Regulering af Next-Generation-Networks Europa Kommissionens anbefaling 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af Next-Generation-Networks Europa Kommissionens anbefaling 2013"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Casper Hvilsted Nørgaard Regulering af Next-Generation-Networks Europa Kommissionens anbefaling 2013 Vejleder: John Frederiksen Antal ECTS: 30 Afleveret den: 02/06/2014 1

2 Abstract The rollout of next generation internet has been a politically hot topic after the turn of the millennium. After the turn of the millennium, the western countries have looked upon the rollout of next-generation-networks in South-East-Asia with disbelief and envy. The average download and upload speeds offered to end-users in these countries quickly eclipsed even the highest available download speeds to customers in Europe and in regards to upload speeds, it was not even a fair fight. Studies showed how this high-speed internet changed societies and created growth growth a stagnated Europe desperately needed after going through a tough economic crisis. The big companies of tomorrow are being founded today in places with access to high-speed internet, and that place is not Europe. This of course have European politicians worried. Therefore, the European Commission issued Europe 2020, a ten-year strategy for bringing smart, sustainable, inclusive growth to Europe by coordinating national and European policy better. One of the flagship initiatives from Europe 2020 are some ambitious goals regarding high-speed internet access in Europe. By the year 2020, all end-users in Europe should have a 30 Mbps connection and 50% of all European households should subscribe to a 100 Mbps connection. This could be done by applying Fibre To The Home or Fibre To The Curb to all households in Europe, but at the moment almost no fibre had been rolled out. The copper network was still the primary access mechanism used to provide internet to Europeans. To achieve this the rollout of high-speed internet access had to take off. The primary focus of the regulation so far had been to reduce the effect monopoly-network-companies had on the society. 2

3 By regulating against the Significant Market Player and local loop unbundling and provide bit stream access to accessseekers the effects of the monopoly-companies is reduced. The goal of the regulation was therefore not to create incitement to invest in next-generationnetworks. The European Commission has, in an effort to create incitement for investing in next-generationnetworks, published a Recommendation for the National Regulatory Authorities in each member country to create a single, predictably legal framework for the companies to invest in. The objective of this thesis is to understand and evaluate this Recommendation. What instruments are the European Commission using to promote investment and what are the consequences if any on competition. To understand and interpreted the instruments used one has to know, on a basic level, how the network works and the economics at play, so the thesis explains these. This thesis finds, that the Recommendation made by the European Commission have good chances of succeeding in stimulating investments in NGA, but NGA faces tough competition from other platforms. 3

4 Forord: Dette speciale er udarbejdet som en afslutning på min kandidat i økonomi ved Københavns Universitet. Specialet tager udgangspunkt i reguleringsøkonomi, der blev mit helt store interesseområde i løbet af min kandidatuddannelse. Jeg har før specialet både haft faget Teleøkonomi og skrevet en øvelse i selv samme. Begge oplevelser har været interessante og har kun øget min lyst til at lære mere. Interesse i reguleringsøkonomi har udmøntet sig i, at jeg i dag arbejder med reguleringsøkonomi dagligt dog inden for Energi. Jeg vil gerne takke min vejleder, John Frederiksen, for yderst kompetent og tålmodig vejledning. Jeg vil desuden rette en tak i samme retning for at have introduceret mit til reguleringsøkonomi. Derudover vil jeg gerne takke min kæreste, Line, for gennemlæsning og for at holde ud. 4

5 Indhold 1. Problemformulering Terminologi Indledning Hvad er NGN? Optisk fiber Kobber Kabelmodem Mobilt bredbånd Acces- og backbonenetværket Hvorfor en anbefaling? Digital agenda for Europe Status for udrulningen af bredbånd i EU Bredbånd og vækst Hvorfor er Europa bagud? Anbefalingen i Anbefalingen i Anbefalingens motiver Anbefalingens retslige status Hvorfor regulering? Monopoliserede virksomheder og bandwagon effects The Ladder of Investment Acces-prisens komponenter Omkostninger i inkrementet Omfang og foranledighed Inkrementet Mål for omkostninger i inkrementet Opsummering Omkostningsgrundlag Afskrivning Ikke-forskelsbehandling-begreber Acces-produkter Key Performance Indicator (KPI) Ex ante og ex post margin squeeze test Technical replicability test WIK-model fra de nye aktørers synspunkt Model Netværksopbygning Efterspørgsel Omkostningsstruktur Stadier i modellen Resultater Mål i forhold til Digital Agenda for Europe

6 11. Plums tilgang Model Netværksopbygning Efterspørgsel Omkostningsstruktur Resultater Mål i forhold til Digital Agenda for Europe Sammenfatning af Wik og Plums studier Charles Rivers Associates model og tilgang Resultater Saminvesteringer som løsning? Ingen regulering af NGA som løsning? Konkurrenceoptimering eller investment optimering Regulering til løsning af konkurrenceproblemer Kritik Sammenfatning Regulering til løsning af investeringsproblemer Kritik Sammenfatning Europa Kommissionens anbefaling Ikke-forskelsbehandling Omkostningsmetode Sammenfatning Afrunding Konklusion Referencer

7 1. Problemformulering Jeg vil se på den anbefaling Europa Kommissionen udsendte i september 2013 om ikkeforskelsbehandlings forpligtelser og omkostningsmetoder. Jeg vil undersøge anbefalingens formål og forsøge at skildre de modsatrettede interesser som anbefalingen er udarbejdet på baggrund af. Afgrænsning: Jeg har valgt alene at se på EU og anbefalingen. Jeg vil derfor ikke gå i dybden med reguleringen af telemarkederne, såfremt det ikke er nødvendigt for at forstå anbefalingen. Jeg vil heller ikke forsøge, at sætte anbefalingen ind i en national kontekst. 2. Terminologi Gennem hele opgaven har jeg benyttet engelske termer for fagudtryk i de tilfælde, hvor jeg ikke har fundet det muligt at oversætte til dansk uden tab af forståelse. I andre tilfælde kan det danske ord minde så meget om det engelske, fx acces/access, at man kunne tro, der var tale om en konsistent stavefejl. Jeg har forsøgt, at fastholde en konsistent brug af ord i min opgave. 3. Indledning Den digitale revolution er over os og vi bliver i stigende grad connected med mobiltelefoner og WiFi derhjemme. Internetøkonomien boomer og mulighederne for kommunikation mellem mennesker har aldrig været større. Netop derfor er investeringerne i bredbånd og i særlig grad Next-Generation-Networks (NGN) og Next-Generation-Access (NGA) ikke blot ekstremt vigtige for netværksbranchen, men for hele samfundet. Man har i lang tid snakket om overgangen til fibernetværk, men den er blevet udskudt gang på gang. Først af uventet stigende hastigheder ved kobberacces og derefter af den massive entré trådløst bredbånd har gjort i vores samfund. Man har desuden længe snakket om, at snart ville alle få brug for internethastigheder, der krævede fiberacces, men den killer applikation er endnu ikke kommet. Alle disse usikkerhedsmomenter gør det ekstremt svært, at skabe den rette balance, hvor aktører på telemarkedet (eller elmarkedet) investerer i at anlægge fiberacces-netværk. Teorien fra netværkseksternaliteter sandsynliggør, at den killer applikationen først kommer når der er et vidst antal first-movers. Derfra bør efterspørgslen på disse lynhurtige internethastigheder stige 7

8 eksplosivt. Da det er en længerevarende anlægsproces, så skal udbuddet være der før efterspørgslen hvis man skal kunne følge med sidstnævnte. Samtidig er Europa økonomisk i knæ efter en lang finanskrise og manglende produktivitetsstigninger. Europæiske politikere har kunne se misundeligt til Korea, hvor bidraget fra deres Next-Generation-Access-Network (NGAN) til BNP er stort. Derfor søsatte EU et større arbejde, for at lave anbefalinger til regulering, der ramte netop den balance hvor incitamentet til at investere i NGA steg, men konkurrence, som europærerne er så stolte af forblev intakt. Af historiske årsager findes der to slags netværksvirksomheder på det europæiske markeder, etablerede aktører og nye aktører. De etablerede aktører er de gamle statsmonopoler og de ejer typisk kobbernetværket. Ved at have to så diametralt modsatrettede grupper få man to interesseorganisationer, der er uenige om næsten alt inklusiv hvordan man øger incitamentet til at investere i NGA. Jeg vil i denne opgave undersøge hvilke effekter, der påvirker incitamenterne til at investere i NGA ved at læse begge interesseorganisationers partsrapporter igennem og præsentere resultaterne. Jeg vil desuden se hvordan den endelige anbefaling er endt som en blanding af disse partsrapporter. 4. Hvad er NGN? For at få en fornemmelse for hvad der omtales i denne opgave, vil dette afsnit gennemgå de almindelige typer af acces til netværket, herunder de forskellige former for fiberacces. 4.1 Optisk fiber Optisk fiber er lavet af glas, og signalerne sendes som lyssignaler. Datahastigheden er meget høj, og dette netværk adskiller sig fra de øvrige ved, at download- og upload hastighederne er symmetriske. Optisk fiber kan give en symmetrisk hastighed på 100Mbit/s, hvilket betragtes som fremtidssikkert, og hastigheden er stabil trods relativt længere afstande, i modsætning til kobbernetværket og det mobile bredbånd Fiber to the X (FTTx) angiver en komplet fibervej, der forbinder operatørens switching udstyr til en abbonents hjem (fiber to the home FTTH) eller firma (fiber to the business/basement FTTB) 8

9 FTTx kunne være en fremtidig accesløsning. I dag har vi fiber i backbone-netværket og kobber eller coax resten af vejen. Den sidste kilometer kunne så erstattes af fiber, hvorved hastigheden ville øges i forhold til kobber. Fibernetværket er symmetrisk idet hastigheden for upload og download er den samme. Fordelen ved et asymmetrisk netværk er, at man ikke er nødt til at lade den samme mængde information komme igennem i begge retninger, hvorved man kan opnå hurtigere download-hastighed ved at begrænse uploadhastigheden. Fibernetværket kan implementeres på følgende måder: Fiber To The Node (FTTN) Her går de optiske ledninger til en knude, hvorfra kobber eller coax leder data resten af vejen til forbrugerens hjem. Det er denne løsning der bruges i Danmark i dag Fiber To The Curb (FTTC) Fungerer som FTTN, men knuden er tættere på folks hjem Fiber To The Building (FTTB) Er det samme som FTTH, idet der er fiber hele vejen til forbrugerens bygning. Fiberen går dog kun til kælderen eller stueetagen af bygningen, hvorfra data ledes videre til de forskellige slutbrugere i bygningen med kobber. På figur 4.1 ses en illustration af de forskellige fiber-metoder. 9

10 Figur 4.1 Oversigt over forskellige implementeringer af fibernetværk Kilde: Figur taget fra (Kelly & Rosotto, 2012) s Kobber Brugen af kobbertelefonnetværket som bredbånd blev mulig med udviklingen af digital subscriber line (DSL)-teknologien i starten af 1990 erne. DSL bruger de høje frekvenser, mens de lave frekvenser (dem man kan høre) bruges til telefoni. Frekvensbåndene adskilles af filtre, der installeres hos abonnenten. ADSL (asymmetric DSL) er den mest anvendte form for DSL. Det er asymmetrisk fordi uploadhastigheden er lavere end download-hastigheden. Download hastigheden for ADSL er mellem 256kbits/s og 20Mbits/s. Med vektoring teknologi kan hastighederne på kobberforbindelserne blive endnu hurtigere. (Erhvervsstyrelsen, 2013) Ulemperne ved et kobbernetværk er at det påvirkes af støj især fra bygninger. Båndbredden aftager også, jo længere ledningen er, og det er begrænset hvor mange ADSL-abonnenter, der kan være på et enkelt kabel. 10

11 4.3 Kabelmodem Kabeladgang er baseret på coax-kabler og/eller optiske fibre, oprindeligt udviklet til TV-signaler som envejstransmission. Som med kobbernetværket har ny teknologi gjort det muligt at bruge kablerne til to-vejs-acces. Hastigheden kan være op til 400Mbit/s til firmaforbindelser. I Dk har firmaet YouSee meddelt at de kan tilbyde 100Mbit/s i download-hastighed når efterspørgslen er der. I modsætning til kobber reduceres båndbredden ikke med længden af kablet, men kapaciteten deles af flere abonnenter, hvorfor hastigheden for den enkelte bruger varierer. Jo flere brugere der bruger internettet samtidig, jo lavere hastighed for den enkelte bruger. 4.4 Mobilt bredbånd Mobilt bredbånd er den trådløse internetforbindelse, hvor en mobil enhed har forbindelse til en basestation i nærheden. En basestation kan kun have forbindelse til et vist antal mobile enheder af gangen, da der kun er adgang til et vist spektrum. Udviklingen inde for mobilt bredbånd har generelt været hurtig, og 4G giver således downloadhastigheder på Mbits/s. En ulempe ved det mobile bredbånd er, at især høje frekvenser har svært ved at gennemtrænge bygninger, og det har ikke særligt lang rækkevidde. 4.5 Acces- og backbonenetværket Vi deler forsimplet netværket op i 2 dele. Et backbone-netværk og et accesnetværk. Backbone-netværket er det bagvedliggende netværk og vil altid være et fibernetværk. Backbonenetværket det er, i denne opgave, det samme som core-netværket. Accesnetværket er det netværk, der gå de sidste meter ud til kunden. Dette er dyrt at anlægge. Derfor er det ofte kobber. 11

12 Figur 4.2 Acces og backbone-netværket. Kilde: (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013) s. 18 På figur 4.2 ses forskellen på accesnetværket og backbonenetværket. Det bemærkes at DSLAM en typisk vil være en del af Backbonenetværket, selvom den kan ligge i accesnetværket. 5. Hvorfor en anbefaling? I dette afsnit vil jeg vise, hvad der har fået Europa Kommissionen til at udsende en anbefaling. Først vil jeg gennemgå den digitale agenda for Europa og kigge på status for udrulningen af bredbånd i EU. Dernæst vil jeg se på, hvorfor EU er så interesseret i at udrulle bredbånd, og hvad der tidligere er blevet gjort. 5.1 Digital agenda for Europe Den Digitale Agenda for Europa (DAE) blev lanceret som en del af Europe DAE består af en række mål, som Europa-Kommissionen har sat for Europa frem mod år DAE kræver, at alle borgere i Europa har en forbindelse med downloadhastigheder på 30 Mbps, og at minimum 50% af Europas borgere har en 100 Mbps forbindelse. Disse mål skal være opfyldt inden (European Commission, 2010a) 12

13 5.2 Status for udrulningen af bredbånd i EU I slutningen af 2010, da Europa havde præsenteret DAE var EU langt så langt fra at nå målene, at de blev beskrevet som meget ambitiøse. 29 pct. af europæiske husholdninger havde adgang til en 30 Mbps forbindelse (målet er 100 pct.) og under 1 % af europæiske husholdninger abonnerede på en 100 Mbps forbindelse (målet er 50 pct.). Figur 5.1 Andelen af fiber i bredbåndsabonnementer Kilde: (Produktivitetskommissionen, 2014) og OECD På figur 5.1 ses en oversigt over andelen af fiberforbindelser i de samlede bredbåndsabonnementer og antallet af kablede bredbåndsabonnementer pr. 100 indbygger i forskellige lande. Det er tydeligt, at Japan og Korea har haft stor succes med at få deres indbyggere til at abonnere på fiberløsninger. Det er dog endnu mere bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af slutbrugerne i Japan og Korea har adgang til fibernetværket. I slutningen af 2012 har Europa stadig langt i mål. 13

14 Figur 5.2 NGA dækning Kilde: EU - https://ec.europa.eu/digital-agenda/sites/digital-agenda/files/dae%20scoreboard%202013%20-%202- BROADBAND%20MARKETS%20.pdf Yderst til højre på figur 5.2 ses søjlen NGA. Denne søjle repræsenterer hvor mange europære, der ville kunne købe en internetforbindelse på 30 Mbps i slutningen af Dette tal skal være 100 pct. otte år senere. 5.3 Bredbånd og vækst Europa Kommissionen finder belæg for, at en digital infrastruktur af høj kvalitet skal understøtte næsten alle andre sektorer i Europas økonomi og drive væksten i disse gennem innovative løsninger. Europa-Kommissionen påpeger, at for indeværende er den manglende kvalitet i den digitale infrastruktur en ressource for vækst, der venter på at blive tappet, ligesom det er nøglen til Europas fremtidige konkurrenceevne. Der er foretaget mange studier om sammenhængen mellem bredbånd og vækst og hovedparten finder en positiv sammenhæng mellem udbredelsen af bredbånd og vækst. (Czernich, Falck, Kretschmer, & Woessmann, 2011) fandt udbredelsen af bredbånd har først til en vækst på mellem 0,9 og 1,5 pct.-point årligt i 25 OECD-lande i perioden (Koutroumpis, 2009) finder 14

15 desuden et positivt skalaafkast af investeringer i digital infrastruktur, hvilket antyder, at der er positive netværkseksternaliteter fra disse investeringer. 5.4 Hvorfor er Europa bagud? Europa-Kommissionen påpeger, at der i hele verden er fokus på den stærke sammenhæng mellem udbredelsen af fiber og konkurrenceevne også i Europa. Alligevel er investeringerne i udrulningen af fiber i Europa langsommere end i Asien og USA. Europa-Kommissionen angiver 4 grunde til, at netværksvirksomheder i Europa har været tilbageholdende med at investere i fibernetværk i Europa: 1. Den finansielle og økonomiske krise, der har ramt Europa siden Strukturelle problemer bl.a. stor gæld hos netværksoperatørerne 3. På trods af større netværkstrafik har netværksoperatørerne haft faldende indtægter. 4. Europa har ikke haft ét marked for digital infrastruktur, da aktører på markedet har mødt forskellige regulatoriske regimer på tværs af landegrænser i Europa. For at løse problem 4 vil Europa-Kommissionen lave en forudselig og konsistent juridisk ramme og arbejde imod at hele Europa bliver ét samlet marked med konkurrence. Dermed kan et bedre indre marked for netværksinfrastruktur øge investeringerne i NGA-netværk. Problemet med forskellige regulatoriske regimer er udbredt i Europa. [jf. Impact assessment] Europa-Kommissionen har oplevet, at den tilgang de regulatoriske myndigheder i medlemsstaterne har til acces-priser og non-discrimination forpligtelser for Significant Market Players (SMP) er præget af forskelle, der ikke alene kan forklares af nationale forskelle. Europa- Kommissionen har bemærket, at af NGA-anbefalingen i 2010 ikke har mindsket problemet. Branchen påpeger, at det reguleringsmæssige fokus på nationale markeder er for stort (Plum Consulting, 2013) og (ECORYS, 2011) at der derved opstår problemer, når de nationale reguleringsmyndigheder er heterogene i størrelse og kapacitet. 5.5 Anbefalingen i 2010 Med anbefalingen ville Europa Kommissionen indføre generelle omkostningsmetoder og ex ante margin squeeze test på de resterende områder. NGA anbefalingen i 2010 forsøgte derved at skabe gode vilkår for investeringen i NGA-netværk, men den fik aldrig skabt ensretning i reguleringen, og derfor fik anbefalingen heller ikke skabt et konsistent regulatorisk regime. Wik udsendte ét år efter anbefalingen i 2010 en rapport, hvori de 15

16 påviste, at der ingen konsistent regulatorisk tilgang er til at regulere NGA-netværk. (WIK- Consult, 2012) Europa-Kommissionen finder, at NGA-anbefalingen fra 2010 ikke har skabt ensretning i reguleringen af NGA-netværk blandt de nationale regulatoriske myndigheder på trods af, at Europa-Kommissionen havde dette som mål. Europa-Kommissionen har opfordret de nationale regulatoriske myndigheder til at benytte konsistente principper for omkostnings modellen, inputdata og konsistent prissætning af acces-produkter, men har konstateret at dette ikke er tilfældet.(european Commission, 2013b) Europa Kommissionen vil komme problemet til livs i 2013-anbefalingen, da de forskellige reguleringsmæssige tilgange hos de nationale regulatoriske myndigheder mindsker de fordele, Europa kunne høste ved at være ét marked, da man fjerner muligheden for economics of scale og øger usikkerheden for investorer ved ikke at have ét konsistent regulatorisk regime. 6. Anbefalingen i 2013 I dette afsnit vil jeg først se på 2013-anbefalingens motiver og mål. Dernæst vil jeg undersøge anbefalingens juridiske status. 6.1 Anbefalingens motiver Med anbefalingen ønsker Europa Kommissionen at: Øge regulatorisk konsistens og forudsigelighed på det indre marked Øge konkurrence og lette market-entry på markedet for netværksinfrastruktur Øge investeringerne i NGA-netværk Europa-Kommissionen påpeger, at denne anbefaling primært laves for at fremme punkt 3. (European Commission, 2013a) 6.2 Anbefalingens retslige status Europa-Kommissionen udstedte i 2010 NGA-anbefalingen, der søgte at skabe en ensrettet regulering af NGA-netværk på tværs af landene i Europa. Denne anbefaling er nærmere beskrevet i afsnit 5.5. I en ny anbefaling fra 2013 bemærker Europa-Kommissionen dels, at anbefalingen er konsistent med NGA-anbefalingen fra 2010 og med den ramme NGA-anbefalingen fra 2010 indførte. Derudover er 2013-anbefalingen mere detaljeret end den foregående og introducerer anbefalinger på områder NGA-anbefalingen fra 2010 ikke omfattede, fx tilgangen til beregningen af prisen på wholesale kobber acces. 16

17 BEREC bemærker, at anbefalingen fra 2013 sandsynligvis har en højere juridisk status end NGAanbefalingen fra 2010, men at de nationale regulerende myndigheder stadig er bundet af lov til at tage mest muligt hensyn til begge anbefalinger i deres arbejde.(berec, 2013) Dermed vil en anbefaling have direkte effekt på de enkelte medlemsstaters regulerende myndigheder, og Europa-Kommissionen kan påvirke reguleringen i de enkelte stater. En anbefaling viser sig da at være et hurtigt, smidigt og enkelt redskab til at skabe konsistent regulering i medlemsstater, hvor et direktiv havde taget længere tid og tid er en faktor. 7. Hvorfor regulering? I dette afsnit vil jeg overordnet se på, hvorfor man regulerer acces-virksomheder. Først vil jeg gennemgå den generelle økonomiske teori bag monopoler og netværkeksternaliteter, og dernæst vil jeg kort beskrive The Ladder of Investment. 7.1 Monopoliserede virksomheder og bandwagon effects Ikke-perfekt konkurrence opstår, når en økonomisk agent udnytter det faktum, at agenten kan påvirke prisen af et gode. I de tilfælde hvor den sælgende agent/virksomhed kan påvirke prisen selv, siges denne at have monopolmagt. I et tilfælde med perfekt konkurrence vil prisen blive konkurreret ned på marginalomkostningen, så hvis en aktør forsøgte at tage en højere pris (ved en given kvalitet), ville aktøren intet sælge. Hvis der er økonomisk profit i en branche med potentiale for perfekt konkurrence, vil nye firmaer træde ind og konkurrere prisen ned på marginalomkostningen igen. I de tilfælde hvor en virksomhed har monopolmagt, vil den bruge denne monopolmagt til at tage en højere pris end prisen ved fri konkurrence. Virksomheden vil tillægge marginalomkostningen en mark-up svarende til: Hvor ε er elasticiteten af efterspørgslen. Netværksvirksomheder kan betegnes som værende naturlige monopoler, idet de har stigende afkast ved mere produktion. Dette skyldes, at de har meget høje faste omkostninger, mens den variable omkostning ved at tilbyde netværksydelser til én kunde mere, den marginale omkostning, er tæt på nul. Når den store faste omkostning er foretaget, kan de derved konkurrere eventuelle nye aktører ud af markedet. 17

18 At have monopoler kan dog også være ønskværdigt for samfundet. I tilfældet af acces-netværk, hvor den primære omkostningsdriver er passive omkostninger til acces-kablerne, kan det være samfundsøkonomisk spild at have to acces-netværk. Kunden kan jo kun udnytte ét af gangen, mens det andet kabel ligger passivt hen. At have flere acces-kabler til en mindre kunde kan derfor resultere i, at ingen af udbyderne får genvundet deres investering, og samfundet har allokeret sine ressourcer sub-optimalt, selvom kunden får produktet billigere. En virksomhed med monopolmagt vil desuden være mindre tilbøjelig til innovation, dels fordi virksomheden ikke er udsat for et konkurrencepres til at innovere, dels fordi virksomheden sandsynligvis kannibaliserer egne tidligere investeringer ved at udrulle nye innovative løsninger.(varian, 2006) De to samfundsmæssige svar på naturlige monopoler har været offentligt ejerskab af monopolvirksomheden eller privat ejerskab med et regulatorisk set-up. Ved privat ejerskab forsøger man ofte at isolere den del af virksomheden, der har naturligt monopol, og konkurrenceudsætte resten af virksomheden så reguleringen alene skal gå på den del af virksomheden, hvor det naturlige monopol opstår. Inden for informationssektoren har netværksefterspørgsel-eksternaliteter desuden spillet en stor rolle. Disse kaldes for bandwagon effekter og dækker over 2 effekter: 1. Mange teknologier er kun nyttige, såfremt andre kunder også benytter teknologien. Nytten ved brugen af et netværksprodukt afhænger altså af hvor mange andre, der bruger netværksproduktet. Det vil sige at nytten er stigende med antallet af andre brugere, da muligheden for kommunikation stiger. Dette medfører, at man inden for informationsteknologi-sektoren ofte ser en standard blive den dominerende. 2. Udbuddet af services på en platform stiger, hvis platformen har flere brugere, da især software er kendetegnet ved economics of scale. Efterspørgselskurven for et produkt er normalt nedadgående som funktion af prisen. Bandwagon effects muliggør at efterspørgselskurven for et produkt er opadgående, da produktet i begyndelsen stiger i værdi, og først når bandwagon effekten mindskes bliver efterspørgselskurven faldende. Denne situation er vist på figur 7.1. Det ses desuden på figur 7.1, at hvis et produkt når en given kritisk mængde brugere, da vil produktet hurtigt blive adopteret af en stor mængde brugere. Ligevægtspunktet flyttes da hurtigt fra det venstre punkt til det højre punkt på figur

19 Figur 7.1 Netværkseksternaliteter Kilde: Figur 35.1 i (Varian, 2006). Taget fra Figur 7.1 kan i en FTTH kontekst ses som et tegn på, at FTTH ikke har opnået den kritiske masse endnu. Der peges især på, at der endnu ikke er udviklet såkaldte killer produkter, der kræver FTTH for at fungere ordentligt. Figur 7.1 antyder, at såfremt adoptionen af FTTH opnår en kritisk masse, vil antallet af FTTH-abonnenter stige kraftigt over en kort periode. Da udlæggelsen af FTTH er en længerevarende anlægsinvestering, skal investeringen være på plads, før efterspørgslen stiger kraftigt, for at kunne følge med samme efterspørgsel. 7.2 The Ladder of Investment Efter at de etablerede aktører overgik fra hvile-i-sig-selv regulering, som statslige virksomheder, og er blevet privatiseret har man haft en asymmetrisk regulering. 19

20 Figur 7.2 Regulering af tidligere statsmonopoler Kilde: John Frederiksens slides til faget Telecommunication 2012 På figur 7.2 vises hvordan statsejede monopoler bliver til private monopoler med liberaliseringsbølgen i 1990 erne. Regulator påbegynder derefter en ex ante regulering af den dominerende aktør (typisk den etablerede aktør, der er det gamle statsmonopol). Ved at regulere imod det private monopol kan der opstå konkurrence på de markeder man kan konkurrenceudsætte. Dette sker bl.a. ved at lave Local Loop Unbundling (LLU). Den etablerede aktør er samtidig ex post reguleret af konkurrencemyndighederne. I de senere år har The Ladder of Investment fyldt meget i reguleringen. Ved at regulator trinvis støtter den nye aktør skal denne gå fra at være ren accessøger til at have sit eget accesnetværk. Dette sker ved langsomt, at øge sin kundebase og dermed få den kritiske masse af kunder, der muliggør det næste skridt. Dermed vil man med tiden gå fra service-based konkurrence til facility-based konkurrence mellem den nye aktør og den etablerede aktør. 20

21 Figur 7.3 The Ladder of Investment Kilde: (Cave, 2010) På figur 7.2 ses ny aktør, der langsomt kravler op ad stigerne. Det ligger uden for denne opgaves fokus at påpege fejl og mangler ved denne teori. 8. Acces-prisens komponenter Jeg vil i dette afsnit fremlægge og diskutere komponenterne i acces-prisen. Først gennemgår jeg hvilke omkostninger, der hører til i inkrementet, dernæst på hvilket omkostningsgrundlag man opgør værdien af aktiver og til slut hvordan man bør afskrive på aktiver. Undervejs vil jeg påpege effekterne af de valg man tager. 8.1 Omkostninger i inkrementet Når en regulator fastsætter den tilladte pris for acces i et netværk, skal denne pris ideelt set ligge tæt på den omkostning adgangen til netværket rent faktisk foranlediger. Politiske ønsker kan dog ændre dette mål, og som vi vil se i det følgende, er det ikke lige til at afgøre, hvor stor den reelle omkostning er. Man kan dele acces-prisen op i 3 delelementer: 1. Omfang og foranledighed: Hvor mange indirekte omkostninger skal acces-prisen dække? 2. Omkostningsgrundlag: Skal man bruge historiske omkostninger eller omkostninger, der afspejler, omkostningerne en ny udbyder ville stå overfor, såfremt denne skulle bygge netværket selv? 3. Afskrivning: Hvordan skal omkostningerne i netværket afskrives og hvordan behandles fuldt afskrevne netværk? 21

22 I det følgende vil jeg gennemgå punkt 1-3 hver for sig. 8.2 Omfang og foranledighed Hvilke omkostninger forårsager en ny udbyders acces til et eksisterende netværk? Hvis en ny udbyder alene skulle betale de omkostninger, som acces giver anledning til i et netværk, ville prisen være tæt på nul, givet netværket ikke rammer sin kapacitetsgrænse. Hermed ville nye udbydere kunne vente, til den etablerede operatør har bygget et NGA-netværk og herefter opnå acces til næsten ingen penge og vinde store markedsandele fra incumbent. Givet at den etablerede operatør vidste, at prisen for acces ville blive sat på dette niveau, ville NGAnetværket ikke blive bygget. Hvis prisen på acces derimod ikke blot inkluderer de marginale omkostninger ved acces men alle tænkelige omkostninger, der kan forbindes til NGA-netværket, stiger prisen på acces. Disse omkostninger kan være følgende: Omkostninger til at drive NGA-netværket på kort sigt som acces til den nye aktør giver anledning til, Operating Expenditures (OPEX). Dette kan være omkostninger til generel vedligeholdelse af netværket, overvågning af netværket og husleje. De direkte kapitalomkostninger ved at levere ydelsen i NGA-netværk, Capital Expenditures (CAPEX). Dette er kapitalomkostningerne som et NGA-netværk har til at bygge, udbygge, levetidsforlænge, købe eller opgradere netværket som følge af den ønskede acces til nye aktører. Ved at inkludere disse omkostninger, får man omkostningerne ved at drive et NGA-netværk på langt sigt. Kapitalomkostninger udgør en stor andel af en NGA-virksomheds omkostninger. De generelle omkostninger en virksomhed afholder - overheadomkostninger. Overheadomkostninger kan antage 3 former. Det kan være nogle fælles omkostninger for en særskilt del af nettet, Såfremt man inkluderer de ovenstående omkostninger, bliver prisen på acces væsentligt højere end tilfældet, hvor en ny udbyder alene skulle betale den omkostning, udbyderen foranlediger ved acces. 8.3 Inkrementet Det er også relevant at tage højde for, hvor stort det inkrement er, som den nye aktør ønsker adgang til. Hvis den nye aktør ønsker at udbyde lokale opkald gennem en stor etableret aktør, der 22

23 udbyder mange services, kan det diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at prissætningen af acces til at udbyde lokale opkald skal inkludere overheadomkostninger for hele virksomheden. Inkrementet kan antage 4 størrelser (TERA Consultants, 2013): En enhed ekstra af en ydelse, fx et fastnet-opkald. En hel ekstra ydelse, fx en ny aktør, der ønsker at udbyde fastnet-telefoni. En hel gruppe af ydelser, fx en ny aktør, der ønsker at udbyde Triple Play, fastnettelefoni, internet og kabelkanaler til sine kunder. En ny aktør ønsker acces til alle den etablerede aktørs services. På figur 8.2 ses en illustration af de forskellige definitioner i inkrementet. Det bemærkes, at inkrementet bliver større jo mere man efterspørger acces til. På denne figur indgår fællesomkostninger alene såfremt der efterspørges alle de services der forårsager fællesomkostningerne dette behøver ikke være tilfældet. Figur 8.2 Variabel omkostning --> 1 Overblik over forskellige definitioner af inkrementet Efterspørgsel på én enhed Efterspørgsel på én service Faste omkostninger --> Service Service Service Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Efterspørgsel på en gruppe af services Service Service Service Service Service 1 Service Service Efterspørgsmål på alle services 2 Service Service 3 Service Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden 4 Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Note: Mørkeblåt markerer det som inkrementet indeholder. Kilde: TERA Consultants - Draft Model Reference Paper Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Generelt opdeler man et netværk i 2 hovedinkrementer: Core-delen Core-netværket er backbone i netværket. Core-delen forbinder de forskellige noder i accessnetværket og har primært aktive aktiver, som Backbonerouters og DLSAMs i de punkter, der forbinder noderne. 23

24 Selvom en stigning i antallet af abonnementer vil øge omkostningerne i netværket, så er den primære omkostningsdriver her mængden af trafik i netværket, hvilket skyldes de aktive aktivers store andel af omkostningerne. Inkrementet for core-delen af netværket bør derfor alene indeholde de services, der benytter core-delen af netværket Access-delen Access-netværket er den del af netværket, der bringer trafikken de sidste meter ud til kunderne. Dermed er hovedparten af aktiverne i denne del af netværket passive, for når kunden ikke benytter de udbudte services, er der ingen trafik. Af den grund er omkostningsdriveren ikke længere mængden af trafik, men derimod antallet af abonnementer. Inkrementet for access-delen af netværket bør derfor alene indeholde de services, der benytter access-delen af netværket Andre inkrementer Core- og accessdelen af netværket er ikke udtømmende. Man kan forestille sig at mobil-master og andet udstyr, der alene kræves til drift af det mobile netværk har sit eget inkrement, selvom dette som access-netværket også benytter core-netværket. Der kan også være overlap mellem core- og access-netværket, fx vil DLSAMs i et FTTC-netværk fysisk befinde sig i access-netværket men bør modelleres sammen med core-netværket, da den primære omkostningsdriver her stadig er mængden af trafik frem for antallet af abonnenter. Punkter mellem core- og access-netværket, der ikke kan adskilles fuldstændigt, kan modelleres separat for at prisfastsættes korrekt. Da omkostningsdriverne er forskellige i forskellige dele af netværket, er det hensigtsmæssigt at modellere disse separat. 8.4 Mål for omkostninger i inkrementet Nedenfor er opstillet forskellige mål for, hvilke omkostninger inkrementet skal indeholde, når man prisfastsætter acces Short Run Marginal Cost Dette mål indeholder alene den marginalomkostning, som acces foranlediger for den etablerede aktør. Prisen bliver da tæt på nul, såfremt den etablerede aktør har ledig kapacitet. 24

25 Ved perfekt konkurrence vil dette blive den udbudte pris for acces, da virksomhederne vil konkurrere hinanden længere og længere ned i pris, idet de vil opfatte den faste omkostning (at anlægge NGA-netværket) som sunk cost. Da prisen bliver tæt på nul, og den etablerede aktør ikke får dækket hverken sine OPEX og slet ikke sine CAPEX, må denne metode til prisfastsætning af acces antages at være uholdbar Short Run Incremental Cost (SRIC) Dette mål indeholder alene OPEX og repræsenterer dermed driftsomkostningerne ved at levere acces i et NGA-netværk. Acces-prisen bliver dermed væsentligt højere, end hvis inkrementet kun indeholdt den marginale omkostning, men den etablerede aktør får ingen af sine væsentlige kapitalomkostninger dækket. OPEX kan opfattes som de variable omkostninger, den etablerede aktør står over for Long Run Incremental Cost (LRIC) Dette mål indeholder dels OPEX, hvormed den etablerede aktør får sine driftsomkostninger dækket, dels CAPEX, hvormed den etablerede aktør får sine kapitalomkostninger dækket, som er forsaget af acces. Ved dette mål får den etablerede aktør dækket alle de direkte omkostninger, som aktøren afholder ved at drive NGA-netværket på langt sigt, ved at levere inkrementet. CAPEX kan opfattes som de faste omkostninger, den etablerede aktør står over for Long Run Incremental Cost, plus a mark-up (LRIC+) Dette mål indeholder foruden LRIC en mark-up, der skal dække de overhead-omkostninger, som den nye aktør forårsager hos den etablerede aktør ved acces. Den etablerede aktør afholder allerede disse overheadomkostninger, men fx såfremt omkostningsdriveren bag disse overheadomkostninger er mængden af trafik, så vil den nye aktør betale sin andel af disse Fully Allocated Costs (FAC) Dette mål indeholder som LRIC både OPEX og CAPEX, men desuden en andel af overheadomkostningerne. I modsætning til LRIC+ er disse ikke beregnet som en mark-up, men på baggrund afhvor stor den andel af servicen, der ønskes acces til, udgør af firmaets samlede aktivitet. Dette kan fx være baseret på andelen af leveret mængde data. Hvis en ny aktør ønsker acces til alle de services, en etableret aktør udbyder, så vil FAC være virksomhedens totale omkostninger. (Charles River Associates, 2012) LRIC+ og FAC sigter dog efter at tage højde for de samme omkostninger. 25

26 8.4.6 Stand Alone Costs (SAC) Dette mål indeholder LRIC og samtlige overheadomkostninger. SAC bliver dermed den pris, der svarer til, hvis den nye aktør selv og alene producerede inkrementet. SAC tager dermed højde for, at en netværks-virksomhed har mange støttende funktioner, der ikke direkte kan henføres til at drive netværket, men som ikke desto mindre er nødvendige for at drive netværket. SAC giver dermed den største pris, da den inkluderer samtlige overheadomkostninger. Behandlingen af overheadomkostningerne bryder herved med princippet om omkostningskausalitet, da den nye aktør skal afholde overheadomkostninger, som denne ikke alene har været årsag til.(plum Consulting, 2011b) 8.5 Opsummering LRIC og mål med dette som base resulterer i priser, der er højere end den marginale omkostning. Havde prisen været den marginale omkostning, ville den etablerede aktør ikke genvinde sin investering grundet faste omkostninger. Det er vigtigt at påpege, at den etablerede aktør kan have investeret og ageret omkostningsefficient og stadig ikke have mulighed for at genvinde investeringen. Prisen, der ville fremkomme som følge af fuldstændig konkurrence, er dermed ikke ønskværdig, da den vil hindre både etablerede og nye aktører i at investere i at vedligeholde netværket og i nyere og teknologisk bedre netværk. Såfremt prisen var baseret på den marginale omkostning, ville der også kunne opstå en forvridning af markedet, da den etablerede aktør ville genvinde sine faste omkostninger gennem de ikkeregulerede udbudte services og dermed forvride konkurrencen i disse markeder. Ved en ren LRIC prisfastsætning vil den etablerede aktør ikke kunne genvinde sine overheadomkostninger, der kan opfattes som værende de omkostninger, der ligger mellem inkrementerne. Selv hvis en ny aktør ønsker acces til alle services, så vil den etablerede aktør stadig ikke genvinde de omkostninger, der ligger imellem inkrementerne. Konsekvenserne ved dette vil være de samme som hvis man prissatte efter de marginale omkostninger. (Charles River Associates, 2012) 8.6 Omkostningsgrundlag I det følgende vil der først være en gennemgang af brugen af historiske omkostninger og derefter af dagsværdien af omkostningen. Disse to måder at opgøre værdien af aktiver giver anledning til 26

27 overvejelser om, hvordan man generelt skal modellere, så top-down - og bottom-up -metoden vil desuden blive gennemgået og diskuteret Historiske omkostninger Ved at opgøre et aktivs værdi baseret på et historisk grundlag får man den regnskabsmæssige omkostning, som den etablerede aktør har haft ved enten at etablere netværket på idriftsættelsesdagen eller ved at købe det på købstidspunktet. Værdien af netværket er dermed konstant, også selvom priserne på netværkets komponenter ændrer sig drastisk i perioden. Man skal tage højde for inflation, da denne vil udhule værdien af netværket over tid. En regulator vil typisk benytte en top-down metode til at modellere inkrementet ved historiske omkostninger, da man benytter den etablerede aktørs regnskabsmæssige data og allokerer omkostningerne til specifikke serviceses. (Charles River Associates, 2012) Den etablerede aktør høster desuden en række fordele ved denne metode, da regulator-risikoen bliver mindsket, idet regulator ikke kan devaluere aktivet i dets levetid. Desuden kan den etablerede aktør genvinde samtlige omkostninger, også selvom man skulle haveforkert i vurderingen af anlægsomkostningen af et aktiv fra projektets begyndelse. (Majumdar, Vogelsang, & Cave, 2005) I denne sikkerhed for den etablerede aktør ligger også ulemperne ved at benytte en top-down - metode med historiske omkostninger. Den etablerede aktør har intet incitament til at agere efficient i etableringen af et aktiv, da den etablerede aktør under alle omstændigheder får genvundet sine omkostninger. Den etablerede aktør kan endda have et incitament til dette. Ved bottleneck infrastruktur har historiske omkostninger desuden en fordel. Bottlenecks er en situation, hvor en ny aktør ikke har nogen realistisk mulighed for at duplikere et aktiv, eller hvor samfundet ikke har nogen interesse i at have to af de samme aktiver lige ved siden af hinanden. NGA-anbefalingen fra 2010 anbefaler fx at graveomkostninger, som etablerede aktører har haft, bør modelleres med historiske omkostninger. (European Commission, 2010b) Current costs Ved en dagsværdi-opgørelse af omkostningerne vil aktiverne blive revurderet ofte. Det kan være årligt, 5-årligt eller med en anden fast frekvens. Dermed kan et aktivs værdi stige og falde over/under værdien, som den etablerede aktør har 27

28 investeret i aktivet, og her adskiller denne metode sig markant fra de historiske omkostninger, hvor værdien var konstant. Man kan revurdere aktiverne ved fire metoder: 1. En fremskrevet historisk vurdering af et aktivs omkostning 2. Markedsværdien for aktiverne. 3. Prisen for at erstatte aktivet med et lignende aktiv 4. Prisen for at erstatte aktivet med et moderne aktiv, der udfører samme funktion (Modern Equivalent Asset (MEA)). 1. En fremskrevet historisk vurdering er ikke at foretrække, da erstatningsvurderinger giver større gennemsigtighed i fx antallet af et specifikt aktiv. Desuden vil denne metode kunne beskrive udviklingen i materialepriser, men det er svært at fremskrive et indeks, hvor teknologisk udvikling spiller en stor rolle. (Plum Consulting, 2011b) 2. Markedsværdien for aktiverne er kun kendt for en meget lille del af en etableret aktørs regulatoriske aktiv-base, da markedsværdien typisk alene er kendt for bygninger, hvorfor denne opgørelsesmetode synes at komme til kort. 3. I tilfælde hvor den teknologiske udvikling er langsom, og aktiver bliver erstattet af lignende aktiver, vil det være mest korrekt at prisfastsætte aktiver med det erstattende aktiv. Den teknologiske udvikling kan over et aktivs levetid dog hurtigt gøre aktivet teknologisk forældet, hvorfor man ikke ville erstatte det med et lignende aktiv. Hermed risikerer man at prisfastsætte et netværk baseret på komponenter, man ikke ville benytte, såfremt man rent faktisk byggede netværket. (WIK-Consult, 2011) MEA 4. MEA er det aktiv, der kan erstatte det erstattende aktiv og levere den samme service med den samme kvalitet som minimum. I de tilfælde hvor MEA leverer bedre kvalitet, kan der justeres for dette. Såfremt man ikke justerer, vil en etableret aktørs investering lide et kapital-tab når teknologien forbedres, og derfor bliver billigere over meget kort tid. Populært henviser man til den hurtige teknologiske udvikling som Moores Lov 1, men også inden for netværk-teknologi har man formuleret love, der beskriver den hurtige teknologiske udvikling 23. Dette kapital-tab er derfor en

29 reel omkostning, såfremt der ikke justeres for det. Hvis en regulator benytter en MEA metode til at værdiansætte aktivbasen for en etableret aktør, vil den etablerede aktør antage, at værdiansættelsen vil falde over tid som teknologien forbedres. Dermed vil den etablerede aktør også antage, at prisen på acces for nye aktører vil falde over tid, og dermed vil indtjeningen og genvindingen af investeringen mindskes. Den etablerede aktør kan endda risikere ikke at genvinde hele investeringen, hvis den teknologiske udvikling er hurtig, hvilket mindsker lysten til at investere i større anlægsprojekter. I modsætning til brugen af historiske omkostninger, vil eventuelle effektivitetsgevinster baseret på teknologisk udvikling sænke acces-prisen, og dermed bliver acces-prisen tættere på den pris, der ville være fremkommet i en konkurrencesituation I en konkurrencesituation vil effektivitetsgevinster nemlig sænke prisen, hvorved virksomheder ikke kan genvinde historiske omkostninger, da der er fri entre og exit af konkurrencemarkedet. Dermed bevæger prisen sig væk fra monopolprisen, og den nye pris vil være en samfundsgevinst. Dette resultat kan dog ikke altid bruges på ikke-perfekt-konkurrenceudsatte markeder, da en NGN-virksomhed ikke kan trække sin investering bort fra markedet (Hausman, 1999). Når investeringen laves, ved den etablerede aktør godt, at investeringen er sunk cost, når den er idriftsat. Den etablerede aktør vil derfor orientere sig i det regulatoriske landskab, inden investeringen påbegyndes og observere, at investeringen ikke vil blive genvundet ved MEA. Dermed er grundlaget for opgørelsen af værdien af aktiverne især vigtigt, før investeringen foretages, da irreversibiliteten af investeringen ophæver antagelsen om det perfekte marked, og derfor kan MEA føre til underinvestering og et for samfundet uhensigtsmæssigt ligevægtspunkt, hvor der ikke investeres nok i forhold til samfundets præferencer

30 Figur 8.3 Manglende genvindelse af investering Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 19 På 8.3 ses forskellen mellem at bruge historiske omkostninger og current costs, hvor investeringsomkostningerne falder 5 pct. hver periode. På y-aksen har vi øverst indtjeningen og nederst aktivets totale værdi. På x-aksen har vi tid. Det ses nu, at der med current cost tjenes mindre, og da de historiske omkostninger præcis genvinder investeringen vil den etablerede aktør i dette tilfælde ikke genvinde hele sin investering. MEA udregnes typisk som en bottom up model(charles River Associates, 2012). Ved en bottom-up model tages der udgangspunkt i den forventede efterspørgsel, og man dimensionerer et efficient netværk på baggrund af dette. Man kan fx dimensionere et netværk efter en forventet mængde trafik nu og i fremtiden og så indsætte de aktiver, der muliggør et output svarende til denne efterspørgsel. Man har naturligvis brug for omkostningsækvivalenter for de enkelte aktiver i netværket til brug for denne beregning. Dermed bygger man et hypotetisk og rimeligt efficient netværk med moderne aktiver, der skal reflektere den etablerede aktørs netværk. Ofte begrænser man dog variabiliteten i den etablerede aktørs netværk og antager, at alle eksisterende knudepunkter er faste. Dette kaldes scorched node begrænsningen. Hvis man før antog at en scorched earth verden (hvor man kunne bygge hele netværket op efficient), så undtager man her 30

31 knudepunkterne i netværket. Hermed bliver beregningen mere realistisk, da den etablerede aktør i virkeligheden er nødt til at tage udgangspunkt i det netværk, der nu engang er etableret, og hvis struktur ikke omkostningsfrit kan ændres.(briglauer & Vogelsang, 2011) Ved at benytte en bottom up model med MEA omkostninger, kan regulator sende build or buy signaler til nye aktører. Ved præcise MEA omkostninger vil en ny aktør være indifferent mellem at investere i udstyret eller købe acces hos en etableret aktør, når der ses bort fra economies of scale, samt den bargaining power den etablerede aktør har, og den risiko en ny aktør ville påtage sig hvis denne byggede netværket selv. Alle disse effekter ville få en ny aktør til at købe acces frem for at bygge netværket selv. Disse signaler til de nye aktører sendes ved at antage profilen for efterspørgslen. (Charles River Associates, 2012) Man kan dog godt bruge current costs i en top-down model. Her tager man stadig udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige værdier, men man genvurderer aktiverne med prisindeks eller replacement costs Fordele og ulemper ved bottom-up og top-down Det er muligt, at lave en hybridmodel, der indeholder elementer af både top down og bottom up modeller. Nedenfor vil jeg dog stille disse op som modsætninger for at identificere deres statiske effekter. Regulatorisk byrde En top down model vil kræve et lavere informationsbehov og lavere beregningsmæssig kapacitet hos de regulatoriske myndigheder, da data tager udgangspunkt i regnskabsmæssige værdier. En bottom up model vil derimod modellere et fiktivt netværk ud fra efterspørgselsdata, hvilket kræver en helt anden regulatorisk indsats. (TERA Consultants, 2013) Regulatorisk risiko for etablerede aktører Den regulatorisk risiko er en risiko alle aktører bærer. Ændringer i den regulatoriske tilgang kan påvirke den etablerede aktør positivt eller negativt, og dermed også nye aktører positivt eller negativt. Ved en top down model har en etableret aktør mindre regulatorisk risiko end ved en bottom up model. Dette skyldes, at ved en bottom up model skal regulator optimere modellen over tid og 31

32 revurdere aktivers værdi ofte. Hvis man samtidig benytter en LRIC model, har man dermed overladt mange skøn til regulator - skøn der kan ændres over tid. Brugen af bottom up er derfor særlig kritisk i de perioder, hvor aktører skal foretage store og irreversible anlægsinvesteringer. Ingen af modellerne giver dog potentielle investorer fuld gennemsigtighed. En top down model for fiber-netværk kan være umulige at bygge i starten af en udrulningsperiode, da man mangler regnskabsmæssig data, hvilket naturligvis ikke mindsker risikoen som investorerne påtager sig. (Plum Consulting, 2011b) Prissignaler til konkurrerende platforme Fordelen ved en bottom up model er, at den leverer præcise prissignaler i en transitionsperiode, da de bedre repræsenterer en ny aktørs build-pris. 8.7 Afskrivning Vi har nu set på, hvordan man opgør inkrementet, og hvordan man prisfastsætter aktiverne i inkrementet. I det følgende vil vi se på, hvordan man kan afskrive på aktiverne, samt hvilke følger afskrivningsformerne har. Først beskrives forholdet mellem afskrivning, forrentning og aktiv-basen, dernæst lige store afskrivninger i hver periode, annuiteter, økonomisk afskrivning og sidst replacement cost afskrivning Forholdet mellem afskrivninger, forrentning og aktivbase Afskrivninger er den regnskabsmæssige værdi, som en virksomheds aktiver mindskes med periodisk over aktivets levetid. Afskrivninger skal, jf. 43 i Årsregnskabsloven, være systematiske, så man ikke ændrer afskrivningsmetoden midt i et aktivs levetid. Dette gælder dog ikke nødvendigvis i en regulatorisk kontekst, hvor regulatoriske værdier kan være anderledes end regnskabsmæssige værdier. Da en rimelig forrentning af en virksomheds aktiver må basere sig på aktivernes værdi(aktivbasen), vil afskrivningsmetoden påvirke forrentningen af aktivet i hvert år. Hvis man fx straks-afskrev et aktiv ultimo første år, ville man kun få forrentning af aktivet i det første år (i en regulatorisk kontekst). Afskrivningsmetoden påvirker derfor den rimelige forrentning, som netværks-ejere kan forvente at modtage. 32

33 8.7.2 Lige store afskrivninger i hver periode Man afskriver aktivet med lige store dele hvert år. Dermed falder aktivbasen og forrentningen hvert år, mens afskrivningerne forbliver lige store. Den samlede indtjening og acces-prisen, givet acces-prisen er bindende, er dermed faldende over tid, og den største indtjening og højeste accespris vil ligge i begyndelsen af aktivperioden.(plum Consulting, 2011b) På figur 8.4 kan man se, hvordan forrentningen falder i hver periode, mens afskrivningen er ens i alle perioder. Dermed falder indtjeningen på aktivet. Figur 8.4 Lineær afskrivning Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 23 På figur 8.4 ses det at forrentningen falder i takt med at aktivbasen bliver afskrevet. Dette medfører en lavere og lavere profit Standard annuitet Ved en annuitet-afskrivning afskrives der et fast beløb om året. Investeringen I skal overholde følgende formel, hvor A erannuiteten: Hvor ω er prisen på kapital. 33

34 Annuiteten bliver dermed: Figur 8.5 viser, hvordan forrentningen og afskrivningen kan fordeles over tid, mens den samlede indtjening er konstant. På figur 8.6 vises aktivets tilbageværende værdi over tid. Aktivets værdi falder eksponentielt da afskrivningerne af aktivbasen bliver større og større. Figur 8.5 Afskrivning som en annuitet kr. 180,00 kr. 160,00 kr. 140,00 kr. 120,00 kr. 100,00 kr. 80,00 kr. 60,00 kr. 40,00 kr. 20,00 kr. 0,00 Annuitet Forrentning Afskrivning Kilde: Egne beregninger Figur 8.6 Afskrivning som en annuitet 1200 Værdi af aktivet Kilde: Egne beregninger 34

35 8.7.4 Økonomisk afskrivning og replacement cost afskrivning Både økonomisk afskrivning og replacement-cost-afskrivning er en form for tiltet annuitet. Ved en tiltet annuitet kan annuiteten ændres fx med en fast procentsats, p, hvert år. Annuiteten i år t bliver da: Hvis udviklingen i aktivets pris er stabil, vil dette være en god approksimation for den økonomiske afskrivning. (TERA Consultants, 2013) Ved økonomisk afskrivning forsøger man at afskrive på aktivet, som følge af den efterspørgsel aktivet kan tilfredsstille i markedet. Man afskriver dermed aktivet i takt med den forventede efterspørgsel i aktivets levetid ved i annuiteten at antage konstante enhedsomkostninger. (TERA Consultants, 2013) Dette er vigtigt, når efterspørgslen ikke er monoton over tid, da acces-prisen sat af regulator ikke nødvendigvis er bindende, hvis der er et mismatch mellem efterspørgslen på aktivet og afskrivningerne og det tilladte indtjeningsniveau. (WIK-Consult, 2011) Ved replacement-cost-afskrivning kan regulator sætte aktivets værdi til den forventede MEAomkostning af aktivet. Dermed er aktivet lig med nutidsværdien af den fremtidige indtægt aktivet kan indtjene, der er lig med MEA-omkostningen. Dermed vil den historiske omkostning blive genvundet, hvilket ses på figur 8.7 (Charles River Associates, 2012) 35

36 Figur 8.7 Afskrivning ved replacement cost Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 26 Resultatet gælder dog ikke, såfremt efterspørgslen på aktivet er faldende, og replacement-cost er stigende i perioden. (Charles River Associates, 2012) Indvirkning på investeringslyst Afskrivningsprofilen er vigtig for investeringslysten. Vi så, at ved replacement-cost-afskrivning kunne vi sikre os, at den historiske omkostning blev dækket. Vi så også, at ved økonomisk afskrivning kunne vi ramme en indtjeningsprofil, der matchede med efterspørgslen. I situationen med fiber, må det antages, at efterspørgslen er stigende over tid, og replacementcosts er faldende over tid (Lewin, Williamson, & Cave, 2009). Herved kan en lige-storeafskrivnings -metode være bedre end replacement cost afskrivning, da den netop rammer efterspørgslen bedre ved at antage en lavere efterspørgsel først i perioden og en større efterspørgsel sidst i perioden (i forhold til replacement costs). 36

37 Figur 8.8 afskrivning ved replacement cost og historiske værdier Kilde: Figur taget direkte fra (Charles River Associates, 2012) s. 31 På figur 8.8 ses netop denne situation. Man kan se, at den resulterende pris ved replacement-costafskrivninger er højere end lige-store-afskrivnings -metode, når efterspørgslen er lav, men lavere når efterspørgslen er høj. Dette er et mismatch man helst vil undgå. (WIK-Consult, 2011) 9. Ikke-forskelsbehandling-begreber Herunder vil følge en række begreber inden for ikke-forskelsbehandlings-terminologien. Disse vil ikke blive diskuteret i dette afsnit, men vil blive brugt som understøttelse af argumenter og diskussion i senere afsnit. 9.1 Acces-produkter Når en vertikalt integreret etableret aktør giver en ny aktør acces til acces-netværket, kan den etablerede aktør både ændre prisen og kvaliteten af acces i forhold til den vertikalt integrerede etablerede aktørs egen retail-virksomhed. Man kan derfor sætter to standarder for, hvordan den vertikalt integrerede etablerede aktør skal levere acces: 37

38 Equivalence of Output (EoO) De acces-produkter, som en vertikalt integreret etableret aktør tilbyder til nye aktører, er sammenlignelige med de produkter, der leveres til den vertikalt integreret etablerede aktørs egen retail-virksomhed i funktionalitet og pris, men de må gerne leveres gennem andre systemer. Equivalence of Intput (EoI) De acces-produkter, som en vertikalt integreret etableret aktør tilbyder til nye aktører, bruger de fuldstændigt samme fysiske inputs fra upstream-virksomheden, som den vertikalt integreret etablerede aktørs egen retail-virksomhed bruger. Pris, funktionalitet og produktet er dermed præcist det samme for den nye aktør og den etablerede aktørs retail-virksomhed. 9.2 Key Performance Indicator (KPI) Begrebet dækker over statistik, der kan bruges til at måle ydeevne af netværket herunder nedbrud mm. I denne opgave bruges de til at måle kvaliteten i leveringen af engros-services. 9.3 Ex ante og ex post margin squeeze test Et margin squeeze sker, når en vertikalt integreret etableret aktør leverer essentielle inputs til downstream konkurrenter, og priserne på inputtet ikke efterlader en tilstrækkelig økonomisk margin til, at efficiente konkurrenter kan dække deres omkostninger. Hvis efficiente downstream virksomheder lukker, som følge af at en vertikalt integreret virksomhed udnytter sin magt over upstream-prisen, vil det skade forbrugerne og samfundet. (Charles River Associates, 2010) I Anbefalingen fra 2013 er ex ante margin squeeze kaldt for Economic replicability test for at adskille det fra det ex post margin squeeze test, som konkurrencemyndigheder foretager under de nationale konkurrencelovgivninger. Konkurrerende downstream virksomheder kan naturligvis alene overleve, hvis de er efficiente og i et sådant ex ante margin squeeze test kan man antage, at downstream konkurrenterne skal være lige så efficiente som den vertikalt integrerede virksomheders retailt-virksomhed. Denne efficiensstandard kaldes equally efficient operator (EEO). Ved denne standard undersøger man derfor, om en downstream konkurrent, der er mindst lige så effektiv som den vertikalt integrerede virksomhed, får dækket sine omkostninger til de priser, som den vertikalt integrerede virksomhed sætter. En vertikalt integreret virksomhes kan dog have economics of scope og/eller scale, hvorfor selv en lige så efficient downstream virksomhed ikke ville kunne få dækket sine omkostninger. Dette leder til, at man kan godtage, at en downstream konkurrent ikke er lige så efficient som den vertikalt 38

39 integrerede virksomheds downstream-virksomhed, men at det skyldes faktorer, som downstreamkonkurrenten ikke er herre over. Dermed kan man indføre standarden reasonably efficient operator (REO). (Gaudiny & Valenzuela Saavedra, 2012) Figur 9.1 Margin Squeeze Kilde: (Plum Consulting, 2011b) s. 52 På figur 9.1 vises et eksempel på margin squeeze. U er den vertikalt integrerede virksomheds upstream-virksomhed, og den sætter w. Når den hæver w, kan D2 ikke dække sine omkostninger, selvom D1 og D2 er lige effektive. D1 kan alene dække sine omkostninger, fordi den er en del af den vertikalt integrerede virksomhed. For den vertikalt integrerede virksomhed er EEO at foretrække. Dels fordi dennes downstreamvirksomhed lettere kan høste goderne af at være effektiv, dels fordi det er lettere for den vertikalt integrerede virksomhed at overholde lovgivningen, da den kender sine egne omkostninger. Det kan være svært at overholde lovgivningen for en fiktiv REO virksomhed. Derfor er EEO mest udbredt i konkurrencelovgivningen, mens REO er mest udbredt i regulerede sektorer. (Charles River Associates, 2010) Konkurrence- og regulatoriske tests foretages af forskellige grunde. Et konkurrence test foretages for at beskytte en allerede etableret konkurrence i et marked. Dette test bliver lavet ex post. Et 39

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark Simen Karlsen, Ph.d. Henrik Ballebye Okholm, Signe Rølmer 28. august 2013 Dansk Energi har bedt Copenhagen Economics undersøge konkurrencesituationen

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling) Bilagsoversigt Bilag 1: Tidslinje/historie... 2 Bilag 2: Backbone- og acessnettet... 4 Bilag 3: Investeringer i telesektoren... 5 Bilag 4: Bredbåndsabonnementer... 6 Bilag 5: Udviklingen i internet trafik...

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning Vejledning Februar 2012 Markedskontoret Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder ERHVERVSSTYRELSEN 1. Indledning Denne vejledning beskriver, hvordan Erhvervsstyrelsen har til hensigt at anvende

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Møde i VULA FTTH arbejdsgruppe 19. august Allan Bartroff 1 To aspekter af samme emne 1. Hvilke begrænsninger oplever

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionens afgørelse vedrørende sag DK/2014/1665: Revision af LRAIC-modellen for 2015 - fastnet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2014 C(2014) 9090 final Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Danmark Att.: Betina Hagerup Direktør Fax: (32+45) 3546 6001 11 Kære

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Terminologi i LRAIC-modelnotaterne

Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Nedenstående liste indeholder en oversigt over den terminologi, der vil blive anvendt i de tre LRAIC-modelnotater. Det skal understreges, at terminologien er fastlagt

Læs mere

Fra ide til i dag. Morten Doktor, direktør

Fra ide til i dag. Morten Doktor, direktør Fra ide til i dag Morten Doktor, direktør Dagsorden Hvem er Bolignet-Aarhus (BNAA) BNAA i dag BNAAs historie BNAAs udfordringer i dag Hvis det skulle gøres igen Afslutning 18.02.2014/2 Hvem er Bolignet-Aarhus

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Bredbåndskortlægning 2013

Bredbåndskortlægning 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Bredbåndskortlægning 2013 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 1903-3761 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

IT- og Telestyrelsen. Prisen på rå kobber Principielle overvejelser om fastsættelse og fordeling af prisen på rå kobber

IT- og Telestyrelsen. Prisen på rå kobber Principielle overvejelser om fastsættelse og fordeling af prisen på rå kobber IT- og Telestyrelsen Prisen på rå kobber Principielle overvejelser om fastsættelse og fordeling af prisen på rå kobber 2. september 2005 Indholdsfortegnelse FORORD...3 SAMMENFATNING...4 KAPITEL 1: PRISEN

Læs mere

Det skal blive billigere at telefonere med mere ensartede takster og mere konkurrence: Kommissionen holder høring om lavere mobiltakster i Europa

Det skal blive billigere at telefonere med mere ensartede takster og mere konkurrence: Kommissionen holder høring om lavere mobiltakster i Europa IP/08/1016 Bruxelles, den 26. juni 2008 Det skal blive billigere at telefonere med mere ensartede takster og mere konkurrence: Kommissionen holder høring om lavere mobiltakster i Europa Kommissionen vil

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

11602 IT og Telestyrelsen. Overdækning af omkostninger ved det rå kobber

11602 IT og Telestyrelsen. Overdækning af omkostninger ved det rå kobber 11602 IT og Telestyrelsen Overdækning af omkostninger ved det rå kobber 28. marts 2006 Indholdsfortegnelse FORORD...3 SAMMENFATNING...4 KAPITEL 1 OVERDÆKNING VED OVERGANG FRA MHO TIL LRAIC...6 1.1. EGENSKABER

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

ELTEL NETWORKS. Eltel Networks Mobile Unit. Agenda:

ELTEL NETWORKS. Eltel Networks Mobile Unit. Agenda: Eltel Networks Mobile Unit ELTEL NETWORKS Agenda: Hvordan servicerer Eltel markedet for mobilitet. Hvordan sikres den nødvendige kapacitet, når man går mobil. Landscape of modern infrastructure Morten

Læs mere

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2009. OECD-kommunikationsudsigt 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2009 Summary in Danish OECD-kommunikationsudsigt 2009 Sammendrag på dansk Denne tiende udgave af OECD Communications Outlook, som udarbejdes hvert andet år, sætter fokus på

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

2. udgave, 2016 FIBERBY. Find os

2. udgave, 2016 FIBERBY. Find os 2. udgave, 2016 FIBERBY LEVERANDØR Leverandør til TIL byens BYENS folk siden 2004 FOLK Find os 2 VEJEN TIL EN LANG RELATION I Fiberby ved vi at internettet skal fungere hele tiden. Det er mindst lige så

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende: TDC A/S Nørregade 21 0900 København C TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade 1 0900 København C Afgørelse om ændring af afgørelse af 2. november 2005 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12)

Læs mere

YouSee Tv. - hvad vil du se?

YouSee Tv. - hvad vil du se? YouSee Tv - hvad vil du se? Faste tv-pakker som vi har blandet Grundpakke 25 Mellempakke 3 5 Fuldpakke 64 * * * Regionskanaler fra TV 2, hvor der indgår to af kanalerne i tv-pakken DR1, DR2 og DR3 Synstolkning

Læs mere

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse RKSK Digital infrastruktur i verdensklasse Digital infrastruktur: En forudsætning for vækst og bosætning Borgere og virksomheders adgang til hurtig bredbånd og mobildækning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012.

Indstilling. Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. november 2012. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. november 2012 Investering i Aarhus Kommunes fibernetværk 1. Resume Aarhusnettet er det fibernetværk, der forbinder hovedparten af kommunens arbejdspladser

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Høringsnotat vedr. prissætning af Dual Pair Bonding-produkter

Høringsnotat vedr. prissætning af Dual Pair Bonding-produkter 9. september 2013 /Jonas Østrup Høringsnotat vedr. prissætning af Dual Pair Bonding-produkter Erhvervsstyrelsen sendte den 24. maj 2013 udkast til prisafgørelse for Dual Pair Bonding (DPB) produkter samt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Samtrafikforum. 34. møde. Fredag den 20. september 2013 Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17

Samtrafikforum. 34. møde. Fredag den 20. september 2013 Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17 Samtrafikforum 34. møde Fredag den 20. september 2013 Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Mobilnumre 3. Revision af prisklemmetilsynet 4. Tidsplaner for markedsafgørelser mv.

Læs mere

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger

Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Delafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) Forpligtelse om regnskabsmæssig opsplitning for så vidt angår bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv-net UDKAST af 27.

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network

ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015

Elnetreguleringens udvikling. Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Elnetreguleringens udvikling Gå-hjem-møde om god regulering af naturlige monopoler den 24. april 2015 Men der er opnået gode resultater selvom der også har været mange sten på vejen Konsolideringen har

Læs mere

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat

TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat TEMADAG: MENS VI VENTER PÅ NY REGULERING HVILKEN RAMME FOR DEN ØKONOMISKE REGULERING SER VI IND I? Rune Moesgaard, Politisk økonomisk sekretariat INDLEDNING Vi står over for en fundamental anderledes økonomisk

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014. Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsnr.: 2014/0008325 Dato: 4. september 2014 Titel: Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger Sagsbehandler: Signe Friis Direktionskonsulent Kort vedr. udbredelse af bredbånd

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem TDC A/S 31. maj 2010 Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem 1. Overordnede principper for TDC's produktregnskaber Ifølge bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 skal produktregnskaberne for 2009 indeholde

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Cisco Cloud Networking. Cisco Meraki - En ny måde at lave netværk på Morten Rundager Solutions Specialist Cisco Danmark 29/10 2015

Cisco Cloud Networking. Cisco Meraki - En ny måde at lave netværk på Morten Rundager Solutions Specialist Cisco Danmark 29/10 2015 Cisco Cloud Networking Cisco Meraki - En ny måde at lave netværk på Morten Rundager Solutions Specialist Cisco Danmark 29/10 2015 Cisco Meraki MR Wireless LAN Cisco Meraki MX Security Appliances Cisco

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2007 Economic Key Figures 2007

Økonomiske nøgletal 2007 Economic Key Figures 2007 > Økonomiske nøgletal 2007 Economic Key Figures 2007 IT- & Telestyrelsen / National IT and Telecom Agency juli 2008 / June 2008 Indhold > Indledning / Preface 3 Økonomiske forhold / Financial standings

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere