Evalueringsrapport projekt Omega

Transkript

1 Evalueringsrapport projekt Omega Greve Kommune februar 2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort om evalueringsmetode og proces... 2 Mål og succeskriterier... 3 Konklusion og anbefalinger... 4 Handlemuligheder og samarbejde... 4 Indsats med udgangspunkt i de unge og deres familier... 5 Styrket forebyggende indsats i forhold til anbringelse af unge udenfor hjemmet... 5 Fælles referencerammer blandt de professionelle... 5 De unge og familiernes udbytte... 6 Forankring... 6 Perspektivering/anbefalinger... 6 Projektets overordnede rammer... 7 Målgruppe... 7 Organisering... 8 Personalesammensætning... 8 Økonomi... 9 Metode... 9 Analysens resultater... 9 Gruppeforløb Ungegruppe Teenagegruppe Forældre/pårørendegruppe Udgående funktion Afgiftningsforløb Vurdering af projektet Ungegruppen Teen pårørende gruppen Pårørende voksengruppe Samarbejdspartnere Opsummering samt vurdering af antagelser og effekter Bilag a. Puljeansøgning til Socialministeriet Bilag b. Projektbeskrivelse for projekt Omega Bilag c. Programteori for projekt Omega Bilag d. Eksempel på registreringsskema, Omegas unge gruppe Bilag e. Formidling og kommunikation Bilag f. Kvalitetsstandarder for Omegas tilbud Bilag g. Rusmiddelindsatsen i Greve Kommune efter 1. januar Bilag h. Organisationsdiagram for Udviklingscenter Familiehusene Virkningsevalueringsrapport, projekt Omega, Greve Kommune, oktober Virkningsevaluering, udgående medarbejdere, Udviklingscenter Familiehusene, august

3 Indledning Greve Kommune har kontakt til en række unge med komplekse problemstillinger. Mange af de unge har derudover problemer med rusmidler, primært hash, men også hårdere stoffer. Med henblik på at skabe konkrete handlemuligheder i forhold til gruppen etablerede Greve Kommune i 2001 med støtte fra Socialministeriet projekt Svanen (Ung Udenfor), der i dag er forankret i organisationen som et aktiveringstilbud til unge i vanskeligheder. Før etableringen af projekt Omega varetog Svanen afklaring, motivation, samtaleforløb og ambulante kursusforløb. Svanen kunne rumme en del af gruppen, men nogle unge med massive problemstillinger havde brug for en yderligere indsats. Unge over 18 år kunne henvises til Roskilde Amts Behandlingscenter, RABS Køge eller til projekt Føniks, der er Greve Kommunes aktiveringstilbud til voksne misbrugere. For unge under 18 år var der imidlertid behov for udvikling af yderligere handlemuligheder. Der var mulighed for at sende de unge i langvarige pædagogiske behandlingsforløb, men i mange tilfælde er det ikke det, de unge har brug for. Kommunen så et behov for at opstille lokale alternative tilbud til udenbys anbringelse af misbrugsramte unge. Tanken var at kombinere kommunens nære kendskab til den unge, familien og deres problemstillinger med organisationens faglige ekspertise indenfor forebyggelse og behandling. Samtidigt ønskedes en indsats, der bygger på nærhed, fleksibilitet, kontinuitet, helhedstænkning og fler-/tværfaglighed. Ideerne blev konkretiseret i en ansøgning 1 om støtte fra Socialministeriets pulje til udvikling af tilbud til unge hashmisbrugere. Ansøgningen blev imødekommet, hvilket betød, at Greve Kommune i december 2004 kunne iværksætte projekt Omega med toårig støtte fra Socialministeriet. Med Socialministeriets godkendelse blev projektperioden forlænget til udgangen af februar Efterfølgende er der udarbejdet en egentlig projektbeskrivelse, som danner baggrund for projektets praksis 2. Denne evalueringsrapport er udarbejdet i januar-februar Overordnet set skal evalueringen måle, om projektets succeskriterier er opfyldt. Der er imidlertid tale om et komplekst projekt med mange elementer og facetter, som skal belyses. Målgruppen for evalueringen er projektets medarbejdere, medarbejdere der arbejder med børn, unge og familier i Greve Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningens ledelse og andre kommuner. Rapporten danner samtidigt baggrund for den afsluttende statusrapport, som i forbindelse med projektstøttens ophør er udarbejdet til Socialministeriet. Kort om evalueringsmetode og proces Som det fremgår af ansøgning og projektbeskrivelse er Omega et ambitiøst metodeudviklingsprojekt, der i henhold til de opstillede mål og succeskriterier spænder bredt i forhold til udvikling af handlemuligheder, samarbejdsmetoder og den forebyggende indsats. Med henblik på at konkretisere og operationalisere projektets mål, aktiviteter, output og forventede effekter blev det i efteråret 2005 besluttet at gennemføre en virkningsevaluering af projektet med ekstern konsulentbistand. Referencegruppen udarbejdede en egentlig programteori 3 for projektet, som blev konkretiseret gennem et 1 Puljeansøgning til Socialministeriet er vedlagt som bilag a. 2 Projektbeskrivelsen for projekt Omega er vedlagt som bilag b. 3 Programteorien er vedlagt som bilag c. 2

4 dialogmøde med en lang række samarbejdspartnere. Efterfølgende gennemførte eksterne konsulenter en række interviews med projektets primære og sekundære målgrupper. Udover spørgsmål, der er rettet mod at belyse antagelserne i programteorien, er samarbejdsparterne under interviewene blevet spurgt om, hvilken betydning de tillægger, at de forskellige parter og instanser i det samlede hjælpesystem har en fælles forståelse og en fælles terminologi i forhold til problemstillinger med misbrug. Endelig er samtlige interviewede personer blevet bedt om at opsummere, hvad de anser for henholdsvis godt og mindre godt ved Projekt Omega, ligesom de er blevet opfordret til at fremsætte eventuelle forslag til det videre arbejde med indsatsen. Processen blev afsluttet i oktober 2006 med en særskilt evalueringsrapport 4. Virkningsevalueringens resultater udgør hjørnestenen i analysedelen. De eksterne konsulenter har foretaget en stor del af dataindsamlingen. Derudover er der med bistand fra misbrugsterapeuter, udgående medarbejdere og projektleder indsamlet tal - og anden statistik. Primær datakilde hertil har været registreringsskemaer med oplysninger om de borgere, der har gjort brug af Omegas tilbud 5. Skemaerne er løbende blevet opdateret af projektmedarbejderne. De spørgsmål, materialet har rejst, er afklaret direkte med projektmedarbejderne. Derudover er materialet i analysefasen suppleret og underbygget med oplysninger fra fokusinterviews med relevante medarbejdere. Der er udarbejdet en særskilt virkningsevaluering i forhold til den udgående funktion 6, hvor fra enkelte elementer er inddraget i denne evalueringsrapport. Som sidste element i datagrundlaget bag evalueringen indgår en konkret vurdering af, om de effekter, der gennem programteorien er blevet opstillet for projektet, rent faktisk er sket/nået. Med udgangspunkt i analysedelen er der udarbejdet konklusion og anbefalinger til projektets fremadrettede drift. Mål og succeskriterier Projektets overordnede formål er at give borgerne i Greve Kommune garanti for et relevant tilbud til unge med rusmiddelproblemer. I projektperioden er der arbejdet ud fra mål om: - I et tværgående samarbejde at udvikle og afprøve nye handlemuligheder og samarbejdsmetoder, der gennem koordination skaber handlekraft, fleksibilitet og hurtighed i den samlede indsats om og med de unge og deres familier. - At udgangspunkt i indsatsen tages i den unges og familiens ressourcer. - At den forebyggende indsats i forhold til anbringelse af unge udenfor hjemmet styrkes gennem opbygning af et sammenhængende tilbud indenfor kommunen. - At der udvikles fælles referencerammer blandt de professionelle, der arbejder med de unge og deres familier. Projektets succeskriterier er, at der ved udgangen af projektperioden 4 Virkningsevalueringsrapport, Projekt Omega, Greve Kommune, oktober 2006, er vedlagt som bilag 1. Rapporten indeholder blandt andet en uddybende beskrivelse af virkningsevaluering som evalueringsmetode. 5 Eksempel på registreringsskema er vedlagt som bilag d. 6 Rapporten Virkningsevaluering, udgående medarbejdere, Udviklingscenter Familiehusene, august 2006, er vedlagt som bilag 2. 3

5 - Er oparbejdet et erfaringsgrundlag, der viser konkrete handleveje for det tværgående samarbejde med unge og deres familier. - Er afprøvet og beskrevet metoder/procedurer på baggrund af de gode historier. - Er tre af de unge, hvis situation har betydet, at de har gjort brug af alle Omegas tilbud og indsatser, er kommet ud af deres misbrug og videre i beskæftigelse/uddannelse. - Foreligger beskrivelse af arbejdet med at udvikle fælles sprog og tænkning for og blandt de involverede professionelle. - Er udarbejdet skitse til en bæredygtig organisering af den kommunale indsats i forhold til målgruppen. Konklusion og anbefalinger Overordnet set kan det konkluderes, at etableringen af projekt Omega har gjort det muligt for Greve Kommune at leve op til det overordnede formål om at give kommunens borgere garanti for et relevant tilbud til unge med rusmiddelproblemer. I alt har 160 borgere haft tilknytning til projekt Omegas tilbud i perioden 1. december december Der har i hele projektperioden været god søgning til Omegas tilbud. Det, at der er etableret lokale handlemuligheder, har betydet, at der er skabt kontakt til flere unge og pårørende med rusmiddelproblematikker. Størstedelen af henvisningerne til projektet kommer fra medarbejdere indenfor socialområdet og fra primære samarbejdsparter 7, i forhold til hvilke, der tydeligvis er skabt størst synlighed omkring projektet. Henvisningerne vidner om, at det er lykkedes at skabe større opmærksomhed på problemstillingen i denne del af organisationen. Handlemuligheder og samarbejde Følgende handlemuligheder er blevet etableret og forankret i projektperioden: Gruppeforløb for unge i misbrug, for unge pårørende til forældre/søskende i misbrug og for voksne pårørende til unge i misbrug. Individuelle samtaleforløb Afgiftningsforløb Udgående medarbejdere som alternativ til udenbys anbringelse For alle Omegas tilbud er der udarbejdet kvalitetsstandarder, der beskriver formål, målgruppe, indsats, aktører, tid og resultat/serviceniveau 8. Analysen af projekt Omega bekræfter, at det i projektperioden er lykkedes at udvikle og tilrettelægge en indsats, der fungerer hurtigt og fleksibelt i forhold til de primære målgrupper. Dette sker i et tæt koordinerende samarbejde med Familieafdelingen, Udviklingscenter Familiehusene og med kommunens særlige skoletilbud; Produktionsskolen, Kirkemosegaard og Notgangen. Det koordinerende samarbejde har samtidigt skabt handlekraft i indsatsen omkring de unge. I samspil med de ovennævnte samarbejdsparter har projekt Omega medvirket til at styrke det forebyggende arbejde i forhold til de primære målgrupper. Samtidigt har projektets medarbejdere gjort en stor indsats for at informere skolerne om projektet og dets indhold. Det har imidlertid givet meget begrænsede tilbagemeldinger fra skoleområdet. Der er etableret handlemuligheder, som også kommunens skoler kan gøre brug af, men dette sker stort set ikke. Der forestår derfor en udfordring i at opbygge et tættere samspil med folkeskoler og ungdomsuddannelser. I den forbindelse er det væsentligt at få præciseret, hvor ansvaret for at skabe dette 7 Se notatet: Formidling og kommunikation, vedlagt som bilag e, for en oplistning af projektets samarbejdspartnere. 8 Kvalitetsstandarder for Omegas tilbud er vedlagt som bilag f. 4

6 samarbejde er placeret. Det er endog meget vanskeligt for et projekt med ganske få medarbejdere at skabe hul igennem til hele skolesystemet. Indsats med udgangspunkt i de unge og deres familier Omegas grundlæggende metoder og samarbejdsform er med familien som fundament. Den udgående funktion arbejder med udgangspunkt i hele familien, som inddrages både som en del af problematikken og som en del af løsningen omkring den unge. Dette bekræftes gennem den virkningsevaluering, der er udarbejdet i forhold til funktionen. Et andet forhold, der dokumenterer opnåelsen af denne målsætning, er, at der i projektperioden har været stor søgning til særligt pårørendetilbuddet til voksne. Mange forældre til unge, der har deltaget i Ungegruppen eller i individuelle forløb, har deltaget i voksen/pårørendegruppen. Virkningsevalueringen dokumenterer samtidigt, at alle de interviewede har haft stort udbytte af at deltage i Omegas forløb. Som det er beskrevet under mål 1 dokumenterer virkningsevalueringen, at der i forhold til unge under 18 år er et tæt samarbejde med Familieafdelingen, hvor fokus netop er på barnet/den unge og familien. Styrket forebyggende indsats i forhold til anbringelse af unge udenfor hjemmet Opbygningen af et sammenhængende tilbud i kommunen har styrket den forebyggende indsats, også i forhold til anbringelse af unge udenfor hjemmet. For nogle af de anbringelsestruede unge er det ved eksempelvis at kombinere deltagelsen i ungegruppen med et kort afgiftningsforløb på en egnet behandlingsinstitution og med tilknytning af en udgående medarbejder lykkedes at holde de unge i nærmiljøet og tæt på familien. Dette understøtter samtidigt mindste indgriben princippet, som er grundlæggende for den måde, der arbejdes med børn, unge og familier i Greve Kommune. De fleste unge er blevet i lokalområdet, fordi der gennem Omega er skabt handlemuligheder i forhold til at støtte de unge og deres forældre, også i forhold til misbrugsrelaterede problemstillinger. Der er i alle tilfælde tale om en individuel vurdering af hvilken indsats, der bedst kan dække den unges behov. Vurderingen foretages i samråd med den unge og familien. Der er med udgangspunkt heri enkelte misbrugsramte unge, der i projektperioden er blevet anbragt på opholdssteder. Fælles referencerammer blandt de professionelle Projektets medarbejdere har i projektperioden haft fokus på at orientere om projektet og øge kendskabet til den terminologi, der anvendes i arbejdet med rusmiddelproblematikker. Der er udarbejdet en hjemmeside for projektet, der har været artikler i dagspressen, der er udarbejdet pjecer om projektet, der er afholdt orienteringsmøder hos udvalgte samarbejdspartnere, der er afholdt undervisning og kurser for udvalgte samarbejdspartnere og der er holdt oplæg på enkelte skoler 9. Formidlingsindsatsen har, sammenholdt med videndelingen i det praktiske samarbejde omkring konkrete unge og familier, betydet, at der blandt gruppen af primære samarbejdspartnere er udviklet fælles referencerammer for rusmiddelindsatsen. Imidlertid peges der i virkningsevalueringen på, at de borgere, der gør brug af Omegas tilbud, i nogen udstrækning efterspørger en bredere fælles faglig forståelse for misbrug og for, hvordan misbrugsproblemer håndteres professionelt. Dette indikerer, at der fortsat forestår en opgave med at udvikle fælles referencerammer blandt de professionelle, der arbejder med de unge og deres familier. 9 Se notatet: Formidling og kommunikation, vedlagt som bilag e, for en nærmere beskrivelse af projektets formidlingsdel. 5

7 Projektet har valgt at anvende den mødestruktur, der anvendes i Familieafdelingens regi. Det har betydet, at medarbejdere fra eksempelvis Arbejdsmarkedsafdelingen har skullet indgå i en for dem ny mødekontekst. Dette har i praksis vist sig at forløbe uden vanskeligheder. Gennem denne mødestruktur sikres det, at relevante samarbejdsparter kan mødes, og at den nødvendige beslutningskompetence er til stede. De unge og familiernes udbytte Analysen viser, at både de misbrugsramte unge og de pårørende, der har deltaget i projekt Omega, har haft et stort positivt udbytte af deres deltagelse. De unge i ungegruppen fortæller, at de har fået redskaber de kan bruge til at opbygge deres tilværelse uden stoffer. De er blevet mere sociale, kan tale bedre med deres forældre, har fået kærester, passer uddannelse/arbejde m.v. De unge i teengruppen fortæller, at de har lært at tale om sagen, håndtere de følelser der er forbundet med situationen og at acceptere det en lille smule mere. Forældrene i pårørendegruppen fortæller, at de har oplevet en lettelse ved at tale med andre med samme problemer og at de har fået hjælp til selvindsigt, redskaber, råd og vejledning. Derudover viser tilbagemeldinger fra forældre, at de gennem deltagelse i pårørendegruppen har fået ressourcer til at støtte både den misbrugsramte unge, men også den øvrige familie, eksempelvis søskende, der er kommet i klemme. Alle tre grupper fremhæver betydningen af faktuel viden om misbrug og medarbejdernes store faglighed og engagement. Det fremhæves specifikt, at udbyttet hænger tæt sammen med netop de projektmedarbejdere, der her og nu er tilknyttet projektet. Det nævnes som problematisk for de enkelte tilbud/grupper, når der sker skift i medarbejdergruppen. Det viser, at projektet er sårbart overfor medarbejderskift. Forankring Som led i kommunalreformen har kommunen pr. 1. januar 2007 overtaget ansvaret for behandling af stof- og alkoholmisbrug. Med udgangspunkt i de resultater, projektet har opnået, har kommunens Socialudvalg besluttet at forankre Omega som et fast tilbud i den kommunale organisation ved projektperiodens udløb. Projektet vil sammen med Føniks og Svanen udgøre et solidt fundament for videre opbygning af den lokale indsats i Greve Kommune 10. Perspektivering/anbefalinger Med udgangspunkt i analysen af de indhentede erfaringer under interviewrunden har konsulenterne opstillet følgende forslag i forhold til arbejdet med at justere indsatsen i Omega. 1. Det fremgår på den ene side fra interviewdeltagerne, som har deltaget fra Ungegruppen, at de er godt i gang med skole, arbejde og fornuftige netværk. På den anden side fremgår det fra interview med forældregruppen, at der er anledning til bekymring for unge, som ganske vist er kommet ud af deres misbrug, men som ikke er kommet i gang med de aktiviteter, som interviewdeltagerne i Ungegruppen beskriver. Disse forhold illustrerer, hvad interviewdeltagerne fra både Teengruppe, Forældregruppe og samarbejdspartnere peger på, ganske vist på forskellig vis. At der er behov for at udvikle systematisk praksis med afslutning og opfølgning af forløb med såvel unge som med forældre samt med begge parter sammen. 2. Flere samarbejdsparter peger på, at indsatsen også bør sætte fokus på de unge, som ikke umiddelbart er motiveret for at komme ud af et misbrug. Ligesom der peges op, at der er unge med både rusmiddelproblemer og psykiske problemer, som indsatsen ikke indfanger. 10 Skitse over de kommunale tilbud efter 1. januar 2007 er vedlagt som bilag g. 6

8 3. Især de unge og forældrene peger på, at der er behov for at synliggøre indsatsen. Temaet skal aftabuiseres og diskuteres i offentligheden. Der er brug for tilgængelig information med appel til både unge og deres forældre. Der er brug for adgang til rådgivning fra fagpersoner og for adgang til samkvem med andre med rusmiddelproblemer. Samarbejdsparterne peger på tilsvarende. Deres forslag retter sig mod intensivering af konkrete samarbejdsfora. Der efterlyses vidensdeling og muligheder for at udvikle stabile faglige relationer. 4. Både unge, forældre og samarbejdsparter peger på, at der skal arbejdes med at udbygge kapacitetsoverbygning af medarbejdere, der er tilknyttet indsatsen. Samtlige medarbejdere skal have faglig viden om misbrug. Herudover skal medarbejderne først og fremmest være fast og fuldtidstilknyttet indsatsen, og udskiftninger i bemandingen bør minimeres. De skal arbejde ud fra en fælles faglig forståelse for misbrug og for, hvordan misbrugsproblemer håndteres professionelt. 5. Fra flere sider peges der på nødvendighed af og interesse for at udbygge samspillet mellem aktiviteterne i projekt Omega og folkeskoleområdet. Det bør overvejes at inddrage en repræsentant for Omega-indsatsen i folkeskolernes dialogudvalg vedrørende bekymringsbørn. Derudover bør det overvejes at inddrage en repræsentant for folkeskolen i det forum, som fremtidigt skal tilrettelægge og videreudvikle indsatsen på rusmiddelområdet. 6. Både samarbejdsparter og forældre peger på, at unge med etnisk minoritetsbaggrund ikke umiddelbart finder indsatsen anvendelig i samme omfang, som de øvrige unge antages at opleve den. Samarbejdsparterne giver udtryk for en opfattelse af, at der er behov for, at indsatsen retter sig mod at indfange disse unge. 7. Med henblik på fortsat at styrke og udvikle indsatsen samarbejdsparterne imellem foreslås det, at eksplicitering og konkretisering af en programteori for arbejdet med misbrugsområdet indgår heri. Projektets overordnede rammer Dette afsnit giver en kort beskrivelse af projektets overordnede rammer og af de ændringer, der er foretaget heri i forhold til de oprindelige forudsætninger angivet i projektansøgningen. Målgruppe Projektets målgruppe er unge i alderen år med et problematisk forbrug/misbrug af rusmidler. Belastningsmæssigt bevæger gruppen sig på en skala fra de eksperimenterende unge til de hårdt belastede unge med flere års massivt misbrug af rusmidler. Aldersmæssigt er der tale om en bred målgruppe. Der er forskel på graden af modenhed og selvbevidsthed hos henholdsvis en ung på 13 år og en ung på 24 år. Indsatsen, der ydes overfor den enkelte unge, tilpasses derfor i forhold til den unges alder. Der har i projektperioden været rettet særligt fokus på gruppen af unge mellem 13 og 18 år. Projektets sekundære målgruppe er en lang række samarbejdsparter. Det drejer sig om rådgivere indenfor familie- og arbejdsmarkedsområdet, familiekonsulenter, familieplejekonsulenter, kommunens kriminalitetsforebyggende team, aktiveringsprojekter og uddannelsesinstitutioner for unge, de eksisterende kommunale rusmiddeltilbud Svanen og Føniks samt Roskilde Amts tilbud til misbrugere, RABS Køge. Greve Kommunes folkeskoler indgår ligeledes i målgruppen. 7

9 Organisering I henhold til den oprindelige projektplan var det tanken, at projektet skulle have en tværgående organisering, hvor udvalgte repræsentanter for Social- og Sundhedsforvaltningens afdelinger i fællesskab skulle varetage den daglige koordinering og udvikling af projektet. Antagelsen var, at denne konstruktion ville fremme den tværgående koordinering og fleksibilitet og dermed skabe større handlekraft i projektet. I denne organiseringsform viste det sig imidlertid vanskeligt at få skabt klarhed over ansvars- og kompetencefordelingen, og der blev ikke skabt den forventede hurtighed i indsatsen omkring den unge. I foråret 2005 blev det derfor besluttet at forankre projektet i Udviklingscenter Familiehusene, Greve Kommunes døgninstitution, hvor projektledelsen fra projektets start også har været forankret hos afdelingslederen for Udviklingscenter Familiehusenes ungeafdeling 11. Projektet har i hele projektperioden refereret til en styregruppe bestående af Socialdirektør, Afdelingschef for Familieafdelingen, Afsnitsleder i Arbejdsmarkedsafdelingen, Forstander for Udviklingscenter Familiehusene (projektejer) og projektleder. Sekretariatet er varetaget af udviklingskonsulent fra forvaltningens ledelsessekretariat. Til projektet er knyttet en referencegruppe bestående af projektleder, to rådgivere fra henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsafdelingen, en familieplejekonsulent og udviklingskonsulent fra ledelsessekretariatet. Gruppen har fulgt evalueringsprocessen tæt og har derudover varetaget vidensdeling og formidling om og fra projektet til den øvrige organisation. Gennem denne organisationsmodel er der skabt klarhed over, hvem gør hvad, og modellen har vist sig i praksis at danne en solid ramme for projektet. Ved projektperiodens ophør forankres Omega i Udviklingscenter Familiehusene som fast del af kommunens vifte af tilbud indenfor rusmiddelområdet, dog vil aflønning af medarbejderne fremadrettet ske indenfor budgettet i Center for Voksne og Handicappede, hvor budgetansvaret for den samlede kommunale rusmiddelindsats er placeret hos kommunens rusmiddelleder. Personalesammensætning Socialministeriet har støttet projektet med midler til en udgående medarbejder med socialpædagogisk baggrund og en terapeut med misbrugsfaglig baggrund. Det har i praksis vist sig vanskeligt at finde en fuldtidsmedarbejder med den rette profil til at varetage terapeutfunktionen. Kommunen har derfor valgt at ansætte to medarbejdere på deltid i stedet for en fuldtidsterapeut til at afholde gruppeforløb og individuelle samtaler. Et projekt med kun to fuldtidsstillinger er sårbart ved medarbejderskifte, ferie og sygdom. Derfor har der i hele projektperioden været fokus på at forankre projektet, dets metoder og terminologi i den eksisterende organisation. Medarbejdere udlånt fra blandt andet Udviklingscenter Familiehusene og Føniks, der er et aktiveringsprojekt for voksne med alkohol- og rusmiddelproblematikker, har derfor indgået aktivt i gruppeforløbene. Som nævnt varetages projektledelsen af afdelingslederen for Udviklingscenter Familiehusenes ungeafdeling. Projektlederen har en bred referenceramme i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere, og det har vist sig at have endog meget stor positiv betydning for kendskabet til og forankringen af projektet. 11 Organisationsdiagram for Udviklingscenter Familiehusene er vedlagt som bilag h. 8

10 Projektlederen står for den daglige ledelse af projektet, visitation og konsulentbistand i forhold til samarbejdspartnere. Projektlederen kan via mobiltelefon kontaktes hver dag. Økonomi Socialministeriet har i projektperioden støttet projektet med i alt kr., fordelt med kr. til lønudgifter og kr. til afgiftningsforløb udenfor kommunen. Greve Kommune har i projektperioden afholdt udgifter til projektledelse, aktiviteter, revision, etablering af arbejdspladser m.v. samt lønudgifter til øvrige medarbejdere, der har været tilknyttet projektet. Der har i både første og anden projektperiode været uforbrugte midler som følge af, at færre unge end forventet har været i afgiftningsforløb. I december 2005 godkendte Socialministeriet, at Greve Kommune anvendte kr. af de uforbrugte midler fra første projektperiode til ekstern konsulentbistand i forbindelse med evalueringsprocessen. Derudover godkendte Socialministeriet i september 2006, at de uforbrugte midler fra den samlede projektperiode blev anvendt til en forlængelse af projektperioden med 3 måneder. Metode Omega er forankret i Udviklingscenter Familiehusene, hvis grundlæggende metoder og samarbejdsform er med familierne som fundament. Projektet har herved ændret fokus til i højere grad end beskrevet i ansøgningen at omhandle tilbud til hele familien. Med udgangspunkt heri er der skabt bredspektrede, fleksible tilbud og indsatser, hvor den unge kan flyttes mellem de enkelte elementer efter behov, og hvor det tilstræbes, at ingen falder mellem to stole. Omega er etableret og videreudvikles i nærmiljøet, hvilket skaber tæt sammenhæng med den øvrige indsats på ungeområdet. Der arbejdes kontinuerligt og målrettet på at sikre, at ingen tiltag står alene, der følges op og med de unge og deres familier under hele forløbet. Koordination, fleksibilitet og fler-/tværfaglighed er nøgleord i indsatsen for målgruppen. Dette stiller krav til de professionelle om at samarbejde på tværs af faggrænser og organisatoriske skel, så indsatsen opleves som en helhed af den unge. Der arbejdes kontinuerligt med metodeudvikling i forhold til at skabe og fastholde dette samarbejde. Analysens resultater Med udgangspunkt i projektets overordnede formål om at give garanti for et relevant tilbud til unge med rusmiddelproblemer, er der i projektperioden blevet etableret en række handlemuligheder, som i dette afsnit beskrives kort 12 og efterfølgende analyseres. I alt har 160 borgere haft tilknytning til projekt Omegas tilbud i perioden 1. december december Analysen viser, at samlet set er godt 1/3 af de unge henvist til projektet af deres rådgiver. 1/5 er henvist af Udviklingscenter Familiehusene, 1/10 er kommet med deres pårørende, mens den sidste tredjedel er henvist af en bred skare af samarbejdsparter. Gennemsnitsalderen for en ung i Omega er omkring 15 år, med en spredning fra år. 12 For en nærmere beskrivelse af de enkelte handlemuligheder og forløb henvises til Omegas kvalitetsstandarder, der er vedlagt som bilag f. 9

11 Gruppeforløb Der er etableret særlige grupper for misbrugsramte unge og pårørende, som tager udgangspunkt i afprøvede programmer fra misbrugsbehandlingssteder for unge. Programmerne er i projektperioden løbende blevet tilpasset Greve Kommunes værdier og Udviklingscenter Familiehusenes arbejdsmetoder, så der nu er opbygget en Greve model. Programmerne er opbygget som undervisningsforløb med terapeutisk sigte. Der er etableret følgende grupper: Ungegruppe Ungegruppen retter sig mod unge, som allerede i en tidlig alder er begyndt at bruge stoffer som hash, alkohol, ecstacy, amfetamin, kokain m.m. Stoffet kan have fået en så central plads i den unges liv, at de uden hjælp vil fortsætte misbruget og dermed stagnere i deres følelsesmæssige og sociale udvikling. Ungegruppen ledes af misbrugsterapeut og projektets udgående medarbejder. Gruppen mødes en til to gange om ugen i et par timer. Der er tale om et undervisningsforløb med et terapeutisk virke. Gruppen mødes 14 gange. Kurset består af en kombination af foredrag/oplæg, aktiviteter og gruppearbejde. Undervejs i projektperioden blev det klart, at deltagerne i ungegruppen havde behov for også at mødes omkring aktiviteter, der ikke er direkte relateret til deres rusmiddelproblematikker. Derfor er tilbuddet i dag udvidet med en ugentlig aktivitetsdag, som ledes af projektets udgående medarbejder i samarbejde med en af kommunens gademedarbejdere. Her tager gruppen på ture, dyrker motion sammen og fremmer netværksdannelsen uden stoffer. Tilbuddet fungerer samtidigt som et efterværnstilbud til unge, der har afsluttet forløb i ungegruppen. Data fra ungegruppen 42 unge har frem til ultimo 2006 deltaget i ungegruppen, heraf 14 piger og 28 drenge. Aldersmæssigt spænder gruppen fra år, med en gennemsnitsalder på 15,7 år. De unge har været tilknyttet ungegruppen i perioder fra 0,5-12 måneder, med et gennemsnitsforløb på 2,8 måneder. 16 unge er henvist til ungegruppen af rådgiver. 8 er henvist af Udviklingscenter Familiehusene (herunder Hyblerne og udgående medarbejder). 5 er henvist af Kirkemosegaard og 5 af forældre. Herudover er henvisningerne sket fra et bredt udsnit af samarbejdspartnere (Produktionsskolen, Teen gruppen, PPR, projektleder, De Unges Hus, servicecentret og kontaktperson). Misbruget Kun 3 unge har ikke et hashmisbrug, men et misbrug af ecstacy, speed og kokain. De øvrige unge har alle et hashmisbrug, som enkelte kombinerer med misbrug af andre stoffer. Familien 20 af de unge har 1 eller begge forældre (i alt 31), der deltaget i voksen/pårørendegruppe i projektets regi. Efter afslutning Knapt halvdelen af de unge, der har afsluttet et forløb i ungegruppen, er fortsat eller kommet videre i skole/uddannelses eller job forløb. 2 er flyttet på opholdssted og 1 på efterskole. 1 fik en behandlingsdom og 2 kom i behandling. 4 unge fortsatte i Omega regi, med enesamtaler og ved at aflevere urinprøver. Teenagegruppe Teenagegruppen er et kursusforløb for unge, som kommer fra familier med alkohol/misbrugsproblemer. Gruppen ledes af misbrugsterapeut. 10

12 Gruppen mødes i et par timer en gang om ugen. Kurset giver støtte til de unge og hjælper dem til at leve deres liv med selvværd og respekt. Kurset bygger på et undervisningsprogram, men igennem gruppearbejde og aktiviteter gives der plads til, at de unge kan fortælle om deres oplevelser og følelsesmæssige problemer. Om de unge 18 unge har frem til ultimo 2006 deltaget i teen pårørende gruppen, heraf 15 piger og 3 drenge. Aldersmæssigt har de unge været mellem år, med en gennemsnitsalder på 15 år. De unge har været tilknyttet gruppen i forløb på mellem 1-8 måneder, med et gennemsnitsforløb på 4 måneder. Halvdelen af de unge er blevet henvist til gruppen fra rådgiver. 3 er henvist fra Føniks/Svanen, 2 kom med deres forældre, mens de øvrige er blevet henvist fra henholdsvis Udviklingscenter Familiehusene, Føniks, Roskilde Amt og psykiater. 1 af de unge bor på Udviklingscenter Familiehusene og 1 bor i Hyblerne. Familien 2 unge har forældre i stofmisbrug, 1 har en bror i stofmisbrug. De øvrige unge har alle forældre med alkoholproblematikker. For to unge har begge forældre et alkoholproblem. De øvrige har enten en far eller mor med alkoholproblematikker. For hovedparten af disse unge er det faderen, der har alkoholproblematikker. Flere unge har forældre/pårørende, der har været eller er i behandling for deres misbrug. Efter afslutning 1 af de unge er kommet i ungegruppen, derudover foreligger der ikke oplysninger om de unge efter afslutning. Forældre/pårørendegruppe Forældre/pårørendegruppen er et kursusforløb for pårørende til misbrugsramte unge. Baggrunden for etableringen af denne gruppe var, at også forældre og pårørende bliver berørt, når en ung har rusmiddelproblemer. Misbrug skaber en ubalance som gør, at de enkelte familiemedlemmer ofte udvikler roller og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Gruppen ledes af misbrugsterapeut. Gruppen mødes i et par timer en gang om ugen, og forløbet kører over 14 gange. Kurset består af en kombination af foredrag/oplæg, aktiviteter og gruppearbejde. Om de pårørende 51 pårørende har i perioden frem til ultimo 2006 deltaget i forældre/pårørendegruppen, heraf 36 kvinder og 15 mænd. De pårørende har været tilknyttet gruppen i forløb på mellem 0,5-7 måneder med et gennemsnit på 4,4 måneder. 6 er henvist af rådgiver, mens 9 er henvist af henholdsvis Svanen, Føniks, Udviklingscenter Familiehusene, Familieafdelingen, Hedelyskolen og Notgangen. Enkelte har selv søgt gruppen, mens hovedparten er orienteret om gruppen gennem misbrugsterapeuterne, når deres børn har fået kontakt til Omega. Familien 47 deltagere er forældre til unge i misbrug. 1 er samlever med misbruger, 1 er barn af en misbruger, 1 har et barnebarn i misbrug, mens 1 har en datter, der er i teengruppe. 11

13 31 har et barn der har været i ungegruppen. 9 har et barn, der har været i individuelle samtaleforløb. 1 har en datter, der har været i afgiftning, mens 1 har en kæreste i Føniks. Individuelle forløb Ikke alle profiterer af at deltage i et gruppeforløb. Derfor tilbyder Omega mulighed for, at enkelte unge og pårørende kan deltage i individuelle samtaleforløb hos misbrugsterapeuterne. Som led i forløbet kan det aftales, at de unge testes for indtagelse af stoffer. Om de unge 24 unge har frem til ultimo 2006 været i individuelle forløb, heraf 9 piger og 15 drenge. Aldersmæssigt spænder gruppen fra år, med en gennemsnitsalder på 17,3 år. 9 unge var over 18 år. Længden af individuelle forløb varierer mellem 1-12 måneder, men et gennemsnitsforløb varer 4,5 måneder. For unge under 18 år er et gennemsnitsforløb på 5,5 måneder, mens det for unge over 18 år gennemsnitligt er på 1,5 måneder. 1/4 af de unge er henvist fra rådgiver og 1/4 er henvist fra Udviklingscenter Familiehusene. Herudover har Træningsbasen, Kirkemosegaard, misbrugsterapeut, Hyblerne, Greve Distriktspsykiatri, Notgangen og forældre henvist unge til individuelle samtaler. Misbruget 3 af de henviste unge har ikke selv et misbrug, men har forældre med et aktivt misbrug. Disse unge er henvist videre til Teengruppen, et tilbud som to af de unge tog i mod. Størstedelen af de unge har et hashmisbrug. Omkring 1/3 af disse har et blandingsmisbrug. Få unge (2) har ikke et hashmisbrug, men misbruger amfetamin og kokain. Familien ¼ af de unge har pårørende, forældre eller søskende, der deltager i Omegas pårørendetilbud. 1 familie har derudover tilknyttet en udgående medarbejder. Efter afslutning 18 unge har afsluttet individuelle samtaleforløb. 2 gik videre i arbejde og 3 i uddannelse/skole. 3 overgik til Omegas øvrige tilbud (teengruppe, ungegruppe og udgående medarbejder). 2 fortsatte i Føniks, heraf 1 efter et afgiftningsforløb. 2 fortsatte i RABS Køge. 1 fik en voksen ven og overgik til en børnegruppe, mens 1 ung måtte til Kriminalforsorgen. 1 ung ville ikke noget. For 3 unge er det videre forløb uoplyst. Udgående funktion Udgående medarbejdere er væsentlige aktører i den lokale stabiliseringsindsats, ligesom vi igennem denne funktion arbejder med at støtte og motivere unge til at gøre brug af kommunens tilbud, herunder afgiftning udenfor kommunen. Den udgående medarbejder i Omega arbejder i et team med Udviklingscenter Familiehusenes udgående medarbejder. De udgående medarbejdere arbejder med marginaliserede unge med massive problemer, som af forskellige årsager ikke kan profitere af en døgnanbringelse. Der er tale om unge, som ikke skal anbringes, men være i miljøet og lære at begå sig og gøre brug af de relationer, de har. Der kan være tale om unge både med og uden problemer med rusmidler. 12

14 Foranstaltningen er karakteriseret ved: En høj grad af fleksibilitet hvor indsatsen kan gradueres efter behov, at der udarbejdes handleplan og kontrakt for arbejdet, en høj grad af tværfagligt samarbejde, at ressourcer opsøges og anvendes i lokalområdet, og ved at de unge bor hjemme eller i egen bolig. De udgående medarbejdere inddrager familien mest muligt, både som ressource og som del af vanskelighederne. Medarbejderne har kontakt til de unge flere gange ugentligt og følger med i deres glæder og vanskeligheder. De unge har via mobiltelefon mulighed for at komme i kontakt med en medarbejder døgnet rundt, når de er kommet i en uoverskuelig situation. Der arbejdes tæt sammen med Center for Børn og Familier, Jobcentret, Center for Voksne og Handicappede, PPR, skoler m.v. Om de unge Det udgående team har i perioden været tilknyttet 23 unge, heraf har 12 unge haft rusmiddelproblematikker. Den videre opgørelse bygger på oplysninger om disse 12 unge, hvoraf der er 6 piger og 6 drenge. Der er stor variation i længden af forløbene, men gennemsnitligt har et forløb i forhold til unge med rusmiddelproblematikker varet 11 måneder. Misbruget 9 af de unge har et hashmisbrug, mens de øvrige 3 har et blandingsmisbrug. Efter afslutning 3 af de unge klarer sig selv. 2 unge er flyttet ind i Udviklingscenter Familiehusene, heraf står den udgående medarbejder stand by i forhold til den ene. 2 klarer sig med støtte fra familien i forhold til disse har den udgående medarbejder fortsat kontakt. 1 er flyttet på opholdssted. 2 unge tog ikke imod de tilbud, de fik om henholdsvis afgiftning og en kontaktperson. For 2 unge er det ikke oplyst, hvad de er udskrevet til. Afgiftningsforløb Et væsentligt element i projektet er muligheden for at sende unge i kortvarig afgiftning, for herefter hurtigst muligt at vende tilbage til kommunen, hvor der arbejdes med lokale stabiliseringsforløb. Der entreres med private afgiftnings/behandlingsinstitutioner. I dette samarbejde er det væsentligt, at institutionerne anerkender Omegas koncept. I projektets opstartsfase blev mulighederne for at indgå egentlige samarbejdsaftaler med en eller flere behandlingsinstitutioner afsøgt. Der viste sig imidlertid at være ganske få institutioner, der reelt er i stand til at give et tilbud om korte afgiftningsforløb på 6-8 uger til unge under 18 år. Det blev derfor besluttet at samarbejde med relevante behandlingsinstitutioner i enkeltsager. Dette giver større mulighed for at imødekomme de unges forskellige behov. Der er således i projektperioden entreret med forskellige behandlingsinstitutioner med henblik på at finde frem til modeller for afgiftning, som de unge profiterer af og som lever op til målsætningen om korte forløb med øvrig indsats forankret lokalt i kommunen. Det blev fra projektets start antaget, at længden på et afgiftningsforløb ideelt burde være 6 uger. Praksis har imidlertid vist, at et forløb typisk varer 8 uger og i nogle tilfælde må kombineres med et stabiliseringsforløb på opholdsstedet, blandt andet for at lære de unge, at de kan være sammen uden at ryge. 13

15 Om de unge 13 unge er i projektperioden blevet henvist til afgiftning på behandlingsinstitutioner udenfor kommunen, heraf 4 piger og 9 drenge. 5 af de unge var over 18 år. Af disse blev 4 henvist til RABS Køge, der herefter stod for den videre behandlingsindsats. De unge, som er sendt i afgiftningsforløb via Omegamidler, er henvist til 6 forskellige behandlingsinstitutioner. 5 af de 9 Omega unge gennemførte forløbene og kom tilbage til Greve, 2 af de unge kom videre til opholdssteder udenfor kommunen, mens 1 ung fik forløbet afbrudt på grund af vold og måtte videre til en sikret afdeling. For 1 ung måtte forløbet afbrydes på grund af indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der er først og fremmest tale om unge, der hænger så meget fast i deres misbrug, at de ikke kan komme ud af det gennem støtten fra Omegas andre tilbud. Nogle af de unge har behov for en time out og for at komme væk fra miljøet. Flere af de unge har andre vanskeligheder end misbrug. Det kan være i forhold til familie, netværk, skole/arbejde og lignende. Nogle unge har neurologiske vanskeligheder, damp eller ADHD. Nogle unge er tidligt skadede. For de unge kan det gøre en forskel at komme væk i en periode og kun skulle koncentrere sig om en vanskelighed misbruget. Herudover er der unge, der på grund af karakteren af deres misbrugsindtag har brug for mere støtte for at opnå den nødvendige stabilisering. Det drejer sig for eksempel om unge med kokainmisbrug eller med massivt hashmisbrug. Den massive støtte i et afgiftningsforløb kan være det, der gør, at den unge holder sig clean. Herved får de unge mulighed for at vise både for sig selv og andre, at de rent faktisk magter at holde sig fri af stofferne. Når de unge vender hjem, kan Omega og øvrige primære samarbejdsparter arbejde videre med de redskaber, de unge har lært at anvende under afgiftningen. Omkring 80 % af de unge når at være i forløb i Omega, inden der tages afgørelse om afgiftning. Få unge er slet ikke kendte i kommunen, når de henvender sig med henblik på at komme i afgiftning. Omkring 7 unge er i projektperioden blevet anbefalet afgiftning, men har sagt nej. De fleste af disse har klaret sig med intensiv hjælp fra ungegruppe og individuelle samtaler. Få unge har ikke ønsket videre kontakt til Omega eller øvrige støtteforanstaltninger. Vurdering af projektet Vurderingen af projektet tager udgangspunkt i den virkningsevaluering, der ud fra den opstillede programteori er gennemført med ekstern konsulentbistand. 13. Vurderingerne er direkte trukket fra evalueringsrapporten, det vil sige, at det uredigeret er de eksterne konsulenters vurderinger, der medtages i denne del af evalueringen. Omegas programteori er i evalueringsforløbet blevet udfordret på følgende overordnede antagelser, der tager udgangspunkt i projektets overordnede mål: For en vurdering specifikt i forhold til den udgående funktion henvises til rapporten: Virkningsevalueringsrapport, Udgående medarbejdere, Udviklingscenter Familiehusene, august 2006, er vedlagt som bilag 2. 14

16 Antagelsen om at de enkelte samarbejdsparter handler hurtigt og fleksibelt i forhold til projektets primære målgrupper, de unge med misbrug samt de to pårørende grupperinger, de unge i misbrugsfamilier og forældre til unge med misbrug. 2. Antagelsen om at samarbejdsparterne koordinerer indsatsen og tilsammen er handlekraftige. 3. Antagelsen om at samarbejdsparterne sætter fokus på at forebygge. De eksterne konsulenter har gennemført en række interviews med projektets primære og sekundære målgrupper. Udover spørgsmål, der er rettet mod at belyse antagelserne i programteorien, er samarbejdsparterne under interviewene blevet spurgt om, hvilken betydning de tillægger, at de forskellige parter og instanser i det samlede hjælpesystem har en fælles forståelse og en fælles terminologi i forhold til problemstillinger med misbrug. Endelig er samtlige interviewede personer blevet bedt om at opsummere, hvad de anser for henholdsvis godt og mindre godt ved Projekt Omega, ligesom de er blevet opfordret til at fremsætte eventuelle forslag til det videre arbejde med indsatsen. Ungegruppen Det følgende afsnit bygger på interview med tre unge, som selv har været i misbrug og har deltaget i Ungegruppen. Gruppen består af unge med misbrugsproblemer. En ung pige og to unge mænd har deltaget i hver sit interview. De unge udtaler sig om, hvordan og hvor hurtigt de er kommet i gang med en aktivitet i Projekt Omega. Herudover kommenterer de på forhold vedrørende forebyggelse. Endelig oplistes de unges gode og mindre gode erfaringer med projektet samt deres ideer til den videre indsats. Hurtighed og fleksibilitet De tre interviewede unge fortæller hver især, at de alle meget hurtigt efter deres kontakt til Projekt Omega er kommet i gang i Ungegruppen. De kendte alle tre projektet. Den ene af de unge har tidligere været i Teenagegruppen. Den anden hørte om indsatsen fra en lærer på Produktionsskolen, og den tredje fik kontakten til Projekt Omega gennem Familieafdelingen. De opfatter alle tre Projekt Omega som fleksibel. Der er mulighed for ene samtaler, mulighed for at være i Ungegruppen og mulighed for at deltage i de såkaldte mandagsaktiviteter, som udgøres af arrangementer med forskelligt indhold med appel til unge mennesker. Hvad opfattes som godt og mindre godt De unge erklærer alle tre, at Projekt Omega har været meget vigtig for dem hver især. Et gennemgående træk i de tre interview er, at det har gjort et meget stort indtryk på de unge at få faktuel viden om stofferne, og hvad disse gør ved kroppen. Vi så grafer, vi satte billeder på og fik en hel masse viden, siger de unge. To af de unge understreger meget kraftigt vigtigheden af, at de selv udtrykte ønske om at ville i Ungegruppen. De havde i nogen tid prøvet at stoppe med misbrug, men måtte erkende, at de ikke kunne stoppe uden at få hjælp. De valgte frivilligt at deltage. Den ene af de unge udtrykker det således: Jeg havde selv valgt det, det er meget vigtigt. Jeg havde lyst til at stoppe og lyst til at få hjælp. De unge taler om effekten af at deltage i Ungegruppen som et mirakel og som at få et helt nyt liv. 15

17 Den anden af de unge lægger vægt på følgende: Det var spændende, jeg lærte om hash, og det var sindssygt spændende. Jeg foretog mig ikke andet. Det hjalp mig til at få viljestyrke. Nu kendte jeg bivirkningerne. Den tredje unge, som fortæller, at han havde røget hash fra han var 11 år, er blevet tvunget til at indgå i Ungegruppen af sine forældre og siger: Jeg syntes, det var noget pis i starten. Jeg ville hellere ryge hash. Jeg røg, sniffede, var sur på mine forældre og tænkte jeg skal vise dem. Han fortæller, hvordan det vendte, fordi de voksne i Projekt Omega vidste, hvad han var ude i, og fordi de lyttede til ham: Jeg havde mistet min bedste ven hash en. Det var ikke sjovt, men de forstod det. Jeg er stolt over, at jeg nu har været clean i et år. Jeg kan selv nu. Alle tre unge understreger, at det er den personlige kontakt til de voksne, misbrugskonsulenterne og pædagogerne, der virkelig har fået dem til at rykke. Det drejer sig om nærkontakten med de gode voksne, siger de. Derfor er det også vigtigt for dem, at gruppen er meget lille i starten. Der skal være nogen, der kan høre på dem. Nogen der koncentrerer sig fuldstændig om dem. De taler om, hvordan de får bearbejdet vreden og kommer af med den falske stolthed. Det er vigtigt for de unge, at misbrugskonsulenterne bruger sig selv og deres erfaringer med misbrug som eksempler. Men også pædagogen, der er leder Ungegruppen, forstår fuldstændig, hvad det handler om, siger de unge. De har alle tre deltaget i mandagsaktiviteterne og lægger vægt på, at de selv var med til at bestemme og planlægge aktiviteterne. Som den ene af de unge siger: Når man er stoppet med hash, skal man have nye ting at foretage sig. En anden fremhæver i den sammenhæng, at ture til stranden, i biografen, til Langelinje er billige. Dertil kommer, at man snakker godt samtidig. Når interviewdeltagerne taler om før og efter Projekt Omega, fortæller de unge, at de før var vrede, havde nedture, var aggressive, var uvenner med forældrene og havde bøvl i skolen. De kedede sig. Og de fortæller om vold. Når de unge taler om tiden efter Projekt Omega, fremhæver de, at det er svært at ændre sig, at de også giver op, og at de oplever nedture. Men det er godt at have hørt dette fra voksne, der kender til det. At blive klar over, at det hører med til processen med at blive clean. De taler om at have sagt farvel til de forkerte venner, og at de er begyndt at opbygge nye venskaber. De taler om ikke at have tid til hash. Ikke at kunne forstå, at de har været så totalt barnlige. Om at have fået redskaber de kan bruge. Om at de nu er mere sociale. Om at de nu kan tale godt med deres forældre og være mere sammen med dem. De har fået kærester. De har arbejde, og to af de unge går samtidig i skole. Når de bliver spurgt om negative ting ved Omega, nævner de, at gruppen er blevet for stor. De mener selv, at de har været heldige, fordi de i starten kun var tre til fem personer i gruppen. En af de unge kalder denne gruppestørrelse for en drømmestørrelse. 16

18 En af de interviewede unge fortæller, at der er kommet unge ind, der er tvunget til at deltage. De forstyrrer og ødelægger Projekt Omega, siges det: Det er irriterende at gruppen nu er på syv til otte personer. Mange er der ikke frivilligt. Der bliver ikke taget hånd om alle personer, som der blev, da vi startede. Det hele bliver for overordnet, og de voksne holder for meget foredrag. En, der er startet, er tvunget. Han vil komme tilbage til fængsel, hvis ikke Omega skal ikke bruges til tvang. Så gider man ikke, så bliver det spild. Det skal være frivilligt. De unge har foreslået, at gruppen blev delt i to, men det er ikke sket. De gætter på, at det er et pengespørgsmål. De er nu alle tre stoppet i gruppen. Herudover omtales den store aldersspredning i gruppen (fra år) som en ulempe for arbejdet. Personaleændringer, hvor bl.a. to af terapeuterne er ophørt med arbejdet i Ungegruppen, sættes ligeledes på minussiden. Arbejdet i gruppen er aldrig blevet det samme igen, og udskiftninger dur ikke, siges det. To af de unge, der har deltaget i interview er glade for mandagsaktiviteterne, men ingen af dem deltager ret ofte længere. Den tredje er kritisk over for udviklingen i projektet og giver udtryk for, at meningen er ved at gå tabt. Der er for mange dyre aktiviteter. Ligesom der foregår aktiviteter, hvor man ikke kan snakke samtidig, fx pinball. Det bliver til en fritidsklub, og så er det ikke Omega, er denne unges opfattelse. De tre unge er hver især blevet opfordret til at bedømme, hvad de personligt har fået ud af at deltage i Projekt Omega på en skala fra Den ene af de tre siger: Personligt er det et 13 tal. Generelt 7. De to øvrige unge siger 10. Udvikling af indsatsen Sammenfattende for de tre unge er, at de har en opfattelse af, at projektet skal fortsætte med indsatsen, som de mener hjælper mere end man tror. Herudover mener de, at indsatsen skal udvides. Samtidig giver de udtryk for, at man vil for meget med Omega, og at man snarere skal arbejde med projektet, som man gjorde i begyndelsen. Afslutningsvis siger de unge, at indsatsen skal være mere synlig. Der skal brochurer ud til alle husstande. Alle forældre skal være orienteret om tilbudet. Der skal være synlige plakater i gadebilledet. Der skal holdes gang i debatter om misbrug. Afsnittet afrundes med hver af de tre unges afsluttende kommentarer under interviewet: Jeg er kommet videre i mit liv, og jeg er glad for mit liv. Har mere selvtillid og selvværd. Jeg er ude af mit misbrug. Jeg er clean, og jeg kan selv nu. Mit turning point var, da jeg fandt ud af, at livet ikke var sjovt, når jeg var skæv Mit liv er godt. Jeg har for travlt til stoffer. 17

19 Teen pårørende gruppen Det følgende bygger på interview med fire unge, som er vokset op i familier med misbrug. Det kan dreje sig om børn og unge med misbrugsforældre eller om børn og unge, der har søskende med misbrug. Tre unge piger og en ung dreng har deltaget i hver sit interview. De unge udtaler sig om, hvordan og hvor hurtigt de er kommet i gang med en aktivitet i Projekt Omega. Herudover kommenterer de på forhold vedrørende forebyggelse. Endelig oplistes de unges gode og mindre gode erfaringer med projektet samt deres ideer til den videre indsats. Hurtighed Samtlige fire unge er kommet hurtigt i gang i Teenagegruppen, når kontakten til Projekt Omega har været knyttet. Det handler om fra med det samme til en måned. Hvad angår kendskabet til Projekt Omega oplyser tre af de unge, at de har fået kendskab til projektet gennem fagpersoner i hjælpesystemet. Det drejer sig om familiekonsulent, socialformidler og psykolog. Den fjerde har fået kendskab til projektet gennem sin mor. Den ene af de fire unge mener, at det beror på tilfældigheder, at man får kendskab til projektet. Alle fire gør rede for, at de har været alene om problemerne med misbrugende forældre eller søskende mange år. Fra kendskab til projektet og til inddragelse i et forløb er der gået kort tid, siges det. Derimod er der gået meget lang tid (år) fra problemernes opståen, til nogen for alvor har reageret. Alle fire unge understreger, at en væsentlig problemstilling i situationen er, at man ikke stoler på nogen. Der har for tre af de unge tidligere været igangsat forskellige initiativer, fx psykologsamtaler, anbringelse i Udviklingscenter Familiehusene, behandling hos psykiater mv. Herudover har lærere og vejledere været inde i billedet i forbindelse med de problemer, som de unge har været mere eller mindre eksplicitte med at udtrykke i deres skoleforløb. Ingen af disse initiativer har dog direkte adresseret problemerne med at have pårørende, der er misbrugere. De unge giver alle udtryk for, at man tidligere burde have fået øje på, at de havde brug for hjælp. At dette fordrer noget særligt, er de ikke i tvivl om. Børn og unge med misbrugende forældre eller søskende skilter ikke med denne sag. Den ene af de unge fortæller, at der er anledning til særlig opmærksomhed, når disse børn og unge for eksempel isolerer sig, forsøger at være særligt forpligtede over for lektielæsning og ikke umiddelbart udviser tillid til personer, der forsøger at hjælpe. Den unge understreger, at der skal være hjælp til både de stille og til ballademagerne. Det forebyggende element i selve Projekt Omega giver ringe mening i forhold til disse unge, som efterlyser, at de tidligere var blevet støttet under opvæksten, hvor de har brugt mange kræfter til at dække over familiens problemer. Det forebyggende element i forhold til disse unges situation skulle være tilgodeset af initiativer fra de personer, som var tættest på i barneårene. En af de unge siger eksempelvis: Jeg kunne ikke finde ud af det. Jeg ville gerne opdages. Jeg var for svag og turde ikke råbe op. Jeg prøvede på en diskret måde. De sagde jeg var dygtig. Og så så de ikke, at jeg ikke lavede noget. En anden af de unge giver ligeledes udtryk for, at der har været brug for hjælp langt tidligere. Ligeledes at signalerne, som sendes, fordrer særlige kompetencer til at afdække, hvad der er på spil. Den unge udtrykker sig på denne måde: I skolen skulle der have været brugt mere tid. De har ikke tid til at fordybe sig. De skulle have trukket mig til side. Det er svært for dem Jeg har været alene med det i ti år. Jeg har altid været smilende. Hemmelighedsfuldt smilende. 18

20 Hvad opfattes som godt og mindre godt De fire unge giver alle udtryk for, at forløbet i projektet har været rigtig godt. De har fået en faktuel viden om, hvad misbrug er, og hvad misbrug gør ved misbrugere og deres adfærd. Herudover siger de, at de har lært at tale åbent om sagen, at håndtere de følelser der er forbundet med situationen og at acceptere det en lille smule mere. Endelig siges det, at det har været godt at være sammen med og høre på andre unge, som har levet med vilkår, der ligner ens egne. Både arbejdet i grupper og i ene samtaler betegnes som udbytterigt. Alle beklager, at forløbene har været påvirket af løbende udskiftninger af personalet. Dette har medført utryghed og forvirring, siges det. Desuden efterlyses det, at personalet skal have egne erfaringer med misbrug. Ligeledes efterlyses det, at der skal være plads til den grove humor. At man kan lave sjov med det forfærdelige. Det skal ikke kun være alvorligt, bliver der sagt. Man er nødt til det, for ikke at græde, mener en af de tre unge. Et par af de unge giver udtryk for, at denne form for humor ikke har været velset af enkelte af medarbejderne. Ligeledes er de unge sensitive over for, hvordan medarbejderne investerer sig selv i arbejdet. De unge påpeger, at der er forskel på, om medarbejderne varetager arbejdet som bare et arbejde eller om de virkelig har deres liv i det. Det sidste efterspørges. Der rettes konkret kritik over for, at en ung deltager i en gruppe er blevet opfordret til at indgå i Projekt Føniks, hvilket den unge troede var et yderligere støttetilbud til vedkommendes situation som pårørende til forældre med misbrug. Da gruppen af unge erfarede dette og samtidig erfarede, at Projekt Føniks er et tilbud til voksne misbrugere, oplevede de for det første endnu et tillidsbrud fra voksne. For det andet mener de, at det sidste man som pårørende til misbrugere vil gribe til, er selv at være/blive misbruger. Ligeledes rettes der kritik over for, at der har været inddraget personer, som har lyttet på og skrevet noter under møderne med de unge. Møderne bør gennemføres med alene én medarbejder, som sætter fokus på, at det er de unge og deres problemer, det drejer sig om. Med to voksne bliver det for pædagogisk og børnehaveagtigt, siges det. De unge giver udtryk for undren over for, at et arbejde med at synliggøre projektet med plakater ikke er blevet afsluttet og anvendt. Herudover ønsker de unge, at information om muligheder og aktiviteter i Projekt Omega bliver givet på en måde, der appellerer til unge. Endelig peger de på, at det vil være en fordel, hvis aktiviteter og initiativer på misbrugsområdet ligger et sted, hvor man kan gå hen. De unge taler ikke om opfølgning som sådan. Det nævnes imidlertid af den ene af de tre unge, at hun fortsat har behov for støtte, men at det ikke giver mening at starte igen i et tilsvarende forløb. Den unge giver udtryk for, at hun ikke aner, hvad hun skal gøre. Hun mener ikke, at der er andre tilbud. Udvikling af indsatsen De fire unge har flere bud på, hvordan indsatsen kan udvikles og forbedres. Først og fremmest drejer det sig om at sørge for, at der ikke forekommer udskiftning af terapeuterne, som har med de unge at gøre. For det andet bør Projekt Omega have egne lokaler, således at deltagerne i de enkelte grupper ikke skal indlede møderne med at indrette forholdene efter mødets formål. For det tredje peges der på, at det skal være nemt at kontakte indsatsen, når man er ophørt med at deltage i en gruppe. Fx skal man kunne lægge en besked, spørgsmål eller ønsker om kontakt i en postkasse. Endelig vil det være ønskværdigt, om der er et hus, hvor man kan komme og tale med andre i samme situation, hvor man kan hente viden og høre foredrag om misbrugsproblematikker. Pårørende voksengruppe Forældregruppen består af forældre til børn og unge med misbrugsproblemer. Det følgende afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i kommentarer og udsagn fra de ni forældre, der har deltaget i interview. Kommentarer og udsagn er som beskrevet ovenfor fremsat på baggrund af interviewguiden, der er opstillet med henblik på at belyse programteoriens antagelser. Forældrene har kommenteret på antagelserne om hurtighed, fleksibilitet, 19