Mere overskud: afrikanske Mere gå på-mod: perler Mere fri: Mere bevægelse: Mere

Transkript

1 juni 2008 grøn på den kloge måde Glaspusteren de afrikanske perler og økodyrene Mere overskud: Vi har det, de andre sukker efter Mere gå på-mod: Iværksættere har gode prognoser Mere fri: Ud i naturen - året rundt Mere bevægelse: Danmarks fedeste træningsbane mere bornholm til flere mennesker

2 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 indholdjuni2008 Vi har det, som mange sukker efter Bornholmer er attraktiv. Der er plads til flere. Tilflytterguide hjælper dig. 11 Bornholmske øl brygget på blod, sved og tårer Bornholm har succes med iværksætteri 8 Den pyntede øko-gris Mød Pernille Bülow, de afrikanske perler og økodyrene. Når bæredygtighed er mere end et ord. 12 Redaktion Bornholms Vækstforum Bornholms Regionskommune / Regional Udvikling Ullasvej 23, 3700 Rønne regionaludvikling@brk.dk Redaktør Erhvervsambassadør Lene Grønning. Erhvervsoplysning TRYK: Dansk Avistryk A/S. Oplag: ex. Vejen til Bornholm går via Tina...6»Jeg er faldet supergodt til«... 4 Bornholm med til OL Superhus på vej... 5 Huse med indbygget vækst...14»jeg vil helst være på Bornholm« Naturen lukker aldrig...20 Luksuspakker til fodfolket En hel uge med mad Spillested i topklasse Danmarks fedeste træningsbane...22 Gyllepower To kvindelige ingeniører sikrer, at Bornholm udvikler fremtidens energi af gylle. 2. generations bioethanolprojekt meget tæt på at blive realiseret. 18 HAMMERSHUSSTØTTEKONCERT18/07/ THE SAVAGE ROSE INFERNAL TRADE AND AID HAMMERSHUS FLERE BANDS - BØRNE & UNGDOMSSCENE - VIND EN REJSE TIL GHANA! BILLETSALG: Rønne Turistbureauerne på Bornholm Global Trade, Nørregade 8, Allinge Rønne INFORMATION: PRISER: (fra 13 år) : Forsalg: 15/02/08-30/06/ DKK. 01/07/08-18/07/ DKK. Ved indgang : DKK. Børn fra 6 år til og med 12 år:... Billetter til 50 DKK sælges kun ved indgangen. FAIR TRADE FESTIVAL Børn til og med 5 år:... Gratis adgang. Børn skal kunne forevise legitimation og være i følgeskab med voksne. Skov- og Naturstyrelsen Bornholms Statsskovdistrikt

3 MEREBORNHOLM / JUNI 2008»Livet er bare mere overskueligt«for tre år siden flyttede Johanne Helger Lund og Peter Mark med deres to små drenge fra Nørrebro til drømmehuset mellem Østermarie og Svaneke. Familien stortrives i de landlige og roligere omgivelser. Egentlig ville de bare tjekke, hvor meget hus man kunne få for pengene på Bornholm. Sådan mest for sjovs og sammenligningens skyld. Men da Johanne Helger Lund og Peter Mark først havde været inden for i det hvidkalkede husmandssted med åen i baghaven, var der ingen vej tilbage.»der var ikke noget at gøre vi var solgt på stedet. Her ville vi bare bo, og vi var helt dårlige ved tanken om, at andre skulle købe huset for næsen af os,«siger Johanne Helger Lund. Det var der ingen, der gjorde. Og det er nu tre år siden, at familien, der også omfatter Cornelius på syv år og August på fire år, flyttede fra baghuset på Nørrebro i København og ind i drømmehuset til 1,3 million kroner mellem Østermarie og Svaneke. Huset er på 250 kvm. og den tilhørende have strækker sig over 5000 smukke kvm.»vi ville aldrig nogensinde være kommet bare i nærheden af at kunne købe noget tilsvarende på Sjælland. Det var bare udelukket. Samtidig blev vores ønske om at flytte ud af byen forstærket, da vi fik barn nummer to.vi ville gerne væk fra tæt trafik og udstødning, så vores drenge kunne vokse op med frisk luft og have masser af bevægelsesfrihed«, siger Peter Mark. I dag stortrives familien.»livet er på en eller anden måde mere overskueligt på Bornholm. Bare det at hente og bringe drengene er noget helt andet. Man skal ikke gennem byens vanvittige trafik, men kan tage det stille og roligt uden at stresse. Det er måske bare en lille ting, men det betyder i virkeligheden ret meget,«siger Johanne Helger Lund. Omplantningen fra stenbro til pløjemark har krævet en del kreativitet, idet begge ægtefæller udfører en stor del af deres arbejde på Sjælland. Vi ville aldrig nogensinde være kommet bare i nærheden af at kunne købe noget tilsvarende på Sjælland. Det var bare udelukket. Peter Mark Peter er projektkonsulent ved Væksthus Hovedstadsregionen og Johanne er tøjdesigner med eget mærke Lund Cph og butik i det indre København. Parret har derfor en lille lejlighed på Nørrebro, hvor de kan bo, når de arbejder i København. Peter er væk fra øen mandag til onsdag og arbejder så hjemme torsdag og fredag, og Johanne er i København i gennemsnit en uge om måneden. Pendlerlivet er blevet en naturlig del af familiens hverdag. I spidsbelastningsperioder typisk når Johanne Helger Lund er midt i messesæsonen kan der dog være en snert af når far kommer hjem, så er mor lige gået over hjemmet.»det er naturligvis ikke altid lige let, men vi vil strække os meget langt for at blive boende. Og alternativet at vi boede et eller andet sted på Sjælland og skulle bruge to timer i bilkøer hver dag for at komme til København kan jeg slet ikke forestille mig,«siger Johanne Helger Lund. FOTO: Berit Hvassum tekst: Ulf Førsteliin fakta Mere for pengene Trods stigende priser er de bornholmske huse fortsat meget billige. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på øen er kr. (4. kvartal 2007). I Region Hovedstaden koster kvadratmeterne kr. i gennemsnit og i hele landet er prisen kr. Bornholmerne har langt flere kroner til sig selv, når de faste udgifter er betalt. En analyse i magasinet Penge & Privatøkonomi (nr. 2, 2008) viser, at en bornholmsk familie med to børn og en husstandsindkomst på kr. har et rådighedsbeløb kr. om året en tilsvarende familie i Frederiksberg Kommune har kr. tilbage til sig selv, og i Københavns Kommune er beløbet kr. Bornholms Regionskommune er landets 20. billigste kommune. Den billigste er Tønder, hvor familien med de to børn har et årligt rådighedsbeløb på kr.

4 4 MEREBORNHOLM / JUNI 2008»Jeg er faldet kanongodt til«18-årige Mads Dyrholm flyttede til Bornholm med sin familie for to år siden. Da han startede på gymnasiet, frygtede han at ende som en outsider i et lillebitte og lukket studiemiljø. Mads Dyrholm blev ikke begejstret, da hans forældre fortalte ham, at familien skulle flytte fra Albertslund til Svaneke på Bornholm. For nu at sige det mildt:»jeg blev vred og ked af det. Jeg gik i 9. klasse og havde lige søgt om at komme ind på Rysensteen gymnasium i København efter sommerferien. Jeg glædede mig helt afsindigt til at starte. Og så skulle vi pludselig til Bornholm Det kunne jeg overhovedet ikke se noget positivt i«, fortæller han. Det er efterhånden to år siden, at forældrenes beslutning der blev truffet efter en vinterferie, hvor de faldt pladask for øen og dens rolige tempo ramte den nu 18-årige som en lige højre. I dag går han i 2.g på Bornholms Gymnasium i Rønne. Og han har for længst tilgivet sin far og mor.»jeg er faldet supergodt til. Jeg er blevet taget imod med åbne arme både på gymnasiet og i Svaneke,«siger han. Inden den første dag på gymnasiet havde han frygtet, at han ville ende som en outsider i et lillebitte og lukket studiemiljø, hvor alle kendte alle og ikke var interesserede i at lukke nye ind i fællesskabet.»men Bornholms Gymnasium er faktisk noget større end dét, jeg havde søgt ind på i København. Og selv om mange kendte hinanden fra før gymnasiet, var det ikke klikeagtigt. Allerede efter den første skoledag var vi en stor flok drenge fra klassen, der købte en kasse øl, satte os ned til vandet og talte sammen i timevis,«siger Mads Dyrholm.»De første to måneder i gymnasiet var fantastiske og står for mig som den bedste tid i mit liv«. Når Mads Dyrholm får huen på i sommeren 2009, regner han ikke med at blive på øen ret meget længere. Først vil han ud og rejse. Derefter vil han studere i København.»Det kan godt være, at jeg vil flytte tilbage, når jeg selv får børn. Jeg kan jo se på min lillesøster, at Bornholm er et fantastisk sted at være barn. Hun har veninder med hjem næsten hver dag, og hun er glad for at gå i skole,«siger han.»samtidig kan jeg mærke på mine forældre, at de er langt mindre stressede. De solgte vores hus i Albertslund og købte en nyt i Svaneke til under det halve. Det har givet dem mulighed for at arbejde med det, de kan lide, og min mor er desuden gået ned i tid. Det er bare så tydeligt, at de har fået mere overskud,«siger han. Sommerens udfoldelsesmuligheder er dog det suverænt bedste ved at bo på Bornholm.»Jeg har sådan set ikke noget imod, at her er stille om vinteren. Men sommeren er noget helt unikt. Det er som om alles humør stiger helt sindssygt, og der sker noget hele tiden.«foto: Berit Hvassum tekst: Ulf Førsteliin De første to måneder i gymnasiet var fantastiske. Jeg har aldrig haft det bedre, og de måneder står for mig som den bedste tid i mit liv. Mads Dyrholm Vi passer vores feriejobs, og om aftenen mødes vi på klipperne, tænder bål og bader. I Albertslund lå vi bare sløvt på sofaen og så Wimbledon og Tour de France. fakta Mere uddannelse Både Bornholms Gymnasium og Bornholms Erhvervsskole er placeret i Rønne. Der er ca. 700 elever på Bornholms Gymnasium. Bornholms Erhvervsskole har ligeledes omkring 700 elever. Eleverne på Bornholms Gymnasium har set over en årrække præsteret landets højeste gennemsnitskarakterer. På Bornholm kan man tage en videregående uddannelse inden for handel, økonomi, turisme, IT- og elektronikteknologi, syge- og sundhedspleje, pædagogik, lærer, socialrådgiver, tekstil, glas og keramik, kunsthåndværk, sprog og kommunikation. Bornholms Erhvervsskole tilbyder en lang række efter- og videreuddannelseskurser for ledere og medarbejdere på virksomheder og i offentlige institutioner. Hvor regnbuen ender... Bornholms Lufthavn Søndre Landevej Rønne Tlf

5 MEREBORNHOLM / JUNI superhus på tegnebrættet Ejendomsmægler, tømrermester og arkitekt vil sammen skabe et bornholmsk superhus, der skal opfylde tilflytteres drømme om moderne og tidssvarende huse i naturskønne omgivelser Kvaliteten af husene og deres beliggenhed skal være i den absolutte top. Til gengæld skal energiregningen og belastningen af miljøet være helt i bund. Byggefirmaet PH Byg, ejendomsmægler Charlotte Kjøller og arkitektfirmaet Steenbergs tegnestue stiller meget store krav til det bornholmske modulhus, som de i fællesskab har sat sig for at udforme.»man kan få rigtig meget for pengene på det bornholmske boligmarked. Men vi ved, at mange tilflyttere og potentielle tilflyttere forgæves efterlyser moderne og mere tidssvarende byggeri. Og det er disse tilflytteres drømme, vi gerne vil opfylde med modulhusene,«siger Peter Hjorth Hansen, direktør for PH Byg og remser op, hvilke hovedoverskrifter gruppen arbejder med. husene skal placeres på grunde på mindst 2000 kvadratmeter. Grundenes beliggenhed skal være i top med udsyn, store vidder og naturskønne omgivelser, men samtidig være inden for cykelafstand til fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. teknik og arkitektur skal være helt fremme på den forreste kant af nutidens krav til moderne enfamiliehuse. energiregningen skal være så tæt på et rundt nul som muligt. Der arbejdes blandt andet med planer om at hente varme op fra det bornholmske grundfjeld. byggematerialerne skal være af høj kvalitet og helst af bornholmsk oprindelse eksempelvis bornholmsk træ og granit. køberne af husene skal selv have stor indflydelse på udformningen. Huset klar om et år Gruppen bag bornholmerhuset forventer at have opført et prøvehus inden for et års tid.»det er for tidligt at sige noget om, hvilket prisleje husene kommer til at ligge i. Men vi er enige om, at det ikke er vores førsteprioritet at bygge så billigt som muligt. Kvaliteten kommer i første række,«siger Hans-Aage Steenberg, Steenbergs tegnestue.»for mange tilflyttere er det heller ikke et par hundredetusinde kroner, der er det afgørende. De vil gerne have opfyldt deres boligdrømme og er villige til at betale lidt ekstra. Desuden kan man forvandle nogle energikroner til anlægskroner, fordi omkostningerne til energi bliver meget lave,«tilføjer Peter Hjorth Hansen og fortsætter:»det er samtidig en trend i tiden, at folk ønsker lavenergihuse. Og der er ingen grund til, at vi her på øen bare læner os tilbage og venter på, at der kommer nogle andre og bygger den form for grønne boliger. Det kan vi sagtens klare selv.«tekst Ulf Førsteliin Illustration Steenbergs tegnestue undersøgelse bænken er for smal Håndværkere, der drømmer om et liv på Bornholm, har alle muligheder for at gøre drøm til virkelighed. Stort set alle virksomheder i byggebranchen mangler faglært arbejdskraft i større eller mindre grad. Og hvis drømmen går mere i retning af at blive selvstændig håndværksmester ved at videreføre en solid virksomhed, er der også rige muligheder for dette på øen. Det viser en undersøgelse, som bygge- og anlægsklyngen under Vækstforum Bornholm har gennemført i samarbejde med Bornholms ErhvervsCenter.»Undersøgelsen viser, at en ganske stor andel af virksomhedsejerne i byggebranchen er over 55 år, men det er alligevel de færreste af dem, der har planlagt et generationsskifte. Det betyder, at vi har rigtig gode muligheder for yngre initiativrige mennesker fra Bornholm eller tilflyttere der er interesseret i at blive selvstændig ved at overtage en solid on-going virksomhed,«siger tømrermester Peter Hjorth Hansen, PH Byg. Han fortæller, at bygge- og anlægsklyngen derfor arbejder med planer om at etablere en minibørs, hvor potentielle afhændere af virksomheder kan mødes med mulige overtagere.

6 6 MEREBORNHOLM / JUNI 2008»Vi har det, mange sukker efter«prognosen bør få det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på enhver, der holder af Bornholm og bekymrer sig om øens fremtid. Ifølge beregningerne vil øens arbejdsstyrke styrtdykke med 4000 personer i løbet af de næste otte år. Tallene er ikke rare at kigge på, indrømmer den bornholmske erhvervsambassadør Lene Grønning. Men så klikker hun en anden tabel frem på computerskærmen. En tabel med tal, der kan være anslaget til en helt anden og langt mere positiv fortælling om øens fremtid.»som du kan se, har vi i de seneste tre år oplevet en helt ny tendens. Det er nemlig sådan, at der er flere, der flytter til øen end fra øen,«siger hun. Erhvervsambassadøren erkender, at der endnu er tale om små tal. I 2005 var der således 109 flere personer, der pakkede flyttekasser ud på Bornholm end personer, der flyttede fra øen. I 2006 var overskuddet på blot otte personer og i fjor var der 30 flere tilflyttere til øen end fraflyttere. Tilflytningen kan langtfra rette den nedadgående befolkningskurve op, da der samtidig bliver født langt færre bornholmere, end der dør.»ja, det er jo ikke noget, der for alvor rykker. Endnu. Men det er ikke det væsentlige Glæden ved at flytte til Bornholm kaldte fotografen dette billede. Billedet var ét blandt flere end 2000 fotos, Lene Grønning modtog, da hun i foråret udskrev en konkurrence, hvor hun opfordrede bornholmerne til tage billeder af deres hverdag. på dette stadie. Det væsentligste er, at langt flere mennesker har fået øjnene op for, at Bornholm har nogle meget stærke værdier, som kan berige deres liv, og som de er villige til at flytte hertil for at få del i. Det er i hvert fald det, tallene fortæller mig de siger det bare ikke så højt endnu,«siger Lene Grønning. Der skal siges velkommen til nye naboer For at få skruet yderligere op for lydstyrken af tallenes tale, har Bornholms Vækstforum og Bornholms Regionskommune sat gang i en tilflytterkampagne, som Lene Grønning står i spidsen for. Kampagnen bliver synlig i løbet af sommeren. Målet med kampagnen er som minimum, at affolkningen af øen bliver stoppet. Der er især fokus på at tiltrække de unge, nyuddannede børnefamilier, Familien Danmark med to-tre teenagere, iværksættere og såkaldte videnspionerer bornholmske unge, der har været væk fra øen for at tilegne sig ny viden, som de kan bringe med sig tilbage.»det er meget simpelt. Vi skal ud og finde 4000 nye naboer, der kan overtage de jobs, som bliver ledige i løbet af de næste år, når Vejen til Bornholm går via Tina Tilflytterguide Tina Houlberg hjælper potentielle tilflyttere med at finde ud af, om de passer til Bornholm, og om Bornholm passer til dem. Det kræver en veludviklet balanceevne at være bornholmsk tilflytterguide. På den ene side skal guiden arbejde for at trække flere beboere til Bornholm, men på den anden side skal hun være ekstremt varsom med at oversælge øen.»jeg synes jo, at Bornholm er fantastisk. Men når jeg taler med potentielle tilflyttere, lægger jeg ikke skjul på, at det skal være et meget bevidst valg at flytte hertil.hvis vi oversælger øen, skyder vi os selv i foden. Og så kan tilflytterne blive til fraflyttere og det får vi nogle rigtig dårlige ambassadører for øen ud af,«siger 33-årige Tina Houlberg, der har været tilflytterguide i Bornholms Regionskommune siden marts. Udover at markedsføre øen i forskellige sammenhænge skal hun være bindeled mellem potentielle tilflyttere og det bornholmske samfund.»jeg står til rådighed for alle, uanset hvor de er i processen. Og jeg kan sørge for, at de får svar på de mange spørgsmål om job, fritid, bolig og lignende, der opstår i forbindelse med en flytning.samtidig arbejder jeg med forskellige projekter, der skal gøre det nemmere for tilflytterne at falde til,«siger Tina Houlberg, der selv flyttede til øen for to år siden.»den gang synes jeg, at det var lidt uoverskueligt, og at det kunne være svært at få besvaret mine spørgsmål i overvejelsesfasen. Det er min opgave at sikre, at andre ikke får samme oplevelse. Og det er faktisk meget nemmere at flytte hertil, end mange bilder sig ind,«siger hun. Tina Houlberg får en lille håndfuld nye henvendelser om ugen. Det er især yngre familier med små børn, der kontakter hende for at få mere information om det ø-samfund, de har set sig lune på.»for dem er det oftest startet med, at de har valgt Bornholm til, fordi de kan se, at et liv her på øen kan give dem mere tid til børnene, mere ro, mere overskuelighed, mere natur og mere tryghed. Og når først den beslutning er truffet, begynder de så at bygge rammerne job, bolig og skole osv. op omkring det liv, de vil have herovre,«siger Tina Houlberg Den bornholmske tilflytterguide er overbevist om, at det lader sig gøre at få endnu flere tilflyttere og vel at mærke tilfredse tilflyttere til øen.»det er klart, at der ikke er de samme tilbud på Bornholm som i storbyerne. Men så er her så mange andre. Der sker en hel masse herovre både erhvervsmæssigt, kulturelt og i alle andre aspekter af livet. Og det er flere og flere heldigvis ved at få øjnene op for.«af Ulf Førstellin foto: Berit Hvassum

7 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Muligheden for et liv med mere overskud og balance får flere og flere til at flytte til Bornholm. Og der er plads til flere. Ny kampagne skal sætte skub i tilflytningen. bornholmerne går på pension. Det er mange. Og det bliver ikke bare lige. Men omvendt kan vi byde på så mange af de værdier, som rigtig, rigtig mange moderne mennesker sukker efter. Så opgaven er mulig at løse,«siger Lene Grønning. Hun peger på, at familien, der eksempelvis skifter boligen i Københavns-området ud med et liv på Bornholm, kan give deres børn en opvækst præget af overskuelighed, tryghed, ro og sammenhold i mindre bysamfund i modsætning til større byers kaos, hektiske puls og anonymitet. Samtidig er den unikke bornholmske natur, øens korte afstande og boliger i et prisleje langt under halvdelen af niveauet i resten af hovedstadsregionen faktorer, der kan give mere balance i tilværelsen. Den dårlige samvittighed»mange forældre har kronisk dårlig samvittighed over, at de ikke har tid og overskud nok til at være sammen med deres børn. Men på Bornholm er det rent faktisk muligt at få mere tid, fordi du ikke skal bruge timer på transport og i øvrigt skal arbejde som en vanvittig for at betale afdragene på dit afsindigt dyre hus,«siger Lene Grønning, der samtidig gør op med fordomme om, at det ikke er muligt at få interessante jobs.»vi har mange moderne og teknologisk interessante virksomheder, der har brug for folk til vækst. Arbejdsløsheden er den laveste i over 10 år, og der er vækst i en lang række brancher,«pointerer hun. Tættere på København Med Øresundsbroen og en af verdens hurtigste færger samt to flyselskaber, der beflyver ruten Rønne-København, er Bornholm kommet tættere på resten af Danmark, og samtidig er billetpriserne for persontransport til at overskue. Det betyder rigtig meget i forhold til tilflytning, understreger Lene Grønning. For det første er der det mentale i, at man kan komme til en storby på en halv time. Men den hurtige og billige transport har også resulteret i en stigning i antallet af pendlere, der bor på Bornholm, men arbejder helt eller delvis på Sjælland typisk i København en, to eller flere dage om ugen. Omkring 1000 bornholmere kan betegnes som pendlere.»der er ikke meget længere fra Bornholm til København end fra Ringsted til København, hvis du definerer afstand i tid og ikke i kilometer. Så det er slet ikke så tosset at pendle fra øen, som det måske lyder. Og Mange forældre har kronisk dårlig samvittighed over, at de ikke har tid og overskud nok til at være sammen med deres børn. Men på Bornholm er det rent faktisk muligt at få mere tid, fordi du ikke skal bruge timer på transport og i øvrigt skal arbejde som en vanvittig for at betale afdragene på dit afsindigt dyre hus. Lene Grønning især ikke, hvis man har mulighed for at arbejde hjemme nogle dage om ugen,«siger Lene Grønning. Lene Grønning lægger ikke skjul på, at Bornholm ikke nødvendigvis er for alle. Og det er heller ikke tilflytterkampagnens mål at forgøgle noget sådant.»næh, der er selvfølgelig mange, som vil befinde sig skidt her på øen. Men vi tigger heller ikke folk om at flytte hertil der er ingen præmier til tilflytterne.det, vi vil, er at fortælle om nogle muligheder her på øen, som vi synes er så gode, at andre også skal kende til dem. Derfra må folk selv afgøre, om et liv på Bornholm er noget for dem,«siger hun.»og der er jo ingen, der siger, at Bornholm nødvendigvis skal være for altid. Det, vi siger, er: Kom herover i en periode af dit liv og oplev, hvordan her er. Måske bliver du så glad for det, at du blive hængende.og hvis du rejser igen, så har du forhåbentlig haft en god periode i dit liv, som har givet dig nogle anderledes oplevelser.«tekst Ulf Førsteliin kontakt Tina Tilflytterne vælger Bornholm, fordi de kan se, at et liv her på øen kan give dem mere tid til børnene, mere ro, mere overskuelighed, mere natur og mere tryghed. Tina Houlberg Vil du høre mere om, hvad det vil sige at leve, bo og arbejde på Bornholm, kan du kontakte tilflytterguide Tina Houlberg på , eller tina.houlberg@brk.dk Så vil hun være behjælpelig med at guide dig videre ind i det bornholmske samfund. Tinas stilling er finansieret af midler fra den Europæiske Regionalfond og af de regionale udviklingsmidler.

8 8 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Glaspusteren fra Svaneke, perlerne fra Ghana og øko-grisen fra lyrsby Er der en rød tråd, der binder bornholmsk økologi sammen med Fair Trade-handel med afrikanske kvinder? Det mener den bornholmske glas- og smykkekunstner Pernille Bülow, hvis smykkelinje sikrer 60 enlige mødre fra Ghana en dagsløn på fire-fem gange det normale. Tanken er, at vi i 2014 skal kunne kalde os Bright Green Island det vil sige en 100 procent grøn og attraktiv ø, der for eksempel kun benytter vedvarende energi. Og de tanker støtter jeg stærkt. Pernille Bülow Enhver ved, at diamanter er en kvindes bedste ven. Men hvordan forholder det sig med relationen mellem bornholmske øko-grise og afrikanske glasperler? Pernille Bülow er en af de sandsynligvis meget, meget få personer, der kender svaret. I dagene op til pinse brugte den bornholmske glas- og smykkekunstner mange timer på at køre øen rundt sammen med en modefotograf og to assistenter for at fotografere forskellige øko-dyr, der blev dullet op med farvestrålende halskæder med glasperler fra Ghana. Halskæderne, der er designet af Pernille Bülow og fremstillet af enlige ghanesiske mødre som led i et stort Fair Trade-projekt, blev hængt på geder, lam og høns, inden turen kom til et par få uger gamle øko-grise fra Hallegård i Lyrsby. Og de tog det rigtig pænt, mens de pyntede og i favnen på Pernille Bülow blev forevigede. Så bedste venner? Ja, måske. I hvert fald ikke uvenner. Fotooptagelserne lyder som noget, der hører til i den mere syrede og avantgardistiske afdeling. Men Pernille Bülow forsikrer, at der ligger både forretningsmæssige, strategiske og kommercielle tanker bag. Det kræver en forklaring:»for nogle måneder siden blev det be- Glaspioneren pernille Bülow Pernille Bülow er udlært fra Glas-skolan Orrefors i Sverige og var i midten 1980 erne med til at grundlægge det boom inden for glaspusteri og glaskunst, som i dag sætter sit præg på Bornholm blandt andet i form af Glas og Keramikskolen i Nexø, der åbnede i Glas og Keramikskolen er en tre-årig videregående uddannelse under Kulturministeriet. Formålet med uddannelsen er, på baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer, at give de studerende kvalifikationer til på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- eller keramikkunsthåndværket.

9 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 sluttet, at vi på Bornholm skal dyrke vores brand som en grøn og bæredygtig ø i endnu højere grad. Tanken er, at vi i 2014 skal kunne benævne os selv som Bright Green Island det sige en 100 procent grøn og attraktiv ø, der for eksempel kun benytter vedvarende energi,«indleder Pernille Bülow.»De tanker støtter jeg stærkt. Og da vi så stod foran at skulle producere et nyt katalog med vores Fair Trade-smykker fra Ghana, følte vi, at det var oplagt at kæde Fair Trade og Bright Green Island sammen, fordi begge dele har bæredygtighed som omdrejningspunkt«.»og undervejs i vores brainstorm kom vi på tanken: Hvad nu hvis vi fotograferede smykkerne på forskellige bornholmske økodyr. Den tanke blev vi hooked på.«men perlerne var fantastiske Om kombinationen af smykker og øko-husdyr falder heldigt ud set ud fra en markedsføringsvinkel er endnu for tidligt at sige. Men Pernille Bülow har tidligere demonstreret, at hun er i stand til at ramme plet. Det bevises af, at hendes virksomhed under hendes eget navn omsætter for knap 10 millioner kroner årligt og har omkring 20 ansatte. Langt størstedelen af omsætningen stammer fra salget af de håndlavede kander, vaser, drikke-glas og fade, der kommer ud af de 1170 grader varme ovne i hendes åbne værksted på Glastorvet i Svaneke og sælges på stedet, samt hendes designlinje, der produceres i Kina og kan købes i butikker over hele landet. Og så er der de sidste ca. 10 procent af omsætningen, som har sin helt egen og unikke historie. Den tog sin begyndelse i 2003, da den bornholmske glaspuster kravlede op ad i et bjerg i Krobo-regionen i det vestafrikanske land, Ghana, for at se, hvordan kvinderne i landsbyen Korfuridua fremstillede smukke og farvestrålende perler af gamle flasker, bilruder, syltetøjsglas og andet affaldsglas.»min første tanke var: Hjælp, hvor er de fattige. De boede i lerhytter med bålplads og havde haft det samme tøj på i årevis, simpelthen fordi de ikke havde andet. Men perlerne var fantastiske. De havde sjæl, og der var ikke to, der var ens,«fortæller Pernille Bülow. Hun forklarer, at kvinderne fremstiller perlerne ved at knuse glasset mellem to sten, så det bliver til fint støv. Støvet bliver sigtet og tilsat farvepulver og derefter drysset i en lerform med små huller. I hvert hul er der placeret et strå, som afbrændes og efterlader et hul i midten af perlen, når glasset smeltes. Efter det første møde sendte hun forskellige farvepulvere til de afrikanske kvinder, som matchede det europæiske marked bedre end deres traditionelle pang-farver. Det førte efterhånden til en række fine perleprøver, og hun begyndte at eksperimentere med egne designs. Siden er det gået stærkt. I dag er omkring 60 enlige mødre i Krobo beskæftiget med at fremstille de perler, der markedsføres og sælges under Pernille Bülow-brandet. Kvinderne bliver undervist og trænet i at fremstille de bornholmske designs og får en pris for deres arbejde, der sætter dem i stand til at tjene en dagsløn, der ligger fire-fem gange over det normale. En forudsætning for, at kvinderne kan deltage i projektet, er, at de sender deres børn i skole.»der er blevet revet meget hår af i processen og vi har lært mange ting på den hårde måde. Men i dag kører det, og salget af smykkerne stiger hvert år.«hun understreger, at projektet både er drevet af idealisme og forretningssans:»det var hjertet, der satte mig i gang med de ghanesiske perler. Men i dag laver jeg forretning med Krobo-kvinderne. Det har været opløftende at se, hvor langt vi er kommet ved at krydre deres gode håndværk med det, jeg kan. Jeg tror på, at det kan blive rigtig stort.«tekst: ulf førsteliin FOTOs: Rene Dupont fakta Fair Trade Fair Trade-varer handles ud fra et sæt minimumsstandarder, som stiller krav om: Fair pris for varerne Faste indkøb og længerevarende samarbejde, som giver økonomisk sikkerhed for producenterne og deres familier Gode arbejdsbetingelser, hvor producenterne har indflydelse på deres arbejde og organisering Menneskerettigheder, hvor ingen diskrimineres på basis af køn, race, religion e.l., og hvor producenternes børn sikres retten til at gå i skole Bæredygtig produktion, der belaster miljøet mindst muligt Se ledige stillinger på Jobcenter Bornholm Landemærket 26, 3700 Rønne Telefon jobcenter@brk.dk Bornholm Åbningstider: Mandag-tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

10 10 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Mad med oplevelser i en hel uge Sidste uge i september åbner Bornholm sit spisekammer på vid gab for både nye og eksisterende fans. Lokale fødevarer med saft, kraft og historie er blevet en blomstrende niche. Velkommen til temaugen Mad med oplevelser. Det er efterhånden gået op for de fleste, at bornholmske fødevarer dækker over andet og meget mere end sol over Gudhjem i form af røget sild på rugbrød med løgringe og rå æggeblomme. I de senere år er det for alvor lykkedes den lokale fødevarebranche at slå igennem på det nationale marked med velsmagende produkter af høj kvalitet. Det har skaffet de bornholmske fødevarer mange fans, der i den sidste uge af september bliver tilbudt et traktement, som meget vel kan resultere i en sprængt bukseknap eller to. Temaugen Mad med oplevelser åbner dørene til det bornholmske spisekammer på vid gab.»lige nu arbejder vi på at udarbejde et trykt program og med at få nogle interessante arrangementer i hus. Arrangementerne kan være alt fra temaaftener om Bornholms lam, til guidede svampeture med efterfølgende madlavning sammen med professionelle kokke eller filmforevisninger af klassiske madfilm, som for eksempel Babettes Gæstebud eller vinfilmen Sideways med tilhørende mad- og vinoplevelser til de fremmødte,«siger Susanne Olsen fra Destination Bornholm, der er projektleder på temaugen. Hun forklarer, at formålet med ugen er at skabe en event uden for højsæsonen for at tiltræk-ke flere turister og for at være med til at signalere, at der er aktivitet på Bornholm hele året. Desuden kan producenterne bruge ugen til at udvikle og teste nye produkter eller ydelser, som efterfølgende kan blive en del af aktørens faste sortiment. Mad med oplevelser bliver afviklet i umiddelbar forlængelse af den bornholmske kulturuge. Weekenden mellem de to uger bliver et sandt overflødighedshorn af madkulturoplevelser, og skydes i gang af en lidt anderledes happening, når Bornholmerfærgen Poul Anker sejler til Køge for at hente mad- og kulturglade gæster, der på vej til Bornholm kan mæske sig i alt det gode fra øens fødevareproducenter på en sejlende mad- og oplevelsesmesse. Betingelsen for at komme om bord er, at man har booket overnatninger på Bornholm gennem de overnatningssteder, der kobles til projektet. Info tekst: Ulf Førsteliin Velkommen i Cimbers verden Cimbers verden Lidt mere omhu og ekstra opmærksomhed. En lidt bedre stemning, så du føler dig hjemme i Cimbers verden. God service er vores natur! Bo på Bornholm og arbejd i København, det tager kun 35 minutter! FLYV MED CIMBER Bornholm - København 6 gange dagligt Med første Cimber fl y fra Bornholm lander du i København kl og sidste Cimber fl y fra København letter kl , så selv lange arbejdsdage er dækket ind med vores fartplan. Pendlere mellem Bornholm og København tilbydes klippekort eller fi rma aftale. Læs mere på Lynx//Vermø

11 MEREBORNHOLM / JUNI Spillested i topklasse også uden for sæsonen Med mere end 100 koncerter om året spiller Musikhuzet en central rolle i det bornholmske musik- og kulturliv. Musikhuzet i Rønne hører ikke i kvadratmeter til de største. Til gengæld er atmosfæren og lyden i en klasse for sig. Det er med til at gøre spillestedet attraktivt ikke kun for publikum, men også for kunstnerne. Ligesom flere foregående år er Musikhuzet igen i år medarrangør af koncertrækken Uden for Sæsonen med sangeren Steffen Brandt fra TV-2 som kunstnerisk leder. Idéen er at gøre opmærksom på Bornholm som et spændende sted at være også uden for sæsonen ved at tilbyde såvel de fastboende som tilrejsende muligheden for at opleve unikke samarbejder inden for den rytmiske musik på tværs af alder, genrer, tid og sted. Steffen Brandt fortæller, at koncertrækken, der finder sted i september, blandt andet byder på optrædener af en sammensætning af den meget anmelderroste debutant, bornholmske Aura Dione, over for en af vores største, nulevende forfattere, Benny Andersen. Dertil sættes ifølge Steffen Brandt noget mere storladent rock, repræsenteret af Kasper Eistrup fra Kashmir.»Fælles for alle årene har været en lyst og et mod til fra Musikhuzets side at satse på at opbygge en tradition for at udfordre vanetænkningen også med perspektiv ud over kulturen,«siger Steffen Brandt. Foruden dygtige musikere og musikglade publikummer er Musikhuzet i stand til også at tiltrække en række frivillige medhjælpere. I 2007-udgaven af Uden for Sæsonen havde Steffen Brandt blandt andet indbudt journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Jørgen Leth til at lege med. Lige nu står hele 70 frivillige til rådighed med deres hjælp i forbindelse med afvikling af koncerter og arrangementer.»dét, at folk i den grad støtter op om huset med hjælp i forbindelse med arrangementer, markerer Musikhuzet som en lokal stolthed. De frivillige er faktisk forudsætningen for, at vi kan gøre alt det, vi gør, siger Kristian Kirk Mailand, PR- og administrationsmedarbejder i Musikhuzet.»Man kan vel næsten kalde stedet for et slags kulturelt forsamlingshus, hvor også det sociale aspekt indgår. Her mødes frivillige på kryds og tværs i en fælles interesse for musikken,«lyder det fra Kristian Kirk Mailand. Musikhuzet er netop blevet udpeget som et af de spillesteder, Statens Kunstråd fortsat vil støtte i en fireårig periode. Ifølge Kristian Kirk Mailand er det med til at sikre, at man også fremover kan levere et bredt og alsidigt program af høj kvalitet. FOTO: musikhuzet tekst: ida lassen Vil du bo på Bornholm? Se mere på Super flot træhus med skøn have! Flot bindingsværksejendom Havudsigt Vil du se flere ejendomme på Bornholm? - klik da ind på eller læs sidste nye homenyt Bornholm på Rønne Hallandsvej 3 Nexø Nørremarksvej 17 Flot og vedligeholdt svensk træhus. Nænsomt renoveret med stor tilbygning. Hyggeligt have og terrasse. God beliggenhed tæt på bla. skole og indkøb. Flot velholdt landejendom med dejlig gårdsplads, smuk parklignende have og udsigt til Østersøen. Mulighed for hestehold. Kan også benyttes som fritidshus. Sag: 210P6340 Telefon: SMS: home 210P6340 til 1277 Se mere på home.dk Sag: 213P6724 Telefon: SMS: home 213P6724 til 1277 Se mere på home.dk Kontantpris: Udb.: Brutto/Netto /9.915 Alternativt finansieringsforslag: Afdragsfrit F1K: /7.798 Kontantpris: Udb.: Brutto/Netto /9.451 Alternativt finansieringsforslag: Afdragsfrit F1K: 9.256/7.536 K f d C n K f d C n home Rønne home Nexø Vil du også have din bolig med i homenyt? Så kontakt os allerede idag. RØNNE v/ Steffen Damgaard & Bent Christensen Statsaut. ejd.mæglere & valuarer, MDE St. Torvegade 42, 3700 Rønne roenne@home.dk Tlf NEXØ v/ Steffen Damgaard & Bent Christensen Statsaut. ejd.mæglere & valuarer, MDE Torvet 3 B, 3730 Nexø nexoe@home.dk Tlf EJENDOMSMÆGLERKÆDE FOR DANSKE BANK KONCERNEN

12 12 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Iværksættere har gode prognoser Når man kigger ned over listen af nystartede virksomheder, springer det i øjnene, at de kreative fag fylder stadig mere. Breno Thorsen Antallet af nystartede virksomheder på Bornholm stiger. Det er især inden for områder som kommunikation, kunsthåndværk, service, turisme, håndværk og fødevarer, at de nye virksomheder skyder op. Iværksætterlysten blandt bornholmere og tilflyttere til øen blomstrer. Antallet af nystartede virksomheder på øen er således steget med 32 procent på fire år. I 2004 startede 209 egen virksomhed i 2007 var antallet steget til 275. Og det er især inden for kommunikation, elektronik, kunsthåndværk, service, turisme, håndværk og fødevarer, at de nye virksomheder skyder op. De kreative fag fylder mere og mere»når man kigger ned over listen af nystartede virksomheder, springer det i øjnene, at de kreative fag fylder stadig mere. En af årsagerne til den udvikling er, at det er blevet nemmere at betjene kunder på den anden side af vandet, selv om man bor på Bornholm. Når man tager moderne kommunikationsmidler i brug, så har det jo ingen betydning, hvor man rent fysisk befinder sig,«siger Breno Thorsen, der er virksomhedskonsulent ved Væksthus Hovedstadsregionens filial på øen. Filialen tilbyder gratis sparring og erhvervsrådgivning til både etablerede og Iværksættere på Bornholm nye virksomheder. Breno Thorsen glæder sig over, at lysten til at stå på egne ben er stigende. Endnu vigtigere er det dog, at bornholmerne ikke blot vil selv de kan også selv.»flere iværksættere er jo ikke nogen succes i sig selv. Det bliver først en succes, hvis iværksætternes ideer viser sig at holde vand. Og det gør de. Vi har langt flere iværksættere, der klarer skærene end i resten af landet,«siger han og oplyser, at knap 80 procent af de nystartede virksomheder på Bornholm således fortsat eksisterer fem år efter starten. Ser man på Danmark som helhed dør ca. 40 procent af de nystartede virksomheder inden for tre år. Der er flere forklaringer på den høje bornholmske overlevelsesrate.»det nemt at finde gode lokaler til rimelige priser herovre, og på grund af de markant lavere leveomkostninger kan man klare sig i længere tid med en forholdsvis lav indtægt. Samtidig er der en række muligheder for finansiering, som kan være af stor betydning i en etableringsfase,«siger Breno Thorsen.»Desuden vil jeg også være så ubeskeden at påstå, at vores rådgivning også har en betydning. Vi gør meget ud af at hjælpe kommende iværksættere med at få afklaret, om deres idegrundlag er bæredygtigt. Vi går til dem og stiller de rigtige spørgsmål også de mere ubehagelige. Men det er nødvendigt, så de får det rigtige beslutningsgrundlag, inden de kaster sig ud i det,«siger han. Tekst Ulf Førsteliin Mere fordelagtigt. Bornholms Erhvervsfond yder støtte i form af lån til investeringer eller eventuelt tegning af aktier eller anparter til nye eller bestående erhvervsvirksomheder på Bornholm, som skønnes at kunne styrke den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling på øen. Rentesatsen for lån er p.t. 2,5 procent p.a. Flere kvinder. Bornholmske kvinder er gode til at starte eget firma. I hvert fald i forhold til resten af landet. I 2007 fik Bornholm 206 nye enkeltmandsvirksomheder, og 40 procent af dem blev startet af kvinder. I resten af landet er det kun 30 procent. Når folk står ved supermarkedshylden og skal vælge en special-øl, vil mange måske falde over vores, fordi de forbinder den med en rar ferie på Bornholm. Måske kender man i forvejen nogle af de andre bornholmske kvalitetsfødevarer, som tilsammen har været med til at fastslå Bornholm som et brand, man forbinder med originalitet, kvalitet og høj grad af sporbarhed. Tim Stender Mere fælleskab. Erhvervshus Møbelfabrikken i Nexø tilbyder kontorlokaler og en lang række øvrige topmoderne faciliteter for virksomheder i alle størrelser. Flere andre steder på øen er der skudt kontor- og værkstedsfællesskaber op i de senere år, hvor iværksættere deler lokaler.

13 MEREBORNHOLM / JUNI I alt beskæftiger bryggeriet 13 medarbejdere. Tim Stender gør meget ud af at skabe en medarbejder-kultur, hvor holdånden dyrkes samtidig med, at hver enkelt medarbejders kompetencer synliggøres og værdsættes.»siger jeg hop, så hopper de. Det handler om tillid og om at vise, at du holder af dem. I det daglige er det også vigtigt at være i stand til at opfange signaler og fornemme, hvad der rører sig,«pointerer Tim Stender.»Så hiver jeg måske en medarbejder ind i frokoststuen til en kop kaffe aldrig noget med chefens kontor og så får vi os en snak. Det handler jo om at få fat i det enkelte menneske og forsøge at skabe rammer, der gør det rart at være her,«forklarer han. Bornholmsk øl ægte iværksætteri Historien om det bornholmske øl ligner mest af alt et eventyr. Det hele startede i 2000, da et af Danmarks første såkaldte mikrobryggerier så dagens lys i Svaneke. I dag producerer Svaneke Bryghus tre millioner liter øl om året. Direktør Tim Stender forsøger ikke at omskrive eller pynte på historien om Svaneke Bryghus. I dag er bryghuset en gedigen succes, men at det har krævet lige så meget blod, sved og tårer som malt, humle, gær og vand at nå så langt, lægger den bornholmske iværksætter ikke skjul på.»det var en hård fødsel, som var ved at tage livet af mig,«siger han.»jeg sammenligner ofte det at sætte noget nyt i gang med at sætte et barn i verden. Tanken om et nyt, lille barn er rosenrød og romantisk. Intet er mere lykkeligt og fantastisk. Men i den virkelige verden er tingene sjældent helt så problemfri,«fortæller Tim Stender og remser op: kvalmen, trætheden, en svær fødsel, kolik, afhængighed og søvnmangel. Da han i 2000 åbnede et af Danmarks første mikrobryggerier, havde han i ti år med stor succes drevet Restaurant Pakhuset i Svaneke. Det kunne han med stor sandsynlighed have fortsat med. Men det var ikke nok. Lysten til at prøve noget nyt overskyggede langt udsigten til en fortsat god og tryg indtjening i restauranten. Hans trang til at sætte nye ting i gang kunne ikke sættes på vågeblus, uden at det ville gå ud over personen Tim Stender. Og selv om starten som brygmester var benhård, mistede han aldrig troen på, at projektet ville lykkes. Otte år, en del fejltagelser og tusinder af timers hårdt arbejde senere har Svaneke Bryghus nu både overstået børnesygdomme og teenagebesværligheder. Bryghusets øl sælges i dag fra supermarkeder og restauranter over hele Danmark. Øllet kan desuden købes i Norge og Sverige, og næste indtog bliver i Tyskland og Finland. Desuden har Svaneke Bryghus for nylig udvidet sortimentet med blandt andet økologisk blåbær- og hyldeblomstsodavand. I dag foregår langt hovedparten af produktionen i et moderne indrettet specialbryggeri i udkanten af Svaneke, mens kun en mindre del foregår i forbindelse med Restaurant Bryghuset i den gamle købmandsgård på torvet i Svaneke. Tim Stender viser stolt rundt i det travle bryggeri, der i disse dage er i gang med klargøring af en stor ordre til Coop i Sverige. Det var en hård fødsel, som var ved at tage livet af mig. Tim Stender Dobbelt gazelle Heldet kommer til alle Tillid og menneskelige relationer er også grundlaget for mange af de forretningsmæssige aftaler, der indgås. Generelt arbejder Tim Stender nemlig ikke med egentlig juridiske kontrakter, når han indgår aftaler.»en juridisk aftale er jo ikke meget værd, hvis tilliden ikke er til stede. Til gengæld handler det om at pleje sit netværk på samme måde som du plejer dit ægteskab. Jo mere du gør dig umage, jo bedre går det.«tilbage til hans egen personlige succes. Ingen tvivl om, at timingen, viljen, troen, stædigheden og det hårde slid har været afgørende. Men at virksomheden er beliggende på Bornholm, har ifølge Tim Stender også en betydning:»når folk står ved supermarkedshylden og skal vælge en special-øl, vil mange måske falde over vores, fordi de forbinder den med en rar ferie på Bornholm. Måske kender man i forvejen nogle af de andre bornholmske kvalitetsfødevarer, som tilsammen har været med til at fastslå Bornholm som et brand, man forbinder med originalitet, kvalitet og høj grad af sporbarhed«. Men han lægger heller ikke skjul på, at heldet har været med ham:»jeg har en tyrkertro på, at heldet kommer til alle mennesker. Det kræver bare, at man opsøger det. Og hvis man undervejs render panden mod en mur, gælder det om at bevare troen alligevel og forsøge at finde en vej uden om.«tekst: Ida Lassen foto: berit hvassum Svaneke Bryghus har gennem årene modtaget en del priser for sin øl. Senest har bryghuset i Magasinet Smag & Behag vundet prisen for den bedste Brown Ale. Derudover har Svaneke Bryghus i både 2005 og 2006 fået Erhvervsmagasinet Børsens Gazellepris. Børsen giver Gazelleprisen til den virksomhed i regionen, der har haft størst vækst i indtjening og omsætning målt på de seneste fire regnskabsår.

14 14 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Der var et, der var to, der var tre I mange år har Møbelfabrikken i Nexø været det eneste kontorfællesskab for mindre virksomheder og iværksættere på Bornholm. Men i løbet af foråret er to nye fællesskaber åbnet i Rønne. På Møbelfabrikken i Nexø blev der fremstillet møbler, som navnet da også mere end antyder. I Bornwood i Østergade i Rønne knoklede smedene på Bornholms Elektromotor. Og i rotationen.com få hundrede meter derfra blev Bornholms Tidende trykt. De lokaler, der i dag huser Bornholms tre kontorfællesskaber for mindre virksomheder og iværksættere, har hver sin historie. Og fællesskaberne er også i dag vidt forskellige, hvad angår størrelse og profil. Men de bygger alle på samme idégrundlag, nemlig at mennesker sagtens kan inspirere hinanden og få noget ud af hinandens kompetencer også selv om de ikke nødvendigvis arbejder inden for nøjagtig det samme felt. Møbelfabrikken har hele 5000 kvadratmeter under tag og huser blandt andet et reklamebureau, en møbelsnedker, et vikarbureau, glas- og keramikværksteder og et arkitektfirma. Huset er gennemrenoveret og topmoderne. Det blev taget i brug i Bornwood er på 160 kvadratmeter, som blandt andet benyttes af en grafiker, et reklamebureau og en fotograf, og rotationen.com er på 240 kvadratmeter, som bebos af en lille håndfuld konsulenter, en journalist, en illustrator og en kommunikatør. Begge fællesskaber åbnede i maj i år. bornwood møbelfabrikken Tekst Ulf Førsteliin Fotos: Bornwood, berit hvassum og møbelfabrikken. rotationen Info

15 »Den bornholmske natur, roen og overskueligheden giver gode betingelser til at finde fokus og til fordybelse. Samtidig kan man tillade sig at have en lidt længere opstartsfase, inden man begynder at tjene penge, fordi leveomkostningerne er så meget lavere herovre. Det giver en vis ro i sjælen,«siger Susanne Søllund.»Jeg kan være hvor som helst. Og jeg vil helst være på Bornholm«Med base på Bornholm designer Susanne Søllund børnetøj, der sælges i hele landet. Hun ser langt flere fordele end ulemper ved at være iværksætter på Bornholm. Det begyndte med en lille forretning i Snogebæk i 2001, hvor iværksætteren Susanne Søllund solgte børnetøj af eget design. Men siden har det taget fart. I dag sælges hendes mærke Silke & Suus i over 100 butikker i hele landet. Næste skridt er et forsøg på at komme ind på markederne i blandt andet Sverige, Holland og Spanien. Selv om bevægelsen hurtigt er gået fra lokalt, til nationalt og nu snart til internationalt, så har Susanne Søllund ikke tænkt sig at flytte fra hjemmet tæt på havnen i Svaneke, sommerens daglige morgenbade i havet sammen med datteren Silke, og det stærke netværk hun har opbygget, siden hun flyttede til Bornholm i 2001.»Jeg kan være hvor som helst. Og jeg vil helst være på Bornholm. Jeg får tøjet syet i Indien. Og jeg har agenter, der finder leverandører til mig, og sælgere til at varetage kontakten til butikkerne. Så jeg kan klare det meste via nettet og telefonen. Det er slet ikke så svært,«siger hun. Susanne Søllund har sin tegnestue i det bornholmske erhvervshus Møbelfabrikken i Nexø. Her kan iværksættere til en overkommelig pris leje kontorlokaler og værkstedsfaciliteter.»det er rart for mig at være i et hus, hvor Jeg får tøjet syet i Indien. Og jeg har agenter, der finder leverandører til mig, og sælgere til at varetage kontakten til butikkerne. Så jeg kan klare det meste via nettet og telefonen. Det er slet ikke så svært Susanne Sølund der er andre mennesker. Jeg kunne jo godt sidde derhjemme, men det er vigtigt for mig at komme hjemmefra, så jeg har en adskillelse mellem arbejde og hjem,«siger hun. Eksotiske Bornholm Susanne Søllund kan opregne både fordele og ulemper ved at starte egen virksomhed på Bornholm. Ulempen er den indlysende, at hun er længere væk fra kunder og samarbejdspartnere. Men det er et problem, der er til at overse.»det koster hverken mange penge eller megen tid at komme til København. Du kan jo få en returbillet med flyveren helt ned til omkring 550 kr. Og der er faktisk også en del af mine kunder, der insisterer på at komme til Bornholm, når vi skal holde møder. De synes, at det er lidt eksotisk,«smiler hun. I det samlede regnskab vejer fordelene derfor langt tungest.»den bornholmske natur, roen og overskueligheden giver gode betingelser til at finde fokus og til fordybelse. Samtidig kan man tillade sig at have en lidt længere opstartsfase, inden man begynder at tjene penge, fordi leveomkostningerne er så meget lavere herovre. Det giver en vis ro i sjælen,«siger Susanne Søllund.»Det ville være noget helt andet, hvis jeg havde skullet starte for mig selv i København og samtidig skulle forrente et hus til tre-fire millioner kroner. Så var der bare intet, der måtte gå galt. Det pres er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne leve med.«tekst: Ulf førsteliin FOTO: Berit Hvassum Fakta Susanne Søllund Flyttede fra Vesterbro i København til Bornholm i Hun bor sammen med datteren Silke på 8 år. Susanne Søllund er uddannet i Italien på Accademia Moda & Design i Firenze. Hun har siden 2001 designet børnetøj under eget mærke; Silke & Suus (ja, mærket er opkaldt efter mor og datter). Virksomheden har base på Bornholm, men mærket sælges i omkring 100 butikker over hele landet. Susanne Søllund har desuden egen butik i Svaneke.

16 16 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Bornholmsk OL-medalje i Beijing så godt som på plads Verdens mest vindende diskos er opfundet af bornholmske Palle Densam og bliver fremstillet på Almindingsvej i Rønne. Og alt taler for, at vinderkastet ved OL bliver med en af de bornholmske skiver. Når verdens bedste diskoskastere lægger alle deres eksplosive kræfter i og hamrer deres kast af sted på det olympiske atletik-stadion i Beijing i august, vil to mænd fra Rønne sidde som klistret til tv-skærmen. Palle Densam og Casper Poulsen er henholdsvis opfinder og producent af verdens bedste diskos, Denfi diskos, der bliver fremstillet på virksomheden Borntek på Almindingsvej i Rønne. Denfi diskossen bliver blandt de seks til syv modeller, som OL-deltagerne kan vælge mellem til deres fire forsøg på at ramme det perfekte kast. Diskossen er det eneste dansk-fremstillede redskab, der vil blive benyttet til atletikstævnet i Kina. Og alt taler ifølge de to bornholmske herrer for, at vinderkastet i Bejing bliver sat med en af de bornholmske diskosser. Faktisk er Det er en ære lave et så eksklusivt produkt. Vi har et meget stærkt brand i kasteverdenen alle kender os og ved, at vores diskos er en Rolls-Royce Casper Poulsen modellen så overlegen, at den med en vis sandsynlighed svæver ind på samtlige medaljepladser, vurderer de.»vi regner da med metal. Næsten alle de bedste kastere bruger en Denfi diskos, fordi den performer bedre. Så vi skal være meget uheldige, hvis ikke det bliver en Denfi diskos, der kommer længst ud i Beijing,«siger Casper Poulsen. En sådan selvsikkerhed kan næsten virke provokerende. Men kig så blot på et lille udpluk af Denfi s resultater. Siden 1992 har diskossen vundet medaljer ved alle OL, VM og EM. Og ved VM i Osaka 2007 kastede både guld-, sølv- og bronzevinderen med en Denfi diskos. Jagten på den perfekte diskos Palle Densam begyndte at arbejde med udviklingen af den perfekte diskos i slutningen af 1980 erne. Som kaster og træner for en række diskoskastere var han ikke tilfreds med de diskosser af træ, der blev brugt dengang. Han kontaktede både flyteknikere og ingeniører med aerodynamik som speciale i sin jagt og endte med at stå med sin egen matematiske formel for, hvad der får en diskos til at flyve bedre og længere end nogen anden. Efter at have fremstillet en række prototyper tog Palle Densam kontakt til den regerende verdensrekordholder Jürgen Schult. Han beviste, at bornholmeren havde ret. Hans diskos fløj længere end nogen anden. Derfor hedder verdens mest vindende diskos nogensinde, da også Jürgen Schult Ultimate Spin. Denfi diskossen blev kastet første gang i konkurrence ved OL i Barcelona i 1992, og siden har det regnet med metal ned over den linseformede skive fra Bornholm. Denfi diskossen er aldrig blevet noget økonomisk eventyr for Palle Densam, og af helbredsmæssige årsager solgte han i fjor sit firma Denfi Sport pd til Casper Poulsen og Borntek Industries.»Vi havde fremstillet Palles diskosser til Denfi Sport, så det var det var en stor mulighed for os, da han ønskede at afhænde sit firma. Det var meget vigtigt for Palle, at diskossen blev på Bornholm. Palle fortsætter som produktudvikler, så vi har alle muligheder for at forblive på toppen,«siger Casper Poulsen. Han gør sig ingen forhåbninger om at blive forgyldt af Denfi diskossen, men det er heller ikke det altafgørende, siger Casper Poulsen.»Det er en ære lave et så eksklusivt produkt, der så samtidigt også er verdens bedste. Det er jo et forholdsvis snævert marked det er ikke ligesom håndbold eller fodbold. Men vi har et meget stærkt brand i kasteverdenen alle kender os og ved, at vores diskos er en Rolls-Royce, så det vil være en nicheproduktion, siger Casper Poulsen.»Og så er det da også meget fascinerende, at de skiver, vi står og laver ude i værkstedet, er de samme, som vi kan se i hånden på verdens bedste kastere ved de store stævner.«tekst Ulf Førsteliin Foto Denfi Sport FAKTA Fem flyvende dele En diskos består af fem dele: En tung metalring. To lette plastic skiver. En bolt og en møtrik. Det tager ca. 30 minutter at producere en diskos.

17 MEREBORNHOLM / JUNI Maskin- og Teknik Klyngen på Bornholm deltager i OL i Beijing Borntek Industri A/S er kendt for at producere avanceret finmekanik til en lang række brancher. Vi har investeret i de bedste og mest avancerede maskiner der findes i verden, og med vores Tornos-langdrejere er vi i stand til at fremstille unikke produktioner med en diameter på helt ned til 2 mm. Borntek Industri A/S er også producent af verdens bedste diskos Denfi Diskos, som hvert år siden 1990 har givet verdens længste 2-kg kast. Denfi Diskos bliver fremstillet med stor nøjagtighed på CNC drejebænke, hvor der arbejdes med 1/1000 mm. nøjagtighed. Netop denne diskos vil være blandt de 6-7 modeller, som OL-deltagerne kan vælge imellem, og vi regner bestemt med at vinde guld i Beijing. Jensen-Group er med 3 teknologicentre og over 1100 ansatte i 6 lande verdens førende leverandør af udstyr, systemer og software til industrielle vaskerier i den private linnedservicesektor, hos de største hotelgrupper, på krydstogtskibe, og til den offentlige såvel som den private hospitalssektor. Hos Jensen Denmark A/S på Bornholm udvikler og producerer over 400 engagerede mennesker fra hele landet maskiner og systemer til færdigbehandling af sengelinned og dækketøj til verdens førende hoteller og restauranter. Jensen er derfor en vigtig medspiller ved OL i Kina, når alverdens sportsudøvere efter en hård dag skal hvile ud på perfekt linned, som er færdigbehandlet af en maskine fra Jensen i Rønne. Maskinfabrikken TRIO NEXØ A/S producerer maskiner og produktionsudstyr til brug for behandling af rejer og forskellige fiskearter. Virksomheden er repræsenteret i Europa såvel som i andre verdensdele med speciale i rustfrit stålarbejde, hvor vi har specialiseret os i individuelle løsningsforslag til udformning af effektive maskiner til fiskerierhvervet. Med erfaring og know-how har TRIO NEXØ udviklet og moderniseret produkter i tæt samarbejde med såvel nationale som internationale kunder, og vi producerer bl.a. den eneste rottespærre på markedet, som virker uden driftsstop. MASKINFABRIKKEN TRIO NEXØ A/S Brødrene Anker Hasle er et gammelt firma med 123 år på bagen med dybe rødder i det, som vi betegner som godt håndværk, hvor det er et æresbegreb at udføre et stykke arbejde som vi kan stå inde for. Den moderne virksomhed vi er i dag, bruger det gode håndværk til at servicere industrivirksomheder såvel som private kunder. Vi udfører stålkonstruktioner så som trapper, gelændere og gangbroer, men også kraner, og vi arbejder med alle typer metaller, og udfører svejsning i bronze, rustfrit stål, aluminium, og almindeligt stål. Maskinparken med drejebænke og fræsere er sammensat, så vi kan kvalitetsbearbejde store som små emner, og vores bukkemaskiner og sakse er nogle af øens kraftigste. KH Maskinværksted fremstiller stålkonstruktioner, specialiserede produkter og procestekniske løsninger som underleverandørarbejde til maskinindustrien, og bygge- og anlæg. Vi udfører laserskæring af stål og plastmaterialer i dimensioner på op til 4 x 1,5 meter, samt klipning, bukning og svejsning. KH Maskinværksted servicerer maskiner inden for industrien, samt trykluftanlæg, autolifte og benzintankinstallationer på Bornholm. KH Maskinværksted har desuden specialiseret sig i rustfri stålarbejder, hvor kundegrupperne primært er medicinal- og fødevareindustrien. Vil du vide mere omkring dine muligheder for spændende jobs på Bornholm, så klik ind på Maskin- og Teknikklyngens hjemmeside på:

18 18 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 Grøn ø - på den kloge måde Bornholm vil forrest i feltet, når det handler om at udvikle fremtidens energikilder. Det lyder ambitiøst. Og det er ambitiøst men ikke grebet ud af den blå luft. Fremtiden ligger to kilometer før Aakirkeby, når du kommer kørende ad landevejen fra Rønne. For enden af en sidevej viser den sig i form af biogasanlægget, Biokraft, der visuelt domineres af tre enorme reaktorer. I reaktorerne bliver gylle fra bornholmske grise sendt gennem en række biologiske processer, der i sidste ende forvandler den til strøm til de bornholmske familier, gødning til landmændene og rent vand. Det er bogstaveligt talt penge i lortet, og anlægget er sandsynligvis det mest avancerede i verden, når det gælder efterbehandlingen af biomassen. Og så reducerer det som en ikke uvæsentlig bonus gyllens lugtgener markant. Med tiden skal anlægget producere så meget strøm, at det både kan dække godt 4000 bornholmske familiers forbrug og erstatte en betragtelig del af landbrugets behov for kunstgødning. Der er endnu et stykke vej, før anlægget fungerer optimalt. Men det er allerede et godt udtryk for, at bornholmerne mener det alvorligt, når de har besluttet sig for at være blandt frontløberne i bestræbelserne på løse verdens energi- og klimaproblemer. Langt foran nationale målsætninger Det lyder ambitiøst. Og det er det også. Men biogasanlægget i Aakirkeby er ikke det eneste bevis for, at ambitionerne ikke er grebet ud af den blå luft. Lokale kræfter er sammen med biotekselskabet BioGasol fortsat med i det globale kapløb om at komme først med et anlæg, der kan producere 2. generations bioethanol til priser, der gør det til et realistisk alternativ til benzin. Planerne har i den senere tid været ude i et stormvejr på grund af manglende støtte fra staten, men parterne bag projektet er fortsat optimistiske. Samtidig er Bornholm rigtig godt med, når det handler om at udskifte kul og olie med Allerede i dag stammer 24 procent af vores energi fra blandt andet vindmøller, halm, flis. Ambitionen er at komme op på 77 procent i 2025 Borgmester Bjarne Kristiansen vedvarende energi (VE). Allerede i dag stammer 24 procent af øens energiforbrug fra vindmøller, halm, flis og andre VE-kilder. Det er et pænt stykke foran regeringens målsætning om, at 19,5 procent af landets forbrug skal være omlagt til VE.»Vi er allerede godt i gang. Men vores planer går langt videre. Vi har nedsat et energiforum, der netop har barslet med en 12- punktsplan for, hvordan vi kommer videre, så vi i 2025 bruger 77 procent vedvarende energi. Her lyder regeringens målsætning på 30 procent,«siger øens borgmester Bjarne Kristiansen (Borgerlisten). En del af den bornholmske 12-punktsplan er allerede ved at blive udført i form af opførelse af halm- og træflisbaserede fjernvarmeanlæg i en række byområder. Andre af punkterne - der handler om flere vindmøller, reduktion af øens varme- og elforbrug, elbiler og etablering af et stærkt rådgivnings-

19 MEREBORNHOLM / JUNI Gyllen blev deres chance Det lyder måske ikke særlig glamourøst, men de to hjemvendte bornholmske ingeniører, Maja Bendtsen og Majken Mattesen, har fundet deres drømmejob på gylleanlægget i Aakirkeby. Bag den store historie om biogasanlægget Biokraft, der kan ende med at blive verdens mest avancerede, når det er fuldt udviklet, gemmer sig en mindre historie. Men det er til gengæld en historie, der allerede har fået sin happy ending. Etableringen af Biokraft har nemlig givet de to ingeniører, civilingeniør i kemi Maja Bendtsen og stærkstrømsingeniør Majken Mattesen, chancen for at få drømmejob på deres fødeø. De to kvinder varetager sammen den daglige ledelse og udviklingen af anlægget.»vi er begge uddannede i København, men har altid haft en drøm om at vende tilbage til Bornholm. Og vi føler os superheldige, fordi det er lykkedes os at få så spændende job her på øen. Det er et privilegium at være med i et projekt, der er så unikt og så langt fremme i forhold til de biogasanlæg, der kendes i dag,«siger Maja Bendtsen. De to bornholmske ingeniører er vant til at gebærde sig i mandsdominerede miljøer. I Maja Bendtsens klasse på Danmarks Tekniske Universitet var blot fem ud af de 25 elever kvinder. Majken Mattesen var eneste kvinde i sin klasse på Ingeniørhøjskolen i København. Derfor er de ikke overraskede over, at de fra tid til anden møder fordomme.»ind i mellem kan det godt virke som om folk tænker; har de nu styr på det, sikkert fordi vi begge er kvinder og forholdsvis unge. Men det har blot den effekt, at vi bliver endnu mere motiverede og tænker, at vi nok skal vise dem, at vi kan,«siger Majken Mattesen. Biokraft har endnu ikke overvundet alle børnesygdomme, men de to ingeniører er overbeviste om, at også historien om anlægget også ender godt.»anlægget fungerer, men det kører forsat på procent af den forventede produktion. Men det er altså også et pionerprojekt. Der er tale om helt ny teknologi, som der ikke findes nogen erfaringer med, så vi bliver nødt til at finde vores egne ben, før det kører optimalt. Men vi skal nok komme derhen,«siger Maja Bendtsen. Tekst: Ulf førsteliin BORNHOLM - E N H E L T A N D E N V E R D E N! Ophold med indhold team - forventes sat i værk inden Hvis planen bliver fulgt til punkt og prikke, vil det reducere Bornholms samlede udledning af CO 2 fra 5,8 ton pr. indbygger i 2005 til 2,0 ton i 2025, og det er endda inklusiv færge- og flytrafik til og fra øen. Ifølge borgmester Bjarne Kristiansen er der en lang række gode grunde til, at Bornholm skal gå forrest.»for det første er prisen på kul og olie så høj, at det kan betale sig for os at blive mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi. For det andet vil planerne resultere i en masse aktivitet og vækst i det bornholmske samfund. Der er simpelthen arbejdspladser i det. Og sidst men ikke mindst vil vi gerne brande Bornholm som en grøn ø, der er med til at udvikle intelligente løsninger på verdens klimaproblemer,«siger han. Tekst Ulf Førsteliin Foto Berit Hvassum Stedet hvor værtskabet er i centrum uanset om du ønsker at fordybe dig, afholde møder, koble af eller blot nyde nuet med havet som nabo. F.eks.: 2 personer mandag-torsdag incl. 2x2 entré til museer. Nyrenoveret std.vær. (kat.ii) med havudsigt. Pris incl. morgenbuffet, 2 retters menu, entré og færge Ystad-Rønne t/r for bil & Øresundsbron. 3 nætter pr. pers. v/2 pers. (Tilbudet gælder: 1./ /6. & 18./ /12.) Hotel Romantik Tlf ,- incl. + Se mere og bestil på:

20 20 MEREBORNHOLM / JUNI 2008 ud i naturen året rundt Den bornholmske natur byder på fantastiske oplevelser uanset årstid. Kom selv og os se, når det store træk af sommerturister har sagt farvel. Bornholm er også en oplevelse uden for de tre hektiske sommermåneder. De er forbandet svære at fange, de små myrer, der piler rundt i græsset i overgangen fra skov til strand. Og når det lykkes, kræver det næsten kirurgisk præcision at få den lille sorte skiderik ned i tændstikæsken uden at mase den og samtidig undgå, at dens artsfæller, der allerede befinder sig i fangenskab i æsken, stikker af igen. Men efter foroverbøjet jagt lykkes det os ved fælles hjælp at få æsken fyldt op med fem-seks stykker. Nu skal vi bare ned på stranden og finde Soldug. Det lykkes hurtigt, og vi sætter myrerne ned til den visse død i plantens klister. Her sidder de uhjælpeligt fast og vil blive opløst i løbet af det kommende døgn.»soldug er en af de tre kødædende planter, vi har i Danmark. Fordi den vokser i det ekstremt næringsfattige sand, er den nødt til at få kvælstof fra alternative kilder for at overleve. Og det får den ved at spise myrer og andre insekter,«forklarer naturvejleder René Larsen. Vi er taget med på en af NaturBornholms guidede ture, der denne lørdag formiddag i maj går til Dueodde, hvor vi ud over at ofre myrer blandt andet skal lede efter tudser og frøer. Turen er et led i forarbejdet til projektet Ud i naturen året rundt, der skal styrke grundlaget for at anvende den unikke bornholmske natur i bestræbelserne på at udvide den bornholmske turistsæson.»vi er i gang med at udvikle og afprøve guidede ture til alle årets 52 uger, så vi på den måde viser og udnytter, at vores skove, vandløb, klipper og kyststrækninger har noget spændende at byde på uanset årstid.»desuden vil vi i løbet af de kommende år uddanne 30 naturguider, som blandt andet skal være med til at afvikle turene,«siger projektleder Steen Hjelm Madsen fra oplevelsescenteret NaturBornholm. Projektet indeholder også oprettelsen af en naturportal, der skal tjene som indgang til den bornholmske natur. Her skal der blandt andet være 365 selvbetjeningsture dvs. ture uden guide samt formidles viden om den bornholmske geologi og natur. I dag strækker sæsonen sig fra juni til august, hvor omkring især danske, tyske, polske, svenske og norske turister besøger øen. I årets øvrige ni måneder uden for sæsonen tiltrækker øen blot turister. Det antal skal op, og hvis det skal lykkes, skal den bornholmske natur trække en meget stor del af læsset.»vi mener, at Bornholm med sin unikke natur har et stort potentiale for at udvikle helårsturisme. Hele 96 procent af øens besøgende peger på naturen som grunden til, at de er rejst herover. Og vi kan blive meget bedre til at udnytte naturens tiltrækningskraft uden for højsæsonen,«siger direktør for NaturBornholm, Sven-Erik Jensen. Han mener, at Bornholm med hensyn til udvidelse af turistsæsonen er inde i en ond cirkel, hvor der ikke er nogen tilbud om oplevelser uden for sæsonen, fordi der ikke er nogen turister. Og der er ikke nogen turister, fordi der ikke er nogen tilbud.»vi skal have brudt den cirkel og vi bliver altså nødt til at begynde med etablere nogen tilbud først,«siger han. Sven-Erik Jensen pointerer, at rigtig mange sætter stor pris på at have en veluddannet guide med formidlingstalent med sig ud i naturen.»alle og enhver kan gå ud i naturen og få en oplevelse ud af det. Men oplevelsen bliver langt større, hvis du har en guide med som kan forklare dig, hvad det er, du ser, som kan vise dig de fænomener, som du kun ser, hvis du ved, at de er der, og som du kan stille spørgsmål til,«siger han. Og det bliver ikke svært at finde på interessante ture til alle årets 52 uger, mener Sven-Erik Jensen:»Om vinteren kan guiderne eksempelvis tage turisterne med ud til vores vandløb, hvor de kan se ørreden gå op og gyde. Om efteråret kan de tage til Bolsterbjerg midt på øen, hvor tusindvis af råger, alliker og krager samles sidst på eftermiddagen. De kan lede efter fossiler, se på trækfugle eller flagermus. Vi har simpelthen så mange muligheder.«tekst & FOTO: Ulf Førsteliin info