Arbejdslivets skyggesider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslivets skyggesider"

Transkript

1 Arbejdslivets skyggesider

2 Hensigten med serien MODERNE ARBEJDSLIV er at sætte fokus på den betydning, vores arbejdsliv har for os som ledere, som medarbejdere og som mennesker i dag. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning. Men arbejdslivet sætter os også under pres med hurtigt vekslende krav og en forventning om stigende effektivitet og præstation. I hver udgivelse i serien inviteres en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden og med specifik kendskab til danskernes arbejde, til at belyse et centralt aspekt af det moderne arbejdsliv. Serien redigeres af forfatter og professor i psykologi, Svend Brinkmann, filosof og forfatter, Cecilie Eriksen, og religions historiker og forlagssalgschef, Joel Haviv. Dette er andet bind i serien, og under forberedelse er: Magt i organisationer redigeret af Claus Elmholdt & Morten Kusk Fogsgaard Umyndiggørelse og arbejde redigeret af Cecilie Eriksen & Joel Haviv Tidligere er udkommet: Følelser i ledelse redigeret af Claus Elmholdt & Lene Tanggaard

3 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.) Arbejdslivets skygggesider Klim

4 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.): Arbejdslivets skyggesider Forfatterne og Klim, 2013 Omslagsdesign: Thomas Simsby Skrift: ITC Garamond Tryk: Narayana press ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2013 Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N T: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

5 INDHOLD Forord 7 Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv Arbejdslivets skyggesider introduktion 9 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen DEL I: Forførende diskurser 1. Omsorgsetikkens skygge omsorg og overgreb i plejesektoren 25 Jo Krøjer 2. Demokratiets arbejdsplads om løgnen som politisk retorik på Christiansborg 44 Judy Gammelgaard 3. Unges forhold til risiko i arbejdslivet når skygge normaliseres 62 Mette Lykke Nielsen DEL II: Upåagtede virkninger af ledelse og reformer 4. Den samvittighedsløse organisation 85 Claus Holm 5. Skyggen af meningsfulde forandringer i arbejdspraksisser 104 Katia Dupret Søndergaard 6. Upåagtede virkninger af modernisering i folkeskolen 130 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen 7. Relationel inerti træghed i relationer som skyggefænomen 152 John Damm Scheuer

6 DEL III: Eksklusion og følelser 8. Lidelse og omsorg i organisationens skygge 177 Poul Poder 9. Frokostpausen som socialt inklusions- og eksklusionsfelt 197 Åse H. Lading 10. Vidner som aktører i mobning 217 Charlotte Bloch 11. Ledelse, mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen 237 Annie Høgh

7 Forord Arbejdslivet spiller en stor rolle i danskernes liv. Arbejdet giver både identitet, livsindhold, status, mad på bordet, mulighed for at bidrage til samfundet og ikke mindst et tilhørsforhold til et fællesskab uden for familien. Faktisk er det at have gode kollegaer et af de træk ved arbejds livet, danskerne sætter allermest pris på, og det overgår dermed betydningen af både løn, arbejdsindhold og anerkendelse. Danskerne er desuden et af de folkefærd i verden, som oplever den højeste grad af mening i deres arbejdsopgaver. Derfor er det ikke underligt, at arbejdslivet er en vigtig og positiv del af livet for de fleste mennesker i dag. Men arbejdslivet er ikke kun vigtigt for den enkelte dansker; det spiller også en central rolle i velfærdssamfundet som skaber af sociale, økonomiske, materielle og immaterielle værdier. En rolle som vores protestantiske kultur har betonet i århundreder, og som de færreste af os derfor er blinde for, mindst af alt aktørerne i det politiske system. 7

8 Arbejdslivet bliver dog ikke bare hyldet og promoveret i disse år. I medierne tales der også meget om slagsider ved det moderne arbejdsliv om farerne for stress, umyndiggørelse, pressede familie liv og psykisk nedslidning. Det er derfor ikke overraskende, at der i et vidensamfund forskes meget i arbejdslivets forskellige facetter både blandt sociologer, filosoffer, økonomer og psykologer. Forskning, der undersøger alt fra miljø og flow, effektivisering og tillid til kreativitet og ledelse med både begejstring og kritisk brod. Det er vigtigt, at den spændende, relevante og til tider provokerende forskning i arbejdsliv, der foregår i det akademiske miljø i Danmark, samles og formidles ud til ledere og medarbejdere. Bogserien MODERNE ARBEJDSLIV er tænkt som en bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. God læselyst. Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv 8

9 Arbejdslivets skyggesider introduktion Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Denne antologi undersøger og begrebsliggør arbejdslivets skyggesider, herunder de potentialer for kreativitet, indsigt og fornyelse, som knytter sig hertil. De centrale fokuspunkter og spørgsmål for bogen er: Hvordan kan arbejdslivets skyggesider forstås og begrebsliggøres som et socialt og organiseret fænomen? Hvilke aktuelle sociale og organisatoriske pres og spændinger skaber skygger? Og hvilke muligheder bringer det frem at se nærmere på skyggesiderne? Bogens forside viser minearbejdere, der graver efter guld under jorden, og fungerer fint som illustration af bogens ærinde. Nogle gange er det præcist det, som henvises til en tilværelse i mørket, der udgør kimen til fornyelse. Det, som anses for at være uacceptabelt i forhold til et bestemt sæt herskende interesser, kan være det, som udgør grundlaget for fornyelse på andre tidspunkter og i andre sammenhænge. Denne overordnede opfattelse har været en ledetråd i arbejdet med antologien, og den kan knyttes til den amerikanske videnskabsteoretiker Thomas Kuhns grundlæggende teori i hovedværket The Structure of Scientific Revolutions (1962). Kuhn gjorde op med forestillingen om videnskab som en lineært akkumulerende produktion af viden. I stedet fremhæver han, at en række psykologiske og sociologiske forhold virker ind på den videnskabsteoretiske analyse af viden. Et forskningsparadigme vejleder forskerkollektiver ved at sætte interne 9

10 Arbejdslivets skyggesider og eksterne standarder for god forskning på det pågældende område. Snarere end via kumulation af viden udvikler videnskaben sig således ved skiftende opfattelser af, hvad der tæller som viden, og hvilken viden det er vigtigt at udvikle. Med inspiration fra denne teori baserer bogen her sig på opfattelsen af, at skyggen aldrig elimineres, men potentielt vender tilbage som et nyt stærkt paradigme. Det, vi anser for at være unyttigt i dag, kan være netop det, som vender tilbage i morgen som en interessant fornyelse. Skyggen har potentialet til at overraske og til at bibringe nye muligheder. Det forhold, at skyggemotivet i skønlitteraturen er udfoldet i en række sammenhænge og over en lang historisk periode, kan ses som udtryk for, at skyggen fortæller noget fundamentalt om tvetydige muligheder, som både skræmmer og fascinerer og som i nogle fortolkninger er en grundlæggende del af vores måde at forstå os selv og de sammenhænge, vi indgår i, på (Chamisso 1814; Andersen 1857; Sørensen 1955; Madsen 1998). H.C. Andersen fortæller i det foruroligende eventyr Skyggen fra 1857 underfundigt om en lærd mand og hans skygge. Skyggen er i udgangspunktet en loyal rejsekammerat, som tiltager i styrke og efterhånden antager menneskekarakter. Skyggen overtaler den lærde mand til at bytte plads. Den lærde indvilger godmodigt i dette, hvilket får katastrofale følger, for skyggen hos Andersen er ambitiøs og forførerisk og har sin egen vilje. Skyggen kan her hverken overses eller negligeres, men kræver en stillingtagen og en årvågenhed, som den lærde ikke havde forudset. I andre litterære fremstillinger er skyggen uhyggelig (Sørensen 1955) eller mystisk (Madsen 1998). I Adelbert von Chamissos 200 år gamle novelle Peter Schlemihl kan Peter Schlemihl ikke leve uden sin skygge. Ved et selskab hos den rige købmand Thomas John træffer Schlemihl den mærkværdige grå mand, der opfylder gæsternes ønsker. Da Schlemihl forlader selskabet, følger den grå mand efter ham og giver ham et usædvanligt tilbud. Han skal sælge sin skygge for at opnå Fortunatus uudtømmelige lykkepung. Peter Schlemihl går ind på betingelserne og er godt tilfreds med sin handel. Men snart må han sande, at penge ikke er alt, da alle efterfølgende undviger den sære mand, som nu mangler sin skygge. Peter Schlemihl opsøger den grå mand for at få sin skygge tilbage mod at aflevere Fortunatus-pungen. 10

11 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion Men sådan handler man ikke, lærer han. Novellen kredser om forførelse og jagten på lykke, og vi følger Peter Schlemihls desperate kamp for at få sin skygge tilbage. Chamisso fortæller os, at man ikke skal stræbe efter at blive en anden, end man er. Derimod må man på godt og ondt lære at leve med sin skygge. Når skyggesiderne viser sig i det moderne arbejdsliv, kan det fremstilles på forskellige måder. Oftest ses det som et udtryk for tab af ledelsesmæssig handlekraft, som passivitet eller som forsømmelse af ansvar og utilstrækkelig opfølgning. Med en sådan kritik følger en mulighed for intervention med henblik på at opnå forbedret performance. En anden måde at fremstille skyggesidernes tilstedeværelse på er at betragte dem som fundamentalt ukontrollerbare kræfter, der er en uomgængelig del af menneskelig organisering. Helt ubetvivleligt er det, at den måde, vi forstår og begrebsliggør skyggesiderne på, har stor betydning for, hvordan vi sætter ind i forhold til dem. En nærmere analyse og teoretisk funderet undersøgelse af skyggesiderne er derfor ikke bare underudviklet, men også både påtrængende og nødvendig. Kapitlerne i denne antologi præsenterer via deres analyser af arbejdslivets skyggesider sammenhænge mellem teoretiske forståelser og muligheder for forandring. Det er ønsket med bogen, at disse analyser og flere fremtidige analyser, som bogen forhåbentligt kan inspirere til kan udgøre et vigtigt bidrag til organisationsstudier; til at lære og til at forebygge og undgå voldsomme upåagtede konsekvenser. Skyggen i sociologiske organisationsstudier Sociologiske organisationsstudier har allerede fremlagt overbevisende eksempler både på, hvordan skyggesider kan begrebsliggøres, og hvilke virkninger skyggesider i arbejdslivet kan få. Rober K. Merton (1968) har fx fremhævet, at det må ses som en præmis for enhver organiseret aktivitet, at den leder til uintenderede konsekvenser, som uundgåeligt kommer på tværs af erklærede mål. På baggrund heraf forsøger Diane W. Vaughan (1999) i en inspirerende overbliksartikel at tilvejebringe et samlet teoretisk grundlag for det, hun benævner organisationers mørke side. Hun argumenterer for, at begrebet den mørke side skal forstås 11

12 Arbejdslivets skyggesider som den anden side af rationalitet, mål og rutine. Ifølge Vaughan er den centrale indgangsport til at se nærmere på arbejdslivets skyggesider således afvigelse fra rutine. Hvor er der fx væsentlige afvigelser mellem det, organisationer siger, og det, de gør? Når vi kan observere betydelige afvigelser fra organisationens formalia og kanoniske viden, er organisationens skyggesider på spil. Med James G. Marchs arbejde ligger det lige for at hævde, at skyggefænomener optræder som en konsekvens af menneskets begrænsede evne til at være rationelle (2005). Max Weber (1904) pegede tidligt på noget tilsvarende. Han argumenterede som bekendt for, at bureaukratiet bør være den foretrukne organisationsform i et moderne samfund, men vel at mærke også, at den legalt-rationelle autoritet, som bureaukratiet baserer sin magt på, koncentrerer stor magt hos en lille elite og som følge heraf efterlader snævre rammer (et jernbur ) for størstedelen af organisationsmedlemmerne. Regler, kommandoveje og arbejdsdeling bør udgøre grundlaget for bureaukratier, men bevirker samtidigt, at organisationsdeltagerne nu og da bremses i at forfølge fornuftige og vigtige løsninger. Derfor kalder han bureaukratiets skygge for et jernbur. Gareth Morgan bruger skyggebegrebet til at argumentere for, at organisationer kan ses som en slags psykiske fængsler. Morgans idé er, at organisationsdeltagere uafhjælpeligt er spundet ind i egen fornuft og egne meningstilskrivelser (1992). Denne opfattelse trækker på Platons mere end to tusind år gamle hulebillede, men vender nogle af begreberne om, idet han ser menneskets egen fornuft som del af fængslet, mens Platon udelukkende forbinder fornuften med lyset. Platon præsenterer med hulebilledet en diskussion af det, der adskiller uddannede og ikke-uddannede mennesker; de ikke-uddannede lever indsigtsløst i en skyggeverden i en hule uden forståelse for den sande og ideelle verden uden for hulen (Platon 1990: 279). Skyggen i socialpsykologiske studier Et gammelt ægyptisk ordsprog lyder Man kan først se stjernerne, når det er mørkt. Ordsproget peger på, at skyggesiderne kan betragtes som en slags baggrundstæppe, der må til, for at vi kan se nye muligheder. 12

13 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion At lede i mørket kan således gøre os klogere, mere nuancerede og kan hjælpe os med at tilpasse os en kompleks omverden. Teorier om gruppedynamik har en lang tradition for at interessere sig for det, vi ikke umiddelbart kan se, og har peget på, at skyggesiderne kan give os unik indsigt i, hvad vi har været nødsaget til at glemme for at blive til dem, vi er. I en banebrydende klassisk artikel Frontiers in group dynamics præsenterede Kurt Lewin kort før sin død begrebet modstand mod forandring (1947). Modstand defineres snævert som mobilisering af et sæt kræfter, som rejser sig, når en værdsat gruppenorm trues (Lewin 1947: 227). Modstand mod forandring udgør altså en slags socialt modtryk til forsøg på at bevæge fællesskabet i en given retning. Den socio-tekniske skole udgået fra The Tavistock Institute of Human Relations i London studerer ligeledes skyggesiderne forstået som de ubevidste fantasier om autoritet, der viser sig, især i lederløse grupper, samt de forstyrrelser og vanskeligheder, ubevidste fantasier fører til i forhold til at løse en organisations primære opgave (Dartington 2010; Miller & Rice 1967). Wilfred Bion har måske skrevet mest overbevisende herom. Han beskrev to almindelige aspekter ved gruppeadfærd knyttet til to forskellige gruppeformationer: Arbejdsgruppen, som kræver en rationelt orienteret kontakt med omverdenen og evne til at udholde frustration og følelseskontrol, og heroverfor grundantagelsesgruppen. Ifølge Bion er alle grupper kendetegnet ved fluktuerende grundantagelser af regressiv art. Bion identificerede tre grundantagelsesgrupper, afhængighed, kamp/ flugt og pardannelse, med hver deres regressive dynamik (Bion 1961: 105). Grundantagelsesgrupper kan forstås som grupper, der er i skyggens vold, idet disse forstyrres i opgaveløsningen af fantasier, som opererer på et primitivt før-bevidst niveau og dermed gør, at gruppen ikke kan arbejde målrettet på sin opgave. Kets De Vries & Miller anvender betegnelsen den neurotiske organisation for at karakterisere den organisation, hvor skyggesiderne forstyrrer opgaveløsningen (1984: 50). Skyggesiderne som det primitive og skjulte I sit arbejde med arketypen skyggen italesætter Carl G. Jung en i de dunkle forestillingers mark liggende skat, der udgør de menneskelige 13

14 Arbejdslivets skyggesider erkendelsers dybe afgrund, som vi ikke kan nå (Jung 1987: 68-73). Han definerer skyggen som en i kollektivpsyken boende arketype, som ikke bare udgør summen af det primitive og spæde, men er alt det, som er uudviklet og skjult, og det, som behøver udfoldelse, og som sådan udgør en mulig skat. Iagttagelse af skyggen, hævder Jung, bidrager til individuation og fastlæggelse af egenart. Således ses iagttagelsen af skyggesiderne i analytisk psykologi som en central kilde til selvindsigt. Jung talte om dette som et projekt, der burde udfolde sig både personligt og kollektivt. Iagttagelsen af skyggen ses altså som en slags kim, som både rejser forhåbninger om en forbedret personlig livsførelse og et forbedret samfundsliv. Anerkendelsens skyggeside Det perspektiv på arbejdslivet, som denne bog undersøger og uddyber, overrasker måske i en tid, hvor interessen i stigende grad samler sig om det formålsstyrede, det positive og det nyttige (Linley, Harrington & Garcea 2010). Vi skal fokusere på det der virker og ikke på mangler, lyder det ofte fra ledere og eksperter. Netop af den grund er også fokus på det oversete vigtigt og påtrængende. Positiv psykologi og anerkendende undersøgelse har de sidste 15 år opnået så stor udbredelse især i ledelse af offentlige institutioner, at principperne herfor nu og da forveksles med uantastelige sandheder. Der hersker næppe tvivl om, at det vi ser, er med til at afgøre, hvordan vi handler. Når vi bliver alt for enige om, hvad der er sandt, indsnævres vores blik. Omvendt gælder det også, at når vi gives mulighed for at se mere, giver dette frihed til at handle på nye måder. Tendenser skal som bekendt udfordres, mens de er tendenser og ikke først bagefter. Disse forhold fungerer som endnu et argument for at skrive denne bog netop nu. Efterhånden har en række studier vist, at ensidigt fokus på nytteværdi har en tendens til at føre til, at væsentlige og potentielt værdifulde informationer overses (Ehrenreich 2008; Nickelsen 2011). Ensidig fokusering på det nyttige og virksomme indeholder således en risiko for, at vigtige og kritiske oplysninger ignoreres. I en iver efter at værdsætte den anden frisætter vi måske i øjeblikket hinanden 14

15 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion fra krav og dårlig samvittighed. I dette perspektiv kan man hævde, at anerkendende ledelse i øjeblikket fungerer som en slags kollektiv og institutionaliseret blindhed. Det almindelige fællesskabs skyggesider Det skal med det samme understreges, at bogen ikke blot vil dekonstruere og kritisere. Langtfra. Bogens bidragydere ønsker oprigtigt at forstå sociale og organisatoriske processer knyttet til skyggesider og fx eksklusion. Eksempelvis fungerer begrebet inklusion i øjeblikket som det store samlingspunkt i den pædagogiske verden. Men for at inklusion for alvor skal give mening, må vi forstå eksklusion bedre. Bogen skal læses som et bidrag til, at vi kan skabe et mere nuanceret og rigt arbejdsliv ved at rette blikket mod netop det, der er tendenser til at overhøre og glemme. Også internationalt begynder denne interesse og opmærksomhed at vise sig. Linstead, Marechal & Griffin (2010) efterlyser fx forskning i organisationers mørke sider, og Thanem (2011) er optaget af organisatorisk monstrøsitet og efterlyser blandt andet belysning af organisationers udnyttende sider. Historiske analyser af alt fra simpelt tyveri til folkedrab peger på, at onde handlinger ligger aktivt eller latent selv i avancerede samfund (Bauman 1989; Milgram 1963). Skyggesiderne kan altså ikke blot affejes som momentvise, dysfunktionelle eller patologiske, men må snarere ses som uundgåelige dele af det almindelige fællesskab og fortjener af den grund opmærksomhed. Denne antologi indeholder en række empiriske studier, som har det til fælles, at de på baggrund af ny eller klassisk, socialpsykologisk og sociologisk teori drøfter og demonstrerer nogle forståelser og begrebers evne til at belyse og åbne for skyggesiderne forstået som sociale og kulturelle praksisser. Pres for fornyelse kan skabe skygger Et interessant aspekt, som foldes ud i bogen, er de sociale og organisatoriske processer, som knytter sig til den lovprisning af organisationsforandring og innovation, vi alle oplever i øjeblikket. Vi 15

16 Arbejdslivets skyggesider har stillet os spørgsmålet: Hvilke upåagtede virkninger følger med et massivt socialt pres i retning af fornyelse af samfundets institutioner? Flere af bogens kapitler behandler dette tema og argumenterer på forskellige måder for, at nye risici, ignorance, løgn og inerti kan optræde som skyggeside af fornyelse. Noget peger på, at tidstypiske organisatoriske diskurser og praksisser baner vej for aktører, som er villige til at agere skrupelløst. En række af bogens eksempler viser, at dette kan føre til handlinger med store omkostninger. Hertil kommer, at nogle nye projekter på trods af den måde, de lanceres på, af beslutningstagere må siges at have decideret lyssky hensigter, fx militære interventioner i fremmede lande baseret på et tvivlsomt folkeligt mandat, som vi skal se nærmere på i et af bogens kapitler. Skyggesiderne som en analytisk indfaldsvinkel til at begribe det arbejdsliv, vi tager del i, belyser noget centralt i forhold til den drejning, dominerende diskurser og strukturer tager i disse år. Sikkert er det, at det er sociale og kulturelle processer, der definerer normer og regler for, hvordan vi er sammen i institutioner og organisationer herunder hvordan magt, følelser og kønsliv legitimeres og udfoldes og dermed også de skyggesider, som normer og regler uundgåeligt fører med sig. Om bogens kapitler Bogens kapitler er skrevet af forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Bidragene blev præsenteret og drøftet på Center for Studier i Arbejdslivs (CSA) årsmøde i 2011, som blev afholdt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Indlæggene gav her anledning til en optændt diskussion mellem forskere, arbejdsmiljøprofessionelle, konsulenter og studerende. Disse diskussioner og de anonyme bedømmelser af kapitlerne har fungeret som rugekasse og baggrund for præcisering og videreudvikling af de tanker, som nu fremlægges i denne bog. Tak til alle deltagere på konferencen og tak til alle de anonyme bedømmere. Serieredaktør Cecilie Eriksen og Camilla Rohde Søndergaard på forlaget Klim har begge bidraget med vigtige input. Tak for det. Bogen er inddelt i tre dele baseret på følgende temaer: 1. Forførende diskurser; 2. Upåagtede 16

17 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion virkninger af ledelse og reformer; 3. Eksklusion og følelser. Bogens kapitler gennemgås kort i det følgende. I bogens indledende kapitel drøfter lektor på Roskilde Universitet Jo Krøjer social- og sundhedsassistenters fortællinger om deres arbejde med omsorgskrævende borgere og om de krænkelser af voldelig og seksuel karakter, som de udsættes for. Idet de unge plejere instrueres i en omsorgsetisk tilgang til plejemodtagerne, tilbydes de en slags standard i håndhævelsen af mødet med grænseoverskridende borgere. Problemet er, at omsorgsetikkens krav om, at den professionelle skal kunne klare hvad som helst, overtager plejegiverens krop og gør det mere end almindeligt vanskeligt at sige fra. Kapitlet beskæftiger sig på den baggrund med, i hvilken udstrækning undervisning og uddannelse kan ændre på dilemmaet mellem omsorgsetik og personlig værdighed. Med baggrund i den politiske arbejdsplads, som Folketinget og Christiansborg udgør, tager lektor i psykologi ved Københavns Universitet Judy Gammelgaard fat i eksempler på vildledning og løgne, ikke mindst i forbindelse med beslutningen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Med dette som udgangspunkt diskuteres løgnens væsen forstået som forførende retorik. Analytisk trækker hun på Sartres begreb om ond tro. Argumentet i kapitlet er, at ond tro tjener til en nuancering af løgnen, og der lægges op til en diskussion af konsekvenser af løgnen i dagens politiske klima. Herefter fortsætter postdoc i ungdomsforskning ved DPU/Aarhus Universitet Mette Lykke Nielsen med en drøftelse af unges vilkår på arbejdsmarkedet. Unge mellem 18 og 24 år er den gruppe på arbejdsmarkedet, som har størst risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke. Der argumenteres for, at unges risikoadfærd må ses som et produkt af de organisatoriske diskurser og praksisser, de møder på deres arbejdspladser. Der gives en række kritiske eksempler på, at unge tilbydes udefra-definerede selvforståelser, som de efterfølgende kommer til at opfatte og fortolke sig selv ud fra. Temaet Upåagtede virkninger af ledelse og reformer indledes af chefkonsulent ved DPU/Aarhus Universitet Claus Holm. Han identificerer fire typer af ledelsesetik. Det drejer sig om en anerkendende ledelsesetik, en såkaldt formynderisk ledelsesmoral, en retsmoralsk 17

18 Arbejdslivets skyggesider ledelse og velynderens ledelsesetik. På den baggrund argumenterer Holm for, at anerkendende ledelse er knyttet sammen med en vilje til at skaffe sig selv og andre af med dårlig samvittighed. Anerkendende ledelsesetik karakteriseres, lyder det, af en stærk tiltro til, at den enkelte medarbejder formår at gøre de rigtige ting, som følge af at lederen via anerkendelse får det bedste frem i medarbejderen. Det får som konsekvens, at indignation og skuffelse hverken anses for at være nødvendige eller legitime ledelsesredskaber. Hermed fraskriver ledelsen sig ansvar ved at overlade for meget til den enkelte medarbejders samvittighed. Skyggen af denne vilje til uskyld er derfor ledelsesmæssig ansvarsfralæggelse. Adjunkt i læring ved DPU/Aarhus Universitet Katia Dupret Søndergaard viser den ufuldstændighed, som ofte præger organisatoriske forandringer. Skyggen forstået som reminiscenser af det, der var før de meningsfulde forandringer, kan med andre ord ikke elimineres helt. Kapitlets hovedargument underbygges af eksempler fra voksenpsykiatrien, som viser en personalegruppes bestræbelser på at ændre deres arbejdspraksis fra en situation båret af ekspertviden hen imod en situation præget af åben dialog. Kapitlet giver på den baggrund retningslinjer for, hvordan skyggen kan undersøges lokalt og socio-materielt med udgangspunkt i aktør-netværk-teori. I det efterfølgende kapitel drøfter lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved DPU/Aarhus Universitet Niels Christian Mossfeldt Nickelsen de til tider voldsomme risici, som er forbundet med reformer. Reformer kan lede til voldsomme uforudsete konsekvenser, lyder det. På baggrund af empirisk materiale, hvori en skoles livtag med økonomisk selvforvaltning undersøges, vises det, at effekten af selvforvaltningen er, at lærerne trækker sig tilbage fra fællesskabet; skolen fremstår som en skygge af sig selv, når den derefter ikke evner fælles handling. Kapitlet demonstrerer en række tab, som knytter sig til den igangværende reform. Tab af elever, tab af penge og tab af anseelse. En nyligt ansat skoleleder forsøger at opbygge et kollektivt sind med henblik på at begrænse de uheldige konsekvenser og sikre fremtiden. Kapitlet tilbyder således inspirationer i forhold til at modvirke udtynding af organisationer i en svær tid. 18

19 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion Lektor i kommunikation, virksomhed og informationsteknologier ved Roskilde Universitet John Damm Scheuer tager i det følgende kapitel udgangspunkt i private hospitalers formodede bedre evne til innovation og organisering af ortopædkirurgiske knæoperationer i forhold til offentlige hospitalers ditto. Et konkret eksempel viser, med udgangspunkt i aktør-netværk-teori, hvorledes forandring og forbedring forsøges gennemført. Med baggrund i en politisk udmelding om stordriftsfordele knyttet til store offentlige sygehuse argumenterer John Damm Scheuer for, at fremkomsten af store sygehuse tværtimod kan føre til inerti, og at denne inerti kan ses som en skyggeside af de igangværende fusioner i det offentlige sygehusvæsen. Store sygehusenheder med mange og komplekse relationer imellem mennesker kan resultere i mere relationel inerti og en deraf afledt ringere evne til fornyelse. Antologiens sidste del udgøres af temaet Eksklusion og følelser. De to første kapitler stiller skarpt på de forskelle, der kan opstå mellem formelle og uformelle rum på arbejdspladsen, og de skyggeeffekter, der kan opstå her. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet Poul Poder undersøger, hvordan lidelse og omsorg organiseres i en medicinalvirksomhed i sprækkerne mellem håndtering i uformelle relationer blandt kolleger og håndtering i formelle rum som fx et afdelingsmøde. Gennem segmentering opdeles organisationen i særlige rum, hvori medarbejdere kommunikerer på forskellige måder om deres lidelse, og forskellige dynamikker og sociale processer med tilknyttede kriterier for organisering udfolder sig. Lektor i psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet Åse Lading undersøger med baggrund i observationer fra et andet medicinalfirma de uformelle inklusions- og eksklusionsbevægelser, der eksisterer i skyggen fra organisationens officielle og slagordsprægede værdisæt. Kapitlet afdækker mellemmenneskelig tankeløshed og banal ondskab blandt medarbejdere og mellemledere i en organisation med en selvforståelse præget af omstillingsparathed, åbenhed og et humant ansigt. De to følgende og afsluttende kapitler fokuserer på mobning på arbejdspladsen. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet Charlotte Bloch viser, at mobning ikke kun involverer mobbere og 19

20 Arbejdslivets skyggesider mobbeofre, ledelse og arbejdsmiljø, men også vidner. Det belyses, hvordan vidner til mobning gennem deres fortolkninger, følelser og handlinger kan ses som medproducenter af eksklusion. Herefter drøfter lektor i psykologi ved Københavns Universitet Annie Høgh, hvad der karakteriserer mobning, samt hvilken rolle ledelsen spiller heri. Mobning ses som en udstødelsesproces, der oftest ender med, at den mobbede forlader arbejdsgruppen. Det finder for det meste sted i det skjulte og er især karakteriseret ved at forløbe over en længere periode. Annie Høgh drøfter arbejdsmiljøet og ledelsens særlige betydning for mobning og slutter kapitlet og bogen med en række råd til forebyggelse af negativ adfærd Litteratur Andersen, H.C.(1957): Skyggen : I Samlede fortællinger. Gyldendal. København Baumann, Z. (1984): Modernity and the Holocaust. Ithaca and New York: Cornell University Press. Bion, W. (1961): Experiences in groups and other papers. London: Tavistock/ Routledge Chamisso, A.V. (1814): Peter Schlemihls forunderlige historie /library/ebook_detail.asp?id_type=ISBN&id= &lib=151 Dartington, T.(2010): Managing Vulnerability the underlying dynamics of systems of care. The Tavistock Clinic Series. London: Karnac Ehrenreich, B. (2008): Smile or Die: How Positive Thinking Fooled America and the World. London: Granta Publications Jung, C.G. (1987): Jeg et og det ubevidste. København: Gyldendal Kets De Vries, M.F.R. & Miller, D. (1984): The Neurotic Organization. London: Jossey-Bass Kuhn, T.S. (1962): The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: University of Chicago Press Lewin, K. (1947): Frontiers in Group Dynamics. In Field theory in social science. Chicago: The University Chicago Press Linley, P.A., Harrington, S. & Garcea, N. (2010): Oxford Handbook of Positive Psychology and Work. London: Oxford University Press Linstead, S., Marechal, G. & Griffin, R. (2010): Call for papers, Organization 20

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009

Opdateret Lederskab. Ledelse og metaforer om organisationen. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 6 2009 ISSN 1901- Nr. 6 2009 Tema: Organisation og ledelse. Ledelse og metaforer om organisationen Det er vitalt at se sammenhængen mellem organisation og ledelse. De skal passe samme som fod i hose, ellers kører

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere