Regulering af Next-Generation-Networks Europa Kommissionens anbefaling 2013

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Casper Hvilsted Nørgaard Regulering af Next-Generation-Networks Europa Kommissionens anbefaling 2013 Vejleder: John Frederiksen Antal ECTS: 30 Afleveret den: 02/06/2014 1

2 Abstract The rollout of next generation internet has been a politically hot topic after the turn of the millennium. After the turn of the millennium, the western countries have looked upon the rollout of next-generation-networks in South-East-Asia with disbelief and envy. The average download and upload speeds offered to end-users in these countries quickly eclipsed even the highest available download speeds to customers in Europe and in regards to upload speeds, it was not even a fair fight. Studies showed how this high-speed internet changed societies and created growth growth a stagnated Europe desperately needed after going through a tough economic crisis. The big companies of tomorrow are being founded today in places with access to high-speed internet, and that place is not Europe. This of course have European politicians worried. Therefore, the European Commission issued Europe 2020, a ten-year strategy for bringing smart, sustainable, inclusive growth to Europe by coordinating national and European policy better. One of the flagship initiatives from Europe 2020 are some ambitious goals regarding high-speed internet access in Europe. By the year 2020, all end-users in Europe should have a 30 Mbps connection and 50% of all European households should subscribe to a 100 Mbps connection. This could be done by applying Fibre To The Home or Fibre To The Curb to all households in Europe, but at the moment almost no fibre had been rolled out. The copper network was still the primary access mechanism used to provide internet to Europeans. To achieve this the rollout of high-speed internet access had to take off. The primary focus of the regulation so far had been to reduce the effect monopoly-network-companies had on the society. 2

3 By regulating against the Significant Market Player and local loop unbundling and provide bit stream access to accessseekers the effects of the monopoly-companies is reduced. The goal of the regulation was therefore not to create incitement to invest in next-generationnetworks. The European Commission has, in an effort to create incitement for investing in next-generationnetworks, published a Recommendation for the National Regulatory Authorities in each member country to create a single, predictably legal framework for the companies to invest in. The objective of this thesis is to understand and evaluate this Recommendation. What instruments are the European Commission using to promote investment and what are the consequences if any on competition. To understand and interpreted the instruments used one has to know, on a basic level, how the network works and the economics at play, so the thesis explains these. This thesis finds, that the Recommendation made by the European Commission have good chances of succeeding in stimulating investments in NGA, but NGA faces tough competition from other platforms. 3

4 Forord: Dette speciale er udarbejdet som en afslutning på min kandidat i økonomi ved Københavns Universitet. Specialet tager udgangspunkt i reguleringsøkonomi, der blev mit helt store interesseområde i løbet af min kandidatuddannelse. Jeg har før specialet både haft faget Teleøkonomi og skrevet en øvelse i selv samme. Begge oplevelser har været interessante og har kun øget min lyst til at lære mere. Interesse i reguleringsøkonomi har udmøntet sig i, at jeg i dag arbejder med reguleringsøkonomi dagligt dog inden for Energi. Jeg vil gerne takke min vejleder, John Frederiksen, for yderst kompetent og tålmodig vejledning. Jeg vil desuden rette en tak i samme retning for at have introduceret mit til reguleringsøkonomi. Derudover vil jeg gerne takke min kæreste, Line, for gennemlæsning og for at holde ud. 4

5 Indhold 1. Problemformulering Terminologi Indledning Hvad er NGN? Optisk fiber Kobber Kabelmodem Mobilt bredbånd Acces- og backbonenetværket Hvorfor en anbefaling? Digital agenda for Europe Status for udrulningen af bredbånd i EU Bredbånd og vækst Hvorfor er Europa bagud? Anbefalingen i Anbefalingen i Anbefalingens motiver Anbefalingens retslige status Hvorfor regulering? Monopoliserede virksomheder og bandwagon effects The Ladder of Investment Acces-prisens komponenter Omkostninger i inkrementet Omfang og foranledighed Inkrementet Mål for omkostninger i inkrementet Opsummering Omkostningsgrundlag Afskrivning Ikke-forskelsbehandling-begreber Acces-produkter Key Performance Indicator (KPI) Ex ante og ex post margin squeeze test Technical replicability test WIK-model fra de nye aktørers synspunkt Model Netværksopbygning Efterspørgsel Omkostningsstruktur Stadier i modellen Resultater Mål i forhold til Digital Agenda for Europe

6 11. Plums tilgang Model Netværksopbygning Efterspørgsel Omkostningsstruktur Resultater Mål i forhold til Digital Agenda for Europe Sammenfatning af Wik og Plums studier Charles Rivers Associates model og tilgang Resultater Saminvesteringer som løsning? Ingen regulering af NGA som løsning? Konkurrenceoptimering eller investment optimering Regulering til løsning af konkurrenceproblemer Kritik Sammenfatning Regulering til løsning af investeringsproblemer Kritik Sammenfatning Europa Kommissionens anbefaling Ikke-forskelsbehandling Omkostningsmetode Sammenfatning Afrunding Konklusion Referencer

7 1. Problemformulering Jeg vil se på den anbefaling Europa Kommissionen udsendte i september 2013 om ikkeforskelsbehandlings forpligtelser og omkostningsmetoder. Jeg vil undersøge anbefalingens formål og forsøge at skildre de modsatrettede interesser som anbefalingen er udarbejdet på baggrund af. Afgrænsning: Jeg har valgt alene at se på EU og anbefalingen. Jeg vil derfor ikke gå i dybden med reguleringen af telemarkederne, såfremt det ikke er nødvendigt for at forstå anbefalingen. Jeg vil heller ikke forsøge, at sætte anbefalingen ind i en national kontekst. 2. Terminologi Gennem hele opgaven har jeg benyttet engelske termer for fagudtryk i de tilfælde, hvor jeg ikke har fundet det muligt at oversætte til dansk uden tab af forståelse. I andre tilfælde kan det danske ord minde så meget om det engelske, fx acces/access, at man kunne tro, der var tale om en konsistent stavefejl. Jeg har forsøgt, at fastholde en konsistent brug af ord i min opgave. 3. Indledning Den digitale revolution er over os og vi bliver i stigende grad connected med mobiltelefoner og WiFi derhjemme. Internetøkonomien boomer og mulighederne for kommunikation mellem mennesker har aldrig været større. Netop derfor er investeringerne i bredbånd og i særlig grad Next-Generation-Networks (NGN) og Next-Generation-Access (NGA) ikke blot ekstremt vigtige for netværksbranchen, men for hele samfundet. Man har i lang tid snakket om overgangen til fibernetværk, men den er blevet udskudt gang på gang. Først af uventet stigende hastigheder ved kobberacces og derefter af den massive entré trådløst bredbånd har gjort i vores samfund. Man har desuden længe snakket om, at snart ville alle få brug for internethastigheder, der krævede fiberacces, men den killer applikation er endnu ikke kommet. Alle disse usikkerhedsmomenter gør det ekstremt svært, at skabe den rette balance, hvor aktører på telemarkedet (eller elmarkedet) investerer i at anlægge fiberacces-netværk. Teorien fra netværkseksternaliteter sandsynliggør, at den killer applikationen først kommer når der er et vidst antal first-movers. Derfra bør efterspørgslen på disse lynhurtige internethastigheder stige 7

8 eksplosivt. Da det er en længerevarende anlægsproces, så skal udbuddet være der før efterspørgslen hvis man skal kunne følge med sidstnævnte. Samtidig er Europa økonomisk i knæ efter en lang finanskrise og manglende produktivitetsstigninger. Europæiske politikere har kunne se misundeligt til Korea, hvor bidraget fra deres Next-Generation-Access-Network (NGAN) til BNP er stort. Derfor søsatte EU et større arbejde, for at lave anbefalinger til regulering, der ramte netop den balance hvor incitamentet til at investere i NGA steg, men konkurrence, som europærerne er så stolte af forblev intakt. Af historiske årsager findes der to slags netværksvirksomheder på det europæiske markeder, etablerede aktører og nye aktører. De etablerede aktører er de gamle statsmonopoler og de ejer typisk kobbernetværket. Ved at have to så diametralt modsatrettede grupper få man to interesseorganisationer, der er uenige om næsten alt inklusiv hvordan man øger incitamentet til at investere i NGA. Jeg vil i denne opgave undersøge hvilke effekter, der påvirker incitamenterne til at investere i NGA ved at læse begge interesseorganisationers partsrapporter igennem og præsentere resultaterne. Jeg vil desuden se hvordan den endelige anbefaling er endt som en blanding af disse partsrapporter. 4. Hvad er NGN? For at få en fornemmelse for hvad der omtales i denne opgave, vil dette afsnit gennemgå de almindelige typer af acces til netværket, herunder de forskellige former for fiberacces. 4.1 Optisk fiber Optisk fiber er lavet af glas, og signalerne sendes som lyssignaler. Datahastigheden er meget høj, og dette netværk adskiller sig fra de øvrige ved, at download- og upload hastighederne er symmetriske. Optisk fiber kan give en symmetrisk hastighed på 100Mbit/s, hvilket betragtes som fremtidssikkert, og hastigheden er stabil trods relativt længere afstande, i modsætning til kobbernetværket og det mobile bredbånd Fiber to the X (FTTx) angiver en komplet fibervej, der forbinder operatørens switching udstyr til en abbonents hjem (fiber to the home FTTH) eller firma (fiber to the business/basement FTTB) 8

9 FTTx kunne være en fremtidig accesløsning. I dag har vi fiber i backbone-netværket og kobber eller coax resten af vejen. Den sidste kilometer kunne så erstattes af fiber, hvorved hastigheden ville øges i forhold til kobber. Fibernetværket er symmetrisk idet hastigheden for upload og download er den samme. Fordelen ved et asymmetrisk netværk er, at man ikke er nødt til at lade den samme mængde information komme igennem i begge retninger, hvorved man kan opnå hurtigere download-hastighed ved at begrænse uploadhastigheden. Fibernetværket kan implementeres på følgende måder: Fiber To The Node (FTTN) Her går de optiske ledninger til en knude, hvorfra kobber eller coax leder data resten af vejen til forbrugerens hjem. Det er denne løsning der bruges i Danmark i dag Fiber To The Curb (FTTC) Fungerer som FTTN, men knuden er tættere på folks hjem Fiber To The Building (FTTB) Er det samme som FTTH, idet der er fiber hele vejen til forbrugerens bygning. Fiberen går dog kun til kælderen eller stueetagen af bygningen, hvorfra data ledes videre til de forskellige slutbrugere i bygningen med kobber. På figur 4.1 ses en illustration af de forskellige fiber-metoder. 9

10 Figur 4.1 Oversigt over forskellige implementeringer af fibernetværk Kilde: Figur taget fra (Kelly & Rosotto, 2012) s Kobber Brugen af kobbertelefonnetværket som bredbånd blev mulig med udviklingen af digital subscriber line (DSL)-teknologien i starten af 1990 erne. DSL bruger de høje frekvenser, mens de lave frekvenser (dem man kan høre) bruges til telefoni. Frekvensbåndene adskilles af filtre, der installeres hos abonnenten. ADSL (asymmetric DSL) er den mest anvendte form for DSL. Det er asymmetrisk fordi uploadhastigheden er lavere end download-hastigheden. Download hastigheden for ADSL er mellem 256kbits/s og 20Mbits/s. Med vektoring teknologi kan hastighederne på kobberforbindelserne blive endnu hurtigere. (Erhvervsstyrelsen, 2013) Ulemperne ved et kobbernetværk er at det påvirkes af støj især fra bygninger. Båndbredden aftager også, jo længere ledningen er, og det er begrænset hvor mange ADSL-abonnenter, der kan være på et enkelt kabel. 10

11 4.3 Kabelmodem Kabeladgang er baseret på coax-kabler og/eller optiske fibre, oprindeligt udviklet til TV-signaler som envejstransmission. Som med kobbernetværket har ny teknologi gjort det muligt at bruge kablerne til to-vejs-acces. Hastigheden kan være op til 400Mbit/s til firmaforbindelser. I Dk har firmaet YouSee meddelt at de kan tilbyde 100Mbit/s i download-hastighed når efterspørgslen er der. I modsætning til kobber reduceres båndbredden ikke med længden af kablet, men kapaciteten deles af flere abonnenter, hvorfor hastigheden for den enkelte bruger varierer. Jo flere brugere der bruger internettet samtidig, jo lavere hastighed for den enkelte bruger. 4.4 Mobilt bredbånd Mobilt bredbånd er den trådløse internetforbindelse, hvor en mobil enhed har forbindelse til en basestation i nærheden. En basestation kan kun have forbindelse til et vist antal mobile enheder af gangen, da der kun er adgang til et vist spektrum. Udviklingen inde for mobilt bredbånd har generelt været hurtig, og 4G giver således downloadhastigheder på Mbits/s. En ulempe ved det mobile bredbånd er, at især høje frekvenser har svært ved at gennemtrænge bygninger, og det har ikke særligt lang rækkevidde. 4.5 Acces- og backbonenetværket Vi deler forsimplet netværket op i 2 dele. Et backbone-netværk og et accesnetværk. Backbone-netværket er det bagvedliggende netværk og vil altid være et fibernetværk. Backbonenetværket det er, i denne opgave, det samme som core-netværket. Accesnetværket er det netværk, der gå de sidste meter ud til kunden. Dette er dyrt at anlægge. Derfor er det ofte kobber. 11

12 Figur 4.2 Acces og backbone-netværket. Kilde: (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013) s. 18 På figur 4.2 ses forskellen på accesnetværket og backbonenetværket. Det bemærkes at DSLAM en typisk vil være en del af Backbonenetværket, selvom den kan ligge i accesnetværket. 5. Hvorfor en anbefaling? I dette afsnit vil jeg vise, hvad der har fået Europa Kommissionen til at udsende en anbefaling. Først vil jeg gennemgå den digitale agenda for Europa og kigge på status for udrulningen af bredbånd i EU. Dernæst vil jeg se på, hvorfor EU er så interesseret i at udrulle bredbånd, og hvad der tidligere er blevet gjort. 5.1 Digital agenda for Europe Den Digitale Agenda for Europa (DAE) blev lanceret som en del af Europe DAE består af en række mål, som Europa-Kommissionen har sat for Europa frem mod år DAE kræver, at alle borgere i Europa har en forbindelse med downloadhastigheder på 30 Mbps, og at minimum 50% af Europas borgere har en 100 Mbps forbindelse. Disse mål skal være opfyldt inden (European Commission, 2010a) 12

13 5.2 Status for udrulningen af bredbånd i EU I slutningen af 2010, da Europa havde præsenteret DAE var EU langt så langt fra at nå målene, at de blev beskrevet som meget ambitiøse. 29 pct. af europæiske husholdninger havde adgang til en 30 Mbps forbindelse (målet er 100 pct.) og under 1 % af europæiske husholdninger abonnerede på en 100 Mbps forbindelse (målet er 50 pct.). Figur 5.1 Andelen af fiber i bredbåndsabonnementer Kilde: (Produktivitetskommissionen, 2014) og OECD På figur 5.1 ses en oversigt over andelen af fiberforbindelser i de samlede bredbåndsabonnementer og antallet af kablede bredbåndsabonnementer pr. 100 indbygger i forskellige lande. Det er tydeligt, at Japan og Korea har haft stor succes med at få deres indbyggere til at abonnere på fiberløsninger. Det er dog endnu mere bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af slutbrugerne i Japan og Korea har adgang til fibernetværket. I slutningen af 2012 har Europa stadig langt i mål. 13

14 Figur 5.2 NGA dækning Kilde: EU - BROADBAND%20MARKETS%20.pdf Yderst til højre på figur 5.2 ses søjlen NGA. Denne søjle repræsenterer hvor mange europære, der ville kunne købe en internetforbindelse på 30 Mbps i slutningen af Dette tal skal være 100 pct. otte år senere. 5.3 Bredbånd og vækst Europa Kommissionen finder belæg for, at en digital infrastruktur af høj kvalitet skal understøtte næsten alle andre sektorer i Europas økonomi og drive væksten i disse gennem innovative løsninger. Europa-Kommissionen påpeger, at for indeværende er den manglende kvalitet i den digitale infrastruktur en ressource for vækst, der venter på at blive tappet, ligesom det er nøglen til Europas fremtidige konkurrenceevne. Der er foretaget mange studier om sammenhængen mellem bredbånd og vækst og hovedparten finder en positiv sammenhæng mellem udbredelsen af bredbånd og vækst. (Czernich, Falck, Kretschmer, & Woessmann, 2011) fandt udbredelsen af bredbånd har først til en vækst på mellem 0,9 og 1,5 pct.-point årligt i 25 OECD-lande i perioden (Koutroumpis, 2009) finder 14

15 desuden et positivt skalaafkast af investeringer i digital infrastruktur, hvilket antyder, at der er positive netværkseksternaliteter fra disse investeringer. 5.4 Hvorfor er Europa bagud? Europa-Kommissionen påpeger, at der i hele verden er fokus på den stærke sammenhæng mellem udbredelsen af fiber og konkurrenceevne også i Europa. Alligevel er investeringerne i udrulningen af fiber i Europa langsommere end i Asien og USA. Europa-Kommissionen angiver 4 grunde til, at netværksvirksomheder i Europa har været tilbageholdende med at investere i fibernetværk i Europa: 1. Den finansielle og økonomiske krise, der har ramt Europa siden Strukturelle problemer bl.a. stor gæld hos netværksoperatørerne 3. På trods af større netværkstrafik har netværksoperatørerne haft faldende indtægter. 4. Europa har ikke haft ét marked for digital infrastruktur, da aktører på markedet har mødt forskellige regulatoriske regimer på tværs af landegrænser i Europa. For at løse problem 4 vil Europa-Kommissionen lave en forudselig og konsistent juridisk ramme og arbejde imod at hele Europa bliver ét samlet marked med konkurrence. Dermed kan et bedre indre marked for netværksinfrastruktur øge investeringerne i NGA-netværk. Problemet med forskellige regulatoriske regimer er udbredt i Europa. [jf. Impact assessment] Europa-Kommissionen har oplevet, at den tilgang de regulatoriske myndigheder i medlemsstaterne har til acces-priser og non-discrimination forpligtelser for Significant Market Players (SMP) er præget af forskelle, der ikke alene kan forklares af nationale forskelle. Europa- Kommissionen har bemærket, at af NGA-anbefalingen i 2010 ikke har mindsket problemet. Branchen påpeger, at det reguleringsmæssige fokus på nationale markeder er for stort (Plum Consulting, 2013) og (ECORYS, 2011) at der derved opstår problemer, når de nationale reguleringsmyndigheder er heterogene i størrelse og kapacitet. 5.5 Anbefalingen i 2010 Med anbefalingen ville Europa Kommissionen indføre generelle omkostningsmetoder og ex ante margin squeeze test på de resterende områder. NGA anbefalingen i 2010 forsøgte derved at skabe gode vilkår for investeringen i NGA-netværk, men den fik aldrig skabt ensretning i reguleringen, og derfor fik anbefalingen heller ikke skabt et konsistent regulatorisk regime. Wik udsendte ét år efter anbefalingen i 2010 en rapport, hvori de 15

16 påviste, at der ingen konsistent regulatorisk tilgang er til at regulere NGA-netværk. (WIK- Consult, 2012) Europa-Kommissionen finder, at NGA-anbefalingen fra 2010 ikke har skabt ensretning i reguleringen af NGA-netværk blandt de nationale regulatoriske myndigheder på trods af, at Europa-Kommissionen havde dette som mål. Europa-Kommissionen har opfordret de nationale regulatoriske myndigheder til at benytte konsistente principper for omkostnings modellen, inputdata og konsistent prissætning af acces-produkter, men har konstateret at dette ikke er tilfældet.(european Commission, 2013b) Europa Kommissionen vil komme problemet til livs i 2013-anbefalingen, da de forskellige reguleringsmæssige tilgange hos de nationale regulatoriske myndigheder mindsker de fordele, Europa kunne høste ved at være ét marked, da man fjerner muligheden for economics of scale og øger usikkerheden for investorer ved ikke at have ét konsistent regulatorisk regime. 6. Anbefalingen i 2013 I dette afsnit vil jeg først se på 2013-anbefalingens motiver og mål. Dernæst vil jeg undersøge anbefalingens juridiske status. 6.1 Anbefalingens motiver Med anbefalingen ønsker Europa Kommissionen at: Øge regulatorisk konsistens og forudsigelighed på det indre marked Øge konkurrence og lette market-entry på markedet for netværksinfrastruktur Øge investeringerne i NGA-netværk Europa-Kommissionen påpeger, at denne anbefaling primært laves for at fremme punkt 3. (European Commission, 2013a) 6.2 Anbefalingens retslige status Europa-Kommissionen udstedte i 2010 NGA-anbefalingen, der søgte at skabe en ensrettet regulering af NGA-netværk på tværs af landene i Europa. Denne anbefaling er nærmere beskrevet i afsnit 5.5. I en ny anbefaling fra 2013 bemærker Europa-Kommissionen dels, at anbefalingen er konsistent med NGA-anbefalingen fra 2010 og med den ramme NGA-anbefalingen fra 2010 indførte. Derudover er 2013-anbefalingen mere detaljeret end den foregående og introducerer anbefalinger på områder NGA-anbefalingen fra 2010 ikke omfattede, fx tilgangen til beregningen af prisen på wholesale kobber acces. 16

17 BEREC bemærker, at anbefalingen fra 2013 sandsynligvis har en højere juridisk status end NGAanbefalingen fra 2010, men at de nationale regulerende myndigheder stadig er bundet af lov til at tage mest muligt hensyn til begge anbefalinger i deres arbejde.(berec, 2013) Dermed vil en anbefaling have direkte effekt på de enkelte medlemsstaters regulerende myndigheder, og Europa-Kommissionen kan påvirke reguleringen i de enkelte stater. En anbefaling viser sig da at være et hurtigt, smidigt og enkelt redskab til at skabe konsistent regulering i medlemsstater, hvor et direktiv havde taget længere tid og tid er en faktor. 7. Hvorfor regulering? I dette afsnit vil jeg overordnet se på, hvorfor man regulerer acces-virksomheder. Først vil jeg gennemgå den generelle økonomiske teori bag monopoler og netværkeksternaliteter, og dernæst vil jeg kort beskrive The Ladder of Investment. 7.1 Monopoliserede virksomheder og bandwagon effects Ikke-perfekt konkurrence opstår, når en økonomisk agent udnytter det faktum, at agenten kan påvirke prisen af et gode. I de tilfælde hvor den sælgende agent/virksomhed kan påvirke prisen selv, siges denne at have monopolmagt. I et tilfælde med perfekt konkurrence vil prisen blive konkurreret ned på marginalomkostningen, så hvis en aktør forsøgte at tage en højere pris (ved en given kvalitet), ville aktøren intet sælge. Hvis der er økonomisk profit i en branche med potentiale for perfekt konkurrence, vil nye firmaer træde ind og konkurrere prisen ned på marginalomkostningen igen. I de tilfælde hvor en virksomhed har monopolmagt, vil den bruge denne monopolmagt til at tage en højere pris end prisen ved fri konkurrence. Virksomheden vil tillægge marginalomkostningen en mark-up svarende til: Hvor ε er elasticiteten af efterspørgslen. Netværksvirksomheder kan betegnes som værende naturlige monopoler, idet de har stigende afkast ved mere produktion. Dette skyldes, at de har meget høje faste omkostninger, mens den variable omkostning ved at tilbyde netværksydelser til én kunde mere, den marginale omkostning, er tæt på nul. Når den store faste omkostning er foretaget, kan de derved konkurrere eventuelle nye aktører ud af markedet. 17

18 At have monopoler kan dog også være ønskværdigt for samfundet. I tilfældet af acces-netværk, hvor den primære omkostningsdriver er passive omkostninger til acces-kablerne, kan det være samfundsøkonomisk spild at have to acces-netværk. Kunden kan jo kun udnytte ét af gangen, mens det andet kabel ligger passivt hen. At have flere acces-kabler til en mindre kunde kan derfor resultere i, at ingen af udbyderne får genvundet deres investering, og samfundet har allokeret sine ressourcer sub-optimalt, selvom kunden får produktet billigere. En virksomhed med monopolmagt vil desuden være mindre tilbøjelig til innovation, dels fordi virksomheden ikke er udsat for et konkurrencepres til at innovere, dels fordi virksomheden sandsynligvis kannibaliserer egne tidligere investeringer ved at udrulle nye innovative løsninger.(varian, 2006) De to samfundsmæssige svar på naturlige monopoler har været offentligt ejerskab af monopolvirksomheden eller privat ejerskab med et regulatorisk set-up. Ved privat ejerskab forsøger man ofte at isolere den del af virksomheden, der har naturligt monopol, og konkurrenceudsætte resten af virksomheden så reguleringen alene skal gå på den del af virksomheden, hvor det naturlige monopol opstår. Inden for informationssektoren har netværksefterspørgsel-eksternaliteter desuden spillet en stor rolle. Disse kaldes for bandwagon effekter og dækker over 2 effekter: 1. Mange teknologier er kun nyttige, såfremt andre kunder også benytter teknologien. Nytten ved brugen af et netværksprodukt afhænger altså af hvor mange andre, der bruger netværksproduktet. Det vil sige at nytten er stigende med antallet af andre brugere, da muligheden for kommunikation stiger. Dette medfører, at man inden for informationsteknologi-sektoren ofte ser en standard blive den dominerende. 2. Udbuddet af services på en platform stiger, hvis platformen har flere brugere, da især software er kendetegnet ved economics of scale. Efterspørgselskurven for et produkt er normalt nedadgående som funktion af prisen. Bandwagon effects muliggør at efterspørgselskurven for et produkt er opadgående, da produktet i begyndelsen stiger i værdi, og først når bandwagon effekten mindskes bliver efterspørgselskurven faldende. Denne situation er vist på figur 7.1. Det ses desuden på figur 7.1, at hvis et produkt når en given kritisk mængde brugere, da vil produktet hurtigt blive adopteret af en stor mængde brugere. Ligevægtspunktet flyttes da hurtigt fra det venstre punkt til det højre punkt på figur

19 Figur 7.1 Netværkseksternaliteter Kilde: Figur 35.1 i (Varian, 2006). Taget fra Figur 7.1 kan i en FTTH kontekst ses som et tegn på, at FTTH ikke har opnået den kritiske masse endnu. Der peges især på, at der endnu ikke er udviklet såkaldte killer produkter, der kræver FTTH for at fungere ordentligt. Figur 7.1 antyder, at såfremt adoptionen af FTTH opnår en kritisk masse, vil antallet af FTTH-abonnenter stige kraftigt over en kort periode. Da udlæggelsen af FTTH er en længerevarende anlægsinvestering, skal investeringen være på plads, før efterspørgslen stiger kraftigt, for at kunne følge med samme efterspørgsel. 7.2 The Ladder of Investment Efter at de etablerede aktører overgik fra hvile-i-sig-selv regulering, som statslige virksomheder, og er blevet privatiseret har man haft en asymmetrisk regulering. 19

20 Figur 7.2 Regulering af tidligere statsmonopoler Kilde: John Frederiksens slides til faget Telecommunication 2012 På figur 7.2 vises hvordan statsejede monopoler bliver til private monopoler med liberaliseringsbølgen i 1990 erne. Regulator påbegynder derefter en ex ante regulering af den dominerende aktør (typisk den etablerede aktør, der er det gamle statsmonopol). Ved at regulere imod det private monopol kan der opstå konkurrence på de markeder man kan konkurrenceudsætte. Dette sker bl.a. ved at lave Local Loop Unbundling (LLU). Den etablerede aktør er samtidig ex post reguleret af konkurrencemyndighederne. I de senere år har The Ladder of Investment fyldt meget i reguleringen. Ved at regulator trinvis støtter den nye aktør skal denne gå fra at være ren accessøger til at have sit eget accesnetværk. Dette sker ved langsomt, at øge sin kundebase og dermed få den kritiske masse af kunder, der muliggør det næste skridt. Dermed vil man med tiden gå fra service-based konkurrence til facility-based konkurrence mellem den nye aktør og den etablerede aktør. 20

21 Figur 7.3 The Ladder of Investment Kilde: (Cave, 2010) På figur 7.2 ses ny aktør, der langsomt kravler op ad stigerne. Det ligger uden for denne opgaves fokus at påpege fejl og mangler ved denne teori. 8. Acces-prisens komponenter Jeg vil i dette afsnit fremlægge og diskutere komponenterne i acces-prisen. Først gennemgår jeg hvilke omkostninger, der hører til i inkrementet, dernæst på hvilket omkostningsgrundlag man opgør værdien af aktiver og til slut hvordan man bør afskrive på aktiver. Undervejs vil jeg påpege effekterne af de valg man tager. 8.1 Omkostninger i inkrementet Når en regulator fastsætter den tilladte pris for acces i et netværk, skal denne pris ideelt set ligge tæt på den omkostning adgangen til netværket rent faktisk foranlediger. Politiske ønsker kan dog ændre dette mål, og som vi vil se i det følgende, er det ikke lige til at afgøre, hvor stor den reelle omkostning er. Man kan dele acces-prisen op i 3 delelementer: 1. Omfang og foranledighed: Hvor mange indirekte omkostninger skal acces-prisen dække? 2. Omkostningsgrundlag: Skal man bruge historiske omkostninger eller omkostninger, der afspejler, omkostningerne en ny udbyder ville stå overfor, såfremt denne skulle bygge netværket selv? 3. Afskrivning: Hvordan skal omkostningerne i netværket afskrives og hvordan behandles fuldt afskrevne netværk? 21

22 I det følgende vil jeg gennemgå punkt 1-3 hver for sig. 8.2 Omfang og foranledighed Hvilke omkostninger forårsager en ny udbyders acces til et eksisterende netværk? Hvis en ny udbyder alene skulle betale de omkostninger, som acces giver anledning til i et netværk, ville prisen være tæt på nul, givet netværket ikke rammer sin kapacitetsgrænse. Hermed ville nye udbydere kunne vente, til den etablerede operatør har bygget et NGA-netværk og herefter opnå acces til næsten ingen penge og vinde store markedsandele fra incumbent. Givet at den etablerede operatør vidste, at prisen for acces ville blive sat på dette niveau, ville NGAnetværket ikke blive bygget. Hvis prisen på acces derimod ikke blot inkluderer de marginale omkostninger ved acces men alle tænkelige omkostninger, der kan forbindes til NGA-netværket, stiger prisen på acces. Disse omkostninger kan være følgende: Omkostninger til at drive NGA-netværket på kort sigt som acces til den nye aktør giver anledning til, Operating Expenditures (OPEX). Dette kan være omkostninger til generel vedligeholdelse af netværket, overvågning af netværket og husleje. De direkte kapitalomkostninger ved at levere ydelsen i NGA-netværk, Capital Expenditures (CAPEX). Dette er kapitalomkostningerne som et NGA-netværk har til at bygge, udbygge, levetidsforlænge, købe eller opgradere netværket som følge af den ønskede acces til nye aktører. Ved at inkludere disse omkostninger, får man omkostningerne ved at drive et NGA-netværk på langt sigt. Kapitalomkostninger udgør en stor andel af en NGA-virksomheds omkostninger. De generelle omkostninger en virksomhed afholder - overheadomkostninger. Overheadomkostninger kan antage 3 former. Det kan være nogle fælles omkostninger for en særskilt del af nettet, Såfremt man inkluderer de ovenstående omkostninger, bliver prisen på acces væsentligt højere end tilfældet, hvor en ny udbyder alene skulle betale den omkostning, udbyderen foranlediger ved acces. 8.3 Inkrementet Det er også relevant at tage højde for, hvor stort det inkrement er, som den nye aktør ønsker adgang til. Hvis den nye aktør ønsker at udbyde lokale opkald gennem en stor etableret aktør, der 22

23 udbyder mange services, kan det diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at prissætningen af acces til at udbyde lokale opkald skal inkludere overheadomkostninger for hele virksomheden. Inkrementet kan antage 4 størrelser (TERA Consultants, 2013): En enhed ekstra af en ydelse, fx et fastnet-opkald. En hel ekstra ydelse, fx en ny aktør, der ønsker at udbyde fastnet-telefoni. En hel gruppe af ydelser, fx en ny aktør, der ønsker at udbyde Triple Play, fastnettelefoni, internet og kabelkanaler til sine kunder. En ny aktør ønsker acces til alle den etablerede aktørs services. På figur 8.2 ses en illustration af de forskellige definitioner i inkrementet. Det bemærkes, at inkrementet bliver større jo mere man efterspørger acces til. På denne figur indgår fællesomkostninger alene såfremt der efterspørges alle de services der forårsager fællesomkostningerne dette behøver ikke være tilfældet. Figur 8.2 Variabel omkostning --> 1 Overblik over forskellige definitioner af inkrementet Efterspørgsel på én enhed Efterspørgsel på én service Faste omkostninger --> Service Service Service Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Efterspørgsel på en gruppe af services Service Service Service Service Service 1 Service Service Efterspørgsmål på alle services 2 Service Service 3 Service Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden 4 Service Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Note: Mørkeblåt markerer det som inkrementet indeholder. Kilde: TERA Consultants - Draft Model Reference Paper Fællesomkostninger Fællesomkostninger for service 1 og 2 for service 3 og 4 Overheadomkostninger for netværket Overheadomkostninger for virksomheden Generelt opdeler man et netværk i 2 hovedinkrementer: Core-delen Core-netværket er backbone i netværket. Core-delen forbinder de forskellige noder i accessnetværket og har primært aktive aktiver, som Backbonerouters og DLSAMs i de punkter, der forbinder noderne. 23

24 Selvom en stigning i antallet af abonnementer vil øge omkostningerne i netværket, så er den primære omkostningsdriver her mængden af trafik i netværket, hvilket skyldes de aktive aktivers store andel af omkostningerne. Inkrementet for core-delen af netværket bør derfor alene indeholde de services, der benytter core-delen af netværket Access-delen Access-netværket er den del af netværket, der bringer trafikken de sidste meter ud til kunderne. Dermed er hovedparten af aktiverne i denne del af netværket passive, for når kunden ikke benytter de udbudte services, er der ingen trafik. Af den grund er omkostningsdriveren ikke længere mængden af trafik, men derimod antallet af abonnementer. Inkrementet for access-delen af netværket bør derfor alene indeholde de services, der benytter access-delen af netværket Andre inkrementer Core- og accessdelen af netværket er ikke udtømmende. Man kan forestille sig at mobil-master og andet udstyr, der alene kræves til drift af det mobile netværk har sit eget inkrement, selvom dette som access-netværket også benytter core-netværket. Der kan også være overlap mellem core- og access-netværket, fx vil DLSAMs i et FTTC-netværk fysisk befinde sig i access-netværket men bør modelleres sammen med core-netværket, da den primære omkostningsdriver her stadig er mængden af trafik frem for antallet af abonnenter. Punkter mellem core- og access-netværket, der ikke kan adskilles fuldstændigt, kan modelleres separat for at prisfastsættes korrekt. Da omkostningsdriverne er forskellige i forskellige dele af netværket, er det hensigtsmæssigt at modellere disse separat. 8.4 Mål for omkostninger i inkrementet Nedenfor er opstillet forskellige mål for, hvilke omkostninger inkrementet skal indeholde, når man prisfastsætter acces Short Run Marginal Cost Dette mål indeholder alene den marginalomkostning, som acces foranlediger for den etablerede aktør. Prisen bliver da tæt på nul, såfremt den etablerede aktør har ledig kapacitet. 24

25 Ved perfekt konkurrence vil dette blive den udbudte pris for acces, da virksomhederne vil konkurrere hinanden længere og længere ned i pris, idet de vil opfatte den faste omkostning (at anlægge NGA-netværket) som sunk cost. Da prisen bliver tæt på nul, og den etablerede aktør ikke får dækket hverken sine OPEX og slet ikke sine CAPEX, må denne metode til prisfastsætning af acces antages at være uholdbar Short Run Incremental Cost (SRIC) Dette mål indeholder alene OPEX og repræsenterer dermed driftsomkostningerne ved at levere acces i et NGA-netværk. Acces-prisen bliver dermed væsentligt højere, end hvis inkrementet kun indeholdt den marginale omkostning, men den etablerede aktør får ingen af sine væsentlige kapitalomkostninger dækket. OPEX kan opfattes som de variable omkostninger, den etablerede aktør står over for Long Run Incremental Cost (LRIC) Dette mål indeholder dels OPEX, hvormed den etablerede aktør får sine driftsomkostninger dækket, dels CAPEX, hvormed den etablerede aktør får sine kapitalomkostninger dækket, som er forsaget af acces. Ved dette mål får den etablerede aktør dækket alle de direkte omkostninger, som aktøren afholder ved at drive NGA-netværket på langt sigt, ved at levere inkrementet. CAPEX kan opfattes som de faste omkostninger, den etablerede aktør står over for Long Run Incremental Cost, plus a mark-up (LRIC+) Dette mål indeholder foruden LRIC en mark-up, der skal dække de overhead-omkostninger, som den nye aktør forårsager hos den etablerede aktør ved acces. Den etablerede aktør afholder allerede disse overheadomkostninger, men fx såfremt omkostningsdriveren bag disse overheadomkostninger er mængden af trafik, så vil den nye aktør betale sin andel af disse Fully Allocated Costs (FAC) Dette mål indeholder som LRIC både OPEX og CAPEX, men desuden en andel af overheadomkostningerne. I modsætning til LRIC+ er disse ikke beregnet som en mark-up, men på baggrund afhvor stor den andel af servicen, der ønskes acces til, udgør af firmaets samlede aktivitet. Dette kan fx være baseret på andelen af leveret mængde data. Hvis en ny aktør ønsker acces til alle de services, en etableret aktør udbyder, så vil FAC være virksomhedens totale omkostninger. (Charles River Associates, 2012) LRIC+ og FAC sigter dog efter at tage højde for de samme omkostninger. 25

26 8.4.6 Stand Alone Costs (SAC) Dette mål indeholder LRIC og samtlige overheadomkostninger. SAC bliver dermed den pris, der svarer til, hvis den nye aktør selv og alene producerede inkrementet. SAC tager dermed højde for, at en netværks-virksomhed har mange støttende funktioner, der ikke direkte kan henføres til at drive netværket, men som ikke desto mindre er nødvendige for at drive netværket. SAC giver dermed den største pris, da den inkluderer samtlige overheadomkostninger. Behandlingen af overheadomkostningerne bryder herved med princippet om omkostningskausalitet, da den nye aktør skal afholde overheadomkostninger, som denne ikke alene har været årsag til.(plum Consulting, 2011b) 8.5 Opsummering LRIC og mål med dette som base resulterer i priser, der er højere end den marginale omkostning. Havde prisen været den marginale omkostning, ville den etablerede aktør ikke genvinde sin investering grundet faste omkostninger. Det er vigtigt at påpege, at den etablerede aktør kan have investeret og ageret omkostningsefficient og stadig ikke have mulighed for at genvinde investeringen. Prisen, der ville fremkomme som følge af fuldstændig konkurrence, er dermed ikke ønskværdig, da den vil hindre både etablerede og nye aktører i at investere i at vedligeholde netværket og i nyere og teknologisk bedre netværk. Såfremt prisen var baseret på den marginale omkostning, ville der også kunne opstå en forvridning af markedet, da den etablerede aktør ville genvinde sine faste omkostninger gennem de ikkeregulerede udbudte services og dermed forvride konkurrencen i disse markeder. Ved en ren LRIC prisfastsætning vil den etablerede aktør ikke kunne genvinde sine overheadomkostninger, der kan opfattes som værende de omkostninger, der ligger mellem inkrementerne. Selv hvis en ny aktør ønsker acces til alle services, så vil den etablerede aktør stadig ikke genvinde de omkostninger, der ligger imellem inkrementerne. Konsekvenserne ved dette vil være de samme som hvis man prissatte efter de marginale omkostninger. (Charles River Associates, 2012) 8.6 Omkostningsgrundlag I det følgende vil der først være en gennemgang af brugen af historiske omkostninger og derefter af dagsværdien af omkostningen. Disse to måder at opgøre værdien af aktiver giver anledning til 26

27 overvejelser om, hvordan man generelt skal modellere, så top-down - og bottom-up -metoden vil desuden blive gennemgået og diskuteret Historiske omkostninger Ved at opgøre et aktivs værdi baseret på et historisk grundlag får man den regnskabsmæssige omkostning, som den etablerede aktør har haft ved enten at etablere netværket på idriftsættelsesdagen eller ved at købe det på købstidspunktet. Værdien af netværket er dermed konstant, også selvom priserne på netværkets komponenter ændrer sig drastisk i perioden. Man skal tage højde for inflation, da denne vil udhule værdien af netværket over tid. En regulator vil typisk benytte en top-down metode til at modellere inkrementet ved historiske omkostninger, da man benytter den etablerede aktørs regnskabsmæssige data og allokerer omkostningerne til specifikke serviceses. (Charles River Associates, 2012) Den etablerede aktør høster desuden en række fordele ved denne metode, da regulator-risikoen bliver mindsket, idet regulator ikke kan devaluere aktivet i dets levetid. Desuden kan den etablerede aktør genvinde samtlige omkostninger, også selvom man skulle haveforkert i vurderingen af anlægsomkostningen af et aktiv fra projektets begyndelse. (Majumdar, Vogelsang, & Cave, 2005) I denne sikkerhed for den etablerede aktør ligger også ulemperne ved at benytte en top-down - metode med historiske omkostninger. Den etablerede aktør har intet incitament til at agere efficient i etableringen af et aktiv, da den etablerede aktør under alle omstændigheder får genvundet sine omkostninger. Den etablerede aktør kan endda have et incitament til dette. Ved bottleneck infrastruktur har historiske omkostninger desuden en fordel. Bottlenecks er en situation, hvor en ny aktør ikke har nogen realistisk mulighed for at duplikere et aktiv, eller hvor samfundet ikke har nogen interesse i at have to af de samme aktiver lige ved siden af hinanden. NGA-anbefalingen fra 2010 anbefaler fx at graveomkostninger, som etablerede aktører har haft, bør modelleres med historiske omkostninger. (European Commission, 2010b) Current costs Ved en dagsværdi-opgørelse af omkostningerne vil aktiverne blive revurderet ofte. Det kan være årligt, 5-årligt eller med en anden fast frekvens. Dermed kan et aktivs værdi stige og falde over/under værdien, som den etablerede aktør har 27

28 investeret i aktivet, og her adskiller denne metode sig markant fra de historiske omkostninger, hvor værdien var konstant. Man kan revurdere aktiverne ved fire metoder: 1. En fremskrevet historisk vurdering af et aktivs omkostning 2. Markedsværdien for aktiverne. 3. Prisen for at erstatte aktivet med et lignende aktiv 4. Prisen for at erstatte aktivet med et moderne aktiv, der udfører samme funktion (Modern Equivalent Asset (MEA)). 1. En fremskrevet historisk vurdering er ikke at foretrække, da erstatningsvurderinger giver større gennemsigtighed i fx antallet af et specifikt aktiv. Desuden vil denne metode kunne beskrive udviklingen i materialepriser, men det er svært at fremskrive et indeks, hvor teknologisk udvikling spiller en stor rolle. (Plum Consulting, 2011b) 2. Markedsværdien for aktiverne er kun kendt for en meget lille del af en etableret aktørs regulatoriske aktiv-base, da markedsværdien typisk alene er kendt for bygninger, hvorfor denne opgørelsesmetode synes at komme til kort. 3. I tilfælde hvor den teknologiske udvikling er langsom, og aktiver bliver erstattet af lignende aktiver, vil det være mest korrekt at prisfastsætte aktiver med det erstattende aktiv. Den teknologiske udvikling kan over et aktivs levetid dog hurtigt gøre aktivet teknologisk forældet, hvorfor man ikke ville erstatte det med et lignende aktiv. Hermed risikerer man at prisfastsætte et netværk baseret på komponenter, man ikke ville benytte, såfremt man rent faktisk byggede netværket. (WIK-Consult, 2011) MEA 4. MEA er det aktiv, der kan erstatte det erstattende aktiv og levere den samme service med den samme kvalitet som minimum. I de tilfælde hvor MEA leverer bedre kvalitet, kan der justeres for dette. Såfremt man ikke justerer, vil en etableret aktørs investering lide et kapital-tab når teknologien forbedres, og derfor bliver billigere over meget kort tid. Populært henviser man til den hurtige teknologiske udvikling som Moores Lov 1, men også inden for netværk-teknologi har man formuleret love, der beskriver den hurtige teknologiske udvikling 23. Dette kapital-tab er derfor en

29 reel omkostning, såfremt der ikke justeres for det. Hvis en regulator benytter en MEA metode til at værdiansætte aktivbasen for en etableret aktør, vil den etablerede aktør antage, at værdiansættelsen vil falde over tid som teknologien forbedres. Dermed vil den etablerede aktør også antage, at prisen på acces for nye aktører vil falde over tid, og dermed vil indtjeningen og genvindingen af investeringen mindskes. Den etablerede aktør kan endda risikere ikke at genvinde hele investeringen, hvis den teknologiske udvikling er hurtig, hvilket mindsker lysten til at investere i større anlægsprojekter. I modsætning til brugen af historiske omkostninger, vil eventuelle effektivitetsgevinster baseret på teknologisk udvikling sænke acces-prisen, og dermed bliver acces-prisen tættere på den pris, der ville være fremkommet i en konkurrencesituation I en konkurrencesituation vil effektivitetsgevinster nemlig sænke prisen, hvorved virksomheder ikke kan genvinde historiske omkostninger, da der er fri entre og exit af konkurrencemarkedet. Dermed bevæger prisen sig væk fra monopolprisen, og den nye pris vil være en samfundsgevinst. Dette resultat kan dog ikke altid bruges på ikke-perfekt-konkurrenceudsatte markeder, da en NGN-virksomhed ikke kan trække sin investering bort fra markedet (Hausman, 1999). Når investeringen laves, ved den etablerede aktør godt, at investeringen er sunk cost, når den er idriftsat. Den etablerede aktør vil derfor orientere sig i det regulatoriske landskab, inden investeringen påbegyndes og observere, at investeringen ikke vil blive genvundet ved MEA. Dermed er grundlaget for opgørelsen af værdien af aktiverne især vigtigt, før investeringen foretages, da irreversibiliteten af investeringen ophæver antagelsen om det perfekte marked, og derfor kan MEA føre til underinvestering og et for samfundet uhensigtsmæssigt ligevægtspunkt, hvor der ikke investeres nok i forhold til samfundets præferencer

30 Figur 8.3 Manglende genvindelse af investering Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 19 På 8.3 ses forskellen mellem at bruge historiske omkostninger og current costs, hvor investeringsomkostningerne falder 5 pct. hver periode. På y-aksen har vi øverst indtjeningen og nederst aktivets totale værdi. På x-aksen har vi tid. Det ses nu, at der med current cost tjenes mindre, og da de historiske omkostninger præcis genvinder investeringen vil den etablerede aktør i dette tilfælde ikke genvinde hele sin investering. MEA udregnes typisk som en bottom up model(charles River Associates, 2012). Ved en bottom-up model tages der udgangspunkt i den forventede efterspørgsel, og man dimensionerer et efficient netværk på baggrund af dette. Man kan fx dimensionere et netværk efter en forventet mængde trafik nu og i fremtiden og så indsætte de aktiver, der muliggør et output svarende til denne efterspørgsel. Man har naturligvis brug for omkostningsækvivalenter for de enkelte aktiver i netværket til brug for denne beregning. Dermed bygger man et hypotetisk og rimeligt efficient netværk med moderne aktiver, der skal reflektere den etablerede aktørs netværk. Ofte begrænser man dog variabiliteten i den etablerede aktørs netværk og antager, at alle eksisterende knudepunkter er faste. Dette kaldes scorched node begrænsningen. Hvis man før antog at en scorched earth verden (hvor man kunne bygge hele netværket op efficient), så undtager man her 30

31 knudepunkterne i netværket. Hermed bliver beregningen mere realistisk, da den etablerede aktør i virkeligheden er nødt til at tage udgangspunkt i det netværk, der nu engang er etableret, og hvis struktur ikke omkostningsfrit kan ændres.(briglauer & Vogelsang, 2011) Ved at benytte en bottom up model med MEA omkostninger, kan regulator sende build or buy signaler til nye aktører. Ved præcise MEA omkostninger vil en ny aktør være indifferent mellem at investere i udstyret eller købe acces hos en etableret aktør, når der ses bort fra economies of scale, samt den bargaining power den etablerede aktør har, og den risiko en ny aktør ville påtage sig hvis denne byggede netværket selv. Alle disse effekter ville få en ny aktør til at købe acces frem for at bygge netværket selv. Disse signaler til de nye aktører sendes ved at antage profilen for efterspørgslen. (Charles River Associates, 2012) Man kan dog godt bruge current costs i en top-down model. Her tager man stadig udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige værdier, men man genvurderer aktiverne med prisindeks eller replacement costs Fordele og ulemper ved bottom-up og top-down Det er muligt, at lave en hybridmodel, der indeholder elementer af både top down og bottom up modeller. Nedenfor vil jeg dog stille disse op som modsætninger for at identificere deres statiske effekter. Regulatorisk byrde En top down model vil kræve et lavere informationsbehov og lavere beregningsmæssig kapacitet hos de regulatoriske myndigheder, da data tager udgangspunkt i regnskabsmæssige værdier. En bottom up model vil derimod modellere et fiktivt netværk ud fra efterspørgselsdata, hvilket kræver en helt anden regulatorisk indsats. (TERA Consultants, 2013) Regulatorisk risiko for etablerede aktører Den regulatorisk risiko er en risiko alle aktører bærer. Ændringer i den regulatoriske tilgang kan påvirke den etablerede aktør positivt eller negativt, og dermed også nye aktører positivt eller negativt. Ved en top down model har en etableret aktør mindre regulatorisk risiko end ved en bottom up model. Dette skyldes, at ved en bottom up model skal regulator optimere modellen over tid og 31

32 revurdere aktivers værdi ofte. Hvis man samtidig benytter en LRIC model, har man dermed overladt mange skøn til regulator - skøn der kan ændres over tid. Brugen af bottom up er derfor særlig kritisk i de perioder, hvor aktører skal foretage store og irreversible anlægsinvesteringer. Ingen af modellerne giver dog potentielle investorer fuld gennemsigtighed. En top down model for fiber-netværk kan være umulige at bygge i starten af en udrulningsperiode, da man mangler regnskabsmæssig data, hvilket naturligvis ikke mindsker risikoen som investorerne påtager sig. (Plum Consulting, 2011b) Prissignaler til konkurrerende platforme Fordelen ved en bottom up model er, at den leverer præcise prissignaler i en transitionsperiode, da de bedre repræsenterer en ny aktørs build-pris. 8.7 Afskrivning Vi har nu set på, hvordan man opgør inkrementet, og hvordan man prisfastsætter aktiverne i inkrementet. I det følgende vil vi se på, hvordan man kan afskrive på aktiverne, samt hvilke følger afskrivningsformerne har. Først beskrives forholdet mellem afskrivning, forrentning og aktiv-basen, dernæst lige store afskrivninger i hver periode, annuiteter, økonomisk afskrivning og sidst replacement cost afskrivning Forholdet mellem afskrivninger, forrentning og aktivbase Afskrivninger er den regnskabsmæssige værdi, som en virksomheds aktiver mindskes med periodisk over aktivets levetid. Afskrivninger skal, jf. 43 i Årsregnskabsloven, være systematiske, så man ikke ændrer afskrivningsmetoden midt i et aktivs levetid. Dette gælder dog ikke nødvendigvis i en regulatorisk kontekst, hvor regulatoriske værdier kan være anderledes end regnskabsmæssige værdier. Da en rimelig forrentning af en virksomheds aktiver må basere sig på aktivernes værdi(aktivbasen), vil afskrivningsmetoden påvirke forrentningen af aktivet i hvert år. Hvis man fx straks-afskrev et aktiv ultimo første år, ville man kun få forrentning af aktivet i det første år (i en regulatorisk kontekst). Afskrivningsmetoden påvirker derfor den rimelige forrentning, som netværks-ejere kan forvente at modtage. 32

33 8.7.2 Lige store afskrivninger i hver periode Man afskriver aktivet med lige store dele hvert år. Dermed falder aktivbasen og forrentningen hvert år, mens afskrivningerne forbliver lige store. Den samlede indtjening og acces-prisen, givet acces-prisen er bindende, er dermed faldende over tid, og den største indtjening og højeste accespris vil ligge i begyndelsen af aktivperioden.(plum Consulting, 2011b) På figur 8.4 kan man se, hvordan forrentningen falder i hver periode, mens afskrivningen er ens i alle perioder. Dermed falder indtjeningen på aktivet. Figur 8.4 Lineær afskrivning Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 23 På figur 8.4 ses det at forrentningen falder i takt med at aktivbasen bliver afskrevet. Dette medfører en lavere og lavere profit Standard annuitet Ved en annuitet-afskrivning afskrives der et fast beløb om året. Investeringen I skal overholde følgende formel, hvor A erannuiteten: Hvor ω er prisen på kapital. 33

34 Annuiteten bliver dermed: Figur 8.5 viser, hvordan forrentningen og afskrivningen kan fordeles over tid, mens den samlede indtjening er konstant. På figur 8.6 vises aktivets tilbageværende værdi over tid. Aktivets værdi falder eksponentielt da afskrivningerne af aktivbasen bliver større og større. Figur 8.5 Afskrivning som en annuitet kr. 180,00 kr. 160,00 kr. 140,00 kr. 120,00 kr. 100,00 kr. 80,00 kr. 60,00 kr. 40,00 kr. 20,00 kr. 0,00 Annuitet Forrentning Afskrivning Kilde: Egne beregninger Figur 8.6 Afskrivning som en annuitet 1200 Værdi af aktivet Kilde: Egne beregninger 34

35 8.7.4 Økonomisk afskrivning og replacement cost afskrivning Både økonomisk afskrivning og replacement-cost-afskrivning er en form for tiltet annuitet. Ved en tiltet annuitet kan annuiteten ændres fx med en fast procentsats, p, hvert år. Annuiteten i år t bliver da: Hvis udviklingen i aktivets pris er stabil, vil dette være en god approksimation for den økonomiske afskrivning. (TERA Consultants, 2013) Ved økonomisk afskrivning forsøger man at afskrive på aktivet, som følge af den efterspørgsel aktivet kan tilfredsstille i markedet. Man afskriver dermed aktivet i takt med den forventede efterspørgsel i aktivets levetid ved i annuiteten at antage konstante enhedsomkostninger. (TERA Consultants, 2013) Dette er vigtigt, når efterspørgslen ikke er monoton over tid, da acces-prisen sat af regulator ikke nødvendigvis er bindende, hvis der er et mismatch mellem efterspørgslen på aktivet og afskrivningerne og det tilladte indtjeningsniveau. (WIK-Consult, 2011) Ved replacement-cost-afskrivning kan regulator sætte aktivets værdi til den forventede MEAomkostning af aktivet. Dermed er aktivet lig med nutidsværdien af den fremtidige indtægt aktivet kan indtjene, der er lig med MEA-omkostningen. Dermed vil den historiske omkostning blive genvundet, hvilket ses på figur 8.7 (Charles River Associates, 2012) 35

36 Figur 8.7 Afskrivning ved replacement cost Kilde: Figur taget direkte fra Charles River Associates 2012 s. 26 Resultatet gælder dog ikke, såfremt efterspørgslen på aktivet er faldende, og replacement-cost er stigende i perioden. (Charles River Associates, 2012) Indvirkning på investeringslyst Afskrivningsprofilen er vigtig for investeringslysten. Vi så, at ved replacement-cost-afskrivning kunne vi sikre os, at den historiske omkostning blev dækket. Vi så også, at ved økonomisk afskrivning kunne vi ramme en indtjeningsprofil, der matchede med efterspørgslen. I situationen med fiber, må det antages, at efterspørgslen er stigende over tid, og replacementcosts er faldende over tid (Lewin, Williamson, & Cave, 2009). Herved kan en lige-storeafskrivnings -metode være bedre end replacement cost afskrivning, da den netop rammer efterspørgslen bedre ved at antage en lavere efterspørgsel først i perioden og en større efterspørgsel sidst i perioden (i forhold til replacement costs). 36

37 Figur 8.8 afskrivning ved replacement cost og historiske værdier Kilde: Figur taget direkte fra (Charles River Associates, 2012) s. 31 På figur 8.8 ses netop denne situation. Man kan se, at den resulterende pris ved replacement-costafskrivninger er højere end lige-store-afskrivnings -metode, når efterspørgslen er lav, men lavere når efterspørgslen er høj. Dette er et mismatch man helst vil undgå. (WIK-Consult, 2011) 9. Ikke-forskelsbehandling-begreber Herunder vil følge en række begreber inden for ikke-forskelsbehandlings-terminologien. Disse vil ikke blive diskuteret i dette afsnit, men vil blive brugt som understøttelse af argumenter og diskussion i senere afsnit. 9.1 Acces-produkter Når en vertikalt integreret etableret aktør giver en ny aktør acces til acces-netværket, kan den etablerede aktør både ændre prisen og kvaliteten af acces i forhold til den vertikalt integrerede etablerede aktørs egen retail-virksomhed. Man kan derfor sætter to standarder for, hvordan den vertikalt integrerede etablerede aktør skal levere acces: 37

38 Equivalence of Output (EoO) De acces-produkter, som en vertikalt integreret etableret aktør tilbyder til nye aktører, er sammenlignelige med de produkter, der leveres til den vertikalt integreret etablerede aktørs egen retail-virksomhed i funktionalitet og pris, men de må gerne leveres gennem andre systemer. Equivalence of Intput (EoI) De acces-produkter, som en vertikalt integreret etableret aktør tilbyder til nye aktører, bruger de fuldstændigt samme fysiske inputs fra upstream-virksomheden, som den vertikalt integreret etablerede aktørs egen retail-virksomhed bruger. Pris, funktionalitet og produktet er dermed præcist det samme for den nye aktør og den etablerede aktørs retail-virksomhed. 9.2 Key Performance Indicator (KPI) Begrebet dækker over statistik, der kan bruges til at måle ydeevne af netværket herunder nedbrud mm. I denne opgave bruges de til at måle kvaliteten i leveringen af engros-services. 9.3 Ex ante og ex post margin squeeze test Et margin squeeze sker, når en vertikalt integreret etableret aktør leverer essentielle inputs til downstream konkurrenter, og priserne på inputtet ikke efterlader en tilstrækkelig økonomisk margin til, at efficiente konkurrenter kan dække deres omkostninger. Hvis efficiente downstream virksomheder lukker, som følge af at en vertikalt integreret virksomhed udnytter sin magt over upstream-prisen, vil det skade forbrugerne og samfundet. (Charles River Associates, 2010) I Anbefalingen fra 2013 er ex ante margin squeeze kaldt for Economic replicability test for at adskille det fra det ex post margin squeeze test, som konkurrencemyndigheder foretager under de nationale konkurrencelovgivninger. Konkurrerende downstream virksomheder kan naturligvis alene overleve, hvis de er efficiente og i et sådant ex ante margin squeeze test kan man antage, at downstream konkurrenterne skal være lige så efficiente som den vertikalt integrerede virksomheders retailt-virksomhed. Denne efficiensstandard kaldes equally efficient operator (EEO). Ved denne standard undersøger man derfor, om en downstream konkurrent, der er mindst lige så effektiv som den vertikalt integrerede virksomhed, får dækket sine omkostninger til de priser, som den vertikalt integrerede virksomhed sætter. En vertikalt integreret virksomhes kan dog have economics of scope og/eller scale, hvorfor selv en lige så efficient downstream virksomhed ikke ville kunne få dækket sine omkostninger. Dette leder til, at man kan godtage, at en downstream konkurrent ikke er lige så efficient som den vertikalt 38

39 integrerede virksomheds downstream-virksomhed, men at det skyldes faktorer, som downstreamkonkurrenten ikke er herre over. Dermed kan man indføre standarden reasonably efficient operator (REO). (Gaudiny & Valenzuela Saavedra, 2012) Figur 9.1 Margin Squeeze Kilde: (Plum Consulting, 2011b) s. 52 På figur 9.1 vises et eksempel på margin squeeze. U er den vertikalt integrerede virksomheds upstream-virksomhed, og den sætter w. Når den hæver w, kan D2 ikke dække sine omkostninger, selvom D1 og D2 er lige effektive. D1 kan alene dække sine omkostninger, fordi den er en del af den vertikalt integrerede virksomhed. For den vertikalt integrerede virksomhed er EEO at foretrække. Dels fordi dennes downstreamvirksomhed lettere kan høste goderne af at være effektiv, dels fordi det er lettere for den vertikalt integrerede virksomhed at overholde lovgivningen, da den kender sine egne omkostninger. Det kan være svært at overholde lovgivningen for en fiktiv REO virksomhed. Derfor er EEO mest udbredt i konkurrencelovgivningen, mens REO er mest udbredt i regulerede sektorer. (Charles River Associates, 2010) Konkurrence- og regulatoriske tests foretages af forskellige grunde. Et konkurrence test foretages for at beskytte en allerede etableret konkurrence i et marked. Dette test bliver lavet ex post. Et 39