Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune

Transkript

1 Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Det koordinerende tosprogscenter i Assens Kommune...3 Samarbejde med decentrale enheder...4 Dagpleje, daginstitutioner og børnehaver i landsbyordninger...4 Skoleområdet...5 Basisundervisning i dansk som andetsprog...6 Supplerende undervisning i dansk som andetsprog...6 Modersmålsundervisning... 7 Fælles mål for undervisning i Dansk som andetsprog... 7 De sent ankomne flygtninge - unge...8 Koordinerende netværksarbejde i tosprogscentret...8 Samarbejde om flygtningebarnets - og familiens integration...8 Det frivillige engagement og lokal integration...9 Generelt Sprogvurdering og sprogscreening Overgange mellem tilbud Kompetencecentret Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...11 Konkrete udviklingstiltag på tosprogsområdet i de kommende 3 år...11 Idéer til det videre arbejde...11 Links Bilag Bilag 1: Dagtilbudsloven i uddrag Bilag 1 a: Folkeskoleloven i uddrag Bilag 2: Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning Bilag 3: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog Bilag 4: Sprogstøtte på dagtilbudsområdet og undervisning i dansk som andetsprog samt modersmålsundervisning på skoleområdet Bilag 4.a: Antal børn fordelt på sproggrupper, februar Bilag 5: Årshjul for det koordinerende tosprogscenter...20 Bilag 6: Tolkebistand i Assens Kommune...20 Bilag 7: Handleplan for det enkelte barns dansksproglige udvikling og dagtilbuddets sprogstimuleringsaktiviteter skabelon...22 Bilag 8: Handleplan for den enkelte elevs dansksproglige udvikling og skolens supplerende danskaktiviteter - skabelon

3 Indledning I Assens Kommune er det en grundforudsætning for al arbejde med børn og unge, at alle børn skal lykkes! Denne grundforudsætning henter inspiration i de fælleskommunale indsatser samt i den kommunale Børne og Ungepolitik, der signalerer et helhedsorienteret fokus og en sammenhængende indsats for det enkelte barn og dets familie. Målet er således at skabe de bedste udviklings og læringsbetingelser for det to eller flersprogede barn, hvad enten det er et barn fra en flygtningefamilie, et barn med forældre fra et andet EU land eller et barn med en indvandrerfamiliebaggrund uden tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger. Udvikling af positive mulighedsbetingelser for det enkelte barn sker gennem sikring af høj faglighed i opgaveløsningen samt en tværfaglig og koordineret indsats. For de nytilkomne flygtningebørn og deres familier sker dette særligt gennem nært samarbejde med integrationsafsnittet i Assens Kommune og dets familiekonsulenter, der med udgangspunkt i et ressourceorienteret syn på familierne, samarbejder tæt med det koordinerende toprogscenter og dets medarbejdere omkring det enkelte barns integration. Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børn og Unge sagsbehandlere, ressourcepersoner i dagtilbud, landsbyordninger og skoler, samt de frivillige organisationer og foreninger er også alle tværfaglige samarbejdspartnere i arbejdet med at støtte en positiv udvikling for alle to eller flersprogede børn i Assens Kommune. Definition af tosprogethed Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (folkeskoleloven 4a stk. 2). Tosprogede børn har i deres daglige omgivelser et eller flere sprog, der er anderledes end dansk. Eksempelvis kan det daglige sprog i familien, og det sprog, der defineres som barnets modersmål, være en sammensætning af flere sprog. Det tosprogede barn er således i en pædagogisk optik et barn med flere forskellige sproglige ressourcer - et flersproget barn. Det koordinerende tosprogscenter i Assens Kommune Det koordinerende tosprogscenter har i Assens Kommune det overordnede ansvar for koordinering, ressourcetildeling, samarbejde og kvalitetssikring af opgaveløsningen på tosprogsområdet, både i forhold til dagtilbuds - og skoleområdet samt i forhold til et tæt samarbejde med fagområdet integration. Det koordinerende tosprogscenter fungerer som et ressourcecenter, der er specialiseret i at varetage det overordnede ansvar for disse børn og unges tilegnelse af dansksproglige kompetencer i tæt samarbejde med barnets eller den unges familie og den pågældende decentrale institution. Der er i tosprogscentret ansatte medarbejdere, der har tilegnet sig fagspecifik viden gennem uddannelse og flerårig praksiserfaring på området, og det koordinerende tosprogscenter har i sin 3

4 opgaveløsning et fortsat fokus på at tilvejebringe en både pædagogisk, en faglig og en økonomisk bæredygtig løsning i balancen mellem de individuelle behov for barnet, den unge og familien samt en begrænset ressourcemæssig tildeling. I ressourcecentret er der således mulighed for at hente vejledning og inspiration til det daglige arbejde med dansk som andetsprog. Det koordinerende toprogscenter er tovholder i arbejdet med det kommunale netværk, der er en formaliseret mulighed for gensidig refleksion og sparring mellem decentrale medarbejdere. Det er det koordinerende toprogscenter, der genererer og indhenter ny viden, og tager initiativ til temadage for netværket og mindre kursusafholdelse for medarbejdere på dagtilbuds - og skoleområdet. Samarbejde med decentrale enheder Dagpleje, daginstitutioner og børnehaver i landsbyordninger Tosprogede børn i dagtilbud er som alle børn omfattet af dagtilbudslovens formål og bestemmelser og de af Assens Kommune vedtagne politikker på dagtilbudsområdet. I Assens Kommune er der ekstra opmærksomhed på børnenes sprogtilegnelse af dansk, så de har de bedst mulige forudsætninger for at få et godt skoleforløb og en god integration i Danmark. Sprogcenteret kan kvalificere og supplere det arbejde, der foregår i dagtilbuddene både i forhold til kulturforståelse, sprogarbejde og tværgående samarbejde med familien. I de følgende beskrives primært sprogarbejde med børn og samarbejdet mellem Tosprogscenteret og dagtilbuddene. Ifølge dagtilbudsloven skal alle børn sprogvurderes, såfremt de vurderes have behov for sprogstimulering. I Assens Kommune er det besluttet fortsat at sprogvurdere alle 3 årige børn også tosprogede, dog undtaget nyankomne 3 årige som følges af Tosprogscenterets konsulent. I Assens Kommune sprogvurderes alle 3 årige børnehavebørn med det ministerielt vejledende sprogvurderingsmateriale. Det vejledende sprogvurderingsmateriale kan anvendes til alle børn også to - eller flersprogede 3 og 5 årige børn. Disse sprogvurderinger varetages af de sproglige vejledere eller pædagoger i områdeinstitutioner og landsbyordningernes børnehaver. Såfremt der er særlige omstændigheder kan sprogvurderingen foretages af tosprogscenterets konsulent og eventuelt suppleres med anden sprogvurdering. Det pædagogiske arbejde med børns sprogtilegnelse er i Assens kommune et politisk indsatsområde. Der arbejdes målrettet med børns sprogtilegnelse gennem sammenhæng og kontinuitet mellem de pædagogiske læreplaner, sprogvurderingerne og de sproglige udviklings- og læringsmiljøer i dagtilbuddet og i de individuelle handleplaner. Der skal udarbejdes individuelle handleplaner på alle tosprogede børn i samarbejde med forældre og evt. Tosprogscenteret. Tosprogscenteret er ansvarlig for vurdering og opfølgning af tosprogede børn der ikke går i dagtilbud. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, skal tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter efter følgende tre modeller: 1. Såfremt barnet ikke går i et dagtilbud og vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter skal der gives sprogstimulering i 15 timer ugentligt. I Assens kommune anbefaler vi at barnet tilknyttes et dagtilbud. 2. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, og barnet sprogligt har behov for sprogunderstøttende indsatser, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet om de 15 timer sprogstimulering, give et sprogstimuleringstilbud i form af en børnehaveplads 30 timer om ugen til barnet. I disse tilfælde bortfalder forældrebetalingen. I Assens Kommune tilbydes barnet en plads i nærmiljøet. Formålet er, at barnet kan beherske dansk på lige fod som jævnaldrende børn ved skolestart. Forældrene 4

5 er pligtige til at oplyse ændringer i deres beskæftigelsesstatus til kommunen. Barnet skal tilbydes dagtilbudsplads senest 3 måneder efter betingelserne er opfyldt. 3. Forældre kan vælge at varetage sprogstimuleringen selv i stedet for det kommunale tilbud, såfremt det er på niveau med det kommunale sprogstimuleringstilbud. Forældre er pligtige til at oplyse om dette. Tosprogscenteret fører tilsyn med kvaliteten af sprogstimuleringsarbejdet. Forældre til børn, der skal sprogvurderes har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og efterfølgende i et eventuel sprogstimuleringsforløb i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan standse udbetalingen af børneydelse, såfremt forældrene ikke overholder sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten. En sådan afgørelse gælder for ét kvartal ad gangen og påbegyndes ved efterfølgende kvartal, hvor beslutningen er truffet. Der kan dog forekomme undskyldende omstændigheder som eksempelvis forældre med nedsat psykisk funktionsevne. Udmøntningen sker i tæt samarbejde mellem Tosprogscenteret og pladsanvisning og ledelse. På dagtilbudsområdet er der gennem en flerårig, målrettet kompetenceudviklingsindsats etableret sproglige vejledere med sproguddannelser på diplomniveau i de decentrale områdeinstitutioner og i landsbyordninger. I tilfælde, hvor den decentrale, sproglige vejleder har brug for faglig bistand, eksempelvis i forbindelse med resultatet af en sprogvurdering af et tosproget barn eller ved et tosproget barns overgang fra dagtilbud til skole, skal der hentes konsultativ bistand i det koordinerende tosprogscenter. Kvalitetssikring Der skal for hvert enkelt tosprogede barn i dagtilbuddet eller i landsbyordningens børnehavedel udarbejdes en individuel handleplan for barnets sprogtilegnelse og sprogstimuleringsarbejdet. Den decentrale enhed og Tosprogscenteret samarbejder om udviklingen af disse, når der vurderes, der er behov for det. De individuelle handleplaner evalueres efter behov i den decentrale institution, eksempelvis i forbindelse med barnets overgange eller de lovpligtige sprogvurderinger. Endvidere er der i den decentrale opgaveløsning et fagligt krav om tilstedeværelsen af efteruddannet sproglig vejleder på dagtilbudsområdet og i landsbyordningens børnehavedel. Hvor dette ikke pt. er muligt søges kravet løst gennem samarbejde mellem institutioner og landsbyordninger, eller sprogvurdering og sprogstimuleringsindsats afvikles decentralt af medarbejder fra det koordinerende tosprogscenter. Tosprogscenteret udarbejder årlige statistikker om antal tosprogede børn på 0-6-årsområdet, om børnenes sproglige kompetencer jf. sprogvurderingerne m.m. Tosprogskonsulent på småbørnsområdet deltager endvidere i netværksmøder for sproglige vejledere, for at følge udviklingen på 0-6- års området og bidrage med ny viden fra tosprogsområdet. Skoleområdet Indsatsen for tosprogede elever i folkeskolen har til formål at klæde de tosprogede elever på til at få det fulde udbytte af skolen undervisning i alle fag, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på linje med alle andre unge. De tosprogede børn har ofte andre 5

6 forudsætninger og behov end de øvrige elever, og vil typisk opleve an anden type udfordringer, når de starter i skole, og derfor er der lovgivningsmæssigt fastsat rammer og regler for, hvorledes disse typer elever skal imødekommes med en særlig sprogindsats. På skoleområdet er der fire lovmæssige områder, der er fokus på i forhold til to sprogindsatsen, nemlig basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog, modersmålsundervisning samt fælles mål for undervisning i dansk som andetsprog som del af den almene undervisning i folkeskolen. Disse lovområder defineres i det følgende: Basisundervisning i dansk som andetsprog Ifølge Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog skal tosprogede elever fra børnehaveklasse til 10. klasse med behov for sprogstøtte tilbydes basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen er målrettet elever, der ved optagelsen i skolen ikke har nødvendige dansksproglige forudsætninger i forhold til at kunne følge den almene grundskoleundervisning. Undervisningen i basisdansk foregår på små hold, der ifølge lovgivningen ikke må overstige 12 elever ved skoleårets begyndelse. Disse elever skal i de første 3 måneder undervises minimum 20 timer og herefter efter det undervisningstimetal, der svarer til de almene grundskoleelever på det pågældende klassetrin. Basisundervisningen i dansk som andetsprog ophører, når den enkelte elev vurderes at kunne deltage i den almene undervisning, dog senest efter en toårig periode. I Assens Kommune tilrettelægges basisundervisningen i dansk som andetsprog så fleksibelt som muligt, hvor fokus er på at skabe en bæredygtig balance mellem elevens behov for fagligt kvalificeret basisundervisning og inklusion samt integration i det almene læringsfællesskab og lokalområdet, hvor det er bosat. Følgende fleksible muligheder kan anvendes i det koordinerende arbejde: a. Basisdansk og anden undervisning foregår de første 2 år i det koordinerende tosprogscenter på Assensskolen. b. Basisdansk afvikles på hold på andre distriktsskoler, hvor elevantallet giver mulighed for dette. c. Basisdansk og anden undervisning foregår de første 2 år i det koordinerende sprogcenter på Assensskolen, men eleven benytter skolefritidsordning på distriktsskolen. d. Basisdansk foregår på det koordinerende tosprogscenter på Assensskolen. Den resterende undervisning og evt. SFO foregår på distriktsskolen. Efter endt forløb med basisundervisning i dansk som andetsprog afholdt på det koordinerende tosprogscenter kan eleverne udsluses til distriktsskolen. Ved udslusning udarbejdes en plan for, hvornår og hvordan udslusningen skal ske, og der udvikles en individuel handleplan for den eventuelle supplerende undervisning i dansk som andetsprog på distriktsskolen. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Elever, der ved optagelse i skolen har brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog for at få et tilstrækkeligt ubytte af den generelle undervisning, skal tilbydes supplerende danskundervisning. Denne form for undervisning kan gives enten som del af den almene undervisning eller på mindre hold efter den almindelige undervisningstid, og omfanget og varigheden af den supplerende danskundervisningen fastlægges ud fra den enkelte elevs behov. Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog kan varetages både på den folkeskole, hvor det koordinerende tosprogscenter er placeret, eller decentralt på den enkelte distriktsskole 6

7 eksempelvis i forbindelse med udslusningsperiode efter afsluttet basisundervisning i dansk som andetsprog. Modersmålsundervisning Formålet med modersmålsundervisningen er; at eleverne vedligeholder og udvikler kundskaber og færdigheder, så de kan forstå det talte og skrevne modersmål og selv udtrykke sig mundtligt og skriftligt, at fremme elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur, at styrke elevernes internationale forståelse og sikre deres eventuelle tilbagevenden til hjemlandet. Der skal tilbydes modersmålsundervisning til tosprogede børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejds-område, samt elever fra Færøerne og Grønland. Da det almindeligvis er svært at etablere hold for et større antal elever i Assens Kommune, vil de fleste elever blive henvist til modersmålsundervisning i nabokommuner, der herefter kan samle et hold indenfor det pågældende, europæiske sprog. Fælles mål for undervisning i Dansk som andetsprog Når eleverne har afsluttet basisundervisningen i dansk som andetsprog, hvor der sættes særskilte trin og slutmål for elever, følges de officielle trin og slutmål for alle skolens fag og herunder også dansk som andetsprog. Fælles mål for undervisning i dansk som andetsprog er et tværgående, timeløst fag, og trin og slutmål indgår således i al almenundervisning, hvor der i klassen er tosprogede elever. Der er bindende trin og slutmål indenfor områderne: Kommunikative færdigheder det talte sprog, Kommunikative færdigheder det skrevne sprog, Sprog og sprogbrug samt Viden om sprogtilegnelse og egen læring. Kvalitetssikring Ifølge lovgivningen skal basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere, der gennem en særlig uddannelse eller på anden vis har kvalificeret sig til denne opgave. Basisundervisningen eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog varetages derfor af linjefagsuddannede indenfor dansk som andetsprog både i forbindelse med den decentrale og den centrale opgaveløsning. Der skal for hver enkelt elev i skolen, der modtager basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog, udarbejdes en individuel handleplan for elevens sprogtilegnelse og supplerende dansk aktiviteter. Det koordinerende tosprogscenter og den decentrale enhed samarbejder om udviklingen af disse handleplaner. De individuelle handleplaner evalueres efter behov, eksempelvis i forbindelse med elevens overgange i skoleforløbet. Hvor det ikke er muligt decentralt at afvikle undervisningen af en ressourceperson med undervisningskompetence i dansk som andetsprogs, kan den supplerende danskundervisning afvikles decentralt af medarbejdere fra det koordinerende tosprogscenter. 7

8 De sent ankomne flygtninge - unge Assens Kommune varetager undervisning af de sent ankomne elever fra 7. kl. til det 25.år. Disse unges dansksproglige forudsætninger medfører, at de almindeligvis ikke er i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Målet med undervisningen er således at kvalificere de unge til at aflægge Danskuddannelsen 1, 2 eller 3 eller eventuel aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver med henblik på at forberede dem til videre uddannelse eller arbejde. Danskuddannelserne 1, 2 og 3 definerer forskellige sproglige niveauer, som eleven visiteres til, i forbindelse med uddannelsens start. Eleverne visiteres af det koordinerende tosprogscenter ved ankomst, og herefter etableres et fagligt kvalificeret tilbud til den pågældende elev. Undervisningen kan, når der er mulighed for at oprettet et hold med flere end 8 elever, afvikles i Assens Kommune af Assens Ungdomsskoles medarbejdere med særlig undervisningskompetence i forhold til Danskuddannelse 1,2 og 3. Hvis elevtallet er lavere end 8, kan ydelsen af ressourcemæssige hensyn tilkøbes i nabokommune. I tilfælde, hvor den unge undervises i nabokommune bliver fokus og samarbejde med integrations familiekonsulent og det frivillige foreningsliv ekstra relevant for den unges integration i lokalområdet. Koordinerende netværksarbejde i tosprogscentret Det koordinerende tosprogscenter afholder flere årlige netværksmøder for ressourcepersoner på området i dagtilbud, landsbyordninger og folkeskoler. Disse netværksmøder bruges til at drøfte konkrete, tosprogs relaterede udfordringer i det decentrale arbejde, indhentning af ny viden til området gennem eksterne og interne oplæg samt udvikling og koordination af samarbejdet mellem ressourcepersonerne i børnehaver, landsbyordninger og skoler og det koordinerende tosprogscenter. Det koordinerende tosprogscenter udvikler og koordinerer efter aftale i netværket mindre kurser for medarbejdere indenfor tosprogsområdet. PPR s tale og hørekonsulent inviteres til at deltage i disse netværksmøder. Samarbejde om flygtningebarnets - og familiens integration For at tilvejebringe den bedst koordinerede indsats for nyankomne flygtningefamilier med børn, udvikles der fortløbende på samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og fagområdet integration. Følgende procedurer finder sted ved modtagelse: Integration og det koordinerende tosprogscenter i Assens Kommune afholder tværfaglige koordinationsmøder om nyankomne børn og familier. Familiekonsulenten i integrationsområdet, der er tilknyttet den nyankomne familie, er tovholder på dette møde. Da de nytilkomne familier ofte har flere børn i forskellige aldre, er det vigtigt at alle samarbejdspartnere er samlet, og på dette første møde afstemmes forventninger og der deles viden mellem familien og dagtilbuddet eller skolen, der er relevant for børnenes dagtilbuds og skoleforløb. I det daglige pædagogiske arbejde og skole/dagtilbuds hjemsamarbejde, hvis et barn eller en ung kommer i vanskeligheder, hvis der er uafklarede forventninger mellem dagtilbud, skole og familien, da arbejder familiekonsulenterne og den berørte kommunale institution tæt sammen om at løse udfordringerne. Målet er, at familien og børnene oplever en fælleskoordineret indsats, der samlet set giver alle involverede de bedste fremtidsvilkår og opgaveløsningsmuligheder. Familiens kontaktperson i integration, familiekonsulenten, deltager således i alle sammenhænge, der kan være relevante for familiens og herunder børnenes optimale muligheder for integration. 8

9 Det frivillige engagement og lokal integration I Assens Kommune er der aktive og engagerede frivillige, der både i eget foreningsregi og i koordineret samarbejde med integrationsområdet og familiekonsulenterne, arbejder med at skabe integration, fællesskab og socialt netværk for de flygtninge og indvandrerfamilier, der bosætter sig i Assens Kommune. Disse frivillige kræfter driver eksempelvis lektiecaféer for børn, kulturaftener og andre sociale tiltag for den samlede familie, og alle flygtningefamilier har en frivillig kontaktfamilie. Elever med behov for basisundervisning eller supplerende i dansk som andetsprog i forbindelse med deres skoleforløb i Assens Kommune har i perioder fagligt brug for et intensivt undervisningsforløb i det koordinerende tosprogscenter, der er placeret på Assensskolen. Dette kan nogle gange udfordre eleven i forhold til lokal integration hvor eleven og familien er bosat og aktiv deltagelse i foreningslivet, der er så betydningsfuldt for et aktivt borgerskab i Danmark. For at modvirke eventuelle negative effekter af manglende lokal integration er der forskellige muligheder, der udvikles i samarbejde mellem familien, det koordinerende tosprogscenter og familiens integrationskonsulent. Eksempelvis kan: Eleven hjælpes i at deltage i det lokale foreningsliv med støtte fra familiekonsulenten og den frivillige familiekontaktperson. Eleven kan gå i skolefritidsordning i det lokalområde, hvor det er bosat, imens det modtager basisundervisning på det koordinerende tosprogscenter, og ad den vej få venskaber, hvor det bor. Eleven kan deltage i så megen almenundervisning og SFO som muligt i det lokale skoledistrikt, hvor det er bosat, og enkelte gange om ugen modtage basisundervisning i det koordinerende tosprogscenter. Bemærkning De frivillige kræfter ses som et vigtigt supplement til det offentlige arbejde med barnets og familiens integration. Det er vigtig i samarbejdet mellem de frivillige foreninger og det offentlige tilbud, at fastholde fokus på lovgivning omkring tavshedspligt i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger om det enkelte barn eller familien. I samarbejdsrelationer mellem skole og familie er det derfor vigtigt, at vigtige oplysninger formidles direkte mellem dagtilbuddet eller skolen i samarbejde med familiekonsulenten fra integrationsområdet og med tolkebistand. 9

10 Generelt Sprogvurdering og sprogscreening Dagtilbud I Assens Kommune anvendes det ministerielt vejledende sprogvurderingsmateriale i forbindelse med sprogvurdering af 3 og 5 årige børn samt børnehaveklassebørn. Dette sprogvurderingsmateriale er udviklet til sprogvurdering af alle børn, og dette anvendes som det primære sprogvurderingsmateriale samt overgangsmateriale mellem dagtilbud og skole for det tosprogede barn. Ved ankomst af et tosproget børnehavebarn, der endnu ikke har udviklet nogen former for dansksproglige forudsætninger udsættes den første sprogvurdering til senere i barnets sprogforløb, men der igangsættes udvikling af en handleplan for sprogstimulerings af den sproglige vejleder i samråd med det koordinerende tosprogscenters vejleder. Skole På skoleområdet anvendes der Børne og Undervisningsministeriets vejledende sprogscreeningsmateriale Vis hvad du kan til afdækning af tosprogede børn og unges dansksproglige kompetencer. Vurderingen af elevens samtalekompetencer og resultaterne af de andre afgrænsede delprøver fortolkes i forhold til en trindelt skala. Screeningsmaterialet er udviklet i forhold til lovkravene på området og forældrene inddrages løbende i sprogscreeningsprocessen. Sprogscreeninger af nyankomne børn og unge mellem 6 og 24 år foretages af medarbejder i det koordinerende tosprogscenter. Herefter fastlægges det videre forløb for elevens undervisning i dansk som andetsprog. Overgange mellem tilbud I forbindelse med de tosprogede børn overgange mellem dagpleje og dagtilbud eller fra dagtilbud til skole følges Assens Kommunes almene overgangsaftaler eller vejledningen jf. projekt: Opkvalificering af den tidlige indsats Mellem dagpleje/vuggestue og børnehave - og mellem børnehave og skole: I samarbejde med forældrene holdes et overleveringsmøde med børnehaven/skolen, hvor barnets forløb og udvikling i dagplejen/vuggestuen/børnehaven beskrives nærmere. Både barnets særegenhed, kompetencer og svagheder deles, og de gode pædagogiske erfaringer videregives til det nye sted. Forældreansvaret i overgangsarbejdet er særlig vigtigt her, da det er afgørende at forældrene hurtigt får kendskab til børnehavemiljøet og bliver tryg ved deres barns nye rammer. Mellem skole og ungdomsuddannelse: Elever, der afslutter grundskoleforløbet ligger elevens afgangsprøvebevis samt elev/uddannelsesplanen, som eleven, familien og elevens klasselærer har udarbejdet i samarbejde med UUO. I elev/uddannelsesplanen indgår oplysninger om elevens faglige standpunkter og vurdering af elevens uddannelsesparathed, og det er den unge elev og UUO s vigtigste opgave at få eleven videre i et videre ungdomsuddannelsesforløb. 10

11 Kompetencecentret Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Den pædagogiske psykologiske rådgivning yder bistand til alle børn og elever i Assens Kommune, der måtte have særlige behov. Dette ses i form af særlig rådgivning og vejledning af dagtilbuds - og skolers ressourcepersoner, udredning af børn og elever med specifikke vanskeligheder samt vejledning af forældre til børn med specifikke vanskeligheder. I kompetencecentret er forskellige fagligheder tilgængelige, og har et barn, der modtager sprogstøtte eller undervisning i dansk som andetsprog vanskeligheder af en særlig karakter, kan områdeinstitutionen, det koordinerende tosprogscenter eller distriktsskolen rette henvendelse hertil. Konkrete udviklingstiltag på tosprogsområdet i de kommende 3 år Udvikling af skabeloner til handleplaner for indsatser med sprogstimulering og supplerende undervisning i dansk som andetsprog Ansættelse af flersprogede medarbejdere på det koordinerende tosprogscenter Udvikling af basisundervisningen i det koordinerende tosprogscenter Tiltag i forhold til udvikling af undervisning i dansk som andetsprog generelt projekt i Undervisningsministeriets Tosprogstaskforce. Uddannelse af koordinator på dagtilbudsområdet på diplomniveau i forhold til børns flersproglige udvikling Etablering af netværk for decentrale ressourcepersoner på tosprogsområdet i dagtilbud, landsbyordninger og skoler (eks. sproglige vejledere/ressourcepersoner og undervisere i dansk som andetsprog) Afvikle en temadag om tosprogsområdet ved det koordinerende tosprogscenter Idéer til det videre arbejde Udvikling og anvendelse af digitale hjælpemidler til sprogstimulering i dagtilbud og indskoling Udvikling og anvendelse af digitale hjælpemidler til oversættelse her og nu Skriftligt materiale til forældre på flere sprog, der kan understøtte forventningsafstemningen mellem dagtilbud, skole og hjem (Undersøg allerede udviklede materialer). Skriftligt materiale til forældre på flere sprog, om det frivillige foreningslivs betydning for barnets integration i lokaleområdet (undersøg allerede udviklede materialer). 11

12 Links

13 Bilag Bilag 1: Dagtilbudsloven i uddrag Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter 19, stk. 2 og 3, eller 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering. Stk. 9. Ministeren fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus. 13

14 Bilag 1 a: Folkeskoleloven i uddrag Folkeskoleloven 5 Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-4, 7 og 7 a, 13, stk. 3, 14, og 16, stk. 1, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Stk. 8. Undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov. 14

15 Bilag 2: Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland I medfør af 5, stk. 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 2002, fastsættes: 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Herudover finder bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige børn, i hvis jem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde elever, der er omfattet af 1, undervisning i det pågældende lands officielle sprog, henholdsvis færøsk eller grønlandsk. Stk. 2. Modtager eleven efter reglen i stk. 1 tilbud om modersmålsundervisning i flere sprog, vælger forældrene og eleven, hvilket sprog eleven skal modtage undervisning i. Stk. 3. Forældrene skal orienteres om de lokale muligheder for modersmålsundervisning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for tilmeldinger til det følgende skoleår. 3. Tilmeldes mindst 12 elever til modersmålsundervisning i et sprog, og kan der tilknyttes en kvalificeret lærer, jf. 6, skal kommunalbestyrelsen oprette sådan undervisning. Undervisningen placeres så vidt muligt på elevens egen skole. Hvis dette ikke er muligt under hensyn til elevtallet eller af andre grunde, henvises eleverne til en anden skole i kommunen. Stk. 2. Er elevtallet i kommunen under 12, jf. stk. 1, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om ikke at oprette undervisningen, skal kommunalbestyrelsen henvise eleverne til modersmålsundervisning i en anden kommune inden for amtet, hvis der her er oprettet undervisning i sproget. I kommuner inden for hovedstadsområdet henvises elever til andre kommuner inden for dette område. Stk. 3. Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 gælder ikke for elever, der får tilbud om undervisning i det pågældende sprog gennem valgfagsundervisning i henhold til folkeskolelovens 9, stk Modersmålsundervisningen gives i særskilte timer på klassetrin. Undervisningen kan efter kommunalbestyrelsens beslutning tillige omfatte børnehaveholdet. Stk. 2. Timerne gives så vidt muligt på aldersinddelte hold. Stk. 3. Undervisningen omfatter 3-5 ugentlige timer. Timetallet kan dog nedsættes til 2, hvis holdet omfatter højst 3 klassetrin, og elevtallet højst er 8. Timetallet kan ligeledes fastsættes til 2, hvis kommunen har oprettet modersmålsundervisning uden at være forpligtet hertil i henhold til 3, stk

16 5. Modersmålsundervisningen gives så vidt muligt i fortsættelse af elevens almindelige skoletid. I særlige tilfælde kan undervisningen med forældrenes tilslutning henlægges til lørdage. 6. Modersmålsundervisningen varetages af lærere, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, og som tillige har særlige forudsætninger for at undervise i det pågældende sprog. Undervisningen kan også varetages af lærere med læreruddannelse fra en medlemsstat i Den Europæiske Union eller fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, henholdsvis fra Færøerne eller Grønland. Herudover kan undervisningen varetages af andre, der på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Lærerne skal beherske dansk i skrift og tale. Stk. 2. Lærere, der varetager modersmålsundervisning, skal gennemføre en relevant efteruddannelse, hvis kommunalbestyrelsen tilbyder dem en sådan uddannelse. 7. Kommunalbestyrelsen godkender efter forslag fra skolebestyrelserne skolernes læseplaner for modersmålsundervisningen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 536 af 12. juni 2001 om folkeskolens modersmålsundervisning for tosprogede elever. Undervisningsministeriet, den 22. juli 2002 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør Bemærk Hvis en EU-borger med et barn flytter til Danmark og bosætter sig sammen med en dansk samlever/ægtefælle, så skal barnet tilbydes modersmålsundervisning. Ifølge KL er det forsørgerens modersmål, der er bestemmende for, om barnet skal have undervisning i modersmål. Såfremt den danske ægtefælle får fælles forældremyndighed over barnet, så er der 2 forsørgere og så skal barnet ikke have modersmålsundervisning. 16

17 Bilag 3: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog I medfør af 5, stk. 7 og 8, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005, fastsættes: Kapitel 1 Tilrettelæggelse af undervisningen 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever i børnehaveklasser og i klasse. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. Ved optagelse forstås i denne bekendtgørelse den ordinære optagelse ved skolestart samt optagelse i forbindelse med skoleskift ved flytning m.v. 2. Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffes med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog, jf. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal indgå bestemte screeningsmaterialer eller test, ekstern sagkyndig bistand eller lignende som grundlag for beslutning om iværksættelse af særlig undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt vurderingen af tosprogede elevers sprogstøttebehov skal ske centralt i kommunen eller på den enkelte skole. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lign. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov. Stk. 2. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid, jf. dog stk. 3. For elever i børnehaveklasse til 3. klasse skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid. Stk. 3. Hvis det vurderes, at den tosprogede elev på grund af utilstrækkeligt dansk ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens undervisning, selv om der ydes støtte i klassen, kan undervisning i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af et fag foregå parallelt med klassens undervisning. 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning foregår uden for klassens rammer. Stk. 2. Undervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse. 2) Særlige hold eller lignende eller som enkeltmandsundervisning. Stk. 3. Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af 2 lærere i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin. Stk. 4. Elevtallet på hold og lignende i henhold til stk. 2, nr. 2, må ikke overstige 7. Stk. 5. Timetallet i modtagelsesklasser fastsættes i timeplanen for skolen. Elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer. Stk. 6. Undervisningen efter stk. 1-4 ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i klassens almindelige undervisning med fornøden sprogstøtte, og senest efter 2 års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, der optages i folkeskolen efter afslutningen af de yngste klassetrin, og som ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse. 5. På klassetrin kan der oprettes særlige klasser for elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Stk. 2. Undervisningen omfatter undervisning i dansk som andetsprog og i folkeskolens almindelige fag for klassetrin, som er tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger og behov. 6. For elever, der under skoleforløbet har behov for særlig støtte, kan der etableres særlig undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende eller særlig støtte i klassen. Beslutningen træffes af skolens leder efter indstilling fra klasselæreren og efter samråd med eleven og dennes forældre. 7. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. 3-6, varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. I børnehaveklasser gives undervisningen af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. 17

18 8. En elev kan med forældrenes samtykke i ganske særlige tilfælde fritages for undervisningen i et fag, hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens vanskeligheder gennem supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens 5, stk. 6. Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i stedet. Kapitel 2 Henvisning til anden skole end distriktsskolen 9. Elever kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter en individuel vurdering af elevens sproglige behov beslutning efter stk. 1. Heri skal indgå en vurdering af omfanget og den forventede varighed af elevens sprogstøttebehov. Herudover skal foretages en vurdering af mulighederne for at tilgodese elevens behov på distriktsskolen set i forhold til de muligheder, der er for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler. I vurderingen skal indgå skolernes pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov og graden af danskpåvirkning på modersmåls- og modersmålslignende niveau på den enkelte skole. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beslutninger efter stk. 1 og 2 træffes af skolens leder. 10. Der skal løbende ske en vurdering af, om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Stk. 2. Henvisningen til en anden skole end distriktsskolen kan opretholdes, så længe eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Når dette behov ikke længere er til stede, kan forældrene vælge, enten at eleven overføres til sin distriktsskole, at benytte sig af det frie skolevalg eller at lade eleven fortsætte på den skole, hvor undervisningen hidtil har fundet sted. Hvis forældrene vælger at lade eleven fortsætte på den skole, hvor skolegangen hidtil har fundet sted, har eleven ret til fri befordring efter gældende regler. Stk. 3. For elever, som modtager basisundervisning i dansk som andetsprog, jf. 4, og er henvist til en anden skole end distriktsskolen i medfør af 9, stk. 1, kan henvisningen opretholdes ved basisundervisningens ophør, hvis det på dette tidspunkt vurderes, at eleven stadig har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. 11. I et bilag til styrelsesvedtægten optages bestemmelser om, hvilke skoler i kommunen der kan henvises til efter denne bekendtgørelses regler. Kapitel 3 Ikrafttræden m.v. 12. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i nærværende bekendtgørelse. 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. 3, stk. 2 og 3, træder i kraft den 1. august Stk og 10 gælder alene for optagelse i folkeskolen med virkning for skoleåret 2006/07 eller senere. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog ophæves, dog således, at 6 forbliver i kraft for de elever, som ikke er omfattet af stk. 3. Undervisningsministeriet, den 20. januar 2006 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør /Christian Lamhauge Rasmussen 18

19 Bilag 4: Sprogstøtte på dagtilbudsområdet og undervisning i dansk som andetsprog samt modersmålsundervisning på skoleområdet Antal børn fordelt på skoleår Område Dagtilbud antal børn Skole - antal børn Bilag 4.a: Antal børn fordelt på sproggrupper, februar 2012 Modersmål Antal skolebørn Antal dagtilbudsbørn Arabisk Kurdisk 12 5 Serbisk 3 Vietnamesisk 2 2 Ugandisk 1 Dari 3 1 Kirundi 3 1 Rumænsk 7 2 Ungarnsk 1 Litauisk 2 Polsk 3 7 Swahili 1 Filipinsk 1 Thailandsk 6 3 Farsi 2 Fransk 2 Afghansk 1 Bulgarien 1 Bosnisk 2 Syrien 2 Eng/Aus 1 Grønlansk 2 Tysk 2 1 Kinesisk 1 Russisk 1 Stammesprog 1 Islandsk 1 Færøsk 1 burmesisk 1 Hollandsk 1 I alt

20 Bilag 5: Årshjul for det koordinerende tosprogscenter Under udarbejdelse Bilag 6: Tolkebistand i Assens Kommune Lovmæssig baggrund Alle forældre skal have de bedste muligheder for at deltage ligeværdigt i samarbejdet med de offentlige myndigheder omkring deres barns udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, at så mange informationer som muligt gives på det sprog, forældrene forstår bedst. Det er ifølge forvaltningslovens 7, stk. 1 om vejledning og bistand den kommunale forvaltnings forpligtelse at yde tolkebistand. I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 32 står der ang. 7, stk.1, at forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Assens kommune afholder således tolke- og oversættelsesudgifterne i forbindelse med det vigtige og ligeværdige forældresamarbejde. Eksempler på tiltag, hvor der bruges tolkebistand På det første velkomstmøde mellem den nyankomne familie, integrations familiekonsulent og det koordinerende tosprogscenter Ved løbende skriftlig eller mundtlig kontakt mellem familien og de offentlige myndigheder, eksempelvis mellem sundhedsplejen, dagplejen, den kommunale tandpleje, pædagogiskpsykologisk Rådgivning, Børn og Unge rådgivning, familiehusrådgivning, dagtilbud og skolen samt Ungdoms og Uddannelsesvejledning Ved forældresamtaler omkring det enkelte barn/ung i forbindelse med sprogvurderinger, sprogscreeninger og overgange/skift mellem kommunale tilbud, skole-hjemsamtaler eller uddannelsesparathedsvurderinger Ved forældremøder i fornødent omfang Hvem rekvirerer tolke? Assens Kommune er forpligtet gennem fælles indkøbsaftale til at benytte sig af en tolkeaftale med Tolke Danmark ApS. Der er i kommunen en fælles pulje, der dækker udgifterne til tolkebistand forholdsmæssigt de decentrale enheder, der rekvirerer tolkebistand gennem indkøbsaftalen vil således få udgifterne refunderet i det omfang, den samlede pulje rækker. 20

21 Hvem er omfattet af aftalen? Aftalen er obligatorisk for alle forvaltninger, afdelinger og institutioner, der ejes af kommunerne eller som modtager et driftstilskud på mere end 50% samt eventuelt ikke-kommunale institutioner, de er tilsluttet Fællesindkøb Fyns indkøbsordning. Borgere får mulighed for at få stillet en tolk til rådighed Aftalen sikrer, at borgere, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt, får mulighed for at få stillet tolk til rådighed i forbindelse med vejledning og sagsbehandling omkring myndighedsopgaver. Når du bestiller tolk Bestilling af tolk foregår direkte fra den enkelte rekvirent via Tolke Danmark ApS online bestillingssystem på Husk at oprette et login, når du bruger siden første gang, så vil du kun skulle oplyse faktureringsoplysninger den første gang. I feltet afdeling i bestillingssystemet, skal du angive navnet på din enhed, fx Brylle Skole eller Borgerservice Assens. Alle bestillinger skal påføres eget EAN nr. Tolke Danmark ApS bekræfter umiddelbart efter bestilling af tolk med et WebOrdreID. Tolke Danmark ApS bekræfter pr. mail Online tolkebestilling til rekvirent. Tolke Danmark ApS sender dernæst Attestation til rekvirenten via . Tolken møder til opgaven med tolkerekvisition. Rekvirenten underskriver rekvisitionen (husk at tjekke sluttidspunktet) efter endt tolkning. Tolken sender rekvisition retur med underskrifter til Tolke Danmark ApS. Udgiften til Tolke Danmark bogføres på rekvirentens område (omkostningssted eller pspelement), og der anvendes en af følgende artskonti: tolkebistand - tjenesteydelse uden moms eller Tolkebistand - tjenesteydelse med moms Afbestilling af tolk Afbestilling af tolk sendes pr. mail til Tolke Danmark ApS tolkedk@tolkedanmark.dk Når tolken udebliver uden aflysning Hvis tolken udebliver, skal der ringes på tlf. nr Åbningstider for telefonen er mandag og tirsdag kl , onsdag kl , torsdag kl samt fredag kl Hvis henvendelsen sker uden for åbningstid, skal du ringe på vagttelefon Når Tolke Danmark ApS aflyser, kontaktes rekvirenten pr. telefon og tilbydes evt. telefontolkning. Ved udeblivelser og aflysninger skal rekvirenten sende skriftlig besked til økonomikonsulent Merete Due msdue@assens.dk. I tilfælde af spørgsmål til indkøbsaftalen på tolkebistand kan indkøbskonsulent Line Bergstrøm Norman Andersen kontaktes på tlf eller mail libna@faaborgmidtfyn.dk. 21