BILAG til udvalgssag: Erfaringer med modtageklasser i andre kommuner

Transkript

1 BILAG til udvalgssag: Erfaringer med modtageklasser i andre kommuner Undervisningsudvalget har ønsket en orientering om hvordan andre kommuner, bl.a. Hørshom og Jammerbugt, organiserer sig ift. undervisningen af flygtningebørn og- unge, herunder også muligheden for at benytte efterskoler. Der kommer fortsat et stigende antal flygtninge til Frederiksberg Kommune, hvilket medfører et fortsat pres på modtageklasserne. Det er derfor relevant at se på, om modtageopgaven løses på bedste vis, eller om der er inspiration at hente i andre kommuners håndtering af modtageopgaverne på skoleområdet. Det er vigtigt at sikre, at det tilbud som ydes har så høj kvalitet at ophold i modtageordning reduceres til at være så kort som overhovedet muligt, men samtidig sikrer den enkelte elevs mulighed for at blive klar til uddannelse eller job. Enkelte kommuner eksperimenterer med alternative organiseringer end den kendte modtageklasse. Nedenfor uddybes, hvordan man løser opgaven i Jammerbugt og Hørsholm kommuner ligesom nogle andre kommuners erfaringer med at tilbyde sent ankomne flygtninge en udvidet modtagelsesklassemodel i tæt relation til almenområdet præsenteres. De sent ankomne flygtninge (16-18 år) udgør en væsentlig del af de flygtninge, som Frederiksberg Kommune i disse år modtager. Imidlertid tilbyder Frederiksberg Kommune aktuelt kun disse elever muligheden for delvis udslusning til højest 9. klasse og derved adskiller kommunen sig fra alle de undersøgte kommuner: Disse tilbyder alle de årige et alternativt modtagetilbud enten i tilknytning til 10.klasse, i ungdomsskoleregi eller i VUC-regi. Desuden redegøres for en kommunes erfaringer med efterskoletilbud til unge uledsagede flygtninge ligesom der redegøres for evidens på det samlede modtageområde. Aktuel status på modtageklasserne i Frederiksberg Kommune (marts 2016) I indeværende skoleår ( ) løses modtageordningen ved, at Frederiksberg kommune har oprettet modtageklasser på to skoler: MK0 Frederiksberg Ny skole (ressourcer til 2 klasser) MK1, på Skolen på Bulowsvej (ressourcer til 2 klasser) MK 2 på Skolen på Bulowsvej (ressourcer til 2 klasser) MK 3 på Skolen på Bulowsvej. (ressourcer til 4 klasser) Fra kommende skoleår (2016/2017) pr. 1. august 2016 vil der i forlængelse af kommunalbestyrelsens dagsordensbeslutning 22. februar 2016, punkt 39, være etableret modtageklasser på tre skoler i kommunen: MK0 og MK1 på Frederiksberg Ny Skole (Grundtvigsvej) MK2 og MK3 på Skolen ved Bülowsvej MK2 og MK3 på Skolen på Nyelandsvej (Nyelandsvej og Lollandsvej) Status på nuværende modtageelevers alder og bopæl Af nedenstående skemaer fremgår, hvilke skoledistrikter nuværende modtageklasseelever er bosat i samt hvilke aldersgrupper de tilhører. Der er pr. 1. marts 2016 ca. 110 elever i modtagesystemet i Frederiksberg Kommune. Nuværende elevers distriktsskoler fordeler sig som nedenstående skema 1 viser. Skema 1. Modtageklassers elever fordelt på skoledistrikter MK0 (0.-1. kl.) MK1 (2.-4. kl.) MK2 (5.-7. kl.) MK3 (8. kl år) Frederiksberg Ny 1 1 Skole Lindevangsskolen Skolen ved Duevej MK3 (8.-9. kl.) Fremgår af separat skema 2 MK3 ( kl.) 1

2 Skolen på La Coursvej Skolen på Nyelandsvej Skolen ved Bülowsvej Skolen ved Søerne 2 1 Søndermarksskolen Ny Hollænderskolen 9 Tre Falkeskolen SUM Tilbud til de årige Omtrent 50% pct. af alle nuværende modtageelever i Frederiksberg Kommune er over 15 år og dermed ældre end flertallet af elever i 9. klasse. Der er derfor væsentlig grund til at vurdere kvaliteten af det tilbud, som Frederiksberg kommune har til denne målgruppe. Af Skema 2 (nedenfor), som angiver aldersinddelingen benævnt ved klassetrin for MK3-eleverne, fremgår ydermere, at 95 pct. af eleverne har en alder, der er højere end øvrige elever i 9.klasse. Sent ankomne flygtninge i denne aldersgruppe tilbydes Modtageklasse 3 på Skolen ved Bülowsvej og udsluses til 8. og 9.klasse. Danske unge i alderen år går enten i 10. klasse, på efterskole eller på en ungdomsuddannelse (gymnasiet eller erhvervsuddannelse). For mange af de sent ankomne flygtninge er udslusning til 8. og 9. klasse imidlertid ikke særligt meningsfuldt, idet en fuld afgangsprøve efter 9.klasse alligevel ikke er realistisk. Skema 2. Modtageklasse 3 fordelt på alder: Hovedparten af eleverne i MK3 er ældre end 9. klasseelever Klassetrin Antal elever til årgangen 8. klasse 2 9. klasse klasse klasse klasse 14 Tendensen er den samme i andre kommuner og i det følgende beskrives derfor også den særlige organisering, som enkelte kommuner har foretaget til denne målgruppe (16-18 år) Flere kommuner tilbyder denne aldersgruppe et særligt tilbud, hvor der i modtageklassen undervises hen mod afgangsprøve i fagene dansk, matematik, engelsk og evt. fysik/kemi (fx Hillerød, Helsingør, Horsens og Jammerbugt kommuner). Lovgivningen på området Undervisning i dansk som andetsprog er fastsat af ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling og er at finde i Bekendtgørelse om Folkeskolens Undervisning i Dansk som Andetsprog, nr. 690 af 20.juni Ifølge 2 beslutter skolens ledelse, med inddragelse af fornøden sagkyndig bistand, det enkelte barns behov for sprogstøtte. I Frederiksberg kommune er praksis således, at kommunens tosprogskonsulent i tilfælde hvor en ny elev intet dansk kan, på vegne af skolelederen beslutter at sende eleven direkte i modtageklasse. Uddrag af bekendtgørelse 690, som omhandler elever hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen: 2

3 " 4. Til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Basisundervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse. 2) På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. 3) Udvidede modtagelsesklasser på klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Stk. 3. Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller andet undervisende personale i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst omfatte tre klassetrin. Stk. 4. Elevtallet på særlige hold i henhold til stk. 2, nr. 2, må ikke overstige syv. Stk. 5. Undervisningen efter stk. 1-4 ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog efter 3, og senest efter to års forløb. Begrænsningen på to år gælder ikke for elever, der optages i en udvidet modtagelsesklasse, jf. stk. 2, nr. 3, eller i øvrigt optages i folkeskolen i tilfælde, hvor eleven ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse og skrive. Stk. 6. Elevernes samlede undervisningstid skal svare til undervisningstiden for det klassetrin, som eleven befinder sig på, jf. folkeskolelovens 14 b, stk. 1" Modtageklasser Elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte visiteres fra distriktsskolen til den skole, som tilbyder modtageordning, mens elevens behov for sprogstøtte eksisterer. I Frederiksberg kommune er modtagetilbuddet organiseret i modtageklasser (med op til 12 elever i en klasse og maksimalt spænd over tre skoleår). Modtagehold eller individuel undervisning I flere andre kommuner udnytter man muligheden for at etablere modtagehold (op til 7 elever i en klasse, men med mulighed for et større spænd over antal skoleår) eller som individuel undervisning, hvor der ikke er tilstrækkeligt mange elever til et hold. Jammerbugt og Horsens kommune har nyligt organiseret sig med modtagehold. Når eleven ikke længere har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte har eleven ret til at begynde sin undervisning på distriktsskolen eller fortsætte på den skole, hvor modtagetilbuddet var (jf. bekendtgørelse 690, 7, stk. 1+2 samt FSL, 36, stk. 4). Udvidede modtageklasser De ældste modtageelever, som er sent ankomne til landet, vil kunne modtage basisundervisning ud fra Bek. 690, 4, st.k 2 nr. 3, udvidede modtageklasse. Denne giver mulighed for ophold i modtageklasse i mere end to år. Af vejledningen for faget Dansk som Andetsprog, Basisundervisning, fremgår det: Sent ankomne elever skal på lige fod med øvrige elever være i stand til at gå til prøve i fagene. Sent ankomne elever, der placeres i særlige modtagelsesklasser (udvidede modtagelsesklasser), skal derfor have udviklet både deres faglige kompetencer og sproglige færdigheder, så de bliver i stand til at gå til folkeskolens prøver. De skal derfor både undervises efter Fælles Mål for dansk som andetsprog basisundervisning og efter de dele af målene i centrale fag som dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk, som de med fornuft kan arbejde med ud fra deres aktuelle sproglige og faglige niveau. I udvidede modtagelsesklasser gives således både basisundervisning efter målene for dansk som andetsprog (basisundervisning) og fagundervisning i de centrale fag efter målene for disse fag. En del kommuner har særlige ordninger for de sent ankomne årige. Dette reguleres af ovenstående paragraf om udvidede modtageklasse. Tilknytningen til almenområdet, som i sig selv er meget væsentlig at fastholde, sker således på andre måder end den hidtil kendte delvise udslusning i udvalgte fag og klasser. Det kan foregå gennem fælles aktiviteter og samarbejdsaktiviteter, hvor eleverne indgår med forskellige mål for øje. Organisering af modtagetilbud i andre kommuner 3

4 Jammerbugt kommune Jammerbugt kommune har pr. 1. februar 2016 nedlagt alle modtageklasser og erstatter disse med modtagehold på fem skoler i kommunen. Der suppleres med enkeltintegrering af elever, hvor dette er behovet. Målet er at integrere i det nære lokalmiljø. De elever, som hidtil har modtaget undervisning i modtageklasser, blev ikke i tilstrækkelig grad udsluset til almenområdet inden for de to år. Ændringen har været båret af et ønske om at løfte kvaliteten i undervisningen. Desuden ønsker man fra begyndelsen fremover at fokusere på integration i det nære lokalmiljø i den by, hvori modtagebørnene bor. Jammerbugt Kommune er en langstrakt kommune (80 km i spænd), og kommunens modtageklasser er placeret i den ene ende af kommunen. Det betyder, at det kun har været 1/3 af mulige modtagerelever, som har benyttet tilbuddet. De øvrige elever er enten blevet undervist på hold eller det er sket som enkeltintegration (jf. bek.690 4,stk. 2,2). Eleverne indskrives pr. 1. februar i en almenklasse og undervises fra starten på et modtagehold, (jf. bek. 690, 4, stk 2,2 og 4). med tilhørende lærerressource. På disse hold samles elever fra kl. og holdene må ikke overstige 7 elever. I begyndelsen undervises eleverne i 25 timer om ugen på holdene og efterhånden som sprogkundskaberne rækker til det, foregår det enkelte barns undervisning i stigende grad i almenklassen. De årige De sent ankomne modtageelever (16-18 år) i Jammerbugt kommune har enten timer på modtagehold mhp. udslusning i 9. og 10.klasse eller de henvises til undervisning på EUC-Nord, som er et sprogskoletilbud for voksne. Ud fra individuelle vurderinger visiteres eleverne hertil. Hørsholm kommune I Hørsholm kommune har kørt et forsøg fra november 2015 til februar Ni udenlandske børn er straks blevet indsluset i deres almenklasser. Formålet er dels at undgå for mange overgange samt helt fra begyndelsen at integrere i lokalmiljøet i elevens bopælsskoledistrikt. Eleverne får 1,5 times sprogundervisning hver morgen på Usserød skole, mens de øvrige elever har fx læsebånd. Derefter er eleverne inde i den almene klasse. Der er ansat to mentorer, som taler børnenes modersmål og som er med i undervisningen. Inspirationen i Hørsholm kommer fra en skole i Islington i England: I Islington er alle lærere i almenområdet uddannet til at kunne undervise flersprogede børn fra dag et. Mange flygtningebørn har ved ankomst til det nye land engelsksproglige forudsætninger fra engelskundervisning i hjemlandet. Dette er dog ikke tilfældet for dansksproglige forudsætninger og man bør være opmærksom på forskellen mellem dansk- og engelsksproglige forudsætninger. På Usserød skole har man planer om at udarbejde et uddannelsesforløb, hvor samtlige lærere på skolen bliver opkvalificeret til opgaven med undervisningen af de nyankomne børn. DSA-lærerne på skolen har til opgave at vejlede andre lærere i det at fokusere på sprog og fag i undervisningen. På Usserød skole har man etableret en elevmentorordning, således at eleverne i almenklassen en uge ad gangen på skift har ansvaret for at være mentor for deres nydanske klassekammerat. Denne model fremhæves i Rambøll og Ministeriets litteraturstudie som værende meget værdifuld i forhold til vellykket integration og læring. De årige Eksperimentet med direkte indslusning i almenklasserne er indtil nu kun gjort i indskoling og på mellemtrin. Indtil videre sender Hørsholm Kommune de sent ankomne flersprogede elever til Gentofte Kommune, som har et tilbud til disse elever i Ungdomsskoleregi (se under Gentofte Kommune). Hørsholm Kommune sender i det tidlige forår en delegation af lærere (fra indskoling, mellemtrin og udskoling) afsted på kompetenceudvikling til London. Målet er at udvikle egnede materialer til direkte indslusede elever således at man også kan indsluse udskolingselever. I London har kommunen kontakt til EAL-academy mhp. kompetenceudvikling af lærere. EAL-academy etablerer kontakt til skoler, som har erfaring med direkte indslusning af udskolingselever. Ved besøg i England blev Hørsholm kommune klar over, at der kræves et højere abstraktionsniveau og et mere akademisk sprog for at kunne indgå i et læringsfællesskab i udskolingen. Derfor er Hørsholm Kommunes mål nu at få udviklet materialer 4

5 til dette formål således, at kommunen på sigt kan etablere direkte indslusning også for den ældste gruppe sent ankomne flygtninge. Horsens I Horsens Kommune fik man i 2015 en ny organiseringsform ift. elever op til 15 år. Man ønsker at placere modtageordninger i nærheden af børnenes bopæl. Kommunen er tilhænger af at have en vis form for modtageorganisering, men ønsker samtidig at prioritere det lokale nærhedsprincip. Derfor har man i flere skoledistrikter etableret modtagelseshold. Lærere med kompetencer til undervisning i basisdansk varetager undervisningen på modtageholdene. Derudover disponeres der med en ordning, hvor eleverne udover holdundervisningen supplerer skoledagen med undervisning i de almindelige klasser. Denne organisering medfører, at flere lærere over tid opnår DSA-kompetencer idet man for at kapacitetsopbygge etablerer faglige netværk, arbejder med jobswop og sikrer faglige oplæg for medarbejderne. De årige I Horsens Kommune undervises de årige på Sprogcenter Midt. Her har eleverne mulighed for at modtage danskundervisning samt undervisning i matematik, samfundsfag og engelsk. I løbet af indeværende skoleår (2015/16) undersøges mulighederne for at udvikle dette tilbud. Hillerød Hillerød Kommune har modtagelsesklasser (0. til 9. klasse). Såfremt elevtallet overstiger det maksimale 12 tildeles ressource svarende til oprettelse af en ny klasse (som på Frederiksberg). I Hillerød har man inddelt lidt anderledes end Frederiksberg idet MK0 her kun er for børnehaveklasse. Hillerøds modtageklasser ser ud som følger: MK 0 (bh.kl.) MK1 (1.-3.kl.), MK 2 (4.-6.kl.) MK3 (7.-9.kl.) MK 10: Udvidet modtageklasse (14-18 år) De årige For unge indvandrere og flygtninge (14-18 år), der ankommer senere end den almindelige skolestart, er der oprettet en særlig klasse på 10. klasseskolen i Hillerød. Der er her tale om et udvidet modtageklasseforløb, således som bekendtgørelsens 4, stk. 5 giver mulighed for. Her fremgår det, at man må undervises i mere end to år, hvis de skolemæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til at kunne fuldføre en ungdomsuddannelse. I dette udvidede modtageklassetilbud tilbydes basisundervisning i dansk som andetsprog og med fokus på fagrækken dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi i samarbejde med 10. klasse. Eleverne i den udvidede modtageklasse deltager i 10.klasses profil/linjefag. Herved sikres en mulighed for integration gennem en kontinuerlig kontakt til danske unge i almenområdet. Den udvidede modtageklasse er inddelt i følgende hold: Begynderhold ( to lærere i samtlige timer) Fortsætterhold 1 (6 elever) Fortsætterhold 2 (6 elever) Udslusningshold klar til at gå til afgangsprøve i almenklasser Aktuelt (marts 2016) går 27 elever i den udvidede modtageklasse i Hillerød. Klassen er tildelt ekstra 15 timer foruden ressource til tre klasser. Elever på udslusningshold følger undervisningen i almenklasser og går evt. til prøve i fag i almenklasseregi. Profillinjer Eleverne har meldt sig på profillinjer, hvor de undervises sammen med almenklasserne. Der vælges mellem linjerne verdenslinjen, sportslinjen og livslinjen. Lærerne i modtageklasserne bruger 3x7 timer til at følge MKeleverne ude på profillinjerne. Der er desuden tæt samarbejde med UU-vejlederen for at sikre mulighed for individuelt tilpassede løsninger for eleverne. 5

6 Roskilde I Roskilde har man etableret modtageklasser på flere skoler mhp. at undgå adskillelse af søskende. Man tilbyder derfor MK 1, MK 2 og MK 3 på flere forskellige skoler i kommunen. I perioden havde man en særlig indsats for modtageklasserne, hvor man bl.a. sikrede et maksimumantal i modtageklasserne helt ned til 7 elever. Desuden etablerede man kompetenceudvikling for modtageklasselærerne og sikrede økonomi til støttefunktioner i modtageklasserne. Evalueringen af denne indsatsperiode viste positive resultater i form af et væsentligt fald i antallet af underretninger til familieafdelingen og indstillinger til Inklusionscentret. De årige De årige tilbydes i Roskilde kommune danskundervisning på Sprogskolen Clavis. Her undervises de unge sammen med voksne. Ifølge lærere på kommunens 10.-klassescenter ønsker man her at etablere et særligt tilbud for sent ankomne flygtninge på 10. klassescenteret. Der peges på et ønske om en struktur, som ligner Hillerøds model. Roskilde kommune har desuden erfaring med at sende unge uledsagede afsted på efterskole. Rudersdal I Rudersdal kommune findes modtageklasser på Trørødskolen. Her har man netop (december 2015) ændret praksis således, at delvis udslusning kan finde sted på distriktsskolen. Den delvise udslusning påbegyndes så hurtigt som muligt, når eleven har sproglige forudsætninger til at kunne få noget ud af undervisningen i almenområdet. Den delvise udslusning kan enten foregå på den skole, hvor modtageklassen ligger, eller på distriktsskolen. Hvis en elev er delvist udsluset på distriktsskolen sker udslusningen på hele dage. De årige Rudersdal har en udvidet modtagelsesklasse for de årige. Den er placeret på 10. klasseskolen, og eleverne deltager sammen med de øvrige 10. klasseelever i linjetimer, skolerejse, fællesuger og anden undervisning, når der er et fagligt og/eller socialt sigte ( Rudersdal kommunes tosprogskonsulent på skoleområdet oplyser, at de pt. i samarbejde med Beskæftigelsen er i gang med at undersøge mulighederne for at gå sammen med kommunerne i Nordsjælland fra 1. august. Ideen er at samle til bunke i 5 kategorier og tage en kategori hver. Fx ved at Rudersdal har kategorien af unge, som evt. skal videre internationalt, Hillerød de elever der skal/har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse etc. Gentofte Gentofte Kommune har en model, hvor eleverne indskrives i den almene skole fra første dag. Eleverne går i en modtageklasse i op til 12 uger, og herefter går de i den lokale skole på netværkshold eller får enkeltmandsundervisning kombineret med undervisning i den klasse, de er tilknyttet. De årige Gentofte kommune har et såkaldt udskolingsnetværk, som er et supplerende DSA-tilbud i ungdomsskoleregi. Dette tilbydes de årige sent ankomne unge. Helsingør Børn i aldersgruppen 6-9 indskrives direkte på distriktsskolen og barnet modtager her undervisning i basisdansk af en medarbejder fra Sprogstøttekorpset. Sprogstøttekorpset består af medarbejdere (en del med flersproglig baggrund) og varetager også sprogstimulering af 3-6 årige børn med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Børn i aldersgruppen undervises i basisdansk i Modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen i Helsingør. De årige Unge fra år indskrives på den Internationale Ungdomsskole, som ligger på Ungdomsskolen i Helsingør. 6

7 Unge 2-projektet i Ballerup (samarbejde mellem 13 omegnskommuner) Unge 2-projektet er et modtagetilbud for sent ankomne unge (16-25 år), som kommer med minimum 6 års skolegang fra hjemlandet og er læringsparate. Ca. halvdelen af undervisningstiden bruges på danskuddannelsen dansk 2 eller dansk 3. Den anden halvdel af undervisningstiden bruges på undervisning frem mod 9. klassesprøven i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi. Man kan således på tre år fuldføre en 9.klasses prøve samt en dansk 2 eller en dansk 3-prøve, hvorved det er muligt at komme videre i uddannelsessystemet. Tilbudet er placeret i Ballerup kommune men 13 kommuner har købt pladser til elever på skolen. Økonomi Et skoleår á 40 uger: Unge under 18 år: kr. og unge over 18 år: kr. Unge uledsagede på efterskole Der findes muligheder for at sende uledsagede flygtninge afsted på et efterskoleophold. Det sker efter Servicelovens 52a (for børn under 18 år) eller Integrationslovens 23a (voksne over 18 år). 52 efterskoler har reserverede pladser til målgruppen og 64 efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Imidlertid er der endnu visse barrierer, som Efterskoleforeningen arbejder på at få fjernet. Af barrierer kan bl.a. nævnes: Udfordringer med forskellige lovgivninger og mulig finansiering: Der kan kun opnås statsstøtte under forudsætning af, at flygtningene ikke sorterer under Aktivloven. Sikre værtsfamilier, som efterskoleeleven kan komme hjem til i hjemrejseweekender mv.: Der skal sikres økonomi til et sted at bo for den unge i weekender, ferier og under sygdom. De unges ikke uvæsentlige behov for undervisning i dansk som andetsprog: en tillægstakst hertil ydes ifølge Efterskoleloven kun til danske statsborgere Fsva. den sidst nævnte barriere: 52 efterskoler har reserverede pladser til flygtninge og indvandrere. 64 efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Efterskolen får en tillægstakst til undervisning i dansk som andetsprog, men det forudsætter, at de pågældende elever, som skal modtage undervisningen, er danske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse. Permanent opholdstilladelse opnås p.t. meget sjældent for flygtninge. Efterskoleforeningen arbejder på at få denne barriere fjernet i lovgivningen, men indtil det er på plads må hjemkommunen sikre at tilføre efterskolen midler til særlig undervisning i dansk som andetsprog, hvis eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Det vil være en individuel vurdering af den unges sprogstøttebehov, der afgør omfanget af det nødvendige timetal (ofte dog omkring 2-4 lektioner pr. uge). Roskilde Kommunes erfaringer med at sende unge uledsagede på efterskole På en forespørgsel hos Efterskoleforeningen peges på Roskilde kommune som en kommune med erfaringer med at sende sent ankomne unge på efterskole. Adspurgt af Frederiksberg Kommunes tosprogskonsulent svares i Roskilde Kommunes familieafdeling, at man skal være opmærksom på flere ting for, at det bliver en succes at sende disse unge på efterskole: Det skal sikres, at der er et bagland for den unge at vende hjem til i weekender og ferier (værge, værtsfamilie eller bosted) Der skal sikres tæt kontakt med efterskolen undervejs Der skal være fokus på den unges individuelle forudsætninger for at indgå i en dansk ungdomskultur Roskilde kommune har oprindeligt tænkt et efterskoleforløb som et toårigt forløb: År 1: Socialiseringsår og sproglig udvikling År 2: Sproglig og faglig udvikling mhp. folkeskolens afgangsprøver 7

8 Imidlertid er det meget hårdt at være afsted for unge uledsagede flygtninge, og det skal bemærkes, at Roskilde kommune endnu ikke har erfaringer med nogen ung, som har fuldført et toårigt efterskoleforløb med afsluttede afgangsprøver. Roskilde Kommune sender til gengæld mange over 18 år afsted på højskole. Økonomi Der gives fuld statsrefusion op til det fyldte 18 år. Herefter henfalder udgiften til hjemkommunen. Man skal derfor være opmærksom på, at der både skal finansieres betaling til efterskoleophold og til bosted, værtsfamilie eller lign. i den unges bagland. Der findes puljer at søge til mulig delvis dækning af efterskolebetaling, og mange efterskoler har støttemuligheder. Evidens om succesfuld integration af børn og unge Rambøll har for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdet et litteraturstudie over forskning i modtageordninger i Skandinavien, USA og Canada. Dette studie viser bl.a., at jo yngre nytilkomne flygtninge er, når de kommer til landet, desto hurtigere er de parate til at blive indsluset i almenområdet. Omvendt har sent ankomne flygtninge behov for at være i modtageordning i længere tid, før de sluses ud i almenområdet. Yngre elever Små børn er mere umiddelbare og modige, anvender mere kropssprog og billeder. Det gør det lettere for flersprogede børn at indgå i denne form for praksis før meget dansk sprog er udviklet. Pædagogikken i indskolingen er i forvejen i højere grad præget af detaljerede forklaringer, langsommere tempo samt større mængde leg og bevægelse. Ældre elever I de ældste klasser kræves et større og mere nuanceret ordforråd og større bredde i fagligheden for at kunne deltage på lige fod. Når man er ældre elev, kræver det en større selvsikkerhed før man vover sig ud i at deltage aktivt i samspillet med en stor gruppe elever. En alvorlig risiko ved at komme for tidligt ud i en almindelig klasse er derfor, at man udvikler en stille-identitet, hvor man blot sidder i rummet i klassen, men ikke er aktivt deltagende - og derfor ikke-lærende. 8