Byfornyelsesprogram. og byfornyelsesbeslutning. for Egtved Midtby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byfornyelsesprogram. og byfornyelsesbeslutning. for Egtved Midtby"

Transkript

1 Byfornyelsesprogram og byfornyelsesbeslutning for Egtved Midtby

2 Forord 3 I 2011 afsluttede Vejle kommune og Egtved Udviklingsråd arbejdet med Vision og Strategi for Egtved. Hæftet danner grundlag for arbejdet med udvikling Egtved By. Områdefornyelsen i Egtved bymidte var er af de handlinger, der blev besluttet i hæftet. Det var baggrunden for at Vejle Kommune i januar 2012 indsendte en ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse. I foråret gav Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilsagn om reservation af en samlet udgiftsramme på Tilsagnet er betinget af at Vejle Kommunes eget bidrag udgør det dobbelte beløb, det vil sige kr. Hvordan disse potentialer skal realiseres og hvilke konkrete tiltag, der helt præcist skal gennemføres er i overordnede linjer beskrevet på det følgende sider. Men den præcise udformning og placering af de enkelte anlæg fastlægges først i en efterfølgende fase. Programmet er blevet til på baggrund af en bred involvering af borgerne i Egtved. Mere end 100 borgere og erhvervsdrivende har på den ene eller ande måde bidraget til processen, der bestod af en kombination af spørgeskemaundersøgelse, cafe-dialoger og afsluttende workshops. Byrådet i Vejle. Fra kommunens side har valgt vi at prioritere penge til dette projekt i et stramt budget, fordi vi tror, at det er vigtigt, og fordi vi tror på at det nytter noget. De midler der investeres i bymidten i Egtved i medfør af områdefornyelsen skal medvirke til gøre området attraktivt for beboere og erhvervsdrivende og ikkke mindst for investorer. Forløbet omkring udarbejdelsen af dette program har peget at området rummer mange potentialer som ikke er udnyttet i dag. Det gælder de velbevarede gadebilleder, udsigten over ådalen, margueritruten, der gennemskærer området og de mange muligheder for friluftsliv og motion.

3 4 Indhold Borgerinddragelse 5 Byen 6 Byfornyelsesområdet 8 Områdets problemer og potentiale 10 Planlægning og initiativer 12 Støtteberettigede foranstaltninger 14 Borgerne sagde 16 Organisering 20 Budget 20 Tidsplan 21 Bilag: Investeringsredegørelse

4 Borgerindragelse 5 Den gennemførte proces med borgerinddragelse har haft to formål: Dels har processen skulle inddrage borgerne med henblik på at skabe ejerskab til det efterfølgende områdefornyelsesprojekt og dels har processen skulle tilvejebringe og afdække de lokale ønsker forud for kommunens udarbejdelse af et byfornyelsesprogram. Borgerinddragelsesprocessen har forløbet i oktober og november 2012 og har bestået af følgende tiltag: Åben byfornyelses-cafe Cafeen var et åbent tilbud om dialog på et uformelt plan, Den var bemandet af 2 medarbejdere fra NIRAS-konsulenterne. Cafeen holdt åbent 3 dage i uge 45 i lokalerne Vestergade 1, venligst udlånt af Simonsens Ejendomme. I løbet af de 3 dage var ca. 70 mennesker gennem cafeen, fordelt med 30 besøgende den første dag og 20 besøgende hver de to efterfølgende dage. Åbningstiderne var tilrettelagt, så cafeen var tilgængelig for alle og arrangementet blev annonceret i Egtvedposten, ligesom der blev omdelt invitationer og ophængt information i lokalområdet.der blev også gennemført fokusinterview med et antal udvalgte fokuspersoner Spørgeskemaundersøgelse En interviewundersøgelse hvor det har været muligt at svare på spørgeskemaer både i cafeen og i Egtvedposten Med udgangspunkt i 8 fokuspunkter, primært hentet i dokumentet Visioner for Egtved fra 2011, blev der udarbejdet et spørgeskema, med mulighed for, under hvert spørgsmål, at svare i 5 kategorier dækkende fra meget lille betydning, lille betydning, nogen betydning, stor betydning og meget stor betydning. Derudover blev der spurgt om alder, køn samt hvorvidt personen bor i området eller ej, og om hvor mange år personen har boet i Egtved. Spørgeskemaet blev bragt i Egtvedposten, ligesom det dannede grundlag for borgerdialogerne i cafeen. Der indkom i alt 83 besvarelser - 41 % kvinder og 59 % mænd Heraf bor 34% i området, og 66 % bor uden for området 45 % af respondenterne har boet 30+ år i Egtved Blandt besvarelserne er der en overvægt fra 40 år og opad - 63 % er 50+ Det skal dog her anføres, at besvarelserne ikke er statistisk signifi kante, men bør betragtes som tendenser. Understøttet af de kvalitative interview og resultaterne fra workshoppen giver de dog et godt billede af borgernes ønsker og fokuspunkter. Åbent borgermøde med workshop Resultaterne fra cafe, interview og spørgeskema dannede baggrund for planlægning af et åbent borgermøde den 19. november på Roberthus. Der deltog små 100 borgere i mødet. Efter indlæg fra Udviklingsråd, politiker, embedsmænd og konsulent blev der afholdt 4 workshops med emnerne: GRUPPE 1 Gaderum og torv GRUPPE 2 Silo og foderstof GRUPPE 3 Karréens indre GRUPPE 4 Natur og Stier

5 6 Byen Potentiale for udvikling Egtved er den tidligere hovedby i Egtved Kommune. Den har ca indbyggere og er dermed den mindste af de 5 tidligere hovedbyer i Vejle kommune. Befolkningstallet er stagnerende og gennemsnitsalderen er stigende. Egtved ligger forholdsvist centralt i forhold til arbejdspladser. Man kan på ½ time nå arbejdspladser og på en time kan man nå ikke mindre end arbejdspladser. Samtidig har byen store herlighedsværdier, med store naturområder tæt ved og, mange steder, en smuk udsigt over det kuperede terræn, som byen ligger i. Der er altså et stort uudnyttet potentiale for bosætning. Egtved har også et betydeligt turistmæssigt potentiale med nærheden til bl. a. Tørskind Grusgrav (skulpturpark af Robert Jacobsen) og Vejle Ådal. Bortset fra kirken bestod Egtved indtil slutningen af 1800 tallet kun af nogle store gårde og en kro. Efter anlæggelsen af Egtvedbanen i 1898 begyndte byen for alvor at vokse og fi k en funktion som center for handel med et større opland. Selvom banen blev nedlagt allerede i 1930 er byens vækst fortsat til i dag om end som nævnt ikke så kraftigt som andre byer på Vejleegnen. Identitet Byen har ikke den store tiltrækning på tilfyttere, derimod er beboerne meget glade for at bo der og vil nødigt fl ytte. Der er et meget stærkt foreningsliv og mange engagerede borgere. Borgerne arbejder især med idrætsliv, kultur og naturstier. Trafikale forhold Egtved har gode vejforbindelser til Vejle, Kolding og Billund. Via motorvejstilslutning nord for Kolding er der endvidere god forbindelse til hele regionen. Natur og landskab Byen ligger i et dramatisk landskab omkring Egtved ådal. Vejen fra Billund følger ådalen det sidste stykke ind mod Egtved og det giver en meget fl ot oplevelse af landskabet. Vejen er da også en del af Margeritruten. Når man kommer af vejen fra Gravens har man et fi nt vue over ådalen mod syd. Ådalen deler byen i en nordlig og en sydlig del. Erhvervsområdet syd for Dalgade virker i nogen grad som en barriere for kontakten mellem byen og ådalen. Kultur Egtved vil gerne være en by for kultur og turisme og borgerne giver udtryk for, at de gerne vil have fl ere kulturelle tilbud i byen, ikke mindst til de unge. Der mangler i nogen grad kultur og oplevelser i byen. Der er hverken biograf eller teatersal og byens spillested er forsamlingshuset ved den tidligere bymidte, der lejlighedsvis har koncert. Fritidsaktiviteter foregår oftest i for- eningsregi, især i idrætsforeningerne. Der mangler tilbud til de, der ikke tiltrækkes af foreningslivet. Nye tiltag indenfor kulturområdet bør ske i tilknytning til Kulturcirklen omkring medborgerhuset Roberthus Det er vigtigt at opnå en synergi effekt af kulturelle tilbud frem for at sprede dem ud over hele byen. Der er allerede en del tilbud i kulturcirklen, der koncentrerer sig om det gamle rådhus med borgerservice, bibliotek og forsamlingssal, museet Højvang, skolen og hallen. Kulturcirklen kunne markeres med en kulturakse fremhævet af en skulptur, evt. Egtvedpigen. Turisme Der er en del turistattraktioner i den nære omegn af Egtved; Vejle Ådal, Egtved pigens grav samt Tørskind grusgrav. Hvis man etablerede en attraktion inde i Egtved by ville det være lettere at få de turister, der allerede er i området, ind til byen. Den nye attraktion kunne være et Robert Jakobsen museum, et rekreativt grønt lege/læringsområde eller andet. Fritidstilbud Egtved har en meget aktiv idrætsforening, hvor mange af byens indbyggere er medlem. I hallen er der også et fi tness center og en mindre cafe tilknyttet. Der arbejdes lige nu en omfattende renovering og udvidelse af idrætshallen som fi nansieres med en kombination af kommunale og lokalt indsamlede midler.

6 Fotos fra Egtved og omegn: Naturen i Egtved ådal, Museeet Højvang, skulptur i Tørskind Grusgrav, interiør fra bibliotektet, Vejle Ådal ved Ravning. 7

7 8 Byfornyelsesområdet Byfornyelsesområdets struktur og bebyggelse er præget af at det, fra sidst i 1800-tallet og frem til 1970 erne, var Egtveds centrum, med station, posthus, hotel, kro og en række butikker. Jernbanen Kolding-Egtved blev nedlagt allerede i 1930, men området fortsatte med at udvikle sig frem til udfl ytningen af butikker og andre servicefunktioner i slutningen af 1970 erne. Til højre: Historiske fotos af området fra lokalhistorisk arkiv i Egtved. Den tidligere station som posthus i 1960 erne. Søndergade med jernbaneoverskæring Området set fra engen med jernbanen i forgrunden. I dag er området, med sammenhængende randbebyggelse i op til 2½ etage, stort set tømt for butikker. Senest er posthuset lukket og erstattet af en postbutik på en Statiol-tank. Mellem Vestergade og Søndergade ligger et lille torv. Torvet er fi nt orienteret i forhold til sol og er forholdsvis nyanlagt, men indretningen lægger ikke op til en aktiv brug og det ligner mest af alt en parkeringsplads. Mellem Dalgade og Vestergade/Søndergade er der et forholdsvist stort grønt gårdrum, der også rummer en del parkering. Syd for Dalgade ligger den gamle foderstofforretning med den karakteristiske silo. Til højre: Interiør fra Forsamlinghuset, som ligger i området, og Søndergade set mod Torvet.

8 Områdets afgrænsning 9

9 problemer og potentialer 10 Områdets Området ligger centralt i Egtved og samtidig tæt på landskabelige værdier. Der er en stor trafi kbelastning på Dalgade. Men trafi kken giver også muligheder for turisterhvervet i byen. Trafi kken knytter sig bl. a. til Billund Lufthavn og Legoland Margueritruten løber også gennem området og giver anledning til en vis trafik af turistmæssig karakter. Beboerne peger på, at der er problemer med uhensigtsmæssig gennemkørendende trafi k i Søndergade-Vestergade. En af mulighederne, som borgerne peger på, er at etablere et udgangspunkt for vandreture på i området. Punktet kan løbende udbygges med fl ere faciliteter som spisesteder, overnatningsmuligheder, udstilling o. s. v. Områdefornyelsen vil søge at understøtte etablering af privat virksomhed, som kan udnytte dette potentiale. Engområdet set mod øst Langs Dalgade fi ndes fl ere bygninger og arealer der fremstår nedslidte. Den gamle foderstofforretning er den mest markante. Det ligger ikke umiddelbart indenfor rammerne af områdefornyelsen at fjerne bygninger. Men muligheden for at foderstoffen kan indgå i et rekreativt område holdes åben. Karreens indre har i kraft af det markante terræn en særlig kvalitet, som kan udnyttes bedre end i dag f. eks. ved etablering af infi ll byggeri og etablering af et offentligt byrum og styrkelse af eksisterende stisystemer. Terrænet giver også nogle begrænsninger især i forhold til tilgængelighed for ældre og gangbesværede. Søndergade set mod øst Stejlbjerg set fra syd, med sti til torvet i baggrunden

10 11 Den tidligere kro Den gamle foderstof Dalgade set mod øst

11 12 Planlægning og initiativer Vision og Strategi for Egtved Der er udarbejdet et hæfte med titlen Vision og Strategi for Egtved for Egtved. Hæfte udstikker en retning for hvordan byen kan udvikle sig. Det er udarbejdet på baggrund af dialog med borgerne i Etgved. I boksen til højre kan du se planens hovepunkter. FREMTIDENS EGTVED Egtved by har med sin landskabelige beliggenhed og mange service tilbud gode forudsætninger for at udvikle sig til en god bosætningsby. Den overordnede vision for Egtved er, at det skal være en attraktiv bosætningsby med gode rammer for borgernes dagligliv. Der skal være nærhed til offentlig service, dagligvarebutikker, arbejdspladser og rekreative udfoldelsesmuligheder. HANDEL Handelsområdet ved Aftensang skal styrkes, og det er her alt detailhandel på sigt skal etableres. Dette kræver nye udvidelsesmuligheder, nye oplevelser og et sammenhængende fodgængerstrøg. GAMMEL BYKERNE Den gamle bykerne ved Østergade fremtræder halvtom og nedslidt, men kan forskønnes med facadefornyelse og gaderenovering. Bykernen skal omdannes til et spændende kvarter, der sikrer rammerne for et godt byliv. KULTUR, TURISME OG FRITID Kultur, turisme og fritid er områder, der kan styrkes ved at samle de tilbud, der er i dag, og de der kan udvikles i fremtiden. En god synergi mellem de forskellige tilbud vil bidrage til at udvikle dette område yderligere. En samling af funktioner skal ske i tilknytning til de eksisterende, som borgerservice, hal og skole. Hæftet Vision og Strategi for Egtved som er udarbejdet i et samarbejde mellem Vejle Kommune og borgerne i Egtved. Mellembyprojektet Egtved indgår sammen med 6 andre byer af samme størrelse i Projekt Mellemby hvor videndeling og erfaringsudveksling er hovedtemaet. Landdistrikternes Fællesråd er projektleder for det projekt. BOLIGER Boligområderne i fremtidens Egtved skal have god kontakt til det grønne strøg og have hver deres særegne identitet. Dette kan medvirke til at tiltrække endnu flere beboere til byen. EGTVED ÅDAL Det grønne strøg igennem byen er vigtig for byens karakter. Strøget kan udvikles og gøres til en aktiv grøn kile med rekreative aktiviteter, der kan benyttes af byens borgere og turister. ERHVERV Erhvervslivet er på nuværende tidspunkt ikke i udvikling og det er begrænset med antallet af arbejdspladser i byen. Nye erhverv vil primært være liberale erhverv og mindre virksomheder. Der er kun udlagt mindre nye arealer til udvikling af erhvervsområder ved Tudvadvej i kommuneplanen. VELKOMMEN TIL EGTVED For at gennemkørende bilister skal opleve Egtved by, som en hyggelig og indbydende by, foreslår borgerne at der opstilles porte, så man bliver gjort opmærksom på byen og dens kvaliteter. Disse porte kunne være inspireret af Robert Jacobsen skulpturer, Egtved pigen eller andet markant signal.

12 Bygningsfornyelse 13 Nøgletallene viser bl. a. at der er en meget stor andel af boliger opført før 1950 (85%) Endvidere er der, set i forhold til kommunen i øvrigt en stor andel af boliger med installationsmangler og en stor andel af boliger under 50 kvm. Man kan på den baggrund konkludere at boligstandarden i området er markant dårligere end i kommunen som helhed. Boligstandarden er svarende til det der er typisk for bykernerne i de mindre bysamfund i kommunen og regionen i øvrigt. Vejle Kommune har ikke afsat midler til bygningsfornyelse. det forventes at områdefornyelsen vil have en positiv afsmitning på boligmassen og den generelle vedligeholdelse af bygninger i området.

13 14 Støtteberettigede foranstaltninger På baggrund af borgernes ønsker, som de er kommet til udtryk i byfornyelsescafeen, i spørgeskemaundersøgelsen og på borgermødet, har vi valgt at områdefornyelsen skal fokusere på 2 tiltag: Gaderum og trafik Borgerinddragelsen har afdækket nogle helt konkrete problemer omkring fremkommelighed, støjbelastning og trafi ksikkerhed. Gaderummene skal bearbejdes med henblik på større sikkerhed og tryghed, mindre trafi kstøj og et smukkere gadebillede. Hvilke tiltag der skal gennemføres afhænger af det videre arbejde, men en omdannelse af torvet og ændringer af vejprofi ler vil have høj prioritet. Der skal gennem skiltning og ændringer i udformningen af gader og stier skabes en sikker og attraktiv gang- og cykelforbindelse mellem Torvet og ådalen. Grønne rum og oplevelser Karreens indre bearbejdes med henblik på at gøre området mere attraktivt som boligområde. Omdannelsen tager udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Det dramatiske terræn, udsigten og den selvgroede karakter. Disse kvaliteter skal styrkes gennem nye stiforløb, opholdsarealer og in-fi ll byggeri. Engarealet omkring åen syd for Dalgade udvikles med henblik på rekreativ anvendelse og styrkelse af muligheder for leg og bevægelse også med fokus på aldersgruppen år. Området er lavtliggende og omfattet af en række restriktioner, der skal sikre områdets fl ora og fauna. De tiltag, der skabes skal derfor udføres på en måde, der ikke medfører at området opfyldes eller drænes. Der kan arbejdes med gangbroer og lignende. Samtidig skal der etableres et rekrativt støttepunkt med informationspavillon, madpakkehus eller lignende med henblik på at binde områdets stier og cykelruter sammen og markedsføre områdets attraktioner overfor turister / udfl ugtsgæster. Borgerne har mange synspunkter og ideer omkring den gamle foderstofforretning i Dalgade. I dette program er der ikke taget endeligt stilling til denne del af del af området, idet den ikke er en del af de offentlige områder. Men muligheden er åben for, at ejendommen kan indgå i ovennævnte koncept, hvis der kan opnås en tilfredstillende aftale med ejeren om dette.

14 15

15 16 Borgerne sagde... Spørgeskemaundersøgelsen og dialogerne i byfornyelsescaféen dannede baggrund for 4 emner, der blev udvalgt til videre bearbejdelse i workshops på det åbne borgermøde: 1. Gaderum og Torv 2. Silo og foderstof 3. Karreens indre (ml. Dalgade, Søndergade og Vestergade) 4. Natur og Stier Der er i forbindelse med gruppe 1 mange forskellige forslag til trafi kløsninger, som ikke refereres her. I forbindelse med gruppe 2; silo og foderstof, deler ønskerne sig i to. En del af ønskerne er pragmatiske og går ud på at skærme og pakke området ind. En anden del af ønskerne er mere proaktive og sætter området i spil i forbindelse med for eksempel turisme og formidling. Det anbefales, at man i forbindelse med kommende aktiviteter i dette område, bemærker og anvender potentialet med de mange gennemkørende trafi kanter og etablerer tilbud, der gør det interessant at holde ind. Emnet for gruppe 3, er arealet, der ligger mellem Dalgade, Søndergade og Vestergade. Her er der kun to mindre offentlige arealer. Men da området, trods den traditionelle bagside-karakter, ligger på en sydvendt skrænt og derfor fungerer som en front og en facade mod Dalgade, er det afgørende for bymidtens visuelle fremtræden, at også dette område aktiveres i byfornyelsen; evt. gennem inddragelse af de private grundejere. Naturen og stier, der var emnet for gruppe 4, er allerede genstand for en lokal arbejdsgruppe. Her er det primært sammenhæng og oversigt over de samlede stiforløb ønskerne samler sig omkring. Natur og landskab er for de fleste borgere højt profi lerede fokuspunkter, når de bliver spurgt om Egtveds særlige potentialer. Dette matcher meget godt de generelle bevæggrunde, der angives i de seneste analyser af bosætningspotentialer uden for de større byer. På de følgede sider er de enkelte gruppers afrapportering refereret.

16 17 GRUPPE 1 Gaderum og torv Trafikken omkring Søndergade og Vestergade er for tæt og der bør skabes et bedre flow. Trafikken fra Søndergade kan evt. fortsætte direkte over i Kirkevej, ligesom trafikken fra dalgade evt. kan fortsætte direkte over i Vestergade. Trafikken i Dalgade bør føres igennem, så primærtrafikken glider gennem byen. Træerne i gadebilledet er pæne, men de er en ulempe for trafikken. Foreslås fjernet. Det grønne skal indskrænkes, eller evt. placeres andetsteds. De bløde trafikanter skal sikres. Cykelstier i Søndergade og Vestergade med god markering. Der er inspiration at hente i de tyske torve, hvor trafikken siver igennem. Torvet skal være et fælles værested. Man kan evt. inddrage en del af præstegårdens areal i torvet for at få udvidet mulighederne for et bedre torvemiljø. Egtvedpigen og Robert Jakobsen bør repræsenteres på det centrale torv. Der bør tilstræbes en ensartet belysning og bedre harmoni mellem armaturer og by inventar. Søndergade og Vestergade anvendes som P-arealer i dag. Parkeringen bør i fremtiden holdes uden for torveområdet. Torvet kunne evt. blive et fælles mødested og udgangspunkt for motionscyklister. Mere farverige bygninger ønskes inspiration fra Nyhavn Der kan evt. dannes en grundejerforening, der kan stå bag sociale tiltag, renhold, grill og fester. Der mangler toiletforhold mulighed for toiletter og cykeludlejning i den gamle kro. De omkringliggende bygninger bør indtænkes på sigt Torvet kunne være udgangspunkt for cykeludlejning. Der kunne være et spisested. GRUPPE 2 Silo og foderstof Sker der noget med posthuset? Dalgade trænger til en ansigtsløftning. Skøjtebane på engen. Engen som et vådområde med en snoet sti på pæle ikke Kongens Kær, men Pigens Kær. Lukke op mod naturen. Forslag om at Kresten bør sælge grunden. Fælles aktiviteter med rengøring, maling, oprydning, mm. Lad os løfte i fl ok. Solcelleanlæg. Bevoksning, der er ideel for dyrene på engen. Den røde bygning mod Rydeng / mod vest, nedrives i Egtvedpigen bør placeres her. Sti rundt om Hejlskovbjerg / gartnerigrund eventuelt

17 18 som en Hjertesti. Tårnet som et vandrehjem med 16 værelser. Spisested. Primitiv teltplads med offentligt toilet. Station for information til turister stier og lignende i området Centrum for stier. Langt maleri som blikfang Legeplads for børn og voksne - naturfi tness Silogrunden skal gøre offentlig Enighed om at Tårnet bør bevares. Åen skal renses op, så engen bliver farbar. GRUPPE 3 Karréens indre Mange stisystemer i området + Buchsvej. Vision for området: bosætning for børnefamilier. God idé med bjerglandsbyen udnytte terrænet i området. Fin ide med de smalle intime stisystemer de skal være oplyste. Der bør foretages en kortlægning af stisystemerne i området + plan for fremtidige stier. Trappe / sti ved Kro. Evt. et tværgående stisystem det er der ikke i dag. Fornuftigt gade / park belysning. Fokus på god bosætning og bearbejdning af mindre fællesområder. Det er dog begrænset med hvor mange nye boliger der kan etableres Fællesrum med grille og borde. Der er en udfordring med de private ejendomme. Der bør etableres en forening af en slags eksempelvis til at varetage vedligehold. Der skal skabes ejeskab. Idé om en grundejerforening/beboerforening der skal skabes ejerskab for de tiltag der sættes i gang og de ting der anlægges på ny, skal passes og vedligeholdes. Primært aktiviteter for de mindre børn; de større børn skal på en eller anden måde sikkert over Dalgade til aktiviteter på foderstofgrunden/engen her skal der være aktiviteter for voksne + de større børn. Der er en trafi kal udfordring. Ønske om en fælles legeplads til de små børn, bålsted, borde og bænke (fælles opholdssted). (Det var der tidligere, da der boede mange børn i området) Parkeringspladserne bør friskes op måske også til ophold. Der skal skabes sammenhæng mellem stierne.

18 GRUPPE 4 Natur og Stier Engen er dels offentlig, delt privat ejet, men området skal bevares som en grøn kile. Der er meget dyreliv i området. gerne skovbeplantning for dyrene. Natursti /grøn kile, hvor der åbnes for dyreliv / sø, sumpområde, bæk etablering af skov Sti gennem området. Der kan evt. dannes en sø. Indhegnet hundelegeplads. Der skal åbnes op til Hejlskov og Vinkelgarden. Det skal være et børnevenligt område. Bålplads og shelters Madpakkested. Naturfi tness og naturlegeplads Stier til byparken Eventyrtræet gav anledning til mange besøgende, hvorfor der foreslås en kunstnerisk historisk frise Egtved fra bronzealder til nutid - for at forskønne området evt. søge om tilskud. Skulpturpark. Fitnessstier med kilometerangivelser. Løbestier der kan binde byen sammen / rute i byområdet. Trappen gennem karreen bør inddrages som en forbindelse op gennem området. Mere information om områdets seværdigheder. Informationscenter. Bykort ved grusgrav Få turister og gennemkørende til at stoppe Kan den gamle banesti sættes i spil. Stejlbjerg gennem byområdet/trappegang skal være mere indbydende sti gennem bebyggelsen Afsluttende bemærkninger på borgermødet Der kan være boliger i siloen. Der mangler et spisested det kan være på posthuset. Bebyggelse på engen kræver pilotering. Ønske om cafe. Forslag om at cafe kan bemandes med det grå guld. Forslag om at cafe evt. kan tilvejebringes i samarbejde med områdets institutioner 19

19 20 Organisering Succeskriterier Områdefornyelsen er politisk forankret i Teknisk Udvalg. Arbejdet organiseres i kommunen i en projektgruppe med deltagelse af relevante afdelinger og forvaltninger. Det daglige arbejde udføres af en projektsekretariat bestående af 2-3 medarbejdere i Kommuneplan & Klima. Samarbejdet med borgere og grundejere foregår via Egtved Udviklingsråd og via 3 arbejdsgrupper med følgende opgaver: Der er fastlagt følgende succeskriterier: 1 ) At et flertal af borgerne i området oplever at bymiljøet i bykernen er blevet bedre. 2) At et flertal af borgerne oplever at trafiksikkerheden er blevet bedre. 3) At der er etableret et rekreativt område og rekreativt støttepunkt i området. 4) At der er etableret nye stiforløb eller fælles opholdsarealer i karrenens indre. I forhold til nr. 1 og 2 skal der gennemføres en brugerundersøgelse for at afgøre om kriteterne er opfyldt. 1) Trafi k og gaderum 2) Stier og grønne områder 3) Midlertidige aktiviteter og anvendelser. Budget Projekt samlet investering mio. kr. refusion mio. kr. Grønne rum og oplevelser 2.1 mio 0,7 mio. Trafik og gaderum 4,5 mio. 1,5 mio. Planlægning og borgerinddragelse 0,5 mio. 0,15 mio. I alt 7.05 mio. 2,35 mio. I forhold til ansøgningen om reservation af ramme er budgettet ændret på flere punkter.

20 21 Tidsplan - for investeringer i området Trafik og gaderum Grønne rum og oplevelser Program Beboeraktiviteter og grupper Regnskab og evaluering projektering udførelse

21 Investeringsredegørelse til byfornyelsesprogram for Egtved Midtby

22 2 Indledning I 2011 afsluttede Vejle kommune og Egtved Udviklingsråd arbejdet med Vision og Strategi for Egtved. Hæftet danner grundlag for arbejdet med udvikling af Egtved By. Områdefornyelsen i Egtved bymidte er af de handlinger, der blev peget på i hæftet. Det var baggrunden for at Vejle Kommune i januar 2012 indsendte en ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse. De midler der investeres i Egtved bymidte, i medfør af områdefornyelsen, skal medvirke til gøre området attraktivt for beboere og erhvervsdrivende og ikke mindst for investorer. Siden udviklingsrådet blev dannet i 2009, har det arbejdet på at samle kræfterne i Egtved. Egtved er karakteriseret ved et meget stort engagement i foreningslivet og det frivillige arbejde. Der sker meget andet i Egtved ud over områdefornyelsen. Der er budgetteret med en ny idrætshal. Kommunen har afsat 12 mio. på budgettet, resten skal komme fra borgerne og evt. fra fonde. Det tidligere rådhus, som i dag er kulturhuset Roberthus, er på vej til at blive overdraget til udviklingsrådet. Udviklingsrådet er aktivt med ansøgninger til puljer og fonde bl. a. Byggeriets Ildsjæle Der opføres 5 boliger som kædehuse, samt fl ere andre boligprojekter. Områdefornyelsen, og især den proces der ledte frem byfornyelsesprogrammet, har sat gang i en god dialog og udvikling i Egtved, hvor byens borgere og erhvervsdrivende er blevet enige om at arbejde ud fra den anerkendende tilgang. Det betyder især at alle ideer får en chance og at man ikke bruger energi på det, som man ikke kan gøre noget ved. Fotos fra den gamle bymidte i Egtved og kulturhuset Roberthus

23 Formål 3 Formålet med Investeringsredegørelsen er at fremme privat medfi nansiering af byudviklingen. Redegørelsen er et strategisk dokument, som beskriver planlagte og potentielle investeringer, der bidrager til at skabe forudsætningerne for øgede private investeringer i byen. Vejle Kommune ønsker at styrke byudviklingen i Egtved. Med denne redegørelse indbydes interesserede parter til at indgå i et samarbejde med kommunen om en samlet og koordineret indsats for at omdanne og forny byen. Planlægning: Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for Egtveds udvikling. Der er også udarbejdet en mere udviklingsorienteret plan planen har haft fl ere navne, men i forbindelsen med den politiske vedtagelse af planen er det besluttet, at den hedder Vision og strategi for Egtved. Planen peger på en række muligheder for byomdannelse og gaderumsforbedringer. Der er ikke udlagt nye boligområder i Egtved i den netop offentliggjorte kommuneplan, idet der er stor rummelighed i forhold til behovet. Fotos fra Byfornyelses-caféen i Egtved

24 4 Udviklingspotentiale Områdefornyelse I 2012 søgte Vejle Kommune og fi k reservation til områdefornyelse. Processen omkring områdefornyelsen har skabt en positiv stemning i Egtved. Det giver et bedre investeringsklima i forhold til ejendomme og byggeri. Når de planlagte forbedringer af gaderum og friarealer er gennemført, vil det give hele bymidten et løft, som vil få en afsmittende virkning på bygningsmassen. Natur og Turisme Egtved er en del af Vejle Ådal. Der er udarbejdet en udviklingsstrategi for hele ådalen, der bl. a. peger på en udbygning i forhold til regionale stier, overnatningssteder og formidling af naturen og kulturmiljøerne. Ådalen rummer fl ere turist- og udfl ugtsmål, udover selv landskabet. Her kan nævnes naturstien Vejle-Bindelballe, der er anlagt på et nedlagt jernbanespor og som følger åløbet. Der er små udstillinger om områdets historie fl ere steder langs stien. Blandt andet ved Ravningbroen fra vikingetiden og ved Bindeballe Købmandsgård, som er en museumskøbmand hvor man kan se, hvordan en landkøbmand så ud før 2. verdenskrig. Robert Jacobsen har i samarbejde med sin tidligere elev, skulptør Jean Clareboudt, omdannet den tidligere grusgrav i Tørskind til skulpturpark. Derudover er der Egtvedpigens grav, Vandmuseet i Randbøldal og fl ere fredede naturområder. En lokal stigruppe har i samarbejde med bl.a. Vejle kommune og lodsejerne etableret en række naturstier omkring Egtved. Der arbejdes på at etablere fl ere nye stier. Kultur og fritid Egtved er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv, og med realiseringen af kulturhuset Roberthus og den nye idrætshal er der skabt gode fysiske rammer for kultur- og fritidslivet. Roberthus er indrettet for at støtte det lokale kulturliv. Alle folkeoplysende foreninger og andre almennyttige foreninger, organisationer, grupper af borgere m.fl. kan låne lokaler i Egtved borger- og kulturhus til foreningsaktiviteter og arrangementer. Egtvedhallen bruges bl.a. af idrætsforeningen og der er mulighed for at deltage i såvel mange former for holdsport som fitness. Nye boliger Der er udarbejdet en lokalplan for et nyt boligområde i den sydlige del af Egtved. Lokalplanområdet er efter udbud solgt til et konsortium, der vil opføre enfamiliehuse med salg for øje. Kommunen har også solgt 2 mindre områder i det centrale Egtved til projektudvikling. Der er opført / ved at blive opført boliger på disse grunde. Region Syddanmark gennemførte i 2011 en analyse af 45 byer i Regionen set i forhold til efterspørgslen af boliger. Her blev der peget på, at Egtved har et stort uudnyttet potentiale som bosætningsby. Der er adgang til arbejdspladser indenfor en køretid på 30 minutter i bil. Det kun lidt færre end Børkop, der har haft en befolkningstilvækst på 25,4 %, hvor Egtveds har været 3,3 %. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne forskel. Men det arbejde der er igangsat med visionsplanen og områdefornyelsen vil utvivlsomt medvirke til at vende udviklingen og øge efterspørgslen på boliger. Ejendomspriserne i Egtved ligger væsentligt lavere end i Børkop og Jelling og må forventes at stige i takt med, at de initiativer der er taget, viser sig i bybilledet.

Byfornyelsesprogram. og byfornyelsesbeslutning. for Egtved Bymidte

Byfornyelsesprogram. og byfornyelsesbeslutning. for Egtved Bymidte Byfornyelsesprogram og byfornyelsesbeslutning for Egtved Bymidte Forord 3 I 2011 afsluttede Vejle kommune og Egtved Udviklingsråd arbejdet med Vision og Strategi for Egtved. Hæftet danner grundlag for

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4.

Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4. Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Her er de oplæg, som arbejdsgrupperne fik udleveret på borgermødet Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Projektidé - MULIGHEDERNES DANMARK SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Ansøgning til Realdanias kampagne STEDET TÆLLER - KVALITET I KYSTERNES TURISTBYER Grundejerforeningen for Gammel Skagen P R E B E N

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere