Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune
|
|
- Filippa Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010 og forventes efter en udvidelse af indsatsen i budgetforlig 2012 at fortsætte frem til Indsatsen er en fortsættelse af implementeringen af trivselsstrategien som blev vedtaget i 2007 og evalueret i 2009 hvorefter der blev vedtaget en revitalisering af sygefraværsindsatsen i I hele perioden har der været en faldende tendens i fraværet, og der evalueres og samles løbende op på de forskelligartede og kontinuerlige indsatser, som er nødvendige og synes at give bedst effekt. Sygefravær påvirkes som bekendt af rigtig mange faktorer, og der arbejdes derfor fortsat ud fra et fokus på det gode arbejdsmiljø som grundlag for lavt fravær suppleret med fokus på data og formel opfølgning i forhold til fravær. Midtvejsevaluering af indsatsen består dels af et kort statistisk overblik over, hvordan tallene har udviklet sig siden indsatsens start og frem til juni 2011, og dels en kvalitativ undersøgelse, hvor 10 arbejdspladser er blevet interviewet om deres håndtering af sygefraværsindsatsen. Det primære formål med midtvejsevalueringen er udover at give en kort status på udviklingen i sygefraværet at fungere som en form for idékatalog for ledere og andre i Kommunen, der arbejder med at håndtering og nedbringelse af sygefraværet. Hvad har ledere på andre arbejdspladser gjort for at nedbringe fraværet? og hvilke initiativer og tiltag har haft en særlig god effekt? Dette er nogle af de spørgsmål, som vil blive udfoldet i midtvejsevalueringen. Udviklingen i sygefraværet marts august 2011 Den fortsatte og intensiverede indsats for nedbringelse af sygefraværet blev godkendt af Direktionen i marts 2010, og projektet blev umiddelbart herefter påbegyndt. Sygefraværet var i marts 2010 opgjort til 5,9 procent for de seneste 12 måneder, mens det i august 2011 var opgjort til 4,9 procent for de seneste 12 måneder. Tendensen peger dermed tydeligt på et faldende sygefravær, og den oprindelige målsætning med at nedbringe sygefraværet til 5,0 procent ved udgangen af 2012 er således allerede nået 1
2 En kort beskrivelse af sygefraværsindsatsen Frederiksberg Kommunes indsats for at nedbringe sygefraværet består primært af de initiativer og tiltag som ledelse og medarbejdere lokalt sætter i værk på arbejdspladsen, men der er derudover taget en række initiativer fra centralt hold: (1) En styrkelse af datagrundlag og hjælpeværktøjer vedr. sygefraværet Målet har i denne del af indsatsen været at sikre, at den lokale leder har et fuldt og brugbart overblik over udviklingen i sygefraværet såvel på arbejdspladsniveau som på medarbejderniveau, og at der i Kommunen som helhed kan skabes et fuldt og retvisende billede af sygefraværet. Implementeringen af det nye lønsystem, hvori indberetning og udtræk vedr. sygefravær foregår, har været et vigtigt element i denne del af indsatsen., og kan ses som et hjælpeværktøj i indsatsen. Dette fordi lederne med en systemmæssig understøttelse, f.eks i form af remindere om hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler og nemmere adgang til overbliksbilleder på fraværsmønstre, kan agere hurtigere og mere relevant i forhold til de retningslinjer, der gælder for håndtering af sygefravær.. Uddannelsen af lederne i brugen af systemet har været vigtig for udbredelsen af kendskabet til de udvidede muligheder, som systemet giver adgang til bl.a. i forhold til udtræksmuligheder. Uddannelsen fortsættes og holdes ajour i takt med at systemet også udvikles og giver nye muligheder 2
3 (2) En målrettet indsats overfor arbejdspladser med højt sygefravær Områdeledelserne og HR-afdelingen har i et samarbejde undersøgt, hvilke arbejdspladser der var særlig udfordret med henblik hensyn til sygefraværet 1. Disse arbejdspladser blev inviteret til en workshop om håndtering af sygefraværet. Arbejdspladserne skulle som en del af indsatsen udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af fraværet, og der blev tilbudt konsulentbistand fra HR-afdelingen efter behov. Disse handlingsplaner har været et vigtigt redskab for de udvalgte institutioner i forhold til nedbringelse af fraværet, ligesom de har haft til hensigt at gøre den ledelsesmæssige opfølgning (på overliggende niveau) mere kvalificeret. Mange handlingsplaner har ført til en faldende tendens i fraværet, mens nogen institutioner dog som det altid vil være tilfældet i disse opgørelser - har været ramt af eksempelvis cancer eller stresstilfælde som kan medføre længerevarende fravær. (3) Konsulentstøtte til arbejdspladser vedr. nedbringelse af sygefraværet Sideløbende med den målrettede indsats i forhold til arbejdspladser med højt sygefravær kan alle andre arbejdspladser ligeledes hente konsulentstøtte fra HR-afdelingen, hvis de ønsker at arbejde med nedbringelse af sygefraværet. HR afdelingen har dels længerevarende uddannelsesforløb i gang som implementeres i den takt, der er mandskab til. Dette sker i samarbejde med Fagområderne. Samtidigt prioriteres der resurser til at såvel personalejuridisk- som proceskonsultativ bistand kan imødekommes af HR-afdelingen inden for en tidramme på 2 måneder. Akutte tilfælde behandles i den sammenhæng konkret fra gang til gang. Der er typisk forløb i gang på 4-5 arbejdspladser af gangen forløb strækker sig over perioder på 2 dage til 3 måneder, enkelte længere. Tendensen ser også her ud til at være et fald i fraværet med samme forbehold som ovenfor. (4) Fortsat implementering af sygefraværspolitikken Alle MED-udvalg/-personalemøde er opfordret til at drøfte kommunens personalepolitiske grundlag og herunder se på lokale retningslinjer for håndtering af sygefravær på arbejdspladsen. Interview af ledere om håndtering af sygefraværet Som et supplement til den statistiske opgørelse af udviklingen i sygefraværet, er der gennemført en spørgeundersøgelse, hvor en række ledere er interviewet mundtligt om indsatsen for at nedbringe sygefraværet. Denne undersøgelse er primært gennemført med de to formål, at få belyst hvilke tiltag ledere på arbejdspladser konkret iværksætter for at nedbringe fraværet, og udbrede de idéer og tiltag, der giver resultater i forhold til at nedbringe fraværet. I alt 10 ledere er interviewet af HR-afdelingen, 6 institutionsledere, 3 ledere fra Hjemmeplejen/Sygeplejen og 1 leder fra Rådhuset. Kriteriet for udvælgelse af interviewpersoner har været, at de ved indsatsens start primo 2009? havde en udfordring med fraværet, at de har deltaget på en af de workshops om nedbringelse af sygefravær, der blev afholdt for hvert område, og endelig at de i den forbindelse har udarbejdet en handlingsplan. 1 Enkelte sektorer valgte dog, at alle arbejdspladser deltog i indsatsen uanset sygefraværsniveau. 3
4 De spørgsmål, der blev stillet, var opdelt i tre temaer: (a) Hvad er der konkret gjort på arbejdspladsen for at nedbringe fraværet? Og hvad har virket? (b) Har I fået hjælp undervejs? Og har den i så fald været tilfredsstillende? (c) Hvad er de fremadrettede målsætninger og planer vedr. nedbringelse af fraværet? Status på nedbringelse af sygefraværet på de 10 arbejdspladser På baggrund af de 10 interviews bliver det tydeligt, at der er gennemført og fortsat gennemføres mange forskellige initiativer for at håndtere sygefraværet. Disse initiativer vurderes på baggrund af udviklingen i fraværet at have en positivt effekt ift. nedbringelse af fraværet. På 7 af de undersøgte arbejdspladser er sygefraværet faldet markant siden indsatsens start, på 2 af arbejdspladserne er sygefraværet stagnerende og på blot én af arbejdspladserne er sygefraværet steget i perioden. Den faldende tendens i fraværet set som helhed synes således tydelig. I det følgende udfoldes, hvad der konkret er gjort på arbejdspladserne for at nedbringe fraværet, og hvad de lokale ledere selv vurderede har været mest effektfuldt. Først angives nogle af de mere gennemgående tiltag på arbejdspladserne. Derefter oplistes en række lokale initiativer, der er taget i indsatsen for at nedbringe fraværet. Generelle initiativer For alle arbejdspladserne gælder det, at der afholdes omsorgs-/sygefraværssamtaler jf. de gældende retningslinjer. Der holdes kontakt med medarbejdere med langtidsfravær. Og at der er udarbejdet lokale retningslinjer for håndtering af sygefravær, der er let tilgængelige for personalet. Et af de mere gennemgående elementer er endvidere, at der på personalemøder tales om sygefraværet og konsekvenserne dels for det personale, der er tilbage, og dels for arbejdspladsens økonomi. Der tales også om, hvad et lavt fravær giver af muligheder for at udvikle arbejdspladsen m.m. og hvad højt fravær omvendt betyder, at der ikke kan gøres. Nogle har også valgt at betone, at det er et fælles ansvar og ikke kun ledelsens at holde fraværet nede. Mulighederne for at bruge den fleksibilitet, der kan udvises i arbejdets tilrettelægges, bruges mange steder aktivt. Der er øje for den enkelte medarbejders balance mellem arbejds- og privatliv i tilrettelæggelsen af bemandingsplaner, og hvis en medarbejder ikke føler sig helt parat til at gå på arbejde (men ikke er syg), så er det ofte muligt at flekse, holde en feriedag, bytte en vagt eller lign. Der er stor åbenhed om fraværet, eksempelvis ved at sygefraværsstatistikker lægges frem og drøftes jævnligt på personalemøder. Dette gælder naturligvis kun det generelle fravær på arbejdspladsen og ikke enkeltpersoners fravær. I denne sammenhæng er der et stort fokus på at 4
5 det gode arbejdsmiljø er forudsætningen for nærvær og en række initativer tager udgangspunkt i netop dette. Flere steder har der været individuelle personalesagsforløb med medarbejdere med højt sygefravær eller mange sygefraværsperioder. Nogle af sagerne er endt med, at medarbejderen er fratrådt. Lokale initiativer og idéer Udover de ovenfor nævnte mere udbredte tiltag, er der de mere lokale tiltag: Alle medarbejdere på arbejdspladsen fået udleveret hver en kuvert med oplysninger om deres fravær. Medarbejderne med højt fravær blev indkaldt til sygefraværssamtale (enten højt sammenhængende fravær og/eller tre sygeperioder på et halvt år) Lederen har udarbejdet et overskueligt søljediagram, som viser den enkeltes fraværsmønster på baggrund af sygefraværsstatistikkerne. Diagrammerne er brugt ved individuelle samtaler og har haft en øjenåbnende effekt ift. at se omfanget af fraværet Ved ansættelsessamtaler gøres der tydeligt opmærksom på, hvilke udfordringer institutionen står overfor den kommende tid, og at en markant forandringsparathed derfor er en forudsætning for ansættelsen Der tages løbende fat i medarbejdere, der hænger med næbbet, som en forebyggende handling. Dette udviser omsorg for medarbejderne og giver mulighed for samtale og vejledning inden et evt. fravær opstår Der afholdes trivselssamtaler med alle medarbejdere. Dette sætter fokus på dem, der er tilbage, når der er sygefravær. Formålet med samtalerne er, at medarbejderne føler sig set, bliver anerkendt for deres indsats generelt og for det særlige løft, der skal til i perioder med meget fravær. Der stilles spørgsmål som: Hvad er det jeg trives med i mit arbejde? Hvad giver mig energi? Hvad vil jeg gerne udvikle mere? Hvor har jeg brug for sparring? der er indført resultatløn, hvor sygefraværet er en af de parametre, der afgør, hvor meget der gives i resultatløn Hvad har haft særlig virkning ift. at nedbringe fraværet, ifølge lederens vurdering Omsorgs-/sygefraværssamtaler og den tættere opfølgning på medarbejdere med højt sygefravær har virket positivt på fraværet, er der bred enighed om blandt lederne. Der er også ifølge ledernes eget udsagn generelt lagt en strammere kurs ved samtalerne, hvor der ikke gives så lang elastik i forhold til fraværet, som der tidligere har været tradition for. Praksis har således ændret sig, bl.a. ved i højere grad og tidligere i forløbene at påpege, at hvis ikke sygefraværsmønsteret og/eller de lokale retningslinjer for sygefravær overholdes, så kan det forventes at have ansættelsesmæssige konsekvenser. Det er generelt indtrykket blandt lederne, at det har en positiv effekt, at der er en øget opmærksomhed på fravær på arbejdspladsen, og på de konsekvenser det har for arbejdspladsen. Det har også en betydning ift. de medarbejdere, der ikke er syge, fordi deres hverdag jo alligevel påvirkes af sygefraværet, da de står tilbage med opgaverne, når der er meget sygefravær. 5
6 Nogle arbejdspladser vælger i højere grad at gribe det individuelt an for ikke at skyde med spredehagl, når der tales sygefraværet med medarbejderne. Det er ud fra den opfattelse, at sygefraværet på den pågældende arbejdsplads ikke er et kollektivt problem, hvis kun nogle få medarbejdere tegner sig for en stor del af fraværet. Flere arbejdspladser har udvidet perspektivet i drøftelserne af fravær i personalegruppen, således at barns 1. og 2. sygedag også tages op, når der ses på det samlede fravær. Nedenfor kan ses nogle af de lokale tiltag, som den pågældende leder vurderede havde god effekt på hans/hendes arbejdsplads: Det er muligt at starte op i det små efter langtidssygdom, f.eks. på halv tid, for derefter at køre op til normal tid igen Der er sat fokus på kerneydelsen og fagligheden. Det gør det sjovere og mere udviklende at gå på arbejde Over for unge, nyansatte medarbejdere har det typisk været nødvendigt at sætte meget tydelige rammer for, hvad arbejdspladsen forventninger er mht. fravær, fremmødetidspunkter m.m. og følge tæt op på dette i en periode Der er gennem dialog blevet forståelse for, at medarbejdere ved barns sygdom godt kan bidrage med at lukke institutionen eller lignende, når der er behov for det Sørge for at gennemføre aktiviteter (ture med børnene m.m.) selvom der er fravær. Der skal helst ikke gribes til den nemme løsning at aflyse, fordi én er væk. Der skabes små succeser ved at klare ting på trods At den del af personalet, der er nærværende, bliver set og anerkendt af lederen At holde trivselssamtaler med dem, der ikke er syge Medarbejderne kan ikke længere forvente, at der bare er vikar på, når de er sygemeldt. Der er sat et rødt klistermærke i fælles kalenderen for hver sygemelding på dagen. Dvs. at medarbejderne løbende kan følge med i, hvor mange der er syge (det fremgår ikke hvem) på de enkelte dage. Det har i høj grad synliggjort fraværet. Og det har givet en succesoplevelse, når der ikke er så mange mærker og forståelse for, hvorfor der er særlig travlt, når der er mange mærker Sætte fokus på hvad der gør, at nogen næsten aldrig er syge (de langtidsfriske ). Dette kan sætte et andet perspektiv på sygefravær, så der tales om, hvad der fungerer og er værdsat, frem for alene at tale om fravær og problemstillinger relateret til det Har arbejdspladserne bedt om og fået hjælp til at nedbringe fraværet? Ud af de 10 undersøgte arbejdspladser har de 7 bedt om og fået hjælp vedr. håndteringen af sygefraværet. De mest brugte kilder til hjælp har været områdeforvaltningen og HR-afdelingen. En enkelt leder nævner sit ledernetværk som kilde til hjælp og inspiration, og en arbejdsplads har 6
7 brugt ekstern konsulent bistand i den periode sygefraværsindsatsen har kørt. Der var generelt stor tilfredshed med den hjælp arbejdspladserne har fået. Det generelle indtryk blandt lederne var, at det er positivt, når man bliver spurgt, om man har brug for hjælp fra forvaltningen og HR-afdelingen m.v., også selvom man ikke på tidspunktet vurderer, at man har brug for det. Det bliver taget som udtryk for en positiv interesse for det arbejde, der udføres på institutionerne. Der var også ros at finde til det nye løn- og personalesystem (Silkeborg Løn), som er med til at give et godt overblik over fraværet, der gør det nemmere at følge op. Det fortsatte arbejde med at nedbringe sygefraværet Af de interviewede ledere gav 7 ud af 10 udtryk for, at der fortsat skal fokuseres på at nedbringe sygefraværet på deres arbejdsplads, mens de sidste 3 ledere fandt, at sygefraværet på deres arbejdsplads nu lå på et rimeligt leje, og at der var uvist om det kunne nedbringes meget yderligere. De fleste af arbejdspladserne vil fortsætte med at implementere de tiltag, som de allerede har sat i gang, men der var også en række nye tiltag på tegnebrættet, eksempelvis: at udarbejde oversigter, hvor alle medarbejdere kan se, hvad det betyder indholdsmæssigt på dagsniveau, når der er fravær: Når der er én syg, så kan/skal vi ikke, når der er to syge så kan/skal vi ikke, osv.. Udover at anskueliggøre de uheldige konsekvenser ved fravær, så kan det også give mere ro til de medarbejdere, der tror at alt skal nås selv ved højt fravær. at udarbejde med nyt værdigrundlag og udviklingen af kulturen efter en sammenlægning. at drøfte sygefravær på personalemøder f.eks. tager vi for meget hensyn til nogen? Er der nogen der synes, der forskelsbehandles? at sætte mere fokus på de langtidsfriske at fremme at der bliver holdt reelle pauser i løbet af dagen, hvor personalet kan restituere at finde lokaleplads til at mødes socialt i større medarbejdergrupper Indsatsen for at nedbringe sygefraværet i Kommunen som helhed kører fortsat videre, og som nævnt i indledningen er indsatsen p.t. udvidet til at køre frem til udgang af Der vil stadig være særligt fokus på at hjælpe de arbejdspladser, der har det højeste sygefravær, med at nedbringe fraværet. Hvis I som arbejdsplads ønsker at vide mere om indsatsen eller har nærmere spørgsmål til de forskellige tiltag og initiativer, der er sat i værk på forskellige arbejdspladser, eller ønsker konsulentbistand til jeres lokale indsats for at nedbringe fraværet, så kontakt HR-afdelingen på telefon eller mara01@frederiksberg.dk. 7
8 HR-afdelingen udarbejder herudover et indsatskatalog der indeholder de eksisterende tiltag samt yderligere initiativer for 2012 som vil indgå i ledelsesunderstøttelsen i form af undervisning, vejledninger og ledelsesinformation. 8
I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereBørne- og Ungdomsforvaltningens. Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015
Børne- og Ungdomsforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK Godkendt af HovedMED den 17. december 2014 - Revideret august 2015 Indhold Forord 3 Fire mål med sygefraværspolitikken 4 Målsætninger med sygefraværspolitikken
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereSocialt kapitel i Region Syddanmark
Socialt kapitel i Region Syddanmark Forord Region Syddanmark er en social ansvarlig arbejdsplads. Som den største arbejdsplads i regionen har vi et ansvar, overfor både de medarbejdere der er ansat og
Læs mereOplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune
Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereØkonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereÅrsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo
SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereStatus på udbredelsen af Lean
Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereUndersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER
HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner
Læs mereØje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.
Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mere09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser
Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:
Læs mereIndledning og baggrund
Vedrørende: MED arrangementer for AKUT midler Sagsnavn: Hovedudvalget 2014-16 Sagsnummer: 81.00.00-A00-18-14 Skrevet af: Thomas Holm E-mail: Thomas.Holm@randers.dk Forvaltning: HR team Dato: 01-10-2014
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereTrivselsundersøgelse Virksomhedsrapport
Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereVIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse 2014 - opsamling Introduktion Som et led i Social- og Sundhedsskolen
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereOpdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885. Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt!
Nr. 4 2012 Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt! Konkrete redskaber til at arbejde med at nedbringe sygefraværet Lad to ting stå klart, inden du går i gang med dette nummer af
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereA: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser
Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereUanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011
Uanmeldt tilsyn hos Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted 10.oktober 2011 Tilsynet er udført af: Birte Wedel-Brandt og Peter Ege FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende
Læs mereSygefravær. - Hva kan du gøre?
Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mere2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.
18. juni 2014 Uro blandt børn FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om uro blandt børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. De omtalte spørgsmål i dette notat var en del af
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereNyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen
Juni 2015 Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen Campusparat Som forberedelse til NBA er gruppen, der arbejder med at gøre os campusparate, blevet bedt om at udarbejde et forslag til et
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,
Læs merePROJEKTEVALUETRING NÆRVÆR OG FRAVÆR
PROJEKTEVALUETRING NÆRVÆR OG FRAVÆR Udarbejdet for Langeland Kommune af: Chefkonsulent Anette Schulz Udvikling og forskning Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark September 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Læs merewww.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012
www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mere