Arbejdslivets skyggesider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslivets skyggesider"

Transkript

1 Arbejdslivets skyggesider

2 Hensigten med serien MODERNE ARBEJDSLIV er at sætte fokus på den betydning, vores arbejdsliv har for os som ledere, som medarbejdere og som mennesker i dag. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning. Men arbejdslivet sætter os også under pres med hurtigt vekslende krav og en forventning om stigende effektivitet og præstation. I hver udgivelse i serien inviteres en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden og med specifik kendskab til danskernes arbejde, til at belyse et centralt aspekt af det moderne arbejdsliv. Serien redigeres af forfatter og professor i psykologi, Svend Brinkmann, filosof og forfatter, Cecilie Eriksen, og religions historiker og forlagssalgschef, Joel Haviv. Dette er andet bind i serien, og under forberedelse er: Magt i organisationer redigeret af Claus Elmholdt & Morten Kusk Fogsgaard Umyndiggørelse og arbejde redigeret af Cecilie Eriksen & Joel Haviv Tidligere er udkommet: Følelser i ledelse redigeret af Claus Elmholdt & Lene Tanggaard

3 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.) Arbejdslivets skygggesider Klim

4 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.): Arbejdslivets skyggesider Forfatterne og Klim, 2013 Omslagsdesign: Thomas Simsby Skrift: ITC Garamond Tryk: Narayana press ISBN: udgave, 1. oplag, Aarhus 2013 Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Aarhus N T: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

5 INDHOLD Forord 7 Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv Arbejdslivets skyggesider introduktion 9 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen DEL I: Forførende diskurser 1. Omsorgsetikkens skygge omsorg og overgreb i plejesektoren 25 Jo Krøjer 2. Demokratiets arbejdsplads om løgnen som politisk retorik på Christiansborg 44 Judy Gammelgaard 3. Unges forhold til risiko i arbejdslivet når skygge normaliseres 62 Mette Lykke Nielsen DEL II: Upåagtede virkninger af ledelse og reformer 4. Den samvittighedsløse organisation 85 Claus Holm 5. Skyggen af meningsfulde forandringer i arbejdspraksisser 104 Katia Dupret Søndergaard 6. Upåagtede virkninger af modernisering i folkeskolen 130 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen 7. Relationel inerti træghed i relationer som skyggefænomen 152 John Damm Scheuer

6 DEL III: Eksklusion og følelser 8. Lidelse og omsorg i organisationens skygge 177 Poul Poder 9. Frokostpausen som socialt inklusions- og eksklusionsfelt 197 Åse H. Lading 10. Vidner som aktører i mobning 217 Charlotte Bloch 11. Ledelse, mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen 237 Annie Høgh

7 Forord Arbejdslivet spiller en stor rolle i danskernes liv. Arbejdet giver både identitet, livsindhold, status, mad på bordet, mulighed for at bidrage til samfundet og ikke mindst et tilhørsforhold til et fællesskab uden for familien. Faktisk er det at have gode kollegaer et af de træk ved arbejds livet, danskerne sætter allermest pris på, og det overgår dermed betydningen af både løn, arbejdsindhold og anerkendelse. Danskerne er desuden et af de folkefærd i verden, som oplever den højeste grad af mening i deres arbejdsopgaver. Derfor er det ikke underligt, at arbejdslivet er en vigtig og positiv del af livet for de fleste mennesker i dag. Men arbejdslivet er ikke kun vigtigt for den enkelte dansker; det spiller også en central rolle i velfærdssamfundet som skaber af sociale, økonomiske, materielle og immaterielle værdier. En rolle som vores protestantiske kultur har betonet i århundreder, og som de færreste af os derfor er blinde for, mindst af alt aktørerne i det politiske system. 7

8 Arbejdslivet bliver dog ikke bare hyldet og promoveret i disse år. I medierne tales der også meget om slagsider ved det moderne arbejdsliv om farerne for stress, umyndiggørelse, pressede familie liv og psykisk nedslidning. Det er derfor ikke overraskende, at der i et vidensamfund forskes meget i arbejdslivets forskellige facetter både blandt sociologer, filosoffer, økonomer og psykologer. Forskning, der undersøger alt fra miljø og flow, effektivisering og tillid til kreativitet og ledelse med både begejstring og kritisk brod. Det er vigtigt, at den spændende, relevante og til tider provokerende forskning i arbejdsliv, der foregår i det akademiske miljø i Danmark, samles og formidles ud til ledere og medarbejdere. Bogserien MODERNE ARBEJDSLIV er tænkt som en bro mellem forskning og det levede liv på arbejdspladsen. God læselyst. Svend Brinkmann, Cecilie Eriksen & Joel Haviv 8

9 Arbejdslivets skyggesider introduktion Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Denne antologi undersøger og begrebsliggør arbejdslivets skyggesider, herunder de potentialer for kreativitet, indsigt og fornyelse, som knytter sig hertil. De centrale fokuspunkter og spørgsmål for bogen er: Hvordan kan arbejdslivets skyggesider forstås og begrebsliggøres som et socialt og organiseret fænomen? Hvilke aktuelle sociale og organisatoriske pres og spændinger skaber skygger? Og hvilke muligheder bringer det frem at se nærmere på skyggesiderne? Bogens forside viser minearbejdere, der graver efter guld under jorden, og fungerer fint som illustration af bogens ærinde. Nogle gange er det præcist det, som henvises til en tilværelse i mørket, der udgør kimen til fornyelse. Det, som anses for at være uacceptabelt i forhold til et bestemt sæt herskende interesser, kan være det, som udgør grundlaget for fornyelse på andre tidspunkter og i andre sammenhænge. Denne overordnede opfattelse har været en ledetråd i arbejdet med antologien, og den kan knyttes til den amerikanske videnskabsteoretiker Thomas Kuhns grundlæggende teori i hovedværket The Structure of Scientific Revolutions (1962). Kuhn gjorde op med forestillingen om videnskab som en lineært akkumulerende produktion af viden. I stedet fremhæver han, at en række psykologiske og sociologiske forhold virker ind på den videnskabsteoretiske analyse af viden. Et forskningsparadigme vejleder forskerkollektiver ved at sætte interne 9

10 Arbejdslivets skyggesider og eksterne standarder for god forskning på det pågældende område. Snarere end via kumulation af viden udvikler videnskaben sig således ved skiftende opfattelser af, hvad der tæller som viden, og hvilken viden det er vigtigt at udvikle. Med inspiration fra denne teori baserer bogen her sig på opfattelsen af, at skyggen aldrig elimineres, men potentielt vender tilbage som et nyt stærkt paradigme. Det, vi anser for at være unyttigt i dag, kan være netop det, som vender tilbage i morgen som en interessant fornyelse. Skyggen har potentialet til at overraske og til at bibringe nye muligheder. Det forhold, at skyggemotivet i skønlitteraturen er udfoldet i en række sammenhænge og over en lang historisk periode, kan ses som udtryk for, at skyggen fortæller noget fundamentalt om tvetydige muligheder, som både skræmmer og fascinerer og som i nogle fortolkninger er en grundlæggende del af vores måde at forstå os selv og de sammenhænge, vi indgår i, på (Chamisso 1814; Andersen 1857; Sørensen 1955; Madsen 1998). H.C. Andersen fortæller i det foruroligende eventyr Skyggen fra 1857 underfundigt om en lærd mand og hans skygge. Skyggen er i udgangspunktet en loyal rejsekammerat, som tiltager i styrke og efterhånden antager menneskekarakter. Skyggen overtaler den lærde mand til at bytte plads. Den lærde indvilger godmodigt i dette, hvilket får katastrofale følger, for skyggen hos Andersen er ambitiøs og forførerisk og har sin egen vilje. Skyggen kan her hverken overses eller negligeres, men kræver en stillingtagen og en årvågenhed, som den lærde ikke havde forudset. I andre litterære fremstillinger er skyggen uhyggelig (Sørensen 1955) eller mystisk (Madsen 1998). I Adelbert von Chamissos 200 år gamle novelle Peter Schlemihl kan Peter Schlemihl ikke leve uden sin skygge. Ved et selskab hos den rige købmand Thomas John træffer Schlemihl den mærkværdige grå mand, der opfylder gæsternes ønsker. Da Schlemihl forlader selskabet, følger den grå mand efter ham og giver ham et usædvanligt tilbud. Han skal sælge sin skygge for at opnå Fortunatus uudtømmelige lykkepung. Peter Schlemihl går ind på betingelserne og er godt tilfreds med sin handel. Men snart må han sande, at penge ikke er alt, da alle efterfølgende undviger den sære mand, som nu mangler sin skygge. Peter Schlemihl opsøger den grå mand for at få sin skygge tilbage mod at aflevere Fortunatus-pungen. 10

11 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion Men sådan handler man ikke, lærer han. Novellen kredser om forførelse og jagten på lykke, og vi følger Peter Schlemihls desperate kamp for at få sin skygge tilbage. Chamisso fortæller os, at man ikke skal stræbe efter at blive en anden, end man er. Derimod må man på godt og ondt lære at leve med sin skygge. Når skyggesiderne viser sig i det moderne arbejdsliv, kan det fremstilles på forskellige måder. Oftest ses det som et udtryk for tab af ledelsesmæssig handlekraft, som passivitet eller som forsømmelse af ansvar og utilstrækkelig opfølgning. Med en sådan kritik følger en mulighed for intervention med henblik på at opnå forbedret performance. En anden måde at fremstille skyggesidernes tilstedeværelse på er at betragte dem som fundamentalt ukontrollerbare kræfter, der er en uomgængelig del af menneskelig organisering. Helt ubetvivleligt er det, at den måde, vi forstår og begrebsliggør skyggesiderne på, har stor betydning for, hvordan vi sætter ind i forhold til dem. En nærmere analyse og teoretisk funderet undersøgelse af skyggesiderne er derfor ikke bare underudviklet, men også både påtrængende og nødvendig. Kapitlerne i denne antologi præsenterer via deres analyser af arbejdslivets skyggesider sammenhænge mellem teoretiske forståelser og muligheder for forandring. Det er ønsket med bogen, at disse analyser og flere fremtidige analyser, som bogen forhåbentligt kan inspirere til kan udgøre et vigtigt bidrag til organisationsstudier; til at lære og til at forebygge og undgå voldsomme upåagtede konsekvenser. Skyggen i sociologiske organisationsstudier Sociologiske organisationsstudier har allerede fremlagt overbevisende eksempler både på, hvordan skyggesider kan begrebsliggøres, og hvilke virkninger skyggesider i arbejdslivet kan få. Rober K. Merton (1968) har fx fremhævet, at det må ses som en præmis for enhver organiseret aktivitet, at den leder til uintenderede konsekvenser, som uundgåeligt kommer på tværs af erklærede mål. På baggrund heraf forsøger Diane W. Vaughan (1999) i en inspirerende overbliksartikel at tilvejebringe et samlet teoretisk grundlag for det, hun benævner organisationers mørke side. Hun argumenterer for, at begrebet den mørke side skal forstås 11

12 Arbejdslivets skyggesider som den anden side af rationalitet, mål og rutine. Ifølge Vaughan er den centrale indgangsport til at se nærmere på arbejdslivets skyggesider således afvigelse fra rutine. Hvor er der fx væsentlige afvigelser mellem det, organisationer siger, og det, de gør? Når vi kan observere betydelige afvigelser fra organisationens formalia og kanoniske viden, er organisationens skyggesider på spil. Med James G. Marchs arbejde ligger det lige for at hævde, at skyggefænomener optræder som en konsekvens af menneskets begrænsede evne til at være rationelle (2005). Max Weber (1904) pegede tidligt på noget tilsvarende. Han argumenterede som bekendt for, at bureaukratiet bør være den foretrukne organisationsform i et moderne samfund, men vel at mærke også, at den legalt-rationelle autoritet, som bureaukratiet baserer sin magt på, koncentrerer stor magt hos en lille elite og som følge heraf efterlader snævre rammer (et jernbur ) for størstedelen af organisationsmedlemmerne. Regler, kommandoveje og arbejdsdeling bør udgøre grundlaget for bureaukratier, men bevirker samtidigt, at organisationsdeltagerne nu og da bremses i at forfølge fornuftige og vigtige løsninger. Derfor kalder han bureaukratiets skygge for et jernbur. Gareth Morgan bruger skyggebegrebet til at argumentere for, at organisationer kan ses som en slags psykiske fængsler. Morgans idé er, at organisationsdeltagere uafhjælpeligt er spundet ind i egen fornuft og egne meningstilskrivelser (1992). Denne opfattelse trækker på Platons mere end to tusind år gamle hulebillede, men vender nogle af begreberne om, idet han ser menneskets egen fornuft som del af fængslet, mens Platon udelukkende forbinder fornuften med lyset. Platon præsenterer med hulebilledet en diskussion af det, der adskiller uddannede og ikke-uddannede mennesker; de ikke-uddannede lever indsigtsløst i en skyggeverden i en hule uden forståelse for den sande og ideelle verden uden for hulen (Platon 1990: 279). Skyggen i socialpsykologiske studier Et gammelt ægyptisk ordsprog lyder Man kan først se stjernerne, når det er mørkt. Ordsproget peger på, at skyggesiderne kan betragtes som en slags baggrundstæppe, der må til, for at vi kan se nye muligheder. 12

13 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion At lede i mørket kan således gøre os klogere, mere nuancerede og kan hjælpe os med at tilpasse os en kompleks omverden. Teorier om gruppedynamik har en lang tradition for at interessere sig for det, vi ikke umiddelbart kan se, og har peget på, at skyggesiderne kan give os unik indsigt i, hvad vi har været nødsaget til at glemme for at blive til dem, vi er. I en banebrydende klassisk artikel Frontiers in group dynamics præsenterede Kurt Lewin kort før sin død begrebet modstand mod forandring (1947). Modstand defineres snævert som mobilisering af et sæt kræfter, som rejser sig, når en værdsat gruppenorm trues (Lewin 1947: 227). Modstand mod forandring udgør altså en slags socialt modtryk til forsøg på at bevæge fællesskabet i en given retning. Den socio-tekniske skole udgået fra The Tavistock Institute of Human Relations i London studerer ligeledes skyggesiderne forstået som de ubevidste fantasier om autoritet, der viser sig, især i lederløse grupper, samt de forstyrrelser og vanskeligheder, ubevidste fantasier fører til i forhold til at løse en organisations primære opgave (Dartington 2010; Miller & Rice 1967). Wilfred Bion har måske skrevet mest overbevisende herom. Han beskrev to almindelige aspekter ved gruppeadfærd knyttet til to forskellige gruppeformationer: Arbejdsgruppen, som kræver en rationelt orienteret kontakt med omverdenen og evne til at udholde frustration og følelseskontrol, og heroverfor grundantagelsesgruppen. Ifølge Bion er alle grupper kendetegnet ved fluktuerende grundantagelser af regressiv art. Bion identificerede tre grundantagelsesgrupper, afhængighed, kamp/ flugt og pardannelse, med hver deres regressive dynamik (Bion 1961: 105). Grundantagelsesgrupper kan forstås som grupper, der er i skyggens vold, idet disse forstyrres i opgaveløsningen af fantasier, som opererer på et primitivt før-bevidst niveau og dermed gør, at gruppen ikke kan arbejde målrettet på sin opgave. Kets De Vries & Miller anvender betegnelsen den neurotiske organisation for at karakterisere den organisation, hvor skyggesiderne forstyrrer opgaveløsningen (1984: 50). Skyggesiderne som det primitive og skjulte I sit arbejde med arketypen skyggen italesætter Carl G. Jung en i de dunkle forestillingers mark liggende skat, der udgør de menneskelige 13

14 Arbejdslivets skyggesider erkendelsers dybe afgrund, som vi ikke kan nå (Jung 1987: 68-73). Han definerer skyggen som en i kollektivpsyken boende arketype, som ikke bare udgør summen af det primitive og spæde, men er alt det, som er uudviklet og skjult, og det, som behøver udfoldelse, og som sådan udgør en mulig skat. Iagttagelse af skyggen, hævder Jung, bidrager til individuation og fastlæggelse af egenart. Således ses iagttagelsen af skyggesiderne i analytisk psykologi som en central kilde til selvindsigt. Jung talte om dette som et projekt, der burde udfolde sig både personligt og kollektivt. Iagttagelsen af skyggen ses altså som en slags kim, som både rejser forhåbninger om en forbedret personlig livsførelse og et forbedret samfundsliv. Anerkendelsens skyggeside Det perspektiv på arbejdslivet, som denne bog undersøger og uddyber, overrasker måske i en tid, hvor interessen i stigende grad samler sig om det formålsstyrede, det positive og det nyttige (Linley, Harrington & Garcea 2010). Vi skal fokusere på det der virker og ikke på mangler, lyder det ofte fra ledere og eksperter. Netop af den grund er også fokus på det oversete vigtigt og påtrængende. Positiv psykologi og anerkendende undersøgelse har de sidste 15 år opnået så stor udbredelse især i ledelse af offentlige institutioner, at principperne herfor nu og da forveksles med uantastelige sandheder. Der hersker næppe tvivl om, at det vi ser, er med til at afgøre, hvordan vi handler. Når vi bliver alt for enige om, hvad der er sandt, indsnævres vores blik. Omvendt gælder det også, at når vi gives mulighed for at se mere, giver dette frihed til at handle på nye måder. Tendenser skal som bekendt udfordres, mens de er tendenser og ikke først bagefter. Disse forhold fungerer som endnu et argument for at skrive denne bog netop nu. Efterhånden har en række studier vist, at ensidigt fokus på nytteværdi har en tendens til at føre til, at væsentlige og potentielt værdifulde informationer overses (Ehrenreich 2008; Nickelsen 2011). Ensidig fokusering på det nyttige og virksomme indeholder således en risiko for, at vigtige og kritiske oplysninger ignoreres. I en iver efter at værdsætte den anden frisætter vi måske i øjeblikket hinanden 14

15 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion fra krav og dårlig samvittighed. I dette perspektiv kan man hævde, at anerkendende ledelse i øjeblikket fungerer som en slags kollektiv og institutionaliseret blindhed. Det almindelige fællesskabs skyggesider Det skal med det samme understreges, at bogen ikke blot vil dekonstruere og kritisere. Langtfra. Bogens bidragydere ønsker oprigtigt at forstå sociale og organisatoriske processer knyttet til skyggesider og fx eksklusion. Eksempelvis fungerer begrebet inklusion i øjeblikket som det store samlingspunkt i den pædagogiske verden. Men for at inklusion for alvor skal give mening, må vi forstå eksklusion bedre. Bogen skal læses som et bidrag til, at vi kan skabe et mere nuanceret og rigt arbejdsliv ved at rette blikket mod netop det, der er tendenser til at overhøre og glemme. Også internationalt begynder denne interesse og opmærksomhed at vise sig. Linstead, Marechal & Griffin (2010) efterlyser fx forskning i organisationers mørke sider, og Thanem (2011) er optaget af organisatorisk monstrøsitet og efterlyser blandt andet belysning af organisationers udnyttende sider. Historiske analyser af alt fra simpelt tyveri til folkedrab peger på, at onde handlinger ligger aktivt eller latent selv i avancerede samfund (Bauman 1989; Milgram 1963). Skyggesiderne kan altså ikke blot affejes som momentvise, dysfunktionelle eller patologiske, men må snarere ses som uundgåelige dele af det almindelige fællesskab og fortjener af den grund opmærksomhed. Denne antologi indeholder en række empiriske studier, som har det til fælles, at de på baggrund af ny eller klassisk, socialpsykologisk og sociologisk teori drøfter og demonstrerer nogle forståelser og begrebers evne til at belyse og åbne for skyggesiderne forstået som sociale og kulturelle praksisser. Pres for fornyelse kan skabe skygger Et interessant aspekt, som foldes ud i bogen, er de sociale og organisatoriske processer, som knytter sig til den lovprisning af organisationsforandring og innovation, vi alle oplever i øjeblikket. Vi 15

16 Arbejdslivets skyggesider har stillet os spørgsmålet: Hvilke upåagtede virkninger følger med et massivt socialt pres i retning af fornyelse af samfundets institutioner? Flere af bogens kapitler behandler dette tema og argumenterer på forskellige måder for, at nye risici, ignorance, løgn og inerti kan optræde som skyggeside af fornyelse. Noget peger på, at tidstypiske organisatoriske diskurser og praksisser baner vej for aktører, som er villige til at agere skrupelløst. En række af bogens eksempler viser, at dette kan føre til handlinger med store omkostninger. Hertil kommer, at nogle nye projekter på trods af den måde, de lanceres på, af beslutningstagere må siges at have decideret lyssky hensigter, fx militære interventioner i fremmede lande baseret på et tvivlsomt folkeligt mandat, som vi skal se nærmere på i et af bogens kapitler. Skyggesiderne som en analytisk indfaldsvinkel til at begribe det arbejdsliv, vi tager del i, belyser noget centralt i forhold til den drejning, dominerende diskurser og strukturer tager i disse år. Sikkert er det, at det er sociale og kulturelle processer, der definerer normer og regler for, hvordan vi er sammen i institutioner og organisationer herunder hvordan magt, følelser og kønsliv legitimeres og udfoldes og dermed også de skyggesider, som normer og regler uundgåeligt fører med sig. Om bogens kapitler Bogens kapitler er skrevet af forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Bidragene blev præsenteret og drøftet på Center for Studier i Arbejdslivs (CSA) årsmøde i 2011, som blev afholdt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Indlæggene gav her anledning til en optændt diskussion mellem forskere, arbejdsmiljøprofessionelle, konsulenter og studerende. Disse diskussioner og de anonyme bedømmelser af kapitlerne har fungeret som rugekasse og baggrund for præcisering og videreudvikling af de tanker, som nu fremlægges i denne bog. Tak til alle deltagere på konferencen og tak til alle de anonyme bedømmere. Serieredaktør Cecilie Eriksen og Camilla Rohde Søndergaard på forlaget Klim har begge bidraget med vigtige input. Tak for det. Bogen er inddelt i tre dele baseret på følgende temaer: 1. Forførende diskurser; 2. Upåagtede 16

17 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion virkninger af ledelse og reformer; 3. Eksklusion og følelser. Bogens kapitler gennemgås kort i det følgende. I bogens indledende kapitel drøfter lektor på Roskilde Universitet Jo Krøjer social- og sundhedsassistenters fortællinger om deres arbejde med omsorgskrævende borgere og om de krænkelser af voldelig og seksuel karakter, som de udsættes for. Idet de unge plejere instrueres i en omsorgsetisk tilgang til plejemodtagerne, tilbydes de en slags standard i håndhævelsen af mødet med grænseoverskridende borgere. Problemet er, at omsorgsetikkens krav om, at den professionelle skal kunne klare hvad som helst, overtager plejegiverens krop og gør det mere end almindeligt vanskeligt at sige fra. Kapitlet beskæftiger sig på den baggrund med, i hvilken udstrækning undervisning og uddannelse kan ændre på dilemmaet mellem omsorgsetik og personlig værdighed. Med baggrund i den politiske arbejdsplads, som Folketinget og Christiansborg udgør, tager lektor i psykologi ved Københavns Universitet Judy Gammelgaard fat i eksempler på vildledning og løgne, ikke mindst i forbindelse med beslutningen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Med dette som udgangspunkt diskuteres løgnens væsen forstået som forførende retorik. Analytisk trækker hun på Sartres begreb om ond tro. Argumentet i kapitlet er, at ond tro tjener til en nuancering af løgnen, og der lægges op til en diskussion af konsekvenser af løgnen i dagens politiske klima. Herefter fortsætter postdoc i ungdomsforskning ved DPU/Aarhus Universitet Mette Lykke Nielsen med en drøftelse af unges vilkår på arbejdsmarkedet. Unge mellem 18 og 24 år er den gruppe på arbejdsmarkedet, som har størst risiko for at blive ramt af en arbejdsulykke. Der argumenteres for, at unges risikoadfærd må ses som et produkt af de organisatoriske diskurser og praksisser, de møder på deres arbejdspladser. Der gives en række kritiske eksempler på, at unge tilbydes udefra-definerede selvforståelser, som de efterfølgende kommer til at opfatte og fortolke sig selv ud fra. Temaet Upåagtede virkninger af ledelse og reformer indledes af chefkonsulent ved DPU/Aarhus Universitet Claus Holm. Han identificerer fire typer af ledelsesetik. Det drejer sig om en anerkendende ledelsesetik, en såkaldt formynderisk ledelsesmoral, en retsmoralsk 17

18 Arbejdslivets skyggesider ledelse og velynderens ledelsesetik. På den baggrund argumenterer Holm for, at anerkendende ledelse er knyttet sammen med en vilje til at skaffe sig selv og andre af med dårlig samvittighed. Anerkendende ledelsesetik karakteriseres, lyder det, af en stærk tiltro til, at den enkelte medarbejder formår at gøre de rigtige ting, som følge af at lederen via anerkendelse får det bedste frem i medarbejderen. Det får som konsekvens, at indignation og skuffelse hverken anses for at være nødvendige eller legitime ledelsesredskaber. Hermed fraskriver ledelsen sig ansvar ved at overlade for meget til den enkelte medarbejders samvittighed. Skyggen af denne vilje til uskyld er derfor ledelsesmæssig ansvarsfralæggelse. Adjunkt i læring ved DPU/Aarhus Universitet Katia Dupret Søndergaard viser den ufuldstændighed, som ofte præger organisatoriske forandringer. Skyggen forstået som reminiscenser af det, der var før de meningsfulde forandringer, kan med andre ord ikke elimineres helt. Kapitlets hovedargument underbygges af eksempler fra voksenpsykiatrien, som viser en personalegruppes bestræbelser på at ændre deres arbejdspraksis fra en situation båret af ekspertviden hen imod en situation præget af åben dialog. Kapitlet giver på den baggrund retningslinjer for, hvordan skyggen kan undersøges lokalt og socio-materielt med udgangspunkt i aktør-netværk-teori. I det efterfølgende kapitel drøfter lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved DPU/Aarhus Universitet Niels Christian Mossfeldt Nickelsen de til tider voldsomme risici, som er forbundet med reformer. Reformer kan lede til voldsomme uforudsete konsekvenser, lyder det. På baggrund af empirisk materiale, hvori en skoles livtag med økonomisk selvforvaltning undersøges, vises det, at effekten af selvforvaltningen er, at lærerne trækker sig tilbage fra fællesskabet; skolen fremstår som en skygge af sig selv, når den derefter ikke evner fælles handling. Kapitlet demonstrerer en række tab, som knytter sig til den igangværende reform. Tab af elever, tab af penge og tab af anseelse. En nyligt ansat skoleleder forsøger at opbygge et kollektivt sind med henblik på at begrænse de uheldige konsekvenser og sikre fremtiden. Kapitlet tilbyder således inspirationer i forhold til at modvirke udtynding af organisationer i en svær tid. 18

19 Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Introduktion Lektor i kommunikation, virksomhed og informationsteknologier ved Roskilde Universitet John Damm Scheuer tager i det følgende kapitel udgangspunkt i private hospitalers formodede bedre evne til innovation og organisering af ortopædkirurgiske knæoperationer i forhold til offentlige hospitalers ditto. Et konkret eksempel viser, med udgangspunkt i aktør-netværk-teori, hvorledes forandring og forbedring forsøges gennemført. Med baggrund i en politisk udmelding om stordriftsfordele knyttet til store offentlige sygehuse argumenterer John Damm Scheuer for, at fremkomsten af store sygehuse tværtimod kan føre til inerti, og at denne inerti kan ses som en skyggeside af de igangværende fusioner i det offentlige sygehusvæsen. Store sygehusenheder med mange og komplekse relationer imellem mennesker kan resultere i mere relationel inerti og en deraf afledt ringere evne til fornyelse. Antologiens sidste del udgøres af temaet Eksklusion og følelser. De to første kapitler stiller skarpt på de forskelle, der kan opstå mellem formelle og uformelle rum på arbejdspladsen, og de skyggeeffekter, der kan opstå her. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet Poul Poder undersøger, hvordan lidelse og omsorg organiseres i en medicinalvirksomhed i sprækkerne mellem håndtering i uformelle relationer blandt kolleger og håndtering i formelle rum som fx et afdelingsmøde. Gennem segmentering opdeles organisationen i særlige rum, hvori medarbejdere kommunikerer på forskellige måder om deres lidelse, og forskellige dynamikker og sociale processer med tilknyttede kriterier for organisering udfolder sig. Lektor i psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet Åse Lading undersøger med baggrund i observationer fra et andet medicinalfirma de uformelle inklusions- og eksklusionsbevægelser, der eksisterer i skyggen fra organisationens officielle og slagordsprægede værdisæt. Kapitlet afdækker mellemmenneskelig tankeløshed og banal ondskab blandt medarbejdere og mellemledere i en organisation med en selvforståelse præget af omstillingsparathed, åbenhed og et humant ansigt. De to følgende og afsluttende kapitler fokuserer på mobning på arbejdspladsen. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet Charlotte Bloch viser, at mobning ikke kun involverer mobbere og 19

20 Arbejdslivets skyggesider mobbeofre, ledelse og arbejdsmiljø, men også vidner. Det belyses, hvordan vidner til mobning gennem deres fortolkninger, følelser og handlinger kan ses som medproducenter af eksklusion. Herefter drøfter lektor i psykologi ved Københavns Universitet Annie Høgh, hvad der karakteriserer mobning, samt hvilken rolle ledelsen spiller heri. Mobning ses som en udstødelsesproces, der oftest ender med, at den mobbede forlader arbejdsgruppen. Det finder for det meste sted i det skjulte og er især karakteriseret ved at forløbe over en længere periode. Annie Høgh drøfter arbejdsmiljøet og ledelsens særlige betydning for mobning og slutter kapitlet og bogen med en række råd til forebyggelse af negativ adfærd Litteratur Andersen, H.C.(1957): Skyggen : I Samlede fortællinger. Gyldendal. København Baumann, Z. (1984): Modernity and the Holocaust. Ithaca and New York: Cornell University Press. Bion, W. (1961): Experiences in groups and other papers. London: Tavistock/ Routledge Chamisso, A.V. (1814): Peter Schlemihls forunderlige historie /library/ebook_detail.asp?id_type=ISBN&id= &lib=151 Dartington, T.(2010): Managing Vulnerability the underlying dynamics of systems of care. The Tavistock Clinic Series. London: Karnac Ehrenreich, B. (2008): Smile or Die: How Positive Thinking Fooled America and the World. London: Granta Publications Jung, C.G. (1987): Jeg et og det ubevidste. København: Gyldendal Kets De Vries, M.F.R. & Miller, D. (1984): The Neurotic Organization. London: Jossey-Bass Kuhn, T.S. (1962): The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: University of Chicago Press Lewin, K. (1947): Frontiers in Group Dynamics. In Field theory in social science. Chicago: The University Chicago Press Linley, P.A., Harrington, S. & Garcea, N. (2010): Oxford Handbook of Positive Psychology and Work. London: Oxford University Press Linstead, S., Marechal, G. & Griffin, R. (2010): Call for papers, Organization 20

AM:2012 Workshop 202

AM:2012 Workshop 202 AM:2012 Workshop 202 mandag d. 19.november 2012 Ledelse, arbejdsmiljø og skyggesider Niels Christian Mossfeldt Nickelsen ncmn@dpu.dk Moderne Arbejdsliv 2, KLIM Arbejdslivets Skyggesider Red. Niels Christian

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation. katia@dpu.dk Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation 1 E K S E M P L E R P Å M E D A R B E J D E R D R E V E N I N N O V A T I O N I V O K S E N P S Y K I A T R I E N Er medarbejderdreven innovation altid

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

God ledelse og bæredygtige relationer

God ledelse og bæredygtige relationer Jan Lorentzen 08. mar. 16 God ledelse og bæredygtige relationer Jan Lorentzen, Fagleder psykisk arbejdsmiljø Bæredygtige relationer er kendetegnet ved samhørighed og evne til at løse opgaver i fællesskab

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere