DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 10. juli 2001 * Irish Sugar pic, Carlów (Irland), ved advokat A. Böhlke, og med valgt adresse i Luxembourg,

Transkript

1 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 10. juli 2001 * I sag C-497/99 P, Irish Sugar pic, Carlów (Irland), ved advokat A. Böhlke, og med valgt adresse i Luxembourg, appellant, angående appel af dom afsagt den 7. oktober 1999 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-228/97, Irish Sugar mod Kommissionen (Sml. II, s. 2969), hvori der er nedlagt påstand om amodiation af denne dom, den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Wiedner, som befuldmægtiget, bistået af barrister C. Quigley, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgt i første instans, * Processprog: engelsk. I

2 KENDELSE AF SAG C-497/99 P har DOMSTOLEN (Femte Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, A. La Pergola, og dommerne P. Jann, L. Sevón, S. von Bahr (refererende dommer) og C.W.A. Timmermans, generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer justitssekretær: R. Grass, efter at have hørt generaladvokaten, afsagt følgende Kendelse 1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 21. december 1999 har Irish Sugar pic (herefter»irish Sugar«) i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen iværksat appel af dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. oktober 1999 i sag T-228/99, Irish Sugar mod Kommissionen (Smi. II, s. 2969, herefter»den anfægtede dom«), hvori Retten ikke gav Irish Sugar medhold i dets påstand om annullation af Kommissionens beslutning 97/624/EF af 14. maj 1997 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 86 (IV/34.621, /F-3 Irish Sugar pic) (EFT L 258, s. 1, herefter»den anfægtede beslutning«). 2 Som det fremgår af de i den anfægtede dom angivne faktiske omstændigheder havde Kommissionen i den anfægtede beslutning fastslået, at Irish Sugar, den eneste sukkerroeforarbejder og den største sukkerleverandør i Irland, havde overtrådt EF-traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF). Kommissionen fastslog i I

3 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN den anfægtede beslutning, at overtrædelserne af traktatens artikel 86 i tidsrummet fra 1985 til 1995 bestod i syv forskellige tilfælde af misbrug begået af Irish Sugar og/eller, i tidsrummet fra februar 1990, af dets forhandler, Sugar Distributors Ltd (herefter»sdl«), på markedet for stødt melis såvel til detailsalg som til industrielt salg i Irland. 3 Den 4. august 1997 anlagde Irish Sugar sag ved Retten med påstand principalt om annullation af den anfægtede beslutning og om, at Kommissionen tilpligtedes at betale sagens omkostninger. 4 Retten fastslog, at der ikke forelå beviser for et af de påståede tilfælde af misbrug, nemlig det, der bestod i, at Irish Sugar mellem 1986 og 1988 havde tilbudt kunderne hos en fransk importør selektivt lave priser, og nedsatte bøden til EUR. Retten frifandt i øvrigt Kommissionen og tilpligtede Irish Sugar at bære sine egne omkostninger og at betale to tredjedele af Kommissionens omkostninger. 5 Irish Sugar har iværksat nærværende appel, hvori selskabet først har nedlagt påstand om ophævelse af den anfægtede dom, for så vidt som Retten ikke gav det medhold og tilpligtede selskabet at afholde en del af sagsomkostningerne, og dernæst om annullation af den anfægtede beslutning, således som den fremgår af den anfægtede dom, og endelig om, at Kommissionen tilpligtes at afholde sagsomkostningerne ved Retten såvel som i nærværende appelsag. 6 Irish Sugar har til støtte for sin appel fremført tre anbringender, hvori selskabet anfægter Rettens vurdering med hensyn til, at selskabet og SDL besad en dominerende stilling eller en kollektiv dominerende stilling. I

4 KENDELSE AF SAG C-497/99 P 7 Det første anbringende støttes på, at der foreligger en tilsidesættelse af traktatens artikel 86 og af retssikkerhedsprincippet, idet Retten med urette fastslog, at den anfægtede beslutnings konklusion indeholdt en formel konstatering af, at der forelå en dominerende stilling. Det andet anbringende støttes på, at der er sket en tilsidesættelse af retten til kontradiktion. Retten har tilsidesat fællesskabsretten, idet den ikke erkendte, at fastlæggelsen af det endelige marked i den anfægtede beslutning ikke var blevet angivet i meddelelsen om klagepunkterne, hvorved selskabets ret til kontradiktion er blevet tilsidesat. Det tredje anbringende støttes på, at traktatens artikel 86 er tilsidesat, idet Retten fejlagtigt fastslog, at Irish Sugar og SDL besad en kollektiv dominerende stilling på markedet og på, at den anfægtede dom er utilstrækkeligt begrundet. 8 Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen enten åbenbart må afvises og/ eller forkastes. Kommissionen har ligeledes nedlagt påstand om, at Irish Sugar tilpligtes at betale appelsagens omkostninger. 9 Kommissionen har til støtte for sine påstande navnlig anført, at Irish Sugar ikke har godtgjort, hvorledes Retten har begået en retlig fejl ved at drage de i dommen angivne konklusioner, samt at Irish Sugar har rejst spørgsmål vedrørende faktiske omstændigheder, som Retten allerede har afgjort. 10 Det bemærkes, at i henhold til procesreglementets artikel 119 kan Domstolen, når det er åbenbart, at appellen skal afvises eller forkastes, når som helst ved begrundet kendelse beslutte at afvise eller forkaste appellen. Første anbringende 11 Irish Sugar har anført, at Retten har tilsidesat traktatens artikel 86 og retssikkerhedsprincippet, idet den i den anfægtede doms præmis 18 har fastslået, I

5 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN at en formel konstatering af eksistensen af en dominerende stilling og en kollektiv dominerende stilling fremgik»underforstået, men klart«af den anfægtede beslutnings konklusion. Irish Sugar har anført, at Retten derimod burde have erkendt, at den anfægtede beslutnings konklusion ikke indeholdt en sådan konstatering, hvorfor denne altså var ufuldstændig på et væsentligt punkt. 12 Irish Sugar har til støtte for dette anbringende først anført, at Retten ikke kunne fastslå, at konstateringen af eksistensen af en dominerende stilling fremgik»klart«af konklusionen, idet den anfægtede beslutning var uklar vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en dominerende individuel eller kollektiv stilling. Appellanten mener, at selskabets opfattelse af, at nævnte beslutning var uklar vedrørende dette punkt, støttes af den anfægtede doms præmis 25. Retten har i denne præmis erkendt, at Irish Sugar med rette bestred den fortolkning, som Kommissionen havde anlagt af sin egen beslutning vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en dominerende individuel eller kollektiv stilling. I henhold til denne fortolkning havde Kommissionen udtrykkeligt fastslået, at alene Irish Sugar havde indtaget en dominerende stilling under hele den omstridte procedure, og kun subsidiært, at Irish Sugar og SDL i tidsrummet inden februar 1990 havde indtaget en kollektiv dominerende stilling. Irish Sugar har tilføjet, at Retten kun kan have afklaret denne uklarhed ved at inddrage et dokument, som ikke er omhandlet af den anfægtede beslutning, nemlig meddelelsen om klagepunkterne. 13 Irish Sugar har for det andet anført, at Retten heller ikke kunne fastslå, at nævnte konstatering var»underforstået«i konklusionen. Appellanten har forkastet Rettens begrundelse for at drage denne konklusion, nemlig at en virksomhed for at tilsidesætte traktatens artikel 86 må indtage en dominerende stilling. 1 4 Det bemærkes herved, at i henhold til de beføjelser, som er blevet tillagt Domstolen ved Rådets afgørelse 88/591/EKSF, EØF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (EFT L 319, s, 1), som ændret ved Rådets afgørelse 93/350/Euratom, EKSF, EØF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21), tilkommer det Retten at efterprøve lovligheden I

6 KENDELSE AF SAG C-497/99 P af en beslutning fra Kommissionen, som anfægtes af en juridisk person i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 4 (efter ændring nu artikel 230, stk. 4, EF). Som Kommissionen med føje har anført, kan den omstændighed, at fortolkningen af en beslutning, som Retten herved har anlagt, afviger fra den fortolkning, som Kommissionen har forsvaret under retsforhandlingerne, ikke medføre, at en sådan beslutning bliver ugyldig. 15 Det bemærkes endvidere, at konklusionen i en beslutning fra Kommissionen skal læses i lyset af dens begrundelse (jf. dom af , forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1663, præmis 122). Retten har i denne sag i den anfægtede doms præmis 17 fastslået, at begrundelsen for den anfægtede beslutning indeholder konstatering af, at sagsøgeren indtager en dominerende stilling og sammen med SDL en kollektiv dominerende stilling. Retten har tilføjet, at betragtningerne til den anfægtede beslutning fører til konklusionen i betragtning 113, hvis affattelse er ganske entydig. 16 Det må på dette grundlag fastslås, at Retten har anlagt en korrekt fortolkning af den anfægtede beslutnings artikel 1, hvori Kommissionen fastslår, at Irish Sugar har tilsidesat traktatens artikel 86 og angiver karakteren af misbruget af den påklagede dominerende stilling, og fastslår, at denne bestemmelse indebærer, at Irish Sugar indtog en dominerende eller kollektiv dominerende stilling i henhold til den anfægtede beslutnings begrundelse. 17 Retten har derfor med føje i den anfægtede doms præmis 18 fastslået, at for at tilsidesætte traktatens artikel 86 skal en virksomhed indtage en dominerende stilling. Retten har ligeledes med føje i samme præmis fastslået, at den formelle konstatering af eksistensen af en dominerende stilling og en kollektiv dominerende stilling underforstået, men klart, fremgik af den anfægtede beslutnings konklusion, idet det heri fastslås, at traktatens artikel 86 er tilsidesat. I

7 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN 18 Det bemærkes endvidere, at modsat det af Irish Sugar anførte, indeholder Rettens undersøgelse i den anfægtede doms præmis 16, 17 og 18 ingen henvisninger til meddelelsen af klagepunkterne. Retten har altså ikke anvendt et dokument, der ikke er omhandlet af den anfægtede beslutning, med henblik på at drage den i præmis 18 anførte konklusion og med henblik på i den anfægtede doms præmis 19 at forkaste Irish Sugar's argument om, at beslutningens konklusion var ufuldstændig. 19 Det er derfor åbenbart, at Irish Sugar's første anbringende må forkastes. Andet anbringende 20 Irish Sugar har anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den i den anfægtede doms præmis 36 fastslår, at den foretagne sondring mellem detail- og industrisukkermarkedet i den anfægtede beslutning ikke har ændret klagepunkterne over sagsøgeren, og at der ikke er sket nogen tilsidesættelse af retten til kontradiktion, eftersom Kommissionen i meddelelsen af klagepunkterne alene havde angivet et relevant marked, nemlig sukkermarkedet som sådant. 21 Irish Sugar har anført, at fastlæggelsen af det endeligt vedtagne marked har ændret karakteren af de overtrædelser, som var blevet foreholdt selskabet, og som var omhandlet af meddelelsen af klagepunkterne. Selskabet har anført, at det således ikke har kunnet udnytte sin ret til at fremsætte bemærkninger vedrørende et væsentligt punkt under den administrative procedure. Selskabet har anført, at det havde opfordret Retten til at vurdere de såkaldte forskellige tilfælde af misbrug i deres respektive sammenhæng, nemlig på detailsukkermarkedet og industrisukkermarkedet, hvilket Kommissionen ikke havde gjort i den anfægtede beslutning. I

8 KENDELSE AF SAG C-497/99 P 22 Det bemærkes hertil, at Retten med føje i den anfægtede doms præmis 35 henviser til Domstolens faste praksis, hvorefter meddelelsen af klagepunkterne skal give virksomheden alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan forsvare sig effektivt, før Kommissionen vedtager en endelig beslutning (jf. bl.a. dom af , forenede sager C-89/85, C-104/85, C-114/85, C-116/85, C-117/85 og C -125/85 C-129/85, Ahlström Osakeyhtiö mil. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1307, præmis 42). 23 Retten har i den anfægtede doms præmis 33 bemærket, at fastlæggelsen af markedet i den anfægtede beslutning var den, som Irish Sugar selv havde foreslået, og at Kommissionen således havde taget hensyn til det argument, som virksomheden havde fremført under den administrative procedure. 24 Retten har med føje i den anfægtede doms præmis 34 fastslået, at den omstændighed, at der tages hensyn til et argument fremført af en virksomhed under den administrative procedure, uden at virksomheden har haft mulighed for at udtale sig om spørgsmålet før vedtagelsen af den endelige beslutning, ikke som sådan kan udgøre en tilsidesættelse af retten til kontradiktion. Retten har fastslået, at Irish Sugar har haft lejlighed til at gøre rede for sit synspunkt vedrørende den fastlæggelse af markedet, som Kommissionen havde fremført i meddelelsen om klagepunkterne. Retten har under henvisning til præmis 438 i dommen i sagen Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen korrekt draget den konklusion, at Irish Sugar derfor har kunnet forvente, at virksomhedens egne forklaringer ville få Kommissionen til at ændre sin opfattelse. 25 Det må på dette grundlag fastslås, at det tilkom Irish Sugar for Retten at fremlægge forhold, der kunne godtgøre, at fastlæggelsen af markedet i den anfægtede beslutning havde ændret de klagepunkter, som var blevet foreholdt selskabet, og havde hindret selskabet i at forsvare sig. 26 Retten fastslår i den anfægtede doms præmis 33, at Irish Sugar ikke har godtgjort, hvorledes dets ret til kontradiktion er blevet påvirket, og tilføjer, at det ikke er I

9 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN tilstrækkeligt, at selskabet har påberåbt sig, at karakteren af klagepunkterne er blevet ændret som følge af sondringen mellem detailsukkermarkedet og industrisukkermarkedet, uden at fremføre det mindste bevis herfor. 27 Irish Sugar har i sin appel altså alene rent teoretisk anført, at ændringen af fastlæggelsen af markedet har påvirket selskabets ret til kontradiktion. Selskabet har ikke forklaret, hvorledes Retten har begået en retlig fejl, da den fastslog, at selskabet ikke havde fremført noget forhold, der kunne godtgøre, at karakteren af klagepunkterne over for selskaber blev ændret, og at dets ret til kontradiktion var blevet påvirket. 28 Det må derfor fastslås, at Irish Sugar alene under appellen har fremført de samme argumenter, som selskabet tidligere havde fremført for Retten. 29 Det bemærkes, at en appel ikke opfylder kravene i artikel 51 i EF-statutten for Domstolen og i Domstolens procesreglements artikel 112, stk. 1, første afsnit, litra c), når appelskriftet, endog uden at indeholde en argumentation, der har til formål præcist at angive den retlige fejl, den appellerede dom angiveligt er behæftet med, blot gentager de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Retten. En sådan appel har i realiteten kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremførte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Domstolens kompetence (dom af , sag C-352/98 P, Bergaderm og Goupil mod Kommissionen, Sml. I, s. 5291, præmis 35). 30 Det er således åbenbart, at det andet anbringende må afvises. I

10 KENDELSE AF SAG C-497/99 P Tredje anbringende 31 Irish Sugar har anført, at Retten har tilsidesat traktatens artikel 86, idet den med urette fandt, at selskabet sammen med SDL indtog en kollektiv dominerende stilling på markedet. Irish Sugar har ligeledes foreholdt Retten, at den ikke har begrundet dette spørgsmål tilstrækkeligt i den anfægtede dom. 32 Irish Sugar har indledningsvis anført, at selskabet inden februar 1990 var 100% ejet af staten, og at Retten med urette ikke har taget hensyn til dette i dens undersøgelse af selskabets forbindelser til SDL. 33 Det bemærkes, at eftersom Irish Sugar ikke nærmere angiver, hvorledes Retten har begået en retlig fejl ved ikke at tage hensyn til dette forhold i dens undersøgelse, må denne indledende bemærkning i dens helhed afvises. 34 Irish Sugar har dernæst fremført sit anbringende i tre dele: Først har selskabet anført, at modsat af, hvad Retten har fastslået, har selskabet ikke drevet virksomhed på samme marked som SDL; for det andet, at Retten ikke har anvendt det rette kriterium ved fastlæggelsen af eksistensen af en kollektiv dominerende stilling og for det tredje, at den anfægtede dom er ufuldstændigt begrundet. Anbringendets første del vedrørende en fejlvurdering 35 Irish Sugar har først anført, at modsat af, hvad Retten har fastslået i den anfægtede doms præmis 62, var selskabet ikke aktiv på samme marked som SDL i I

11 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN tidsrummet fra 1985 til De to selskaber havde haft en vertikal forretningsforbindelse, men Irish Sugar var ikke aktiv på detailsukkermarkedet i dette tidsrum, i modsætning til, hvad Retten har fastslået i den anfægtede doms præmis 44, og heller ikke på industrisukkermarkedet. Desuden drev Irish Sugar og SDL ikke virksomhed på markedet som en kollektiv enhed. Alle misbrug inden 1990 må derfor udelukkende tilskrives SDL. 36 Irish Sugar har anført, at selskabets opfattelse støttes af de beviser, der var indeholdt i forskellige dokumenter, heriblandt en oversigt fra et dokument dateret den 2. december 1974 og fremlagt for Retten som besvarelse af et skriftligt spørgsmål samt en aftale indgået i 1975, hvorved selskabet erhvervede 51% af SDL's aktier. Selskabet mener, at Retten har forvansket disse beviser. 37 Irish Sugar har dernæst anfægtet den fortolkning, som Retten har anlagt af visse forhold, som Retten anså for bevis på en såkaldt fælles markedsstrategi på markedet. Irish Sugar har således bestridt den konstatering, som Retten har gjort i den anfægtede doms præmis 56, hvorefter Irish Sugar's redegørelse for finansieringen af SDL's rabatter til kunderne er fuld af selvmodsigelser. Irish Sugar har derimod anført, at selskabet under hele sagen har understreget det forhold, at det ikke havde været aktivt på markedet og finansieret de nævnte rabatter, samt at Retten har forvansket de faktiske omstændigheder ved at indtage den modsatte opfattelse. 38 Irish Sugar anfægter endelig den vurdering, som Retten har anlagt i den anfægtede doms præmis 198 og 199, hvorefter de beviser, Kommissionen har samlet og redegjort for i den anfægtede beslutning, viser, at SDL's henvendelser til en kunde fandt sted som led i en strategi planlagt i fællesskab af Irish Sugar og SDL for at forhindre udbredelsen af et konkurrerende mærke. 39 Det bemærkes hertil, at i henhold til artikel 225, stk. 1, EF og artikel 51 i EFstatutten for Domstolen, er appel til Domstolen begrænset til retsspørgsmål med I

12 KENDELSE AF SAG C-497/99 P udelukkelse af enhver vurdering af de faktiske omstændigheder. Rettens vurdering af de bevismidler, som er fremlagt for den, udgør følgelig ikke, medmindre beviserne er gengivet forkert, et retsspørgsmål, som dermed er undergivet Domstolens prøvelsesret (jf. bl.a. dom af , sag C-53/92 P, Hilti mod Kommissionen, Sml. I, s. 667, præmis 10 og 42, og af , sag C-362/95 P, Blackspur DIY mil. mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 4775, præmis 29). 40 Det må fastslås, at Irish Sugar med den første del af anbringendet reelt søger at opnå, at Domstolen genbehandler faktiske spørgsmål, som allerede er afgjort af Retten, og at Irish Sugar ikke har godtgjort, hvorledes Retten har forvansket de bevismidler, som var fremlagt for den. 41 Det er derfor åbenbart, at de argumenter, som Irish Sugar har fremført i denne første del af det tredje anbringende, må afvises. Anbringendets anden del vedrørende anvendelsen af et forkert kriterium 42 Irish Sugar har anført, at forekomsten af visse indbyrdes reaktioner ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at der foreligger en kollektiv dominerende stilling. De pågældende virksomheder skal ligeledes have en fælles markedsstrategi. Irish Sugar har herved henvist til Domstolens dom af 27. april 1994, sag C-393/92, Almelo (Sml. I, s. 1477, præmis 42), og af 16. marts 2000, forenede sager C-395/96 P og C-396/96 P, Compagnie maritime belge transports m.fl. mod Kommissionen (Sml. I, s. 1365, præmis 36), samt til Rettens dom af 8. oktober 1996, forenede sager T-24/93, T-25/93 og T-26/93, Compagnie maritime belge transports m.fl. mod Kommissionen (Sml. II, s. 1201, præmis 62-68). I

13 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN 43 Retten har ifølge appellanten begået en retlig fejl i den anfægtede doms præmis 47-59, idet den har undersøgt, om der forelå indbyrdes relationer, som godtgjorde, at Irish Sugar og SDL havde mulighed for»at vedtage samme markedsstrategi«. Irish Sugar har anført, at en sådan undersøgelse udgør en strukturel gennemgang, der anvendes i forbindelse med forordningen om karteller. Denne sag omfattes ikke af denne forordning, hvorfor Rettens undersøgelse er fejlagtig. Irish Sugar har anført, at Retten derfor med urette har foretaget en undersøgelse af Irish Sugar's fremtidige, og ikke, som den burde, af dens tidligere adfærd. 44 Det bemærkes, at Irish Sugar ikke har godtgjort, hvorledes Retten har begået en retlig fejl ved sin undersøgelse af de relationer, som forbandt Irish Sugar med SDL i relation til den i kendelsens præmis 42 nævnte retspraksis. 45 Med hensyn til Irish Sugar's argument, hvorefter Retten har anvendt et kriterium, der finder anvendelse på kartelområdet, bemærkes, at anbringendet faktisk vedrører den metode, Kommissionen har anvendt i den anfægtede beslutning, hvorfor argumentet afvises, idet der er tale om et nyt anbringende, der for første gang fremsættes under appellen. En parts adgang til først fra Domstolen at fremføre et anbringende, der ikke er blevet fremført for Retten, er ensbetydende med adgang til at forelægge Domstolen der har begrænset kompetence i appelsager en mere omfattende tvist end den, der blev forelagt Retten. Under en appel har Domstolen således kun kompetence til at tage stilling til Rettens bedømmelse af de anbringender, der er blevet behandlet for den (dom af , sag C-7/95 P, Deere mod Kommissionen, Sml. I, s. 3111, præmis 62). 46 Med hensyn til den såkaldte fremadvendte undersøgelse af relationerne mellem Irish Sugar og SDL, som Retten har foretaget, bemærkes, at med henblik på at vurdere, om de pågældende virksomheder tilsammen udgør en kollektiv enhed på et bestemt marked, er det nødvendigt at undersøge relationerne eller det økonomiske samarbejde mellem disse virksomheder og bl.a. undersøge, om der mellem de berørte virksomheder består et sådant økonomisk samarbejde, at de I

14 KENDELSE AF SAG C-497/99 P kan handle i fællesskab uafhængigt af deres konkurrenter, deres kunder og forbrugere (jf. dommen af i sagen Compagnie maritime beige transports m.fl. mod Kommissionen, præmis 41 og 42). 47 Retten har derfor med føje undersøgt de relationer, som forbandt Irish Sugar og SDL, og i den anfægtede doms præmis efterprøvet, om de på grund af de indbyrdes relationer, som forelå mellem disse to virksomheder fra 1985 til februar 1990, havde kunnet vedtage at følge samme markedsstrategi. 48 Det er derfor åbenbart, at det andet anbringendes anden del dels skal afvises, og dels forkastes. Anbringendets tredje del om utilstrækkelig begrundelse 49 Irish Sugar har anført, at Retten ikke har begrundet den anfægtede dom tilstrækkeligt. Selskabet har anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har erstattet sine egne konstateringer med konstateringerne i den anfægtede beslutning og ikke har taget stilling til de argumenter, som selskabet har fremført. 50 Irish Sugar har til støtte for denne del af anbringendet anført, at skønt Retten korrekt gengav den kritik, som er fremført fra selskabets side i den anfægtede doms præmis 41, tager den ikke stilling hertil. Irish Sugar har herved henvist til den anfægtede doms præmis 45 og 64, som ikke indeholder nogen form for begrundelse. I

15 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN 51 Det bemærkes først med hensyn til den anfægtede doms præmis 45, at Retten først omtaler en kritik fremsat af Irish Sugar vedrørende den anfægtede beslutning, og dernæst behandler de argumenter, der er fremført for den uden at angive, at de af Kommissionen fremførte argumenter adskiller sig fra dem, der er omhandlet af punkt 112 i den anfægtede beslutnings begrundelse. 52 Det må herved konstateres, at Irish Sugar ikke har godtgjort, hvorledes Rettens begrundelse er utilstrækkelig. Irish Sugar's bemærkning vedrørende det forhold, at Retten ikke angiver, at der er en forskel mellem de argumenter, Kommissionen har fremført i den anfægtede beslutning, og dem, den har fremført for Retten, er overhovedet ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at der foreligger en begrundelsesmangel. 53 Med hensyn dernæst til den anfægtede doms præmis 64 har Irish Sugar anført, at Retten ikke har taget stilling til selskabets kritik, hvorefter Kommissionen i dens meddelelse om klagepunkterne ikke nævnte spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en forbindelse mellem de to selskaber med hensyn til vedtagelsen af samme markedsstrategi, men alene fastslog, at der bestod strukturel forbindelse mellem selskabet og SDL. 54 Irish Sugar har tilføjet, at Retten med urette har baseret sig på forhold, som ikke indeholdes i den anfægtede beslutning, og som ikke er blevet fremført under den administrative procedure. Selskabet har bl.a. hævdet, at Retten har baseret sig på et notat, som Kommissionen ikke har taget hensyn til i den anfægtede beslutning, hvilket skulle godtgøre, at Rettens bedømmelse er fejlagtig. 55 Irish Sugar har desuden anført, at Retten har foretaget en kritisabel fortolkning af førnævnte notat i den anfægtede doms præmis 64. Irish Sugar mener, at Retten burde have taget hensyn til andre bevismidler, bl.a. en rapport, der var bilagt dens undersøgelse, og udarbejdet af eksperter, der var udpeget af High Court (Irland) under en national konkurrencesag. Irish Sugar har anført, at Retten vilkårligt har I

16 KENDELSE AF SAG C-497/99 P valgt de bevismidler blandt dem, der er nævnt i den anfægtede doms præmis 39. Selskabet har i sin replik tilføjet, at Retten ved ikke at have truffet foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse i henhold til dens procesreglements artikel 64, stk. 2, og ved ikke at have taget hensyn til visse bevismidler, har tilsidesat en forpligtelse til sagens tilrettelæggelse, som påhviler den. 56 Det bemærkes hertil, at under dække af et argument, der er baseret på en såkaldt begrundelsesmangel, har Irish Sugar fremsat en hermed uforenelig kritik uden på nogen måde at have godtgjort nogen begrundelsesmangel fra Rettens side til støtte herfor. 57 Irish Sugar har foreholdt Retten, at denne ikke har taget stilling til et af selskabets indlæg, men har ikke fremført noget, der kan godtgøre en retlig fejl, og har ikke forklaret, hvorledes denne hævdede undladelse har kunnet påvirke sagens udfald. 58 Med hensyn endelig til klagepunktet, hvorefter Retten i den anfægtede doms præmis 64 har baseret en del af dens konstateringer på et dokument, der var indeholdt i meddelelsen af klagepunkterne og ikke i den anfægtede beslutning, bemærkes, at dette klagepunkt er helt uklart. For så vidt som Retten i denne præmis udtømmende gennemgik meddelelsen af klagepunkter, var det logisk, at den henholdt sig til indholdet af denne meddelelse. 59 Endelig har Irish Sugar anfægtet fortolkningen af de faktiske omstændigheder, som Retten har foretaget, og de bevismidler, som Retten har baseret sig på i den anfægtede doms præmis 64. Som anført i nærværende kendelses præmis 39, er Domstolen imidlertid ikke beføjet til at tage stilling til de faktiske omstændigheder. Domstolen er principielt heller ikke kompetent til at undersøge de beviser, som Retten har lagt til grund til støtte for de faktiske omstændigheder. Det tilkommer alene Retten at bedømme den værdi, der skal tillægges de bevismidler, I

17 IRISH SUGAR MOD KOMMISSIONEN som er fremlagt for den. Denne bedømmelse udgør ikke, med forbehold af en fejlagtig gengivelse af disse forhold, et retligt spørgsmål, der som sådan er underlagt Domstolens prøvelse. I denne sag er det ikke godtgjort, at Retten har gengivet bevismidlerne fejlagtigt. Det bemærkes desuden, at Retten ved ikke at træffe foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse ikke har tilsidesat en forpligtelse til at forberede sagen, som påstået af Irish Sugar. 60 Det er derfor åbenbart, at de argumenter, som Irish Sugar har fremsat i det tredje anbringendes tredje del, delvis må afvises og delvis skal forkastes. 61 Heraf følger, at det er åbenbart, at det tredje anbringende delvis må afvises og delvis skal forkastes. 62 Det fremgår af det anførte, at de anbringender, Irish Sugar har fremsat til støtte for sin appel, åbenbart delvis må afvises og delvis forkastes. Appellen skal derfor forkastes i henhold til procesreglementets artikel 119. Sagens omkostninger 63 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, som ifølge artikel 118 finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har nedlagt påstand herom, og da Irish Sugar har tabt sagen, pålægges det appellanten at betale appelsagens omkostninger. I

18 KENDELSE AF SAG C-497/99 P Af disse grunde bestemmer DOMSTOLEN (Femte Afdeling) 1) Appellen forkastes. 2) Irish Sugar betaler appelsagens omkostninger. Således bestemt i Luxembourg den 10. juli R. Grass Justitssekretær A. La Pergola Formand for Femte Afdeling I