Klinisk studieplan for 6. semester Sygeplejestuderende

Transkript

1 Klinisk studieplan for 6. semester Sygeplejestuderende Neurologisk afdeling F Nørrebrogade Århus Universitetshospital Århus Sygehus Revideret juni 2006 På hjemmesiden juli 2006

2 Indholdsfortegnelse Præsentation af Neurologisk afdeling...3 Neurologisk sengeafsnit F1...3 Apopleksiafsnit F2...5 Uddannelsesperiodens opbygning...7 Korttidsafsnit...8 Den pædagogiske organisering af den kliniske undervisning...10 Gruppevejledning...10 Krav til studieaktivitet i den kliniske undervisning...11 Eksempler på Sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger...12 At udføre sygepleje...12 At udføre neurologisk sygepleje...12 At formidle sygepleje...13 At lede sygepleje...14 At udvikle sygepleje...14 Virksomhed som sygeplejerske...15 Organisatoriske forhold...15 Vejledernes kompetencer og samarbejde...15 Samarbejdet med sygeplejelæreren...16 Intern klinisk prøve

3 Præsentation af Neurologisk afdeling Velkommen til Neurologisk afdeling. Vi har hjemme på Nørrebrogade v. Trøjborgvej, Bygning 10, 3. sal (også kaldet Højhuset). Neurologisk afdeling består af et almen neurologisk sengeafsnit med 21 senge (F1) og et specialiseret apopleksiafsnit med 17 senge (F2). Dertil kommer et stort ambulatorium og tre klinikker (smerte-, sclerose- og demensklinik) med i alt ca konsultationer om året. Ambulatoriet er delt op i subspecialerne: neuromuskulære og neurovaskulære lidelser samt Parkinsons sygdom og Epilepsi. Vi uddanner sygeplejestuderende på 1., 2., 3. og 6. semester samt social- og sundhedsassistentelever. Neurologisk sengeafsnit F1 Neurologisk sengeafsnit F1 har landsdelsfunktion og modtager patienter med alle former for neurologiske sygdomme/symptomer (fraset apopleksi). Størstedelen, ca. 75 %, af de neurologiske patienter indlægges akut, og indlæggelsesforløbende kan være meget varierende i længde og kompleksitet. De planlagte indlæggelser udgør ca. 25 %, hvor indlæggelse primært er med henblik på udredning for en neurologisk lidelse, eller i forbindelse med medicinsk eller kirurgisk behandling. Patientkategorien i F1 er meget blandet, men er præget af fire store sygdomsgrupper: Parkinson Sygdom Patienter med Parkinsons sygdom udgør i princippet 2 grupper i afdelingen. Der er patienter der har behov for indlæggelse til regulering af deres medicin, og der er patienter som kommer i forbindelse med operation. Den medicinske behandling af sygdommen er overordentlig vigtig for at patienterne kan fungere optimalt i dagligdagen, og ved svær parkinsonisme kan dette kræve indlæggelse hvor der føres dagbogsskema over patientens mobilitet, og medicinen justeres derefter. Operationen består i at man lægger elektroder i subthalamicus, hvorefter patienterne modtager kontinuerlig elektrisk stimulation. Dette betyder, at patienterne ofte kan undvære meget af deres medicin og bliver fri for de symptomer som sygdommen ellers giver dem, hvilket for mange resulterer i en øget livskvalitet. Patienterne indlægges i afsnittet præoperativt til vurdering og genindlægges senere til operationen og efterfølgende behandling og pleje. Derefter ses de i afsnittet til kontrol. 3

4 Epilepsi Patienter med epilepsi indlægges i afdelingen efter gentagne krampeanfald, hvor der kan være behov for medicinjustering under indlæggelse, eller de kommer med førstegangs krampeanfald, og via undersøgelser evt. får diagnosticeret, at de har epilepsi og sættes i behandling. Til afdelingen er også tilknyttet to stuer, hvor man videoovervåger epilepsipatienter hele døgnet i en periode på 1-5 dage, med henblik på at registrere hvilke anfald patienten har. Udfra dette vurderes om man kan justere medicinen eller tilbyde operation. Der er fast personale tilknyttet denne stue. Neuromuskulære lidelser Neuromuskulære lidelser drejer sig om specifikke sygdomme i nervebanerne (Guillian Barrés polyneuropatier), i nerveledningen mellem nerve og muskel (myastenia gravis) eller i musklerne (forskellige former for muskelsvind). Sygdommene kan manifestere sig akut med pludselig nedsat kraft af ekstremiteterne og kraftige nervesmerter eller det kan komme snigende, hvorfor patienten indlægges i afsnittet til observation, udredning af årsagen samt behandling. Dissemineret sclerose Patienter med Sclerose som ses i afdelingen, kan inddeles i tre kategorier: Patienter der indlægges til observation og udredning for symptomer der indikerer, at der kan være tale om dissemineret sclerose Patienter der indlægges til medicinsk behandling og pleje ved forværring i sygdom. Patienter der indlægges til operation, hvor der implanteres en medicinpumpe, som kan lindre svære spasmer og stivhed i specielt underekstremiteterne Øvrige Der indlægges også patienter med mange andre former for neurologiske lidelser og symptomer. Bl.a. kan nævnes encefalitis, tumor cerebri, myelitis, borrelia, neurogene smerter, migræne, hovedpine, lammelser og psyko-somatiske symptomer. Det fordrer en bred viden om neurologisk sygepleje, og byder på udfordringer inden for både grundlæggende og specielle sygeplejeobservationer og handlinger. Organisatorisk tilrettelæggelse Afdelingssygeplejersken på afsnit F1 er Bodil Holch Povlsen. Afsnittet er delt op i to grupper med hver ca. 10 patienter, hvor der i den enkelte gruppe er et tæt samarbejde. Som studerende bliver man tilknyttet en gruppe og hver gruppe har tilknyttet en klinisk vejleder. I gruppe 1 er det Gitte Andersen og i gruppe 2 er det Inger Halgård. 4

5 F1 har to specialeansvarlige sygeplejersker; Mette Boel hvis primære funktion er varetagelse af introduktion og oplæring af nyt personale, og Susanne Krogh hvis fokus er sygeplejefaglige problemstillinger, med henblik på udvikling af praksis og løsning af aktuelle problemstillinger. Der samarbejdes med fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, talepædagoger og selvfølgelig læger. Alle kan være en vigtig del af patientens udrednings- og behandlingsforløb. Sygeplejen i F1 Afdelingen rummer mange forskellige patientkategorier, hvor det enkelte patientforløb stiller varierende krav til sygeplejen. Sygeplejen i F1 er derfor karakteriseret ved at være udfordrende, kompleks og mangfoldig. Det fordrer en stor viden om den grundlæggende pleje såvel som den specielle sygepleje, samt evne til at planlægge arbejdet i samarbejde med afdelingens sygehjælpere og social og sundhedsassistenter. Den daglige fordeling af arbejdet planlægges ud fra hensynet til kontinuitet, personaleressourcer samt plejetyngde. Der tilstræbes at arbejde med en tillempet form for tildelt patientpleje, der giver mulighed for at varetage helhedsplejen omkring den enkelte patient, hvor kendskab til den enkelte patients særlige behov og fysiske tilstand, er særligt væsentligt hos de kroniske og ikke mindst kognitivt skadede patientgrupper. Endelig er det afgørende for personalets og patienters trivsel, at alle bidrager med de praktiske opgaver på stuer og i birum. Der holdes dagligt rapport/ middagskonference, og en gang ugentligt afholdes epilepsikonference og en gang ugentligt afholdes lærende konference eller fys/ergo konference, hvor særlige patientforløb kan diskuteres. Apopleksiafsnit F2 Apopleksiafsnittet modtager kun akutte patienter, og kun patienter med symptomer på apopleksia cerebri. Apopleksi er en samlet betegnelse, som dækker over TCI (transitorisk cerebral iskæmi), infarkter, hæmoragier og SAH (subarachnoidal hæmatom). Afdelingen modtager alle patienter fra Århus Amt der indlægges på mistanke om apopleksi, og efter den første akutte vurdering og udredning, planlægges patientens videre forløb. Afdelingen har her et tæt samarbejde med afdeling M, geriatrisk afdeling Q og Hammel Neurocenter. En stor del af behandlingen ved apopleksi består i genoptræning af skaderne efter apopleksien, samt forebyggelse af ny apopleksi. En nyere behandlingsform er trombolysebehandling, der kan begrænse skadens omfang i hjernen og dermed give færre symptomer. For at komme i betragtning til behandlingen, skal visse kriterier være opfyldt, ligesom det er vigtigt at den gives indenfor få timer efter symptomdebut. Trombolysebehandling har tidligere kørt som projekt, men tilbydes nu til egnede patienter, gennem hele døgnet i sengeafdelingen. 5

6 I afsnit F2 arbejder sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, læger ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæd, og neuropsykolog i et tæt tværfagligt samarbejde, hvilket er beskrevet detaljeret i en tværfaglig manual. Pleje og behandling monitoreres tværfagligt i det Nationale Indikator Projekt. Patienterne har forskellige symptomer afhængig af, hvor skaden er lokaliseret og hvor stor apopleksien er. Oftest møder man patienter med: Halvsidig lammelse (varierende fra total paralyse til let kraftnedsættelse). Afasi Neglegt Sensibilitetsforstyrrelser i den lammede kropshalvdel Grådlabilitet Sansningsforstyrrelser Vandladningsforstyrrelser Spise/synke problemer Organisatorisk tilrettelæggelse Afdelingssygeplejersken på afsnit F2 er Hanne Søndergaard. Afsnittet er organiseret i to plejeteams, med 8 og 9 patienter. I hvert team er to af sengene akut-senge. Den studerende vil i sit uddannelsesforløb være tilknyttet samme team og samme kliniske vejleder. I team 1 er det Schiela Jensen, i team 2 Birgitte Mittun. Afsnit F2 har en specialeansvarlig sygeplejerske Jette Bonde, hvis opgave er i samarbejde med afdelingssygeplejersken at sikre specialets vidensgrundlag og implementering i praksis. Der er ligeledes tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist, Cand. scient. san. Birgitte Blicher Sygeplejen i F2 Sygeplejen i F2 er specialiseret og tager sit udgangspunkt i ABC-konceptet (Affolter, Bobath og Coombes) samt evidensbaserede kliniske retningslinier på ernæring og udskillelse. Apopleksisygepleje fordrer ligeledes en stor viden om både grundlæggende og speciel sygepleje. På trods af, at alle patienter indlægges med samme diagnose, kan symptomerne være meget varierende og planlægning af plejen ud fra hver enkelt patients særlige situation, gør apopleksisygeplejen mangfoldig og udfordrende. Dagligdagen planlægges og organiseres ud fra plejetyngde, personaleressourcer og kontinuitet. Der tilstræbes at arbejde med tillempet tildelt patientpleje, hvor der også er et særligt tæt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter i planlægningen af dagens arbejde. Patienterne visiteres ofte videre til genoptræning, og patientforløbene kan være af forskellig varighed, hvilket fordrer tæt samarbejde med andre afdelinger samt primær sektor. 6

7 Uddannelsesperiodens opbygning Den studerende vil være tilknyttet det samme afsnit i hele den kliniske undervisningsperiode, og have samme kliniske vejleder som ankerperson igennem hele semesteret. Den studerende starter og afslutter i sit basisafsnit, men vil igennem semesteret, specielt i korttidsafsnittet, komme til, at studere sygepleje på tværs af afsnit og områder. Nedenstående illustration af tidsforløb skal opfattes som en overordnet skabelon over de tre uddannelsesforløb, som Neurologisk afdeling kan tilbyde 6. semester studerende. Indholdet i perioderne i korttidsafsnit beskrives kort i det følgende, og er udførligt beskrevet i et dokument som udleveres til den studerende ved start i afdelingen. Perioden kan groft deles op i 3 perioder, som beskrives overordnet nedenfor: Første periode: At udføre sygepleje Her lægges vægt på den grundlæggende og specielle sygepleje der foregår på stuen sammen med patienten. Målet for perioden er at den studerende føler sig sikker i den grundlæggende og specielle sygepleje. At den studerende kan organisere og udføre pleje til komplekse neurologiske patienter, herunder forstår betydningen af at kunne planlægge og uddelegere plejeopgaver til afdelingens social og sundhedsassistenter. Korttidsafsnit: At formidle sygepleje/ At lede sygepleje At udøve virksomhed som sygeplejerske i et ambulatorium stiller store krav til at man på kort tid kan danne sig et overblik over patientens situation samt identificere evt. problemstillinger. Man har kun kort tid sammen med patienten, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens pædagogiske evner. Vi mener derfor at perioden i korttidsafsnit, i høj grad sætter fokus på aspektet omkring det at formidle sygepleje. Der er imidlertid også mange administrative opgaver, hvorfor der også kan være fokus på den ledelsesmæssige del. Basisafsnit: At lede sygepleje, at udvikle sygepleje: Virksomhed som sygeplejerske I sidste del af perioden lægges vægt på mere administrative elementer, og dermed at lede og udvikle sygepleje. Efterhånden samles de 4 elementer i at den studerende øver virksomhed som sygeplejerske og dermed varetager hele sygeplejerskens virksomhedsområde til enkelte patienter. Antallet af patienter, afhænger af kompleksiteten hos den enkelte patient. Intern prøve Forløbet afsluttes med, som beskrevet i skolens studieordning, at den studerende aflægger intern prøve i basisafsnittet. Klinisk vejleder vil være eksaminator på den interne prøves 1. del og i 2. delprøve samarbejde med sygeplejelæreren. Prøven vil foregå indenfor de sidste 2 uger af den kliniske undervisningsperiode. 7

8 Korttidsafsnit Oversigt over forløb i de enkelte afsnit F1 - forløb 1 Afsnit F1 Epilepsiamb./video-eeg Afsnit F1 6 uger 4 uger 11 uger Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Video-eeg Epilepsiamb. Epilepsiamb. Video-eeg Uge 1 foregår på video-eeg stuen med fokus på at tilegne sig et grundlæggende kendskab til epilepsi og de forskellige anfaldstyper. Uge 2 og 3 foregår i epilepsiambulatoriet. I samarbejde med sygeplejersken i ambulatoriet vil der i løbet af de 2 uger er de overordnede fokus områder: Patienter med nydiagnosticeret epilepsi incl. unge og teenagere med epilepsi samt ældre og epilepsi. Uge 4 foregår igen på video-eeg stuen, hvor der bliver mulighed for, at samle trådene fra de foregående uger og vise en mere selvstændig sygepleje til patienterne indlagt på stuen. F1 - forløb 2 Afsnit F1 Scleroseklinikken Neurourologisk laboratorium Afsnit F1 6 uger 3 uger 12 uger Uge 1 Uge 2 Uge 3 Scleroseklinikken & Neurologisk laboratorium Scleroseklinikken & Neurologisk laboratorium Scleroseklinikken & Neurologisk laboratorium 8

9 I de tre uger skal den studerende arbejde sammen med de tre sygeplejersker i henholdsvis scleroseklinikken og neurolab. En af sygeplejerskerne vil være hovedansvarlig vejleder for den studerende i korttidsafsnittet. Der vil blive lagt vægt på, at den studerende får et solidt grundlæggende kendskab til sygdommen Dissemineret sclerose (DS) og de symptomer samt sygeplejeproblemer den medfører. Fokusområder er udredning for DS, at være nydiagnosticeret med DS, særlige problemstillinger ved DS, herunder også fokus på identificering, udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser. F2 - forløb Vaskulæreamb./epilepsiamb Afsnit F2 Neuroradiologisk afd. Afsnit F2 ca. 6 uger 3 uger 11 uger Uge 1 Uge 2 Uge 3 Neuroradiologisk afd. P Vaskulære amb. Neurovaskulære amb./ Epilepsiamb. Forløb 1 og 2 er ens i forhold til indholdet, men foregår forskudt af hinanden og det kan forekomme at ugerne byttes rundt i forhold til om man kommer i det vaskulære ambulatorie eller på røntgenafdelingen først. I ugen på Neuroradiologisk afdeling P, skal den studerende følge patienter der er til undersøgelser for en neurovaskulær lidelse eller andre neurologiske lidelser. Der vil blive sat fokus på, hvad der er væsentlig i korttidsygeplejen på en radiologisk afdeling. Endvidere vil der være fokus på undersøgelsernes udførelse og hvilke svar de kan give os. I det Neurovaskulære ambulatorium vil den studerende møde og følge patienter med symptomer på en neurovaskulær lidelse. Den studerende vil arbejde tæt sammen med to sygeplejersker, som står for vejledningen i ambulatoriet. Der vil blive sat fokus på, at den studerende får uddybet sin grundlæggende viden om neurovaskulære sygdommes ætiologi, udrednings- og behandlingsformer, samt hvad der er væsentlig i korttidssygeplejen til denne patientkategori. I epilepsiambulatoriet vil der være fokus på at den studerende møder patienter med epilepsi samt evt. vaskulære lidelser. Der vil blive sat fokus på hvad det vil sige at leve med epilepsi, postinfarktepilepsi samt nydiagnosticeret epilepsi og behandling af sygdommen. 9

10 Den pædagogiske organisering af den kliniske undervisning Vi ser det som vigtigt at den studerende støttes til, hurtigt at komme ind i en læreproces, der kan være med til at integrere den studerende i praksisfællesskabet og synliggøre den store mængde af viden der er bundet hertil. Det er afgørende, at den studerende er opsøgende, deltagende og viser engagement og involvering. Den kliniske undervisning på 6. semester er organiseret som professionsrettede studier, hvilket fordrer, at den studerende selvstændigt planlægger, udfører og evaluerer sygepleje i en konkret sygeplejepraksis med en sygeplejerske på sidelinien (Studieordningen, s.20). Den studerende har derfor et ansvar for at igangsætte egen læreproces, hvor den kliniske vejleder skal være med til at fremme og støtte den studerendes udvikling og tilrettelægge rammer for læring. Det forventes at den studerende i samarbejde med vejleder, tager initiativ til at finde egnede patienter i forhold til patient- og temaforløb. Desuden forventes det, at den studerende reflekterer over egen personlige og faglige andel i varetagelsen af patientforløbene og i forhold til at samarbejde mono- og tværfagligt. Dette kan indgå som en naturlig del af udarbejdelsen af skriftlige patientforløb. Vi ser det som centralt for læring, at den studerende tør sætte sin viden og forståelse i spil. Det vil være både den kliniske vejleder og ad hoc vejlederens opgave at gå i dialog med den studerendes forståelse og erfaringer. Denne vejledning kan udmønte sig på flere måder afhængig af problemstillingen og den studerendes faglige niveau på området, men indeholder alt lige fra demonstration af en procedure til rådføring, diskussion eller refleksion over en oplevet situation. Gruppevejledning I den kliniske undervisningsperiode er det muligt for den studerende at indgå i et gruppevejledningsforløb med medstuderende på begge afsnit. Der planlægges med i alt 5 vejledningsseancer á 2 timers varighed. Emnerne knytter sig til sygeplejens områder; at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje samt Virksomhed som sygeplejerske. Indholdet i vejledningen bestemmes af de studerendes ønsker og behov indenfor det aktuelle emne. Målet et at give de studerende rum til refleksion med ligestillede, at give mulighed for at støtte og hjælpe hinanden, at diskutere svære problemstillinger osv. I gruppevejledningen deltager den uddannelsesansvarlige sygeplejerske sammen med en klinisk vejleder som deltager på skift. Forhold i den kliniske undervisningsperiode Den studerende skal være til stede i afsnittet i 30 timer pr. uge fordelt over fire dage, og den studerende kan deltage i vagter ud fra studiemæssige begrundelser. Ugernes forløb planlægger den studerende og klinisk vejleder i fællesskab ud fra overvejelser om patientforløb og læringsmuligheder. I uger hvor der indgår helligdage, gives ikke studiedag. 10

11 Krav til studieaktivitet i den kliniske undervisning Den sygeplejestuderende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Med deltagelse i Neurologisk afdeling forstås, at den studerende aktivt udnytter de uddannelsestilbud, som afdelingen giver mulighed for. Nedenfor er mere konkret beskrevet de obligatoriske kliniske indholdselementer, som den studerende skal omkring i den kliniske undervisning i Neurologisk afdeling, for at kunne indstille sig til den interne kliniske prøve. De obligatoriske kliniske indholdselementer er et udgangspunkt for, at bedømme den studerendes studieaktivitet. Professionsrettede studier på 6. semester: Det forventes, at den studerende Ud fra beskrivelser i Studiebogen af Uddannelsesforløb indtil videre og Aktuelle faglige niveau har forholdt sig til, hvor langt han eller hun er i forhold til de mål, der er beskrevet i semesterplanen for klinisk undervisning på 6. semester. Til planlægningssamtalen har forberedt sig skriftligt på, hvad der skal arbejdes videre med i forhold til målene for 6. semester klinisk undervisning og i forhold til de muligheder, der er beskrevet i Neurologisk afdelings uddannelsesplan. Efter planlægningssamtalen udarbejder en individuel klinisk studieplan, som skal fungere som planlægningsredskab for perioden. At udarbejde en individuel klinisk uddannelsesplan på tildelte patienter, samt opdatere denne (Se studiebogen). Denne plan skal i forhold til den enkelte patient beskrive: Centrale sygeplejeproblemstillinger, planlagte sygeplejehandlinger, planlægning, dokumentationsopgaver og behov for vejledning. Selvstændigt udføre grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver (For nærmere uddybning af mulige opgaver se afdelingens uddannelsesplan side 10-12). Stiller spørgsmål og reflekterer over det han eller hun ser og oplever. Udarbejder minimum to skriftlige temaforløb, hvor resultat, proces og læringsudbytte beskrives. (Det første temaforløb skal udarbejdes under opholdet i korttidsafsnit og afleveres umiddelbart derefter) Udarbejder 4 skriftlige patientforløb, hvor resultat, proces og læringsudbytte beskrives. Forberedt til ugesamtaler ud fra hvad der er aftalt, samt selv tager initiativ til, hvad ugesamtalen skal eller kan indeholde. Kommer med forslag omkring hvad der skal arbejdes videre med. Er skriftligt forberedt til refleksionssamtalen og hermed har gjort sig overvejelser omkring samtalens indhold. En uge før afslutningen af den kliniske undervisning skriftligt beskrive punktet i Studiebogen, som hedder: Aktuelle faglige niveau og udviklingsområder. Dette gennemgås med den kliniske vejleder, der giver den studerende feedback. Skal der herefter ændres noget gør den studerende dette og beskrivelsen sættes ind i Studiebogen. 11

12 Eksempler på Sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger At være ramt af en neurologisk sygdom kan medføre en række komplekse symptomer, som i mange tilfælde, kan have omfattende fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for patienten og dennes familie. At udføre sygepleje på neurologisk afdeling er at udføre sygepleje på et højt professionelt niveau. Når sygdom rammer hjernen går funktioner tabt. De fysiske tab er synlige for alle, men ofte har patienten usynlige tab, de såkaldte kognitive deficits. At arbejde med både fysiske og kognitive deficits er en stor udfordring, som kræver viden og erfaring. Nedenfor beskrives hvilke sygeplejefaglige opgaver og problemstillinger, den studerende vil kunne arbejde med i sine patientforløb på Neurologisk afdeling, inden for områderne; at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje: At udføre sygepleje Eksempler på læringsmuligheder: Modtage indkaldte patienter og akut indlagte patienter - herunder gennemføre indlæggelsessamtale, observere patienten og analysere indsamlede data med henblik på at vurdere patientens behov for sygepleje Pleje kritisk syge patienter Pleje terminalpatienter Klassificere sygeplejeproblemer, allerede eksisterende og potentielle efter VIPS- modellen, planlægge og udføre sygeplejehandlinger, evaluere resultatet af disse og evt. justere plejen dvs. varetage patientens totale behov for sygepleje Grundighed i dataindsamling og datas betydning for tilrettelæggelsen af plejen At udføre neurologisk sygepleje Bevidsthed: Observere patienters bevidsthedsniveau og beskrive dette præcist. Kunne reagere på ændringer Respiratorisk: Vurdere og beskrive respirationen, måle vitalkapacitet, peakflow, saturation og pco2. Vurdere behovet for ilt terapi, c-pap behandling samt sugning og ventilering. Være med til at vurdere patientens tilstand i forhold til akutte ændringer Cirkulatorisk: Vurdere patientens blodtryk, puls og temperatur og hvilke handlinger en skæv måling kræver. Vurdere patienter med ødemer. Forebygge udvikling af dyb venetrombose Ernæring: Vurdere om patienten har dysfagi problemer og i givet fald, hvilke handlinger der skal iværksættes (kostform, nasogastrisksonde, gastrostomisonde). Arbejde med kliniske retningslinier for ernæring. Udregning og vurdering af patientens energibehov i forhold til ernæring og væske. Opstarte og evaluere kostregistrering 12

13 Udskillelse: Observere og vurdere miktion og defækations problemer. Iværksætte sygeplejehandlinger som f.eks. blærescanning, steril intermitterende kateterisation (SIK), stix urin og laksantia behandling Mobilitet: Målrettet beskrive patientens fysiske funktionsniveau hvordan adskiller aktuelle funktionsniveau sig fra det habituelle? Vurdere om symptomerne er stabile eller progredierer patienten fortsat. Er der paralyse, pareser, tremor, regiditet, hyperkinesier, spasmer, spasticitet eller kramper? Iværksætte relevante handlinger i forhold til symptomerne. Samarbejde med fysioterapeuten, finde egnede hjælpemidler, forflytnings- og lejringsteknikker ADL: Observere og vurdere patientens evne til at varetage ADL. Guide, støtte eller være fuldt kompenserende i hjælpen til patienten. Samarbejde med ergoterapeuten Smerter: Smerteanamnese - typer af smerter. Vurdere og beskrive neurogene smerter Sanseindtryk: Observere og vurdere synssans og ligevægtssans (dobbeltsyn, synsfeltsudfald, nedsat syn, svimmelhed, balanceusikkerhed). Observere og vurdere hallusinationer og mulige årsager hertil Psyko-socialt: Observere og vurdere hvordan patienten takler at være i en pludselig ændret livssituation. Pleje patienter i krise støtte mestring. Blive bevidst om hvordan en diagnose på en kronisk sygdom kan påvirke familieliv, forhold til venner, bolig, job og fremtid. Medicin: Administrere peroral medicin samt i.v. medicin At formidle sygepleje Eksempler på læringsmuligheder: I sin formidling lære at tage hensyn til patienter med bl.a. kognitive skader, patienter i krise, patienter med fysisk påvirkning af taleevnen i form af lammelser Vejlede patienter om kostens betydning Vejlede småtspisende i hvordan de kan øge deres energiindtag Vejlede patienten i sundhedsfremmende adfærd såsom rygestop og kolesterol fattigkost Vejlede patienten i betydningen af at blive mobiliseret Vejlede patienten i hensigtsmæssige forflytninger og lejringer Etablere kontakt til og samarbejde med patientens pårørende Informere patienten om medicin ændringer og vejlede patienten så han/hun selv kan administrere medicinen Til konferencer fremlægge omkring egne patienter Udarbejde sygeplejeepikrise Vejlede hjemmeplejen i forhold til en konkret patient og i forhold til en bestemt patientgruppe Informere patienter og pårørende Informere patienter om undersøgelser og deres formål 13

14 Vejlede yngre studerende og social- og sundhedsassistentelever ved udvalgte patientrelaterede opgaver At lede sygepleje Eksempler på læringsmuligheder: Overskue den totale sygepleje til en til flere patienter, ud fra viden om sygeplejerskens ansvar og kompetence Tilrettelægge og koordinere patientforløb og undersøgelsesprogrammer Lede og fordele arbejdet for plejepersonalet tilknyttet egne patienter Planlægge og gennemføre stuegang for egne patienter Følge op på stuegang og sikre at ordinationer udføres, herunder delegere relevante arbejdsopgaver til plejeteamets medlemmer i forhold til den enkeltes kompetence Deltage i den tværfaglige konference og fremlægge problemstillinger vedrørende egne patienter Planlægge og gennemføre udskrivelse og overflytning af patienter Reflektere over anvendelse af personaleressourcer i afdelingen Reflektere over arbejdsmiljøet i afdelingen Viden om lovgivningens tilbud til: medicintilskud, tilskud til ernæringspræparater (sondeernæring og tilskudsdrikke). Samt betydningen af færdig registrering og terminalerklæring. Muligheden for plejeorlov Indsigt i afdelingens organisatoriske opbygning og herunder hvad oversygeplejerskens arbejdsopgaver er At udvikle sygepleje Eksempler på læringsmuligheder: Stille spørgsmålstegn ved anvendte og ikke anvendte procedurer og metoder. Herunder selv være undersøgende Indgå i faglige diskussioner i afdelingen Skriftlig evaluering af patientforløb Udnytte konferencer til formidling af sygeplejefaglig viden De udarbejdede temaforløb fremlægge for og diskutere med det øvrige personale på en konference Bidrage til at formidle viden fra og om sygeplejestudiet til personalet i afdelingen Udnytte ressourcer i afdeling til udvikling af egen pleje (klinisk sygeplejespecialist, specialeansvarlige, uddannelsesansvarlig sygeplejerske etc.) 14

15 Virksomhed som sygeplejerske I den sidste periode af perioden sættes fokus på hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Her er mulighed for tilrettelæggelse af studierne så den studerende arbejder med høj grad af selvstændighed, under vejledning fra en sygeplejerske. Deltagelse i aftenvagt kan være en mulighed for at opøve evne til overblik, og det at være ansvarlig for en større gruppe patienter. Organisatoriske forhold Vejledernes kompetencer og samarbejde Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske hedder Anita Aarup, og er ansat som uddannelsesansvarlig sygeplejerske i 14 timer/uge. Anita er Cand. Cur og har også videreuddannelse i form af en Sygeplejefaglig diplomuddannelse i uddannelse og undervisning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes primære opgave er, at sikre optimale forhold for de kliniske vejledere, elever og studerende som er tilknyttet afdeling F. Dette gøres i samarbejde med oversygeplejersken, afdelingssygeplejerskerne og de kliniske vejledere. Desuden er det den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes opgave, at være sparringspartner for de kliniske vejledere i forhold til vejledningen af elever og studerende og i forhold til faglig udvikling. Kliniske vejledere Alle kliniske vejledere har stor erfaring indenfor specialet, og alle er uddannede med et 7 ugers vejlederkursus. Én af de kliniske vejledere har en sygeplejefaglig diplomuddannelse og i gang med en Master i Klinisk Sygepleje. En anden klinisk vejleder er i gang med diplomuddannelsen. Den kliniske vejleder Varetager introduktionen til afdelingen, afsnittet og specialet. Vi mener, det er væsentligt for et godt klinisk undervisnings forløb, at den studerende hjælpes til hurtigt, at blive bekendt med og tryg ved afsnittets faste rutiner, hvormed menes den daglige arbejdstilrettelæggelse og de praktiske opgaver der skal udføres for, at hverdagen kan fungere. Afholder en planlægningssamtale med den studerende i løbet af den første uge hvor der udarbejdes en individuel klinisk studieplan Følger den studerende på udvalgte dage Afholder ugesamtaler af ca. én times varighed, hvor indholdet aftales fra gang til gang, også når den studerende er i korttidsafsnit Deltager i koordinering af forløbet i korttidsafsnittet Er eksaminator ved den interne prøve Se endvidere bilag 1 i semesterplanen for 6. semester. Her er ansvars- og opgavefordelingen i den kliniske undervisningsperiode yderligere præciseret. 15

16 Den kliniske vejleder vil primært være til stede i afsnittet på hverdage i dagtimerne. Afdelingens øvrige personale har som ad hoc vejledere et medansvar for den daglige vejledning i forhold til plejen af konkrete patienter. Samarbejdet med sygeplejelæreren Sygeplejelæreren tilknyttet afdeling F er Kirsten Neve. Den studerende vil møde sygeplejelæreren første gang ved refleksionssamtalen. Tidspunktet for denne aftales individuelt. Intern klinisk prøve Som det fremgår af sygeplejeskolens beskrivelse af formål og rammer for den interne kliniske prøve, skal prøven afvikles indenfor den sidste måned af den kliniske undervisningsperiode. Vi vil tilstræbe, at prøven afholdes så sent som muligt i forløbet. Det vil være den studerendes tilknyttede kliniske vejleder, der er eksaminator på første delprøve og i samarbejde med sygeplejelæreren er eksaminator på anden delprøve. Studieplanen er udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anita Aarup Neurologisk afdeling F Nørrebrogade bygn. 10 Århus Sygehus aaaru@as.aaa.dk 16