DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 ' in. Jf w ^-T jjl P.Sveietrup. Jg*jgL Fredsvennernes Katekisnvua i J;. wp 5% -/ i.,. 'j? * ji n, é *"* * ^y^i/-- r T ^ I f V V,^lCS -v- v^' v * *!fl ' -T hfti \ 3> T ' -4 ra'rtø?--. ff»>> ;Vv '

4

5

6

7 Fredsvennernes Katekismus. Af POUL SVEISTRUP. Udgivet af,,dansk Fredsforening". Pris: 10 Ore. KJØBENHAYN. Rasmussen & Olsens Bogtrykkeri

8 Indholdsfortegnelse. Hvad vil Fredsvennerne? Hvad vijle vi danske Fredsvenner? Hvem bør være Fredsvenner? Hvad bør en Fredsven gjøre? Hvad kan det nytte?. Hvad kan det nytte at vi danske ere Fredsvenner? o

9 Hvad vil Fredsvennerne? fut i Stedet for Magt, Voldgift i Stedet for Krig, Bevarelse at Menneskers Liv og Lemmer, Afskaffelse af den civiliserede A erdens værste Svøbe og mest tyngende Byrde, Retfærdighed og Beskyttelse for de smaa Folkeslag, Flytning af de Landegrændser, der ere dragne med Sværdet imod Befolkningens Villie. I)er var en Tid, da de enkelte Familier, Godsejere og Byer afgjorde deres Stridigheder ved Slagsmaal, Tvekampe og Smaafejder. I Stedet for disse Vildskabens og Raahedens Afgjørelser er nu traadt Domme og Kjendelser af dertil bestemte Myndigheder. Vi vil, at det, der nu sker imellem Mand og Mand, i Fremtiden skal ske imellem Stat og Stat. Tildels sker det allerede. I det nittende Aarhundrede ere Here Stridigheder imellem civiliserede Stater afgjorte ved A oldgift end ved Krig. For hvert Aarti blive de fredelige Afgjørelser hyppigere. Navnlig er i Amerika Voldgift Regel, Krig Undtagelse. Men i Europa anses Krig endnu for det retmæssige Middel til at afgjøre enkelte store Tvistepunkter. Derfor ruste Staterne sig, og Rustningen bliver stedse tungere og føles, efterhaanden som Civilisationen skrider frem, som mere utaalelig. Ti vil, at Voldgift skal anerkjendes som det eneste retmæssige Middel til at afgjøre Staternes Stridigheder, de større som de mindre. Vi vil ikke, at de Uretfærdigheder, der ere skabte ved de sidste Krige, skulle vedblive at bestaa, men vi forvente ikke Retfærdighed af ny Krige. Ny Krig frembringer ny l retfærdighed. Først naar det er fastslaaet i den offentlige Mening, og bekræftet i Traktater og Grundlove, at enhver Stat er pligtig til at lade ethvert Mellemværende, den

10 4 har med andre Stater, afgjøre ved Voldgift, først da kan den lille Stat vente at faa Ret overfor den store. Først da kan Europa aande frit efter at have afført sig sin tunge Rustning. Først da vil der kunne haabes paa en lykkelig Løsning af de sociale Spørgsmaal, naar de Tusinder af Millioner, der nu øses ud i de militære Rustningers bundløse Kar, kunne anvendes ikke til Skade, men til Nytte for Menneskeheden. Vi Fredsvenner vil arbejde for, at den Tid skal komme. Og vel véd vi, at ingen menneskelig Ordning indeholder nogen ubetinget Sikkerhed imod voldsomme Udbrud af menneskelige Lidenskaber. Men naar derfor enhver Strid er anvist en retslig Afgjørelse, vil Krig og Forberedelse af Krig være og blive anerkjendt for en Forbrydelse imod Menneskeheden. -En saadan retslig Ordning af Forholdet imellem Staterne vil være ligesaa meget bedre end den nuværende stadige Krigsfrygt og Krigsberedskab, som det nuværende Forhold imellem Mand og Mand, hvor der er Lov og Dom over enhver, er bedre end Alles Krig imod Alle. Et mægtigt Skridt vil Menneskeheden være naaet frem mod større Fuldkommenhed og større Lykke, naar vedvarende Voldgiftstraktater knytte Europas Stater sammen i et ubrødeligt Forbund, som den enkelte ikke kan krænke uden at faa alle de øvrige imod sig. Vi Fredsvenner ville række hinanden Broderhaand, vi ville danne en Kjæde, der naar fra Land til Land, og naar Enhver, der i sin Hu og sit Hjærte foretrækker Fred for Krig, rækker os sin Haand og slutter sig til denne Kjæde, da vil der være skabt en Magt, stærkere end Hære og Fyrster, stærkere end gammel Uret og gammelt Nag, en Magt stærk nok til at forene Europas Folk til et Broderskab. Da vil det lyde ud over Europa, som det engang har lydt fra fyrstelige Læber ud over Nordens Folk: Fra nu af er Krig imellem Europas Broderfolk en Umulighed. Og vel véd vi, at Lykken ikke beror alene og ikke først og fremmest paa ydre Goder, men vi véd ogsaa, at den Forandring, der da vil være foregaaet, vil ikke blot være en udvortes Forandring, en Forbedring af de ydre Livsvilkaar, men det vil være en Forandring i Tankegang og Følelser, et stort Fremskridt i Menneskekjærlighed. De indre Vilkaar for Menneskelykke ville da ligesaa vel som de ydre være væsenlig bedre end nu.

11 Hvad ville vi danske Fredsvenner? Vi danske Fredsvenner have ved Siden af det store fjærnere Formaal, der knytter alle Fredsvenner sammen, tillige et mindre og nærmere liggende Formaal, der angaar vort eget Fædreland. Vi ville arbejde for, at der sikkres vort Fædreland en af Europa anerkjendt fredlyst Stilling i Lighed med Svejts og Belgien. Svejts blev erklæret neutralt i 1815, Belgien i 1831, og disse Stater har, siden dette skete, været forskaanede for enhver Krig. Da en Neutralitetserklæring kun afgiver en ufuldstændig Betryggelse under den almindelige Retsløshed, have de vel ikke været forskaanede for Rustninger. Men deres Rustningsudgifter ere dog forholdsvis ikke lidet ringere end vort Fædrelands. De ordenlige, faste militære Udgifter opgives efter Statsoverslagene for saaledes: for Belgien 5 1 / a Kr. for hver Indbygger, for Svejts henved 47 2 Ki\, lor Danmark 8 Kr. Det vil saaledes ses, at der ikke er nogen rimelig Grund til at frygte for, at vort Fædrelands Neutralisering eller Fredlysning skulde føre til en Forøgelse at vore Forsvarsudgifter. Snarere vil der være Udsigt til en Formindskelse, idet vort Fædrelands Bestaaen da vil være mindre truet end nu. \ el afgiver en europæisk Fredlysning som alt nævnt ikke nogen ubetinget Betryggelse, men i hvert Fald en bedre Betryggelse end de største Krigsrustninger, vi kunne opstille imod en tyve eller femti Gange saa stor Nabo. Nogle af os haabe, at Ordningen af vort Mellemværende med Tyskland, Nordslesvigs Tilbagegivelse, vil kunne ske samtidig med og som Følge af vort Fædrelands Neutralisering. For os alle staar det klart, at det vilde være Letsindighed og Daarskab af os atter at friste Krigslykken. Vort Haab om at faa en uretfærdig Grændse Hyttet maa da i hvert Fald knyttes til Fredsbevægelsen, selv om dets Opfyldelse endnu ligger fjærnt. Ikke gjennem Krig, men kun ad Fredens Vej kunne de smaa Folk vente at komme til deres Ret overfor de store. Danmarks traktatmæssige Fredlysning har allerede vundet Tilslutning, først hos Venstres Ungdomsforeninger, derefter hos Overbestyrelsen for Venstres Organisation, der i det den 8de December 1889 udsendte Program har udtalt: Der bor stræbes hen til, at Danmarks ubetingede Neutralitet bliver anerkjendt". Ønsket om Danmarks Fredlysning er forøvrigt ikke noget

12 6 Nyt. Det blev i 1864 udtalt af den danske Regjering, idet Konseilspræsident og Udenrigsminister Bluhrae i sin Instrux til den danske Befuldmægtigede paa Wienerkonferencen i 1864 paalagde den at arbejde for, at en europæisk Garanti opnaaedes, maaske i Form af en europæisk Erklæring, i Kraft af hvilken Danmark fremtidig blev en neutral Stat, saaledes som f. Ex. Belgien og Svejts". Ordføreren for Folkethingets Højre i militære Sager, fhv. Krigs- og Marineminister, General Thomsen, udtalte i 1884 i Folkethinget: Jeg for min Del ønsker intet hellere end, at en saadan anerkjendt neutral Stilling ogsaa maa kunne komme os tilgode", men han mente, at Betingelserne for, at vi skulde bede om Neutraliseringen, ikke dengang vare tilstede. Indtil traktatmæssig Fredlysning opnaaes, ville vi danske Fredsvenner, at vor udenrigske Politik skal føres med det Formaal for Øje at holde os udenfor alle Krige, der maatte opstaa imellem andre Stater og vi have ogsaa heri fundet fuldstændig Tilslutning i Venstres Program. Vor forud klart tilkjendegivne, i Ord og Handling udtrykte, Yillie til at forblive neutrale vil forhaabenlig medføre, at ingen af de krigsførende Stater vil have nogen Anledning til at angribe os. Det mest aabenbare Vidnesbyrd om vor Villie til at forblive neutrale vilde det være, om det danske Folk i sin Helhed sluttede sig til Ønsket om at opnaa en traktatmæssig tilsikret vedvarende Neutralitet for vort Fædreland. En Stats Neutralisering vil ikke udelukke, at der kan opstaa Tvistigheder imellem den og andre Stater. Derfor kræver Danmarks Fredlysning for at blive fuldt betryggende, at der tillige afsluttes Traktater imellem os og alle vore Naboer om, at ethvert fremtidigt Tvistepunkt skal afgjøres ved Voldgift. Vedvarende Voldgiftstraktater ville ligeledes kunne forberede Neutraliseringen og formindske Krigsfaren. Som det første Skridt paa denne Vej forlange vi danske Fredsvenner, at vor Regjering skal aabne Forhandlinger med den svensk-norske Regjering om Afslutning af en vedvarende Voldgiftstraktat imellem de tre nordiske Riger. Saadanne Traktater findes allerede imellem enkelte Stater, men ikke imellem europæiske Stater, og vort Fædreland vilde ved at gaa i Spidsen paa denne Vej indlægge sig større Hæder end ved Sejrvindinger. En vedvarende Voldgiftstraktat imellem Danmark og Sverrig-Norge vilde naturlig kunne danne det første Skridt til de tre nordiske Rigers Fredlysning. Ønsket om denne Fredlysning er fremsat af Europas Fredsvenner paa en Række

13 7 Kongresser, senest paa den under den franske Regjerings Beskyttelse i Sommeren 1889 afholdte Fredskongres i Paris. Vi danske Fredsvenner staar saaledes ikke alene med vort Krav om Danmarks Neutralisering. Hvem bør være Fredsvenner? Fredsven bør enhver Modstander af Militarismen være. De militære Udgifter, der fortærer en stor Del af Folkenes Kraft, er ikke et særligt dansk, men et fælles europæisk Onde. De er i den sidste Menneskealder stegne til henimod det dobbelte. Aarsagen hertil er den stadige Krigsfrygt, i hvilken Europa svæver, navnlig siden den fransk-tydske Krig endte med at skille Alsace (Elsass) og Lorraine (Lothringen) Ira Frankrig imod Befolkningens Villie. Saaledes føder Krig Rustninger, og disse ville atter fode Krig, hvis ikke Europa slaar ind paa den Vej, Fredsvennerne anvise, og afvikle Staternes Mellemværende ved fredelige Afgjørelser. Slut Eder da til Fredsvennerne, alle I, der ere misfornøjede med vore store Militærudgifter! Der gives ingen anden Udvej. Vi maa fjerne Aarsagen, Udsigten til og Frygten ior Krig, hvis vi ville fries for de militære Foranstaltninger og Byrder, der er nogle af Krigens mange onde Frugter. Fredsven bør enhver Demokrat være. Det er Demokratiets Opgave at tilvejebringe de ydre Vilkaar for den størst mulige Lykke for det største Antal, at lette Livsvilkaarene for Folkets brede Lag. Nu vel, det er Folkene, der maa bære Militarismens Byrder, öftre Liv og Lemmer under Krigen, Tid og Penge under den væbnede Fred. I Virkeligheden lider alle Samfundets Klasser under Militarismen, men det økonomiske Tryk føles haardest af dem, der maa kæmpe den strænge Kamp for det daglige Brød. Der kan sikkerlig ikke paavises nogen enkelt Foranstaltning, der i den Grad vilde forbedre Livsvilkaarene for den menige Mand, som Fredstankens Sejr, Indførelsen af Voldgift til Afgjørelse selv at de største Tvistemaal og den derefter og deraf følgende Afvæbning, som det yderste og endelige Maal. Slut Eder til os, alle I, der arbejde for Folkets Lykke! Vi skulle samme Vej. Fredsven bør enhver dansk Fædrelandsven være. Folkets Vel er Fædrelandets Vel, og Krigen saavel som den væbnede Fred er en Ulykke for ethvert Folk og ethvert Land.

14 - Men særlig om de smaa Lande gjælder det, at den nuværende retsløse Tilstand i Europa er en Ulykke for dem. De kunne anstrenge sig saa meget, de ville i den militære Kappestrid,, de maa dog bukke under i Kapløbet og har den overvejende Udsigt til at gaa til Grunde i Krigen. Den, der hidser et lille Folks Fantasi ved at foregjøgle det et Billede af Sejrvindinger og militære Laurbær, idegaar, om end sandsynligvis uden at vide det, en Forbrydelse imod sit Fædreland. Lad os tænke paa Hvilken Lykke, om vi dengang havde været Fredsvenner, om vi ædruelig havde vejet vor Magt mod de tydske Stormagters Kræfter, om vi havde forstaaet, at Krigens Yilkaar ere altfor ugunstige for de smaa, og 0111 vi havde indrettet vor Udenrigspolitik derefter! Hvad der engang er sket, kan ikke gjøres om, men vi kunne lære af Historien ikke at gjentage vore Fejl, vi kunne lære, at for de smaa Folk er Indførelsen af retslige Tilstande i Europa det eneste Middel til at betrygge den nationale Uafhængighed, ethvert Folks højeste Gode. Derfor, alle danske Mænd og Kvinder, og særlig I, der alvorlig bekymrede for vort Fædrelands Bestaaen gjerne ville bringe Offre for at betrygge Fædrelandet slut Eder til os! Bring Fredssagen Eders Offre! Det er Vejen, der fører til Maalet. Fredsven bør enhver være, der ikke vil slippe Haabet om Gjenforening med vore sønderjydslce Brødre. Der er dem, der bygge et saadant Haab paa Krigsrustninger og Krigsfantasier, men for den ædruelige og besindige Fædrelandsven er denne Vej udelukket. Han véd, hvilke elendige Udsigter Krigen giver det lille Folk. Han véd, at de store Folk under den stigende Uvillie imod Krigen ikke ville lide Krigens Onder til Fordel for Trediemand, og at det lille Folk handler letsindigt, som fortrøster sig til Forbundsfæller. Vi har ikke Lov til at være letsindige, det er paa høje Tid, at vi se Sandheden under Øjne. Herom er Venstre enigt, og det hævdes da ogsaa med stigende Styrke fra Højre, at vi ikke maa sætte Landets Bestaaen paa Spil i en Krig for at tilbagevinde det tabte. Men naar saa er, da maa enhver, der hverken kan eller vil slippe Haabet, vende sig til Fredstanken. Den aabner Udsigten til lysere Tider, da Grændserne mellem Folkene drages efter Folkenes egne Ønsker og ved Voldgift, ikke efter den stærkeres Ret ved Krig. En saadan Afgjørelse havde vi Udsigt til at faa i 1864, da vragede vi den og lide nu under Følgerne. Vi vide ikke, naar der atter kan frembyde sig en

15 9 gunstig Udsigt, men det vide vi, at rejses Fredstanken, da betyder det vort Haabs Opfyldelse. Derfor slut Eder til os, I, hvis Hjerter bløde over de Saar, Krigen slog, da den adskilte dem, der ere danske og ville vedblive at være danske! Den, der arbejder for Fredstanken, arbejder tillige for de danske Sønderjyders Gjenforening med vort fælles Fædreland. Fredsven bør enhver være, der elsker Sandhed og Ret. Der er intet fuldkomment paa Jorden, og det kunde ikke falde os ind at paastaa, at enhver Dom er Udtryk for en fuldkommen Retfærdighed. Men naar Spørgsmaalet er, hvad der giver mest Udsigt til Sejr for Sandhed og Ret, enten et Slagsmaal imellem Per og Poul eller en Proces med Dom af en Person, der ikke er Part i Sagen, da er Valget ikke tvivlsomt. / '_üm Per eller Poul sejrer i Slagsmaalet, vil jo afhænge af, hvem der har de solideste Næver og det bedste Greb paa at bruge dem. Slagsmaalet oplyser intet om, hvem der havde Ret. Det var et mægtigt Fremskridt for Sandhed og Ret, da Proces imellem Per og Poul traadte i Stedet for Slagsmaal, men et ligesaa stort Fremskridt staar endnu tilbage, nemlig at sætte Voldgift i Stedet for Krig. Derfor slut Eder til os, alle I, som elske Sandhed og Ret! Den Dag, da en Erobrer straffes som en Røver og Morder, vil Retfærdigheden have fejret sin skjønneste Sejr. Fredsven bør enhver Menneskeven være. I det gamle Testament nævnes Sværdet, Hungeren og Pesten som Menneskehedens værste Svøber. Af disse tre Onder har den civiliserede Verden faaet Overtaget over de to. Nutidens Sult og Smitsoter er for intet at regne mod Fortidens Hungersnød og Pest. Men Krigsondet raser nu som før. De Onder, der skyldes Naturforhold, har man for en stor Del faaet Bugt med, det Onde, der skyldes Menneskene selv, er blevet tilbage som den værste Svøbe. Kun faa vide eller ane, hvor mange Tusinder af Menneskeliv, der offres til Afguden. 1 den dansk-tydske Krig i 1864 faldt paa dansk Side over 3000 Mand. I den fransk-tydske Krig i 1870 opgives Tabet af Menneskeliv til 215,000, deraf 155,000 Franskmænd. I den russisk-tyrkiske Krig i 1877 var Mandefaldet 225,000. Endnu langt blodigere var Krimkrigen. Taljet at Menneskeliv i denne Krig udgjorde det frygtelige Tal 750,000. Tænk paa disse Tusinder, ja Millioner af Mennesker, tænk paa deres Forældre, deres Enker, deres Børn, tænk fremdeles paa de Hundredtusinder, der maa henslæbe deres Liv som Invalider og hvis Du har Hjærte i Livet, vil Du

16 10 føle Fredssagen som Menneskehedens Sag, som Din Sag. Du vil yde Dit Bidrag til at gjennemføre det nittende Aarhundredes største og ædleste Tanke. Fredsven bør enhver Kristen være. Fredssagen er et af de store menneskelige Fællesanliggender, om hvilke Mennesker af de forskjelligste Troesbekjendelser og Mennesker uden religiøs Troesbekjendelse kunne samle sig og have samlet sig. Men til alle dem af vore Læsere, der bøje sig for Kristi Ord og bekjende kristen Tro, ville vi sige: Fredsven maa enhver Kristen være. Den Strid, Kristus er kommen at bringe, er Overbevisningens Kamp med Aandens Vaaben. Den Fred, han har forkyndt og befalet, er ikke blot Hjertefred, men ogsaa Fred imellem Folkene. Da Kristus udtalte de Ord: Sætter ikke ondt imod ondt, men overvinder dette Onde med det gode," da bød han sine Bekjendere at holde Fred. Ingen kan tvivle om, at Bestræbelse; ne for at sætte fredelige Afgjørelser i Krigens Sted ere i Overensstemmelse med Kristendommens Aand og Kristi Ord. Fredssagen tæller da ogsaa nogle af sine varmeste Talsmænd blandt Kristi Bekjendere. Slutter Eder da til Fredssagen, alle I, der ønske at adlyde Kristi Befaling! Hvad bor en Fredsven gjøre? 1) Han bør ved Bigsdagsvalg stemme paa Mænd, der ville arbejde for Danmarks vedvarende Neutralisering og for Afslutning af vedvarende Voldgift strakt at er med vore Naboer, først og fremmest med Sverig-Norge. Nu er jo Danmarks traktatmæssige Fredlysning optaget paa Venstres Program. Da er der al mulig Anledning til ai enhver Folketingskandidat, der bejler til Venstrevælgernes Stemme, at æske lians Tilslutning hertil. Ved at bringe denne Sag frem ved Vælgermøder og Valgtribunen kan Du bidrage Dit til, at dette Stykke af Programmet slaas fast baade i Vælgernes og Rigsdagsmændenes Bevidsthed. Men ogsaa overfor Højrekandidater bør denne Sag bringes frem. Spørg dem, hvad de tilsigte med deres Befæstninger. Og naar de sige, som det nu almindeligt udtales, at Opgaven er at betrygge vor Neutralitet, da forlang, at de skulle arbejde for vort Lands Neutralisering. Thi det maa enhver øuske, der mener det alvorligt med Neut'aliteten.

17 11 2) Enhver Fredsven bør indmelde sig i Dansk Fredsforening. Denne Forening har til sit særlige Formaal at virke for, at der tilsikkres Danmark en af Europa anerkjendt vedvarende Neutralitet i Lighed med Schweitz og Belgien", løvrigt slutter den sig til den fra England udgaaende fælles folkelige Forening for Voldgift og Fred, og danner saaledes et Led i den Broderkjæde, der knytter Fredsvennerne i alle Lande sammen i Arbejdet for det fælles Maal: at lade Voldgift træde i Stedet for Krig. Det aarlige Medlemsbidrag i den danske Fredsforening er kun sat til 50 Øre for at give Alle Lejlighed til at være med. Hvor der er dannet en stedlig Kreds, beholder denne Halvdelen af Medlemsbidraget. Dansk Fredsforening virker ved Af holdeisen af Foredrag og ved Meddelelser til Pressen. Den sender Delegerede til de internationale Fredsmøder, senest til Verdensfredskongressen i Paris den 2*. 28. Juni 1889, hvor baade dens Formand. Folkethingsmand Fr. Bajer, og dens første Næstformand, dette Skrifts Forfatter, var tilstede. Ved Rigsdagsmændenes Fredsmode sammesteds den Juni var Formanden ligeledes tilstede. Dansk Fredsforening har indsendt en Adresse til Rigsdagen, underskreven af ovev 5000 danske Mænd og Kvinder, om Tilvejebringelsen af en vedvarende Voldgiftstraktat mellem Danmark og Sverig-Norge. Folkethinget udtalte den 27de Marts 1888 sin Tilslutning hertil. Den af Dansk Fredsforening udfoldede Agitation har uden Tvivl en væsentlig Del i, at Danmarks vedvarende Nevtralisering nu er bleven optaget paa Venstres Program. Hvis vi fik den dertil fornødne moralske og materielle Støtte, vilde det blive en Hovedopgave for os at paavirke den offentlige Mening i Tyskland til Bedste for Nordslesvigs Tilbagegivelse. Efter fattig Evne have vi allerede arbejdet herpaa. Ifølge Fællesforeningens Vedtægter skulde Dansk Fredsforening udgive i det mindste en Gang maanedlig et Tidsskrift for Fredssagen. Hidtil har der fattedes Midler til et selvstændigt Blad. Dansk Fredsforening tæller 36 Kredse, nemlig i Hvilsted*, Testrug-A versi, Hvornum*, Stokkemarke, Ege bjærg* (den eneste paa Fyn), Aarhus*, Ringsted, Hinnerup, Vejle*, Vordingborg*, Hammer*, Vig, Skanderborg*, Engelstrup% Terslev*, Fakse*, Kjobenhavn, Bælum, Toksværd*. Rørvig, Sædder, Aarby*, Virklund, Ledøje-Smørum, Skræm, \ estbirk,

18 12 Kollerup, Hjortdal, Silkeborg*, Odder*, Fredericia*, Vedsted*, Jetsmark, Kolding* og Roskilde. (De med Stjærne betegnede anmodes hermed om at indsende deres Medlemsbidrag for 1889). De 13 sidstnævnte Kredse er stiftede i Dansk*Fredsforening optager enhver myndig dansk Mand og Kvinde, der slutter sig til Foreningens Formaal, uden Hensyn til deres Trosbekjendelse og politiske Partistilling. Da Medlemsbidraget er sat saa lavt, kan Foreningen kun med et meget stort Medlemsantal opfylde sit Maal: at drive en virksom Agitation her i Landet, vedligeholde Forbindelse med andre Landes Fredsvenner og sende Delegerede til Verdensfredskongresserne. Naar Fredsforeningen hidtil har været repræsenteret ved de fælles folkelige Fredsmøder, skyldes det dels personlig Opofrelse af de Mødende, dels frivillige Bidrag af Sagens Venner i Indland og Udland. Er der nogen Alvor og Kraft i Fredsbestræbelserne her i Landet, bør det vise sig ved større Tilslutning til Dansk Fredsforening". Hvor der ikke bestaar nogen Kreds af Dansk Fredsforening, sker Tilslutning til denne derved, at der oprettes en ny Kreds, som vælger sin Bestyrelse paa 3 eller Here Medlemmer og herom gjør Anmeldelse til Folkethingsmand Fr. Bajer, Korsgade 56, Kjøbenhavn N. (Formand 1890). Til denne rettes ligeledes andre Meddelelser og Henvendelser til Fredsforeningen, saasom Begjæring om Afholdelsen af Foredrag om Fredssagen. Indmeldelser af enkelte Medlemmer fra Steder, hvor ingen Kreds er oprettet, sker ved Anmeldelse og Indsendelse af Medlemsbidraget (mindst 50 Øre) til Kursusbestyrer R. P. Rasmussen, Blegdamsvejen 26, Kjøbenhavn N. (Sekretær 1890.) Hvis Du ikke er helt forarmet,.maa Du kunne undvære 50 Øre aarlig til Fredssagen. Ellers er det ikke værd, at Du kalder Dig Fredsven.. Se til Selvbeskatterne"! De have indsamlet 1 1 / 2 Million Kroner til Formaal, hvorved de tror at kunne betrygge Fædrelandet. Du elsker Dit Fædreland lige saa højt som de. Vil Du da staa tilbage, naar det gjælder at bringe Ofre for en Sags Fremme, der vil beskytte de smaa Stater bedre end Soldater og Fæstninger?

19 13 Hvad kan det nytte? Af ti Mennesker, til hvilke man taler om Fredssagen, ville de ni trække paa Skuldrene og sige: Hvad kan det nytte? Menneskene ere nu engang ikke anderledes. Krig er en Daarskab og en Ulykke for alle Folk, men naar Lidenskaberne kommer i Bevægelse, blæses Fredsvennernes Korthuse over Ende. Hertil maa imidlertid svares, at det er en Kjendsgjerning, at Fredsbevægelsen har gjort Nytte. Jeg har liggende for mig et Blad, indeholdende en Fortegnelse over 60 Tvistepunkter imellem civiliserede Stater, der i dette Aarhundrede ere afgjorte ved Voldgift. Tallet er navnlig stort for de sidste Aartier, i Tredserne 13, i Halvfjerdserne 16 i Firserne 18. Fra de Forenede Stater har denne praktiske Frugt af Fredsbevægelsen forplantet sig til Europa og faaet sin Plads i næsten alle europæiske Staters Historie, senest hos os i den Butterfieldske Voldgiftssag. Det er ingenlunde blot smaa Spørgsmaal, der paa denne Maade have fundet deres Afgjorelse, t. Eks. kan nævnes den berømte Alabamasag, hvor England maatte betale de Forenede Stater en Erstatning af 58 Millioner Kroner. Desuden viser Historien, at de største Krige kunne udspringe af meget smaa Anledninger. Derved, at de smaa Anledninger fjærnes, ville da de store Krige kunne forebygges. Altsaa: Fredsbevægelsen har gjort Nytte, den har forebygget adskillige Krige derved, at enkelte opkommende Stridsspørgsmaal have fundet en fredelig Afgjorelse. Og de Spørgsmaal, der nu afgjores ved Voldgift, adskilles ikke ved deres Beskaffenhed væsenlig fra mange af dem, der afgjores ved Krig. Det maa da ventes, at Antallet af Voldgiftsafgørelser vil tage til, og Antallet af Krige tage af i samme Forhold som Fredsbevægelsen bliver en Magt i Folkene. Det næste Skridt er, at der afsluttes vedvarende Voldgiftstraktater mellem de enkelte Stater, og i Forfatningsloven indføres Bestemmelser hvorved det paalægges Regeringerne at lade alle Tvistemaal afgjore ved Voldgift. Hvor langt man ad denne Vej kan naa, maa Fremtiden vise, men at vi Fredsvenner arbejde med praktiske Midler mod et ophøjet Maal, og at vi folge en Vej, der er prøvet, og ad hvilken der er vundet værdifulde Resultater, dette kunne kun uvidende Menneskér benægte. Fredsbevægelsen har nyttet, altsaa kan den nytte.

20 14 Hvad kan det nytte, at vi danske ere Fredsvenner? Hvilke Situationer Fremtiden kan bringe, er uvist, men det er sikkert, at der har været Situationer, hvor det vilde have havt afgjørende Betydning for vort Fædreland, om vi havde været Fredsvenner. Det mest haandgribelige Vidnesbyrd om, hvad det vilde nytte os, om vi havde været med i Fredsbevægelsen, frembyder Londonerkonferencen i Her henviste Englands Repræsentant, Lord Rüssel, til den i 1856 paa Pariserkongressen vedtagne Beslutning, som udtalte det Ønske, at Stater, mellem hvilke der opstod en alvorlig Tvist, paakaldte en venskabelig Magts bona offiice (Mægling eller Voldgift), forinden den greb til Vaaben". I Overensstemmelse hermed foreslog Storbritaniens Befuldmægtigede, at Spørgsmaalet om, hvor Grændselinien skulde drages i Slesvig mellem Aabenraa-Tønder Linien paa den ene Side og Dannevirke-Sli Linien paa den anden Side, skulde fastsættes ved Voldgift. Prøisen og Østerrig vare rede til at antage Mægling af en neutral Magt, men Danmark besvarede Forslaget med et rent Afslag. Ligeledes afslog Danmark det først af Prøisen og senere af Frankrig stillede Forslag om en Afstemning i Slesvig som Vejledning for Afgjørelsen af Grændsespørgsmaalet. Danmark stod altsaa i 1864 med Valget mellem \ oldgift og Krig. Havde det valgt Voldgift, vilde Nordslesvig nu have været dansk. At Voldgiftsforslaget kom frem, skyldes Fredsbevægelsen, idet det var de engelske Fredsforeninger, der ved deres Henvendelse til Pariserkongressen i 1856 fik Lord Clarendon til at fremsætte det Forslag, som der blev enstemmig vedtaget, og som laa til Grund for Lord Rüssels Forslag i 1864 om Voldgift. Men at Voldgiftsforslaget saavel som Forslaget om Folkeafstemning blev afvist af os, skyldes den Omstændighed, at den moderne Fredsbevægelses Tanker vare fremmede for vort Folk og dets ledende Mænd. Havde vi været Fredsvenner i 1864, var Nordslesvig nu dansk det er vort Svar til dem, der mene, at det er lige-. gyldigt, om Danmark deltager i den europæiske Fredsbevægelse. Derfor, danske Mænd og Kvinder, lad os lære af vor Historie fra 1864! Hvorledes vort Lands Fremtid bliver, vide vi ikke, men det er ikke umuligt, at Spørgsmaalet om vort Fædrelands lort-

21 15 satte Bestaaen engang kan blive afhængigt af, om det danske Folk holder fast ved Fredstanken og bygger sit Fremtidshaab paa denne. Enhver dansk Mand og Kvinde, der elsker sit Fædreland t bør slutte sig til Fredsbevægelsen og arbejde for dens Yæxt i det danske Folk. Derved kan vort Fædreland bevares, og dertil kan og skal Fredsbevægelsen nytte. : 5

22

23

24

25

26