser hos ELAS til en værdi af ikke mindre end kr. om året. Det ville svare til en besparelse på ca. 13 % af virksomhedens samlede energiudgifter. UDSKIFTNING AF KOMPRESSOR ELAS realiserede meget hurtigt det besparelsesforslag, der knyttede sig til virksomhedens kompressor. Den blev skiftet ud med en mindre - med udsigt til en energibesparelse på ca kwh/år svarende til en økonomisk besparelse på ca kr. KØLING AF SERVERE Et andet forslag gik på at optimere kølingen af virksomhedens servere. I første omgang har ELAS gennemført en række midlertidige forbedringer. Og inden årets udgang vil serverne blive erstattet af nye, og i samme ombæring vil køleudstyret blive skiftet/optimeret baseret på det kølebehov, de nye servere kræver. I og med at behovet ændres på grund af udskiftningen af serverne, er det ikke sikkert, at besparelsen vil lande på de ca kwh, som energirådgiveren oprindelig anslog. Men den vil under alle omstændigheder blive af en betragtelig størrelse. Sluk bare lyset! Det er fortsat en skrøne, at det koster megen energi at tænde et lysstofrør. Du kan derfor roligt slukke lyset, når du forlader rummet. Også selv om du kun er væk i 5 minutter.

15 TJEK FORHOLDET MELLEM INVESTERINGER OG DRIFTSOMKOSTNINGER Som konsekvens af højkonjunkturen og den meget lave ledighed med nogle steder deciderede flaskehalse tenderer udviklingen mod øgede investeringer i maskiner og andet energiforbrugende materiel og udstyr. Set fra et energimæssigt synspunkt er det netop i anskaffelsessituationen, der er størst mulighed for at reducere de fremtidige energiomkostninger. Når først den nye maskine, det nye belysningsanlæg eller den nye bygning er købt og taget i brug, kan det være nærmest umuligt at reducere energiforbruget. Derfor kan der være rigtig god økonomi forbundet med at vælge det mest energioptimale fra starten og dermed reducere driftsomkostningerne. Også selv om den energirigtige investering som udgangspunkt ofte vil være dyrere. Når du skal vælge nyt udstyr, bør du altid spørge leverandøren om udstyrets energiforbrug - og udbede dig en beregning alá den her i eksemplet. Og sammenligne det tilbudte udstyr med andre leverandørers konkurrerende produkter. Du kan også kontakte dit netselskab og få i hvert fald telefonisk rådgivning. Ofte vil netselskabets energirådgivere kende de gængse fabrikater inden for udstyr til belysning, trykluft, ventilation mv., og de vil på den baggrund kunne pege på den mest energioptimale løsning. Under alle omstændigheder vil de kunne beregne for dig - hvis du ikke selv ved hvordan, det gøres - hvad du med størst fordel bør vælge blandt flere muligheder. Foto: Grundfos Diagrammerne viser et eksempel på fordeling af udgifter over levetiden (10 år) på et lille pumpesystem, der kører timer om året. Den røde andel viser investeringen, den blå vedligeholdelsesomkostningerne og den gule udgifterne til elforbruget. I Diagram 1 udgør udgifterne i forbindelse med indkøbet kun 15 % af de samlede udgifter, mens driftsomkostningrne udgør 85 %. I Diagram 2 udgør udgifterne ved indkøbet 25 % af de samlede udgifter, mens driften udgør 75 %. Diagram 1 80 % 5 % 15 % Diagram 2 70 % 5 % 25 % Eksemplet er inspireret af EKSEMPLET ILLUSTRERER, AT VED AT VÆLGE ET MERE ENERGIRIGTIGT PUMPESYSTEM MED ET ELFORBRUG, DER ER BARE 10 PROCENTPOINT LAVERE, VILLE ENERGIBESPARELSEN KUNNE FINANSIERE EN 66 % STØRRE INVESTERING.

16 ENERGITJENESTEN - EN GULDGRUBE AF INFORMATIONER OM ENERGIBESPARELSER OG -FORBRUG HÅNDVÆRKERNES ENERGIFORUM Energitjenesten er en informationsindsats, som blev lanceret for et par år siden som et supplement til energiselskabernes energispareindsats. Aktiviteterne er mange, men i denne sammenhæng er en af de mest relevante Håndværkernes Energiforum, som udgør et af Energitjenestens hovedindsatsområder. HÅNDVÆRKERKONTAKTEN En af de ting, der her udbydes, er Håndværkerkontakten - en slags bank over håndværksvirksomheder, der tilbyder deres kunder diverse energiløsninger. Her kan private - og virksomheder - gå ind og få kontaktoplysninger på håndværksvirksomheder, som oplyser, at de har stor energimæssig erfaring. Det kan fx være omkring varmeanlæg, vinduesudskiftninger, belysningsanlæg mv. Virksomhederne vil gerne rådgive om valg af diverse løsninger - selvfølgelig med henblik på senere at realisere en eller flere løsninger hos kunden. Virksomheder, der er interesseret i at være en del af denne bank kan selv tilmelde sig via et skema på under Håndværkernes Energiforum. SPØRG OM ENERGI Der er også en Spørg om energi -funktion. Her kan man skrive sit spørgsmål - og sin e- mail-adresse - og inden 5 dage vil man modtage et svar. Denne ydelse tilbydes såvel virksomheder som private forbrugere. Se i første omgang efter, om det, du vil spørge om, evt. kan besvares via sitets søgefunktion. Her vil du kunne orientere dig om en stor mængde energirelaterede emner. Som virksomhed og som udførende energihåndværker kan det typisk være mere specielle spørgsmål, der melder sig, så her vil besvarelserne på dine egne skrevne spørgsmål kunne være en god hjælp. Fx vil du kunne bruge det til at blive mere afklaret om, hvilke og hvor store besparelsesmuligheder, der findes i din virksomhed, før du evt. kontakter en håndværker eller dit lokale energiselskab med henblik på gennemførelse af energibesparelser. Husk, at det ikke længere nødvendigvis er gratis at få rådgiverbesøg af dit netselskab. Det er det mange steder, men ikke alle (se bagsiden af dette blad). Energitjenesten Norvestdjylland Energitjenesten Midt- og Østjylland Energitjenesten Nordjylland MARKEDSFØR DIG SOM GRØN BUTIK Som noget relativt nyt kan Energitjenesten tilbyde butikker at blive tilknyttet ordningen: Grøn Butik. I dette regi kan man som butik få vejledning i at reducere energiforbruget og få tjekket op på butikkens øvrige miljøforhold. Samtidig - og ikke mindst - får man mulighed for at markedsføre sig over for sine kunder som en fornuftigt agerende butik - bl.a. ved hjælp af ovenstående logo. Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Syd Energitjenesten Fyn Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Vestegnen Energitjenesten Østsjælland Energitjenesten Sjælland KONTAKT DIN LOKALE ENERGITJENESTE Energitjenestens lokalafdelinger kan findes på eller på tlf Dette landsdækkende nummer stiller videre til dén af Energitjenestens lokalafdelinger, der ligger nærmest din virksomhed. Energitjenesten Ærø Energitjenesten Bornholm

17 - her kan du fx finde den billigste strøm på markedet eller lære at gennemskue elregningen Hjemmesiden henvender sig til elkunder med forbrug på op til kwh. Her kan du orientere dig om gældende kwh-priser og om en lang række emner vedr. priser og marked. Du kan fx se, hvordan elprisen er sammensat af reelle omkostninger og forskellige abonnements- og afgiftstyper, og du kan læse om om, hvordan det liberaliserede elmarked egentlig fungerer. Det kan give et godt indblik i, hvorfor din elregning ser ud, som den gør. SAMMENLIGN LEVERANDØRERNES PRISER Du kan også sammenligne kwh-priser fra en række elleverandører. Det er ikke alle selskaber, der har valgt at tilslutte sig dette prissammenlignende værktøj. Under menupunktet Elleverandører kan man se samtlige leverandører på markedet, og om de hver især oplyser priser til I gamle dage, dvs. før liberaliseringen af elmarkedet, kunne man kun købe én slags strøm og kun hos det lokale netselskab. Strøm er selvfølgelig stadig strøm, men nu kan man til en aftalt pris tegne kontrakt på den strøm, man skal bruge fx resten af året eller de næste 12, 24 eller 36 måneder. Det kan man gøre enten hos sin nuværende eludbyder (hvor man altid har fået sin strøm) eller hos en konkurrerende leverandør. Ved at indgå en sådan kontrakt kan du budgettere ud fra en kendt elpris. Det er ikke sikkert, at alle selskaber har alle de nævnte produkter, og derfor må man shoppe lidt rundt. RELEVANT FUNKTION: FORSTÅ ELREGNINGEN Udover selve strømprisen (som er den, man shopper rundt efter) skal man betale for at få strømmen transporteret. Det er fortsat en monopolopgave, der varetages af netselskaberne, og derfor er transportprisen den samme, uanset hvor strømmen købes. Vælger du at tegne en kontrakt med en anden eludbyder, end den du havde i gamle dage, vil du modtage to regninger: Én fra det nye elhandelsselskab og én fra netselskabet. I erkendelse af at de færreste kan genemskue elregningen, er der på www. elpristavlen.dk en meget relevant funktion, der hedder Forstå elregningen. SPAR PENGE VED AT SKIFTE ELHANDLER I pressen har der været en del fokus på, at det for de mindre elforbrugere næsten ikke kan betale sig at bruge tid på at orientere sig om elpriser. Og prisforskellene fra selskab til selskab er da også ret begrænsede. Men hvis man som lille eller mellemstor virksomhed kan spare nogle tusinde kroner årligt, kan det trods alt nok betale sig at bruge lidt tid på at lede efter det bedste tilbud. Fx på EKSEMPLER PÅ PRISFORSKELLE Prisen excl. afgifter og moms for det produkt, der hedder Fast pris 12 måneder i Jylland- Fyn-området svingede den 6. nov fra den billigste til den dyreste med 7,82 øre/kwh. Ved et forbrug på fx kwh/år betyder det en forskel på kr./år. På Sjælland var prisforskellen for det samme produkt 15,33 øre/kwh, og ved et forbrug på fx kwh/år betyder det en forskel på kr./år. ELKONTRAKT ELLER EJ? Det er ikke nogen eksakt videnskab, om man bør tegne en elkontrakt - og hvornår. I praksis svarer det lidt til forskellen mellem et fast forrentet obligationslån og et flexlån. Valget er her også et spørgsmål om temperament. Med en fast aftale vil du på den ene side kende din fremtidige elpris - på den anden side risikerer du, at markedsprisen falder i aftaleperioden. Foto: Vattenfall

18 - et tilbud til små og mellemstore virksomheder med forbrug på op til kwh På får du råd og vejledning til, hvordan du ved egen hjælp kan reducere dit elforbrug. Energiguiden udmærker sig ved at fortælle vedkommende historier om realiserede energibesparelser i en række små og mellemstore virksomheder, bl.a. hos en bager, en slagter, en metalvirksomhed, en bilforhandler og forskellige mindre butikker. Ofte har man læst i pressen om, hvordan energiforbruget er reduceret i meget store og energitunge virksomheder, som mindre virksomheder ikke kan identificere sig med. Historierne på Energiguiden derimod kunne i princippet lige så godt være hentet fra din virksomhed. I hvert fald ligner de på mange måder hovedparten af Håndværksrådets medlemsvirksomheder, både hvad angår ejerskab og organisering, størrelse og energiforbrug. Der er derfor masser af inspiration at hente til en indsats i din egen virksomhed. Og historierne understreger energiselskabernes mangeårige budskab om, at der i stort set alle virksomheder kan spares % på energiforbruget og på energiregningen. Det kan der måske også i din. BRANCHESPECIFIK VEJLEDNING For at gøre det endnu mere målrettet for den enkelte virksomhed er der adgang til at vælge den specifikke branche, man tilhører. Hermed får man oplyst, hvor meget energi der typisk bruges i branchen udtrykt ved et nøgletal. Og der er adgang til råd og vejledning om netop den type energiforbrugende udstyr, der typisk bruges i branchen. SMART VÆRKTØJSKASSE Energiguidens værktøjskasse indeholder en række regneværktøjer, hvor du selv kan udfylde og beregne, hvor meget du kan spare ved fx at skifte glødepærer ud med sparepærer. Eller hvor meget der spares ved at tilslutte sit edb-udstyr til en såkaldt spareskinne, eller hvor meget du kan spare ved at forbedre isoleringen af varmerør, ydermure osv. (her linkes til et værktøj udviklet af Rockwool). Resultaterne kan give en god rettesnor for, om det er relevant at realisere de besparelser, man overvejer. Værktøjskassen rummer desuden en lang række skemaer til at bruge i forbindelse med den løbende registrering af el-, gas- eller vandforbrug, som anbefales her i bladet på s. 13. KONTAKT DIT ELSELSKAB ELLER DIN HÅNDVÆRKER Energiguiden indeholder i det hele taget et væld af gode og relevante informationer. Har du brug for yderligere hjælp, har du fortsat mulighed for - også via Energiguiden - at kontakte dit energiselskab. Du kan selvfølgelig også med den viden i baghånden, som du kan opnå ved at bruge Energiguiden, kontakte en håndværker, som kan gå i gang med de besparelsesmuligheder, du selv synes, er de mest oplagte at tage fat på. BEREGN SELV FORDELENE VED AT SKIFTE BELYSNING På kan man med en af regnefunktionerne beregne besparelsen ved at skifte lyskilder. Eksempelvis kan man indtaste i regneværktøjet, at der skiftes fra almindelige 58W lysstofrør til 58W lysstofrør med HF-forkobling. Derudover indtastes et antal rør (fx 50 stk) - et anslået ugentligt drifttimetal (fx 60) - antal uger om året (fx 40) - samt endelig den gældende kwh-pris (her 67 øre). Resultatet viser en besparelse på kwh svarende til kr. Hertil skal lægges en halvering af tidsforbruget til udskiftning af defekte rør, fordi den nye rørtype holder dobbbelt så længe, samt besparelsen ved at kunne regulere i forhold til dagslysindfaldet.

19 ENERGILEDELSE GØR-DET-SELV MED HÅNDVÆRKSRÅDETS (GRATIS) CD-ROM Vil du gå mere systematisk til værks med energiforbruget i din virksomhed, er energiledelse den rigtige idé. Der vil ofte være penge at spare. Og dét endda i en god sags tjeneste, da energibesparelser samtidig er gavnlige for miljøet. VIGTIGT, AT DU SER PÅ DIN VIRKSOMHED MED ENERGIBRILLER Energiledelse er mere omfattende end fx at få besøg af netselskabets energirådgiver og få klarlagt her-og-nu-besparelsesmuligheder. Energiledelse går et spadestik dybere. Man går sin virksomhed igennem fra A til Z med energibriller på og tager stilling til, om fx selve produktionen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, om der kan spares ved at medarbejderne ændrer adfærd, eller om nyindkøb af maskiner osv. kan håndteres bedre. Det handler dybest set blot om at økonomisere med energiforbruget, lige som man økonomiserer med andre omkostningselementer. Og ved at systematisere sin indsats - fx ved at følge opskriften på cd-rommen - kan der med stor sandsynlighed opnås pæne besparelser - målt i såvel energi som i penge. IKKE KUN FOR DE STORE Energiledelse er som metode oprindeligt udviklet i og til større virksomheder sammen med private rådgivningsfirmaer - på baggrund af potentielt store besparelser, der kan finansiere både investeringer og ekstern rådgivning. Erfaringerne viser, at der kan spares meget på energien. Og det endda i virksomheder, der i forvejen fokuserer på energiforbruget på grund af dets størrelse. LÆG SELV AMBITIONSNIVEAUET De potentielle besparelser i små og mellemstore virksomheder kan ofte ikke finansiere en ekstern rådgivers betalte arbejde med at indføre energiledelse. Håndværksrådets cd-rom Energiledelse i små og mellemstore virksomheder er derfor tilpasset vilkårene i netop små og mellemstore virksomheder, og cd-rommen er lavet, så den enkelte bruger på egen hånd kan gennemføre energiledelsesarbejdet i overensstemmelse med sit eget ambitionsniveau. Dvs. at arbejdet kan gøres mere eller mindre omfattende og gennemføres i takt med, at man har tid og ressourcer til det. Energiledelse i små og mellemstore virksomheder Cd-rommen er fyldt med opskrifter på, hvordan arbejdet konkret kan gribes an. Alle arbejdsgange er beskrevet og suppleret med gode råd og ideer til arbejdets organisering og gennemførelse. Energiledelse i små og mellemstore virksomheder er udviklet i samarbejde mellem Håndværksrådet, PlanMiljø og iagency. Den er finansieret af Energistyrelsen og er derfor gratis - du betaler alene forsendelsesomkostningerne på 35 kr. Bestil cd-rommen hos Ulla Lindeløv på tlf eller på under Publikationer. Håndværksrådets cd-rom Energiledelse i små og mellemstore virksomheder fik i 2002 tildelt udmærkelsen Quality Seal af den europæiske organisation Europrix.

20 SÅDAN KAN DU FINDE FREM TIL DIT NETSELSKAB Tjek Som beskrevet i dette blad er vilkårene for energiselskabernes besparelsesindsats blevet ændret med den nyligt gennemførte liberalisering af området. Hvordan netop dit netselskab håndterer besparelsesindsatsen, kan du finde ud af ved at gå ind på Håndværksrådets hjemmeside klik på For medlemmer, på Virksomheder og dernæst på Energirådgivning. Foto: DONG, Lars Sundshøj Her er der et link til et danmarkskort, hvor du kan få adgang til netselskabet i netop dit lokalområde og til dette netselskabs hjemmeside. Et andet link giver adgang til et lignende danmarkskort med adgang til Energitjenestens hjemmeside (se artiklen s. 16 i dette blad). Og via et tredje link kan du læse det særnummer af De Selvstændige om energibesparelser, som Håndværksrådet udgav i VIL DU INDGÅ AFTALE MED ET ENERGISELSKAB? ARBEJDER DU MED ENERGIBESPARELSER HOS DINE KUNDER? Arbejder din virksomhed med at realisere energibesparelser hos andre virksomheder eller hos private kunder, og vil du gerne indgå aftale med et energiselskab om videresalg af energibesparelser (som beskrevet her i bladet s. 9), er du velkommen til at faxe denne kupon til Håndværksrådet. Så hjælper vi dig med at finde ud af, hvor du skal henvende dig. Sæt kryds her VIL DU BARE LAVE ENERGIBESPARELSER I DIN EGEN VIRKSOMHED? Vil du indgå aftale om salg af energibesparelserne i din egen virksomhed (som beskrevet her i bladet s. 8), kan vi også hjælpe dig med at kontakte energiselskabet, hvis du ikke vil/kan bruge Håndværksrådets hjemmeside. Sæt kryds her Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Kontaktperson: Tlf.: Underskrift: Fax kuponen til Håndværksrådet, , att.: Henrik Lilja

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme. Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse. Samlede undersøgelsesresultater

Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme. Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse. Samlede undersøgelsesresultater Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme Energisparepotentialer i enfamiliehuse og rækkehuse Samlede undersøgelsesresultater Januar 2008 Sønderborg, Aabenraa, Viborg og Thisted Fjernvarme Energisparepotentialer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere