5.1 Udbygning med vindkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.1 Udbygning med vindkraft"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 5.1 Udbygning med vindkraft 12/5-2014, Gunnar Boye Olesen Opsummering I dette kapitel vurderes potentialerne for udbygning med vindkraft, baseret på eksisterende studier, der skitseres en mulig udbygning frem til 2030, økonomien vurderes og politiske forslag til realisering af udbygningen gennemgås. Vindkraft er udset til at være den vigtigste energikilde ved en dansk omstilling til vedvarende energi, dvs. den energikilde, der skal udbygges mest for at sikre omstillingen. Det skyldes både vindkraftens store potentiale i Danmark, dens relativt lave pris, og dens lave belastning af miljø og natur. Vi har i dag MW landmøller og MW havmøller, i alt MW 1. Møllerne producerede i ,1 TWh el svarende til 33 % af det samlede danske elforbrug inkl. nettab i elforsyningen. Baseret på den aktuelle udbygningstakt, foreslås til 2020 en udbygning til MW, og gennemførsel af aftalerne i energiforliget fra marts 2012 med udbygning af havmøllekapaciteten til MW. Frem til 2030 foreslås en udbygning til MW landmøller, hvilket kan realiseres med en kombination af fortsat udpegning af vindmølleplaceringer efter 2020, levetidsforlængelse af eksisterende møller o.a. Til 2030 foreslås en udbygning til MW havmøller, primært baseret på allerede foreslåede placeringer, inkl. de foreslåede placeringer for kystnære møller. Der vil dog være behov for at udpege placeringer for yderligere 400 MW havmøller. Desuden kan der være behov for udpegning af yderligere placeringer hvis VVM-analyser afslører problemer ved de i dag foreslåede placeringer. Med udbygningen til i alt MW vindmøller i 2030 vil vindkraftproduktionen nå 49 TWh pr. år, hvilket er 50 % mere end det nuværende danske elforbrug. Formålet med denne udbygning er derfor ikke bare at erstatte andet elforbrug, men også at give energi til at dække varmebehov og transport. En så stor udbygning vil stille nye krav til energisystemet, hvilket dog ikke er temaet for dette kapitel, der kun handler om vindkraftens udbygning. 1 Pr. 28/3-2014, ifølge Stamdataregistret for vindmøller, se Side 1/22

2 Potentialer for vindkraft Danmark har store potentialer for vindkraft, og har allerede meget vindkraft pr. indbygger sammenlignet med de fleste andre lande. Da der er markant forskel på udbygning af vindkraft på land og til havs, har vi opdelt opgørelsen af ressourcen i havmøller og landmøller. Da de væsentligste begrænsende faktorer for vindmølleudbygningen er anden anvendelse af land og hav, samt hvor meget vindmøller må fylde i landskabet, har vi ved vurderingen af potentialet primært taget udgangspunkt i planer og trends for vindmølleudbygning, frem for hvor mange vindmøller, der rent fysisk ville kunne være i Danmark. De seneste års udvikling af vindkraften i Danmark ses af nedenstående tabel: Landmøller Havmøller År vindind. Kap prod kap.fak. kor.fak. kap prod kap.fak. kor.fak. (MW) (TWh) (MW) (TWh) , ,432 0,229 0, ,370 0,370 0, , ,150 0,216 0, ,524 0,411 0,411 87, ,816 0,199 0, ,664 0,391 0, , ,932 0,198 0, ,692 0,401 0, , ,241 0,242 0, ,405 0,447 0, , ,244 0, ,471 0,452 0, , Tabel 5.1.1: Vindmøllekapacitet og vind-elproduktion fra Vindind: Vindindex (vindkraftproduktion i % af produktionen på et normalår). Kap.fak: Kapacitetsfaktor, gennemsnittet for det pågældende år. Kor.fak: Korrigeret kapacitetsfaktor, dvs. korrigeret for vindår Havmøller: Der er en række vurderinger af potentialet for udbygning med havmøller. I de seneste opgørelser, fra og med 2012, er havmøller opdelt i: Kystnære havmøller, 4-20 km fra kysten. Havmølleparker mere end 20 km fra kysten, også omtalt som store havmølleparker. Møller 0-4 km fra kysten. De medregnes ofte til landmøller, men der er ikke medregnet et potentiale for disse placeringer da det normalt kun muligt at få tilladelse til opstilling af møller 0-4 km fra kysten i forbindelse med havne og andre tekniske anlæg. 2 Data fra Stamdataregistret for vindmøller (op.cit.), egne dataudtræk fra registret. Kapaciteter er for slutningen af de angivne år. Kapacitetsfaktorerne er beregnet som forhold mellem årets vind-elproduktion og årsgennemsnit af vindkraftkapaciteten. Side 2/22

3 Potentiale for store havmølleparker, mere end 20 km fra land: Der er forskellige vurderinger af hvor stort potentialet er for havmøller mere end 20 km fra land. I det følgende er forskellige, officielle vurderinger. De totale kapaciteter omfatter også kystnære møller opsat inden 2012, hvor man indførte kystnære møller som en egen kategori. Der var ved udgangen af 2012 opsat 896 MW havmøller og med møllerne ved Anholt, der blev sat i drift i 2013, er der nu MW havmøller, dvs. ca MW. Der er planer om yderligere MW frem til 2020, så der til den tid vil være ca MW havmøller, ud over de nye kystnære møller, der beskrives nedenfor. Energistyrelsen: MW, udbygning efter 2020: MW: Denne vurdering er baseret på Energistyrelsens rapport fra 2007 Fremtidens Havmølleplaceringer opdateret i , som identificerer 23 parker á 200 MW lig MW. For at finde potentialet for udbygning efter 2020 skal herfra trækkes følgende: Anholt: 400 MW (allerede fratrukket i revideret rapport 2011). Kriegers Flak: 600 MW (idriftsættes iflg. energiforlig 2012). Horns Rev 3: 400 MW (idriftsættes iflg. energiforlig 2012). Kystnære: 400 MW. To af de foreslåede parker á 200 MW er mindre end 20 km fra kysten og er omfattet af nedenstående opgørelse af potentiale for kystnære møller. De medregnes derfor ikke her, for at undgå at de medregnes dobbelt. Det er konkret forslagene for Rønne Banke ved Bornholm. Nogle af de foreslåede områder er mindre end 20 km fra kysten, men er ikke med i nedenstående potentiale for kystnære møller. De medregnes derfor fortsat i potentialet for store havmølleparker. Når potentialet på MW reduceres med ovenstående MW, giver det et resterende potentiale på MW til udnyttelse efter Da der forventes MW havmøller i 2020, er potentialet med denne vurdering i alt MW. 3 Kan downloades fra Side 3/22

4 Figur 5.1.1: Havmølleplaceringer ifølge "Fremtidens Havmølleplaceringer 2025". Hvert af de gule punkter angiver 200 MW havmøllekapacitet. Egen vurdering: MW, heraf udbygning efter 2020: 3200 MW, VedvarendeEnergi har fra starten kritiseret Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 for ikke at tage alle placeringer med. Vi mener at potentialet for havmøller er en del højere, og at der uden problemer kan udpeges yderligere placeringer til yderligere 400 MW havmøller, og sandsynligvis langt mere. Med udpegning af yderligere 400 MW havmøller, hvoraf nogle evt. kan være kystnære, vil der kunne opstilles i alt MW havmøller inkl. eksisterende møller. Efter 2020 vil der kunne opstilles MW. De vil uden problemer kunne opstilles på de følgende 10 år, frem til Klimakommissionen: MW, heraf udbygning efter 2020: MW Klimakommissionen angav i deres scenarie 4, Fremtid A, kapacitet på MW i havmøller i 2050, inkl. kystnære møller. Hvis man herfra trækker: Eksisterende havmøller på 1300 MW. Den forventede udbygning til 2020 på 1000 MW (ekskl. kystnære møller). 4 Klimakommissionens rapports dokumentationsdel, 2010, side 72, se Side 4/22

5 Nedenstående potentiale på 2400 MW kystnære møller. Ud fra dette er potentialet for udbygning efter 2020 af havmøller mere end 20 km fra land MW MW = MW. Der er ikke noget, der indikerer at der er tekniske problemer ved at gennemføre den foreslåede udbygning til 2020 fremfor 2050, og den angivne kapacitet kan derfor også ses som et potentiale i De foreslåede placeringer er dog ikke udpegede. National VE-handlingsplan: MW I National Renewable Energy Action Plan for Danmark 5, fra 2010, udarbejdet af Klima- og Energiministeriet i forbindelse med Danmarks opfyldelse af EU's vedvarende energi direktiv, angives et potentiale på MW, ved en udnyttelse af 10 % af havarealet. Der redegøres ikke yderligere for estimatet. Kystnære møller: Efter Energiaftalen 2012 fik Energistyrelsen udarbejdet screeningsrapporten Kystnære havmøller i Danmark, Her er identificeret en række mulige placeringer af mindre kystmølleparker, op til 200 MW hver. Det samlede område, der er angivet som mulige kystmølleplaceringer udgjorde km 2, svarende til en kapacitet på MW. Ifølge Energiaftalen 2012 er planlagt 500 MW idriftsat inden 2020, hvilket efterlader MW til fremtidig udbygning. Ifølge høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening kan der være naturbeskyttelsesinteresser, der begrænser dette potentiale. Omvendt er flere placeringer, der blev peget på fra lokale interessenter, ikke taget med, f.eks. i Aarhusbugten, i Nissum Bredning og andre steder. 5 Se 6 Se Side 5/22

6 Figur 5.1.2: Placeringsmuligheder ifølge " Kystnære havmøller i Danmark, Det kan forventes, at der er installeret mindst 620 MW i 2020 heraf 500 MW i de udpegede områder i screeningsrapporten og 120 MW i Aarhusbugten og i Nissum Bredning. Potentialet for yderligere opstilling efter 2020 er så MW i de områder, der er beskrevet i screeningsrapporten. Der er dermed et samlet potentiale på MW Potentiale for Landmøller Ifølge Stamdataregisteret for vindmøller 7 var der per 27. marts 2014 i alt MW landmøller. Kapaciteten er i årene øget gennemsnit 110 MW pr. år, og opstillingen er fortsat i 2013 med godt 300 MW. Den øgede vindkraftkapacitet er nettoresultatet af opstilling og nedtagning af vindmøller. Der blev i gennemsnit i årene nedtaget 37 MW vindkraft pr. år, så 25 % af de opstillede vindmøller erstattede nedtagne møller 8. De ned tagne møller var i gennemsnit 244 kw, så i det omfang de kunne erstattes at nye møller, giver udskiftningen en væsentlig bedre udnyttelse af vindmølleplaceringerne. Det er dog ikke altid tilfældet, da de nye, større møller kræver mere plads, og ikke alle mølleplaceringer kan derfor bruges til nye møller. Der regnes normalt i planlægningen med at møllers levetid er 20 år, men selvom der er nedtaget mange ældre møller, er 900 af de godt 5000 danske elproducerende vindmøller i dag mere end 20 år gamle. De ældste elproducerende vindmøller, der stadig er i drift, er 35 år gamle. 7 Stamdataregistre for vindmøller vedligeholdes af Energistyrelsen og er online på Data er pr. 15. august 2013, Udtræk af data for havmøller separat er foretaget at Thomas Wessel, VedvarendeEnergi. 8 Egne beregninger fra data fra Energistyrelsens stamdatargister for vindmøller. Side 6/22

7 Der er en række vurderinger af potentiale for vindmøller på land. Da vindmøller på land skal konkurrere med en lang række andre landanvendelser, men også kan kombineres med nogle anvendelser, er det svært at angive et absolut tal for potentialet. Potentialet kan også ændre sig ved strukturændringer: hvis f.eks. der sker en fraflytning fra visse landområder, kan det betyde muligheder for større udbygning med vindkraft i de områder. Det er en udvikling, vi i dag ser i mindre målestok, hvor enkelte boliger er blevet nedlagt i forbindelse med større vindmølleprojekter. Den teknologiske udvikling kan også påvirke potentialet. De nye bestemmelser om at vindmøller kan stå faldhøjden fra overordnede veje og jernbaner, kan måske give et øget potentiale, men næppe et væsentligt, da der også er boliger langs vejene. I 2007 udgav Skov- og Naturstyrelsen Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land 9. Heri konkluderes alene, at der ér et potentiale på MW, hvilket skal betragtes som en minimumsgrænse, da de ikke har ledt efter det fuldstændige potentiale. Man forestiller sig her en udbygning med små grupper på 3 større møller på hver 3,6 MW. Klimakommissionen forestillede sig i 2010 i begge deres visioner for 2050 en kapacitet på MW, og sætter i øvrigt kapaciteten i begge deres referencescenarier til dette tal. De citerer, og har tilsyneladende valgt netop dette niveau fra ovenstående rapport. I National Renewable Energy Action Plan, 2010 (fra Energistyrelsen, citeret ovenfor), angives også et potentiale på MW. I IDA's Klimaplan angives en landmøllekapacitet på i alt MW opstillet i I VedvarendeEnergi s energivision fra 2009 er regnet med et potentiale på MW, opstillet i Da der allerede er MW vindmøller på land er størstedelen af potentialet allerede optaget af eksisterende møller. Det er derfor interessant for vurderingen at se på summen af eksisterende møller og pladsen i områder udlagt til vindmøller. By- og Landskabsstyrelsen udgav i 2010 notatet Kommunernes planlægning for vindmøller på land 11, der viser at kommunerne pr. august 2010 havde udlagt områder til vindkraft svarende til MW. Herudover nævnes et potentiale for realisering af tidligere udlagte områder, bevaring af møller og enkeltstående møller. Da der dengang var opstillet MW møller, giver det en sum af opstillede møller og planlagte vindmølleområder på MW, hvilket er tæt på Skov-og Naturstyrelsens vurdering af potentialet på mindst MW. Henrik Skotte fra Dansk Vindmølleforening oplyser i august 2013 at der hos Energistyrelsen er indberettet vindprojekter med i alt 600 MW, som venter behandling bl.a. i forhold til værditabsordningen, og således kan forventes opstillet inden for få år. Han mener der er en del flere 9 Se 10 Se inkl. bilag. 11 Side 7/22

8 projekter på vej, men anfører at der nu desværre en opstået en frygt for frygt for helbredsproblemer 12, som måske kan bremse opstillingen. Hvis de 600 MW indberettede projekter lægges til de eksisterende MW møller, kommer kapaciteten op på knapt MW. Der er derfor god grund til at antage, at med den igangværende planlægning og udbygning af vindkraft, vil det være muligt at opstille MW vindmøller på land, og at det kan gennemføres indtil år 2020 Potentialet for landmøller kan forventes at blive større i fremtiden end de MW, vi ser et potentiale på MW vindkraft på land. Der er en række muligheder for at øge potentialet, ud over de nuværende planer. En udbygning til MW vil betyde MW vindmøller ud over de eksisterende møller og udlagte vindmølleområder. Det kan gøres med en kombination af: Inddragelse af nye områder, hvor vindmøller prioriteres over andre formål, f.eks. ved at nedlægge boliger, som vi ser i nogle flere mølleprojekter i dag. Man kan også sammentænke mølleplaceringer med anden anvendelse af områderne som energiskov og måske naturområder, hvor der ikke er særlige fuglebeskyttelsesinteresser. Placering af møller ved støjende infrastruktur, f.eks. motorveje, kan give et mindre, yderligere potentiale. Også vindmøller ved industri for anvendelse til procesenergi rummer et potentiale. Placering af møller ved havne, 0-4 km fra kysten. De er ikke med i potentialet for havmøller eller landmøller. Fortsat udbygning af husstandsmøller Der er efter vor vurdering ingen praktiske eller økonomiske problemer ved en udbygning til MW, men hvis den nuværende praksis med opstilling af developere fortsætter vil der være en betydelig modstand mod en del projekter. Det er uheldigt, både for vindmølleudbygningen og for den samlede omstillingen til vedvarende energi, hvor landmøller er vigtige som en af de billigste af de nye energiproducenter. Vi vurderer derfor at der er et potentiale for MW vindmøller på land, men at hvis der skal realiseres mere end ca MW er der behov for en ny form for vindmølleudbygning. Det vigtigste er at få en udbygning, der har større lokal opbakning, f.eks. med projekter, der skaber mere værdi lokalt, og hvor der er større lokal indflydelse. 12 Han refererer til en artikel af den svenske læge, se Her problematiseres manglende undersøgelser på området, men der er ikke resultater, der viser at lyd fra vindmøller er mere skadelig end anden støj. Side 8/22

9 Vindmøllers kapacitetsfaktor Udover den installerede effekt har vi vurderet kapacitetsfaktoren, og har beregnet en forventet energiproduktion. Den nuværende kapacitetsfaktor er angivet i tabel ovenfor, mens antagelser om den fremtidige kapacitetsfaktor er givet i Energistyrelsens Teknologikatalog for el, fjernvarme, lagring og konvertering 13. I tabel er angivet fremtidige kapacitetsfaktorer ifølge Teknologikataloget og ifølge vore vurderinger. Tal fra Energistyrelsens teknologikatalog: Landmøller ifølge teknologikataloget: Nye, medium (0.85 MW) 0,303 0,318-0,329 Nye, large (3-3.5 MW) 0,337 0,354-0,365 Landmøller, vor vurdering, gennemsnit 0,269 0,295 0,325 0,354 Havmøller, nye, Teknologikatalog, 4-10 MW 0,457 0,479-0,502 Havmøller, vor vurdering, gennemsnit 0,463 0,463 0,471 0,479 Tabel 5.1.2: Kapacitetsfaktorer for vindmøller ifølge Energistyrelsens teknologikatalog og egne vurderinger. Vor vurdering er for et gennemsnit af de møller, der forventes at være drift i de forskellige år mens Energistyrelsens teknologikatalog angiver værdier for nye møller. Vore angivelser er beregnet ud fra realiserede kapacitetsfaktorer for 2012, angivet i tabel 5.1.1, forventet udbygning, og forventede kapacitetsfaktorer ifølge teknologikataloget. For havmøller angiver teknologikataloget for 2015 en lavere kapacitetsfaktor end den realiserede kapacitetsfaktor for 2012, og vi har derfor anvendt den realiserede kapacitetsfaktor for 2012 frem til og med Vore angivelser for 2025 er simple interpolationer mellem 2020 og Energistyrelsens teknologikatalog kan fra (findes kun på engelsk). Side 9/22

10 0,600 Forventet udvikling i kapacitetsfaktor for vindmøller 0,500 0,400 0,300 Havmøller Landmøller 0,200 0,100 0, Figur 5.1.3: Forventet udvikling af kapacitetsfaktorer for vindmøller. Værdier for 2007 og 2012 er fra statistik, tabel.5.1.1, værdier for 2015 er fremskrivninger Potentiel energiproduktion. Med den stigende kapacitet er den mulige elproduktion fra vindkraft stor. Afhængig af hvilket af potentialerne i , der anvendes for havmøller fås følgende mulige elproduktion for alle møller: Andel af nuværende primærenergiforbrug Havmølle-potentiale (MW), ekskl. Kystnære Elproduktion (TWh) Andel af nuværende elforbrug % 21% % 22% % 39% % 163% Tabel 5.1.3: Samlet potentiel elproduktion fra vindmøller i Danmark. Elproduktion af MW landmøller, MW kystnære møller og de angivne kapaciteter af havmøller længere end 20 km fra kysten. Kapacitetsfaktorer som angivet i tabel for For de to øverste potentialer i tabel 5.1.3, vil udbygningen kunne realiseres indtil 2030, for det 3. potentiale er det angivet af Klimakommissionen som udbygning til 2050, men der er ikke tekniske hindringer for en hurtigere udbygning. Det nederste potentiale i tabel er et teoretisk potentiale, som ikke respekterer aktuelle anvendelser af havet, og hvor det derfor ikke kan angives hvornår det evt. kunne realiseres. Side 10/22

11 Et samfund baseret på vindkraft Hvis de ovenfor angivne potentialer realiseres, vil det være muligt at dække en stor del, evt. hele det danske energiforbrug med vindkraft, såfremt energisystemet indrettes til det. Med den foreslåede udbygning vil der fortsat vil være store møller i alle dele af Danmark, men de vil, udover i særlige områder, ikke dominere landskabet. Hvis man antager en gennemsnitlig størrelse på 2 MW vil der være møller på land, hvilket svarer til det halve af det antal, vi har i dag. Med kystnære møller vil der være steder med en vindmøllepark tæt på land, som det aktuelle forslag for vindmøller i Aarhusbugten. De vil ikke kunne høres fra land, men de vil kunne ses i klart vejr. Omkring halvdelen af tiden er sigtbarheden så god at man kan se møllerne fra land 14. Havmøllerne mere end 20 km fra land vil kun kunne ses af søfarende og fra land i klart vejr. Møllernes største betydning vil for langt de fleste danskere være det ændrede energisystem og energiforbrug, der er behov for, hvis en stor del af vort energiforbrug skal komme fra vindkraft. Det beskriver vi i kapitel 6. Der vil også være en miljømæssig betydning og en økonomisk betydning, hvilket vi gennemgår i henholdsvis kapitel 7 og 9. Man kan også tale om at det sociale landskab påvirkes af vindmøllerne omkring de steder, de stilles op. Hvis investeringen er resultatet af lokale initiativer, kan det styrke lokalsamfundet. Det er også tilfældet hvis møllerne gavner lokale aktiviteter ved at støtte dem med overskud. Omvendt kan møller, der opstilles af enkeltinvestorer og med væsentlig lokal modstand, skabe splid i et lokalsamfund og dermed svække det. 14 Uddraget af VVM-vurderingen for møllerne i Aarhusbugten, synlighed fra Jylland, afstand fra kyst til nærmeste møller 7-8 km. Side 11/22

12 5.1.3 Forslag til udnyttelse af vindkraft frem til Havmøller Havmølleudbygning til 2020: Der er i dag ifølge Stamdataregisteret for vindmøller MW havmøller, inkl. kystnære møller 15. Der er med energiaftalen fra marts 2020 aftalt en udbygning frem til 2020 på: 1000 MW havmøller (400 MW på Horns Rev, 600 MW ved Kriegers Flak). 500 MW kystnære møller (i det følgende benævnt kystmøller). Desuden forventes en udbygning med to projekter i Aarhusbugten og Nissum Bredning, der ikke er omfattet af planerne for kystnære møller, på i alt forventet 120 MW. Vi forventer derfor at der i 2020 vil være i alt MW havmøller. Det er muligt at der vil blive etableret flere kystmøller, idet 200 MW kystmøller er et at de foreslåede virkemidler i regeringen virkemiddelkatalog fra august 2013 til regeringens kommende klimaplan. Det er dog et af de dyrere virkemidler, med en samfundsøkonomisk omkostning på 489 kr./ton CO2, og det er derfor ikke det mest oplagte valg. Det forventes at hele den kommende udbygning frem til 2020 sker efter Havmølleudbygning efter 2020: Vi regner med at det identificerede potentiale for kystnære møller udnyttes frem til 2030, til i alt MW. Det kan både ske ved at udfylde det potentiale som blev identificeret i Energistyrelsens screeningsrapport fra 2012, samt møllerne i Aarhusbugten og Nissum Bredning. Det kan også ske ved en kombination af udnyttelse af en del af potential identificeret i screeningsrapporten og af andre områder, hvor der lokalt er ønske om udbygning med kystnære havmøller. Med 600 MW realiseret indtil 2020 (500 MW ifølge energiforlig + ca. 100 MW i Aarhusbugten og Nissum Bredning), skal der efter 2020 udbygges med MW. Der er store muligheder for at udbygge med havmøller mere end 20 km fra kysten, men da det er den dyreste form for vindkraft, hvilket ikke kan forventes at ændre sig, mener vi at de fjernere havmøller kun skal udbygges i det omfang, der er nødvendigt for at dække energiforbruget. Et forslag er en udbygning til MW indtil 2030, svarende til Energistyrelsens aktuelle vurdering af potentialet og inkl. eksisterende havmølleparker. Det vil kræve identificering af placeringer for 400 MW møller, udover allerede identificerede placeringer, og en udbygning med MW i perioden Det vil give en samlet udbygning til MW havmøller, inkl. kystnære møller til Det vil kræve en udbygning på MW efter Det vil være en kraftig udbygning, men der vil 15 Stamdataregistre for vindmøller vedligeholdes af Energistyrelsen og er online på Data er pr. 15. august Udtræk af data for havmøller separat er foretaget at Thomas Wessel, VedvarendeEnergi. Side 12/22

13 ikke være tekniske problemer ved at realisere den, og de potentielle placeringer er stort set identificerede Landmølleudbygning frem til 2020: I Energiaftalen fra marts 2012 er aftalt en udbygning med 500 MW landmøller netto frem til 2020, ved en installation på MW og en udfasning på MW af ældre møller, der er over 20 år. Da der ved begyndelsen af 2012 var installeret MW, vil aftalen umiddelbart betyde, at der i 2020 skal være installeret ca MW landmøller. Det er muligt at regeringen vil øge ambitionen mht. landmølleudbygningen, idet 200 MW ekstra landmøller er et at de foreslåede virkemidler i regeringens virkemiddelkatalog fra august 2013 til den kommende klimaplan. Det er et af de billigere virkemidler, med en samfundsøkonomisk omkostning på 55 kr./ton CO2 ifølge virkemiddelkataloget til klimaplanen 16, og det er derfor temmelig sandsynligt at det vil blive valgt. Det vil så bringe kapaciteten op på MW landmøller. Hvis den igangværende nettoudbygning på 110 MW/år siden 2008 fortsætter efter 2013, vil der ved udgangen af 2020 være godt MW landmøller. Den største forskel på en udvikling følgende den igangværende trend og planerne med Energiaftalen 2012 er, at der i dag ikke nedlægges så mange møller, som forventedes med Energiaftalen. Det kan dog komme i fremtiden, efterhånden som de store mølleårgange bliver ældre. Omvendt nedtages møller i dag i de fleste tilfælde for at give mulighed for opstilling af nye og større møller. Mange af de nedtagne møller sælges som brugte møller til udlandet, hvilket viser at de forventes at kunne producere strøm i en årrække endnu. De ville derfor kunne producere strøm i mange år endnu, også hvis de bliver stående i Danmark. Det er ikke sikkert at den øgede installation, der er planlagt med Energiaftalen 2012 vil resultere i flere møller. Aftalen om en øget installation på 500 MW kan ses i lyset af den tidligere regerings ønske om at fastholde vindkraftproduktionen på land. Da kapacitetsfaktoren (produktion i forhold til nominel kapacitet) stiger med årene, forventedes det at produktion kunne fastholdes selvom kapaciteten, i takt med naturlig udskiftning, reduceredes med 500 MW frem til Energiaftalen betyder så, ifølge denne analyse, blot at kapaciteten fastholdes på 2012-niveauet på ca MW. Den konkrete angivelse i aftalen af opstillede og nedtagne møller, modsiger dog denne analyse. Vi forventer på denne baggrund at der vil være installeret MW landmøller i 2020, som følge af den aktuelle trend, længere levetid end 20 år for mange møller, og en mulig ekstra indsats pga. klimaplanen Landmølleudbygning efter 2020 Med en forventet udbygning til MW i 2020 og et potentiale på MW, forventer vi en nettoudbygning på MW efter Vi forventer at det vil ske med en fortsat udbygning på 100 MW/år, som vi har set de senere år, så de MW nås i Virkemiddel-katalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag, Tværministeriel arbejdsgruppe, august 2013, online på Side 13/22

14 En udbygning til MW vil betyde at der skal placeres MW vindmøller ud over de eksisterende møller og udlagte vindmølleområder. Det vil som tidligere nævnt kræve nytænkning, især ved at sikre flere lokale fordele og ved at give mere lokal indflydelse på vindmølleprojekterne. Forslag til dette er beskrevet i og Desuden foreslår vi, som beskrevet under : At placere flere vindmøller ved industri og andre støjende aktiviteter, som motorveje. At placere vindmøller i havet ved havne og lignende. At levetidsforlænge eksisterende møller, der ikke tager plads for udbygning af vindkraft. At fortsætte udbygningen med husstandsmøller Samlet udbygning frem til 2030 Ud fra ovenstående har vi lavet forslag til udbygning frem til 2030, både for den samlede kapacitet og for den producerede vindkraft. Resultatet er angive i tabel nedenfor Kapacitet, landmøller MW Kapacitetsfaktor 0,25(a) 0,27 0,30 0,32 0,35 Elproduktion, landmøller TWh Kapacitet, kystnære møller MW Kapacitetsfaktor 0,46(d) 0,47 0,48 Elproduktion, kystnære møller TWh Kapacitet, havmøller (b) 2280(c) (e) MW Kapacitetsfaktor 0,46(a) 0,46(d) 0,46(d) 0,47 0,48 Elproduktion, havmøller TWh Samlet kapacitet Samlet elproduktion TWh PJ Tabel 5.1.4: Foreslået vindmølleudbygning Capacity faktor korrigeret efter vindindeks. Per 16. august 2013, efter tilslutning af Anholt 1, var der en havkapacitet på 1.271MW. Energiforliget indebærer en udbygning med 1.000MW ud over den i 2012 allerede planlagte Anholt møllepark. For alle havmøller frem til 2020 bruges kapacitetsfaktoren fra 2012 da den virker mere troværdig end teknologikataloget for år 2015, som angiver en lavere værdi. Kapacitet ved 2020 plus yderligere udbygning som potentiale angivet af Energistyrelsen, oprundet med 20 MW. Den samlede vind-elproduktion ved ovenstående udbygning er vist i figur Side 14/22

15 TWh/år 60 Vind-elproduktion Havmøller Kystnære møller Landmøller Figur 5.1.4: Vind-elproduktion med forslag til vindkraftudbygning og uden reduktion for evt. ubrugt vindkraft. For landmøller er vor vurdering af både kapacitet højere i 2020 end Energistyrelsens vurdering af effekten af energiforlig 2012, MW mod MW. Forskellen skyldes vor vurdering af udbygningsmuligheder og udbygningstakt, kombineret med en antagelse om at flere ældre møller bevares, så den samlede kapacitet når MW, mod den forventede udbygning til ca MW landmøller ifølge Energiforliget. Udbygningen efter 2020 er ifølge vort forslag markant, med en udbygning frem til 2030 til en vind-elproduktion på 49 TWh el, hvilket er 50 % mere end det nuværende danske elforbrug. Formålet med den store udbygning er at dække en stor del af varmeforbrug og transport med vindenergi via hhv. varmepumper med varmelagre og el- og brintdrevne køretøjer. Der er ingen kapacitetsproblemer i vindmøllebranchen med at producere vindmøller i den nødvendige takt, ligesom der heller ikke vil være problemer med at finde den nødvendige plads. For havmøllerne er placeringerne i det store hele udpeget. For landmøller er der behov for at finde placeringer for de sidste MW, hvilket vi mener kan gøres med de foreslåede politiske tiltag. Udbygningen med vindkraft efter 2020 vil være en del af omstillingen af energisystemet til vedvarende energi og vil kun give de forventede fordele, hvis vindkraftudbygningen følges af en udbygning af forbrug, der kan udnytte den svingende vindkraftproduktion. Man kan derfor ikke se vindkraftudbygningen isoleret, som man tidligere ofte i praksis har gjort. Vi vil beskrive det samlede system i kapitel 6. Side 15/22

16 5.1.4 Ændringer for at nå målene For 2020 er den eneste ændring i dette forslag (beskrevet i ) i forhold til målene i energiforliget fra marts 2012, at der skal være ca. 500 MW yderligere kapacitet på land. Det vil kunne gøres ved en fortsat udbygning af udpegede vindmølleområder, kombineret med en indsats for levetidsforlængelse af møller, der er mere end 20 år gamle. Det vil være en fordel at øge støtten til lokale initiativer, så nye vindmøller gavner lokalsamfundet, da det giver både den mest harmoniske udbygning og giver mindre modstand mod nye møller. Modstanden mod møller på land er en del steder temmelig stærk, og den kan true udbygningen frem til 2020, også på placeringer, der allerede er udpegede. For at nå 2030 målene beskrevet i skal der : Planlægges en udbygning med MW havmøller længere end 20 km fra kysten. Planlægges en udbygning med MW kystnære møller, 4-20 km fra kysten. Ske en ændring af vindmølleopstillingen på land, så der kan skabes lokal tilslutning til yderligere udbygning på 1000 MW, delvis ved bevaring og udskiftning af eksisterende møller Vurdering af økonomi og miljøeffekter Omkostninger ved vindmølleudbygning Der er meget stor forskel på hvad vindkraft koster. Gammel, landbaseret vindkraft, producerer strøm under elmarkedsprisen, mens omkostningen for nogle nye havmøller kan komme over 1 kr./kwh i de første år. Så høj pris forlangte DONG for at realisere den seneste havmøllepark ved Anholt, ganske vist inkl. profit til DONG. Priser for nye landmøller og kystnære møller ligger ind imellem disse to ekstremer. Ifølge Energistyrelsens teknologikatalog vil nye møller fremover blive stadig billigere, og vil også få stadig lavere drifts-og vedligeholdelsesomkostninger. I tabel er angivet omkostningerne for vindmøller ifølge teknologikataloget, sammenlignet med realiserede omkostninger. Priserne for vindmølleprojekter varierer en del, specielt for havmøller, hvor selve vindmøllerne kun er en mindre del af projekternes samlede omkostninger. Derfor skal priserne ses som en forventet gennemsnitspris, og kan være langt fra omkostningerne ved et konkret projekt. Side 16/22

17 Drift-og vedligehold (a) Landmøller medium stor kr./mwh 85-99(a) ,5 90 Havmøller kr./mwh Investering Landmøller medium - store Mio. kr./mw 10(b) 10,5 9,9 9,7 Havmøller Mio. kr./mw 23,3 18,0 17,3 Tabel 5.1.5: Omkostninger til drift og vedligehold og til investeringer for vindmøller Note a) Ifølge Danmarks Vindmølleforenings(DV s) hjemmeside bør der regnes med driftsomkostninger inkl. forsikringer på 8,5 øre/kwh (85 kr./mwh) + medlemsadministration ved møllelaug på kr./medlem svarende til 14 kr./mwh ved en gennemsnitlig andelsstørrelse på 7000 kwh. Note b) Fra priseksempler på aktuelle mølleprojekter (se nedenfor). Mht. drifts-og vedligeholdelsesomkostninger virker det som om teknologikatalogets omkostninger er overvurderede for landmøller, når der sammenlignes med aktuelle priser. Vi vil derfor ved økonomiberegninger (nedenfor og samlede beregninger) anvende en omkostning på 92 kr./mwh til og med 2025, svarende til at halvdelen af møllerne bliver møllelaug, og der anvendes en konservativ vurdering for drifts-og vedligeholdelsesomkostninger, som anbefalet i DV s faktablad 2. Mht. investeringer i landmøller, er nogle aktuelle eksempler: Krusbjerg Vindkraft udbød i 2012 andele i 5 stk. 2 MW møller til en budgetpris på 8,6 mio. kr. pr. MW 17. Allestrupgaard Vindkraft udbød i 2012 andele i 6 stk. 2 MW møller til en budgetpris på 9,6 mio. kr. pr MW 18. Vildbjerg Vindkraft udbød i 2011 andele i 3 stk. 3,075 MW møller til en budgetpris på 10,14 mio. kr. pr. MW 19. Vi vil derfor, lidt konservativt, regne med en investering på 10 mio. kr. pr. MW for 2012 for landmøller. Vi forudsætter at denne pris også er gældende for 2015, på trods af den lidt højere vurdering i teknologikataloget. Man kan ud fra omkostningerne beregne den samfundsøkonomiske elpris fra vindmøller under forskellige forudsætninger. De normale forudsætninger er en 20 års levetid og en rente på 5 %. Praksis viser at møller generelt holder længere end 20 år og at renteniveauet for langsigtede investeringer i en længere periode har været tættere på 3 % end på 5 %. 17 Se Her regnes med investering på 17,25 mio. kr. for en 2 MW vindmølle. 18Se Her regnes med en investering på 23,14 mio. kr. for 2,4 MW vindkraftkapacitet (20 % af projektet). 19Se Her regnes med en investering på 31,17 mio. kr. for en 3,075 MW vindmølle. Side 17/22

18 Rente (%) 5% 3% 5% 3% Levetid(år) Elpris, landmøller, kr./mwh Elpris, havmøller, kr./mwh Tabel 5.1.6: Priser for vindmøllestrøm for møller opstillet i 2020, med omkostninger ifølge teknologikataloget, men med forskellige forudsætninger mht. rente og levetid. Som det fremgår af tabel betyder rente og levetid meget for de samfundsøkonomiske omkostninger for vindmøllestrøm, strømmen er næsten 30 % billigere ved lang levetid og lav rente end ved normale forudsætninger for rente og levetid. Tabellen viser også at havmøllestrøm forventes at forblive dyrere, men hvis det går som det forventes i teknologikataloget vil forskellen i elpris være reduceret til 12 % i De angivne priser er samfundsøkonomiske priser uden profit. En privat investor vil ud over denne pris også have en profitrate for at investere, og hvis der er usikkerhed om indtægten, f.eks. pga. svingende elpriser, også en risikopræmie. I øvrigt er priserne 2011-priser, så beløbene vil være højere i 2020-priser pga. inflation. Det International e Energiagentur, IEA, har også vurderet hvad fremtidig vindkraft vil koste i agenturets "Technology Roadmap Wind" 20. Med en forudsætning om 5 % rente forventes følgende elpris for vindmøller opstillet i 2020: Landmøller /MWh, svarende til kr./mwh Havmøller /MWh, svarende til kr./mwh Sammenlignes IEA s tal med tabel 5.1.5, ses det at teknologikatalogets forventninger til elpriser svarer til IEA s for landmøller, mens de for havmøller er lavere. Hvis man sammenligner med aktuelle vindprojekter, så ser det ud til at de kystnære møller får ret lave priser, og kan gennemføres med et prisniveau ikke meget over landmøllers. Der er mere usikkerhed mht. havmøller længere fra land, da den seneste havmøllepark (ved Anholt), var meget dyr, men forventningerne er at de næste kan blive væsentligt billigere. Vi vil derfor bruge teknologikatalogets prisforventninger, som det bedste skøn på et gennemsnit for fremtidige omkostninger for nye møller. En ofte overset mulighed er at levetidsforlænge møller, så deres levetid forlænges f.eks. fra 20 år til 30 år. For nogle møller er det blot et spørgsmål om at omdefinere levetiden, mens det for andre kan kræve udskiftning af vitale dele som gear eller vinger. Dansk Vindmølleforening har lavet en anbefaling for ældre møller, hvor de bl.a. anbefaler hyppigere eftersyn. 20 Er på IEA s hjemmeside, se: Side 18/22

19 Afregningspriser Opstillingen af landmøller sker nu med pristillæg på 25 øre/kwh vindstrøm i de første fuldlasttimer, ud over den timebaserede elmarkedspris (prisen på elmarkedet Nordpool). Desuden får de støtte til balanceringsomkostninger ved deltagelse i elmarkedet på 2,3 øre/kwh. Fra og med 2014 reduceres pristillægget de timer hvor elmarkedspris + pristillæg overstiger 58 øre/kwh, så pristillæg + elmarkedspris holdes på 58 øre/kwh. Kun hvis elmarkedsprisen overstiger 58 øre/kwh kan møllerne få mere end de 58 øre/kwh. Nogle aktører 21 mener at det vil begrænse interessen for vindkraftudbygning på land Miljøeffekter Vindmøller har meget lave miljøeffekter, både i produktion og i drift. Energien til at producere en vindmølle modsvares af dens produktion i 3-6 måneder længst tid for havmøller 22. Under drift har vindmøller minimal betydning for den levende natur, under forudsætning af at de er placeret uden for naturområder, der er sårbar over for vindmøller, f.eks. trækfugle og evt. flagermus. Vindmøller påvirker deres omgivende miljø med støj. Der gives ikke tilladelse til opstilling af vindmøller, som støjer mere for naboer, end hvad naboer til andre aktiviteter må leve med, f.eks. naboer til industri og fritidsaktiviteter. Støjgrænserne for veje er tilmed væsentligt højere end for vindmøller. Selvom støjgrænserne er overholdt, kan vindmøller høres af naboer som bor lige uden for de lovpligtige afstandskrav mellem møller og boliger, og jo større møllerne er jo længere væk kan de høres. Vindmøller er, som de store konstruktioner de er, synlige i landskabet. Deres visuelle påvirkning kan opdeles i tre: Vindmøllevinger giver skygger, der bevæger sig, hvilket en del mennesker finder generende. Der er derfor opstillet retningslinjer for hvor lang tid, der må være skygger fra vindmøllevinger ved naboer. Vindmøller er synlige i landskabet, og de kan godt dominere omkringliggende, ofte lavere landskabselementer, bygninger m.v. Det skal der tage hensyn til ved valg af placeringer. Om vindmøller i øvrigt er pæne eller ej, er en subjektiv vurdering. De største møller skal have blinkende advarselslys for fly selvom lyset er rettet opad kan det ses fra jorden. Lyset er så svagt at det ikke påvirker belysningsniveauet på jorden, men det kan med dets blinkende karakter godt være noget man bemærker. 21 Fremført af bl.a. Susan Jessien, vindmølleplanlægger ved PlanEnergi. 22 Beregninger af Risø m.fl. Side 19/22

20 5.1.6 Forslag til virkemidler For at nå vore foreslåede 2020 mål, foreslår vi følgende virkemidler: Gennemførsel af aftalerne i energiforliget. Støtte til lokale initiativer til etablering af vindmøller med lokale fordele, både landmøller og kystnære møller. Konkret foreslår vi uvildig vejledning til og udveksling af erfaringer mellem lokale initiativer til etablering af vindmøllelaug, og opstart af kommunalt ejede møller, hvor overskud går til lokale formål o.a. lokale initiativer. Program for levetidsforlængelse af møller. Konkret foreslår vi: o o o Uvildig vejledning, inkl. teknisk vejledning til ejere af ældre møller. Udredning af muligheder for, og fordele og ulemper ved, at levetidsforlænge ældre møller. Evt. program for bevarelse af ældre møller. Programmets indhold bestemmes af udredningen. For at nå vore foreslåede 2030 mål foreslår vi følgende virkemidler: Opstilling af målsætninger for vindmølleudbygning for 2030: o o MW landmøller MW havmøller inkl. kystnære møller, heraf en udbygning på MW En vurdering må afgøre om det er hensigtsmæssigt at fastholde de nuværende vurderinger af potentiale for MW kystnære møller og MW havmøller over 20 km fra land, eller der skal vælges flere af de billigere kystnære møller. Fortsat uvildig vejledning til opstart af lokale initiativer til udbygning med vindkraft på land og som kystnære møller. Program for udbygning af vindmøller langs motorveje og anden støjende aktivitet, med bl.a. reducerede afstandskrav til motorveje, baseret på en ny risikovurdering for aktiviteter omkring vindmøller og evt. særligt tilpasse møller. Program for udbygning af vindmøller på havet omkring havne og anden infrastruktur, 0-4 km fra kysten. Fast afregningspris for de første fuldlasttimer for landmøller og fuldlasttimer for havmøller, fastsat med priser for hhv. landmøller, for kystnære møller og for havmøller mere end 20 km fra land. Afregningsprisen fastsættes så der som udgangspunkt ikke er over 10 års simpel tilbagebetalingstid for typiske mølleprojekter inden for de tre kategorier. Afregningsprisen reguleres årligt efter udbygningstakten, så 2030 målene nås ved en jævn udbygning Ved at erstatte det nuværende pristillæg med en fast afregningspris fjernes en stor del af usikkerheden Side 20/22

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR

Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030. Indholdsfortegnelse. 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030 25. januar 2015 LOA-RMS/DGR Indholdsfortegnelse 1. Formål og opsummering... 2 1.1 Opsummering af resultater... 3 1.2 Opsummering af metoder og begrænsninger...

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ og Energistyrelsens anbefalinger... 3 1. De gældende regler og nuværende projekter... 5 1.1. Gældende

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Forslag til dynamisk elafgift

Forslag til dynamisk elafgift Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Forslag til dynamisk elafgift 27/3 2015, Gunnar Boye Olesen Indhold 1.Opsummering... 1 2. Indledning... 3 3. Forslag til dynamisk elafgift... 5 4 Introdukt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK Der er et markant sammenfald mellem de områder, hvor det blæser mest, og de områder, der har de største udviklingsmæssige udfordringer, ofte kaldet den rådne banan. Der ligger

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014 Introduktion Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt Marts 2014 Indhold Introduktion til Havvind Århus Bugt Hovedlinjer i projektets økonomi HÅB 20 kystnære møller 3-6 MW pr. mølle Max. 150 m totalhøjde

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Beretning 2009. Produktion

Beretning 2009. Produktion Beretning 2009 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere