Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Transkript

1 August 2007 / Claus Duedal Pedersen Bilag Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer Indledning MedCom s internationale afdeling deltager i en række internationale, særlig nordiske og europæiske udviklings- og markedsevalueringsprojekter sammen med andre landes kompetencecentre inden for sundheds-it. Hertil giver især EU's forskningsrammeprogrammer og de regionale fonde støtte. En del af disse projekter ledes af MedCom. Det overordnede formål er hurtigt at hjemtage løsninger og erfaringer, der kan udnyttes i MedComs øvrige funktionsområde, skabe de bedste internationale kontakter og undgå selvudvikling af løsninger, der allerede måtte have vist sig funktionsduelige andetsteds. Dette notat beskriver de erfaringer fra EU Interreg IIIB projektet Baltic ehealth, der på sine afgrænsede områder kan vise sig relevante i den videre planlægning. Projektet startede i 2004 og afsluttes ved udgangen af august Projektet havde følgende formål: - At afhjælpe mangelen på produktionskapacitet og ekspertise (radiologer) der er særligt udpræget i tyndere befolkede områder, hvilket er med til at hæve omkostningsniveauet i sundhedsvæsnet. - At demonstrere det er muligt at levere sundhedsydelser af samme eller højere kvalitet over landegrænser, og dermed også mellem geografisk adskilte sygehuse inden for landets grænser. - Etablering af et sikkert Baltisk sundhedsdatanet. - Afdækning af sundhedsydelsers betydning for befolkningens bosætningsmønster. - Afprøvning af to kliniske services: o eultralyd undersøgelser af foster mellem Vesterbotten i Sverige og Universitetssygehuset i Trondhjem. o eradiologi, beskrivelse af røntgenbilleder taget på Sygehus Fyn i henholdsvis Tallinn i Estland og Vilnius i Litauen.

2 Projektets hovedkonklusioner 1. Røntgenundersøgelser kan udføres på et sygehus og efter digital forsendelse beskrives af speciallæger på et andet uden tab af professionel kvalitet. 2. Det kan foregå med tilfredsstillende datasikkerhed over landegrænser og på trods af sprogbarrierer. 3. Sprogbarrierer kan løses ved anvendelse af en skematiseret oversættelsesprotokol, der i projektet kun er etableret inden for anatomisk afgrænsede områder, men som ved en systematisk indsats vil kunne generaliseres. 4. Der er i projektet etableret en sikker sammenkobling, både data- og driftmæssigt af det danske, det norske og det svenske sundhedsdatanet, med velfungerende forbindelser til de to baltiske hospitaler i henholdsvis Tallinn og Vilnius. 5. Der er ved systematisk indhentning af patientsamtykke forud for digital forsendelse af billeder fra sygehus Fyn til de baltiske speciallæger sikret en statistisk overbevisende patienttilfredshed med arrangementet. 6. Ved projektets afslutning er der indgået aftaler om en driftsmæssig videreførelse og planlagt en udvidelse af arrangementet, der vurderet fra dansk side er både omkostningseffektivt og resursebesparende. 7. Inden for Danmarks grænser kan erfaringerne indgå i planlægningen af sygehusenes apparaturmæssige bestykning og speciallægernes placering både i og uden for normal arbejdstid. 8. Der er i princippet også mulighed for at billeder vil kunne lægges ud på et sikkert net til beskrivelse inden for EU og honorering af beskrivende speciallæger efter konkurrencemæssige principper. Beskrivelse af projektet Udgangspunktet for den radiologiske service er at røntgenbilleder taget på Fyn ved hjælp af det sikre datanet gøres tilgængelig for radiologiske beskrivelser i Tallinn og Vilnius. Der er således tale om egentlig produktion og ikke kun en second opinion service. Dette stiller en lang række krav til løsningen: - Billederne skal let og sikkert kunne sendes til radiologerne i de to baltiske lande. - Henvisninger skal gøres tilgængelig for de radiologer, der skal beskrive billederne. - Beskrivelserne skal automatisk tilbageføres til produktionssystemerne i Sygehus Fyn og på normal vis videreformidles til praktiserende læge, hvilket betyder at de skal være på dansk. - Der skal være mulighed for at lave systematiske kvalitetstjek og opfølgninger på beskrivelser. - Den kliniske kvalitet skal være på mindst samme niveau som hos de danske radiologer.

3 - At løsningen skal fungere inden for gældende dansk lovgivning. Det er den henvisende afdeling, (altså Sygehus Fyn) der er ansvarlig over for kvaliteten i ydelsen og over for den danske lovgivning. - Det skal ske med fuld information til og accept af patienterne, både i projektet og i den efterfølgende daglige driftsform. - Og endelig er det et eksplicit krav fra de involverede læger, at løsningen på ingen måde må medføre ekstra arbejde da det ville betyde, at der ikke ville være en business case, når det skulle gå i daglig drift. Særligt de sproglige problemstillinger stillede nye og store krav til løsningen. Der blev derfor iværksat et udviklingsprojekt med udgangspunkt i de kliniske og produktionsmæssig krav. Den kliniske proces For at fastlægge kravene til den tekniske løsning, den kliniske kvalitet og identificere de optimale arbejdsgange blev der afholdt en workshop for de involverede radiologer. I workshoppen deltog radiologer, radiografer, sygehusledelsen samt IT-udvikler. For at afklare hvorvidt der blandt deltagerne var den samme kliniske vurdering og kvalitet blev 40 røntgenbilleder af knæ beskrevet af de tre hold radiologer, og resultaterne blev efterfølgende sammenlignet. Resultatet af testen var entydigt, at der ikke var forskel på den kliniske kvalitet de tre steder. Det blev i den forbindelse besluttet, at de sproglige problemer skulle løses ved at der blev udarbejdet en række strukturerede sætninger, der kunne udgøre hovedparten af de relevante diagnoser indenfor et udvalgt område. Denne metode betyder, at man efter en klinisk konsensus om sætninger på engelsk kunne oversætte dem til de enkelte sprog og efterfølgende lave en automatisk oversættelse til de øvrige sprog. SRT Structured Reporting Tool Den tekniske løsning til strukturerede beskrivelser og automatiske oversættelse er et såkaldt Structured Reporting Tool. Løsningen indeholder følgende funktionaliteter: - Modul til oversættelse af henvisninger. - Modul til struktureret beskrivelse af radiologiske undersøgelser ved hjælp af et skema med klik boks. - Værktøj til kvalitetssikring og evaluering. - Værktøj til fælles konference mellem radiologer. - Værktøj til administration og kvalitetssikring af nye skemaer til andre undersøgelsestyper. I bilag 1 kan der ses eksempler på anvendelsen.

4 Resultat af afprøvningen SRT værktøjet har nu været afprøvet i daglig produktion mellem Sygehus Fyn og de to baltiske hospitaler. I første omgang har man valgt at udvikle skemaer, der dækker traditionelle røntgenoptagelser af knæ. De foreløbige erfaringer tilsiger: - Værktøjet er let at bruge og effektivt i forhold til beskrivelse af arbejdet. - Det er muligt at beskrive mellem 90 og 95 % af alle undersøgelser vha. de udviklede skemaer. - De resterende 10 beskrives i et fritekstfelt og oversættes af en tosproglig sekretær til dansk. - Den kliniske kvalitet af beskrivelser er af mindst samme standard som hvis den havde været lavet internt på sygehuset. - Der er betydelige økonomiske gevinster for Sygehus Fyn. - Det har øget den radiologiske kapacitet og fleksibilitet på Sygehus Fyn. - At løsningen i lige så høj grad vil kunne finde anvendelse inden for det danske sundhedsvæsen imellem sygehuse og regioner når det gælder en mere effektiv udnyttelse af specialistkapaciteten. Det er derfor besluttet, at der ved afslutningen af Baltic ehealth projektet, indgås en forretningsmæssig aftale mellem de involverede sygehuse om at forsætte samarbejdet og udvide det til at omfatte en lang række andre undersøgelser. Forudsætninger Forudsætningerne for den succesfulde udvikling har været: - En bevidst ledelsesmæssig strategi og opbakning til anvendelse af telemedicinske løsninger på Sygehus Fyn. - Et forretningsmæssigt grundlag for udflytningen af de kliniske opgaver til eksterne leverandører. - Et klinisk fokus på at få udviklet et redskab, der skulle indgå i den daglige produktion. - Løsningen skal ikke kunne løse alle problemer. Hvis den dækker 95 % af undersøgelserne vil det være tilstrækkeligt. Det vil være for omkostningsfyldt at udvikle en løsning der dækker 100 %. - Adgang til den nødvendige radiologiske ekspertise.

5 Udfordringer og muligheder Skal modellen udbredes i stor skala er der en række udfordringer som skal løses: - Udvikling af nye skemaer. Ser man på potentialet vil der alene for det radiologiske område være tale om et betydeligt arbejde. Der findes i dag 5 radiologiske undersøgelsestyper (x-ray, CT, MRT, Single proton emission tomography (SPECT) og positron emission tomography (PET), og man kan opdele undersøgelserne i 15 anatomiske regioner, hvilket giver 225 skemaer ganget med antallet af sprog (10 15) for at have en fuldt dækkende løsning. På baggrund af erfaringer fra Baltic ehealth projekter må det forventes, at det vil tage ca. en uge for en gruppe kliniske eksperter at udvikle et skema. Det skal jo nødvendigvis ikke ske på en gang. Det vil være naturligt at fokusere på de undersøgelser, hvor der umiddelbart er det største behov eller hvor den forventede økonomiske gevinst vil være størst - Integration i produktionssystemerne. Skal man have den fulde nytte af løsningen kræver det, at der kan ske en direkte integration til enten EPJ eller de radiologiske systemer (RIS - Røntgen Informations Systemer og PACS - Picture Arcarving and Communication Systems). Det vil derfor være nødvendigt med et projekt der sikrer integration i en lang række systemer (alene i Danmark 10 12) byggende på internationale tekniske standarder - Inddragelse af andre kliniske områder. Allerede nu arbejdes der på at udvikle pilotskemaer der dækker eksempler på patologiske undersøgelser. I lighed med radiologien kan patologiske (mikroskopiundersøgelser) i dag digitaliseres, og resultaterne kan sendes til klinisk vurdering et hvilket som helst sted. I lighed med radiologien er der også inden for patologien på europæisk plan betydelige uligheder mellem landene i forhold til kapacitet og behov. Situationen er således helt analog. - Løsningen kan udvikles til at dække andre områder end radiologi. Således er man i den svenske del af Baltic ehealth projektet ved at udvikle skemaer til patologi. - Løsningen kan anvendes internt på sygehusene både i forbindelse med uddannelse og til læger med udenlandsk baggrund. Disse læger kan i nogle situationer have problemer med at skrive et tilstrækkeligt klart dansk og derfor kan deres undersøgelser ikke sendes direkte til f.eks. den praktiserende læge eller patienten. - Som grundlag for etablering af et tværregionalt marked for radiologiske og patologiske ydelser. Desuden vil det være en meget stor fordel, hvis der sker en integration af SNOMED klassifikationen (medicinsk diagnose klassifikation). Det vil øge den potentielle gevinst betydeligt, hvis det sikres, at der sker en integration af SNOMED terminologien i løsningen. Dette er allerede i samarbejde med Sundhedsstyrelsen afprøvet på de udarbejdede skemaer til knæ, og disse erfaringer tyder på at dette både kan lade sig gøre og vil betyde øget mulighed for senere at anvende rapporternes data til andre formål, herunder styrings og forskningsmæssige

6 Mulige modeller for videre udvikling Selvom der efter vores vurdering umiddelbart er et stort potentiale i løsningen kræver realiseringen heraf en betydelig indsats. Der kan peges på tre veje for det videre arbejde: 1. Et storskala EU projekt Da løsningen vil kunne gøre gavn i alle EU lande, og såfremt den realiseres, vil betyde at man for første gang reelt vil have et de facto åbent indre marked for sundhedsydelser på tværs af hele EU, burde der være basis for en fælles Europæisk indsats. Der har på nuværende tidspunkt være kontakt med EU kommissionen vedrørende mulighederne, og der var interesse for forslaget. Et sådant projekt kunne således være betalt og drevet af kommissionen og interesserede medlemslande i fællesskab, hvor de udviklede løsninger blev stillet gratis til rådighed for industrien og sundhedsvæsenet en slags MedCom organisation i Europa. Danmark kunne eventuelt foreslå et sådant initiativ igangsat. 2. Et projekt drevet og finansieret af IT industrien Såfremt der kan skabes en efterspørgsel efter løsningen blandt kunderne kunne man forsøge at samle de største IT-leverandører i Europa og bede dem i fællesskab betale for udviklingen af det kliniske indhold, og sikre at løsningen blev integreret i alle systemer. 3. Den gradvise løsning Man kan lade udvikling ske på rene markedsvilkår, ved at skemaer udvikles af de organisationer, der har behov og for deres egne midler. Denne løsning indebærer imidlertid en betydelig risiko for, at der ikke sker den store udvikling, da alle vil vente på at nogle andre tager udviklingsomkostningerne på sig. Og det vil være vanskeligt at sikre integrationen i øvrige systemer. Kravet og betalingsviljen overfor leverandørerne vil komme spredt og ukoordineret.