Nr. 1 Februar Mælkepulver

Transkript

1 Nr. 1 Februar 2007 Indholdsfortegnelse: Mælkepulver...1 Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?...2 Markplanen...2 Majs...2 Kolbemajs...2 Majs til modenhed (kernemajs)...2 Indstik Sundhed hos kalve...3 Erfa-gruppe ansatte...3 Sundhed hos kalve...4 Mælkepulver Mælkepulver baseret på skummetmælk koster i dag ca. 2-4 kr. mere pr kg end for blot ½ år siden. Markedsudviklingen mht. udbud og efterspørgsel har bevirket at priserne det sidste halve år er steget markant. I samme periode er EU tilskud til mælkepulver bortfaldet. I mælkefodringsperioden optages det meste af kalven energibehov fra mælk. Hovedparten af diarré tilfælde skyldes ubalance i mælkefodringen, og tilfældene falder efterhånden som formaveudviklingen tager fart og kalven bliver drøvtygger. Det er derfor vigtigt, at kalven så hurtigt som muligt får udviklet sine drøvtyggerfunktioner, idet den derved bliver en mere robust kalv samtidig med at den kan fodres med billige fodermidler. I de første 3-4 uger er kalven funktionelt enmavet, specielt er kalven underforsynet med de enzymer der virker ved fordøjelsen af foderet. Den enzymatiske hydrolyse af kulhydrat, fedt og protein i løbe og tyndtarm er udmoden ved fødslen. Sødmælks næringsstoffer kan fordøjes med %. Sødmælk koagulere i løben, hvilket indebære at størstedelen af mælkens kasein- og fedtfraktion tilbageholdes i løben og frigives langsomt til tyndtarmen i timerne frem mod næste fodring. Mælkeerstatninger skal erstatte sødmælk og kun blandinger med min. 50 % skummetmælkspulver (kasein) kan danne koagel. Vallepulver har generelt en god fordøjelighed, men et højt indhold af aske og laktose eller et lavt proteinniveau kan nedsætte fordøjeligheden. Ad.lib kontra restriktiv mælkefodring af spædkalve Figur 1. Gns. daglig optagelse af mælk og kraftfoder i mælkeperioden. LK forsøg Ved ad libitum fodring var pulverforbruget 2-3 gange større end ved restriktiv og kraftfoderoptagelsen markant nedsat. I mælkefodringsperioden voksede ad libitum kalvene stærkere end de restriktive. I perioden efter fravænning var det modsatte tilfældet og ved 20 uger var der kun små forskelle mellem ad libitum og restriktivt fodring. Ved slagting er der næppe nogen forskel mellem holdene, viser praktiske erfaringer.

2 Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs? Markplanen Inden kort tid skal der tages stilling til næste års markplan. Hvilke afgrøder har givet tilfredsstillende og kunne der ikke være alternativer. Vårbyggen var i året 2006 en kæmpe skuffelse. Mange steder blev den sået alt for sent, og den meget varme juli måned, med mere eller mindre tørke, gjorde at byggen modnede for hurtigt. Igen gik dette ud over udbyttet. Vi har flere der har avlet omkring hkg. 40 hkg kan ikke betale udgifterne til udsæd, gødning, kemi, høst og tørring- dækningsbidraget er negativt! Hvad gør man så? Ja man kan selvfølgelig så byg igen, og håbe på at året 2007, vil give vårbyggen bedre vækstbetingelser end Vi medgiver, at det nok ikke kan blive ret meget værre. Men uanset de kommende vækstbetingelser, ændrer det ikke på at vårbyg optager kvælstof i en meget kort periode, og kvælstoffet fra dybstrøelse frigives over lang tid. Så vårbyg og dybstrøelse er ikke den bedste kombination. Er dyretrykket lavt er det ret simpelt at flytte rundt på dybstrøelsen og handelsgødningen, således at vårbyg tildeles en passende mængde handelsgødning. Ligger dyretrykket over 1,7 DE/ha, er det ikke nemt at give vårbyggen nok handelsgødning. Problemet er ikke så stort, hvis vårbyggen får tildelt gylle, men gives der 30 t dybstrøelse, er der ikke plads til mere end 30 kg N i startgødskning. Majs Majs kan derimod give et højt udbytte, også på 30 ton dybstrøelse og 20 kg N i startgødskning. Udbytte i majsen er ikke så afhængigt af kvælstofniveauet. En god start, hvilket betyder såning i varm og bekvemt jord, og masser af sol, samt vand på det rigtige tidspunkt, sikrer et højt udbytte i majsen. Det største udbytte, målt i FE fås i almindelig majsensilage. Her bruges både stænglen og kolben, og derved går der ikke meget afgrøde til spilde. Problemet er bare at det kniber lidt med tilvæksten af tyrekalvene ved fodring af majsensilage. De små kalve har ikke vomkapacitet til at æde nok ensilage, hvorefter tilvæksten bliver for lav. Forsøg har vist, at hvis der produceres ungtyre kan dyrene indhente meget af den tabte tilvækst, og den samlede tilvækst er tilfredsstillende. Men hvis der er tale om en produktion af DC-kalve, bliver tilvæksten omkring 1200 g daglig tilvækst, hvilket er for lidt. Kolbemajs Kolbemajs er et mere koncentreret foder, der ikke giver problemer med fyldefaktoren. Kolbemajs er ensilage fremstillet af kolben og kolbesvøbet. Høsten ligger typisk sidst i oktober, omkring 3 uger senere end almindelig silomajs. Udbyttet ligger 75-85% lavere end silomajs, men sortsvalget betyder meget. De egnede sorter skal være tidlige, og de skal have evnen til at flytte det meste af energien fra stænglen og ind i kolben. Der er ikke de samme sorter, der giver det højeste udbytte i kolbemajs i forhold til silomajs. Det sene høsttidspunkt stiller naturligvis krav til afvandingsforholdene på arealet. Lave arealer er derfor ikke egnede til kolbemajs. Derudover kræves det, at der findes en maskinstation i området der har et såkaldt plukkebord, der kan ensilere kolbemajs. Tørstofindholdet i kolbemajsensilage er omkring 50%, hvilket stiller krav til omhyggeligt komprimering. Derudover må stakken ikke være for bred. Det er vigtigt at komme frem i stakken, således at varmedannelse undgås. Vi er ikke tvivl om at kolbemajs har et større potentiale for et fornuftigt dækningsbidrag i forhold til vårbyg. Desværre er der jo tale om et grovfoder, der kræver tid til udtagning og udfodring. Majs til modenhed (kernemajs) Majs til modenhed er også interessant på ejendomme med meget dybstrøelse. Her er den største udfordring at styre udgiften til tørring. Erfaringer fra de sidste år viser at udgiften kan svinge fra 15 kr. og op til 31 kr. hkg. Ved dyrkning af modne majs er beliggenheden samt arealernes afvandingsforhold nøglen til succes. I 2006 var udbyttet i de sydlige egne af landet enormt. I et forsøg på Langeland blev der høstet 125 hkg med 15 % vand. På Lolland var udbytte 112 hkg, og i Sydjylland blev der høstet 96 hkg på JB1. Så potentialet er der. Modne majs er attraktive i stort set alle foderblandinger og kan afhængig af handelstalent og mængde afregnes til kr./hkg. Hertil skal trækkes udgiften til tørring, men omkring kr. afregnet/hkg er ikke urealistisk. De fleste foderstoffer er også ret glade for at aftage kernemajs, idet det er en mulighed for at udnytte tørringsanlæg, der ikke har meget at lave i efteråret. Det tager de naturligvis sig godt betalt for. Men de vil heller ikke arbejde gratis, og udgiften til energi skal også dækkes. Bor man syd for Kongeåen, på Fyn, Sjælland eller de sydlige øer er kernemajs et oplagt alternativ til vårbyggen.

3 Indstik Sundhed hos kalve Hermed følger det tredje indstik, der handler om sundhed hos kalve. Giv det til dine kalveleverandører, og måske kan der skabes dialog mellem jer. Har de spørgsmål til indstikket er de meget velkomne til at kontakte os. Erfa-gruppe ansatte Slagtekalverådgivning har fået henvendelser med ønske om opstarte af Erfa-gruppe for ansatte der arbejder hos en slagtekalveproducent. Vi forestiller os at der afholdes 4-5 møder om året, på skift rundt hos de forskellige slagtekalveproducenter som deltagerne arbejder for. Slagtekalverådgivningen vil være tilstede ved alle møder, lave dagsorden og referat. Dagsorden laves sammen med vedkommende som besøges. Gruppens deltagere vil være tilskudsberettiget fra AMU og derfor vil udgiften for dig som arbejdsgiver være yderst beskeden. Der ydes tilskud til kørsel og tabt arbejdsfortjeneste. Har du ansatte som du ønsker at dygtiggøre - hører vi meget gerne fra dig. Vi kan kontaktes på: Slagtekalve Rådgivning ApS Herningvej Jelling Tlf.nr.: Slagtekalverådgiver Mogens Larsen Mobil: ml@slagtekalve.dk Slagtekalverådgiver Anita Meldgaard Mobil: amr@slagtekalve.dk Planteavlsrådgiver Thomas Bisgaard Jacobsen Mobil: tbj@slagtekalve.dk Åse Larsen aal@slagtekalve.dk

4 Sundhed hos kalve Koens goldperiode Mange steder er køerne i underskud med E-vitamin, og derfor kan det være en idé at tildele ekstra E-vitamin i goldperioden. Kimen til den sunde kalv ligges allerede i koens goldperiode. Det er vigtigt at koen bliver goldet tidligt, således at den får tid til at danne råmælk af god kvalitet. Tildeling af Naturligt E-vitamin i goldperioden til køerne har stor betydning for køers immunforsvar og er en vigtig faktor i forbindelse med bl.a. matitis, høje celletal, manglende brunst, tilbageholdt efterbyrd, og svagt fødte kalve. Nyfødte kalve har intet E-vitamin i kroppen. De er derfor afhængige af stor E- vitamintilførsel fra råmælken. Ved at sikre koen tilstrækkelig E-vitamin i de sidste 3-4 uger i goldperioden sikre man således at kalven får en bedre start, såfremt kalven får tilstrækkelig råmælk fra 1. udmalkning. Råmælk - livsvigtigt Det er essentielt at kalven hurtigt efter fødslen indtager råmælk, gerne 4 liter inden for 6 timer. Kalvens evne til at absorbere råmælkens antistoffer (Ig) falder med tiden og er størst i de første 4-6 timer. Mælk fra 1. udmalkning indeholder mest Ig Mælk fra ældre køer indeholder dobbelt så meget Ig. Studier viser, at mellem 32 % og 42 % af kalve som patter koen ikke får mælk inden for de første 6 timer. Råmælk de første 3 døgn, beskytter mod patogener i tarmen. Pasning af den sunde kalv Den daglige pasning går ud på 3 ting; at kalven har det godt, at den ikke bliver syg og at den trives. Det er vigtigt, at en enkelt person har ansvaret for kalvene. Kalvene skal placeres i ren og godt strøet bokse som er placeret centralt, idet kalvene skal tilses flere gange dagligt. Den sunde kalv Kalven er nysgerrig. Den løfter hovedet når du kommer Kalven rejser sig ved mælkefodring Legemstemperaturen er 38,5-39,5 ºC Der er ikke faste bestanddele i kalvens afføring Hjerteslaget er roligt Kalvens øjenbevægelser er hurtige. Øjnene er klare, men ikke blanke Øre bevægelserne er hurtige. Hvis ørene hænger slapt ned er kalven syg Den sunde kalv vil sutte, hvis den får en finger i munden Har et glat og måske skinnende hårlag Navlestrengen er tør og indtørret Huden over halsen er elastisk. Den er nem at folde mellem fingrene.

5 Almindelig forebyggelse mod sygdomme Rene og velstrøede kælvningsbokse Tilstrækkelig og varmt råmælk - tidligt og ofte Tørt og trækfri staldmiljø Ensartet pasning hver dag God hygiejne o Staldhygiejne o Mælkehygiejne o Personlig hygiejne o Redskaber, vogne, spande, foderskåle osv. Sygdomme De to almindeligste sygdomme hos kalve i deres første levemåned er: Navlebetændelse Diarré Navlebetændelse Navlestedet skal holdes under opsyn. En kalv med navlebetændelse får ofte blodforgiftning, hvorved bakterierne spredes i kroppen. En kalv med navlebetændelse står med opadkrummet ryg og den er tydelig øm. Specielt når du mærker på navlestedet. Den sparker. Hvis navlestedet er hævet, men dog blødt, er det navlebrok, som ikke kan behandles med medicin, men er det tykt og hårdt, skal kalven have antibiotika i 3-5 dage. Nyfødte kalve gives en grundig navledesinfektion. Diarré Diarré er altid et tegn på, at der er problemer med råmælkstildeling, hygiejne eller fodring. En kalv der har haft diarre er altid svækket og er mere udsat for efterfølgende at få lungebetændelse. Uanset årsagen til diarré skal du altid give antibiotika for at holde den inddækket mod følgeinfektioner. Et godt valg kunne være et sulfapræparat. En kalv med overstået diarré vil stadig have en ødelagt tarm. Dette betyder at der ikke - som normalt dannes vitaminer ved fordøjelsen. Derfor vil kalve efter deres diarré tit få symptomer på vitaminmangel, hårtab, ringorm og lus osv. Vitaminvalg kunne være 10 ml. ADE 1 gang Årsag Alder Symptomer E-coli 0-7 dage Hvid vandig diarré Salmonella Rotavirus Alle, men især 2-8 uger 0-30 dage Feber, blod og slim i afføringen. Ingen antibiotika hjælper Grå-gul, vandig diarré. Kalven har trængninger. Coronavirus Alle, men især 0-5 uger Feber, blod og slim i afføringen. Cryptosporidier 5 dage - 4 uger Tynd mave Coccidier 3-12 uger Blod og slim i afføringen BAYCOX virker godt