ISAAVIK 01. Kalaallit Nunaanni nutarterinissamut, aserfallatsaaliinissamut, aammalu inissiat pillugit oqallinneq

Transkript

1 01 08 ISAAVIK Kalaallit Nunaanni nutarterinissamut, aserfallatsaaliinissamut, aningaasaliinissamullu amigartoorutit aammalu inissiat pillugit oqallinneq Debat om renoveringsunderskud, vedligehold, finansiering og boligerne i Grønland Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende Lokalviden

2 Aaqqissuisut redaktionsgruppen Allan Werge 1966-imi Københavnimi inunngortoq. INI-mi allattoqarfiup pisortaa. Ilinniarneq: Cand.scient.pol. Sulinermit misilittakkat: 2000-imit taavalu imi Kalaallit Nunaaliarnissama tungaanut Danmarkimi nalinginnaasumik ineqarnermut tunngasuni najugaqartunut suliniutinik suliaqarpunga. allan werge Født i 1966 i København. Sekretariatschef i INI. Uddannelse: Cand.scient.pol. Arbejdserfaring: Fra 2000 og til jeg tog til Grønland i 2005 arbejdede jeg med beboerhåndtering i forbindelse med projekter i den almene boligsektor i Danmark. alw@ini.gl Arnánguak Isaksen 1969-imi Alluitsup-Paani inunngortoq. INI-mi TNI-mik ilinniartoq. Sunngiffimmi: Ilaqutserineq, nuersaaneq silami sammisaqarneq. ari@ini.gl arnánguak isaksen Født i 1969 i Alluitsup-Paa. TNI-læring i INI. Fritid: Familie, strikke og friluftsliv. ari@ini.gl Carla Rosing Olsen 1954-imi Sisimiuni inunngortoq. Ilinniarneq: 1980-imi Ilinniarfissuarmit ilinniartitsisunngortoq. Sulinermit misilittakkat: Kalaallit Nunaanni Niuernermik Ilinniarfimmi ukiuni 6-ni ilinniartitsisutut sulineq taavalu ukiuni 8-ni ilinniartitsissutinik aaqqissuussisutut sulinermit. Suliffiit taakku saniatigut KNR-imi aallakaatitassiortutut aammalu Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisumut allatsitut sulivunga. Maannakkut namminersortutut aaqqissuisuuvunga taavalu Sisimiuni najugaqarlunga. cro@greennet.gl carla rosing olsen Født i 1954 i Sisimiut. Uddannelse: Læreruddannet i 1980 på Ilinniarfissuaq. Arbejdserfaring: Har arbejdet som lærer på Handelsskolen i Grønland i 6 år og som redaktør for undervisningsmidler for folkeskolen i 8 år. Ud over disse jobs har jeg arbejdet som programmedarbejder i KNR og som sekretær for Landsstyremedlemmet for Kultur, Forskning, Kirke og Uddannelse. Er i dag selvstændig som redaktør og bor i Sisimiut. cro@greennet.gl Christine Stampe Frøsig 1971-imi Københavnimi inunngortoq. Ilinniarneq: Cand.mag. tuluttut aamma danskisut, IKT-mi aamma Ilikkariartorneq pillugu Master. Sulinermi misilittakkat: GU-Nuummi aamma O- qaatsinik Pikkorissarfimmi Adjunkt, Teknisk Gymnasiumimi ilinniartitsisoq. INI-mi ilinniartitaanermik siunnersorti. csf@ini.gl christine stampe frøsig Født i 1971 i København. Uddannelse: Cand.mag. i engelsk og dansk, Master i IKT og Læring. Arbejdserfaring: Adjunkt på GU-Nuuk og Sprogcenteret, faglærer på Teknisk Gymnasium. Uddannelseskonsulent hos INI. csf@ini.gl Frederik Labansen 1957-imi Sisimiuni inunngortoq. Ilinniarneq: Ilinniartitsisoq. Sulinermi misilittakkat: Aalisakkerineq, akissarsialerineq, puilasunik qillerineq, bussinik ingerlatsineq, lastbiilinik angallassineq, Danmarkimi kalaallinut ilinniartunut siunnersorti, Odensemi, Uummannami Sisimiuni aammalu nutserisunngornianut ilinniartitsisutut sulineq, kommunimi, Royal Greenlandimi, namminersortut aammalu INI-mi nutserisoq. Sunngiffimmi: Ilaqutserineq, ikinngutit aamma qarasaasialerineq. frl@ini.gl frederik labansen Født i 1957 i Sisimiut. Uddannelse: Lærer. Arbejdserfaringer: Fiskeindustrien, lønberegninger, brøndborer, buschauffør, langturschauffør, konsulent for grønlandske studerende i Danmark, lærer i Odense, Uummannaq og Sisimiut, lærer på tolkeuddannelsen, tolk på kommune, Royal Greenland, freelance og INI. Fritid: Familie, venner og edb. frl@ini.gl Torben Rønne 1968-imi Aakirkebymi inunngortoq. Ilinniarneq: Oqaluttuarisaanermi aamma Tuluttut Cand. mag. Sulinermi misilittakkat: Ukiuni 10-ni ilinniarnertuunngornianut ilinniartitsisoq, taakkunannga ukiuni 7-ni Nuummi GU-mi Maannakkut Århusimi Danmarks Journalisthøjskolemi tusagassiornermik ilinniartoq. Sunngiffimmi: Timersorneq, immakkut angalaneq, tusagassiuutit politikkilu. torbenronne1@hotmail.com torben rønne Født i 1968 i Aakirkeby. Uddannelse: Cand. mag. i historie og engelsk. Arbejdserfaring: 10 år som gymnasielærer, heraf 7 år på GU-Nuuk fra Er p.t. under uddannelse til fagjournalist på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Fritid: Sport, sejlads, medier og politik. torbenronne1@hotmail.com

3 boligdebatten Ineqarneq pillugu oqallinneq Aviisi una atorlugu INI oqallissaariniarpoq. Ineqarnermut tunngasut oqalliseralugit. Najugaq inuttut inuunitsinnut sinaakkusiisuuvoq najukkatsinni angerlarsimaffipput pilersittarparput, angerlarsimaffillu inuunitsinnut inuunerinnitsinnullu annertuumik pingaaruteqartuulluni. Ullutsinni pisut pereersut qaammaasoralugit paasineqassapput, taamaattumik ineqarnermut tunngasut siunissami aaqqissuunnissaasa oqallisiginerini, ineqarnermut tunngasuni oqaluttuarisaaneq puigussanngilarput. Sooruna inissiat taamatut isikkoqartut, sooruna ineqarnermut akiliutaasartut taamatut ittuusut, aammalu sooruna namminerisamik illuutigisat taama ikitsigisorinarsinnaatigisut? Tamakkununnga tunngasut tassaapput uani aviisimi nakkunniakkavut, tassaallutillu apeqqutit tamanut ammasumik oqallisigineqarajuttuusut. Kommuninik aaqqissuusseqqinnerup pilersup periarfissippaatigut siunissami inissianik aqutsineq pillugu eqqortumik aalajangiinissatsinnik. Soorlu uani aviisimi allassimasoq, ineqarnermut tunngasut qanoq aaqqissuunneqarsinnaanerinut siunnersuutissaqarpugut, ilutigitillugulu nutarterinissaq qulakkeerneqarsinnaatillugu. Med dette magasin inviterer INI til debat. Debat om boligområdet. Boligen er rammen om vores private liv i boligen skaber vi vores hjem, og hjemmet har stor betydning for vores liv og trivsel. Nutiden skal forstås i lyset af fortiden, og derfor må vi ikke glemme boligområdets historie, når vi diskuterer fremtidens struktur på boligområdet. Hvorfor ser boligerne ud, som de gør, hvorfor er huslejen, som den er, og hvorfor er der så relativt få privatejede boliger, som der er? Det er områder, vi retter fokus på i nærværende magasin, og det er spørgsmål, som tit diskuteres i den offentlige debat. Som det fremgår af dette magasin, har vi et bud på, hvordan boligområdet kan struktureres i forbindelse med den kommende kommunalreform samtidig med, at en renovering kan sikres. Allan Werge, INI-mi allattoqarfiup pisortaa Allan Werge, Sekretariatschef i INI

4 Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq AS Inissiaatileqatigiiffik INI Qitiusumik allaffeqarfik Postboks Sisimiut Telefon Telefax Ukiumut marloriarluni inngorluni naqitaq Ilusilersuisoq: Manipulation Reklamebureau A/S Naqiterisoq: Holbæk Center Trykkeri Imai indhold Magasinet udgives af AS Boligselskabet INI Hovedkontor Postboks Sisimiut Telefon Telefax Oplag: 8000 stk. 2 gange årligt Layout: Manipulation Reklamebureau A/S Fotos: Qaqortoq Museum og privateje Tryk: Holbæk Center Trykkeri Illorsuit quleriiaat siuartarneri kinguartarnerilu etageblokkenes op og nedture Kalaallit qisunnik illuliaannut KGH p tapersiisarnera kgh s støtte til grønlandske træhuse Ippassaammat aalajangiinerit aqagussaq qalipaasersorpaat Tapiissuteqartarnerit illunut sunniuteqartarneri gårdagens beslutninger farver morgendagen tilskudsordningernes betydning for boligmassen INI-p pinngornera ukiullu nutaraaffii inis fødsel og barndomsår Kisitsisinit koruuninut fra tal til kroner Aserfallatsaaliuinngitsoorneq vedligeholdelsesefterslæb INI-p aningaasaliinermut najoqqutassiaata tamatsinnut inissiat pitsaasut qulakkeersinnaavai inis finansieringsmodel kan sikre gode boliger til os alle ineqarnermut allaffik digitaliusoq ornillugu på vej mod et digitalt ejendomskontor Tuapannguit allatut isikkulerlugit tuapannguit ændrer ansigt Suliniut Illoqarfimmik nutarterineq First We Take Nuuk Then We Take the Coast projekt byfornyelse. first we take nuuk then we take the coast Aasaanerani atuanngiffeqarfimmi Tjansenimi sulineq sommerferiejob på tjansen

5 Asasarput kære læser

6 atuartarto Nuannaarutigeqaarput una atugassiaq taaguutilik ISAAVIK aqqutigalugu tikilluaqqusinnaagatsigit, taannalu atuagassiaq atorlugu ineqarneq pillugu oqallinnerit eqqarsaatillu pikialaartinneqartussaapput. Ilanngutassiat uani atuagassiamiittut politikki najoqqutaralugu aaqqissuussaanngillat. Siunissamilu taamaalineqarnaviaratik. Aaqqissuussaapput atuagassiami qulequtaritinneqartoq pillugu ajunngitsumik paasissutissiisumillu imaqartinnissaat kisiiviat eqqarsaatigalugu. Taamaattumik atuagassiami ilanngutassiat INI-p isumaanik saqqummiussinerunngillat, tassaallutilli allaaserinnittut isumaannik paasinninnerannillu anitsisuusut. Kikkut tamaasa tikilluaqqorusuppagut atuagassiani saqqummersartussani isumassarsiaminnik ilanngussaqarnissaminnillu tunniussinissaannut. Ineqarnermut attuumassuteqartumik qulequtaateqaruit oqallinnermullu ilannguttariaqarsorigukku, taava nassiuguk uunga Imaassinnaavoq aamma uani atuagassiami piviusunik saqqummiussanut oqaasissaqartutit taava allaffigiuk ISAAVIK Uuma atuagassiap aqqa toqqagaavoq aallaavigalugit oqaatsit ISAASUT ISAAPPUT; inuppassuit isaarissakkut sumiiffimmut isaasut. Oqaaseq isaavik takorluulersitsivoq inuppassuarnik sumiiffimmut isaasoqartoq aammali takorluulersitsisinnaalluni eqqarsaatit isaaffiattut, kiisalu aamma oqaluut ISAASSIVOQ qanigisutut issinnaallugu, soorlu ajunngitsumik isaassinertut. Cyperspace Internetsimi ilanngutassiat tamaasa takusinnaavatit, ilaasalu paasissutissartai aasinnaallugit atuarsinnaallugillu oqaaseqaatit siunnersuutillu nassiunneqarsimasut. Internetsimi ISAAVIK ineriartortinneqartuassaaq, taamaattumik alakkaruk toorlugulu ISAAVIK. Det er med stor glæde, vi her kan byde dig velkommen til det første nummer af ISAAVIK, magasinet hvor debat og tanker om boligsektoren skal udfolde sig. Artiklerne i dette magasin er ikke blevet redigeret politisk. Det vil de heller ikke blive i fremtiden. De er udelukkende blevet redigeret med henblik på fornuftigt og oplysende indhold om det pågældende magasins tema. Artiklerne i magasinet er derfor ikke et udtryk for INIs holdning, men udelukkende for de specifikke forfatteres holdninger og opfattelser. Vi vil gerne invitere alle til at komme med ideer og bidrag til de kommende numre af magasinet. Har du et emne som er boligrelateret, og som trænger til en tur i debatmaskinen, så send det til ISAAVIK@ini.gl. Det kan også være, at du har kommentarer til den udlægning af virkeligheden, som kommer til udtryk i nærværende magasin så skriv til ISAAVIK@ini.gl. isaavik Navnet på nærværende magasin er valgt, fordi det benytter ordspillet mellem ordene ISAASUT ISAAPPUT; mange mennesker, der strømmer ind et sted gennem en indgang, ISAARIAQ. Ordet isaavik associerer til et sted, hvor mange mennesker strømmer ind og kan også henlede til tanker, der strømmer ind, ligesom det kan også kan læne sig op til verbet ISAASSIVOQ, som betyder at overrække, f.eks. en positiv ting. cyberspace På Internettet kan du finde alle artiklerne, og til en del af dem kan du downloade kildemateriale og læse eventuelle indkomne kommentarer og forslag. ISAAVIK på nettet vil hele tiden udvikle sig, så kig forbi på og klik på ISAAVIK. tema & oplag Dette første nummer af ISAAVIK handler om de store ændrin-

7 q Qulequtaq atuagassiallu ISAAVIK siulleq imaqarpoq ilanngutassianik Kalaallit Nunaanni ineqarnermi allannguutit annertuut atugassat pillugit imaqartunik. Kissaaterput tassaasimavoq oqaatsit atuaruminartut atorlugit Kalaallit Nunaanni aserfallatsaaliuisimannginnerujussuup oqaluttuarisaanermi tunuliaqutai allaaserissallugit INI-mi ullumikkut pisut ilai allaaserissallugit ineqarnerup iluani siunissami aaqqissuussinermut siunnersuut allaaserissallugu Atuagassiaq nassiunneqassaaq Kalaallit Nunaanni kommunalbestyrelsini ilaasortanut kommuninilu atorfilittat qullersaannut tamanut, nassiunneqassaaq naalakkersuisunut inatsisartunullu ilaasortanut tamanut, politikkikkut partiinut, Namminersornerullutik Oqartussani atorfilittat qullersaannut, soqutigisaqaqatigiinnut allarpassuarnullu. Tamatuma saniatigut atuagassiaq akeqanngitsumik pineqarsinnaassaaq illoqarfinni INI-p allaffeqarfiini, soorunalumi pissarsiarineqarsinnaassalluni aqqutigalugu ISAAVIK@ini.gl. Normut saqqummersussat Siunissami atuagassiaq saqqummersinneqartassaaq inngorlugu, agguaanneqartassallunilu attartortunut, boligstøtte atorlugu illuutilinnut, nammineerluni illuliaatilinnut sanaqateqarlunilu illuliaatilinnut, tassaasut arlaatigut INI-p allaffissorneranut ilaasut. ger, som boligområdet i Grønland står overfor. Vores ønske har været i et let læseligt sprog: at beskrive de historiske forudsætninger for det store vedligeholdelsesefterslæb vi ser i Grønland at beskrive dele af INI som det foregår i dag at beskrive et forslag til den fremtidige organisering af boligsektoren Magasinet bliver sendt til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer og ledende kommunale embedsmænd i Grønland, det bliver sendt til alle landsstyre- og landstingsmedlemmer, til de politiske partier, til ledende embedsmænd i Grønlands hjemmestyre, interesseorganisationer m.fl. Derudover ligger magasinet gratis fremme i de lokale INI boligbutikker, og det kan selvfølgelig bestilles på ISAAVIK@ini.gl. kommende numre Fremover vil magasinet udkomme i et oplag på eksemplarer, og det vil først og fremmest blive uddelt til alle lejere, boligstøttehusejere, selvbyggere og medbyggere, som på den ene eller anden side er en del af INIs administration. Næste nummer vil udkomme omkring 1. juli Venlig hilsen & god læselyst Redaktionen Normu tulleq saqqummissaaq 2008-mi 1. juulip missaanni. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta atuarluarinalu Aaqqissuisut

8 kinguart Uumigissallugit nuannaaraagut. Blokkit, qaangiuttunik puigorusutatsinnik eqqaassutissatut napasut. Kisianni inuiaqatigiit»blokkit Qaqortut«piutinnagit naammassisaqarfiusumik siuariartorsimassagaluarpat? Vi elsker at hade dem. Blokkene, der står som monumenter over en fortid, vi ønsker at glemme. Men ville samfundet have udviklet sig lige så effektivt uden»de Hvide Blokke«?

9 arnerilu Illorsuit quleriiaat siuartarneri Quleriiaanik illorsualiornerit nunatsinni illoqarfinni anginerni 1960 ikkut ingerlaneranni amerleriarujussuarput. Ullutsinni inissiarsuit aserfallassimaqisut takussaapput Kalaallit Nunaatalu oqaluttuarisaanerani alloriarujussuarnermik uppernarsaasuullutillusooq. I 1960 erne skød etagebyggeriet op som paddehatte i de større grønlandske byer. I dag står de udslidte tilbage og vidner om den eksplosive vækst, Grønland gennemgik i denne brydningstid. G-50: Issumik illuikkianit qisummik illunut Kalaallit Nunaata 1953-imi nunasiamit Danmarkimut ilaasutut allanngortinneqarnerata piaartumik siuarsaanialerneq malitsigaa. Taamanikkut danskit qinigaasa akuerisinnaanngilaat inuunermi atugassartitaasut taama malunnaateqartigisumik assigiinnginnerat. Kalaallit Nunaanni aaqqissuusseqqinneq aamma G-50-imik taaneqartartoq najugaqarnermi atuetageblokkenes op og nedture Allattoq Torben Rønne Nutserisoq: Frederik Labansen af torben rønne Taamanikkut illoqarfinnik pilersaarusiortartut aammalu illunik titartaasartut qanoq eqqarsarsimanerput, inissiat quleriiaat takorluuinertaqanngitsut akuerissallugit toqqaramikkit. Tysklandimut Kangillermut paasisassarsiornerminni isumassarsitinneqarsimanerpat? Toqqorsivissuit takisuut nuanniitsut ilumikkut majuartarfeqarfillit etagenilu tamani aneerasaartunik gangillit. Taakkunani asimioqarfimmiut kukkukuunut inissiukkatulli najugaqarsinnaapput. Soormiuna aamma minnerpaamik nuannernerulaanik atsersimanngikkaat?»blok P«atsiutissallugu taalliortorpalaanngilaq, ilaa? Ullutsinni blokkit tamakku 1960 ikkuni politikkimik uparuartuinermi eqqaaniutitullusooq atorneqarnerusutut uninngapput, tassani kalaalinnguakkuluk kulturitoqqami nutaaliorniarnersuullu akornanni kiggisimasuulluni. Nimaarnerli tusaqqoortinnagu kingumut qivialaarta, taamanikkumut inissiarsuarnik isiginninneq allaanerulluinnarallarmat. Hvad har datidens byplanlæggere og arkitekter dog tænkt på, da de sammen valgte at godkende de fantasiforladte boligblokke? Havde de ladet sig inspirere under et studiebesøg i Østtyskland? Nogle lange, kedelige betonsiloer med indre trappeopgange og altangange på alle etager. Her kunne bygdeborgerne bo som burhøns. Og hvorfor kunne man dog ikke som et minimum give dem nogle lidt mere farverige navne?»blok P«er jo ikke just det mest poetiske navn, vel? I dag står de monumentale blokke tilbage som et yndlingsoffer for kritikken over 1960 ernes politik, hvor den lille grønlænder kom i klemme imellem den gamle kultur og moderniseringens damptromle. Men før vi fortaber os i klagesangen, lad os spole tiden tilbage, til en tid, hvor synet på boligblokkene var et ganske andet. g-50: fra tørvehytter til træhuse Grønlands ændrede status fra en koloni til en del af Danmark i 1953 førte til et pres om hurtig udvikling. Datidens danske politikere kunne ikke acceptere en så markant forskel på levestandarderne. Nyordningen i Grønland også kendt som G-50 gav startskuddet til en generel forbedret boligstandard. Mange grønlændere levede indtil da i overbefolkede, usunde boliger, som bl.a. medførte mange tilfælde af tuberkulose.

10 gassarititaasunik tamanik pitsanngorsaanissamut aallarnisaatitsivoq. Kalaalerpassuit taamanikkumut illuni amerlavallaarlutik peqqinnanngitsunilu najugaqartuupput, ilaatigut sakiallunnermik malitseqartitseqisuni ikkunni qisunnik illuliat amerlaqaat, tassani pisortat aammalu namminneerlutik illuliortut naalagaaffimmit taperneqarsinnaallutik. Sanaartornerit illoqarfinni anginerusuni pipput, innuttaasut eqitertinnissaat G-50-imit inassutigineqarmat. Allaat G-50-imik ataatsimiititaliarsuup inassutigaa illut tamakkerlugit ukiut 20 ingerlaneranni nutaanik taarsersorneqassasut, tassani ilaasortat naliliillutik najugassat nutaat pisariaqartinneqassasut. Tassanili aamma piffissap taassuma iluani eqqarsaatigineqanngilaq inuiaqatigiit amerleriarujussuarnerat. Innuttaasut marloriaammik amerlipput. Siornatigut aammalu taamanili Kalaallit Nunaanni innuttaasut taama sakkortutigisumik nikeriaateqanngillat ikkut: Ukiut illorsualiorfiusut Quleriiaanik nutaalianik sanaartornissaq G-60-imi inassutigineqarpoq, ilaatigut sanaartorneri akikinnerummata ilaatigullu najugaqartut imermut kiassarnermullu atortorissaarnerussammata. Pilersaarusiaq issoqisoq atuarlugu qanoq sukumiitigisoq tupinnaannarpoq. Suut tamarmik minnerpaanulluunniit sukumiisumik eqqarsaatigineqarput, soorlu nalunaarusiami isumaliuutigineqarpoq amerlanerusut illoqarfinnut annernut nutsertinnissaannut pilerisaarnissaat eqqarsaatigalugu. Nunaqarfimmiuupput, tamakkunani najugaqarnermut aningaasartuutit annertunatik, taamaattumillu illoqarfinni inissianut minnerinnarnut akissaqarlutik, ilaqutariinnut illulianut affarleriinnulluunniit akissaqaratik. Aasat tamaasa danskit sanasut tikerartarput qimagukkaangamillu illorsuit takisuut betonngimik sanaat inissianik nutaanik ulikkaartut qimattarlugit. Siullermik nuannaarutigineqaqaat. Illoqarfinnut nutsertorpassuit oqaluttuartarput qanoq atugarissaarnartigisoq imeq qipiinnarlugu ammassallugu, qanorlu iluartigisoq anartarfik attanukaannagu nusuinnartarlugu. Kalaaliinnaat nutsertuunngillat ikkunni danskit ilinniarsimasorpassuit suliartorput. Ilinniartitsisut, peqqissaasut pisortanilu sulisut allat illorsuarnut nutaanut siulliullutik isertertuupput. Paasigaangamikku inissianik taama nutaaliaatigisuni najugaqarnissartik amerlanertigut tupassutigisarpaat. Inissiarpassuit nutaat immikkut isigalugit eqqortumik allori- I 1950 erne blev der bygget mange træhuse, hvor både det offentlige og selvbyggere kunne få statsstøtte til opførelsen. De blev primært anlagt i de større byer, da G-50 anbefalede en koncentration af befolkningen. Kommissionen bag G-50 anbefalede ligefrem at forny hele boligmassen over en 20-årig periode, hvilket ville kræve nye boliger, vurderede medlemmerne. Hvad man ikke havde taget højde for, var den eksplosive befolkningsvækst i samme periode. Indbyggertallet blev fordoblet. Hverken før eller siden har Grønland oplevet en så dramatisk befolkningsudvikling erne: boligblokkenes årti I G-60 anbefalede man moderne etagebyggeri, eftersom det dels var billigere at anlægge, dels gav beboerne mere komfort i form af indlagt vand og centralvarme. Det er slående at læse, hvor detaljeret den tykke plan er. Alt er udtænkt ned i mindste detalje, f.eks. gør rapporten nogle overvejelser med hensyn til, hvordan man kan lokke flere til de store byer. De kommer fra steder, hvor boligudgifterne ikke er store, så derfor har de kun råd til små lejligheder i byerne, ikke én-familie- eller dobbelthuse. Hver sommer ankom danske håndværkere til Grønland, og da de rejste igen efterlod de lange betonbygninger med en masse nye lejligheder. I starten blev de modtaget med stor begejstring. Mange af tilflytterne har fortalt hvilken luksus det var at åbne for vandhanen, og hvilken befrielse det var at bruge træk og slip toilettet frem for at skulle ud med tønden. Ikke alle indflyttere var grønlændere. I 1960 erne var der en massiv indvandring af dansk uddannet arbejdskraft. Mange af de nye skolelærere, sygeplejersker og andre offentlige ansatte blev de første beboere i de splinternye boligblokke. Ofte var overraskelsen stor, da det gik op for dem, at de skulle bo i så moderne boliger.»blok P«atsiutissallugu taalliortorpalaanngilaq, ilaa?

11 arnerujussuupput; aningaasartuutissat tulliullutik aatsaat paasinarsipput, nunaqarfinnguami peroriartorsimalluni imminut taama qanitsigisumik najugaqateqarnissaq allarluinnaavoq ikkunni illorsualiat isikkui aserfallapallapput. Sanaartornermi ulapinnerup malitsigisaanik suliat tamatigut pitsaanerpaajunngillat. Aammattaaq najugaqartorpassuit illorsuarnik nungullartitsipallapput, taavalu aserfallatsaaliinissamut aningaasaliiffigineqassanatik. Illorsuit siunissaat qularnartortalik Illorsuit inaarutaasumik eqqartuutissagaanni tassaassaaq, Kalaallit Nunaata nutaaliorfiginerani qanga siunertartik naammassereeraat, ullumikkulli atorfissaarullutik. Ataasiakkaat immaqa nutarterneqarsinnaapput inunnillu suli najorneqarsinnaallutik; allalli ingutsertariaqassapput sanaartukkanik siunertaqarnerusunik taarserlugit. Nuummi inissaqartitsiniarneq immikkut ajornartorsiutaavoq, utaqqisut allattorsimaffiisa takeqisut, illorsuit ukiunik 40- nik pisoqaassusillit ingutsissallugit piviusorpalaartinngimmassuk. Illorusaq ataasiinnaq ingutserneqareerpoq, ataatsimulli isigalugit illorsuit peersimalernissaannut piffissaq sivisooq suli ingerlassaaq. Nuummut nuunniartut suli taama amerlatigitillugit illorsuit ingutserneqartinnatik amerlanerit eqqarsaatigalugit suli iluaqutaassapput. Isoleret set har de mange nye lejligheder været et kolossalt skridt i den rigtige retning; omkostningerne kom i anden omgang, da det var noget ganske andet at bo så tæt på hinanden, nu hvor man måske var vokset op i en lille bygd ernes etageblokke fik meget hurtigt et slidt udseende. Den iver man havde haft med at bygge gjorde, at det ikke altid var kvalitetsarbejde fra entreprenørerne. Desuden sled de mange beboere på blokkene, der ikke blev imødegået med tilstrækkelige midler til vedligeholdelse. blokkenes tvivlsomme fremtid Den endelige dom over etageblokkene må være, at de engang tjente et formål i Grønlands modernisering, men at de i dag har udtjent deres funktion. Enkelte af dem kan givetvis moderniseres og fortsætte med at huse mennesker; andre bør rives ned og give plads til noget mere inspirerende byggeri. Boligsituationen i Nuuk udgør et særligt problem, idet lange ventelister ikke gør det særlig realistisk at rive de 40 år gamle blokke ned. En enkelt blok er blevet revet ned, men overordnet set vil der gå lang tid før blokkene er væk. Så længe der stadig er så stor søgning om at flytte til Nuuk, må blokkene yde en sidste indsats før de for de flestes vedkommende rives ned. Piviusut I 2004 manglede der mere end boliger i Grønland. I 2005 blev der bygget 192 nye boliger mi inissiat nunatsinni amigaatigineqarput. Boligmanglen er størst i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut imi inissiat nutaat 192-t sananeqarput Nuummi, Ilulissani Sisimiunilu inissaaleqinerit annersaapput ikkunni inissiat t sinnerlugit sanaartorneqarput. Siulliullutik isertertut pingajorarterutaat Danmarkimi inunngortuupput. Ullumikkut illorsuarni najugaqartut amerlanersaat kalaaliupput. Mere end boliger blev bygget i etagehusene i 1960 erne. Cirka hver tredje førstegangsindflytter var født i Danmark. I dag er langt hovedparten af beboerne i blokkene grønlændere. Befolkningstal: 1950: : fakta Innuttaasut amerlassusii: 1950: : Kilde: Grønlands Statistik Issuaaviusoq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

12

13 KGH p Kalaallit qisunnik illuliaannut tapersiisarnera kgh s støtte til grønlandske træhuse Boligstøttemut immikkoortortaqarfiup pisortaanit Birte Kielsenimit allanneqartoq Nutserisoq: Frederik Labansen af chef for boligstøtteafdelingen birte kielsen KGH pilersinneqarmalli ileqquliunneqarpoq aalisarluarnermi piniagassaqarluarnermilu taamaallaat kalaallit illuminnut taarsigassarsiatik akilersortassagaat. Aalisarnermit orsumillu isertitaasa 1/3-ii tunisinermi ingerlaannartumik ilanngaatigineqartarpoq. Piniagassaaleqinermi akilersuutit akilerneqarneq ajorput. Akilersueriaaseq assingusoq ulloq manna suli atortarparput: Sinerissami sumiiffippassuarni inuit illuminnut taarsigassarsiatik akilersorneq ajorpaat, tamannalu allanngortikkuminaatsuuvoq. Peqqussummi nutaami kingumut illuutillit periarfissinneqarput, akiliisinnaanngikkunik akiligassatik kinguartissallugit, soorlu inuussutissarsiornermi atugassarititaasut ajorpata mi ataatsimiititaliarsuaq pilersinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni kisermaassilluni niuernerup ingerlatiinnarnissaanik, imaluunniit kiffaanngitsumik niuernerup atuutilersinnissaanik misissuisussaq. Ataatsimiititaliarsuup isumaliuutissiissutaani kisermaassilluni niuernerup ingerlatiinnarnissaa anguneqarpoq. Innuttaasut piorsarsimassutsimikkut killiffiisa sumiiffinnilu atugassarititaasut aatsaat periarfissaqartitsilerpata atorunnaaartussanngorlugu. Tamassuma pinissaata tungaanut, Kalaallit Nunaanni niuernermi iluanaarutit kalaallinut iluaqutissaasariaqassapput, soorlu inuunermi atugassarititaasut qaffannerinut pitsaanerusumillu ilinniartitaanermut. Isumaliuutissiissut arlalitsigut allanngortitsivoq, ilaatigut orsumik amminillu tunisisarnermi akit qaffanneqarlutik. KGH illuliassanik akikitsunik, qisunnik kissarsuutinik aamarsuarnillu kalaallinut neqerooruteqartarluni misiliivoq orsoq sipaartinniarlugu. Qisunnik naqqiortarneq, iigaler- Lige siden KGH s oprettelse har der været tradition for, at grønlænderne kun betalte til sine boliglån, når der var god fiskeri og fangst. 1/3 af deres indtægter på fisk og spæk blev automatisk fratrukket deres indhandling. Hvis fangsten var dårlig, betalte de ikke deres afdrag. Vi har stadig lidt af dette betalingsmønster den dag i dag: Mange steder på kysten betaler folk ikke deres huslån, og det er svært at lave om på. Med den nye forordning har man atter engang givet husejerne mulighed for henstand med betaling, hvis de ikke er i stand til at betale, f.eks. under dårlige erhvervsforhold. I 1835 blev der nedsat en kommission, der skulle undersøge, om monopolhandelen i Grønland skulle fortsætte, eller om der skulle indføres frihandel. Kommissionens betænkning resulterede i, at man ville bevare monopolet. Det kunne først ophæves, når indbyggernes kulturelle status og lokale forhold tillod det. Indtil det skete, burde man lade overskuddet fra handelen i Grønland komme grønlænderne til gode, f.eks. ved at forbedre deres levefod og give dem bedre uddannelse. Betænkningen gav dog nogle ændringer, bl.a. blev indhandlingspriserne på spæk og skind forhøjet. KGH forsøgte at tilbyde grønlænderne billige typehuse, træmaterialer og kakkelovne samt billige kul for at kunne spare på spækket. Det blev efterhånden almindeligt at anvende trægulve og trævægge samt vinduer. I 1836 sendte man de første præfabrikerede selvbyggerhuse fra Danmark til Grønland. Husene var beregnet til to familier og var på omkring 20 m 2. Indvendigt var husene af træ, og udvendigt blev de beklædt med tørv og sten. Det var de

14 sortarneq igalalaalersortarnerlu nalinginnaasumik atorneqartalerpoq mi illut katitigassanngorlugit sanariikkat siulliit Danmarkimit Kalaallit Nunaannut nassiunneqarput. Illut ilaqutariinnut marlunnut naatsorsuussaapput taavalu 20 m 2 -it missaannik angissuseqarlutik. Illut ilui qisummik sanaajupput taavalu silataat issumik ujaqqanillu qalligaallutik. Taakku Graah p illuliaanik taaneqartarput, akisullutik oquitsuullutillu! Inspektør H.J. Rink isumaqarpoq, illut pitsaavallaanngitsut. Taarsiullugu islandimiut periusiat malillugu nammineerluni illuliorsinnaanermik aaqqissuussivoq. Illut taakku aamma ajorput, qisuttaat asiusarmata nungullutillu. Ajoraluartumik illut taakku titartarneri tammatsaalineqarsimanngillat. Qisummik illuliaq issunik ujaqqanillu illuliamit salliutillugu Ukiut 1800-kkut naajartorneranni Paarsisut nalaanni tapiisarnermik aaqqissuussineq nutaaq suliarineqarpoq. Tassani illuliornermi atortussanik tunniussisarneq aammalu illuliornissamut taarsigassarsisinnaaneq ilanngunneqarput. Aammattaaq illumik nappaasarneq ilinniartitsissutigineqarpoq. Sorsunnersuup siulliup nalaa tikillugu nutaamik illuliornissamut pioreersumillu nutarterinissamut taarsigassarsisinnaaneq pilersinneqarpoq. Ukiuni Landsrådit illunik pitsanngorsaanermut kr. aamma nutaanik illuliornermut kr. agguaappaat. Illut atortuisa qanoq angissuseqarnissaat pillugu peqqussutit assigiinngitsut aammattaaq akuersissutigineqarput. Soorlu»Illuliornermi taarsigassarsinermut Peqqussut 1914-imeersoq«saqqummersinneqarpoq, tassaani ilaatigut piumasaqaataallutik, qilaamut portussuseq minnerpaamik tassaassasoq alenit cm såkaldte Graah huse, og de var både dyre og kolde! Inspektør H.J. Rink mente ikke, at husene var gode nok. I stedet lavede han en anden ordning med nye selvbyggerhuse efter islandsk metode. Disse huse var også dårlige, fordi træet rådnede væk. Desværre er der ikke bevaret nogen tegninger over disse huse. hellere et træhus end et tørvemurshus Under Forstanderskabstiden i sidste halvdel af 1800-tallet blev der lavet en ny støtteordning. Den omfattede udlevering af materialer til husbygning og mulighed for boliglån. Desuden var der oplæring i, hvordan man skulle opføre træhuse. Op til og under første verdenskrig blev der etableret billige huslån både til opførelse og til forbedring af eksisterende huse. I perioden uddelte Landsrådene kr. til forbedring af huse og kr. til husbyggeri. Der blev også vedtaget forskellige regulativer om, hvordan byggeriet skulle dimensioneres. Der kom f.eks. regulativ for»lån til Husbygning af 1914,«hvor der bl.a. var krav om, at loftshøjden skulle være mindst 3 alen cirka 190 cm. og vinduesarealet skulle være 4 procent af gulvarealet m.m. Gennemsnitshøjden for en grønlænder var dengang 162 cm. Da ansøgningerne til forbedring af huse og til nybyggeri ofte var meget mangelfulde, var det svært for daværende Landsråd at behandle ansøgningerne. I 1926 lykkedes det dog Landsrådet at give opgaven videre til nyoprettede Sysselråd, fordi de havde et godt lokalkendskab og bedre kunne bedømme de enkelte ansøgninger. I 1927 fremsatte Landsrådet i Nordgrønland ønske om en illustreret vejledning i husbygning for grønlændere. Landsfoged P. Rosendahl opfyldte ønsket i 1936, idet han lavede

15 miss. taavalu igalaap angissusissaa tassaassasoq illup naqqata angissusiata 4 procenterissagaa il.il. Taamanikkut kalaallit agguaqatigiisillugu angissuseraat 162 cm. Illunik nutarterinissamut nutaanillu sananissamut qinnuteqaatit amigaateqakajuttuummata, qinnuteqaatit taamanikkut Landsrådiusunut oqaluuserinissaat imaannaanngitsuuvoq. Taamaattoq 1926-mi suliassaq Sysselrådinut pilersinneqaqqammersunut tunniutissallugu Landsrådip iluatsippaa, taakku inoqarfiit ilisimasaqarfiginerummatigit taavalu qinnuteqaatit ataasiakkaarlugit nalilersorluarsinnaanerullugit mi kalaallinut illuliornermut titartagartalimmik ilitsersuusiortoqarnissaa Avannaani Landsrådip kissaatigalugu saqqummiuppaa. Kissaatigisaq Landsfoged P. Rosendahlip 1936-mi naammassivaa, illu issumik qarmagassaq ilualu qisummik iikkersugassaq titartaramiuk. Illut iluatsilluanngillat, kalaallit isummersimammata qisunnik illuliat kusanarnerusut immaqa qallunaat najugaasa qisuuneri peqqutigalugu. Aammami illut issumik qarmagaasut sivikitsuinnarmik napasarput, qisuttaat asiusarmata, pingaartumik issut qisuillu qalissiamik akunnilersorneqanngippata mi nakorsat ilisimasassarsiortut kalaallit najugaqarfii tamakkerlugit tikeraarpaat. Nunaqarfinni 127-ni kalaallit t illuni ni najugaqartuupput, taakkunanngalu 2/3 qisunnik illuliaallutik sinnerilu issunik qisunnillu sanaajullutik. Ilisimasassarsiornerup angusaraa titartagaq Minimumshusemik taagugaq ilisimaneqalersoq, inuppassuit namminneq akissaqanngitsut sanasinnaanngitsullu ikiorniarlugit titartagaasoq. projekt til tørvemurshuse med indvendig beklædning af træ. Husene blev ikke nogen succes, fordi grønlænderne havde den opfattelse, at træhuse var pænere måske fordi danskernes boliger var af træ. I øvrigt var tørvemurshusenes levetid kort, fordi træet rådnede hurtigt, især hvis der ikke var tagpap imellem tørv og træ. I 1947 besøgte en lægeekspedition alle grønlandske bopladser. På 127 bopladser var der grønlændere, og der var beboelseshuse, hvoraf ca. 2/3 af husene var af træ, mens resten var bygget af en blanding mellem tørv og træ. Ekspeditionen resulterede i et projekt, der blev kendt som Minimumshuset, for at hjælpe de mange, der ikke selv kunne betale og bygge selv. KGH pilersinneqarmalli ileqquliunneqarpoq aalisarluarnermi piniagassaqarluarnermilu taamaallaat kalaallit illuminnut taarsigassarsiatik akilersortassagaat Tigusiffiit:»KGH orientering«1974-imi KGHp 200-nngortorsiorneranut atatillugu saqqummersinneqartoq. Jens Christian Madsen:»Grønlandske boliger selvbyggeri og typehuse.«kilder:»kgh orientering«, udgivet ifm KGHs 200 års jubilæum i Jens Christian Madsen:»Grønlandske boliger selvbyggeri og typehuse.«

16 Ippassaa aalajangiinerit aqagussaq qalipaasersorpaat

17 mmat Tapiissuteqartarnerit illunut sunniuteqartarneri Boligstøttemut immikkoortortaqarfiup pisortaanit Birte Kielsenimit allanneqartoq Nutserisoq: Frederik Labansen Kalaallit Nunaat pillugu ataatsimiititaliarsuaq 1950-imi inassuteqarpoq, ineqarnermut tunngasuni ineriartornermut annertuumik sunniuteqartussanik. Tassa angusat ullu manna tikillugu malugisinnaavagut, illummi taamanikkornisat INI-p suli aqutarai. Boligstøttemillu aaqqissuussinerup taamanikkut taarsigassarsisinnaanermik aaqqissugaanera ullumikkut a- tuuttumut assingusoorujussuuvoq. Aappaaguani 1951-imi Landsrådip akuersissutigaa, Nunatta karsia aningaasaliissuteqassasoq, minnerusunik illuliorniarnermi, iluarsaassiniarnermi kiisalu innaallagialersinniarnermi kissarsuuserniarnermilu kommunalbestyrelsit taarsigassarsisitsisinnaanissaannut. Sysselrådit siusinnerusukkut taarsigassarsisitsisarnerinut naleqqiullugu allaanerusumik, atortussanik sulisunillu pisisoqarsinnaasunngorlugu. Erniat 2,5 %-iutinneqarput taarsigassarsiallu ukiuni 25-ni akilersorneqarsinnaatinneqarlutik imi illu kr. missaannik akeqarpoq. Boligstøtte pillugu nalunaarut 1953-imi atuutilerpoq taassumalu taarsigassarsinissamut piumasaqaatit nutaat malitsigai: Taarsigassarsiat ukiuni 33-ni akilersorneqassapput, erniaat 4% akilersuutillu ukiup affaanut 2,75%. Nalinginnaasumik 50% tapiissutaasarput imi 40%-inut appartinneqarput, kisianni isertitanut pigisanullu tunngasunik suli piumasaqaateqarani ikkuni typehusinik sanaartorneq kiffaannginnerulersinneqarpoq. Sanasutut miistarit niuernermi periarfissaqalerput namminneerlutillu illuliatik neqeroorutigisalerlugit, soorlu Type Godmann aamma Salomon. Ataaserli ajornartorsiutaavoq: Nunaqarfinni sanaartorneq uninngaannangajappoq, taavalu 1972-imi Grønlandsrådip siunnersuutigaa, nunaqarfinni illut pitsanngorsaavigineqassasut. Nammineerluni illuliassaq Illorput titartarneqarpoq sananeqartalerlunilu. Tassani atortut af chef for boligstøtteafdelingen birte kielsen Den store Grønlandskommission kommer i 1950 med anbefalinger, der får stor betydning for udviklingen af boligområdet. Resultatet mærker vi den dag i dag, for INI administrerer stadig huse fra dengang. Og boligstøtteordningens daværende låneordning ligner faktisk den eksisterende en hel del. Året efter i 1951 vedtager Landsrådet, at landskassen skal stille midler til rådighed, så kommunalbestyrelserne kan give lån til bygning af mindre huse, yde lån til reparationer samt installering af el og kakkelovne. Men til forskel for tidligere Sysselrådslån skal man nu kunne købe materialer og arbejdskraft. Renten sættes til 2,5% og lånets løbetid er 25 år. I 1951 koster et hus ca kr. Selve boligstøttebekendtgørelsen træder i kraft i 1953 og med den følger nye lånebetingelser: Lånenes løbetid er 33 år, renten 4% og ydelsen 2,75% pr. halve år. Det generelle tilskud er på 50%. I 1959 nedsættes det til 40%, men der findes stadig ingen betingelser for indkomster eller formueforhold. Med 1970 erne kommer liberaliseringen af typehusbyggeriet. Private tømrermestre finder vej ind på markedet og tilbyder deres egen typehuse, f.eks. Type Godmann og Salomon. Der er dog et problem: Bygdebyggeriet er næsten stagneret, så i 1972 foreslår Grønlandsrådet, at bygdeboligerne forbedres. Selvbyggerhuset Illorput bliver projekteret og realiseret. Her får man 95% af materialerne som rente- og afdragsfrit lån, mod at man selv opfører huset. ingen grund til at bygge selv Den rundhåndede tilskudsordning, der er fortsat helt op i det nye millennium, har rod i en hel anden tid, og kvæler de fleste incitamenter til at sørge for sin egen bolig. Der er nemlig stor prisforskel på privatfinansieret bolig og bolig finansieret via det offentlige. Forskellen skyldes ikke mindst at der fra 1960 gårdagens beslutninger farver morgendagen tilskudsordningernes betydning for boligmassen

18 %-ii nammineerluni illuliornermi erniaqanngitsutut akilersugassanngitsutullu taarsigassarsiarineqartarlutik. Nammineq sananissaq tunngavissaqanngilaq Tapiissuteqartarnermik aaqqissuussineq piisaarnerusoq, ukiut tusintilikkaat nikereernerini allaat ingerlateqqinneqartoq, itsarli pissutsinik sorlaqarpoq, namminerlu najugassamik isumaginninnissamut kajumissusissat amerlanerit ipisittarlugit. Tassami nammineerluni akiliilluni illut aammalu pisortat aqqutigalugit illut akilerneqartartut akii nikingasorujussuupput. Assigiinngissutsinut minnerunngitsumik peqqutaavoq, 1960-imit allaat ullutsinnut inissianik attartortittakkanik sanaartornerujussuaq. Ilutigitillugulu sulisunut inissiat kikkuugaluanulluunniit nassaassaapput, taamatullu inuppassuit najugassaqareerlutik. Illuliornermut tapiissutaasartunik aqutsineq 1987-imi Namminersornerullutik Oqartussat tassunga tunngasut Ministeriet for Grønlandimit tigunissaasa tungaanut danskit naalagaaffiata ataani ingerlateqqinneqarpoq. Tigusinermit ukiuni 5-ni siullerni boligstøttemut inatsisit allanngortinneqanngillat, aatsaallu 1992-imi Kalaallit Nunaat namminerisaminik illuliornermut tapiissuteqartarneq pillugu peqqussuteqalerluni. Kisianni siulleq assigisorujussuuaa. Taamaattoq tapiissutit tamanut tunngasut, 1959-imiilli allanngortinneqanngitsut, 40%-init 30%-inut appartinneqarput ilutigitillugulu erniat qaffanneqalaarlutik. 100 millionit akiitsuulersut Illuliortunut tapiissutinut tunngasunik aqutsineq ajunngitsut ajortortaalu ilanngullugit INI-p 1995-imi tiguaa. Tassami tamassumunnga tunngasut ukiorpassuit ingerlanerini assigiin- og helt frem til i dag bliver bygget rigtig mange udlejningsboliger. Samtidig eksisterer der personaleboliger til høj og lav, så mange har af den vej været sikret tag over hovedet. Boligstøtteadministrationen fortsætter under den danske stat indtil Grønlands Hjemmestyre i 1987 hjemtager området fra Ministeriet for Grønland. De første 5 år efter Tapiissuteqarnermik aaqqissuussineq piisaarnerusoq, ukiut tusintilikkaat nikereernerini allaat ingerlateqqinneqartoq, itsarli pissutsinik sorlaqarpoq, namminerlu najugassamik isumaginninnissamut kajumissusissat amerlanerit ipisittarlugit overtagelsen bliver boligstøttelovgivningen ikke lavet om, og først i 1992 får Grønland sin første egen boligstøtteforordning. Den ligner imidlertid den gamle meget. Dog sætter man det generelle tilskud, der havde været uændret siden 1959, ned fra 40% til 30% og samtidig bliver renten forhøjet en smule.

19 ngitsorpassuarnit suliarineqartarput, taavalu INI-mi sammineqarneri eqqumaffigineqarnerunatik. Angusatut takuneqarsinnaapput tassaasut ullumikkut 100 mio. kr. boligstøttemut akiitsuusut ip kingorna INI aalajangerpoq akiitsunik taarsigassarsianillu torersaaniarluni. Peqqussut allanngortinneqarpoq, taarsigassarsianik isumakkeerinninnissaq, allanngortitsinissaq aaqqissuusseqqinnissarlu periarfissanngorlugit. Tammakku iliuuserineqarput illuutilippassuit aningaasatigut atugarliornerat oqilisinniarlugu. Assigiinnik akeqartitsinermik aaqqissuussineq qangarnisaq, nunasiaanermit KGH-llu nalaanit nalunngisarput, teknikikkut aningaasatigullu naliliisarnertut suli atuuppoq. Naak kisermaassineq atorunnaarsinneqaraluartoq, nunasiamik qangatut aqutsinerup kingunipiluinik atugaqarluta tassa suli inuuvugut. Kingunipiluit ulluinnarni inuunitsinnut sunniuteqartut. Tassami boligstøttemut tunngasut iluini aningaasarsiorneq piviusorpalaartuunngitsoq pilersinneqarpoq, allaat ullutsinni assersuutigalugu Sermiligaami boligstøttemit illuliaq Nuummi boligstøttemit illuliamik naliliinermut tunngaviusut asserluinnaanik suli nalilersorneqartarmat. Aamma meeqqat najugaqarnissaannut tapiissutaasartut meeqqamut 7,5%-iusut suli atuupput, inoqutigiinnut allaat arfinilinnik meeralinnut tapiissuteqartoqarsinnaammat. Taamaattumik ilaqutariit meerartallit ukiorpassuarni qitornaqanngitsunit akiligassaminni atugarissaarnerupput. Sanaqateqarluni illuliorsinnaanermik aaqqissuussinermi nutaami najoqqutassat aammalu tapiissutinik aaqqissuussinerit, inuiaqatigiinni nammineerluni illuliornissamut kajumissuseerutsitseqataasut sukaternerisigut qimanneqariartorput. Ileqqutoqqanik iperaanermi soqutiginassaaq, siunissami kalaallit najugassanik niuernerat qanoq isikkoqassanersoq. 100 millioner i restancer I 1995 overtager INI administrationen af boligstøtteområdet på godt og ondt. Området har nemlig været igennem mange hænder de sidste mange år, og i INI lever det en tilværelse uden megen opmærksomhed. Resultatet kan ses på de 100 millioner kr. boligstøtterestancer, der eksisterer i dag. Efter 2000 beslutter INI sig for at rydde op i restance- og lånemassen. Forordningen ændres, så der nu er mulighed for eftergivelse, konvertering og låneomlægning. Det bliver gjort for at lette på mange husejeres økonomiske uføre. Det gamle ensprissystem, som vi kender fra kolonitiden og KGHs tid, eksisterer sådan set stadigvæk i form af tekniskøkonomiske vurderinger. Selvom monopolet er afskaffet, så lever vi stadigvæk med efterdønningerne af et gammelt kolonistyre. Efterdønninger der påvirker vores dagligdag. Der er nemlig skabt en kunstig økonomi inden for boligstøtteområdet, fordi et boligstøttehus i Sermiligaaq den dag i dag vurderes på samme grundlag som et boligstøttehus i Nuuk. Boligbørnetilskuddet på 7,5% pr. barn eksisterer også stadigvæk, idet man kan få tilskud til helt op til 6 børn pr. husstand. Mange børnefamilier har således igennem mange år fået bedre betalingsvilkår end dem, der ingen børn har. Med den nye medbyggerordning strammer man politikken op, og de subsidieringsordninger, som har været medvirkende til at udsulte initiativet til at få bygget egne boliger hos befolkningen, er man igen på vej væk fra. Med løsrivelsen fra den gamle gænge bliver det interessant at se, hvordan morgendagen kommer til at se ud for det grønlandske boligmarked.

20 nutar INI-p pinngornera ukiullu

21 aaffii inis fødsel og barndomsår INI pillugu isummernermi oqaannartarnerpassuit INI-p ukiuinit siullernit sorlaqarput, taakkulu uteqqinneqartaraluarlutik ilumoortunngorsimanatik. Mange myter om INI har deres rod i INIs første år, og myterne er ikke blevet sande af at blive gentaget. Allattoq Allan Werge Nutserisoq: Frederik Labansen af allan werge INI-p pilersinneqarnera sioqqullugu ineqarnermut tunngasuni iluarsaasseqqinnissaq pillugu atorfilinnik ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut pilersippaat. Ataatsimiititaliap allarpassuit ilaatigut»... misissussavaat, inissiaatileqatigiiffinnik pilersitsitsoqarsinnaanersoq pilersitsisoqartariaqarnersorlu, inissianik attartortitsisarnermik ingerlatsinermillu suliaqarsinnaasumik periarfissaqarpallu inissianik sanaartortitsisinnaasumik. Taamaaliornikkut immaqa ineqarnermut tunngasunik aqutsineq pitsaanerusoq paasinarnerusorlu anguneqarsinnaassaaq.«ataatsimiititaliami oqaluuserinerani amerlanerit isumaqarput Kalaallit Nunaanni inissiami attartortittakkami najugaqarneq akikitsuusoq. Isumaqartoqarpoq inissiat attartortittakkat akikitsuuneri sunniuteqaqataasoq ikitsuinnaat namminerisamik illussaminnut aningaasaliisarnerannut. Ataatsimiititaliaq aalajangerpoq, innuttaasuni akissarissaarnerusuni namminerisamik najugassamik aningaasaliinissamut kajumissuseq annerulersinniarlugu. Taamaalilluni inuiaqatigiinni katersineq anneruleriartorsinnaalluni. Aqqutissat ilagaat ineqarnermut akiliutaasartut qaffanneri, inissiap attartukkap aammalu namminerisamik najukkap akiisa assigiinngissutaat minnerulersillugu. Ataatsimiititaliap naatsorsorpaa ineqarnermut akiliutaasartut atuuttut aammalu ineqarnermut akiliutaasartut aningaasartuutinit aalajangerneqartut (ullumikkut atorneqartoq) assigiinngissutaat. Naatsorsuinerit malillugit ineqarnermut akiliutaasartut atuuttut 1989-imi aningaasartuutit aalajangiisuutillugit akiliutissat naatsorsornerini sisamariaammit arfineq-marloriaammut appasinnerusut. Maluginiagassaavoq ataatsimiititaliaq malillugu Kalaallit Nunaanni innuttaasut allanut sanilliullugit Forud for etableringen af INI havde Landsstyret nedsat et embedsmandsudvalg vedrørende en boligreform. Udvalget skulle blandt mange andre ting»... undersøge, hvorvidt der kan og bør etableres boligselskaber, der kan forestå udlejningen og driften af boligerne og om muligt tillige opførelsen af nye boliger. Herved kunne der måske opnås en bedre styring og overskuelighed på boligområdet.«der er i udvalgets behandling en gennemgående opfattelse af, at det var billigt at bo i en udlejningsbolig i Grønland. Man mente, at de billige udlejningsboliger var medvirkende til, at der var så få, som investerede i egen bolig. Udvalget satte sig for at øge incitament til, at de mere velstillede dele af befolkningen selv begyndte at investere i deres bolig. Derved kunne opsparingen i samfundet vokse. En af vejene var at forhøje huslejen, så forskellen mellem lejebolig og egen bolig blev mindre. Udvalget beregnede forholdet mellem den gældende husleje og en omkostningsbestemt husleje (som er den man har i dag). Ifølge beregningerne lå de gældende huslejer 4 til 7 gange lavere end den beregnede omkostningsbestemte leje i Det er værd at bemærke, at befolkningen i Grønland ifølge udvalget var en forholdsvis velstillet befolkning med en gennemsnitlig skattepligtigindkomst pr. person på kr i Den tilsvarende skattepligtige indkomst i Danmark var i 1986 kr større gennemskuelighed Samtidig med etableringen af A/S boligselskabet INI tages der hul på nogle strukturelle ændringer af boligområdet. En af de mest afgørende ændringer er en omlægning af reglerne for

22 pisuunerummata 1986-imi agguaqatigiisillugu inuup ataatsip akileraarusigassatut isertitarimmagit kr Sanilliullugu Danmarkimi 1986-imi akileraarusigassatut isertitarineqartarput kr Ersarissuuneruneq A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p pilersinnera ilutigalugu ineqarnermut tunngasuni aaqqissuussinerit alanngortiterneqalerput. Allanngortitsinerit pingaarnerit ilagaat ineqarnermut akiliutit naatsorsornerini maleruagassat allanngortinneri: Ineqarnermut akiliutaasartut attartortumut paasiuminarnerulerput, taavalu ilutigitillugu inissianik ingerlatsinermi aningaasartuutit piviusut tassuuna takuneqarsinnaalerlutik. Allannguut alla tassaavoq utaqqisut allattorsimaffeqalernerat taavalu utaqqisut allattorsimaffianni inissisimaneq malillugu inissiamik tunniussisarneq. Aaqqissuussinermik allanngortiterinerup inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsinermut peqatigitinnerisa malitsigaat, ineqarnermut akiliutaasartut qaffarujussuarnerinut INI-p tamanit pisuutitaanera taavalu inissianik tunniussisarnermi i- nooqataanermut inummullu tunngasunik eqqarsaateqannginnermik pisuutitaalluni. Immikkoortut taakku marluusut aaqqissuunneri tassarpiaapput 1994-imi allanngortinneqartut. Ineqarnermut tunngasut pillugit nassuiaatit ulloq maajip 20-ani 1997 saqqummiunnerini nassuiaatini, Aningaasaqarnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq ilaatigut allappoq:»naalakkersuisut isumaat malillugu ajornartorsiutit ilarpassuinut attartornermut peqqussutip nutaap atuutilernera, ilutigitillugu Namminersornerullutik Oqartussat aammalu kommunit ilaasa inissiaataasa attartortittakkat aqunnerisa INI-mit tiguneqarneri innersuussutigineqarsinnaasut.«naalakkersuisut allaat naleqquttuusoraat erseqqissassallugu, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p aningaasaqarnera aammalu najugaqarfiit aningaasaqarneri immikkoortinneqartut. huslejeberegning: Huslejen bliver gennemskuelig for lejeren, og den kommer samtidig til at afspejle de faktiske udgifter ved boligernes drift. En anden ændring er indførslen af ventelister og tildeling af boliger efter placering på ventelisten. Sammenfaldet af de strukturelle omlægninger med etableringen af boligselskabet fører til, at INI i offentligheden bliver anklaget for at være skyld i de voldsomme huslejestigninger samt manglende sociale og personlige hensyn ved tildeling af lejligheder. Dette er lige præcis to områder som ændrer struktur i I et forelæggelsesnotat til redegørelse om Boligområdet d. 20. maj 1997, skriver Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og boliger bl.a.»efter Landsstyrets opfattelse kan en stor del af problemerne henføres til, at der trådte en ny lejeforordning i kraft, samtidig med at INI overtog administrationen af Hjemmestyrets udlejningsboliger og en stor del af de kommunalt ejede udlejningsboliger.«landsstyret finder det endda på sin plads at understrege, at der er en adskillelse mellem A/S Boligselskabet INIs økonomi og boligafdelingerne økonomi. misforståelser i avisartikler Alligevel har vi så sent som i sommeren 2007 kunnet læse i artikler i AG, hvor den fælles kapitalforvaltning blev forvekslet med INIs egne midler. Dette blev slået stort op under en overskrift, der henviste til, at INI havde en enorm pengekasse. Det er myter, som INI nok forsat vil møde i befolkningen, men som INI gennem øget information og yderligere beboerorienterede tiltag vil imødegå. Som man kan læse i en anden artikel i dette magasin var der ingen opsparing til vedligeholdelse ved etableringen af INI, ligesom der heller ikke var nogen opsparing ved overdragelsen af boligerne fra den danske stat til Grønlands Hjemmestyre. I perioden fra 1997 og frem til 2001 var der huslejestop,