Hvide Sande Sluse i 75 år

Transkript

1 Hvide Sande Sluse i 75 år 1 Indledning De gravede et hul i klitten og omkring hullet opstod lynhurtigt en by. Hvide Sande sluse og Hvide Sande by og havn hænger uløseligt sammen. Før det blev besluttet, at flyttet indsejlingen til Ringkøbing Fjord fra Nymindegab til midt på Holmsland Tange, fandtes der kun spredte klitgårde. Men allerede mens slusen var under opførsel, opstod havnen og byen omkring arbejdspladsen, og da slusen stod færdig den 30. august 1931 eksploderede byudviklingen i Hvide Sande. Slusen blev i sin tid bygget af Vandbygningsvæsenet, og ejes nu af Kystdirektoratet, en statslig styrelse i Transport- og Energiministeriet. Hvide Sande sluse består af en afvandingssluse samt en kammersluse. Afvandingsslusen regulerer vandstand og salinitet (dvs. saltindholdet) i Ringkøbing Fjord, og afvander dermed et landareal på mere end km², et areal på størrelse med Fyn. Kammerslusen benyttes til gennemsejling. Lukning af kanalen 1912 til 1915

2 2 Det første Hvide Sande Afvandingsslusen før åbning 1931 I 1910 besluttes det pga. tilbagevendende tilsanding af Nymindestrømmen, at grave en rende ved Hvide Sande eller Æ Hwi Så n på det lokale sprog. Som følge deraf bliver der gravet en 900 meter lang, 26 meter bred og 2,5 meter dyb kanal tværs gennem Holmsland Tange. Kanalen er dog kun få dage gammel, da de første tegn på at dette kan udvikle sig til en katastrofe viser sig. Dybden under broen over kanalen er øget til 6 meter, og efter en uge er kanalen 41 meter bred. Allerede efter 14 dage kan broen ikke længere nå over kanalen. Udviklingen fortsætter og efter stormen d november 1911, er hullet nu 260 meter bredt. Det bliver derfor i 1912 besluttet, at sikre kanalen med en betondæmning med et hul til gennemsejling. Denne plan må dog opgives pga. den stærke gennemstrømning. Betondæmningen bliver flere gange skyllet væk af storme, og det bliver derfor besluttet at lukke kanalen helt og åbne kanalen ved Nymindegab igen. Kanalen lukkes d. 22. maj 1915, efter to års arbejde. Sluserne i Hvide Sande D. 29. marts 1924 vedtages loven, der giver Ministeren for offentlige arbejder, N. N. Slipsager, bemyndigelse til at anlægge en reguleringssluse og en kammersluse i dæmningerne ved Hvide Sande, samt at lave en gennemsejlingsåbning i betondæmningen fra Byggeriet af den sluse vi kender i dag, begynder i 1929, og tager altså ca. 2 år. Afvandingsslusen åbnes for første gang d. 30. august 1931 kl. 07:27.

3 3 Vedligeholdelse af spil til åbning af porte i afvandingsslusen Slusejournal 30. august 1931, den første manøvre Afvandingsslusen Afvandingsslusen er 120 meter lang og 24 meter bred, der er 14 åbninger. Hver åbning er 6,25 meter bred, og dybden er 4,1 m. DVR. (DVR det nuværende 0 niveau) På den oprindelige sluse er der en et-sporet vej, men i 1964 er der efterhånden behov for en tosporet vej og vejen udvides. I årene 1992 til 1993 bliver der foretaget en gennemgribende renovering af slusen. Brodækket renoveres og der bliver udlagt en vandtæt membran. De gamle sluseporte, der var af nittet konstruktion og vejede 22 ton, bliver udskiftet med nye porte, der hver vejer 8,5 tons. vandstand mellem 0 og +0,25 meter DVR og af miljømæssige hensyn en saltholdighed på 8 til 14. Ringkøbing fjord er 30 km. lang og 10 til 12 km bred, og har et vandareal på 290 km², (ved +0,1 m. DVR). Den gennemsnitlige vanddybde er 1,8 meter. Ved en vandstand på 0,1 meter DVR er vandvolumen 560 mio. m³. Oplandet til Ringkøbing fjord er km², og der er et dagligt vandtilløb til fjorden på mellem 2 og 12 mio. m³. Det største tilløb blev målt d. 18. marts 1970, hvor der løb 27 mio. m³ til fjorden. Til at åbne de tunge sluseporte finder man i manøvregangen under vejen 14 spil, som med wire hæver eller sænker sluseportene. Betjeningen af dette sker fra slusevagten i Blåtårn, hvor alle sluseporte desuden kan overvåges med computere. Afvandingsslusen regulerer vandstand og saltholdighed i Ringkøbing fjord. Der tilstræbes en Vejen over afvandingsslusen før udvidelsen

4 4 Regulering af saltholdighed I et gennemsnitsår er der et tilløb på 1600 mio. m³ ferskvand fra åerne, og en fordampning på 135 mio. m³. Det betyder, at der for at opretholde saltholdigheden i fjorden skal lukkes 900 mio. m³ saltvand ind i fjorden hvert år. Den største mulige vandgennemstrømning er m³/sek ved 14 porte og en forskel mellem fjorden og havet på 1 meter. For at få mulighed for at regulere og fastholde en stabil høj saltholdighed i fjorden og øge muligheden for at lukke vand ud af fjorden ved høje fjordvandstande, blev det i 2005 besluttet at udføre en forstærkning af afvandingsslusen. Forstærkningen består af en spunsvæg ved Nordøstsiden af slusen og en stensikring ved Sydøstsiden. På vestsiden er skråningsfoden forstærket, der er rammet spuns omkring kaj 12 og endelig er sikringerne fra 1915 afkortet med 20 meter. Dette for at reducere strømmens erosion og for at sikre en bedre besejling af havnen når der sluses store mængder vand ud og ind. Forstærkningen kommer til at koste 12 mio. kr. Bygning af molehoved ved sikringerne Havvand sluses ind i fjorden

5 5

6 6 Kammerslusen Kammerslusen er 16,5 meter bred 33 meter lang og har en dybde på 4,1 meter DVR. Der passerer omkring fartøjer mellem hav og fjord hvert år. Det drejer sig primært om fiskefartøjer, lystbåde og uddybningsfartøjer. Kammerslusen åbnes hver anden time døgnet rundt, men det er dog muligt at passere uden for de fastlagte tider, hvis det er muligt at tilrettelægge i slusevagtens arbejde. Kammerslusen består af to sluseporte, der lukker kammeret i hver ende, to såkaldte omløbskanaler der bruges til at udligne vandstanden i kammeret, og en klapbro som fartøjerne passerer under, når de sejler ud eller ind i kammeret. Omløbskanalerne er kanaler, som går fra slusekammeret til havet og fra kammeret til fjorden. Sluseportene er 17 meter lange og vejer 110 ton. De består af to kamre, den nederste er en ballasttank som holder porten nede på skinnerne, og den øverste står i forbindelse med vandet uden om og fungerer som vægt, når sluseporten er lukket. Renovering af vestporten i kammerslusen

7 7 Sandpumper Nymindegab sejler gennem kammerslusen, der blev åbnet for trafik 24. april 1930 Gennemsejling foregår ved at et fartøj f.eks. sejler ind i kammeret fra fjorden. Derefter lukkes den østlige sluseport, vandstanden i kammeret udlignes til samme vandstand som i havet. Dette gøres ved at åbne den vestlige stigbord. Vandet i kammeret får nu samme vandstand som i havet og den vestlige sluseport kan åbnes. Når klapbroen er åben kan fartøjet sejle ud af kammeret og ind i havnen. Ny klapbro og slusehus 1964 Kammerslusen åbnes for trafik 24. april 1930 I 1964 udvides klapbroen over kammerslusen med yderligere en kørebane og fortov. Samtidig bygges et nyt slusehus

8 8 Kammerslusen var oprindelig 8 meter bred, men i takt med at nybygningerne fra Nordsøværftet i Ringkøbing blev større, blev behovet for en bredere gennemsejling ligeledes større. I 1976 blev coasterslusen nord for afvandingsslusen bygget. Coasterslusen har en gennemsejlingsbrede på 12 meter, men allerede efter få år er der igen behov for en bredere gennemsejling, og i blev den oprindelige kammersluse udvidet fra 8 til 16,5 meter. Samtidigt blev Blåtårn bygget og havneadministrationen flyttet fra Toldbogade, så Sluse & havnevagten og administrationen var samlet i en bygning. Coasterslusen nedlægges i samme anledning. Blåtårn og kammerslusen

9 9 Sluse & havnevagten Sluse & havne vagten holder til øverst i Blåtårn, og er bemandet døgnet rundt, året rundt. Der er i alt ansat 8 personer ved Hvide Sande Sluse, 7 sluse & havnebetjente og en slusemester. Alle deltager i vagten. 5 medarbejdere kører en fast vagtturnus og 2 står for den daglige vedligeholdelse og afløser i vagten ved ferie og lignende. En del af overdragelsesaftalen, da Hvide Sande Havn blev overtaget af Holmsland Kommune i 2001, var at slusevagten fortsat skulle udføre havnevagt for havnen, mod betaling. Udover vagten og den daglige vedligeholdelse er der mange opgaver. For eksempel pejling af indsejling og havebassiner, vandprøver på fjorden hver uge, og så videre. Sluse & havnevagten betjener kammerslusen

10 10 Oprensning i indsejlingen til Hvide Sande Kystdirektoratet foretager oprensning i indsejlingen til Hvide Sande med oprensningsfartøjet Træl. Indsejlingen kan i perioden være generet af tilsanding fra de store sandmængder, der vandrer langs vestkysten. Revlerne kan aflejre sig i indsejlingen og generere skibstrafikken. Hvor meget der aflejres afhænger af strøm og vindforhold. vind fra NV på 12 til 18 m/sek. giver normalt de største tilsandinger. Pejling 10. maj 2006 Tilsandingen af indsejlingen kan ske forholdsvis hurtigt. I løbet af en dag eller to kan indsejlingen være næsten helt lukket. Der tilstræbes en vanddybde i indsejlingssektoren på 4,5 meter. Pejling d. 7. februar 2005, efter stormen

11 11 Pejlebåden Skarven Skarven pejler indsejlingen til Hvide Sande. Der laves hvert år mellem 40 og 50 pejlinger, afhængig af tilsandingen. I perioder med meget tilsanding, pejles der flere gange om ugen. Sandpumper Træl og pejlebåd Skarven Pejlingen foretages med meget nøjagtigt GPSudstyr. De rå data sendes til Blåtårn, hvor sluse- & havnevagten behandler dataene til en færdig pejleplan. De færdige pejlinger hænges op på havnen til orientering for fartøjer, der anløber Hvide Sande Havn. Der sendes også elektronisk pejleplan til Træl. Her indlæses de i navigationssystemet, så Træl nøjagtig ved, hvor der skal fjernes sand. Der oprenses hvert år i gennemsnit m³ sand fra indsejlingen. Dette svinger dog meget, i de seneste 15 år er der oprenset lige fra m³ i 2004 og til m³ i Mængderne svinger fra år til år. I 2005 blev der for eksempel oprenses m³ dvs. mere end dobbelt så meget som året før. Sandet der fjernes, bruges til kystfodring syd for Hvide Sande Kystfordring med sand fra indsejlingen

12 12

13 13 Sandpumperen Træl Træl er bygget i Esbjerg i 1989 ved EOS, og har nybygnings nummer 58. Træl er hjemmehørende i Hvide Sande og kom til byen første gang d. 20/ Træl har følgende hovedmål: Længde 45 m Bredde 10 m Dybgang (fuldt lastet) 3,20 m Lastvolumen 390 m³ Fremdrift 2 dieselmotorer på 290 hk Sugerørsdiameter 350 mm Sugepumpens effekt 380 hk Træls bruttotons er 464,25 bt, og netto 417,0 nt, mens skibets dødvægt er 758 t. Træls fart i knob er 9, og den kan suge sand fra ca. 15 m dybde. Træl er en såkaldt splitsandsuger, dvs. at dens skrog kan skilles fra hinanden i 2 halvdele, som er hængslet for og agter. Når Træl skal tømme sit lastrum til havs (lasten klappes ), splittes de 2 skroghalvdele fra hinanden vha. to store hydraulikcylindere, og lasten er tømt i løbet af få minutter. altid på stranden syd for Hvide Sande, da denne kyststrækning er under nedbrydning. Transporten af sandet til de dele af kyststrækningen, som har størst behov varetages af Kystdirektoratets Booster samt vha. kørsel med entreprenørmaskiner. Træl kan fylde lastrummet på ca. 1 time, afhængigt af vejrets og sandets beskaffenhed. Lasten kan tømmes på ca. ½ time ved ilandpumpning. Træls hovedopgave er oprensningen i indsejlingen til Hvide Sande Havn, hvor der tilstræbes en vanddybde på 4,5 m. En del af de meget store sandmængder, som vandrer langs den jyske vestkyst, lægger sig i indsejlingen til havnen. Hvor meget der aflejrer sig, er helt afhængigt af bølge- og vindforhold. Når Træl har fjernet de generende revler og banker i indsejlingen, således at vanddybden er 4,5 m eller mere i indsejlingsområdet, går Træl i gang med andre opgaver såsom oprensning af Thorsminde indsejlingen, Sælhundeholm løb, indsejlingen til Thyborøn/Agger færgen samt Esbjergs havnebassiner. Normalt bliver lastrummet dog tømt ved at sandet pumpes ud af lasten gennem en rørledning, som er koblet på en rørledning i land. Dette foregår

14 14 Oprensning i Hvide Sande Havn I forbindelse med overdragelsen af Hvide Sande Havn til kommunen, er det Kystdirektoratet der varetager oprensning af bassinerne på vestsiden af sluserne i Hvide Sande Havn, både nord- og sydhavnen. KDI har endvidere forpligtelsen for at holde den officielle vanddybde i fjordrenden, som er indsejlingen til Ringkøbing fjord. I dele af havnebassinerne og dele af Fjordrende er det oprensede sediment miljøbelastet. Kystdirektoratet foretager derfor en miljøoprensning. Det vil sige, at det oprensede sediment deponeres på land, men Kystdirektoratet forventer at brugen af TBT aftager og derved kan sedimentet føres tilbage til havet. Der oprenses årligt til m³ havnesediment fra havnebassinerne. Uddybningsfartøjer Henriette Sand losser ved depot

15 15 Moler I forbindelse med slusebygningen bliver der lavet 2 ledemoler. På grund af de dårlige besejlingsforhold, bliver der i 1963 desuden bygget en læmole. Fra bliver de gamle moler renoveret. Kernen består af betonblokke, mens siderne er af granit fra Norge. Molekonstruktion efter 1996 Bygning af læmole

16 16 Hvide Sande Havn Udvidelse af Nordhavnen i 1974 Hvide Sande Havn var indtil 31. december 2000 en statshavn. Pr. 1. januar 2001 overtog Holmsland Kommune havnen, og den drives nu som en selvstyrehavn, altså som en selvstændig virksomhed, hvis økonomi er adskilt fra kommunens økonomi. Havnens ledelse varetages af en bestyrelse, som vælges af kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen består p.t. af kommunens borgmester, fiskeriforeningens formand og af 3 erhvervsfolk, som kommer uden for lokalområdet. Bestyrelsens sammensætning understreger, at havnen drives, og skal drives, som en virksomhed. Der er igennem årene efter 1931 foretaget større og mindre udvidelser og renoveringer af havnen med kajer, auktionshals- og lossefaciliteter m.v. Det gik især stærkt i årene , hvor bl.a. hele det store Nordhavnsafsnit blev etableret. Havnen består i dag af 2 havneafsnit vest for sluserne: Sydhavnen med auktionshallen og konsumvirksomhederne og Nordhavnen med værft, maskinværksteder, vodbinderier og andre servicevirksomheder, og af 2 havneafsnit øst for sluserne: Mamrelundsområdet med værft og bedding og Tyskerhavnen for fjordfiskeriet og med 6 husbåde. Alle slags virksomheder, både produktions- og servicevirksomheder, med relation til fiskeriet er repræsenteret på havnen. Dette er vitalt for havnen og dens fremtid. Hvis hele serviceapparatet ikke er og holdes intakt, så fiskerne kan få den service de har brug døgnet rundt, vil havnen på sigt få problemer. Dette er der ikke fare for Havnens driftsresultat 2004 og 2005, i 1000 kr Værdiafgift, fisk Øvrige driftsindtægter Nettoomsætning Driftsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat efter afskrivninger Anlægsaktiver, mio. kr 27,7 29,3

17 17 Nordhavn 2004 Sydhavn 2004

18 18 Havnens fiskefartøjer Den begrænsede vanddybde i indsejlingen til havnen afspejler sig i sammensætningen af havnens kutterflåde. Den består i dag af ca. 95 fartøjer med en samlet tonnage på ca BT. De største fartøjer er på BT og har en dybgang på 4,0 4,5 m. (Havneafgiften udgør 2,4 % af værdien af den fisk, som landes i Hvide Sande.) Hvide Sande Fiskeauktion får herudover tilført konsumfisk fra østkysthavne, bl.a. Sønderborg, Kerteminde, Nyborg, Køge og Hundested, hvor der ikke findes fiskeauktioner. Fiskeriet fra havnen. Der landes hovedsageligt konsumfisk (fladfisk, rundfisk, jomfruhummere og rejer) i Hvide Sande Havn. I sommermånederne landes der herudover større mængder industrifisk, som bliver kørt til fiskemelsfabrik, TripleNine i Esbjerg. Tilførte fiskemængder, 2004 og mængde, 1000 tons værdi, mio. kr Konsumfisk til auktionen Konsumfisk uden om auktionen Skaldyr Konsumfisk i alt Konsumfisk fra østkysten Industrifisk

19 19 Modernisering af auktionsfaciliteterne i 2006 Der er behov for at modernisere havnens auktions- og lossefaciliteter primært med henblik på at forbedre den ubrudte kølekæde, dvs. den kæde som fra haw til maw skal sikre at fisken håndteres og opbevares så skånsomt og ved optimalt lave temperaturer for at sikre fiskens kvalitet. Der er desuden behov for at forbedre logistikken omkring auktionshallen og at forny ældre kajstrækninger, som er nedslidte og har en for lille vanddybde. Dette projekt til ca. 11 mio. kr. er blevet realiseret i løbet af det Til projektet har EU givet et tilskud på 50 % gennem de såkaldte FIUF-midler, hvis formål det er at udvikle fiskeriet. Modernisering af Sydhavnen 2006

20 20 Ringkjøbing Amts Dagblad 16. januar Skal man tro på varsler, vil der gennem Hvide Sande kanalen også blive fart af større skibe op til Ringkjøbing. I følge ældre folks udsagn udtalte en gammel kone i Sdr. Lyngvig, Sidsel Lauritsdatter, dette allerede for 150 år siden (år 1761). Hun havde et syn, hvor hun så vandet gå fra havet til fjorden gennem Hvide Sande ved Troldebjergene, og hun så også flere store skibe sejle gennem kanalen til Ringkjøbing. Nå, kanalen kom ved det af gamle Sidsel betegnede sted, og skibene kommer såmænd også nok!