Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
|
|
- Anne Marie Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet
2 Indhold Indledning Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres? Forudsætninger for læsning og stavning Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Ordkendskab Viden om skriftsprog Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af rigtige ord Læsning og stavning af nye ord Læsning og skrivning af sammenhængende tekst Oversigt over materialerne Beskrivelse af materialerne Store bogstaver Alle bogstaver Vokaler Konsonanter Forlyd og rimdel Find billedet Ordlæs Orddiktat Idas ord Dinodiktat Sætningslæs Sætningsdiktat Beskrivelse af materialerne til den individuelle afdækning Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Fejlanalyse af Orddiktat Fejlanalyse af Dinodiktat Fejlanalyse af Sætningsdiktat Forslag til undervisningsaktiviteter Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og skrivningning af sammenhængende tekst
3 Eksempler på evaluering af klassens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart (start a og start b) Forudsætninger for læsning og stavning (O.a og O.b) Læsning og stavning af enkeltord (1.a og 1.b) Læsning og stavning af sammenhængende tekst (2.a og 2.b) Eksempler på evaluering af elevens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart (Martin og Julie) Forudsætninger for læsning og stavning (Anna og Yosef) Læsning og stavning af enkeltord (Katrine og Kaja) Læsning og stavning af enkeltord (Oskar og Amalie) Instruktioner Store bogstaver Alle bogstaver Vokaler Konsonanter Forlyd og rimdel Find billedet Ordlæs Orddiktat Idas ord Dinodiktat Sætningslæs Sætningsdiktat Instruktioner til de individuelle materialer Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Skemaer til evaluering af klassens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af sammenhængende tekst Skemaer til evaluering af elevens resultater Sproglige forudsætninger ved skolestart Forudsætninger for læsning og stavning Læsning og stavning af enkeltord Læsning og stavning af sammenhængende tekst Scoreark til den supplerende afdækning Bogstavbenævnelse Fonologisk analyse Højtlæsning af rigtige ord Højtlæsning af nye ord Sætningsdiktat
4 Indledning Børn møder skolen med forskellige skriftsprogserfaringer, færdigheder og forventninger, og som underviser har man brug for at vide, hvad eleverne kan (og ikke kan), og hvordan de udvikler deres viden om skriftsproget i løbet af begyndertrinnet. På den måde kan alle børn hjælpes godt på vej ind i læselivet, hvor alle skridt små og store har betydning for læse- og staveudviklingen. Allerede i løbet af børnehaveklassen kan man gøre en hel del for at øge elevernes opmærksomhed mod skriftsproget og forberede dem på den egentlige læseindlæring i 1. klasse. Eleverne arbejder med fonologisk opmærksomhed, de præsenteres for bogstaverne, og de legeskriver til deres tegninger og legelæser forskellige billedbøger med et velkendt indhold. Når man tilrettelægger danskundervisningen i 1. klasse, har man således brug for at vide, hvor langt det enkelte barn er kommet i udviklingen af de vigtigste forudsætninger for læsning. På samme måde må man løbende observere og evaluere elevernes læse- og staveudvikling gennem hele begyndertrinnet, hvis man som underviser vil sikre sig, at alle elever tilegner sig de basale elementer i læsning og stavning, selvom den fælles undervisning måske ikke længere fokuserer på netop disse elementer. Med Læseevaluering på begyndertrinnet kan man vurdere elevernes forudsætninger for at tage fra i den undervisning, man har planlagt, og man kan løbende vurdere, hvor meget eleverne har tilegnet sig af det, der er blevet undervist i. Evalueringen skal således bruges som et pædagogisk redskab i forlængelse af den øvrige undervisning og bidrage til, at børn med risiko for læsevanskeligheder bliver opdaget i tide og får tilbudt en undervisning, der passer til deres forudsætninger. Læseevaluering på begyndertrinnet giver underviseren et pædagogisk redskab til at iagttage elevernes færdigheder på områder, som har vist sig at have stor betydning for en god læseudvikling. Materialet indeholder opgaver, der vurderer elevernes sproglige parathed. Det gælder både elevernes ordkendskab, deres evne til at bearbejde sproglyde og deres kendskab til bogstaverne. Desuden indeholder materialet forskellige opgaver, der vurderer elevernes evne til at læse og skrive udvalgte enkeltord og korte sætninger. Opgaverne er udarbejdet, så det er muligt at følge elevernes læse- og staveudvikling gennem begyndertrinnet. Undervisningen i børnehaveklassen og i 2. klasse er meget forskellig. Derfor er det også naturligt at evaluere udviklingen af forskellige delfærdigheder på de pågældende klassetrin. Men evalueringsmaterialet kan også bruges til at tænke baglæns. Hvis en elev i 1. klasse fx har svært ved at læse og skrive små, lydrette ord, går man tilbage i årsagskæden for at undersøge, om elevens fonologiske forudsætninger er tilstrækkelige. På den måde er materialet et pædagogisk redskab i forbindelse med tilpasning af undervisningsopgaver til elever på samme klassetrin med helt forskellige forudsætninger og færdigheder. 4
5 Hvordan skal læseevalueringen gennemføres? Læseevaluering på begyndertrinnet er udarbejdet til hele klasser eller større grupper. Hvis der er mulighed for at opdele klassen eller for at have to undervisere i klassen, når evalueringen foretages, så er det naturligvis at foretrække. Eleverne bør som udgangspunkt sidde, som de plejer, men det kan i visse tilfælde være nødvendigt at foretage mindre justringer, så eleverne ikke så let kan kigge efter hinanden. Hvis der hænger bogstaver i klasselokalet, bør disse bogstaver fjernes eller tildækkes. Hvis eleverne undrer sig over, at bogstaverne er gemt væk, bør underviseren give eleverne en god og grundig forklaring på, at disse opgaver skal vise, hvad eleverne kan helt på egen hånd (som hvis de sad på en øde ø). Det kan således ikke undgås, at eleverne vil opfatte evalueringen anderledes end den daglige undervisning. Undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever kan løse de fleste opgaver, men med evalueringsopgaverne forholder det sig anderledes. Selve hensigten med disse opgaver er at afdække eventuelle problemområder hos det enkelte barn, og dermed vil bestemte opgavetyper overstige enkelte elevers forudsætninger. For ikke at give eleverne en unødig nederlagsfølelse er det nødvendigt at opmuntre de elever, der kæmper hårdest med opgaverne, og fx minde dem om, at det er tilladt at gætte, så de kan gøre sig klar til næste delopgave. Derimod bør underviseren ikke give konkret hjælp til at løse bestemte opgaver, for så falder selve grundlaget for den objektive evaluering på gulvet. Af samme årsag bør alle tidsgrænser overholdes i løbet af afdækningen. Børn på begyndertrinnet kan have svært ved at forholde sig til de arbejdsformer, der anvendes i et evalueringsmateriale. Derfor er materialerne i Læseevaluering på begyndertrinnet afprøvet på ganske store grupper af børn på begyndertrinnet. Afprøvningerne har vist, at det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre evalueringen efter anvisningerne. Derudover tegner resultaterne af afprøvningerne et ganske klart billede af, hvad elever almndeligvis kan på et bestemt tidspunkt i løbet af begyndertrinnet, og endelig har afprøvningerne vist, hvor det kan være relevant at sætte en bekymringsgrænse. Børn, der klarer opgaverne i evalueringsmaterialet meget dårligere end deres jævnaldende kammerater, vil ofte have så svært ved at komme i gang med den ønskede læse- og staveudvikling, at de har behov for mere arbejde med de mest grundlæggende færdigheder. Hvis en elev opnår utilstrækkelige resultater, bør man først og fremmest spørge sig selv, om der kan være andre åbenlyse forklaringer på elevens besvarelse. Alligevel bør man ikke bare slå et dårligt resultat hen og sige, at det sikkert havde set helt anderledes ud, hvis eleven havde været mere koncentreret om opgaven. Sådan en formodning bør undersøges, og derfor bør et påfaldende resultat altid føre til en ny (individuel) evaluering af de samme færdigheder for at mindske risikoen for fejlfortolkninger. Den individuelle afdækning skal klargøre, om eleven kan fokusere på opgaverne i roligere omgivelser og nu kan løse opgaverne på et acceptabelt niveau, eller om eleven stadig har svært ved at honorere de krav, som opgaverne stiller. 5
6 Forudsætninger for læsning og stavning Der har i de senere år været fokus på den første læseindlæring og dermed også på den tidlige indsats over for læsevanskeligheder. Tidlig indsats over for læsevanskeligheder bygger på en sikker viden om, hvilke færdigheder der er kritiske i forbindelse med den første læse- og staveudvikling. Denne viden er omsat til systematiske erfaringer med, hvordan disse færdigheder kan optrænes som et led i den læse- og skriveforberedende undervisning. Med en sikker viden om de nødvendige forudsætninger for læsning er det allerede i løbet af børnehaveklassen muligt at identificere de børn, der risikerer at få sværere ved at lære at læse end deres jævnaldrende kammerater. Kun en målrettet indsats før den formelle læsestart i 1. klasse vil give børn med utilstrækkelige sproglige forudsætninger mulighed for at udvikle deres skriftsproglige færdigheder i samme takt som deres jævnaldrende kammerater. Hvis eleverne skal gøres læseparate, må man først og fremmest gøre sig klart, hvad eleverne helt præcist skal være parate til. Det er meget almindeligt at beskrive den mest basale læsefærdighed som et produkt af to komponenter, afkodning og forståelse. Afkodning betegner den mekaniske ordgenkendelse (hvad står der?), forståelsen betegner elevens sproglige færdigheder (hvad betyder det?), og begge komponenter skal være til stede, før læsningen fungerer optimalt. En god begynderlæser er en elev, der afkoder flydende og fejlfrit, og som samtidig forstår ordenes betydning både isoleret og i tekstens sammenhæng. Læsning = Afkodning x Forståelse Når læsning kan opdeles i afkodning og forståelse, må afdækningen af elevernes forudsætninger også omhandle de væsentligste forudsætninger for hvert af de to komponenter i begynderlæsning: Læsning = Afkodning x Forståelse Bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Ordkendskab Viden om skriftsprog Som det fremgår af figuren ovenfor, understøtter fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab den senere afkodning. På samme måde forudsætter en god læseforståelse, at eleven har en alderssvarende sproglig kompetence og et bredt kendskab til de særlige spilleregler i bøgernes verden. 6
7 Bogstavkendskab Børns viden om ord og bogstaver betyder meget for deres læseparathed. Faktisk er bogstavkendskab den færdighed, der bedst forudsiger, hvem der kommer godt i gang med den første læseudvikling, og hvem der får knap så nem en læsestart. Bare ved at undersøge, hvor mange bogstaver eleverne kender i børnehaveklassen, får man lige så meget viden om børnenes læseudvikling som ved andre og mere tidskrævende iagttagelser. Derfor er det en god idé at holde øje med børnenes udvikling af bogstavkendskab. I begyndelsen af børnehaveklassen er det interessant at vurdere, om de kender de almindeligste bogstaver, og om de fx forstår at skelne mellem tal og bogstaver. I slutningen af børnehaveklassen og i løbet af 1. klasse vil det i højere grad være nødvendigt med en fuld afdækning af elevernes bogstavkendskab med særlig fokus på udviklingen af elevernes kendskab til de små bogstaver. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder to forskellige bogstavprøver: Store bogstaver. En bogstavprøve med 14 store bogstaver (begyndelsen af børnehaveklassen) Alle bogstaver. En bogstavprøve med alle de små bogstaver (børnehaveklasse og 1. klasse) Fonologisk opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed er endnu en væsentlig faktor, hvis man skal forudsige eleverne læseudvikling, og det pædagogiske arbejde med fonologisk opmærksomhed betragtes som det bedste våben i kampen mod begyndende læse- og stavevanskeligheder. En elev, der er fonologisk opmærksom, kan opfatte de dele af talestrømmen, som er mindre end et ord, og eleven kan udskille begyndelseslyde og slutlyde i forskellige ord. Sikkert bogstavkendskab og en god fonologisk opmærksomhed giver eleven de nødvendige forudsætninger for at sætte bogstavernes lyde sammen til små ord i den første læseundervisning. Omvendt vil en elev med ringe fonologisk opmærksomhed ved skolestart have brug for ekstra opmærksomhed i de læseforberedende aktiviteter med et systematisk lydligt arbejde som det væsentlige element. Derfor er det en god idé at holde øje med børnenes fonologiske udvikling. I første omgang er det interessant at afdække, om eleverne kan isolere den første lyd i ord, og dernæst må man afdække, om eleverne kan foretage en sikker fonologisk syntese. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder tre forskellige fonologiske prøver: Vokaler. En fonologisk prøve med 10 vokalopgaver (begyndelsen af børnehaveklassen) Konsonanter. En fonologisk prøve med 10 konsonantopgaver (børnehaveklasse og 1. klasse) Forlyd og rimdel. En fonologisk prøve med 15 fonologiske synteseopgaver (børnehaveklasse og 1. klasse) 7
8 Ordkendskab Næst efter bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed er elevernes ordforråd den bedste indikator for deres forudsætninger for en normal læseudvikling. Når man alligevel har fokuseret mest på bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed i den tidlige indsats over for læsevanskeligheder, så skyldes det, at store dele af læseforskningen netop har koncentreret sig om børn, der var i risiko for at få læsevanskeligheder på trods af et normalt ordforråd (ordblinde børn). Det står imidlertid klart, at både danske børn med sproglige vanskeligheder og børn med en anden sproglig baggrund end dansk har større risiko for at få læsevanskeligheder end deres jævnaldrende kammerater, og at deres vanskeligheder ikke skyldes afkodningsproblemer alene. Gruppen af elever med en anden sproglig baggrund end dansk er forøget i de seneste år, og derfor er det af stadig større betydning at inddrage en vurdering af elevernes ordkendskab som en del af den indledende afdækning af elevernes læseparathed. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder en ordkendskabsprøve: Find billedet. En ordkendskabsprøve med 30 billedopgaver (børnehaveklasse eller 1. klasse) Viden om skriftsprog Generelt er der en overraskende lille sammenhæng mellem oplæsning i hjemmet og elevernes senere læseudvikling. Oplæsning i hjemmet har kun lille betydning for elevens evne til at lære at læse på egen hånd, men oplæsning kan styrke elevernes glæde ved bøger på længere sigt og dermed også deres motivation for at læse mere i de ældste klasser. Der er imidlertid en stor elevgruppe, der ikke er omgivet af så mange tekster i deres hverdag, som man kunne ønske sig, fordi deres forældre ikke er i stand til at læse højt (på dansk). Disse elever bør have mulighed for at lytte til oplæsning af danske børnebøger, fx på bånd, da højtlæsning rummer en naturlig mulighed for at styrke elevens ordforråd og begrebsverden. Læseevaluering på begyndertrinnet indeholder ingen formel afdækning af elevernes viden om skriftsprog; men vi opfordrer til en massiv dansk- og skriftsproglig påvirkning på begyndertrinnet. En god læse- og stavefærdighed opnås ikke gennem styrkelse af de sproglige forudsætninger alene. Det kræver også en masse læse- og stavetræning, og da lysten driver værket, er det en vigtig pædagogisk opgave at føre alle elever på begyndertrinnet sikkert ind i bøgernes verden. 8
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereLæseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?
Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereTejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.
Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereNotat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereLæse- og skrivevanskeligheder i skolen
Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereDansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015
Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk på 1.årgang Lærer: MK Uge Fælles mål Læringsmål Materiale og aktiviteter Organisering Evaluering og opfølgning Uge 33-38 Hvad er målet med perioden? Klassen skal
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet
Læs mereEjbyskolens handlingsplan for læsning 2010
Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5
Læs mereBørnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKrumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereLæsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Bilag 2: Evaluering i forbindelse med læsning Bilag 2.1 Gruppeprøver læsning Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. BSO Skriftsproglig udvikling
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side
Læs mereÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE
ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereStrukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats
Indholdsfortegnelse: Formål side 2 Vision side 2 0. klasse side 2 - mål side 3 - Sprogloppen side 3 - metode side 3 - materialer side 4 - test side 4 1. klasse side 4 - mål side 4 - metode side 5 - materiale
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereLæsning og skrivning i 7. til10. klasse
Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at
Læs mereÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen
ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]
Læs mereRisbjergskolen læsehandleplan
Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder
Læs mereBørnehaveklassen Krebs. Årsplan 2015 2016 (Dansk Matematik ST)
Tid og fagligt område Årsplan 1. periode Fra skolestart til efterårsferien. Uge 33-42 Aktivitet Læringsmål Opstart i børnehavekassen Emne: Mig selv og min familie Børnene tegner selvportrætter. Der klippes
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereSkoleparathed hvad skal der til?
Skoleparathed hvad skal der til? Et barns alder er i sig selv ikke udtryk for, hvad barnet kan, og alle børn med samme alder kan ikke være nøjagtig lige langt i deres udvikling. Dato 11.06.09 For at give
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereStrategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune
Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHer finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig
Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereOmråder, der trænes i Stavevejen Start. Træningssitet Stavevejen Start
Træningssitet Stavevejen Start Træningssitet Stavevejen Start er en del af undervisningsmaterialet Stavevejen, der består af lærervejledninger og elevhæfter, hvor det faglige stof gennemgås, og de enkelte
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereUndervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Læs mereGenerelt om Holmebækskolen
Generelt om Holmebækskolen Skolen er tosporet fra 0-9 kl.. Undtagen 3 årgange, der er etsporet. Der er 17 normalklasser og 6 specialklasser. På skolen går 410 elever, der er delt op i 3 fløje. Lille fløj
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereIna Borstrøm. Dorthe Klint Petersen. Til gennemsyn må ikke kopieres. Kopiark FRI LÆSNING. Den første læsning
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Kopiark FRI LÆSNING Den første læsning Fri læsning, kopiark Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen 2006 Alinea, København Forlagsredaktør: Gitte Thiesen Tegninger: Jeanette
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereSpilleregler. ê ê ê ê ê ê ê ê
Spilleregler Vokaljagt med aberne I skal i fællesskab spille mod aberne. Det gælder om, at finde alle vokalparrene, inden I har fået vendt de 6 aber. Man må vende lige så mange brikker, man tør, indtil
Læs mereÅrsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og
Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereSådan vælger du den rette bil
Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mere