Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
|
|
- Frode Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Råd for Genoplivning. Mogens Zarling er speciallæge i almen medicin, praktiserende læge og ambulancelæge i Fredericia. Niels Henrik Krarup er læge og ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Bo Løfgren og Niels Henrik Krarup er tilknyttet Center for Akutforskning, Aarhus Universitetshospital. Bo Løfgrens adresse Hjertemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgaardsvej 100, 8200 Aarhus N. bo.loefgren@ki.au.dk 460 Enhver praksis bør have en fast indarbejdet procedure for håndtering af opkald om symptomer og tilstande, hvor hjertestop kan forekomme, og hele personalegruppen skal have kendskab til basal genoplivning. Denne artikel repeterer state of the art, og den kan være et godt udgangspunkt for drøftelse af emnet og indøvelse af procedurer på et personalemøde. Hjertestop har en dårlig prognose. I Danmark er overlevelsen efter hjertestop uden for hospital 6,5% efter 30 dage (1). Europæisk Råd for Genoplivning publicerer retningslinjer for genoplivning hvert femte år og har senest i oktober 2010 udsendt en revideret version (2). Disse anbefalinger bygger på en større litteraturgennemgang (3). Dansk Råd for Genoplivning følger de europæiske anbefalinger (2). Overlevelseskæden sammenfatter de handlinger, der giver en person med truende eller manifest hjertestop øget chance for overlevelse. Kæden omfatter tidlig erkendelse af kritisk sygdom, tidlig alarmering, tidlig basal genoplivning, tidlig defibrillering og avanceret behandling på hospital (Figur 1). Overlevelseskæden afspejler således også de tiltag, for hvilke der foreligger bedst videnskabelig dokumentation. Behandling af hjertestop opdeles i basal og avanceret genoplivning. Basal genoplivning omfatter opretholdelse af frie luftveje med simple håndgreb, kunstigt åndedræt samt hjertemassage. Defibrillering med brug af automatisk ekstern defibrillator (AED) omtales traditionelt i tilknytning til basal genoplivning. Avanceret genoplivning indbefatter bl.a. avanceret luftvejshåndtering (f.eks. intubation), manuel defibrillering, indgift af medicin samt terapeutisk hypotermi. Formålet med denne artikel er at beskrive basal genoplivning efter de nyeste anbefalinger, mens avanceret genoplivning vil blive beskrevet i et senere nummer af Månedsskrift for Almen Praksis. De vigtigste ændringer for basal genoplivning fremgår af Boks 1.
2 Boks 1 / Væsentlige ændringer i»anbefalinger for genoplivning 2010«. Hjertemassage: betydningen af kvalitetshjertemassage med færrest mulige afbrydelser understreges Hjertemassage trykdybde: minimum 5 cm (maksimalt 6 cm) Hjertemassage frekvens: minimum 100/minut (maksimalt 120/minut) Automatisk ekstern defibrillering: hjertemassage under påsætning af stødelektroder (ved flere behandlere) ABCDE forebyggelse af hjertestop Den hyppigste bagvedliggende årsag til hjertestop hos voksne er iskæmisk hjertesygdom, f.eks. blodprop i hjertet og kronisk kransåreforkalkning. Blodprop i hjertet bør mistænkes hos personer med vedvarende, stærke, centralt lokaliserede brystsmerter. Smerten kan stråle ud til arme, kæbe eller øvre abdomen, og der kan være ledsagesymptomer i form af kvalme, svimmelhed og almen sygdomsfølelse. Risikoen for at udvikle hjertestop er mindst 20% i den første time efter symptomdebut, hvorfor der ved mistanke om blodprop i hjertet straks bør tilkaldes ambulance med henblik på akut indlæggelse, og er lægen hos patienten, skal han blive hos patienten, til ambulancen ankommer. Første led i overlevelseskæden (Figur 1) understreger vigtigheden af tidlig erkendelse af kritisk sygdom, f.eks. blodprop i hjertet, og tidlig alarmering. I timerne før hjertestop indtræder, observeres ofte en forværring af en række målbare kliniske parametre såsom faldende blodtryk, stigende puls, stigende respirationsfrekvens mv. Tidlig erkendelse, vurdering, gennemgang og behandling af den kritisk syge patient kan forebygge hjertestop. ABCDE-tilgangen repræsenterer en systematisk måde at håndtere den kritisk syge eller tilskadekomne person på, uanset hvad den underliggende lidelse måtte være (Tabel 1) (4). Bogstaverne står for: A = airway (luftvej), B = breathing (vejrtrækning), C = circulation (kredsløb), D = disability (neurologisk status), E = exposure (eksponering). Tilgangen prioriterer undersøgelser og interventioner, og diagnostik og behandling udføres således simultant. Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, dvs. A-problemer diagnosticeres og behandles før B-problemer etc. Ved ethvert tegn til forværring startes Figur 1 / Overlevelseskæden. 461
3 Figur 2 / Algoritmen for basal genoplivning af voksne. Copyright European Resuscitation Council /0020. Bevidstløs? Råb på hj ælp Skab fr ie luft vej e Ikke normal vej rtrækning? Ring Giv hj ertemassage: 30 tryk Kunstigt åndedræt: 2 indblæsninger Hjertemassage: 30 tryk forfra. Revurder hyppigt. Principperne for ABCDE-tilgangen er beskrevet andetsteds (4). Månedsskrift for almen praksis maj Basal genoplivning af voksne Basal genoplivning omfatter opretholdelse af frie luftveje med simple håndgreb, kunstigt åndedræt samt hjertemassage. Basal genoplivning udføres uden brug af hjælpemidler, fraset evt. barrieremiddel ved kunstigt åndedræt. Hjertemassage og kunstigt åndedræt kaldes også hjerte-lunge-redning (HLR). Basal genoplivning kan fordoble til tredoble overlevelsen, hvor kvalitetshjertemassage med færrest mulige afbrydelser betragtes som væsentligste element. Defibrillering med brug af AED betragtes traditionelt som en del af basal genoplivning. Basal genoplivning dækker således overlevelseskædens første, andet og tredje led, og algoritmen herfor fremgår af Figur 2. Vejrtrækningen undersøges som vist i Figur 3. Der skabes frie luftveje på den bevidstløse ved at bøje hovedet bagover og løfte hagen frem, hvorefter man bøjer sig ned over personen med øret tæt ved personens mund, ser om brystkassen hæver sig, føler efter luftskifte på
4 Boks 2 / Hjertestop er en klinisk diagnose. Diagnosen beror på bevidstløshed shed og ikke normal vejrtrækning. Pulspalpation er upålidelig og er følgelig ikke påkrævet som led i at stille diagnosen hjertestop. Diagnosen bør stilles på maksimalt ti sekunder. ens egen kind og lytter efter vejrtrækning. Agonal vejrtrækning, dvs. gisp, anstrengt, støjende og/eller langsom vejrtrækning, er ikkenormal vejrtrækning og optræder hos op mod 40% af alle personer med hjertestop. I fald agonal vejrtrækning mistolkes som normal vejrtrækning, kan det medføre, at genoplivning fejlagtigt undlades. Er man i tvivl om, hvorvidt vejrtrækningen er normal eller ej, påbegyndes genoplivning. Stilles diagnosen hjertestop, skal der straks alarmeres, dvs. ringes og ambulancetjeneste, og om muligt skal lægebil tilkaldes. Ideelt foretages alarmeringen af tredjemand, men er man alene, skal alarmeringen prioriteres forud for HLR. Hjertemassage påbegyndes hurtigst muligt og med hænderne placeret midt på den bevidstløses brystkasse, dvs. på nederste halvdel af brystbenet som vist i Figur 4. Der trykkes minimum 5 cm ned, dog ikke mere end 6 cm, og med en frekvens på minimum 100 tryk pr. minut, dog ikke mere end 120 tryk pr. minut. Der gives 30 tryk. Disse følges af to indblæsninger, hvorefter der gives yderligere 30 tryk og så fremdeles. Det indskærpes, at der ikke bør forekomme unødige afbrydelser i hjertemassagen, herunder forsøg på pulspalpation. Hjertemassage bør kun afbrydes i forbindelse med kunstigt åndedræt, hvis personen viser tegn på liv, eller i fald en AED tilkobles, således at der er klar til rytmeanalyse og eventuel stødafgivelse. Kunstigt åndedræt udføres ved at give kunstigt åndedræt efter mund-til-mund- eller mund-til-næse-metoden, eventuelt med brug af lommemaske eller andet barrieremiddel. Såfremt ventilationspose med maske forefindes, kan der gøres ventilation med brug af dette udstyr. Sidstnævnte betragtes traditionelt ikke som basal genoplivning og Figur 3 / Frie luftveje se, føl og lyt. Figur 4 / Hjertemassage håndplacering. 463
5 Figur 5 / Skiltning til markering af automatiske eksterne defibrillator (AED). Skiltningen er internationalt anerkendt og anvendes globalt for at lette genkendelighed. Månedsskrift for almen praksis maj kræver betydelig øvelse og erfaring. Uagtet ventilationsmetode gives to indblæsninger af ét sekunds varighed hver, resulterende i en pause i hjertemassagen på maksimalt fem sekunder. Der ventileres, til det ses, at brystkassen lige netop hæver sig. Såfremt et indblæsningsforsøg ikke er effektivt, dvs. brystkassen hæver sig ikke sufficient, gøres kontrol for og evt. synlige fremmedlegemer i munden fjernes, ligesom det sikres, at luftvejene er frie ved at bøje den bevidstløses hoved bagover og løfte hagen frem, førend der gøres et nyt forsøg på indblæsning. Der må kun gøres to forsøg på indblæsninger, uagtet om disse skønnes effektive eller ej, førend hjertemassage genoptages. Hjertemassage og kunstigt åndedræt udføres i cykler a to minutter. For at undgå udtrætning bør der om muligt skiftes person til hjertemassage hvert andet minut.
6 Ønsker man ikke at give kunstigt åndedræt, eller er det ikke muligt, f.eks. på grund af traume mod mund og næse, skal man yde hjertemassage alene med den anførte håndstilling, frekvens og dybde. Fortsæt genoplivning indtil (anden) professionel hjælp overtager behandlingen, personen reagerer, dvs. bevæger sig, åbner øjnene eller trækker vejret normalt, eller til behandleren er fysisk udmattet. Genvinder personen bevidstheden, gøres tæt observation indtil overdragelse til ambulancetjeneste og/eller lægebil. Forbliver personen bevidstløs, men opnår normal vejrtrækning, lægges personen i sideleje og observeres indtil overdragelse som beskrevet. Algoritmen for basal genoplivning fremgår af Figur 2. Følgende prioriteres: Alarmer ring Hjertemassage: tryk 30 gange midt på brystkassen, dvs. på nederste halvdel af brystbenet. Tryk minimum 5 cm ned (ikke mere end 6 cm), med en frekvens på minimum 100 tryk pr. minut (ikke mere end 120 tryk pr. minut). Kunstigt åndedræt: to indblæsninger, indtil brystkassen hæver sig. HLR i forholdet 30 tryk til to indblæsninger. Afbrydelser i hjertemassagen skal minimeres. Således må der kun gøres to forsøg på indblæsninger med maksimalt tidsforbrug på fem sekunder, uanset om indblæsningerne vurderes at være effektive eller ej. Med henblik på at hindre udtrætning og dermed bevare kvaliteten af hjertemassage bør der skiftes hjertemassør hvert andet minut. Automatisk ekstern defibrillering Hjertestop er forbundet med såkaldte stødbare eller ikke-stødbare hjerterytmer. I forløbet af et hjertestop kan der ses én eller en kombination af disse rytmer. Definitiv behandling af de stødbare rytmer er defibrillering. De stødbare rytmer er forbundet med den bedste prognose. Hjerterytmen ved hjertestop vil uden behandling altid degenerere til en ikke-stødbar hjerterytme Som anført er defibrillering den definitive behandling af hjertestop med stødbar hjerterytme. Defibrillering skal foretages hurtigst muligt og bør være forsøgt inden for fem minutter. For hvert minut defibrillering forsinkes, øges dødeligheden med 10-12%, i fald der ikke ydes HLR. Imens defibrillator tilvejebringes, iværksættes basal genoplivning, idet hjertet herved forbliver længere i en stødbar hjerterytme. Overlevelsen vil i så fald kun reduceres med 3-4% pr. minut. For at opnå tidlig defibrillering vinder brugen af AED frem. AED er forefindes nu på et stort antal offentlige lokaliteter en AED er en transportabel og let anvendelig enhed, som udfører hjerterytmeanalyse og vejleder brugeren under hjertestopbehandlingen. Den udfører meget præcis hjerterytmeanalyse og afgiver kun stød, såfremt det er påkrævet. Tilvejebringelse af en AED ved hjertestop kan være afgørende for overlevelsen efter hjertestop, og man har derfor vedtaget standardiseret 465
7 Figur 6 / Algoritmen for genoplivning med automatisk ekstern defibrillator (AED). Copyright European Resuscitation Council /0020. Bevidstløs? Skab frie luft veje Ikke normal vejtrækning? Råb på hjælp Hent AED Ring Hjerte-lunge-redning (HLR) 30:2 indtil AED er tilsluttet AED analyserer rytme Stød anbefalet Stød ikke anbefalet 1 stød Fortsæt straks: HLR 30:2 i 2 minutter Fortsæt straks: HLR 30:2 i 2 minutter Fortsæt til personen reagerer: bevæger sig, åbner øjnene og trækker vejret normalt skiltning til markering af opsatte AED er. Skiltningen anvendes globalt for at lette genkendelighed (Figur 5) (5). Månedsskrift for almen praksis maj Algoritmen for genoplivning med AED fremgår af Figur 6. Følgende prioriteres: Ved klinisk hjertestop, aktiver og tilslut AED hurtigst muligt. Såfremt der er flere behandlere, påbegyndes basal genoplivning, mens AED tilsluttes i form af påsætning af stødelektroder. Følg instruktionerne fra AED. Basal genoplivning af børn Basal genoplivning til børn kan udføres med brug af de samme teknikker som beskrevet til voksne. Da hjertestop hos børn oftest er betinget af
8 Figur 7 / Algoritmen for basal genoplivning af børn. Copyright European Resuscitation Council /0020. Bevidstløs? Råb på hj ælp Skab frie luft veje Ikke normal vejt rækning? 5 indblæsninger Ingen tegn på liv? Hjertemasssage: 15 tryk Kunstigt åndedræt: 2 indblæsninger Hjertemassage: 15 tryk Tilkald hjertestopholdet t eller hold særligt trænet i avanceret genoplivning af børn iltmangel, indledes med fem indblæsninger. Herefter vurderes, om der er tegn på liv, dvs. bevægelse, hoste eller normal vejrtrækning (ikke gisp eller få uregelmæssige vejrtrækningsforsøg). Såfremt der ikke er tegn på liv, påbegyndes hjertemassage. Trykdybden ved hjertemassage skal tilpasses barnets størrelse og skal svare til mindst en tredjedel af brystkassens dybde, dvs. ca. 4 cm hos børn under et år og ca. 5 cm hos børn over et år. Brug to fingre ved et spædbarn (under et år). Brug en eller to hænder ved et barn over et år. Ventilation spiller fortsat en vigtig rolle ved hjertestop udløst af hypoxi. Det anbefales, at hjertemassage og ventilation til børn udføres i forholdet 15 tryk og to indblæsninger. Er behandleren alene, kan genoplivning af børn dog udføres med hjertemassage: 30 tryk og kunstigt åndedræt: to indblæsninger. Ved hjertestop hos børn tilkaldes hjælp hurtigst muligt ved at ringe Såfremt behandleren er alene, gøres basal genoplivning i et minut, før ambulancetjeneste aktiveres. Algoritmen for basal genoplivning af børn fremgår af Figur 7. Genoplivning med AED anbefales til børn over et år. Brug af AED til børn under et år bør overvejes, såfremt manuel defibrillator ikke kan tilvejebringes. AED tilsluttes først efter et minuts basal genoplivning. Proceduren er i øvrigt identisk med den ovenfor anførte fremgangsmåde (Figur 6). Forefindes særlige stødelektroder til børn, anvendes disse; 467
9 Genoplivning ellers anvendes voksenelektroder. Ved meget små børn kan den ene stødelektrode evt. placeres på ryggen og den anden på brystet. Konklusion Hjertestop har en dårlig prognose. Den kritisk syge person håndteres ved brug af ABCDE-tilgang. Herved forsøges yderligere forværring af tilstanden imødegået og hjertestop afværget. Basal genoplivning kan fordoble til tredoble overlevelsen. Hjertemassage med sufficient trykdybde og frekvens (Boks 1) samt tidlig defibrillering udgør de væsentligste elementer i forsøget på genoplivning efter hjertestop. Økonomiske interessekonflikter: Bo Løfgren er parthaver i et firma der udbyder kurser i og foredrag om genoplivning. Har fungeret som ulønnet rådgiver for Hjerteforeningen, Grønlands Røde Kors, Foreningen af Selvstændige Førstehjælps og Dansk Røde Kors. Har modtaget honorar for uddannelse af instruktører på vegne af Dansk Råd for Genoplivnings Styregruppe for ERC s HLR/AED-kursus i Danmark. Har desuden modtaget rejselegat fra Medtronic/PhysioControl og honorar for afholdelse af foredrag for CardiacScience og AstraZeneca. Niels Henrik Vinther Krarup er parthaver i et firma der udbyder kurser i og foredrag om genoplivning. Har fungeret som ulønnet rådgiver for Hjerteforeningen og er kursusleder for Advanced Life Support-kurserne i regi af Dansk Råd for Genoplivning. Har modtaget rejselegat fra Medtronic/PhysioControl og foredragshonorar fra AstraZeneca. Mogens Zarling har ingen interessekonflikter at angive. Taksigelse: Lars Bennedsen takkes for udarbejdelse af Figur 3 og 4. Figur 2, 5 og 6 gengives med tilladelse fra Europæisk Råd for Genoplivning. Litteratur Månedsskrift for almen praksis maj Dansk Hjertestopregister. Årsrapport (30. nov 2010). 2. European Resuscitation Council. Guidelines for resuscitation Resuscitation 2010;81: International consensus on cardiopulmonary resuscitation and emergency cardiovascular care science with treatment recommendations. Resuscitation 2010;81(Suppl):e1-e Thim T, Krarup NH, Grove EL et al. ABCDE systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom. Ugeskr Læger 2010;172: Løfgren B, Grove EL, Krarup NH. Hvor er den automatiske eksterne defibrillator? Ugeskr Læger;171: Supplerende links Europæisk Råd for Genoplivning: Dansk Råd for Genoplivning: 468
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan. Side 1 af 6
Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 6, nov 2006 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs mereHLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering
HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop. Varighed 240 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 240 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:
Læs mereHjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan
på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet
Læs mereFærdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereEndnu bedre support til. professionelle livreddere
Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober
Læs mereAED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere
AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016
FØRSTEHJÆLP Kursuskatalog 2016 INDHOLD BASISUDDANNELSER Førstehjælp ved hjertestop 4 timer Kurset henvender sig til alle der har et ønske om at kunne bistå i tilfælde af et hjertestop. TILVALG TIL BASISUDDANNELSER
Læs mereOrientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)
Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereaf 5 10-12-2005 10:37
Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Læs mereOversigt. Problemets omfang 03-06-2014
Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn
Læs mereBevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.
Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereF Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013
HOVEDSTADSREGIONENS UDDANNELSESFORUM Vester Voldgade 100, 1. 1552 København V Tlf. 7940 4900 www.dgi.dk/huf Maj 2013 F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 GENEREL INFORMATION OM KURSERNE Hovedstadsregionens
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereDette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer
Lær at bruge en hjertestarter Dette hæfte er udgivet af TrygFonden. Hæftet tager udgangspunkt i internationale retningslinier for brug af automatiske eksterne defibrillatorer (AED) givet af European Resuscitation
Læs mereFakta om tal fra Dansk Hjertestopregister
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001
Læs mereAutomatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen
Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereEksamenslektioner - førstehjælpsinstruktør Emne: 1
Hjerte-lunge-redning til voksne (fra modulet Hjerte-Lunge-Redning, lektion 1) Emne: 1 Lektionen gennemføres som teoriundervisning og dels som demonstration/indledende indøvning. Mundtlig feedback igennem
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer
Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAllroundkursus i førstehjælp august 2010
Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com
Læs mereDEN FØRENDE HJERTESTARTER
DEN FØRENDE HJERTESTARTER EN HJERTESAG VÆR KLAR, NÅR HVERT SEKUND TÆLLER Det sker på brøkdelen af et sekund. En person falder om med pludseligt hjertestop og uret begynder at tikke. Du ringer efter hjælp,
Læs mereBrugsanvisning AED-træner
Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mereSupplerende behandlingspladsassistentuddannelse vedligeholdelse
i redningsberedskabet 2. del, afsnit 9.b, side 1 Supplerende behandlingspladsassistentuddannelse vedligeholdelse Nærværende uddannelsesplan er ændret i forhold til skift i terminologi fra venteplads til
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereAmbulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?
30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereGENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING
GENOPLIVNING OG FRAVALG AF GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Revideret af: Risikomanager Christine
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereTilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.
Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med
Læs mereINFORMATION TIL FORSØGSPERSONER
INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER Kan erythopoietin beskytte hjernens gennemblødning og iltning under simuleret dyk? Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Denne
Læs mereIltflaske med nyt nasalt iltkateter klar står i laboratoriet Hjertestarter ophængt på gangen Handsker i alle rum Kanyleboks i alle rum
Standard 2.4 Dokumentnavn: Akut behandling lc-k Retningslinjer for genoplivning/ retningslinjer for behandling af anafylaktisk chok Dato for ikrafttrædelse: 1. december2015 Revideres senest: 1. december
Læs merelær at give førstehjælp og gør en forskel et ULF projekt støttet af TrygFonden
lær at give førstehjælp og gør en forskel et ULF projekt støttet af TrygFonden KOLOFON UDGIVER: ULF - Udviklingshæmmedes Landsforbund 2016 ULF PROJEKTLEDELSE: Joan Riis TEKST: Joan Riis FOTO: Rikke Hass
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereGrundkursus i førstehjælp
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereUddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:
Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereFørstehjælp som præhospital tiltag
Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,
Læs mereGenoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan
Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person
Læs mereFagplan for. Førstehjælp
Titel lang: Førstehjælp Titel kort: FØHJ Fagplan for Førstehjælp A. Mål: Ved uddannelsens afslutning skal soldaten kunne standse en ulykke, give livreddende førstehjælp, alarmere telefonisk, give almindelig
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs merePRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter
PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælpere med særligt ansvar. Varighed 720 minutter. Juli Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan ere med særligt Varighed 720 minutter Juli 2016 ved skader på bevægeapp. ved blødninger ved sygdomme Særtillæg Særligt, 0,5 time ved småskader ved hjertstop 4 timer ved ulykker - Basisuddannelser
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereDen første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen
Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs merePrognosen ved pludselig uventet hjertestop
Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Uddannelsesplan Førstehjælp for voksne med ansvar for børn Førstehjælp og forebyggelse til børn - 2,5 timer Særtillæg - 0,5 timer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Varighed 420 minutter Maj 2015 Basisuddannelser
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs merePræ-hospital betyder før-hospital
Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges
Læs mereDato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune
Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt
Læs mereGode råd, når du færdes på havnen
Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereMR Sikkerhed Træningsprogram for studerende
MR Sikkerhed Træningsprogram for studerende Helle Simonsen Enhed for Funktionel Billeddiagnostik Glostrup Hospital Hvorfor har vi et træningsprogram? Gennem de senere år har der været en stigning af ulykker
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereHjertestop KARDIOLOGI. Niels Henrik Krarup. Genoplivning i almen praksis
353 Hjertestop Niels Henrik Krarup Genoplivning i almen praksis Enhver praksis bør regelmæssigt overveje at træne sine rutiner for akutte situationer, hvoraf der forekommer 8 10 pr. læge pr. år. I denne
Læs mereKURSUS I FØRSTEHJÆLP
SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR
Læs mereR E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86
R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86 Mødet blev gennemført torsdag den 26. maj 2015 ved TrygFonden, Virum. Til stede: Hanne Balle, Jesper Kjærgaard, Jens Flensted Lassen, Jens Roland,
Læs mereDANSK RÅD FOR GENOPLIVNING
DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING 2019-2022 STRATEGI 2019-22 Formuleret af DRG s bestyrelse og vedtaget på DRG s rådsmøde den 6. september 2018 Dansk Råd for Genoplivning vil forbedre behandling, overlevelse
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer. Version 1.0, revideret i november 2012. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:
Førstehjælp ved hjertestop Varighed 4 timer Version 1.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Førstehjælp ved hjertestop
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mere