På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs"

Transkript

1 På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem forskellige faggrupper, som arbejder og samarbejder med familier i misbrug. Den udviklede metode resulterer vellykkede samspil, hvor familierne under hele forløbet er inddraget i timingen af de forskellige initiativer, som giver familierne mulighederne for at skabe de nødvendige forandringer for at komme ud af misbrug. Hvorfor på tværs Siden 2002 har man i Greve Kommune haft særlig fokus på familier i misbrug. Det gælder såvel den indholdsmæssige side af indsatsen som den del, der drejer sig om, hvordan forskellige instanser og fagpersoner som typisk kommer i spil i disse sammenhænge, arbejder sammen. Det er erfaringer fra arbejdet med at udvikle metoder til den sidstnævnte del, der er fokus for denne artikel. Baggrunden for den særlige opmærksomhed på feltet er velkendt. For det første er der typisk i dette problemfelt involveret rigtig mange instanser og fagpersoner, som bidrager med forskellige professionssyn og dermed ikke sjældent konfliktende koder at kommunikere ud fra. For det andet er det erkendte erfaringer fra det hidtidige arbejde, at disse forhold ikke sjældent har resulteret i vanskeligt samspil instanserne imellem, samt endog i fraværende effekter af samspillet, som ville kunne dokumenteres at komme de involverede familier til gavn. Med baggrund heri igangsatte Greve Kommune i 2002 et pilotprojekt med det formål at udvikle metoder til at etablere et egentligt flerfagligt samarbejde omkring familier i misbrug. Den overordnede ide var på den ene side at fremme koordineringen mellem de professionelle, og på den anden side at hæmme, at der blev iværksat tiltag, der kunne komme i vejen for hinanden. En sådan praksis skulle kunne benyttes som arbejdsredskab, når der hos en fagperson i kredsen af de mange mulige, enten er viden eller mistanke om, at rusmidler er en del af en families samlede problemkompleks. Det var en velkendt, men uønsket erfaring blandt faggrupperne, at de enkelte tiltag blev iværksat uden den nødvendige koordinering med både familien og med andre faggrupper, som også var forpligtede på og kunne presse på for at sætte noget i gang. Dette førte ikke sjældent til, at familierne derfor ikke var i stand til at udnytte tiltag, som kunne komme hulter-til-bulter eller på tidspunkter, hvor det ikke var muligt for familien at benytte dem. Det var antagelsen, at familier i misbrug herved ville opleve, både at interventionen omfattede hele familiens samlede situation, og at de mange forskellige fagpersoner og instanser koordinerede de forskellige foranstaltninger. Herudover at den konkrete familie ville opleve sig som medansvarlig for den proces, der blev igangsat for at skabe forandring. Resultaterne af udviklingsarbejdet er i dag implementeret i daglig praksis med familier i misbrug. I det følgende bliver denne praksis beskrevet, ligesom der vil blive givet nogle bud på, hvorfor netop denne måde at arbejde på viser sig at give bedre mening for både den enkelte familie og de involverede fagpersoner end tidligere praksisformer gjorde. Den koordinerende faggruppe Når der er viden om eller mistanke om, at en familie har problemer med misbrug, bliver der omgående i regi af Center for Børn og Familier etableret en koordinerende gruppe af relevante fagpersoner. At processen forankres i centeret tilskrives det rationale, at familiens barn eller børn anses for 1

2 det væsentligste udgangspunkt for intervention. Den samlede og koordinerende intervention skal undgå, at der udelukkende eller hovedsagelig sættes fokus på de symptomer, som børnene viser på, at der er noget galt i familien. At dette forekommer, er både et velkendt og et veldokumenteret fænomen. Gennem koordineringen skabes der muligheder for at fremme en praksis, hvor det på gruppens møder løbende vurderes og besluttes, hvilket tiltag som først og fremmest familien anser det for sandsynligt vil kunne skabe den ønskede effekt på det konkrete tidspunkt. I den koordinerende faggruppe vurderer den aktuelle familierådgiver i hver enkelt sag, hvilket match af fagpersoner, der vil udgøre den aktuelle families mest hensigtsmæssige aktørkreds. Den konkrete koordinerende gruppe vil derfor bestå af nøglepersoner, der på de rette tidspunkter kan bringe forhold i spil for den aktuelle families behov. Det kan eksempelvis dreje sig om en medarbejder fra Jobcenteret, fra Center for Børn og Familier, en skolelærer, en medarbejder fra klub og SFO, en gademedarbejder, en psykolog, en hjemme-støtteperson. Match et vil blive foretaget i forhold til den enkelte families situation og behov, ligesom aktørkredsen løbende bliver vurderet og justeret under forløbet. Familierådgiveren indkalder ved starten af et forløb til et indledende koordineringsmøde. Her gør samtlige deltagere som udgangspunkt rede for hver deres opgave i arbejdsfeltet. Disse forhold nedskrives, så de er kendt af alle. Erfaringer fra pilotprojektet viser ikke overraskende, at det er fornuftigt at udarbejde noter fra arbejdsgruppens møder. Herved sikres den røde tråd. Der foreligger dokumentation for konkrete aftaler og væsentlige forhold, som det enkelte møde har haft fokus på. Herved undgås det, at de enkelte deltageres egne erindringer og fortolkninger kommer til at styre eller eventuelt konflikte, og dermed forsinker eller afsporer det videre forløb. Endvidere vil man fra møde til møde omgående kunne forholde sig til, hvordan er det gået siden sidst, og hvad der skal justeres for dermed nå frem til næste skridt i forandringsprocessen. Der skal ikke anvendes tid på at genskabe eller forhandle et fælles billede af, hvad de enkelte deltagere havde ment om, hvad der skulle gøres efter det forrige møde. På det indledende netværksmøde tages der stilling til, om den indkaldte aktørkreds er dækkende for den aktuelle families behov, ligesom man kortlægger kredsen af perifere mulige samarbejdspartnere. Til møderne kan der indkaldes særlige fagpersoner, som ikke indgår i den koordinerende gruppe, men som kan belyse særlige forhold, som er aktuelle i processen med familien. Det kan eksempelvis dreje sig om talepædagog eller en misbrugskonsulent. Herudover har det vist sig hensigtsmæssigt, at gruppen ikke formulerer konkrete mål og delmål for det kommende fælles arbejde med familien 1. Herved sætter gruppens forskellige fagpersoner sig ud over at skulle forholde sig til de øvrige parters faglige præmisser for at formulere mål. Man overlader til den enkelte at have rede på disse forhold, og forholder sig sammen udelukkende til hvem gør hvad og hvornår i forhold til familien. Dette sker ved indledningen af et forløb samt på samtlige de efterfølgende koordinerende møder. Herudover drøftes og aftales det, hvordan disse forhold ikke vil komme til at kollidere eller konflikte. Ved afvikling af et møde, aftales tidspunktet for det næste møde. At gennemføre forløb uden en på forhånd fastlagt mødestruktur, som ellers er gængs praksis for at fagpersoner kan tilrettelægge deres arbejde hensigtsmæssigt, har vist sig at give muligheder for at lægge møderne, når progressionen i forløbet taler for at mødes. Og altså ikke den anden vej rundt at lade en fastlagt mødekalender styre forløbet. 1 Den enkelte familie opstiller mål og delmål for forløbet i samspil med de respektive faggrupper, som er involveret i gennemførelsen af forandringsprocessen. 2

3 Samtlige forhold bliver drøftet og aftalt med familien. Erfaringerne fra pilotprojektet har vist, at dette foregår mest hensigtsmæssigt ved, at familien deltager i møderne med den koordinerende gruppe. Herved opnås det, at familien bliver en reel aktør i forhold til, hvad der sættes i spil under forløbet. For det andet udgås en forsinkende formidlings- og orienteringsfase, som tillige vil blive præget af den faggruppeorientering, der vil udføre formidlingen. Med familiens inddragelse i de koordinerende møder viser erfaringerne, at familien opfatter sig som fuldgyldige og ligeværdige aktører i forløbet. Når det konkrete forløb med familien er afsluttet, og opgaven er løst, nedlægger den koordinerende gruppe sig selv. Hvorfor fremhæve metoden? Familierådgiverne hævder, at den beskrevne metode er den bedste arbejdsform, de endnu har anvendt i forhold til familier i misbrug. Dette gælder både i forhold til vidensdeling, koordinering af arbejdet og til samarbejde. Samarbejde forstås her som familiens udbytte af at være i berøring med mange og forskellige instanser og professioner. Herudover siges det, at arbejdsformen i høj grad tilgodeser, at børnene ikke alene ses som symptombærere af familiens problemkompleks. Det er en veldokumenteret sag at i forløb med familier i misbrug, rettes den særlige opmærksomhed oftest på de voksne og deres problemer. Ligesom tiltagene i form af afrusning, behandling, terapi eller andet i sagens natur er rettet mod de voksne misbrugere. Børnenes adfærd og vantrivsel er derimod ofte udelukkende indgangsvejen til, at man får øje på problemerne. Men med den her beskrevne praksis skabes der muligheder for at holde fokus på, at også børnene får hjælp til at udvikle sig og trives på trods af, at familien har misbrugsproblemer. Endelig peges der på, at det er afgørende, at den koordinerende gruppe ikke skal træffe overordnede fælles beslutninger, som funderes på en fælles faglig referenceramme eller fælles faglige værdier. Enhver byder tværtimod ind med sit specielle faglige felt og sin professions forståelser og metoder, som således kommer til at stå ved siden af hinanden og kan inddrages og supplere hinanden. Det har vist sig, at man herved hæmmer tidligere uønskede praksisformer, hvor man har brugt kræfter på at kæmpe om definitionsmagten til de rigtigste forståelser og metoder. Her er ingen behov for at facilitere konfrontationer eller konflikter af denne type. De forskellige professioner anerkendes og respekteres af de øvrige deltagere i gruppen. Familier, der indgik i pilotprojektet peger på, at netop koordineringen af en flerfaglig indsats har kunnet resultere i, at familien er blevet fastholdt i at arbejde med at afvikle misbruget. Det afgørende er også her, at der er stort fokus på børnene. Samtidig spiller det afgørende ind, at de forskellige tiltag, der iværksættes under processen, ikke modarbejder hinanden. Dette sker netop ikke, fordi aktørerne på koordineringsmøderne afstemmer og justerer med hinanden og ikke mindst med familien, hvordan og hvornår de konkrete tiltag vil have de bedste muligheder for at kunne gennemføres. Der er således på effektsiden tale om en helhedsorienteret indsats, hvor der på processiden lægges vægt på at fastholde forskelligheden hos de involverede parter. Hvorfor virker det? Den beskrevne metode har endnu ikke været genstand for en systematisk evalueringsproces. Alligevel vil der afslutningsvis blive givet nogle bud på, hvorfor samtlige parter oplever, at det virker at 3

4 anvende metoden med en flerfaglig koordinerende gruppe. Ingen tvivl om, at de involverede parter har forskellige interesser og indfaldsvinkler til problemfeltet og situationen omkring en familie i misbrug. Netop derfor kan det udfordre gængs konsensus-tænkning, fælles-sprog og fællesværdigrundlags tankegange at se nærmere på de implicerede parters egne forklaringer. I familiens optik er flere forhold afgørende for, om den overkommer at komme ud af et misbrug. Det drejer sig først og fremmest om, at familien selv er med i alle drøftelser og prioriteringer. At familiens egne vurderinger af, om og hvornår konkrete initiativer kan gennemføres bliver lyttet til og taget alvorligt. For det andet er det afgørende for familien, at der er et helhedsfokus på den samlede families situation, samtidig med at indsatsen sammensættes af og orkestreres med forskellige og timede input. Her spiller de rette prioriteringer en afgørende rolle for, om den konkrete indsats giver den ønskede effekt. Det skal i den konkrete situation nøje vurderes, hvornår fx en eventuel afgiftning har udsigter til at lykkes. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvornår der snarest opnås en plads på en institution. Det kan også dreje sig om at vurdere timingen af et eventuelt jobtræningsforløb, som ikke må kollidere med fx muligheden for et nødvendigt behandlingsforløb. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at uden familiens egne vurderinger, engagement og ansvarlighed for gennemførelsen af de enkelte tiltag, vil den samlede fagpersonkreds og dens intervention næppe have nogen let gang på jorden. Hvad angår fagpersonkredsen, vil der i kraft af de mange og forskellige professioner, være en række ikke sjældent konfliktende forhold i spil. De tidlige omtalte fagpersoner har forskellige faglige referencerammer og kan desuden repræsentere konfliktende interesser. Formålet med intervention fra eksempelvis Jobcenter og Center for Børn og Familier er beskrevet i lovgrundlag og vejledninger, som ikke nødvendigvis spiller sammen på samme tidspunkt. Det er således erfaringen fra pilotprojektet, at når de enkelte aktører i den koordinerende gruppe anerkender og respekterer de øvrige aktørers anderledes forudsætninger, da er der grundlag for alene at forholde sig til, hvornår hvem gør hvad, for at det vil give den ønskede virkning for familiens samlede situation. Det vil i praksis sige, at selvom eksempelvis skolen er utålmodig i forhold til, at der her og nu sker afgørende forandringer for barnet, vil skolen alligevel skulle kunne se i øjnene for en tid, at bevare forhåbningerne og afvente med egne aktioner til timingen er i orden. Erfaringen viser, at når der er drejet på andre knapper, da vil der være udviklet de nødvendige forudsætninger for at arbejde videre. Herudover viser erfaringerne fra pilotprojektet, at en væsentlig betingelse for at metoden skaber reelle resultater med familier i misbrug, er nøje forbundet med, at samtlige nøglepersoner til enhver tid i forløbet er kendt med, hvad de øvrige aktører foretager sig. Der er ingen tomgang eller flaskehalse. Prioritering og timing er i orden. De aktuelle tiltag er kendt og aftalt på møder, hvor samtlige er til stede. Forløbet er netop koordineret. Som det skete her Ole bliver visiteret til Udviklingscenter Familiehusenes skole, fordi folkeskolen ikke længere kan magte de vanskeligheder, som drengen har både fagligt og socialt. Han går i tredje klasse, men kan ikke læse. Han er voldelig og lever lidt i sin egen verden. Sådan beskrives symptomerne på, at der noget galt i familien. 4

5 Efter et par måneder indleder Oles moder en række familiesamtaler med en medarbejder i Familiehusene. Ved den første samtale fortæller moderen om mandens alkoholmisbrug. Senere beretter moderen, at begge forældre er årelange misbrugere af hash. Dette har stået på, siden Oles storebror var et par år gammel. Ingen i hjælpesystemerne har været klar over disse forhold, som dog nu følges op med, at forældrene får tilknyttet en misbrugskonsulent. Sideløbende hermed fortsætter Ole i Familiehusenes skole. Her arbejdes der med en systemisk indfaldsvinkel, hvilket indebærer at Ole bliver set som en del af en familie. Og skolen som en del af Oles og familiens liv. Familiehusenes skole samarbejder med familien om at skabe de ønskede forandringer, således at Ole kan vende tilbage til folkeskolen. Efter forældrene er gået i gang med afvænning og afvikling af et liv i misbrug, udvikler Ole sig med stor hast til et alderssvarende fagligt og socialt niveau. Han er herefter hurtigt parat til at komme i skolepraktik med henblik på at vende tilbage til sin tidligere skole. Et halvt år efter at Ole er vendt tilbage til folkeskolen sammensættes en koordinerende gruppe med repræsentanter fra alle de instanser, som samarbejder med familien om at fastholde en tilværelse uden misbrug. Det besluttes på dette tidspunkt at oprette en koordinerende gruppe med baggrund i Socialforvaltningens erfaringer med faderen, som her er både kendt og frygtet. Herudover anses den ældste dreng ligeledes for truet i forhold til at ende i misbrug. Den koordinerende gruppe fungerer under hele forløbet, hvor faderen flere gange vender tilbage i misbrug, som gør ham både uligevægtig og voldelig. Moderen flytter i en periode med børnene ind i Familiehusenes afdeling Forældrehusene. Den koordinerende gruppe aftaler og timer støtten til familien, således at børnene fastholder deres skolegang, fritidsaktiviteter og kammerater. Ligesom gruppens fagpersoner fastholder og timer tiltag i forhold til afvænningstilbud og jobtilbud til faderen. I dag er hele familien samlet. Både faderen og moderen er kommet ud af misbrug og er i arbejde. Begge børn fungerer i deres skoler og fritidsaktiviteter. At det forholder sig sådan, tilskrives metoderne til at inddrage forældre i at samarbejde om at opnå de ønskede og nødvendige forandringer samt de forskellige instansers koordinerede samspil om at støtte familien. Litteratur der bl.a. har inspireret under udarbejdelsen af artiklen: Inge M. Bryderup: Drop Afmagten - socialpædagogisk arbejde, De Unges Hus, Roskilde Amt. Danmarks Pædagogisk Institut.1999 Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag Niklas Luhmann: Sociale systemer. Hans Reitzels Forlag Ressourcecentre. Én indgang til samlet støtte for børn, unge og deres familier. Socialpædagogernes Landsforbund

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Formål med ressourceteam

Formål med ressourceteam Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Labyrint; Stedet de unge finder vej!

Labyrint; Stedet de unge finder vej! Labyrint; Stedet de unge finder vej! Jens Frøsig Center leder; Labyrint i Faxe Kommune. Børn & Unge i alderen 10-23 år. Tilknyttet 135 sager i undersøgelse eller foranstaltning. 30 medarbejdere; pædagoger,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig

Læs mere

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)

Modul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Børnehuset Molevitten Velkommen i Børnehuset Molevitten FRITIDSHJEMMET PALETTEN KRIDTHUSET VELKOMMEN i Børnehuset Molevitten. Bestyrelsen og medarbejderne ser samarbejdet mellem forældre og pædagoger som en af de mest betydningsfulde

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Udviklingscenter Familiehusenes. rapport fra erfaringsopsamling & undersøgelse af. indsats med konsultativt team, K-team.

Udviklingscenter Familiehusenes. rapport fra erfaringsopsamling & undersøgelse af. indsats med konsultativt team, K-team. Udviklingscenter Familiehusenes rapport fra erfaringsopsamling & undersøgelse af indsats med konsultativt team, K-team i Greve Kommune Jeg er lykkelig at der er sådan en hjælp. Hvis det er det lidt, der

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Line Honoré, teamleder i Sundhedsafdelingen. Anne Gliemann, psykolog i Job og vækstcenter Middelfart. 1 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere