Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
|
|
- Edvard Toft
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES
2 Undersøgelse med tre formål 1. Er der variation i foderoptagelsen fra dag til dag for forskellige fodermidler/rationer 2. Er der variation i foderoptagelsen fra kalv til kalv for forskellige fodermidler/rationer 3. Har fodermidlet/rationen betydning for ædetiden
3 Sådan gjorde vi 4 forsøg fra DKC 16 forskellige fodermidler og rationer Data fra 271 slagtekalve Alder 6 til 7 måneder Individuel foderoptagelse via Insentec automat Periode på 30 dage: Udsving i kalvens foderoptagelse fra dag til dag Forskel i foderoptagelse mellem kalve i samme boks Antal besøg i automaten Portionsstørrelse Samlet ædetid for dagsrationen
4 1. Dag til dag variation Hvor stor er dag-dag variationen i foderoptagelsen hos den enkelte kalv ved forskellige rationer/fodermidler? Er variationen større for grovfoder end for kraftfoder? Giver fuldfoder en mere stabil foderoptagelse end kraftfoderpiller og halm? Er vigtigt fordi det fortæller os om kalven udvikler vomacidose, reducerer foderoptagelsen og.
5 8,0 7,0 Eksempel på dag til dag udsving i foderoptagelse Dag-dag variation 6,0 5,7 (0,6) 15 % Kg foder per dag 5,0 4,0 3,0 2,0 Krf A Krf B Halm Halm+melasse 5,2 (0,3) 7 % 1,0 0, ,6 (0,1) 22 % 0,2 (0,1) 64 % Dage i forsøg
6 Kraftfoderpiller Samme dag-dag variation for alle 5 typer kraftfoderpiller Dag-dag variation uafhængig af om kraftfoderpiller opfodres sammen med: Halm, Halm+melasse, Grønhø eller tilbydes ad libitum eller restriktivt Foderoptagelse Dag-dag variation kg/dag Variation, % Fiber+halm Fiber+melasseH Stivelse+halm Stivelse +melasseh DK17%+halm DK17%+hø TyrF+halm KrfK+halm KrfK 4 kg/dag
7 Halm, TMR og græsensilage Udover de 5 typer kraftfoderpiller er dag-dag variation undersøgt for: 3 typer halm 3 TMR blandinger én 1. slæt græsensilage Det samlede billede for alle fodermidler er vist på den næste figur:
8 Dag-dag variation for grupper af fodermidler 16 % for kraftfoderpiller 75 % for halm 50 % for halm+melasse % for fuldfoder (TMR) og god græsensilage, 1. slæt Variation, % Krf piller Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl.
9 2. Kalv til kalv variationen Hvad er variation i foderoptagelsen fra kalv til kalv for forskellige fodermidler/rationer? Er variationen forskellig for kraftfoder og fuldfoder? Vil nogle rationer kunne forøge vægtforskellen mellem kalve i en boks? Det er vigtigt fordi det fortæller os: om de store kalve i boksen æder mere end de små om adgangen til foderbord/foderautomat skal forbedres om fuldfoderet skal blandes bedre (sorterer de?)
10 5 kraftfoderpiller brugt i 9 fodringer Kalv-kalv variation på 7 til 15 % Fiber+halm Fiber+melasseH 10 Stivelse+halm 8 6 Stivelse+melasseH DK17%+halm DK17%+hø 4 2 Foderoptagelse Kalv-kalv variation TyrF+halm KrfK+halm KrfK 4 kg/d 0 kg/dag Variation, %
11 Kalv-kalv variation for grupper af fodermidler % for kraftfoderpiller % for halm og halm+melasse 14 % for TMR-højE 23 % for TMR-lavE 27 % for græsensilage Variation, % Krf piller Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl.
12 Konklusioner for 6-7 mdr kalve Dag-dag variation 0 80 Krf piller Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl Kalv-kalv variation 0 Variation, %
13 Konklusioner om variation i foderoptagelse Dag-dag variationen kan mindskes ved at friskt foder er tilrådighed hele døgnet To udfodringer frem for én er bedre (USA forsøg) Slagtekalve kan godt håndtere op til 10 % udsving i daglig fodertildeling uden vomacidose (USA forsøg) Kalv-kalv variation kan ikke mindskes ved brug af TMR fremfor kraftfoderpiller og halm Der kan forventes større spredning i kalvenes vægt i boksen med: en TMR med lavt energiindhold en TMR, der kan sorteres i
14 3. Slagtekalves ædemønster Hvor mange gange om dagen æder slagtekalven? Er der forskel på fodermidler/rationer? Hvor meget æder den pr. besøg? Hvad er den samlede ædetid pr. døgn? Kan nogle rationer mindske foderoptagelsen fordi ædetiden bliver for lang? Hvor mange kalve kan der være pr. automat/ ædeplads, uden at nogle kalve begrænses?
15 Hvor mange gange om dagen æder slagtekalven? Få besøg til halm, Lidt flere til halm+melasse, besøg pr. dag til kraftfoder besøg pr. dag til TMR og græsensilage Besøg pr. dag Krf 6 mdr Krf 7 mdr Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl.
16 Portion, g pr. besøg Hvor meget æder kalven pr. besøg Ca. 100 g halm eller halm+melasse g kraftfoderpiller Næsten 600 g TMR 500 g græsensilage Krf 6 mdr Krf 7 mdr Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl.
17 Ædehastighed, g pr. min Hvor meget æder kalven pr. minut? 150 g kraftfoderpiller 40 g halm eller halm+ melasse 120 g TMR-højE 85 g TMR-lavE 125 g græsensensilage Krf 6 mdr Krf 7 mdr Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Gr.ens 1.sl.
18 Ædetid, min pr. dag Kraftfoderpiller: min Halm og halm+melasse: min TMR-højE : 100 min TMR-lavE : 140 min Separat græsens. + 4 kg kraftfoderpiller: (73+21) min = 94 min Samlet ædetid: min pr. dag Krf 6 mdr Krf 7 mdr Halm Halm+melasse TMR-højE TMR-lavE Krf+Gr.ens.
19 Er der ædepladser nok i boksen til antallet af kalve? Foto: Jannie & Kim Nielsen
20 Er der total ædetid nok i boksen/sektionen? Eks 1: TMR fodring : 2 timers ædetid pr. kalv pr. døgn A. 5,5 m foderbord med plads til 7 kalve, 16 timers ædetid pr. døgn=112 timers ædetid Dvs. max 56 kalve i boksen B. 3 m foderbord (4,5 kalv), 16 timers ædetid pr. døgn=72 timers ædetid Dvs. max 36 kalve i boksen
21 Er der total ædetid nok i boksen/sektionen? Eks. 2: Kraftfoderpiller/kraftfoderpiller og korn C. 2 trug med plads til i alt 4 kalve, 16 timers ædetid pr. døgn = 64 timers ædetid. Dvs. max 64 kalve i boksen D. 2 drejeautomater (fx Mullerup), 16 timers ædetid pr. døgn = 32 timer Hvis drejeautomaten reducerer ædehastigheden, så kalvene skal bruge 1,5 time pr. døgn Dvs. max 21 kalve i boksen
22 Konklusioner vedr. ædemønster En 6-7 mdr slagtekalv æder i gns. kraftfoder gange i døgnet og æder g pr. besøg Får den TMR æder slagtekalven gange i døgnet og æder g pr. besøg (ca. 300 g TS) Stråfoder ædes 0-6 gange i døgnet og ca. 100 g pr. besøg i høhækken Større kalve æder lidt større portioner og har færre besøg
23 Kapacitet i boksen ved forskellig fodring Dagsrationen af kraftfoder og halm kan ædes på 1 time, kolbemajs-tmr på knap 2 timer og majsheldsædsensilage TMR på 2½-3 timer I nogle bokse og fodersystemer kan man være tæt på at have nået den teoretiske kapacitet for ædetid: Løsninger Reducér antal kalve per boks/sektion Udvid foderbord Tilpas fodringen
24 Hvad kan vi bruge den nye viden om udsving i foderoptagelse og ædemønster til? Udvikle et mål for krav til foderbordsplads baseret på data Se på vægten af dine kalve i en boks/sektion udvikler de sig forskelligt? Er foderrationen forkert, sorterer de i foderet? Er tilvæksten lavere end forventet? Er adgangen til foder begrænset? Er foderets ædetid i forhold til belægningsgrad en begrænsning?
25 Tak for opmærksomheden Spørgsmål?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mereFRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereHandlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent
Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereSEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereGodt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme
Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereKompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder
Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereMælkeproduktion uden grovfoder
Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereStudietur til Israel 3-8 Juni 2012
Studietur til Israel 3-8 Juni 2012 Hvorfor studietur til Israel? 120.000 malkekøer 11.600 kg mælk/årsko Vi skal lære af nogle der er bedre end os selv! 11.600 kg mælk 3,66 3,28 På trods af Ekstremt klima
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereBEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mere25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019
25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs merePelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed
Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereKom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol
Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereSkubber ikke kun foderet BLANDER DET. DeLaval OptiDuo
Skubber ikke kun foderet BLANDER DET DeLaval OptiDuo SKUBBER IKKE KUN FODERET Når du regelmæssigt flytter foderet tilbage på foderbordet, bliver det tilgængeligt for køerne, men det betyder ikke, at de
Læs mereSådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
Læs mereMuligheder i daglig foderstyring se potentialet
Muligheder i daglig foderstyring se potentialet Dansk Kvægs Kongres 2009 Landmand Bjarne Poulsen Kidmoselund I/S Ejstrupholm Konsulent Ulrik Toftegaard Dansk Kvæg Indhold 1. Hvorfor er emnet interessant?
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs merePRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR. Niels Bastian Kristensen
PRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR Niels Bastian Kristensen Digital foderstyring 2.. Mark Lager Stald Proces/ forbruger Indkøb Realisering af potentialet i digital foderstyring er
Læs mereHOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk
HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og
Læs mereDansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Læs mereØkologisk kød på handyr
KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores præsentation Mere økologisk kød på handyr Status
Læs mereGuldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Læs mereBetfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereFærre leverbylder Faktorer af betydning
Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereKvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser
Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske
Læs mereSlagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.
Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mere