Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken.

Transkript

1 1 Redigering Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken. Man kan ALDRIG klippe mellem to billeder af den SAMME person i samme POSITION og samme BESKÆRING. Det vil få motivet til at rykke sig, det man populært kalder Jumpcut eller spasserklip. Og hvad der her er sagt om klip omkring en person gælder selvfølgelig også om et hvilket som helst and et motiv Man kan heller ALDRIG klippe mellem to billeder af samme person, selvom beskæringerne er forskellige, hvis POSITIONEN ikke er den samme. Så vil nemlig flyve personen rundt i billedet til stor forvirring for seeren. Fænomenet kaldes FIGURSPRING Bevægelsesklip Mange garvede billedproducenter hævder, at man aldrig må klippe i en bevægelse. I princippet har de nok ret -men ingen regler uden undtagelse. Og lad os nu slå fast, at i denne sammenhæng taler vi om kameraets, ikke motivets bevægelser. Selvfølgelig kan man klippe i en bevægelse, men man skal gøre sig klart, at bruger vi bevægelsen som billedsprog, sker det på bekostning af andre signaler. Drejer det sig om nyheds- eller anden budskabsformidling, er der en alvorlig risiko for, at budskabet går tabt, fordi seeren fascineres af bevægelser og deres sammenhæng. Billederne bliver FOR spændende, og medieforskerne ved, at skal vi vælge mellem billede og ord, så vælger vi at se billeder. Varighed Et program der varer en time men som seeren rent psykologisk fornemmer kun varer en halv time er et godt program. Analyserer man programmet nærmere vil man som hovedregel se, at det er redigeret meget stramt, og at de enkelte sekvenser har nogenlunde samme varighed. Der giver en god rytme og en fornemmelse af, at der hele tiden sker noget nyt. Svenske medieforskere hævder at med mindre der sker noget helt usædvanligt, kan vi ikke holde ud at se på det samme billede i mere end 16 sekunder. Øjet begynder at gå på jagt efter detaljer i billedet, og det sker igen på bekostning at budskabet. Vi kan ikke koncentrere os om at høre, samtidig med at vi leder efter spændende enkeltheder i billedet. Altså må vi - helst inden de 16 sek. redigere et nyt billede på. Og er optagelserne gennemtænkte, vil der nok være de detaljer, som seeren er gaet pa jagt efter i en række nærbilleder Og så kan du (hvis det er relevant til teksten) klippe nærbillederne på i god tid og spare seeren for at gå på jagt.

2 2 Redigering Historie Udstyr Kalibrering. Testbånd. Billede og lyd. 1. Brightness 2. Kontrast 3. Chroma Hvert billede skal optages med tanke på helheden. Tidsforkortelse Grafik Subs / Idents Kvalitet OFF/ONLINE Båndregistrering Klippemanus Logging Klarmelding med subs Teknik Waveform Vectorscope Colourbar og tone Billed redigering - hvorfor gør vi det? Klip/CUT Mix/Dissolve Wipe Trick Opblænding Nedblænding Spring i tid / rum Max 2 sek. Spring i tid / rum. Markerer jumpcut Markerer jumpcut Musik video / Reklame Indledning til udsendelse. Start på en ny sekvens. Spring i tid. Slut af udsendelse / Sekvens Forredigering OFFLINE/ONLINE Tidskode Undgå at forvirre. Jumpcuts er fantastisk effektive til at distrahere seerne. Fixpunkt på skærmen Balance No rules Motiverede klip. IKKE 3 sekunders klip Formål med indklip Split klip Ingen tomme billeder. Halvt inde, halvt ude Hvad er en redigeringstekniker. Journalist eller tekniker. Han har ansvar for hvad der kommer på Master. Speak vs. Billede. Ikke vise billede af det der speakes. Oplæg fra studiet ikke både og. Indklips billeder / Ikke dækbilleder /Potteplanter

3 3 REDIGERING Seerne tror at billeder, der følger efter hinanden, hører sammen hvis det ikke er tydelig gjort, at det ikke er tilfældet. Hvis første billede viser en mand, der stirrer intensivt, og det næste billde viser et træ, vil seerne tro at manden stirrer på træet. Det er ikke mængden af billeder, der skaber et godt indslag, men billedernes relevans, kvalitet, effektivitet og evne til at passe sammen i en helhed og fastholde seernes interesse. Klippet skal klappe for at følelsen af kontinuitet og ubrudt handling skal være fuldkommen. Klippet klapper når bevægelsen i det ene billede fortsætter naturligt i det næste. Gode klip ses ikke. Det tager seeren et kort øjeblik at orientere sig om det nye billede, se hvad det forestiller og hvor i den beskrevne virkelighed han befinder sig. Når et klip er godt, ses det ikke. Det anes bare. Kill your darlings. Hvis dit ynglingsbillede ikke passer ind I mønstret, skal det heller ikke med I programmet. Klip med maven. SCENERNES LÆNGDE Tempoet i progranmet kan markere forskellige stemninger.korte scener skaber højt tempo og en ophidset stemning. Lange scener skaber et roligt tempo og en romantisk stemning. En ekstra lang scene kan skabe forventning. Lægger man en række korte scener lige efter en lang, ryger tempoet en ekstra tand i vejret på grund af kontrastvirkningen. Scenens naturlige længde beror bl.a. på,hvor mange informationer der er i den. Et totalbillede kan ofte stå længere end et nærbillede. Jo klarere kompositionen og entydigt billedet er, og jo enklere budskabet er, jo kortere behøver billedet at stå. Men lad være med at indspille for korte sekvenser. Det er i redigeringen,at scenerne skal kortes ned til deres rette længde. Generelt set handler redigering om at fortælle en historie i intensiveret og komprimeret udgave. Målet er at budskabet skal nå frem til mål gruppen klart tydeligt og interessant form - på en begrænset tid. Det er vanskeligt at lave et regelsæt for god redigering. Den bedste løsning at en opgave vil altid afhænge at genre, tempo, stemning, materiale og for en ikke ringe det: Smag og behag. Imidlertid er der en række retningslinier, som er blevet til på baggrund at TV- og filmhistorien. Seérne er vant til at opleve en bestemt effekt på en bestemt måde, fordi sådan har det været i alt andet, de tidligere har set. Det kan måske være fristende at bryde med disse konventioner. Men det er vanskeligt fordi det ofte vil forvirre seeren. Og generelt sét går det oftere galt end godt.

4 4 Der er altså god grund til at lære disse konventioner godt at kende. Blot er det vigtigt at huske, at det er retningslinier - ikke absolutter! Og ingen regler er uden undtagelser Den rigtige løsning at en opgave vil altid til en vis grad være individuel, og kun tid og erfaring kan træne dig i at fornemme, hvordan netop denne produktion skal klippes. Som hovedregel kan man sige at redigeringen tager dobbelt så lang tid som optagelserne i marken. Sammenhæng og etik: Videomediet er et meget stærkt og effektivt medium. Propaganda og manipulation ligger lige om hjørnet! Bearbejdet virkelighed: Intet produkt i film- og TV-sammenhæng vil fremstille sandheden 100% objektivt. Det er vigtigt at huske, at der til enhver tid er tale om en bearbejdet virkelighed. Men når det er sagt, er det væsentligt at redigeringsteknikeren er så loyal overfor sit materiale som muligt. Det endelige produkt skulle gerne fremstille billeder og udtalelser i den sammenhæng, de hører til, uanset at det bliver i komprimeret form. Dækbilleder (indklipsbilleder), som jo ofte er optaget senere, kan i høj grad farve forløbet, der hvor det klippes ind. En sund etisk tommenfingerregel ved klip af interviews er, at man nok fjerner nogle afsnit, men aldrig sammensætter to afsnit i forkert rækkefølge. Dvs. en udtalelse sidst i interviewet må aldrig komme først i den redigerede version. Naturligvis kræver det, at intervieweren har stillet sine spørgsmål i en fornuftig rækkefølge. Specielt ved brug af arkiv-materiale må man være forsigtig, for ikke at give et forkert indtryk af det samlede forløb. Man kan ALDRIG klippe mellem to billeder af den SAMME person i samme POSITION og samme BESKÆRING. Det vil få motivet til at rykke sig, det man populært kalder Jumpcut eller spasserklip. Og hvad der her er sagt om klip omkring en person gælder selvfølgelig også om et hvilket som helst and et motiv Man kan heller ALDRIG klippe mellem to billeder af samme person, selvom beskæringerne er forskellige, hvis POSITIONEN ikke er den samme. Så vil nemlig flyve personen rundt i billedet til stor forvirring for seeren. Fænomenet kaldes FIGURSPRING Varighed: Et program der varer en time men som seeren rent psykologisk fornemmer kun varer en halv time er et godt program. Analyserer man programmet nærmere vil man som hovedregel se, at det er redigeret meget stramt, og at de enkelte sekvenser har nogenlunde samme varighed. Der giver en god rytme og en fornemmelse af, at der hele tiden sker noget nyt.

5 5 Svenske medieforskere hævder at med mindre der sker noget helt usædvanligt, kan vi ikke holde ud at se på det samme billede i mere end 16 sekunder. Øjet begynder at gå på jagt efter detaljer i billedet, og det sker igen på bekostning at budskabet. Vi kan ikke koncentrere os om at høre, samtidig med at vi leder efter spændende enkeltheder i billedet. Altså må vi - helst inden de 16 sek. redigere et nyt billede på. Og er optagelserne gennemtænkte, vil der nok være de detaljer, som seeren er gaet pa jagt efter i en række nærbilleder Og så kan du (hvis det er relevant til teksten) klippe nærbillederne på i god tid og spare seeren for at gå på jagt. Kontinuitet: Det er vigtigt at skabe og bevare kontinuiteten i alle elementer at produktionen. Person identifikation: Seeren skal være i stand til at genkende personen eller objektet fra klip til klip. Der må på intet tidspunkt være tvivl om, hvorvidt personen er den samme eller en ny. Derfor kan man ikke klippe fra en heltotal til et nærbillede. Er det umuligt at undgå, må man på anden vis fortælle seeren, at dette er den samme person, evt. ved speak. Modsat må afskæringerne heller ikke være for ens; så opstår der jump cuts. Klip trinvis ind. Klip ikke mellen to for ens afskæringer. Placering i skærmbilledet: Det er vigtigt at opretholde samme orientering gennem sekvensen. Sidder personen på en stol til højre i billedet, må han ikke pludselig hoppe over til venstre. Det sker, hvis man bryder produktions-linien (aksen, aktions-linien, vektor-linien, 180 graders linien). Seeren mister orienteringen og bliver forvirret og uopmærksom. Naturligvis er dette noget som skal klares under optagelserne, men redigeringsteknikeren bør alligevel være opmærksom. Oprethold samme placering i skærmbilledet. Bryd ikke produktionslinien. Fixpunkt på skærmen: I forlængelse af ovenstående er det ligeledes vigtigt, at to på hinanden følgende billeder har samme fixpunkt. Dvs. at seerens opmærksomhed er rettet mod samme punkt på skærmen, så man ikke først skal til at lede efter det, man nu skal konoentrerer sig om. Det gør klippet langt mere blødt og harmonisk, og seeren fastholdes.

6 6 Oprethold så vidt muligt fixpunktet på skærmen. Balance: Det er vigtigt at søge at opnå en vis ligevægt over en række klip. Har alle billeder deres hovedvægt lagt i venstre side, bliver man lidt skæv. Specielt ved vox-pops og andre krydskup er det vigtigt at centreringen skifter side. Ellers vil ansigterne kamme lige oven i hinanden og ligne jump-cuts. Er man nødt til at have overvægt til den ene side, skal det være mod højre. Det følger læseretningen, og virker derfor fremadskridende. Af samme grund er en panorering bedst mod højre. Tilstræb ligevægt i centrering. Lad historien skride fremad mod højre. Bevægelsesklip: Vi forestiller os en person, som sidder i en stol, hvor vi klipper fra nærbillede af personen til total. Klippet skal ligge i bevægelsen, - ikke lige før han rejser dig, eller når han lige er færdig, men mens bevægelsen er i gang. Det er vigtigt bevægelsen under optagelse lapper godt over i begge ender. Modsat, er et billede i ro, kan man ikke pludselig klippe ind i en zoom eller panorering. Og man kan slet ikke klippe ud af én. Vent til zoomen er i ro, før du klipper til et still-billede. Klipper man fra en person, som går ud af ét billede, til et billede hvor han kommer ind, skal der klippes ud, hvor han er halvt ude, og ind hvor han er halvt inde. Ingen tomme billeder. Mange garvede billedproducenter hævder, at man aldrig må klippe i en bevægelse. I princippet har de nok ret -men ingen regler uden undtagelse. Og lad os nu slå fast, at i denne sammenhæng taler vi om kameraets, ikke motivets bevægelser. Selvfølgelig kan man klippe i en bevægelse, men man skal gøre sig klart, at bruger vi bevægelsen som billedsprog, sker det på bekostning af andre signaler. Drejer det sig om nyheds- eller anden budskabsformidling, er der en alvorlig risiko for, at budskabet går tabt, fordi seeren fascineres af bevægelser og deres sammenhæng. Billederne bliver FOR spændende, og medieforskerne ved, at skal vi vælge mellem billede og ord, så vælger vi at se billeder. Fortsatte bevægelser skal optages helt igennem fra begge vinkler. Klip i bevægelsen, ikke før eller efter. Klip ikke ind og ud i kamerabevægelser, medmindre den fortsættes i næste billede. Ingen klip mellem tomme billeder

7 7 Farve og lys: For at bevare illusionen om et kontinuerligt handlingsforløb, er det væsentligt at farve og lys ikke skifter unaturligt indenfor en scene. Går man fra en lokation til en anden, er det helt naturligt, at farve og lys forandres, men der bliver ikke pludselig lysere i det samme rum. Igen afhænger denne faktor i høj grad af optagelsen, men i redigeringen kan man rette og udjævne eventuelle fejltagelser. Samtidig bør man generelt undgå for voldsomme klip i lys og farve, medmindre indhold og stil tillader det. Det virker nemt forstyrrende. Tilstræb størst mulig kontinuitet i lys og farve. Lyd: Lyd er ofte en nedprioriteret faktor i videoproduktion, men med urette. Intet kan binde sammen eller adskille et klip som lyden. Real-lyd skal ligge i et naturligt kontinuerligt forløb. Klipper man i tale, skal pauser og indtonering falde naturligt. Rytmen er altafgørende for, om seeren finder sammenhængen troværdig. Klippes der til musik, kan klippene opfattes som synlige taktstreger. Bemærk at en taktstreg kommer umiddelbart før tonen, ikke på tonen. Er musikken langtsom kan man med held bruge dissolves (overtoninger). Men da en dissolve tager tid, skal den startes noget før slaget, for at virke taktfast. Vær omhyggelig med niveauerne i lydklip. Samtale skal være rytmisk naturlig. Musik skal klippes taktfast. Balance mellem lyd og billede: Kloge folk siger, at vi ikke kan se og høre samtidig. Vores opmærksomhed skifter mellem billed- og lydindtryk på brøkdele af sekunder. Men vi oplever altså ikke begge dele samtidig. Derfor er det meget vigtigt, at sikre en god ballance mellem lyd og billede. Er billedindtykket for massivt, hører man overhovedet ikke, hvad der bliver sagt. Er lyden for interessant, ser man ingenting. Generelt er billedet mere dominerende end lyden. Har man et budskab at aflevere på lydsiden, skal man derfor være meget varsom med, hvad billedsiden viser. Det skal helst være et enkelt, roligt billede, som hurtigt er opfattet; så er der overskud til at lytte. Undgå at der opstår krig mellem lyd og billede.

8 8 Tydeliggørelse af problemstilling: Det er almindeligvis vigtigt, at kontinuiteten overholdes, men der er imidlertid sammenhænge, hvor emnets synliggørelse går forud for er den korrekte rækkefølge. Billederne underbygger stemning, udtalelser osv. uden nødvendigvis at ligge i autentisk nummerorden. To helt uafhængige billeder får en samlet mening, når de klippes sammen. Hvad enten vi ønsker det eller ej, vil seeren i sit hoved danne en sammenhæng. Vi ser en forretningsmand bag sit skrivebord - og dernæst et raketbatteri. Sandsynligvis vil en hel del seere straks konkludere, at manden er våbenhandler el. lign. En sådan redigering vil ofte være åben for flere tolkninger. Men ved bevidst brug er den også meget spændende. Kunde hensyn. Ret/ Vetoret: I den komercielle del af branchen er problemstillingen velkendt. Det er kunden, der betaler huslejen, så hvis han vil ha det sådan, så får han dét. Men medaljen har altid to sider. Har man en kunde som ønsker sig et meget ensidigt produkt, må man forsøge at bearbejde ham. For det første får hans produkt en langt større troværdighed, hvis også de mere negative sider belyses. For det andet bliver det langt mere underholdende og interessant. For det tredje; har han ret i sine synspunkter, vil dette blot fremstå langt klarere, når også modargumenterne er belyst. EISENSTEINS MONTAGE-KATEGORIER I artiklen Methods of Montage opdeler Eisensten montage i fem kategorier: Metrisk, Rytmisk, Tonal, Overtonal og dialektisk. De første af begreberne er bygget op over konkret tid, derefter bevæger vi os over midtens billed-orienterede og slutter med udgangspunkt i indholdet. METRISK MONTAGE Den eneste pararneter der gælder i ægte metrisk montage, er antal frames, repræsenterende konkret tid. Man kan lave metrisk montace efter tre systemer.enten et enkelt system. f.eks. afkortning af indstillinger med et konstant antal frames, eller et konstant stigende antal frames. Eller et kompliceret matematisk system. Man kan forestille sig et utal af komplicerede ligninger, der på en uoverskuelig måde bestemmer hvor mange frames der skal være i hver indstilling. Men ligepræcis det uoverskuelige element gør, ifølge Eisenstein, at publikum ikke opfatter systemet følelsesmæssigt, og at det derfor har meget begrænsede anvendelsesmuligheder.

9 9 Endelig forestiller han sig metrisk krydsklipning, hvor det ene eller begge systemer er anvendelige på to eller flere samtidigt forløbende scener. RYTMISK MONTAGE I Rytmisk Montage tages lige stort hensvn til metrikken og hastigheden i de enkelte billeder. Der tages ikke hensvn til om billederne passer sammen farvemæssigt, kompositionsmæssigt eller indholdsmæssigt. Et hurtigt billede i en ellers langsom sekvens, kan dog idet det udskiller sig fra de øvrige virke som en betoning. TONAL MONTAGE Et billedes tone er den intensitet samtlige elementer i billedet giver. Tonal Montage er således klipning med hensyntagen til billedets nærhed. farve. lvs. mm. F.eks. kan man accelerere et forløb. ved at intensivere farvebrugen. OVERTONAL MONTAGE Enhver tone har en overtone. Overtonen i billedet kan forstås som et sammentræk af de emotionelle elementer. I overtonal montage holdes stemningen trods skift i tid og rum. I et billede anslår man en stemning, og ved at gribe overtonerne i stedet for tonerne overfører man stemningen til det næste DIALEKTISK MONTAGE Den dialektiske montage er på en måde en afart af overtonal montage. blot er overtonerne ikke af emmotionel art. men mere indholdsmæssigt bestemt. Det er klip mellem to forskellige billeder der indholdsmæssigt er forskellige, men i deres inderste væsen hører sammen, og derfor stillet ved siden af hinanden. giver en egen mening. Den dialektiske er nok der der giver et moderne publikum størst problemer, da man pludselig er nød til at tænke rationelt, for at få billederne til at hænge sammen. Samlet af: Martin Ladegaard