EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE II

Transkript

1 EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE II

2

3 Evaluering af Brug for alle unge II Udarbejdet af: Bredgade 25A, 1. sal 1260 København K. Tlf.: Fax: Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Gregersen Chefkonsulent Peter Rosendal Frederiksen Redaktionen er afsluttet i november 2007 Udarbejdet for: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K. Tlf.: Fax: inm@inm.dk 1. udgave. Trykt i december oplag: 350 stk. Tryk: Scandinavian Digital Printing A/S Gengivelse af indhold i rapporten skal ske med tydelig kildeangivelse. Brug for alle unge kampagnen er støttet af Den Europæiske Socialfond og statslige midler på finansloven.

4

5 FORORD Brug for alle unge indsatsen i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) blev igangsat i Det er nu tid til at evaluere den del af indsatsen, der finansieres af Den Europæiske Socialfond og kaldes Brug for alle unge II. I 2006 gik Brug for alle unge II i luften som en videreudvikling af den igangværende kampagne, der løber frem til og med Brug for alle unge (BFAU) II afsluttes i december 2007 med en formidlingskonference for kampagnens interessenter, og i den forbindelse udarbejdes denne afsluttende evalueringsrapport. Det overordnede formål med kampagnen er at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedformålet med rapporten er at redegøre for BFAU II s resultater samt at afdække interessenternes og målgruppernes udbytte, erfaringer og tilfredshed med kampagnen. Evalueringen munder ud i en række anbefalinger til mulige fremadrettede tiltag og fokusområder for kampagnen. Mere konkret vil denne rapport især evaluere hovedaktiviteterne på BFAU II samt kampagnens kommunikation og information til målgrupperne. Evalueringen er blevet til på baggrund af en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, har gennemført løbende i de to år, BFAU II har varet. Evalueringsresultaterne er løbende dokumenteret i en række delrapporter, hvoraf en del af materialet er opsummeret i denne rapport. Rapporten er i sin form meget beskrivende for at sikre, at den brede gruppe af interessenter kan anvende relevante erfaringer og resultater. Rapporten henvender sig til kampagnens konsulenter samt de primære målgrupper og interessenter, men kan med fordel også læses af andre med interesse for arbejdet med unge med dansk og med anden etnisk baggrund end dansk på uddannelsesinstitutionerne. En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen. Mette Gregersen November 2007

6

7 INDHOLD 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION EVALUATORS ANBEFALINGER METODE OG DATAINDSAMLING DATAINDSAMLING BAGGRUND FOR KAMPAGNEN MÅLGRUPPEN FOR BRUG FOR ALLE UNGE II BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTERNE HOVEDAKTIVITETER I BFAU II ROLLEMODELLER TASK FORCE STUDIE- OG PRAKTIKPLADSHJÆLP BAZAARER BRUG FOR ALLE UNGE CAMP REKRUTTERINGSKAMPAGNER KOMMUNIKATION MED MÅLGRUPPERNE KENDSKAB TIL KAMPAGNEN GENERELT INFORMATIONSMATERIALE... 88

8

9 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Grafik: INM, brugforalleunge.dk Brug for alle unge II har været et vigtigt supplement til de mange aktiviteter, Brug for alle unge har sat i værk. Projektet, der er støttet af Den Europæiske Socialfond, har blandt andet arbejdet med Job- og Uddannelsesbazaarer, Task Force, oprettelse af lokale rollemodelkorps, unge forældre rollemodelkorps og lektiehjælp på erhvervsskoler med henblik på at bekæmpe det relativt store frafald blandt unge med indvandrerbaggrund på erhvervsskolerne. De væsentligste konklusioner i denne rapport er i korte træk: Meldingen fra elever, lærere, ledere, frivillige osv. er, at Brug for alle unge II gør en forskel, at der er brug for den ekstra indsats, og at den aktivt understøtter skolernes muligheder for fastholdelse og indgåelse af praktikaftaler. Blandt både unge, lærere, UU-vejledere og rollemodeller er der generelt tilfredshed med de lokale og de unge forældrerollemodelbesøg, som hører under Brug for alle unge II. Målgrupperne vurderer, at rollemodellerne har inspireret dem til at tage eller fuldføre en uddannelse, og for forældrene at støtte deres børn i at tage en uddannelse. De otte erhvervsskoler, der er omfattet af Task Forcens arbejde, fortæller, at en øget indsats er med til at begrænse frafald, og at man ønsker, at Task Forcen fortsætter i en eller anden form. Overordnet melder Task Force skolernes statistikker om, at et lille overtal af skoler har oplevet et fald i antallet af elever, der er faldet fra uddannelsen fra , hvor Task Forcen har været en del af skolernes indsats. Syv af de otte skolers frafaldsprocenter er faldet fra 2006 til 2007, hvor flest Task Force skoler har gennemført deres indsatser. Cirka 280 elever har benyttet sig af lektiehjælpsordningerne på erhvervsskoler støttet af Brug for alle unge II, og cirka 40 frivillige er tilknyttet ordningerne. Knap 70 % af de adspurgte erhvervsskoleelever mener, at lektiehjælpen har forbedret deres muligheder for at gennemføre uddannelsen, og 70 % svarer, at de har lettere ved at følge med i undervisningen pga. lektiehjælpen. Over har besøgt de fire Job- og Uddannelsesbazaarer, og et gennemsnit på knap 60 % af de besøgende unge vurderer, at den bazaar, de har deltaget i, var god eller meget god. De unge vurderer, at bazaarerne generelt har givet dem større kendskab til uddannelser samt virksomheder og brancher med jobmuligheder. Og udstillere og vejledere udtrykker stor tilfredshed med udbyttet af de bazaarer, de har deltaget i. Kun få elever har indgået konkrete aftaler med udstillerne på bazaarerne. Udbyttet af bazaarerne har i højere været viden, kendskab og kontakt mellem de unge og virksomhederne/uddannelsesinstitutionerne. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 1

10 Konsulenter, vejledere og rollemodeller har på Brug for alle unge CAMP været i kontakt med over unge på gadeplan, men det har været svært at nå den primære målgruppe og at give egentlig vejledning. Den repræsentative markedsundersøgelse fra Catinét A/S viser, at 24 % af hele målgruppen har hørt om kampagnen. UU-centrene vurderer, at Integrationsministeriet i overvejende kommer godt ud til skoler og institutioner rundt om i landet. Der er generelt tilfredshed med hjemmesiden brugforalleunge.dk. Denne evaluering viser, at det kan betale sig at gøre en indsats. Meldingerne fra elever, lærere, ledere, frivillige osv. er, at det gør en forskel, og der er brug for indsatsen. Der er fokus på den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, og alle er enige om, at det er høje ambitioner, der kræver en ekstraordinær indsats. På øverste ledelsesniveau er der fokus på resultater og på udbytte af kampagnen. Det går stille og roligt den rigtige vej, men det er et langt sejt træk. Vi må blive ved og være vedholdende i budskabet, for vi har slet ikke nået målet endnu. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 Denne opfattelse deles af mange af kampagnens interessenter på strategisk niveau. Holdningen er generelt, at der er store udfordringer forude, som en kampagne som Brug for alle unge kan være med til at afhjælpe. Gruppen af tosprogede bliver større og større, og det er ikke nok med den kommunale indsats. Det vil være ekstremt dyrt for samfundet, hvis ikke kampagnen er her. Afdelingschef Henrik Kyvsgaard, Integrationsafd. i Integrationsministeriet. Juni 2007 Ud fra denne rapports evalueringer af de enkelte indsatser i Brug for alle unge II kan evaluator slutte, at det har været en god prioritering, at projektet har været en del af kampagnen. Kampagnen kunne ikke have opnået de samme resultater uden støtten fra Socialfonden og må siges at have været additionel. Områderne har hver især gjort en forskel i højere eller mindre, hvilket rapportens enkeltdele vidner om. En særlig indsats, der bør trækkes frem, er Task Forcen, som har været Brug for alle unge II s meget specialiserede indsats, ved som noget nyt kun at henvende sig til et mindre antal skoler og her tilbyde en meget omfattende og tilbundsgående indsats. Skolernes tilbagemeldinger er også, at Task Force bør fortsætte, eventuelt i en lidt anden form men ud fra samme tankegang om, at der er brug for målrettede indsatser på hver enkelt skole, hvis frafaldstallene skal nedbringes. Og det er præcis, hvad de fleste af Task Force skolerne har formået i løbet af Brug for alle unge II s løbetid. Ligeledes er der fin tilfredshed med Job- og Uddannelsesbazaarerne, som har været afholdt i Brug for alle unge II-regi. Både elever og udstillere melder positivt tilbage, men ser man på de konkrete resultater af bazaarerne, er antallet af indgåede uddannelsesaftaler begrænset. Bazaarerne er store og tids- og ressource krævende for kampagnen. Ministeriet vurderer, at behovet har ændret sig siden projektstart og overvejer at overlade konceptet til samarbejdspartnere eller udvikle en anden form, da der på dette område på nuværende tidspunkt er mange gode tilbud for målgruppen. Som et nyt tiltag har kampagnen udviklet Brug for alle unge CAMP som optakt til Job- og Uddannelsesbazaaren i København i Campen er ikke finansieret af socialfonds- 2 Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion

11 midler, men medtages i denne rapport, da den skal ses i sammenhæng med Job- og Uddannelsesbazaaren. For campen var opsat nogle meget specifikke resultatmål for vejledning og generel kontakt med de unge. Målene er nået, men effekten er vanskelig af fastslå. Der er ingen tvivl om, at campen fik slået Brug for alle unges navn endnu mere fast, men den primære målgruppe af tosprogede unge uden arbejde og uddannelse var svær at nå. Lektiehjælp på erhvervsskolerne er en af kampagnens store udfordringer. Resultaterne indtil nu er ikke mange, men blandt dem, der har gjort sig erfaringer, er der generelt enighed om, at denne indsats ikke kan undværes. Spørgsmålene er, hvordan konceptet skal være, og hvad der virker? Det er op til den enkelte skole at sammensætte et relevant koncept for lektiehjælp. Denne rapport giver nogle bud på idéer og metoder, der har virket for nogen skoler. Erfaringen er grundlæggende, at lektiehjælp gør en forskel for de elever, der deltager, men at en lektiehjælpsordning er svær at få i gang og samtidig at få forankret. Udfordringen ligger blandt andet i samarbejdet med de frivillige organisationer og i at motivere eleverne. Problemstillingerne har vist sig at være mere komplekse end forudsat ved fastlæggelse af projektet, og der er derfor behov for yderligere udvikling og afprøvning, inden en ideel model foreligger. Rollemodellerne er en af kampagnens store succeser. I Brug for alle unge har man forsøgt sig med to nye udgaver af konceptet, nemlig lokale rollemodeller og unge forældrerollemodeller. Også her er der tale om indsats, som kræver meget at få op at stå, især de lokale rollemodeller, da ansvaret er overgivet til de lokale UU-centre, hvilket forudsætter et tæt samarbejde på i sær det administrative område. Evalueringen og generelle erfaringer har vist, at lokale rollemodeller er en god vej frem. Det er en god måde at øge indsatsen på, så den spredes ud i hele landet med et minimum af ressourceforbrug fra kampagnens side. Som den sidste indsats i denne omgang står rekrutteringskampagnen Byggeriet har brug for alle unge. Der blev lagt en god indsats i arbejdet med denne kampagne fra ministeriets side, men udbyttet var begrænset. Konklusionerne i de to forudgående evalueringsrapporter om Brug for alle unge I og effekten af kampagnen påpeger da også, at Brug for alle unge bør satse på større kampagner, der batter, så kendskabet øges, og budskabet kommer ud til mange. Evaluator slutter af med en overordnet konklusion fra evalueringsrapporten om Brug for alle unge I, som også gør sig gældende for denne evaluering: Der er opbygget en stor viden, erfaring og ekspertise i konsulentkorpset hos Brug for alle unge. Indsatsen har ifølge flere af konsulenterne været med til at gøre Danmark førende på området og har en stor del af æren for, at der er mere fokus på unge tosprogedes situation. Brug for alle unge understøtter aktivt skolernes muligheder for fastholdelse, og at de unge for eksempel kan opnå praktikaftaler. Som uddannelseschefen fra CPH WEST forklarer, er skolerne blevet klogere på integrationsområdet - der er kommet mere fokus på især praktikpladsområdet, og det skal Integrationsministeriet have en stor del af æren for. Nedenfor er der redegjort for s overordnede anbefalinger. Mere detaljerede forklaringer og anbefalinger findes løbende gennem rapporten. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 3

12 1.1 EVALUATORS ANBEFALINGER Sats især på lokale rollemodeller Som det er også konkluderes i evalueringen af Brug for alle unge I, har Brug for alle unge valgt en rigtig strategi i forhold til oprettelse af lokale rollemodelkorps. Det vurderes, at de lokale rollemodeller er vejen frem for kampagnen i forhold til at opnå størst mulig effekt for relativt få midler. De lokale rollemodeller har den store fordel, at de kan motivere de unge i lokalområdet og dermed sikre velinformerede valg af uddannelse og fastholdelse. De lokale rollemodelteams vil med tiden kunne bruge erfaringerne fra de centraltforankrede rollemodelkorps og ud over unge rollemodeller også oprette forældre- og unge forældrerollemodeller. Der er brug for mere Task Force Meldingen er klar fra de involverede skoler. Der er et stort ønske om yderligere fokus på Task Force. De otte Task Force skoler har modtaget og ydet en målrettet indsats i de to år, Task Force indsatsen har stået på. Brug for alle unge har gjort vigtige erfaringer, som kan tages med i det videre arbejde med erhvervsskolerne. Lærdommen har blandt andet været, at man fra ministeriets side skal afsætte god tid til opstart. Det tager længere tid, end der var forudsat i projektplanen blandt andet på grund af skolernes planlægningshorisont. Dette forhold bør indtænkes fremadrettet, således at ressourcerne tilpasses, og der gives mere tid til aktiviteterne. En anden erfaring er, at der på sigt skal spredes mere af konsulenternes store erfaring om erhvervsskoleområdet og unge tosprogede. Sørg for både at forankre projektet på ledelsesplan, som det er sket, men også på gulvet hos lærere og vejledere, blandt andet ved mere direkte kontakt og information ude på skolerne. Overordnet er anbefalingen at videreføre erfaringerne med fastholdelse og gerne i et nyt tilpasset Task Force projekt. Tænk lektiehjælp bredt og udbred de gode historier Evalueringen viser, at engagerede medarbejdere på erhvervsskolerne tænker kreative tanker om lektiehjælpsordninger, der er tilpasset og attraktive, så eleverne er interesserede i at bruge dem. Det er en stor udfordring, og mange ordninger har mødt så store barrierer, at de har opgivet eller valgt at genstarte processen med et andet udgangspunkt. Det er dyrebare, men vigtige erfaringer, der er gjort, og som må siges at have været nødvendige. Det har vist sig at være vigtigt, at man fra kampagnens side lægger op til et struktureret samarbejde med partnere med løbende evaluering. Der er gjort et godt arbejde med at motivere eleverne og med at introducere de frivillige til skolekulturen og målgruppen. Kampagnen kan fortsat medvirke til at videreformidle gode idéer og erfaringer til andre skoler samt gå foran med at skabe samarbejde på øverste plan, eksempelvis i brancheforeninger, så noget af vejen er banet, når skolerne skal ud og etablere kontakt til brancher på lokalt plan. Udbred desuden viden om vigtigheden af forældresamarbejde i forhold til lektiehjælp. Flere skoler melder, at de ikke har været opmærksomme på dette og derfor ikke har brugt det i ordningen. Overvej fremtiden for Job- og Uddannelsesbazaarer Som konkluderet i effektevalueringen af Brug for alle unge bør ministeriet overveje, om Job- og Uddannelsesbazaarerne skal fortsætte som en af kampagnens indsatser. Det er et stort arbejde som med fordel kan udføres lokalt i forhold til, hvor bazaarerne afholdes. En anden mulighed er at afvikle Job- og Uddannelsesbazaar indsatsen, idet mange organisationer og virksomheder 4 Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion

13 efterhånden gennemfører lignende aktiviteter, der ligger tæt op ad konceptet. For eksempel var bazaaren i DGI-byen i 2007 i stærk konkurrence til flere lignende arrangementer umiddelbart før og efter bazaaren. Fortsæt med fokuserede kampagner af en vis kaliber Evalueringen af byggefagskampagnen har vist, at der kan bruges mange ressourcer på en kampagne, som alligevel ikke når mange øjne og ører. Konceptet var interessant, men ikke slagkraftigt nok i udførelsen, herunder udformningen af kampagnedesign. De få, der deltog i presseeventen, blev klogere og fik indsigt i branchens muligheder, men evaluator vil anbefale, at man i fortsættelsen af holdnings- og rekrutteringskampagnerne satser på at nå mere målrettet ud til målgruppen. Det vil sige, at man satser på færre, men større kampagner. Evaluator er bekendt med, at det allerede er med i overvejelserne ved udformningen af den næste kampagne under Brug for alle unge. Erfaringen fra byggefagskampagnen har vist, at planer om forankring skal følges op med skriftlige aftaler helt fra starten, så det ikke bliver et slag i luften. Gennemgang af hjemmesiden i forhold til målgrupperne Evaluator anbefaler en gennemgang af hjemmesiden for at sikre, at kampagnens hovedmålgrupper hurtigt kan finde de informationer, de søger, når de anvender brugforalleunge.dk. I første omgang kan Brug for alle unge selv tilrette siden, og senere kan man for eksempel via brugertest undersøge, om siden appellerer til målgruppen. Der bør tænkes i information direkte til de unge som den ene hovedgruppe og aktører i forhold til de unge som den anden hovedgruppe. For en status og konklusion på de økonomiske og budgetmæssige sider af projektet henvises til de udarbejdede statusrapporter til Socialfonden. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 5

14 2 METODE OG DATAINDSAMLING Grafik: INM, brugforalleunge.dk Evaluering betyder at bestemme eller fastsætte værdi af noget. Den metodiske tilgang til evalueringen af BFAU II er både summativ og formativ. Den summative evaluering, også kaldt effektmåling, afdækker projektets resultater i forhold til det oprindeligt planlagte i socialfondsansøgningen. Det er et krav fra Socialfonden. Den formative evaluering fokuserer mere på processen og løbende evaluering af kampagnen og sparring med projektet. Den tilgang skaber de bedste betingelser for udvikling og læring hos de involverede i BFAU II. Evaluator har anvendt en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelser i dataindsamlingen. Evalueringen inkluderer en række spørgeskemaundersøgelser, som via den kvantitative metode anvendes til at komme bredt ud til interessenterne med spørgsmål til blandt andet kampagnens mål og delmål og tilfredsheden med kampagnen. Interviewene, som evaluator har foretaget, tager udgangspunkt i den kvalitative metode og kan gå mere i dybden eller ud ad nye veje og undersøge årsager til resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 DATAINDSAMLING Evalueringen er bygget op om følgende undersøgelser og dataindsamling: 1. Spørgeskemaundersøgelser til: a. Målgruppen af unge/elever med indvandrerbaggrund, sendt ud til de skoler og institutioner, der har været involveret i BFAU (modtaget 206 besvarelser) b. Målgruppen af unge forældre med indvandrerbaggrund, sendt ud til de skoler og institutioner, der har været involveret i BFAU (modtaget 20 besvarelser) c. Vejledere/undervisere/kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner, hvor Brug for alle unge har haft aktiviteter (modtaget 104 besvarelser) d. Alle 45 UU-centre - ét evalueringsskema pr. center (modtaget 24 besvarelser) e. Unge forældrerollemodeller (modtaget 6 besvarelser) f. Elever fra EUC Nordvestsjælland og HG på CPH WEST i Ishøj og Taastrup, der har modtaget studie- og praktikpladshjælp (modtaget 78 besvarelser) g. Frivillige i lektiehjælpsordningerne på EUC Nordvestsjælland og på HG, CPH WEST i Ishøj og Taastrup (modtaget 16 besvarelser) h. Nøglepersoner på Task Force skoler (modtaget 12 besvarelser) 6 Evaluering af BFAU II Metode og dataindsamling

15 i. Elever/unge på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 343 besvarelser) j. Udstillere på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 43 besvarelser) k. Vejledere på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 6 besvarelser) l. Elever/unge på Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg, december 2006 (modtaget 127 besvarelser) m. Udstillere på Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg, december 2006 (modtaget 28 besvarelser) n. Elever/unge på Virksomhedsbazaar på Vestegnen, september 2006 (modtaget 117 besvarelser) o. Udstillere på Virksomhedsbazaar på Vestegnen, september 2006 (modtaget 46 besvarelser) p. Kvalitativt spørgeskema til Task Force skoler (modtaget 5 besvarelser fra Aarhus tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole, CPH WEST, EUC Nordvestsjælland og EUC Syd) q. Kvalitativt spørgeskema vedr. studie- og praktikpladshjælp til to ansvarlige på CPH WEST, HG i Tåstrup og Ishøj (modtaget 2 besvarelser) 2. Repræsentativ kvantitativ markedsanalyse, foretaget af firmaet Catinét A/S, hvor i alt 817 unge med indvandrerbaggrund er blevet stillet seks spørgsmål om Brug for alle unge i et telefoninterview. Derudover er ca. 700 personer over 25 år blevet stillet ét spørgsmål om kendskabet til kampagnen 3. Otte spørgsmål til besøgende på kampagnens hjemmeside brugforalleunge.dk 4. Interviewundersøgelser med: a. Kampagneledelse, BFAU-konsulenter og tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj b. Strategiske samarbejdspartnere for kampagnen c. Unge rollemodeller, unge forældrerollemodeller og forældrerollemodeller d. Skoleledere, undervisere/vejledere og elever fra ikke-tilfældigt udvalgte uddannelsesinstitutioner, som har haft meget med BFAU kampagnen at gøre 5. Dokumentstudier og desk research af: a. Projektbeskrivelse i bevilget socialfondsansøgning b. Kampagnens strategiske redegørelser og beskrivelser af dens indhold c. Beskrivelser af aktiviteter på d. Data og statistik fra Opus+ (Socialfondens obligatoriske projektregistreringssystem) e. Artikler og pressemeddelelser f. Delevalueringer af kampagnens aktiviteter Afrunding i datamaterialet kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. Desuden er nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal. Evaluering af BFAU II Metode og dataindsamling 7

16 3 BAGGRUND FOR KAMPAGNEN Grafik: INM, brugforalleunge.dk I november 2002 afholdt Integrationsministeriet en stor ungdomshøring, hvor 300 unge fra målgruppen var inviteret til at komme og debattere og give bud på, hvordan man kan håndtere udfordringen med frafald og manglende optagelse på ungdomsuddannelserne. Brug for alle unge blev herefter lanceret med oprettelsen af et rollemodelkorps og ansættelsen af to freelancekonsulenter til at styre begivenhederne. Desuden inviterede man arbejdsmarkedets parter, de frivillige organisationer og andre strategiske interessenter til et baggrundspanel, som var med til at udtænke og søsætte kampagnen. Etableringen af kampagnen er bl.a. baseret på resultater fra Tænketanken i Integrationsministeriet om udfordringer for integrationsindsatsen. Tænketanken har påpeget, at op mod dobbelt så mange udenlandske som danske unge falder fra en ungdomsuddannelse. Dette gælder både for indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det højeste frafald har længe kunnet findes på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 pct. af de unge tosprogede falder fra. Kun få af de tosprogede unge, der falder fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. Kampagnen Brug for alle unge arbejder for at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse med henblik på at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Til det formål udvikler og afprøver kampagnen nyskabende initiativer med henblik på at sikre, at de unge og deres forældre bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er i uddannelsessystemet, og at de bruger dem på lige fod med andre unge, som det står skrevet på kampagnens hjemmeside. Finansieringsmæssigt er kampagnen delt op i Brug for alle unge I og Brug for alle unge II. Kampagnen er finansieret af satspuljemidler, som fordeles efter aftale mellem Folketingets partier (BFAU I). Og i 2006 og 2007 har kampagnen som nævnt desuden modtaget tilskud fra Socialfonden til en række konkrete aktiviteter, som evalueres i denne rapport (BFAU II). De væsentligste indsatser og aktiviteter i BFAU II er: 1. Lokale rollemodeller - decentralt forankret f.eks. hos UU-centrene 2. Unge forældrerollemodeller 3. Studie- og praktikpladshjælp på erhvervsskoler 4. Task Force enhed for erhvervsskoler i samarbejde med Undervisningsministeriet 5. Virksomhedsbazaar. Efterfølgende udviklet til Job- og Uddannelsesbazaarer 6. En rekrutteringskampagne Byggefagskampagnen i Evaluering af BFAU II Baggrund for kampagnen

17 De væsentligste indsatser og aktiviteter i BFAU I er: 1. Unge rollemodeller 2. Forældrerollemodeller 3. Den frivillige indsats (lektiehjælp på folkeskoler og biblioteker samt pigeklubber) 4. Holdnings- og rekrutteringskampagner 5. Bazaarer 6. Brug for alle unge Campen 7. Hjemmesiden brugforalleunge.dk Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne, det frivillige foreningsliv og arbejdsmarkedets parter. Indtil videre er kampagnen finansieret af satspuljemidler til udgangen af 2010, mens socialfondsprojektet afsluttes den 31. december MÅLGRUPPEN FOR BRUG FOR ALLE UNGE II Den primære målgruppe for Brug for alle unge II er: 1. Unge danskere med indvandrerbaggrund på erhvervsskolerne 2. Unge danskere med indvandrerbaggrund, der endnu ikke har valgt en uddannelse 3. Både drenge og piger 4. Aldersgruppe ca år Den sekundære målgruppe for Brug for alle unge II er: 5. Forældre, skoleledelser, lærere, vejledere, kontaktlærere, fastholdelseskonsulenter og praktikpladsmedarbejdere på erhvervsskoler 3.2 BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTERNE Det er først og fremmest de ni konsulenter i Integrationsministeriet som driver værket i Brug for alle unge. Hovedparten af konsulentkorpset har en anden etnisk baggrund end dansk. Herudover er der tilknyttet, en student, en administrativ medarbejder, en fuldmægtig og en daglig leder, Konsulenterne yder en engageret indsats. De er hver især udvalgt blandt et stort antal ansøgere og har alle relevante baggrunde både fagligt og socialt. Konsulenterne har hver deres ansvarsområde, som de varetager på baggrund af netværk og deres erfaring med at styrke uddannelsestilknytningen for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Evaluering af BFAU II Baggrund for kampagnen 9

18 4 HOVEDAKTIVITETER I BFAU II Hovedaktiviteterne i Brug for alle unge II er i fokus i denne evalueringsrapport. Det drejer sig om de unge forældrerollemodeller, de lokale rollemodeller, Task Forcen, studie- og praktikpladshjælpen på erhvervsskoler, bazaarer samt om rekrutteringskampagnen Byggebranchen har brug for alle unge. Yderligere en rekrutteringskampagne vil blive afviklet primo Desuden henvises til evalueringsrapporterne Evaluering af Brug for alle unge I, Effektevaluering af Brug for alle unge kampagnen og delrapporterne 2 og 3 om Brug for alle unge II. 4.1 ROLLEMODELLER Grafik: INM, brugforalleunge.dk Brug for alle unge består af fire typer rollemodelkorps. 1) de unge rollemodeller, 2) forældrerollemodellerne, 3) de unge forældrerollemodeller og 4) de lokale rollemodeller. De to sidstnævnte er en videreudvikling af kampagnens to første rollemodelinitiativer og hører under BFAU II. For evaluering af de to første rollemodelinitiativer (unge rollemodeller og forældrerollemodeller) henvises til rapporten Evaluering af Brug for alle unge I. De unge forældrerollemodeller og de decentrale rollemodeller er selvstændigt blevet evalueret som en del af den løbende evaluering af BFAU II og indgår i delrapport 3, som udarbejdede i juni Dette afsnit om rollemodeller i Brug for alle unge II er derfor et uddrag af hovedelementerne fra delrapport 3. Det overordnede formål med rollemodellerne er at inspirere flere tosprogede til at gennemføre en uddannelse. Ifølge Integrationsministeriets udlændingedatabase og Danmarks Statistik (U13 og BEF3) er dette mål indfriet i forhold til, at 4,2 % flere unge er i gang med en erhvervsuddannelse i skoleåret i forhold til skoleåret Desværre er der stadig problemer med frafaldet fra uddannelserne, der ligger på 60,2 % i 2003 og 61,2 % i Rollemodellerne bidrager til at indfri kampagnens formål ved at gå i dialog med målgruppen om uddannelse. Rollemodellerne fortæller deres historier på baggrund af egne erfaringer og med coaching- og introduktionskurser i ryggen foranlediget af ministeriet. Rollemodelbesøgene kan både bestå af oplæg i store fora eller være besøg i klasser eller på messer og bazaarer. Der medvirker typisk to-tre rollemodeller pr. besøg. 10

19 Rollemodeller i Brug for alle unge II Antal piger/kvinder Antal drenge/mænd Total Unge forældrerollemodeller Lokale rollemodeller Kilde: Integrationsministeriet, november Der er generelt stor opbakning til alle fire rollemodelkorps. Kampagnen er opmærksom på, at rollemodellerne har stor indvirkning på målgrupperne. Der kommer blandt andet rosende ord fra det politiske niveau, som understreger rollemodellernes særlige muligheder for at nå målgruppen: Rollemodellerne er for mig en meget, meget vigtig del af det her, fordi de gør et arbejde, som et embedsmandssystem og jeg som minister ikke kan gøre. Og min oplevelse er i høj, at det gør en kæmpe forskel. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 Rollemodelbesøg. Kilde: INM, brugforalleunge.dk Rollemodellerne omtales i positive vendinger af samarbejdspartnerne. Vi har fået særdeles positive tilbagemeldinger om rollemodellerne. Lærerne og vejlederne sætter pris på det. Det skal fortsætte. Det er en synlig og konkret indsats, som man kan bruge til noget. Kontorchef Jacob Hess, Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet. Juni 2007 Rollemodellerne fra Brug for alle unge har været med til at åbne øjnene for, at der er nogle områder, hvor uddannelse ikke kun er at sidde på skolebænken. Praktik er ude på arbejdspladsen. Rollemodellerne er også gode, for de viser, at det kan lade sig gøre. Sekretariatschef Carsten Eberhard, FS Sekretariat. Maj

20 4.1.1 Lokale rollemodeller I begyndelsen af 2006 begyndte arbejdet med oprettelsen af de første lokale rollemodelteams, og i efteråret 2006 var der oprettet lokale rollemodelteams i Århus, København, Horsens og Køge. På det tidspunkt var Irem Hussein den ansvarlige Brug for alle unge konsulent. Opgaven blev kort efter overtaget af Mozhdeh Ghasemiyani. På evalueringstidspunktet i juni 2007 var endnu tre lokalområder ved at oprette rollemodelkorps Det drejer sig om Vestegnen, Lolland og Aalborg. Både konkrete ungdomsuddannelsesinstitutioner og udvalgte UU-centre fungerer som samarbejdspartnere for Integrationsministeriet i oprettelsen af de lokale rollemodelkorps. I denne evaluering af de lokale rollemodeller evalueres de to lokale rollemodelteams hos UU i København og Holbæk kvalitativt, hvilket gør, at resultaterne ikke kan generaliseres til at gælde alle rollemodelteamene i de forskellige byer. Det er en stikprøve, der er taget af ressourcehensyn. Resultaterne for de lokale rollemodelteams i denne evalueringsrapport fungerer derfor som eksempler på gode og mindre gode erfaringer, som kan komme Integrationsministeriet og andre UU-centre til gavn i arbejdet med lokale rollemodeller. De lokale rollemodeller er en udbygning af succesen med de centrale unge rollemodeller, som landet over besøger folkeskoler, gymnasier, ungdomsuddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, klubber og foreninger. Tovholderfunktionen for de lokale rollemodelkorps er lagt hos UUcentrene i de udvalgte byer, og tanken er at forankre initiativet i lokalområdet, så rollemodellerne er unge, som man kan møde i nabolaget eller på den skole, man går på. Desuden er hensigten at få spredt Integrationsministeriets gode erfaringer ud i hele landet. Ifølge oplysninger fra Integrationsministeriet er der pr. 1. november 2007 i alt 78 lokale rollemodeller, som tilsammen har foretaget 89 besøg i løbet af 2006 og 2007, hvor Brug for alle unge har eksisteret. Tallene for de lokale rollemodeller fordeler sig således: Fakta om lokale rollemodeller i Brug for alle unge kampagnen Område Kvinder Mænd Antal besøg År Holbæk København København Horsens Horsens Århus Århus Lolland Kilde: Integrationsministeriet, november 2007 Som det ses af tabellen har Holbæk kun deltaget i Brug for alle unge II i De valgte at køre deres rollemodeller videre i eget regi fra 2007 og frem, hvilket skyldes, som de selv forklarer i et brev til Brug for alle unge, at de i 2007 er i en udviklingsfase, hvor de ikke kan garantere et bestemt antal arrangementer eller rollemodeller og derfor ikke kan opfylde EU-kravene til budgettering. Men Holbæks hensigt er at omorganisere korpset, bl.a. ved i højre at lade de lokale uddannelsesinstitutioner selv finde rollemodeller og stå for arrangementerne. 12

21 De unges udbytte Både de unge blandt målgruppen, lærere og vejledere, rollemodeller og de ansvarlige hos UUcentrene, som evaluator har været i kontakt med i forbindelse med denne delevaluering, giver positive tilbagemeldinger på de lokale rollemodelbesøg. Alle understreger imidlertid samtidig, at det er svært at vurdere effekten af denne indsats, da mange ting spiller ind, og da selve rollemodelbesøgene på evalueringstidspunktet kun har været i gang i cirka et halvt års tid. De unge understreger, at besøgene i mere eller mindre gør en forskel. Især har det betydning, at det er unge tosprogede, som leverer budskabet gennem deres egen historie: Hun (den lokale rollemodel, red.) viser, at selv om man er indvandrer, så kan man også noget. Lærerne på hendes gamle skole sagde, at hun aldrig kunne blive til noget. Og så gjorde hun noget ved det. Det er sådan nogen som hende, vi mangler nogle flere af. Selv om folk siger, at man ikke kan blive til noget, så kan man godt. Når man hører på fremmede, så tænker man, når de kan, så kan vi også. Det hjælper meget giver mere selvtillid, at der også er andre, der har været i samme situation og som nu har en uddannelse. Man får mere mod til det. Udvalgte citater med elever, 10. klasse på Frederikssundsvejens Skole. April 2007 De unge uddyber, at det har stor betydning, at det er unge, der kommer ud og fortæller om deres egne oplevelser i stedet for læreren, som fortæller, præcis hvordan man skal gøre og bedre kan bruges til konkrete ting som at hjælpe med for eksempel ansøgninger og uddannelsesinformationer. Også den ene af de ansvarlige for det lokale rollemodelteam hos UU-Holbæk, Nix Nikolajsen fremhæver effekten af, at det er unge mennesker, der kommer ud og fortæller deres egen historie: De kommer med beskrivelser af virkelige begivenheder på godt og ondt. Det er noget, publikum kan relatere til. Jeg kan også komme med en historie, men jeg kommer med en professionel vinkel. De unge lyttede med store øjne, da rollemodellerne var på i dag. Det gør indtryk og giver en tro på, at tingene kan lade sig gøre, når de for eksempels ser en, der har tørklæde på, som har fået et godt job, hvis man tror, at man ikke kan få job, hvis man har tørklæde på. UU-vejleder Nix Nikolajsen, UU-Holbæk. April 2007 Især budskabet om, at man skal kæmpe for sin uddannelse og holde ved, har bidt sig fast hos de unge på sprogcentret i Kalundborg, som har haft besøg af de lokale rollemodeller fra UU- Holbæk. En af de unge gengiver sin opfattelse af hovedbudskabet for dagens rollemodelbesøg: Man skal arbejde hårdt for at komme gennem sin uddannelse. De fortalte, hvor hårdt det havde været at tage en uddannelse, og at det kan tage lang tid. Men man skal ikke bare give op. Det var spændende. Ung kursist, Sprogcenteret i Kalundborg. April 2007 På spørgsmålet om de interviewede har eksempler på, at de lokale rollemodelbesøg kan have en effekt på længere sigt, giver både den ansvarlige hos UU-København Ulf Ryland og en af de københavnske rollemodeller eksempler på, at det er tilfældet: 13

22 Jeg tror, rollemodelbesøgene har en effekt. På et af rollemodelbesøgene kom en af vores rollemodeller ud til en klasse kun med drenge med en mindre stærk social baggrund. Han er uddannet og arbejder som vagt. En måned efter fortæller rollemodellen, at der var en af de unge drenge, som havde kontaktet ham og fortalt, at han ville søge ind som vagt, fordi det lød spændende, da han hørte om det på rollemodelbesøget. Det var en fin feedback - drengen havde lyttet og set mulighederne. Ulf Ryland, UU-København. April 2007 Ligeledes fortæller en af UU-Københavns rollemodeller om en af succeshistorierne: Der var to af de unge, der altid sloges, men det endte med, at de gerne ville være kokke, efter at de havde hørt min historie, så jeg fik dem ind på kokkeskolen. Jeg har set dem på skolen, hvor jeg går. De er blevet nogle helt andre personer. Lokal rollemodel, UU-København. April 2007 En rollemodel fra Holbæk giver et bud på en nordsjællandsk succeshistorie: Jeg tror, vi nåede ind til dem i dag, for der var en der ville være pædagog, som var lige ved at droppe det. Men efter hun havde hørt os, sagde hun: Nej, jeg vil kæmpe for at nå mit mål. Tre andre ville være sygeplejersker og ville nu kæmpe for det, selv om sproget drillede. Lokal rollemodel, UU-Holbæk. April 2007 Også lærer Sally Christiansen fra Sprogskolen i Kalundborg forholder sig konkret til effekten af rollemodelbesøgene: Jeg er sikker på, at det har ramt. Pludselig får man lige en bemærkning om det her om en uge eller to, og så har det fæstnet sig og holder på lang sigt. Ellers snakker vi også om det senere det er godt at kunne referere tilbage til. Lærer Sally Christiansen, Sprogcenteret i Kalundborg. April 2007 Ansvarlig for rollemodelteamet i Holbæk Nix Nikolajsen mener ligesom Sally Christiansen, at rollemodellernes besøg har en effekt på de unge, blandt andet fordi det åbner op for en diskussion om emner, som kan være svære at tage hul på: Jeg hører fra underviserne, at man bagefter virkelig kan bruge rollemodellerne. Det med at man har nogen at snakke om, det tror jeg, giver en god effekt. Vores rollemodeller signalerer, at de godt tør tage tingene op, og så får de alle mulige spørgsmål. De får diskuteret emner, som aldrig har været taget op i klassen før, og de unge er her lige så store eksperter som lærerne. UU-vejleder Nix Nikolajsen, UU-Holbæk. April 2007 Der er positive tilbagemeldinger på de lokale rollemodelbesøg. De to lærere og vejledere, som evaluator har været i kontakt med, og som har fungeret som kontaktpersoner for UU-centret til skolen, hvor de har været ude, udtrykker sig generelt positivt om de rollemodelbesøg, de har deltaget i. De understreger den gode samtale og den gode idé med at have rollemodeller og dermed ung-til-ung vejledning. Men de forklarer også, at det ikke har været en succes hver gang. Det er sket, at rollemodellerne ikke har været matchet godt nok med målgruppen, så ud- 14

23 dannelserne ikke har været aktuelle, eller de har været for højtuddannede og dermed for højtflyvende, så budskabet ikke er kommet igennem. De to lærere og vejledere understreger, at det er afgørende, at rollemodellerne forstår at få skabt en dialog, og at deres uddannelse og alder passer til målgruppen, hvilket ikke altid har været erfaringen. Vejleder Jesper Buch Andersen og tre elever fra 10. klasse på Frederikssundsvejens Skole har alle oplevet, at flere af rollemodellerne var for tæt på eleverne i alder. Det betød, at de kun lige var startet på deres uddannelse og i det hele taget ikke var kommet meget længere end eleverne, de holdt oplæg for. En af de unge 10. klasseelever fra Frederikssundsvejens Skole forklarer, at det ikke var spændende, for det var bare det samme som vores eget liv. Jesper Buch Andersen forklarer yderligere, at hans oplevelse af flere af rollemodellerne var, at de var usikre, fordi de var nye. Det havde indflydelse på deres præstation som rollemodeller: Nogen af dem, ikke dem alle, var lidt usikre, de havde vist ikke prøvet det før. Når man for eksempel er lærer, har man jo et tidsskema oven i sit hoved, og man har en overordnet struktur for, hvad der skal ske. Det var ret tydeligt, at det havde rollemodellerne ikke i hvert fald ikke helt fast. De vidste godt, hvad de kom for, og hvad de ville fortælle, men det var ikke pindet nok ud, hvad de ville gøre, hvis eleverne ikke spørger om noget. De har nok tænkt, at nu fortæller jeg noget om mig selv, så vil de nok spørge om noget bagefter, og så går det. Men hvad når det ikke kører? ( ) En plan på forhånd hjælper og ville gøre dem mere sikre. Vejleder Jesper Buch Andersen, Frederikssundsvejens Skole. April 2007 Den ansvarlige hos UU-København Ulf Ryland forklarer, at han har været tilfreds med cirka halvdelen af de lokale rollemodelbesøg på skolerne rundt om i København. Årsagen til, at nogen besøg har været mere vellykkede end andre, er i tråd med vejleder Jesper Buch Andersens vurdering, at nogen af rollemodellerne ikke er så talende, og at nogen ikke har overvejet, hvorfor de har valgt den uddannelse, de har. Ulf Ryland forklarer yderligere, at det er vigtigt, at man selv ved, hvor man er i livet, hvilket kan være svært, hvis man ikke er så gammel. Ulf Ryland er opmærksom på, at der er forskel på rollemodellernes evner til at fremlægge deres historier og til at få skabt en dialog med de unge. Det hænger i høj sammen med alderen, og Ulf Ryland har måttet tage konsekvensen og sige farvel til nogen af rollemodellerne, som han har vurderet, har været for unge omkring 17 år og for umodne til opgaven. Ulf Ryland understreger, at samarbejdet er afsluttet på en god måde. Også Holbæk har måttet afslutte samarbejdet med en enkelt rollemodel, som havde for store personlige problemer. Ellers har de ikke haft problemer i den retning. Pointen omkring alderen understreges af eksemplet med to af rollemodellerne fra UU- København som var lidt ældre og mere modne end de andre rollemodeller, hvilket var med til at skabe den forskel, der skal til, for at kunne se op til folk: I 8. klasse tog en af rollemodellerne teten. Han var lidt ældre og gjorde det rigtig godt. I 10. klasse havde den ene af de tre rollemodeller lige præcis alder, erfaring, pondus og humor til at få snakken i gang. Det blev en meget mere livlig samtale. Hun fokuserede også på nogle andre ting end de helt unge rollemodeller, nemlig at uddannelse er vigtig for at opnå uafhængighed. Hun kom lidt dybere ned i det. Hun var tosproget. Det fes ind hos pigerne, så der var noget, der matchede godt. Modenhed betyder noget også i forhold til, hvordan eleverne betragter rollemodellerne, så det ikke er personer, der kunne gå i deres parallelklasse, men nogen de kan se op til. Vejleder Jesper Buch Andersen, Frederikssundsvejens Skole. April

24 Hos UU-Holbæk har de også erfaret, at der er meget finpudsning i starten, for at rollemodellerne kommer til at fungere optimalt. Løsningen har her, ifølge de to ansvarlige UU-vejledere, været at støtte rollemodellerne meget under besøget. Nix Nikolajsen: Vi tager ansvaret for, om der er dialog og for rammerne for arrangementet. Rollemodellerne skal bare fortælle deres historie. Jeg kunne godt tænke mig, at rollemodellerne selv kunne skabe dialogen, men vi forventer det ikke endnu. Nogle få af rollemodellerne gør lidt af det. Snisa Simba Terzic: Rollemodellerne står der ikke alene. Der er altid en af os vejledere, der varmer stemningen op fra starten og har emner som relaterer sig til det, som rollemodellerne taler om. Vi kan også afbryde og supplere undervejs. UU-vejledere Nix Nikolajsen og Snisa Simba Terzic, UU-Holbæk. April 2007 Evaluator anbefaler, at Integrationsministeriet i højere følger UU-centrenes rekruttering i starten. Derved kan det sikres, at Integrationsministeriets erfaringer med processen udnyttes fuldt ud for i højere at undgå fejlrekrutteringer, som koster mange ressourcer på et projekt, der i forvejen, ifølge de ansvarlige hos de to UU-centre, ikke er tildelt tilstrækkelig tid og ressourcer. Eksempelvis kunne Brug for alle unge udarbejde retningslinjer for rekrutteringen, som herefter anvendes i dialog med UU-centrene. En af anbefalingerne til UU-centrene bør ifølge de foreløbige erfaringer være, at rollemodellerne skal have en vis alder, før de optages på rollemodelteamet, da det har vist sig, at det giver bedre mulighed for, at rollemodellerne kan fungere som forbilleder. Barrieren kan også være for akademiske uddannelser, som ikke er aktuelle for de unge. Det har ifølge de adspurgte UUcentre været svært at rekruttere unge, der har gennemført en uddannelse og er i job og at skaffe unge fra erhvervsuddannelserne til rollemodelteamene. Men disse kriterier bør stadig være i fokus, da det i størst matcher målgruppen ved at give dem ny viden om aktuelle uddannelser, og ved at de unge også kan se resultaterne af det, de skal igennem. Rollemodellerne opnår også en personlig udvikling ved at deltage i besøgene, hvilket er en vigtig sideeffekt af projektet. En af de lokale rollemodeller beskriver, hvordan hun oplever at have ændret sig, efter hun er blevet rollemodel: Hele ens personlighed er vendt om. Før var det hele tiden mig, mig, mig, men nu ser man også på andre først. Man lærer at tage hensyn til andre, hvor man tidligere reagerede med det samme. Man er blevet mere stille temperamentsmæssigt. Hvis en på gaden skulle spille smart over for mig, og det var, før jeg blev rollemodel, havde jeg nok reageret på det. Men nu vil jeg nok ikke reagere så meget på det, for jeg ved, hvilket miljø de kommer fra, og hvilken situation de er i, så jeg vil hellere prøve at hjælpe dem. Lokal rollemodel, UU-København. April

25 Samarbejde mellem Integrationsministeriet og UU Konceptet for de lokale rollemodeller stammer som sagt fra tankerne bag Integrationsministeriets unge rollemodeller. Både konkrete ungdomsuddannelsesinstitutioner og udvalgte UU-centre fungerer som samarbejdspartnere for ministeriet i oprettelsen af de lokale rollemodelteams. Det er UU-centrene, der har ansvaret for at rekruttere rollemodeller, arrangere besøg og holde styr på økonomien, som skal rapporteres tilbage til Integrationsministeriet, der støtter initiativerne ved hjælp af socialfondsmidler. Integrationsministeriets konsulentopgave er at overlevere konceptet til den ansvarlige hos UUcentret, inklusive at uddanne (coache) rollemodellerne og at støtte medarbejderen gennem hele processen de første par år. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani forklarer: I opstartsfasen er jeg i virkelig tæt kontakt med dem. Der hjælper jeg dem med alt fra, hvordan og hvor man rekrutterer. Hvad er en rollemodel? Hvilke spørgsmål skal jeg stille til et interview? Hvordan ved jeg, at samtalen går godt? Og også om, hvordan man håndterer arbejdsgivere og skoler, når rollemodellerne får fravær. Det kan være om, hvordan man giver feedback til rollemodellerne inden eller efter, de skal på. Der kan opstå små personlige problemer mellem rollemodellerne internt eller mellem konsulenten og rollemodellen. Det får de noget coaching i. Jeg er til rådighed på mange planer. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani, maj 2007 Mozhdeh Ghasemiyani fremhæver, at de lokale rollemodelteams succes afhænger meget af den ansvarlige hos UU om det en person med engagement og erfaring på området. Integrationsministeriet har ifølge Brug for alle unge konsulenten ikke nogen indflydelse på, hvem UU-centret udpeger til opgaven, så opgaven for Integrationsministeriets repræsentant bliver at støtte UUvejlederen og være til rådighed så meget som muligt. Evaluator anbefaler, at det ved opstarten af hvert nyt rollemodelteam på UU-centrene landet over understreges kraftigt, hvilke forudsætninger og kompetencer den ansvarlige hos UU bør besidde ud fra de erfaringer, der allerede er gjort. Det anbefales desuden, at hvert UU-center involverer to personer som tovholdere på projektet, så der er tilstrækkelige ressourcer afsat og mulighed for at dække ind for hinanden, samt at Brug for alle unge bør overveje et kortere introduktionsforløb for tovholdere. Hos UU-København tror man på idéen om at forankre rollemodellerne lokalt og er glade for at deltage i projektet, men den ansvarlige for rollemodelteamet hos UU-København Ulf Ryland påpeger, at den administrative del af projektet til tider har været tung og usmidig. Det har blandt andet drejet sig om, at det tog meget lang tid fra oprettelsestidspunktet, til at der reelt blev udbetalt støtte, hvilket gjorde, at nogen af rollemodellerne sprang fra igen, da de ikke fik udbetalt deres honorar til tiden. Ulf Ryland forklarer videre, at UU-København først for nylig er blevet gjort opmærksom på, at de skulle have anvendt en honorarblanket, som de dog aldrig har modtaget fra Integrationsministeriet. Ulf Ryland uddyber: 17

26 Det gør, at man hele tiden bliver usikker. Heldigvis har jeg haft min chef og en kollega med til møderne, for ellers ville jeg have troet, at det var mig, der har misforstået. Det er flere gange, hvor de fra ministeriet har sagt ja, og det så ender med det omvendte. ( ) Vi har fået råd angående det økonomiske fra konsulenterne, men det har de ikke megen erfaring med. Jeg har haft en kollega med, som er ansvarlig for det økonomiske på vores projekter. Integrationsministeriet burde ligeledes have sådan en medarbejder, der kan være med, men jeg tror, de har meget at se til med deres eget. Ulf Ryland, UU-København, april 2007 UU-Holbæk har ligeledes været glade for muligheden for at starte deres eget rollemodelkorps men har også enkelte indvendinger til processen og samarbejdet med Integrationsministeriet: Integrationsministeriet bør være klarere omkring, hvad de kan hjælpe de decentrale rollemodelteams og UU-vejlederne med. Vi har oplevet en uklarhed omkring, hvordan ministeriets viden kan bruges, og så har vi oplevet stor travlhed hos de ansvarlige konsulenter i ministeriet. UU-vejleder Snisa Simba Terzic, UU-Holbæk, april 2007 Evaluator anbefaler, at man fra Integrationsministeriets side gør det meget klart, hvad der stilles til rådighed for UU-centrene i hele processen omkring oprettelsen og driften af rollemodelteamene. Desuden kan ministeriet undersøge, om deres økonomiske rådgivning er tilstrækkelig, da regnskabsdelen på socialfondsprojekter er kompliceret og kræver god indsigt for de involverede. Som den ansvarlige rollemodelkonsulent allerede har overvejet, foreslår evaluator, at ministeriet udarbejder en slags tjekliste eller håndbog for det praktiske arbejde med lokale rollemodeller, så man får samlet de erfaringer, der er gjort indtil videre og får dem dokumenteret, så alle kan få glæde af dem Information og erfaringsudveksling Der er generelt tilfredshed fra rollemodellernes side med det løbende informationsniveau og planlægning fra UU-centrenes side. Erfaring har vist, at sms er det mest effektive kommunikationsmiddel, da det går direkte til modtageren og ikke forstyrrer arbejde og andre aktiviteter. I opstarten har de københavnske rollemodeller imidlertid savnet lidt mere information på forhånd. En af rollemodellerne foreslår, at vejlederne på skolerne, som den ansvarlige hos UU- København Ulf Ryland har anvendt i sin rekruttering af rollemodeller, er mere oplyst, end tilfældet har været, om hvad opgaven som rollemodel går ud på, da de i flere tilfælde er de første, der kontakter de potentielle rollemodeller og dermed har mulighed for allerede her at informere de unge i mere detaljeret. 18