ERFARINGSANALYSE ESBJERG Projekt Bedre Tværfaglig Indsats

Transkript

1 ERFARINGSANALYSE ESBJERG 2009 Projekt Bedre Tværfaglig Indsats

2 2 ERFARINGSANALYSE ESBJERG 2009 Projekt Bedre Tværfaglig Indsats af Patrizia Madsen og Camille Bjørn SSP & Forebyggelse Esbjerg 2009

3 3 FORORD Mange børn og unge i Danmark vokser op med en mor eller far, som har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Børnene i disse familier får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. Dette skyldes dels, at de ansatte, der møder børnene og deres familier, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at forbedre indsatsen for børn i familier med alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelser iværksatte Sundhedsstyrelsen i 2004 projekt Børn i familier med alkoholproblemer og Servicestyrelsen i 2006 projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Med de to projekter er der blevet udviklet modeller og redskaber, som kan fungere som inspiration for de kommuner, der ønsker at forbedre den tværfaglige indsats for børn og unge i familier med alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelser. Ved brug af midler fra Servicestyrelsen og med inspiration fra Sundhedsstyrelsens og Servicestyrelsens projekt er SSP & Forebyggelse i Esbjerg gået i gang med at undersøge, hvorledes det tværfaglige samarbejde om børn i familier med alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelser i Esbjerg kommune kan forbedres. En lokal implementering kræver et lokalt kendskab til de muligheder og barrierer, der eksisterer i netop Esbjerg kommune. Denne rapport bygger på en erfaringsindsamling gennemført i september 2009 af SSP & Forebyggelse i Esbjerg. Erfaringsindsamlingen er gennemført som en kvalitativ dataindsamling. Dataindsamlingen indeholder både interviews med ledere og fokusgruppeinterviews med ansatte, som spiller en aktiv rolle i det tværfaglige samarbejde om sårbare børn 1. Der skal i den anledning lyde en tak til alle de involverede aktører, både ansatte og ledere, for deres velvillighed til at deltage i undersøgelsen. 1 Målgruppen, børn og unge med forældre, der har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse, vil i det følgende blive benævnt som sårbare børn.

4 4 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 ERFARINGSANALYSENS FORMÅL.. 5 ERFARINGSINDSAMLINGENS METODE 6 ERFARINGSANALYSEN ESBJERG KONKLUSION OG ANBEFALINGER 9 KONKLUSION 10 ANBEFALINGER.. 17 BØRNEOMRÅDET 19 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER.. 20 STØTTEPÆDAGOGERNE 29 SUNDHEDSPLEJEN 33 PPR.. 38 SSP & FOREBYGGELSE 41 OPSUMMERING OG KONKLUSION BØRNEOMRÅDET 46 VOKSENOMRÅDET. 51 VOKSEN HANDICAP. 52 JOBCENTERET MATCHGRUPPE 4 OG ALKOHOLAMBULATORIET.. 61 CENTER FOR MISBRUG. 68 CENTER FOR MISBRUG VÆRESTEDET. 74 BOSTØTTEN ESBJERG. 77 RETSPSYKIATRISK AFSNIT 80 ALMENPSYKIATRISK AFDELING ESBJERG-RIBE SOCIALPSYKIATRIEN 88 SOCIALPSYKIATRIEN RYGSÆKKEN. 94 FAMILIEAMBULATORIET.. 97 OPSUMMERING OG KONKLUSION VOKSENOMRÅDET. 101 FAMILIERÅDGIVNINGENEN/SOCIALE TILBUD. 106 FAMILIERÅDGIVNINGEN SOCIALE TILBUD TIL BØRN OG UNGE. 111 DØGNCENTER FOR BØRN OG UNGE 114 OPSUMMERING OG KONKLUSION FAMILIERÅDGIVNINGEN OG SOCIALE TILBUD REFERENCER

5 5 ERFARINGSANALYSENS FORMÅL Det overordnede formål med erfaringsanalysen er at skærpe opmærksomheden på sårbare børn i Esbjerg kommune. Øget fokus på de barrierer og muligheder for et tværfagligt samarbejde, der på nuværende tidspunkt eksisterer i kommunen, gør det muligt at udvikle og tilpasse den fremtidige indsats på området. Hensigten med erfaringsanalysen er således ikke at lave en systematisk kortlægning af det eksisterende samarbejde. I stedet er formålet at blive klogere på oplevede barrierer, begrundelser for barriererne, samt at lære af best practice. Den fremtidige indsats I denne rapport analyseres de indsamlede erfaringer med henblik på at udvikle en plan for det videre tværfaglige samarbejde om sårbare børn. Erfaringsanalysen bevæger sig både på afdelingslederniveau og medarbejderniveau (frontpersonaleniveau). Derved kortlægges barrierer og muligheder på begge niveauer. Den efterfølgende indsats skal ligeledes koncentrere sig om disse to niveauer i en forbedring af det tværfaglige samarbejde. Det er hensigten, at erfaringsanalysen skal bidrage til at udvikle og implementere rutiner i den tværfaglige indsats. Erfaringsindsamlingens fokus Erfaringsanalysens fokus bygger på desk research i forhold til generelle barrierer i en tværfaglig indsats, samt Esbjerg kommunes Sammenhængende børnepolitik. Esbjerg kommune lægger i Den Sammenhængende Børnepolitik vægt på følgende: Forældrenes ansvar og betydning for barnet Familiens ressourcer er grundlaget Lokalområdet er en del af løsningen Tidlig forebyggelse (de, børn som har brug for en tidlig indsats, bliver yngre) De professionelle skal tænke i helheder Tilbudsvifte, som tydeliggør handlemuligheder Rummelighed med udgangspunkt i det enkelte individ Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde I Den Sammenhængende Børnepolitik er fokus, at Esbjerg kommune skal yde en tidlig og forebyggende indsats i de sårbare børn og unges lokalmiljø. Familiens ressourcer skal være i centrum som en del af løsningen, og der skal tænkes i helheder frem for i begrænsninger. Erfaringsindsamlingen tog med ovenstående in mente udgangspunkt i følgende fokusområder: Opsporing af sårbare børn og procedurer og rutiner herfor Udbud af samt kendskab til tilbud om støtte til sårbare børn Rolle- og ansvarsfordelingen i det tværfaglige samarbejde

6 6 ERFARINGSINDSAM- LINGENS METODE Som nævnt er hensigten med erfaringsanalysen at blive klogere på oplevede barrierer i det tværfaglige samarbejde, begrundelser for barriererne, samt at lære af best practice. Personlige interviews blev derfor anvendt som metode, fordi disse giver mulighed for uddybende og nuancerede informationer fra aktørerne om det tværfaglige samarbejde. Der blev gennemført i alt 58 interviews fordelt på interviews med ledere samt fokusgruppeinterviews med ansatte. Følgende aktører deltog i erfaringsindsamlingen: Børneområdet: To skoler, skolechefen, dagplejen Nord og Syd, en vuggestue, to børnehaver, to klubber, kontorchefen for dagtilbud, støttepædagogteamet, PPR, sundhedsplejen og SSP & Forebyggelse. Voksenområdet: Borger og arbejdsmarked, Jobcenteret, Alkoholambulatoriet, Center for Misbrug, Retspsykiatrisk Afsnit, Almenpsykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, socialpsykiatrien (Centerkontoret for bo- og støttetilbud, Cafe EH, Birkevangen, Rygsækken), Bostøtten i Esbjerg, Refugiet og Familieambulatoriet i Region Syddanmark. Familierådgivningen og Sociale Tilbud: Leder af Sociale Tilbud under Børn & Kultur, kontorchef for Sundhedstjeneste og Specialrådgivning under Børn & Kultur, Familierådgivningen, Ungeprojektet, Familieværkstedet, Døgncenter for Børn og Unge. Fokusgruppeinterview som metode Fokusgruppeinterviewet blev valgt som metode, fordi denne interviewtype giver en god dynamik mellem deltagerne. Fokusgruppeinterviews udmunder ofte i mange forskelligartede og gensidigt inspirerede informationer. Endvidere blev der, om muligt, udvalgt deltagere med forskellige køn og forskellig faglig baggrund for derved at få forskellige erfaringer kortlagt. Fokusgruppeinterviews er desuden lærerige for deltagerne, fordi de hører andres erfaringer, samtidig med at de får sat ord på deres egne. Erfaringen blev bl.a., at interviewene inspirerede mange af deltagerne til at søge at forbedre det fremtidige tværfaglige samarbejde. Lederinterview At udføre separate lederinterviews begrundes med, at mange ansatte ikke ville udvise samme frihed til at fortælle om deres erfaringer, hvis deres leder ligeledes deltog i interviewet. Endvidere giver separate interviews mulighed for at klarlægge en eventuel diskrepans mellem ledernes og de ansattes opfattelse af det tværfaglige samarbejde samt procedurer og rutiner herfor. Interviewguide Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en interviewguide. Denne blev udelukkende anvendt som inspiration, hvorved det var muligt at bevæge sig uden for interviewguiden. Der blev udviklet en separat interviewguide for Børneområdet, Voksenområdet og Familierådgivningen og Sociale Tilbud.

7 7 ERFARINGSANALYSEN ESBJERG 2009 Den efterfølgende erfaringsanalyse er udarbejdet på baggrund af den gennemførte erfaringsindsamling. Den er inddelt i tre overordnede områder, hvilket er Børneområdet, Voksenområdet og Familierådgivningen og Sociale Tilbud. I analysen klarlægges først de barrierer, der ifølge den pågældende gruppe af aktører opleves i relation til den nuværende tværfaglige indsats. Barriererne alene er ikke vigtige, men et kendskab til begrundelser for disse barrierer øger kendskabet til, hvorledes praksis kan ændres på bedste vis. Endvidere belyses de muligheder, der eksisterer i forhold til at forbedre den tværfaglige indsats. Mulighederne kommer til udtryk i de holdninger, aktørerne har i relation til det tværfaglige samarbejde, aktørernes viden om, kendskab til og brug af rutiner i samarbejdet, tid, ressourcer og økonomi. En beskrivelse af bedst praksis eller en beskrivelse af, hvad der kunne ønskes at være anderledes, kan betragtes som inspiration i relation til den fremtidige indsats. Udsagn og fortolkninger Barrierer og muligheder beskrives med udgangspunkt i de udsagn, som de interviewede aktører selv kommer med. I analysen vil en fortolkning af mulige konsekvenser af de kortlagte barrierer løbende fremgå. Analysens fortolkningsramme Analysen tager udgangspunkt i de ambitioner og beskrivelser af praksis, som fremgår af Den Sammenhængende Børnepolitik i Esbjerg kommune. Barrierer og muligheder i det tværfaglige samarbejde beskrives og analysers ud fra de værdier og beskrivelser, Den Sammenhængende Børnepolitik bygger på og fremhæver 2. Følgende fokusområder er udvalgt: Børneområdet Det er vigtigt at inddrage Børneområdet i analysen af det tværfaglige samarbejde i Esbjerg kommune, idet personalet inden for dette område har de sårbare børn i mange af døgnets timer. Endvidere er Børneområdet en af de primære aktører i den tidlige opsporing af sårbare børn. Hvis de ansatte på Børneområdet er klædt på til at opspore de sårbare børn og efterfølgende handle, både internt i eget regi og tværfagligt, kan en sådan tidlig indsats forhindre, at problemerne udvikler sig. Børneområdet består i analysen af: To skoler, skolechefen, dagplejen Nord og Syd, en vuggestue, to børnehaver, to klubber, Kontorchefen for dagtilbud, støttepædagogteamet, PPR, sundhedsplejen og SSP & Forebyggelse. Voksenområdet Voksenområdet er en betydningsfuld part i analysen af det tværfaglige samarbejde, idet aktørerne på dette område er vigtige i opsporingen af især de børn, som ikke udviser nogen udadtil reagerende adfærd. Desuden anser borgeren tilknyttet Voksenområdet ofte den ansatte på Voksenområdet som en ufarlig hjælper, der varetager borgerens behov. Det betyder, at den ansatte på Voksen- 2 Se side 5 i denne rapport

8 8 området har mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen for sårbare børn. Endvidere kan børnene med fordel betragtes som af betydning i den voksnes behandling af et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Voksenområdet består i analysen af: Borger og arbejdsmarked, Jobcenteret, Alkoholambulatoriet, Center for Misbrug, Retspsykiatrisk Afsnit, Almenpsykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, socialpsykiatrien (Centerkontoret for bo- og støttetilbud, Cafe EH, Birkevangen, Rygsækken), Bostøtten i Esbjerg, Refugiet og Familieambulatoriet i region Syddanmark. Familierådgivningen og Sociale Tilbud Familierådgivningen er en væsentlig aktør i det tværfaglige samarbejde, både inden og efter der iværksættes en foranstaltning efter serviceloven. I indsatsen for sårbare børn lægges der endvidere op til, at Familierådgivningen har tovholderfunktionen, hvorfor familierådgiveren er en vigtig aktør i koordineringen af det tværfaglige samarbejde om sårbare børn. En koordineret tværfaglig indsats mellem Sociale Tilbud og aktører uden for Sociale Tilbud giver mulighed for at skabe en sammenhæng mellem de professionelle indsatser efter serviceloven og de indsatser, som gennemføres i de sårbare børns nærmiljø. Familierådgivningen og Sociale Tilbud består i analysen af: Leder af Sociale Tilbud under Børn & Kultur, kontorchef for Sundhedstjeneste og Specialrådgivning under Børn & Kultur, Familierådgivningen, Ungeprojektet, Familieværkstedet og Døgncenter for Børn og Unge.

9 KONKLUSION OG ANBEFALINGER 9

10 10 KONKLUSION Konklusionen er opdelt i barrierer og muligheder for det tværfaglige samarbejde om sårbare børn i Esbjerg kommune. BARRIERER Der tegner sig forskellige barrierer, alt efter om den tværfaglige indsats gennemføres, inden eller efter der er gennemført en foranstaltning efter serviceloven. Det følgende afsnit er inddelt i to: 1. Inden der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Barriererne i dagligdagen på Voksen- og Børneområdet, beskrives her. 2. Når der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Inden der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven Uklar rolle- og ansvarsfordeling både mono- og tværfagligt Samarbejdet om sårbare børn er præget af frustrationer og er flere steder ikke eksisterende. Dette gælder både monofagligt i den enkelte afdeling/institution og tværfagligt. Der eksisterer ikke en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne i det tværfaglige samarbejde. Dette fører til mange misforståelser og uoverensstemmelser faggrupperne imellem. Manglende overblik over handlemuligheder Manglende kendskab til tilbud om støtte Aktørerne savner kendskab til de tilbud om støtte til sårbare børn og deres forældre, som findes i Esbjerg kommune. Manglende kendskab til andre aktører Aktørerne Voksen- og Børneområdet på tværs har ikke det store kendskab til hinanden. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Der mangler tydelighed i forhold til Esbjerg kommunes procedure for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Voksenområdet Voksenområdet kender ikke folderen Håndbog vedrørende det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Aktørerne på Voksenområdet kender derfor ikke den nye procedure for det tværfaglige samarbejde. Derfor er de ikke bevidste om, at det er muligt for dem at kontakte sundhedsplejersken, hvis de oplever en bekymring angående et barn, hvor et tæt samarbejde er påkrævet. Desuden har Voksenområdet ingen formel procedure for opsporing af sårbare børn samt for at afdække og vurdere barnets situation. Børneområdet Børneområdet praktiserer ikke den nye organisering med tværsgrupper. Den nye organisering opleves ikke som et bedre alternativ til tidligere praksis. Desuden peger flere aktører på, at den er forvirrende og svær at overføre til praksis. Endvidere har de ansatte på Børneområdet generelt et begrænset kendskab til proceduren for at handle på en bekymring for et sårbart barn. Dette gælder både internt i eget regi samt i det tværfaglige samarbejde. Samtalen med forældre og barn Manglende værktøjer til at tage den vigtige samtale med forældrene eller barnet Voksen- og Børneområdet mangler værktøjer i samtalen med forældre og barn, hvis en forælder har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Berøringsangst for at spørge ind til det, som man har begrænset viden om På Børneområdet fører berøringsangst i mange tilfælde til, at der ikke reageres på en bekym-

11 11 ring for et sårbart barn. Alkoholproblemer, misbrug og sindslidelser er tabubelagte problemstillinger, som mange har vanskeligt ved at tale med forældrene om. Ansatte og ledere på Børneområdet frygter, at tillidsrelationen til forældrene lider skade, hvis tabubelagte emner berøres. På Voksenområdet fører berøringsangst til, at mange sårbare børn ikke opspores. Ansatte og ledere på Voksenområdet frygter at ødelægge tillidsrelationen til den voksne, hvis der spørges ind til dennes børn. Underretninger 3 De ansatte på Voksen- og Børneområdet er usikre på, hvornår en underretning sendes. Underretninger sendes sent Lederne på Voksen- og Børneområdet er generelt ikke i tvivl om, hvornår en underretning sendes. Underretninger sendes dog ofte meget sent. Dette skyldes primært følgende: 1. Børneområdet venter ofte, til barnets situation ikke længere kan overskues. 2. De ansatte på Børneområdet mangler kompetencer til at gennemføre samtalen med forældrene. Endvidere mangler de kendskab til proceduren for det interne og det tværfaglige samarbejde. 3. De ansatte på Voksen- og Børneområdet er berøringsangste. 4. Voksenområdet oplever ikke, at Familierådgivningen iværksætter tiltag for børn med små problemer. 5. Voksenområdet har ingen procedure for opsporing. 3 Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen (Servicelovens 154). 6. Voksenområdet er i tvivl om, hvorvidt de kan underrette på forældrenes habitus. 7. Et nærmest ikkeeksisterende samarbejde familierådgivere og voksenrådgivere imellem. Derfor har de fleste aktører på Voksenområdet ingen procedure for at opspore eller at iværksætte en intern eller tværfaglig indsats for sårbare børn. Ingen systematisk opsporing Der spørges ikke systematisk til børn På Voksenområdet spørges der ikke systematisk ind til, hvorvidt borgere tilknyttet Voksenområdet har børn. Det skyldes derfor tilfældigheder, hvis en ansat på Voksenområdet erfarer, at en borger har et barn. Ingen kortlægning af børns situation De fleste aktører på Voksenområdet har ingen procedure for at vurdere og kortlægge, hvorvidt børn af borgere tilknyttet Voksenområdet har behov for hjælp og støtte. Endvidere har de ansatte på Voksenområdet ofte ingen procedure for at undersøge, hvilken type hjælp børn af borgere tilknyttet Voksenområdet har behov for, eller hvilke aktører der kunne tilbyde den bedste hjælp. Der arbejdes ikke systematisk med forældrerollen De fleste aktører på Voksenområdet arbejder ikke systematisk med at hjælpe borgere med børn med at håndtere det at være forældre. Ingen intern og tværfaglig indsats for sårbare børn Flere aktører på Voksenområdet har ingen procedure for en intern eller tværfaglig indsats for sårbare børn af borgere tilknyttet Voksenområdet.

12 12 Diskrepans mellem leders og frontpersonales opfattelse af praksis De ansatte kender proceduren Generelt giver lederne udtryk for, at deres ansatte har et stort kendskab til den eksisterende procedure for det interne og tværfaglige samarbejde. Ingen børn Ifølge flere ledere på Voksenområdet har deres borgere ingen hjemmeboende børn, og problematikken er derfor ikke eksisterende, mens de ansatte fortæller om deres frustrationer i forhold til at handle, når en borger har børn. Barnet står som en særskilt kerneydelse og ikke som en del af forældrenes hverdag og liv Voksen- og Børneområdet prioriterer eget kerneområde og glemmer derfor at arbejde på tværs. Voksenområdet Forældrerollen indtænkes ofte ikke i Voksenområdets kerneydelse. Voksenområdets kerneydelse er den voksne. Børneområdet Forældrerollen indtænkes ofte ikke i daginstitutions, skoles og klubs arbejde med udsatte børn. I kraft af berøringsangsten bliver forældrene gjort til en usynlig aktør i barnets liv. Derfor inddrages forældrene ofte ikke aktivt i indsatsen for barnet, men der fokuseres i stedet udelukkende på barnets adfærd. Barnet isoleres som problemet, og der er ikke fokus på eventuelle begrundelser for barnets adfærd. Familierådgivningen pålægges ansvaret Ansvaret for indsatsen for barnet samt den koordinerede indsats Ledere og ansatte på Voksenområdet fremhæver, at deres kerneområde er den voksne. Derfor hersker der en klar forståelse af, at det må være Familierådgivningens ansvarsområde at gennemføre en indsats for sårbare børn, samt at varetage den koordinerede tværfaglige indsats, hvis en sådan er mest fordelagtig. Voksenområdet igangsætter derfor ofte ingen tiltag, men underretter i mange tilfælde heller ikke Familierådgivningen. Dette betyder, at der ikke tages vare på det sårbare barn. Muligheden for at opspore sårbare børn tidligt og muligheden for at gennemføre en indsats i nærmiljøet udelukkes i mange tilfælde, fordi muligheden ikke gribes. Ansvaret for den koordinerede indsats Børneområdet forventer, at Familierådgivningen er ansvarlig for indsatsen for det sårbare barn, hvis denne indsats skal koordineres på tværs af Voksen- og Børneområdet. Det resulterer i, at en helhedsorienteret indsats, hvor problemstillinger i hjemmet indtænkes som en del af indsatsen, ligger uden for daginstitutionens, skolens og klubbens ansvarsområde. Hvis en underretning sendes sent, betyder dette, at den forebyggende og tidlige indsats udelukkende har fokus på barnets adfærd og ikke på barnets adfærd som resultat af forhold i barnets hjem. Overdragelse fra instans til instans Daginstitution, skole og klub efterspørger et kendskab til barnet og dennes familiesituation, inden barnet begynder i deres institution. Hvis de tidlige aktører omkring barnet har udført et godt stykke arbejde, videregives dette ikke til næste instans, og denne viden går i stedet tabt. Mangel på tid og ressourcer til at tænke i helheder Mangel på tid og ressourcer fører ofte til, at ledere og ansatte ikke tænker i helheder og koordinerer en indsats ud fra et familieperspektiv, men i stedet holder sig til de fastforankrede arbejdsvaner.

13 13 Når der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven Mangel på samarbejde Voksenområdet Der er ingen formel kontakt mellem Voksenområdet og Familierådgivningen/Sociale Tilbud, efter at der iværksættes en foranstaltning efter serviceloven for et barn. Voksenområdet oplever, at det primært er dem, der skal opsøge Familierådgivningen, hvis Voksenområdet skønner et behov for en koordineret indsats. Ifølge ledere og ansatte på Voksenområdet er de i mange tilfælde nødsaget til at påtage sig en rolle, som ikke er deres, når de bliver bekendt med et sårbart barn. Børneområdet Børneområdet efterspørger et koordineret samarbejde med Familierådgivningen og Sociale Tilbud (primært Familieværkstedet/ Hjemmehos-teamet) efter en sendt underretning, samt efter at der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Der er tre begrundelser for dette: 1. Nysgerrighed 2. Frygt for, at der ikke bliver taget hånd om situationen 3. Ønsket om at koordinere indsatsen, således at barnet, i samarbejde med de andre aktører, modtager en helhedsorienteret indsats Familieværkstedet De fleste aktører på Voksen- og Børneområdet efterspørger en koordineret indsats med Familieværkstedet. Aktørerne oplever primært at blive inddraget på Familieværkstedet for at give eller modtage informationer. Der savnes en koordineret indsats, hvor ansvarsopgaver klarlægges og uddeles. Alkohol- og misbrugsfamilier på Familieværkstedet Ifølge Voksenbehandlingen tager Familieværkstedet i mange tilfælde ikke imod børn, hvor der er alkoholproblemer eller misbrug i familien. Voksenbehandling stiller sig uforstående over for, at der på Familieværkstedet kan arbejdes ud fra et familieperspektiv, hvis den voksnes alkoholproblem eller misbrug ikke inddrages som et centralt element i behandlingen. Borger & Arbejdsmarked efterspørger koordinering Jobcenteret Ifølge Jobcenteret koordineres Indsatsen på Familieværkstedet ikke med, hvornår borgerne er i aktivering. Dette opleves som frustrerende, fordi borgeren bliver kastebold mellem forskellige afdelinger. Voksen Handicap Der er ingen formel kommunikation mellem Voksen Handicap og Familierådgivningen/Sociale Tilbud om indsatsen for sårbare børn. Manglende koordinering i dagligdagen Manglende koordinering i dagligdagen mellem de forskellige aktører i det tværfaglige samarbejde resulterer i mange parallelløb i den enkelte voksnes, unges eller barns liv. Dette skaber forvirring hos borgeren, fordi denne får modsatrettede informationer af flere forskellige aktører. Uklar rolle- og ansvarsfordeling med Døgncenter for Børn og Unge Ifølge Døgncenter for Børn og Unge eksisterer der en os og dem-tankegang mellem Familierådgivningen, de andre aktører i Sociale Tilbud og Døgncenter for Børn og Unge. Døgncenter for Børn og Unge og Familierådgivningen/Sociale Tilbud arbejder ud fra to meget forskellige forståelser, og der er ikke megen

14 14 kommunikation og samarbejde mellem parterne. MULIGHEDER Der tegner sig forskellige muligheder, alt efter om den tværfaglige indsats gennemføres, inden eller efter der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Det følgende afsnit er inddelt i to: 1. Inden der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Mulighederne i dagligdagen på Voksen- og Børneområdet. 2. Når der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Inden der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven Inddragelse af børn på Voksenområdet Flere aktører på Voksenområdet inddrager børn som en del af den voksnes liv/i den voksnes behandling. Eksempelvis har Alkoholambulatoriet pårørendesamtaler med barnet. På Retspsykiatrisk Afsnit er der ansat en voksensocialrådgiver, som fungerer som nøgleperson/vidensperson i forhold til den interne og tværfaglige indsats for børn. På Almenpsykiatrisk afdeling er der ansat nøglepersoner, som har et indgående kendskab til den interne og tværfaglige indsats for børn. Almenpsykiatrisk afdeling foretager desuden: 1. Registrering af det enkelte barn i patientens journal 2. Vurdering af barnets omsorgssituation 3. Støttende familiesamtaler ud fra barnets perspektiv 4. Kortlægning af ressourcer i barnets sociale netværk, specielt med henblik på at varetage barnets tarv Ændret fokus inden for psykiatrien Inden for de sidste år er der kommet mere fokus på børn i familier med sindslidelse. Tidligere placerede psykiatrien ansvaret for barnet på den raske forælder. I dag betragtes barnet i stedet som pårørende. Ifølge den danske kvalitetsmodel har psykiatrien forpligtet sig til at spørge til, om en patient har børn. Voksenområdet vil gerne De fleste aktører på Voksenområdet vil gerne sætte mere fokus på opsporingen af sårbare børn, men oplever et behov for en afklaring med Familierådgivningen vedrørende ansvarsfordelingen. En sådan ansvarsafklaring vil kunne øge opsporingen af de sårbare børn, som andre aktører ikke har opdaget eller reageret på tidligere. Samarbejdet mellem Voksenområdet og daginstitution, skole og klub De fleste aktører på Voksenområdet afviser et konkret samarbejde med daginstitution, skole og klub om sårbare børn. Dog vil de gerne bidrage med råd og vejledning, således at daginstitution, skole og klub kan øge deres viden om de problematikker, der følger med et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Klubben et godt forældresamarbejde Klubben har lettere ved at inddrage forældrene i indsatsen for barnet og tage den vanskelige samtale med disse. Pædagogerne besidder gode sociale kompetencer, hvorfor de ofte ikke oplever samme grad af berøringsangst i forældresamarbejdet, som eksempelvis skolelærere ofte gør. Klubkonsulenter som nøglepersoner I Esbjerg Kommune er der ansat to klubkonsulenter, som bl.a. fungerer som videnspersoner i forhold til den interne og tværfaglige indsats for sårbare børn.

15 15 Det fungerer godt, fordi klubben kontakter klubkonsulenterne, hvis de har behov for sparring. Nøglepersoner/videnspersoner Hvor der er ansat en voksenrådgiver som nøgleperson i relation til det tværfaglige samarbejde, findes der ofte en klar rolle- og ansvarsfordeling. Ifølge de fleste aktører på Børneområdet vil en nøgleperson, som fungerer som ekspert i forhold til det interne og det tværfaglige samarbejde om sårbare børn, kunne optimere samarbejdet. At kunne rådføre sig med en vidensperson vil gøre det lettere at bevæge sig fra bekymring til handling. Hjemmeside De fleste interviewede aktører fremhæver, at en brugervenlig hjemmeside med informationer om det interne og tværfaglige samarbejde om sårbare børn vil opfylde et eksisterende behov. Hjemmesiden skal være let at finde og brugervenlig. Den skal desuden indeholde oplysninger om, hvilke tilbud om støtte der findes både inden og i kraft af en foranstaltning efter serviceloven. Ledelsesmæssig opbakning Hvor der er ledelsesmæssig opbakning i relation til opbygningen af rutiner i det tværfaglige samarbejde, findes der ofte en klar rolle- og ansvarsfordeling Kendskab til de andre aktører Hvor aktørerne har kendskab til de andre aktører i det tværfaglige samarbejde, findes der ofte en klar rolle- og ansvarsfordeling Voksen- og Børneområdets forståelse af Familierådgivnngen Samarbejdet med Familierådgivningen opleves generelt som gunstigt, hvis rådgiverne har den fornødne tid. Endvidere har stort set alle interviewede aktører stor forståelse for, at familierådgivningen er hårdt belastet arbejdsmæssigt. Når der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven En klar rolle- og ansvarsfordeling Samarbejdet mellem aktørerne i Sociale Tilbud indbyrdes samt mellem aktørerne i Sociale Tilbud og Familierådgivningen fungerer optimalt, og der gennemføres en koordineret indsats for sårbare børn og disses familier. Det tværfaglige samarbejde mellem parterne fungerer optimalt, og der eksisterer en klar rolle- og ansvarsafklaring. Orienterer sig mod samme mål Der eksisterer et godt kendskab mellem aktørerne i Sociale Tilbud indbyrdes og mellem aktørerne i Sociale Tilbud og Familierådgivningen, og alle arbejder mod samme mål. Fælles forståelsesramme Aktørerne i Sociale Tilbud og Familierådgivningen arbejder inden for en fælles forståelsesramme. Dette hindrer mange misforståelser mellem parterne og er med til at harmonisere indsatsen for sårbare børn. Fremtidigt samarbejde med Voksenområdet Familierådgivningen og Sociale Tilbud er villige til at inddrage Voksenområdet i den tværfaglige indsats for sårbare børn. Det begrænsede samarbejde skyldes primært manglende kendskab til aktørerne på Voksenområdet. Mere rådgivning Ifølge de to interviewede familierådgivere kunne Familierådgivningen tilbyde mere rådgivning til Voksen- og Børneområdet om, hvornår en underretning er påkrævet, og hvornår det er forventet, at aktøren iværksætter en indsats i eget regi eller tværfagligt.

16 16 En stærk relation Alle de interviewede aktører på Voksenområdet fremhæver, at der ofte opbygges gode tillidsrelationer mellem dem og deres borgere. Den gode relation mellem borger og rådgiver/ansatte på Voksenområdet kunne udnyttes gunstigt i det tværfaglige samarbejde, idet rådgiver/den ansatte på Voksenområdet kunne fungere som borgerens kontaktperson. Borgerne ville således primært have én kontaktperson at skulle forholde sig til frem for mange.

17 17 ANBEFALINGER Indsatser på forskellige niveauer Barriererne kortlagt i rapporten kan imødekommes gennem indsatser på forskellige niveauer. På direktør-, chef- og afdelingslederniveau skal der primært gennemføres en forventningsafstemning mellem aktørerne i det tværfaglige samarbejde. På frontpersonaleniveau skal der primært opbygges rutiner i det tværfaglige samarbejde og sættes ind med opkvalificering. Direktør-, Chef- og afdelingslederniveau I relation til direktører, chefer og afdelingsledere kan følgende initiativer være med til at forbedre den fremtidige tværfaglige indsats: Forventningsafstemning Ansvars- og rolleafklaring Holdningsændring i relation til eget ansvarsområde En anden fordeling af ressourcer Organisatoriske ændringer Frontpersonaleniveau I relation til frontpersonalet kan følgende initiativer være med til at forbedre den fremtidige tværfaglige indsats: En eksisterende og tydelig ansvars- og rolleafklaring længere oppe i systemet Kompetenceudvikling i forhold til den svære samtale med forældrene Kompetenceudvikling i forhold til en fast procedure for det interne og tværfaglige samarbejde om sårbare børn En diskussion af interne og tværfaglige procedurer i hver institution/afdeling Opbygning af faste rutiner i det interne og tværfaglige samarbejde. Dette kræver en ledelsesmæssig opbakning Holdningsændring i relation til ansvarsområde Mere tid til den nye opgave Rolle- og ansvarsafklaring På baggrund af rapporten foreslås det, at der gennemføres en forventningsafstemning mellem Voksen- og Børneområdet (direktørniveau/chefniveau/afdelingslederniveau). Inden den konkrete forventningsafstemning skal alle relevante aktører gøre klart, hvad de kan tilbyde og bidrage med i eget regi. Hensigten med en forventningsafstemning er at kunne formulere en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne i det tværfaglige samarbejde om sårbare børn. Følgende spørgsmål skal afklares: Hvad gøres der allerede? Hvor er hullerne, og hvordan lukkes disse? Hvordan skabes der et fælles fodslag? Forventningsafstemningen kunne tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

18 18 Børneområdet Hvornår skal daginstitution, skole og klub underrette? I dag underretter de ofte sent. Skal daginstitution, skole og klub inddrage familien (barnets forhold i hjemmet/forældrene) i den interne indsats for det sårbare barn inden en underretning? Skal daginstitution, skole og klub arbejde på at få forældrenes samtykke, således at de kan videregive informationer til næste instans, når barnet eksempelvis bevæger sig fra børnehave til skole? Dette giver mulighed for, at næste instans kan opbygge et godt samarbejde med forældrene. Voksenområdet Hvornår skal Voksenområdet underrette? Kan Voksenområdet underrette på baggrund af forældrenes habitus? Skal Voksenområdet iværksætte en tværfaglig indsats i forhold til de sårbare børn af voksne, hvor forholdene ikke kræver en underretning? Skal Voksenområdet have et formelt samarbejde med Familierådgivningen om opsporing/underretninger? Familierådgivningen og Sociale Tilbud Skal samarbejdet i Sociale Tilbud og Familierådgivningen koordineres mere med aktører uden for familierådgivningen og Sociale Tilbud? Arbejdsgrupper På baggrund af den gennemførte forventningsafstemning kunne der nedsættes arbejdsgrupper, hvor der udarbejdes strategier for, hvordan de fælles beslutninger udføres i praksis. Skal Voksenområdet have en procedure for opsporing/underretninger? Skal Voksenområdet arbejde systematisk med forældrerollen? Skal Voksenområdet iværksætte en intern indsats i forhold til de sårbare børn af voksne, hvor forholdene ikke kræver en underretning?

19 19 BØRNEOMRÅDET På Børneområdet inddrages følgende aktører i erfaringsanalysen: To skoler, dagplejen Nord og Syd, en vuggestue, to børnehaver, to klubber, kontorchefen for dagtilbud, støttepædagogteamet, PPR, sundhedsplejen og SSP & Forebyggelse.

20 20 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER Fokusgruppeinterview: Med tre pædagoger i Dagplejen Syd Med to pædagoger i en vuggestue Med fem pædagoger i to børnehaver Med fem lærer på to skoler Med en pædagog i en SFO Med fire pædagoger i to klubber Lederinterview: Med lederen i Dagplejen Syd Med lederen i Dagplejen Nord Med lederen i en vuggestue Med lederen i to børnehaver Med lederen på to skoler Med lederen i SFO en Med lederen i to klubber Afsnittet opdeles i barrierer og muligheder for det tværfaglige samarbejde. BARRIERER Kendskab til tilbud og muligheder Manglende kendskab til tilbud om støtte Daginstitution, skole og klub mangler kendskab til de tilbud om støtte til sårbare børn, som findes i Esbjerg kommune. Der efterspørges især viden om tiltag, hvortil det er muligt at henvise, inden der er iværksat en foranstaltning efter serviceloven. Eksempelvis i relation til følgende: Hvor er det muligt at henvende sig, hvis der ønskes viden om det at vokse op i en familie med et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse? Hvordan er det muligt at forbedre den vanskelige samtale med forældre med et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse? Manglende kendskab til andre aktører Ud over aktørerne på børnefokus og på specialcentermøderne har daginstitution, skole og klub ikke et stort kendskab til andre relevante aktører i det tværfaglige samarbejde. Det gælder aktørerne på Børneområdet, Voksenområdet og Familierådgivningen/Sociale Tilbud 4. Der er ikke kendskab til de andres arbejdsområde og faglighed. Dette resulterer i, at daginstitution, skole og klub ikke ved, hvem de kan arbejde sammen med, eller hvordan de kan samarbejde med de andre aktører. Dermed udebliver en rolle- og ansvarsafklaring med andre relevante aktører i en tværfaglig indsats. Et manglende personligt kendskab til andre relevante aktører i det tværfaglige samarbejde hindrer ligeledes en gunstig kommunikation mellem parterne. Endvidere oplever aktørerne generelt ikke, at forældre har kendskab til de tilbud om støtte til deres børn, som er tilgængelige i kommunen. Manglende kendskab til muligheder i det tværfaglige samarbejde Råd og vejledning Aktørerne efterspørger et kendskab til de forskellige steder, hvor det er muligt at hente råd og vejledning. 4 Se side 7-8 i denne rapport.

21 21 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER Uklar og problematisk ansvars- og rollefordeling Det følgende afsnit er inddelt i tre: 1. Mono- og tværfaglig rolleforvirring 2. Barnets adfærd i centrum 3. Manglen på koordineret indsats efter en paragraf 50-undersøgelse 5 Mono- og tværfaglig rolleforvirring Berøringsangst De interviewede aktører fortæller, at berøringsangst i mange tilfælde fører til, at der ikke reageres på en bekymring. Alkoholproblemer, misbrug og sindslidelse er tabubelagte problemstillinger, som mange har vanskeligt ved at tale med forældrene om. Hvis problemstillingerne ikke defineres som tunge eller akutte, er der en tendens til, at daginstitution, skole og klub ikke reagerer på en bekymring, men at barnet i stedet sendes videre til næste instans (eksempelvis fra børnehave til skole). Hvornår kan vi tillade os at overskride den personlige sfære? Samarbejdet med forældrene er vanskeligt, fordi der hersker tvivl om, hvad den enkelte kan tillade sig at spørge forældrene om. Mange ønsker ikke at tale med forældrene om alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelse, idet det opleves som ubehageligt og grænseoverskridende. En skrøbelig tillidsrelation Tillidsrelationen til forældrene skal opbygges og kan let lide skade, hvis der spørges ind til alkoholproblemer, misbrug eller sindslidelse i hjemmet i serviceloven: Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Behov for opkvalificering Der er behov for, at samarbejdet med forældrene omkring tabulagte problemstillinger italesættes. Flere af de interviewede aktører efterspørger supervision i samtalen med forældrene samt i relation til det generelle samarbejde med forældrene. Tvivl om egen rolle som aktør Diskrepans mellem leders og ansattes opfattelse af praksis Generelt giver lederne udtryk for, at deres ansatte har et stort kendskab til den eksisterende procedure for det interne og tværfaglige samarbejde om sårbare børn. De ansatte De ansatte udviser stor tvivl om, hvad der forventes af dem i relation til det interne og tværfaglige samarbejde om sårbare børn. Ingen formel procedure Hvor der eksisterer en formel procedure, mangler der ofte kendskab til denne hos de ansatte. Dette resulterer i, at der ikke oparbejdes rutiner. Der efterspørges en procedure for og viden om bl.a.: Hvornår og hvordan der underrettes Hvad der forventes gjort inden en underretning Hvornår en familierådgiver skal inddrages i den tværfaglige indsats Hvor meget og hvordan forældrene inddrages Hvad der forventes i relation til at inddrage andre aktører i indsatsen Hvor der kan hentes sparring Behov for opkvalificering Der efterspørges en opkvalificering i relation til, hvordan det er muligt at bevæge sig fra bekymring til handling i forhold med sårbare børn. Hvad er den interne og tværfaglige procedure, og hvem kan der sparres med i forløbet?

22 22 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER Leder Lederne udviser generelt et større kendskab til det interne og tværfaglige samarbejdes procedurer. Lederne er generelt ikke i tvivl om, hvornår en underretning er påkrævet, men de efterspørger muligheden for at kunne rådføre sig med en familierådgiver, hvis de er i tvivl. Det tværfaglige samarbejde Det tværfaglige samarbejde opleves, trods ledernes kendskab til dette, som vanskeligt for lederne. Det er hårdt arbejde at indkalde alle aktører samt at få et reelt samarbejde op at stå. Den nye organisering med tværsgrupper benyttes ikke i praksis, enten fordi den opfattes som for upraktisk og vanskelig i forhold til tidligere praksis, eller fordi der ikke eksisterer et indgående kendskab til den. Børnefokus Børnefokus blev indført i februar 2008 og er et tilbud til forældre og personale i dagpleje og daginstitutioner. Børnefokus skal være med til at sikre en tidlig forebyggende indsats, hvorfor barnet diskuteres anonymt. På baggrund af børnefokus udarbejdes en handleplan for det videre forløb. Der afholdes Børnefokus ca. hver anden måned i institutionerne. Deltagere på møderne er forældrene, institutionens leder, psykolog, talepædagog, barnets pædagog, sundhedsplejerske og evt. fysioterapeut. Manglende fremmøde Hvis parterne ikke har indført obligatoriske børnefokusmøder, men i stedet mødes når der er behov for det, opleves der en tendens til, at parterne slet ikke mødes. Endvidere opleves det som problematisk, at der er langt mellem møderne. Klubben en overset aktør Ifølge klubben bliver de ikke indkaldt til de tværfaglige møder, når skolen igangsætter et sådant. Klubben har de sårbare børn i en anden kontekst end skolen og kan derfor bidrage med megen viden i et tværfagligt samarbejde. Klubben fremhæver, at en koordineret indsats mellem skole og klub ville gøre det muligt at komme hele vejen rundt om barnet i dennes fritid. MULIG KONSEKVENS Indsatsen udebliver Mono- og tværfaglig rolleforvirring hos de ansatte resulterer i nogle tilfælde i manglende opsporing, manglende intern og tværfaglig indsats samt manglende underretninger, når det er påkrævet. Hvornår sendes en underretning? Familierådgivningen handler aldrig! Flere aktører nævner, at fordommen om, at Familierådgivningen ikke reagerer på underretninger, lever i bedste velgående. Dette resulterer i, at især ansatte ikke finder det nødvendigt at handle på en bekymring. Sene underretninger Daginstitution, skole og klub sender i mange tilfælde en underretning, når de oplever ikke længere at kunne håndtere det sårbare barn i eget regi. Dette betyder ofte, at aktørerne venter lang tid for til sidst ikke at kunne overskue det sårbare barn. I kraft af dette er der ikke er forståelse for, at en handling efter serviceloven tager tid.

23 23 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER Efter en underretning Mens en paragraf 50-undersøgelse udarbejdes, udspiller der sig primært et af to scenarier. Første scenarie Stafetten er givet videre. Det forventes, at Familierådgivningen tager over og løser det opståede problem. Daginstitution, skole og klub oplever at fragive sig noget ansvar, fordi det vurderes, at de ikke kan gøre mere i eget regi. Daginstitution, skole og klub forventer, at Familierådgivningen tager over. Efter overdragelsen af ansvaret til Familierådgivningen opleves det som frustrerende, når Familierådgivningen ikke giver lyd fra sig, og daginstitution, skole og klub derfor ikke ved, hvad der sker i sagen. Dette skyldes primært nysgerrighed, men kan også skyldes frygten for, at Familierådgivningen ikke handler på underretningen. Andet scenarie Daginstitution, skole og klub oplever at fragive ansvar, idet de ikke kan gøre mere uden en koordinering med Familierådgivningen. Det opleves som frustrerende, når Familierådgivningen ikke giver lyd fra sig, fordi manglende viden om, hvad der sker i sagen, gør det vanskeligt at udføre en helhedsorienteret og fælles indsats for barnet. Kvittering Endvidere gives der udtryk for, at den kvittering, der tilbagesendes efter en underretning, ikke giver indtryk af, at daginstitution, skole og klub har udført en god gerning, men i stedet at der er blevet sladret, og at daginstitution, skole og klub nu ikke har krav på at vide mere i sagen. Dette indbyder ikke til at sende en underretning en anden gang. MULIG KONSEKVENS Indsatsen udebliver Begge de beskrevne scenarier resulterer ofte i, at der ikke iværksættes en indsats for det sårbare barn, efter at en underretning er indsendt. Barnets adfærd i centrum En isoleret indsats inden en underretning Hos daginstitution, skole og klub fokuseres der primært på en ændring af barnets adfærd i den interne og tværfaglige indsats (Børnefokus, specialcentermøder), inden en underretning afsendes. Opdelte ansvarsområder De interviewede aktører giver udtryk for, at der findes en opdeling mellem Familierådgivningens ansvars- og opgaveområde og daginstitutions/skoles/klubs ansvars- og opgaveområde, som kræver en koordineret indsats mellem parterne. Familierådgivningens rolle Det forventes, at Familierådgivningen er ansvarlig for at gennemføre initiativer for det sårbare barn, hvis problematikker i hjemmet, såsom et stort alkoholforbrug, skal gøres til en del af indsatsen. Endvidere betragtes den koordinerede indsats på tværs af aktører fra både Voksen- og Børneområdet som Familierådgivningens ansvarsområde. At gennemføre løsninger ved inddragelse af aktører fra Voksenområdet opleves som at ligge uden for aktørernes ansvarsområde. Barnets adfærd isoleres som problemet I kraft af forståelsen af Familierådgivningens ansvarsområde fokuseres der overvejende på barnets adfærd (daginstitutions/skoles/klubs kerneområde) i den tidlige interne og tværfaglige indsats inden en underretning, og ikke på

24 24 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER barnets adfærd som en mulig konsekvens af bestemte forhold i hjemmet. Forældrene og forældrenes/familiens problematikker (evt. et alkoholproblem) inddrages ofte ikke som en del af løsningen i det interne og tværfaglige samarbejde, men forældrene informeres i stedet. Den svære samtale med forældrene En anden begrundelse for, at der primært er fokus på barnets adfærd skyldes den berøringsangst, daginstitution, skole og klub ofte har over for barnets forældre, hvis disse har et alkoholproblem, et misbrug eller en sindslidelse. Der bliver ikke spurgt ind til de svære emner, og barnets adfærd alene bliver omdrejningspunktet for indsatsen. Samarbejdet med Voksenområdet Samarbejdet med Voksenområdet er stort set ikke eksisterende ifølge de interviewede aktører. En koordineret indsats med Voksenområdet, eksempelvis voksenbehandling eller socialpsykiatrien, er sjældent blevet betragtet som en mulighed i det tværfaglige samarbejde. Dog efterspørges en viden om barnets vilkår i hjemmet for derved at kunne gennemføre den bedst mulige indsats i eget regi for barnet. MULIG KONSEKVENS En helhedsorienteret indsats udebliver Idet mange daginstitutioner, skoler og klubber underretter sent, udebliver den helhedsorienterede løsning i lokalmiljøet, hvis en familierådgiver ikke inddrages tidligt i det forebyggende arbejde, inden der iværksættes foranstaltninger efter serviceloven. Manglen på koordineret indsats efter en paragraf 50-undersøgelse Den koordinerede indsats udebliver Daginstitution, skole og klub efterspørger generelt viden om, hvilke initiativer der er iværksat efter serviceloven for sårbare børn. Der er to begrundelser for dette: 1. Nysgerrighed/angst for at indsatsen udebliver 2. Opleves som vigtig information i varetagelsen af barnets tarv Spørgsmålene lyder bl.a. som følger: Hvornår skal der sættes ind med ekstra støttende foranstaltninger? Skal der skræddersys noget pædagogik? Skal primærpædagog koordinere indsatsen med en eventuel hjemmehos er? Hvornår har mor eller far det så dårligt, at barnet skal have ekstra omsorg? Skal barnet have hjælp til at skabe sig et socialt netværk? Skal barnet have hjælp til at fortælle sine kammerater, at mor/far er i behandling? Har barnet brug for at tale med en lærer eller pædagog om, hvad der sker på hjemmefronten? Har barnet brug for hjælp til at genoptage kontakten til en forælder? Desuden kan et kendskab til eventuelle problemstillinger i hjemmet gøre det lettere for daginstitution/skole/klub at støtte op om barnet og hjælpe den pågældende til at forstå, at han/hun ikke er problemet og derfor ikke skal opleve skyld.

25 25 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER BARRIERER Endvidere kan et kendskab til situationen i hjemmet, eksempelvis at mor eller far har en sindslidelse, gøre det lettere at sætte ind med støtte til barnet på de rigtige tidspunkter og på den rigtige måde. Familieværkstedet envejskommunikation Flere aktører beskriver Familieværkstedet som en instans, der kører sit eget løb. Daginstitution, skole og klub oplever kun at blive inddraget på Familieværkstedet, hvis aktørerne på Familieværkstedet har behov for informationer eller vil informere daginstitution/skole/klub. Overdragelse fra instans til instans Daginstitution, skole og klub efterspørger et kendskab til barnet og dennes familiesituation, inden barnet begynder i deres institution. Hvis de tidlige aktører omkring barnet har lavet et godt stykke arbejde, gives dette ikke videre til næste instans, og denne viden går tabt. Aktørerne i daginstitution, skole og klub oplever sig selv som professionelle mennesker, der er i stand til at danne egne erfaringer uden blindt at lade sig påvirke af tidligere instansers informationer om og erfaringer med et barn. Der er begrænset kommunikation mellem daginstitution, skole og klub og Familieværkstedet. Dette opleves ikke som et samarbejde, hvor den helhedsorienterede indsats omkring barnet koordineres i fællesskab.

26 26 DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG KLUBBER MULIGHEDER MULIGHEDER Effektiv intern og tværfaglig indsats Et unikt forældresamarbejde Dagplejerne har gode forudsætninger for at spotte sårbare børn i kraft af deres tætte kontakt til barnets forældre. Endvidere er det lettere at skabe en stærk tillidsrelation mellem dagplejer og barnets forældre, fordi dagplejeren ofte kommer tæt på familien. Dette giver mulighed for, at der allerede i dagplejen kan indledes et tværfagligt samarbejde om det sårbare barn, hvor barnets forældre er centrale aktører. Klar intern rollefordeling i dagplejen Der eksisterer en klar intern rollefordeling mellem den enkelte dagplejer og dennes dagplejepædagog. Dagplejepædagogen fungerer som dagplejerens leder, og dagplejeren kontakter pædagogen i situationer, som dagplejeren ikke selv kan håndtere. Det kan være i relation til samarbejdet med forældrene, interne procedurer i relation til sårbare børn, det tværfaglige samarbejde om sårbare børn mv. Børnefokus når det virker En klar rollefordeling Børnefokus fungerer i mange daginstitutioner som en formel indsats for sårbare børn. Der inddrages bestemte aktører, og der findes en klar ansvars- og rollefordeling mellem parterne. Børnefokus er et rigtig godt redskab, når alle parter mødes regelmæssigt. Det fungerer godt, fordi parterne også bringer det op, som ikke er presserende, men af betydning. Desuden lærer de deltagende aktører hinanden at kende, hvilket gør det lettere at henvende sig til de andre aktører uden for Børnefokus. Obligatoriske møder med jævne mellemrum er medvirkende til opbygningen af en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem de deltagende aktører. Forældre på Børnefokus Børnefokus giver en unik mulighed for, at forældrene inddrages som en del af indsatsen for sårbare børn, idet forældrene også har mulighed for at indkalde til Børnefokus. Det lader også til, at forældrene inddrages på Børnefokusmøderne. Leder som frontfigur Hvor lederen i den enkelte institution søger at opbygge en kultur, hvor der er fokus på de sårbare børn, og hvor der altid handles på bekymringer, fungerer det interne og tværfaglige samarbejde godt. Her er en klar rolle- og ansvarsfordeling, som er italesat og dermed kendt af de ansatte. Der er fremdeles ofte opbygget rutiner i, hvordan der reageres på bekymringer for sårbare børn. Nogle steder afsættes der en halv time hver dag til at diskutere evt. bekymringsbørn. Det er en formel praksis, som hurtigt bliver naturlig. Andre steder øver ansatte og leder sig løbende i den svære samtale. De benytter en model og nogle konkrete støttepapirer. Mange steder er det kutyme, at kollegaer sparrer indbyrdes, hvis de oplever en bekymring. Formaliseret supervision Nogle steder anvendes formaliserede former for supervision en gang om måneden for hele tiden at forbedre det vanskellige samarbejde med forældrene. Klubkonsulenter som nøglepersoner I Esbjerg Kommune er der ansat to klubkonsulenter, som bl.a. fungerer som videnspersoner i