Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet"

Transkript

1 Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet

2 Indhold Indledning Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres? Forudsætninger for læsning og stavning Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Ordkendskab Viden om skriftsprog Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af rigtige ord Læsning og stavning af nye ord Læsning og skrivning af sammenhængende tekst Oversigt over materialerne Beskrivelse af materialerne Store bogstaver Alle bogstaver Vokaler Konsonanter Forlyd og rimdel Find billedet Ordlæs Orddiktat Idas ord Dinodiktat Sætningslæs Sætningsdiktat Beskrivelse af materialerne til den individuelle afdækning Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Fejlanalyse af Orddiktat Fejlanalyse af Dinodiktat Fejlanalyse af Sætningsdiktat Forslag til undervisningsaktiviteter Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og skrivningning af sammenhængende tekst

3 Eksempler på evaluering af klassens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart (start a og start b) Forudsætninger for læsning og stavning (O.a og O.b) Læsning og stavning af enkeltord (1.a og 1.b) Læsning og stavning af sammenhængende tekst (2.a og 2.b) Eksempler på evaluering af elevens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart (Martin og Julie) Forudsætninger for læsning og stavning (Anna og Yosef) Læsning og stavning af enkeltord (Katrine og Kaja) Læsning og stavning af enkeltord (Oskar og Amalie) Instruktioner Store bogstaver Alle bogstaver Vokaler Konsonanter Forlyd og rimdel Find billedet Ordlæs Orddiktat Idas ord Dinodiktat Sætningslæs Sætningsdiktat Instruktioner til de individuelle materialer Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Skemaer til evaluering af klassens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af sammenhængende tekst Skemaer til evaluering af elevens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af sammenhængende tekst Scoreark til den supplerende afdækning Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Sætningsdiktat

4 Indledning Børn møder skolen med forskellige skriftsprogserfaringer, færdigheder og forventninger, og som underviser har man brug for at vide, hvad eleverne kan (og ikke kan), og hvordan de udvikler deres viden om skriftsproget i løbet af begyndertrinnet. På den måde kan alle børn hjælpes godt på vej ind i læselivet, hvor alle skridt små og store har betydning for læse- og staveudviklingen. Allerede i løbet af børnehaveklassen kan man gøre en hel del for at øge elevernes opmærksomhed mod skriftsproget og forberede dem på den egentlige læseindlæring i 1. klasse. Eleverne arbejder med fonologisk opmærksomhed, de præsenteres for bogstaverne, og de legeskriver til deres tegninger og legelæser forskellige billedbøger med et velkendt indhold. Når man tilrettelægger danskundervisningen i 1. klasse, har man således brug for at vide, hvor langt det enkelte barn er kommet i udviklingen af de vigtigste forudsætninger for læsning. På samme måde må man løbende observere og evaluere elevernes læse- og staveudvikling gennem hele begyndertrinnet, hvis man som underviser vil sikre sig, at alle elever tilegner sig de basale elementer i læsning og stavning, selvom den fælles undervisning måske ikke længere fokuserer på netop disse elementer. Med Læseevaluering på begyndertrinnet kan man vurdere elevernes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, man har planlagt, og man kan løbende vurdere, hvor meget eleverne har tilegnet sig af det, der er blevet undervist i. Evalueringen skal således bruges som et pædagogisk redskab i forlængelse af den øvrige undervisning og bidrage til, at børn med risiko for læsevanskeligheder bliver opdaget i tide og får tilbudt en undervisning, der passer til deres forudsætninger. Læseevaluering på begyndertrinnet giver underviseren et pædagogisk redskab til at iagttage elevernes færdigheder på områder, som har vist sig at have stor betydning for en god læseudvikling. Materialet indeholder opgaver, der vurderer elevernes sproglige parathed. Det gælder både elevernes ordkendskab, deres evne til at bearbejde sproglyde og deres kendskab til bogstaverne. Desuden indeholder materialet forskellige opgaver, der vurderer elevernes evne til at læse og skrive udvalgte enkeltord og korte sætninger. Opgaverne er udarbejdet, så det er muligt at følge elevernes læse- og staveudvikling gennem begyndertrinnet. Undervisningen i børnehaveklassen og i 2. klasse er meget forskellig. Derfor er det også naturligt at evaluere udviklingen af forskellige delfærdigheder på de pågældende klassetrin. Men evalueringsmaterialet kan også bruges til at tænke baglæns. Hvis en elev i 1. klasse fx har svært ved at læse og skrive små, lydrette ord, går man tilbage i årsagskæden for at undersøge, om elevens fonologiske forudsætninger er tilstrækkelige. På den måde er materialet et pædagogisk redskab i forbindelse med tilpasning af undervisningsopgaver til elever på samme klassetrin med helt forskellige forudsætninger og færdigheder. 4

5 Hvordan skal læseevalueringen gennemføres? Læseevaluering på begyndertrinnet er udarbejdet til hele klasser eller større grupper. Hvis der er mulighed for at opdele klassen eller for at have to undervisere i klassen, når evalueringen foretages, så er det naturligvis at foretrække. Eleverne bør som udgangspunkt sidde, som de plejer, men det kan i visse tilfælde være nødvendigt at foretage mindre justringer, så eleverne ikke så let kan kigge efter hinanden. Hvis der hænger bogstaver i klasselokalet, bør disse bogstaver fjernes eller tildækkes. Hvis eleverne undrer sig over, at bogstaverne er gemt væk, bør underviseren give eleverne en god og grundig forklaring på, at disse opgaver skal vise, hvad eleverne kan helt på egen hånd (som hvis de sad på en øde ø). Det kan således ikke undgås, at eleverne vil opfatte evalueringen anderledes end den daglige undervisning. Undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever kan løse de fleste opgaver, men med evalueringsopgaverne forholder det sig anderledes. Selve hensigten med disse opgaver er at afdække eventuelle problemområder hos det enkelte barn, og dermed vil bestemte opgavetyper overstige enkelte elevers forudsætninger. For ikke at give eleverne en unødig nederlagsfølelse er det nødvendigt at opmuntre de elever, der kæmper hårdest med opgaverne, og fx minde dem om, at det er tilladt at gætte, så de kan gøre sig klar til næste delopgave. Derimod bør underviseren ikke give konkret hjælp til at løse bestemte opgaver, for så falder selve grundlaget for den objektive evaluering på gulvet. Af samme årsag bør alle tidsgrænser overholdes i løbet af afdækningen. Børn på begyndertrinnet kan have svært ved at forholde sig til de arbejdsformer, der anvendes i et evalueringsmateriale. Derfor er materialerne i Læseevaluering på begyndertrinnet afprøvet på ganske store grupper af børn på begyndertrinnet. Afprøvningerne har vist, at det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre evalueringen efter anvisningerne. Derudover tegner resultaterne af afprøvningerne et ganske klart billede af, hvad elever almndeligvis kan på et bestemt tidspunkt i løbet af begyndertrinnet, og endelig har afprøvningerne vist, hvor det kan være relevant at sætte en bekymringsgrænse. Børn, der klarer opgaverne i evalueringsmaterialet meget dårligere end deres jævnaldende kammerater, vil ofte have så svært ved at komme i gang med den ønskede læse- og staveudvikling, at de har behov for mere arbejde med de mest grundlæggende færdigheder. Hvis en elev opnår utilstrækkelige resultater, bør man først og fremmest spørge sig selv, om der kan være andre åbenlyse forklaringer på elevens besvarelse. Alligevel bør man ikke bare slå et dårligt resultat hen og sige, at det sikkert havde set helt anderledes ud, hvis eleven havde været mere koncentreret om opgaven. Sådan en formodning bør undersøges, og derfor bør et påfaldende resultat altid føre til en ny (individuel) evaluering af de samme færdigheder for at mindske risikoen for fejlfortolkninger. Den individuelle afdækning skal klargøre, om eleven kan fokusere på opgaverne i roligere omgivelser og nu kan løse opgaverne på et acceptabelt niveau, eller om eleven stadig har svært ved at honorere de krav, som opgaverne stiller. 5

6 Forudsætninger for læsning og stavning Der har i de senere år været fokus på den første læseindlæring og dermed også på den tidlige indsats over for læsevanskeligheder. Tidlig indsats over for læsevanskeligheder bygger på en sikker viden om, hvilke færdigheder der er kritiske i forbindelse med den første læse- og staveudvikling. Denne viden er omsat til systematiske erfaringer med, hvordan disse færdigheder kan optrænes som et led i den læse- og skriveforberedende undervisning. Med en sikker viden om de nødvendige forudsætninger for læsning er det allerede i løbet af børnehaveklassen muligt at identificere de børn, der risikerer at få sværere ved at lære at læse end deres jævnaldrende kammerater. Kun en målrettet indsats før den formelle læsestart i 1. klasse vil give børn med utilstrækkelige sproglige forudsætninger mulighed for at udvikle deres skriftsproglige færdigheder i samme takt som deres jævnaldrende kammerater. Hvis eleverne skal gøres læseparate, må man først og fremmest gøre sig klart, hvad eleverne helt præcist skal være parate til. Det er meget almindeligt at beskrive den mest basale læsefærdighed som et produkt af to komponenter, afkodning og forståelse. Afkodning betegner den mekaniske ordgenkendelse (hvad står der?), forståelsen betegner elevens sproglige færdigheder (hvad betyder det?), og begge komponenter skal være til stede, før læsningen fungerer optimalt. En god begynderlæser er en elev, der afkoder flydende og fejlfrit, og som samtidig forstår ordenes betydning både isoleret og i tekstens sammenhæng. Læsning = Afkodning x Forståelse Når læsning kan opdeles i afkodning og forståelse, må afdækningen af elevernes forudsætninger også omhandle de væsentligste forudsætninger for hvert af de to komponenter i begynderlæsning: Læsning = Afkodning x Forståelse Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Ordkendskab Viden om skriftsprog Som det fremgår af figuren ovenfor, understøtter fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab den senere afkodning. På samme måde forudsætter en god læseforståelse, at eleven har en alderssvarende sproglig kompetence og et bredt kendskab til de særlige spilleregler i bøgernes verden. 6

7 Bogstavkendskab Børns viden om ord og bogstaver betyder meget for deres læseparathed. Faktisk er bogstavkendskab den færdighed, der bedst forudsiger, hvem der kommer godt i gang med den første læseudvikling, og hvem der får knap så nem en læsestart. Bare ved at undersøge, hvor mange bogstaver eleverne kender i børnehaveklassen, får man lige så meget viden om børnenes læseudvikling som ved andre og mere tidskrævende iagttagelser. Derfor er det en god idé at holde øje med børnenes udvikling af bogstavkendskab. I begyndelsen af børnehaveklassen er det interessant at vurdere, om de kender de almindeligste bogstaver, og om de fx forstår at skelne mellem tal og bogstaver. I slutningen af børnehaveklassen og i løbet af 1. klasse vil det i højere grad være nødvendigt med en fuld afdækning af elevernes bogstavkendskab med særlig fokus på udviklingen af elevernes kendskab til de små bogstaver. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder to forskellige bogstavprøver: Store bogstaver. En bogstavprøve med 14 store bogstaver (begyndelsen af børnehaveklassen) Alle bogstaver. En bogstavprøve med alle de små bogstaver (børnehaveklasse og 1. klasse) Fonologisk opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed er endnu en væsentlig faktor, hvis man skal forudsige eleverne læseudvikling, og det pædagogiske arbejde med fonologisk opmærksomhed betragtes som det bedste våben i kampen mod begyndende læse- og stavevanskeligheder. En elev, der er fonologisk opmærksom, kan opfatte de dele af talestrømmen, som er mindre end et ord, og eleven kan udskille begyndelseslyde og slutlyde i forskellige ord. Sikkert bogstavkendskab og en god fonologisk opmærksomhed giver eleven de nødvendige forudsætninger for at sætte bogstavernes lyde sammen til små ord i den første læseundervisning. Omvendt vil en elev med ringe fonologisk opmærksomhed ved skolestart have brug for ekstra opmærksomhed i de læseforberedende aktiviteter med et systematisk lydligt arbejde som det væsentlige element. Derfor er det en god idé at holde øje med børnenes fonologiske udvikling. I første omgang er det interessant at afdække, om eleverne kan isolere den første lyd i ord, og dernæst må man afdække, om eleverne kan foretage en sikker fonologisk syntese. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder tre forskellige fonologiske prøver: Vokaler. En fonologisk prøve med 10 vokalopgaver (begyndelsen af børnehaveklassen) Konsonanter. En fonologisk prøve med 10 konsonantopgaver (børnehaveklasse og 1. klasse) Forlyd og rimdel. En fonologisk prøve med 15 fonologiske synteseopgaver (børnehaveklasse og 1. klasse) 7

8 Ordkendskab Næst efter bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed er elevernes ordforråd den bedste indikator for deres forudsætninger for en normal læseudvikling. Når man alligevel har fokuseret mest på bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed i den tidlige indsats over for læsevanskeligheder, så skyldes det, at store dele af læseforskningen netop har koncentreret sig om børn, der var i risiko for at få læsevanskeligheder på trods af et normalt ordforråd (ordblinde børn). Det står imidlertid klart, at både danske børn med sproglige vanskeligheder og børn med en anden sproglig baggrund end dansk har større risiko for at få læsevanskeligheder end deres jævnaldrende kammerater, og at deres vanskeligheder ikke skyldes afkodningsproblemer alene. Gruppen af elever med en anden sproglig baggrund end dansk er forøget i de seneste år, og derfor er det af stadig større betydning at inddrage en vurdering af elevernes ordkendskab som en del af den indledende afdækning af elevernes læseparathed. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder en ordkendskabsprøve: Find billedet. En ordkendskabsprøve med 30 billedopgaver (børnehaveklasse eller 1. klasse) Viden om skriftsprog Generelt er der en overraskende lille sammenhæng mellem oplæsning i hjemmet og elevernes senere læseudvikling. Oplæsning i hjemmet har kun lille betydning for elevens evne til at lære at læse på egen hånd, men oplæsning kan styrke elevernes glæde ved bøger på længere sigt og dermed også deres motivation for at læse mere i de ældste klasser. Der er imidlertid en stor elevgruppe, der ikke er omgivet af så mange tekster i deres hverdag, som man kunne ønske sig, fordi deres forældre ikke er i stand til at læse højt (på dansk). Disse elever bør have mulighed for at lytte til oplæsning af danske børnebøger, fx på bånd, da højtlæsning rummer en naturlig mulighed for at styrke elevens ordforråd og begrebsverden. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder ingen formel afdækning af elevernes viden om skriftsprog; men vi opfordrer til en massiv dansk- og skriftsproglig påvirkning på begyndertrinnet. En god læse- og stavefærdighed opnås ikke gennem styrkelse af de sproglige forudsætninger alene. Det kræver også en masse læse- og stavetræning, og da lysten driver værket, er det en vigtig pædagogisk opgave at føre alle elever på begyndertrinnet sikkert ind i bøgernes verden. 8

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Bilag 2: Evaluering i forbindelse med læsning Bilag 2.1 Gruppeprøver læsning Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. BSO Skriftsproglig udvikling

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk på 1.årgang Lærer: MK Uge Fælles mål Læringsmål Materiale og aktiviteter Organisering Evaluering og opfølgning Uge 33-38 Hvad er målet med perioden? Klassen skal

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Ina Borstrøm. Dorthe Klint Petersen. Til gennemsyn må ikke kopieres. Kopiark FRI LÆSNING. Den første læsning

Ina Borstrøm. Dorthe Klint Petersen. Til gennemsyn må ikke kopieres. Kopiark FRI LÆSNING. Den første læsning Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Kopiark FRI LÆSNING Den første læsning Fri læsning, kopiark Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen 2006 Alinea, København Forlagsredaktør: Gitte Thiesen Tegninger: Jeanette

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2.

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2. Indholdsfortegnelse Forord side 1 Formål side 1 De særlige vilkår på specialskolen side 1 Lærerkvalifikationer side 2 Elevplaner side 2 Årsplan side 3 Læsehandleplanens opbygning side 4 5 Førsproglige

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Områder, der trænes i Stavevejen Start. Træningssitet Stavevejen Start

Områder, der trænes i Stavevejen Start. Træningssitet Stavevejen Start Træningssitet Stavevejen Start Træningssitet Stavevejen Start er en del af undervisningsmaterialet Stavevejen, der består af lærervejledninger og elevhæfter, hvor det faglige stof gennemgås, og de enkelte

Læs mere

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for dansk for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af dansklærerne, skoleåret 2005-2006 20. januar 2010 Side 1 af 55 Forord Undervisning i dansk på Al-Salahiyah Skolen tager udgangspunkt

Læs mere

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats

Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats Indholdsfortegnelse: Formål side 2 Vision side 2 0. klasse side 2 - mål side 3 - Sprogloppen side 3 - metode side 3 - materialer side 4 - test side 4 1. klasse side 4 - mål side 4 - metode side 5 - materiale

Læs mere

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)

Børnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST) Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE

LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,

Læs mere