Liaisonpsykiatrisk Enhed i H:S

Transkript

1 1. juni 2005, rapport nr. 7 Liaisonpsykiatrisk Enhed i H:S Bispebjerg Hospital Overlæge, dr. med. Morten Birket-Smith Afdelingslæge Per Sørensen Afdelingslæge Hanne Horsbøl Afdelingslæge Kristin Buhl Klinisk assistent, læge Baiba Hansen Projektsygeplejerske Mette Nygaard Lægesekretær Marianne Jyll Sørensen

2 2 Liaisonpsykiatri er et psykiatrisk ekspertområde, der internationalt i stigende grad har vist sin berettigelse ved at tilbyde undersøgelse, diagnostik og behandling af psykiske lidelser, der hidtil i vidt omfang har været overset og negligeret. Den liaisonpsykiatriske forskning har vist at: Psykiske lidelser blandt somatisk indlagte patienter er hyppige (30%-40%) og komplicerer forløbet, medfører dårligere behandlingsresultat, større sundhedsomkostninger samt ringere livskvalitet. Somatoforme tilstande, hypokondri og funktionelle syndromdiagnoser ses hos mellem 10% og 25% af patienterne i alle sundhedsvæsnets sektorer og specialer. Disse patienter har et udækket behandlingsbehov og et stort ydelsesforbrug i social- og sundhedsvæsnet. Liaisonpsykiatrien fokuserer på forskning og behandling af disse patientgrupper, og har vist, at behandling af psykiske lidelser blandt somatiske patienter bedrer prognosen og i nogle tilfælde overlevelsen, samt at somatoforme tilstande kan behandles og patienterne derigennem opnå øget livskvalitet og normaliseret ydelsesforbrug. Liaisonpsykiatrisk Enhed i H:S blev som den hidtil eneste kliniske enhed i Danmark etableret 1. marts 2001 på Bispebjerg Hospital. Enheden blev i en treårig projektperiode finansieret af Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Bispebjerg Hospital, og har i den hidtidige projektperiode haft en række aktiviteter rettet mod et øget fokus og en forbedret behandling af ovenstående patientgrupper. Indsatsen er beskrevet i en række årlige rapporter. I høringssvar til psykiatriplan 2003 fra H:S beskrives forslag til permanentgørelse af liaisonpsykiatrien i H:S: Behandling af patienter med somatiseringstilstand: Der bør på hver regional (psykiatrisk) afdeling være en mindre enhed, der på basisniveau behandler patienter med somatoforme lidelser. Analogt til en enhed for affektive sindslidelser foreslås det, at der på ét hospital er et videnscenter for liaisonpsykiatri. På baggrund af høringssvaret, de hidtidige erfaringer samt efter møder med involverede somatiske afdelinger, afdelingsledelsen på psykiatrisk afdeling samt direktionen for Bispebjerg Hospital blev

3 3 der i 2002 ansøgt om en permanentgørelse af liaisonpsykiatrien i H:S. Dette kunne ikke gennemføres i budgettet for 2004, hvorfor enheden med direktionerne for H:S og Bispebjerg søgte og fik bevilget midler fra Sundhedsministeriets psykiatripulje for yderligere 3 år. Enheden er senest af H:S foreslået permanentgjort primo Formål Liaisonpsykiatrisk Enhed i H:S har følgende formål: 1. Sikre patienter med somatoforme tilstande en psykiatrisk vurdering og relevant behandling 2. Sikre patienter indlagt på somatisk afdeling med alvorlig eller kronisk sygdom undersøgelse og behandling af psykiske komplikationer 3. Forskning inden for det liaisonpsykiatriske område 4. Oplysning, undervisning og uddannelse inden for det liaisonpsykiatriske område Økonomisk grundlag og samarbejdsrelationer Enheden blev primært finansieret af puljemidler fra Sundhedsministeriet, der efter treårig periode bevilgede midler til yderligere tre års forlængede ansættelse af en overlæge, 2 afdelingslæger, en projektsygeplejerske samt en lægesekretær. Samtidigt ydede Socialministeriet økonomisk støtte til ansættelse af en afdelingslæge i et forskningsprojekt vedrørende psykoterapeutisk behandling af patienter med hypokondri. Socialministeriet forlængede siden forskningsprojektet, og senest har Sundheds- og Indenrigsministeriet ydet endnu tre års støtte til enheden. Under forløbet har enheden yderligere fået støtte fra Københavns Kommunes Koordinationsudvalg til en etårig ansættelse af afdelingslæge til at varetage et projekt vedrørende lægelig og erhvervsmæssig afklaring af patienter med diffuse diagnoser. Yderlige er enhedens forskningsprojekter støttet af det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Hjerteforeningen samt H. Lundbeck til ansættelse af klinisk assistent, deltidsansat kardiologisk projektsygeplejerske samt deltidsansat kardiologisk afdelingslæge til forebyggelse af angst og depression ved iskæmisk hjertesygdom. Helsefonden har støttet projekt i samarbejde med Center for Sygdomsforebyggelse

4 4 og Folkesundhed til epidemiologisk forskningsprojekt af psykisk sårbarhed og pension. Enheden har i projektperioden etableret samarbejde med somatiske afdelinger på Bispebjerg Hospital o Neurologisk afdeling o Kardiologisk Klinik Y o Palliativ medicinsk afdeling o Medicinsk Klinik I Kognitivt Psykologcenter Professor Paul Salkovskis, Maudsley Hospital, England Center for Sygdomsforebyggelse og Folkesundhed i Glostrup Clinical Trial Centre, Rigshospitalet Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering Aktiviteter i projektperioden Liaisonpsykiatrisk Enhed har siden projektstart haft følgende aktiviteter: I. Liaisonpsykiatrisk indsats på somatiske afdelinger Liaisonpsykiatriske tilsyn Klinisk sygeplejefaglig vejledning Undervisning Deltagelse i konferencer II. Vurdering og behandling af patienter med somatoforme og funktionelle syndromer I. Projekt DiKo DiKo helbreds- og erhvervsmæssig afklaring for patienter med diffuse diagnoser i samarbejde med Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering (primære projekt afsluttet) III. IV. Behandling af somatoforme patienter (mindfullness) Projekt (afsluttet) Behandling af sygdomsangst - hypokondri (med Kognitivt Psykolog Center) Forskningsprojekt (afsluttet) V. Øvrige forskningsprojekter Forekomsten af psykiske lidelser blandt hjertepatienter (afsluttet)

5 5 Kognitiv træning af dårligt regulerede diabetespatienter type I (vejledning) Kognitiv træning af patienter med uforklarede smerter (pilotprojekt afsluttet) Sammenlignende undersøgelse af fibromyalgi og somatoforme smertepatienter VI. VII. VIII. IX. Epidemiologisk forskning (ved Center for Sygdomsforebyggelse og Folkesundhed) Psykisk sårbarhed og pensionstildeling Psykisk sårbarhed og iskæmisk hjertesygdom (afsluttet) Psykisk sårbarhed og tidlig død (afsluttet) Psykisk sårbarhed og genetiske markører Validering af skala for psykisk sårbarhed Foredrag Publikationer Liaisonpsykiatri i fremtiden I Liaisonpsykiatrisk indsats på somatiske afdelinger Siden Liaisonpsykiatrisk Enhed påbegyndte sine aktiviter i august 2001 har undervisnings- og vejledningsindsatsen medført en stadig stigende antal tilsyn. I 2000, året inden enheden blev grundlagt, blev der i de afdelinger, som enheden siden har dækket, gået 64 tilsyn, mens der idet seneste år er gået 308 (tabel 1) med en overvægt af tilsyn i neurologisk regi (tabel 2). Antallet af tilsyn er reduceret i 2004, hvilket skyldes starten af et større forebyggelsesprojekt i samarbejde med Kardiologisk klinik Y. Projektet vurderer og inkluderer en del af de patienter, der ellers ville være blevet henvist. Yderligere har der været en stigning i antallet af henviste til ambulant behandling fra disse afdelinger, hvilket kan have medvirket til den seneste nedgang i antallet af tilsyn

6 6 Tabel 1. Antal tilsyn på udvalgte afdelinger Tabel 2: Tilsyn 2004 fordelt på afdelinger Neurologisk Kardiologisk Palliativ Andre Som det fremgår af ovenstående tabeller er der i enhedens funktionstid sket en udvikling i tilsynsaktiviteten i især neurologisk, men også i kardiologisk regi. I hvilken udstrækning dette har haft indflydelse på genindlæggelser, som især ses hyppigt hos patienter med comorbid psykiatrisk komplikation, vil det være vanskeligt at opgøre. Tilsynenes diagnostiske fordeling er ikke endeligt opgjort, men hovedvægten af indikationer for tilsyn har været depressioner og organisk psykosyndrom, mens suicidalforsøg og angsttilstande samt somatisering og dissociative tilstande udgør mindre grupper. Hvordan opfølgningen af de enkelte tilsyn er forløbet, er ikke registreret i disse tabeller, idet de figurerer under ambulante

7 7 patienter. II Behandling af patienter med somatoforme tilstande Liaisonpsykiatrisk Enhed har som en af sine opgaver at vurdere og behandle patienter med somatoforme og dissociative tilstande samt funktionelle syndromer. Enheden modtager disse patienter fra alle sektorer i sundhedsvæsnet, alment praktiserende læger, speciallæger, hospitalsafdelinger samt socialforvaltninger og andre offentlige institutioner i og uden for H:S. Trods stigende antal henvisninger er denne frie henvisningsmulighed fortsat bevaret i Liaisonpsykiatrisk Enhed. Der henvises flest fra almen praksis, og i henhold til frit sygehusvalg modtages disse patienter fra hele landet. Liaisonpsykiatrisk Enhed modtager ikke patienter med psykiske lidelser, der almindeligvis behandles andre steder i psykiatrien. Alle relevante henviste indkaldes til vurdering og en del afsluttes med en second opinion, der sendes til henvisende læge samt i givet fald også til patientens egen læge. De øvrige indgår i et kortere eller længere behandlingsforløb, der omfatter psykofarmakologisk behandling eller psykoterapi. Tabel 3: Antal patienter henvist til Liaisonpsykiatrisk Enhed halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2004 henviste konsultationer

8 8 Der henvises omkring 500 nye patienter om året, hvilket svarer til mere end 150 nye patienter per år. Samlet har der fra 1. marts 2001 til 31. december 2004 været henvist 1487 patienter, hvoraf 28% boede uden for H:S. Der blev samlet ydet 4554 ambulante konsultationer, i gennemsnit 100 per måned, og i gennemsnit 3 konsultationer per patient. I en række tilfælde vil en væsentlig indsats være en afklaring, idet forløbet af somatoforme tilstande ofte er præget af multiple undersøgelser, indlæggelse og behandlingsforsøg samt evt. gentagne operationer. Som led heri har Liaisonpsykiatrisk Enhed med støtte fra Københavns Kommune indgået et samarbejde med Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering, Projekt DiKo, der sigter mod en samordnet social og lægelig erhvervsafklaring for patienter med somatisering og funktionelle tilstande. Projekt DiKo I samarbejde med den selvstændige socialrådgivervirksomhed Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering søgte Liaisonpsykiatrisk Enhed Kbh. Kommunes Koordinationsudvalg om støtte til helbreds- og erhvervsafklaring for patienter med diffuse diagnoser (somatoforme tilstande). De tildelte midler var for Liaisonpsykiatrisk Enhed svarende til en afdelingslægestilling i et år. Stillingen kunne dog ikke besættes, og midlerne blev benyttet til honorering per time til eksterne og interne konsulenter. Projektet gennemførtes i 2003, og der indgik 98 henviste patienter, der fik afklaret evt. yderligere behandlingsbehov og erhvervsmuligheder. Der er udarbejdet rapport vedrørende de 86 patienter, der udfyldte spørge- og oplysningsskemaer. I fortsat samarbejde med Fonden for Arbejdsmarkedsrevalidering søgte vi forgæves om forlængelse af DiKo. I stedet har vi tilbudt en række kommuners socialforvaltninger en enkelt hurtig afklaring af enkeltpersoners helbreds- og erhvervsforhold. Efter aftale er indgået med Frederiksberg Kommunes Socialforvaltning, har vi modtaget 16 patienter, der i hvert regi blev indkaldt til en enkelt afklarende undersøgelse ved enhedens eksterne konsulenter. Der afsendes en fælles erklæring. Andre kommuner har udvist interesse for projektet.

9 9 III Randomiseret klinisk undersøgelse af psykoterapeutisk behandling af patienter med hypokondri og somatisering (KATHY) Liaisonpsykiatrisk Enhed har gennem fire år udviklet en ny medicinsk teknologi, og gennemført et randomiseret klinisk undersøgelse af først 12 patienter i en pilotgruppe, og derefter 80 konsekutive patienter diagnosticeret med hypokondri i et egentligt forskningsprojekt. Undersøgelsen er et samarbejde med Kognitivt Psykolog Center, som har stået for den kognitive behandling. Paul Salkovskis, Maudsley Hospital, London, har udviklet den oprindelige behandlingsmanual, og indgår sammen med overlæge Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit samt Per Sørensen og overlæge Morten Birket-Smith fra Liaisonpsykiatrisk Enhed i forskningsgruppen. Formål: 1) Mindske patienternes sygdomsangst og somatiseringstendens. 2) Øge patienternes livskvalitet og sociale funktion. 3) Nedsætte patienternes forbrug af ydelser i sundhedsvæsnet. 4) Vurdere effekten af en specifik behandling (kognitiv terapi) og en uspecifik behandling (psykodynamisk korttidsterapi) ved behandling af sygdomsangst og somatisering. 5) Udvikle behandlingsstrategier, der kan anvendes over for andre sygdomsgrupper. 6) Uddannelse af psykoterapeuter i kognitiv adfærdsterapi (CBT) af funktionelle tilstande. Baggrund: Hypokondri og somatisering er udbredte symptomer i befolkningen, og optræder dels under psykiatriske diagnoser (somatoforme tilstande), men hyppigere under uklart definerede betegnelser, f.eks. kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, mv. Disse tilstande har ikke sjældent et kronisk, invaliderende forløb med store personlige, sociale og sundhedsøkonomiske omkostninger. Her i landet findes aktuelt intet etableret behandlingstilbud, mens man i udlandet haft vist god effekt af CBT ved disse tilstande. Design: Ud over behandlingsgruppen, der modtog CBT, inkluderedes en gruppe, der modtog

10 10 psykodynamisk korttidsterapi i et tilsvarende omfang. Herigennem vil effekten af uspecifikke faktorer ved behandling kunne udskilles. Begge grupper sammenlignedes med en gruppe på venteliste for at kunne udskille eventuel spontan bedring i behandlingsperioden. Følgende grupper og antal projektdeltagere indgik i undersøgelsen (tabel 4): 1. kognitiv adfærdsterapi (CBT), n = ambulant psykiatrisk behandling, n = venteliste, n = 40 (indgår efterfølgende i gruppe 1 og 2 Tabel 4: Design og forløbsdiagram Patienterne blev primært randomiseret til én af de tre grupper. Ventelistegruppen blev efter 4 måneder randomiseret til én af de to øvrige grupper og udgør således 50% (n = 20) i hver af disse grupper. Grupperne efterundersøges ét år efter afsluttet behandling, og ydelsesforbruget før og efter behandling sammenlignes med ydelsesforbruget i en sammenlignelig kontrolgruppe. Status: I perioden fra sommeren 2001 til januar 2003 vurderedes i alt 252 patienter ud af 447 patienter henvist til enheden. I henhold til projektprotokol inkluderedes 80 patienter med hypokondri. Patienterne blev randomiseret til CBT, psykodynamisk korttidsterapi eller venteliste,

11 11 og patienterne på venteliste blev, som der fremgår af nedenstående diagram, efterfølgende randomiseret til en af de to aktive behandlinger. Behandlingen, som strakte sig over et halvt år, bestod af i alt 16 samtaler. I marts i 2003 afsluttedes behandlingen, og dataindsamling samt de grundlæggende statistiske analyser er afsluttet i løbet af foråret Af de 80 patienter som indgik i undersøgelsen, var 62% kvinder, gennemsnitsalderen var 37 år, og omkring 2/3 var enten i arbejde eller under uddannelse. Udover hypokondri havde patienterne en ganske omfattede psykiatrisk comorbiditet, og det er kun få, som tidligere har været i psykiatrisk behandling. Hovedparten af patienterne blev henvist til enheden af deres praktiserende læge. Mindre end en tredjedel af patienter var i behandling med antidepressiv medicin, og kun ganske få i behandling med beroligende medicin. Behandlingen og 12 måneders efterundersøgelse er afsluttet for alle patienter, og statistiske analyser viser, at gruppen der fik CBT på alle primære effektmål bedredes signifikant samt den gruppe, der fik korttidsterapi, opnåede en intermediær bedring (tabel 5). Ved efterundersøgelsen var der intet signifikant tilbagefald, idet patienterne i begge grupper bevarede den opnåede effekt (tabel 6). Resultaterne vil blive offentliggjort i fuldt omfang nationalt og i internationale fagtidsskrifter. Tabel 5. Effekt på hypokondri i to behandlingsgrupper samt venteliste CBT Psyk Dyn Venteliste 10 5 Behandling start Behandling slut

12 12 Tabel 4. Langtidseffekt et år efter afsluttet behandling af alle patienter i to grupper Health Anxiety Inventory CBT Psyk Dyn 5 Start Slut 4m 12m Afsluttende analyser: Den opnåede behandlingseffekt ønskes belyst ved sammenligning af patienternes forbrug af sundhedsydelser i året inden behandling (2001) med året efter alle havde afsluttet behandling (2004). Data: For alle 80 patienter indhentes udtræk for årene 2000 til 2004 fra Sygesikringsregisteret (alle typer ydelser) Landpatientsregisteret (indlæggelser og ambulante ydelser) Det Psykiatriske Centralregister (indlæggelser og ambulante ydelser) I Sygesikringsregisteret uddrages en kontrolgruppe bestående af 5 personer af samme køn og alder for hver af de 80 projektdeltagere. Disse 400 kontrolpersoner genfindes i Landpatientsregisteret og Psykiatrisk Centralregister. Ydelsesdata for perioden for disse 400 personer samles og anonymiseres. Ydelsesforbruget for projektgruppen før og efter behandling analyseres samlet og fordelt på de to behandlingsgrupper, og sammenlignes med forbruget i den anonyme kontrolgruppe. Hypoteser: 1. Patienter med hypokondri og somatisering har et signifikant større forbrug af

13 13 sundhedsydelser end en sammenlignelig kontrolgruppe. 2. Ved behandling af hypokondri opnås en vedvarende reduktion af forbruget af sundhedsydelser. 3. Forbruget af sundhedsydelser efter behandling adskiller sig ikke fra forbruget i kontrolgruppen. Denne afsluttende del af projektet forventes fuldført efteråret Foreløbige resultater for sygesikringsdata viser et forbruget i denne sektorer falder til under halvdelen efter behandling. Konklusion Resultaterne viser, at psykoterapi er en effektiv behandling af hypokondri og uforklarede fysiske symptomer, samt at en specifik behandling med kognitiv terapi er mere effektiv end en uspecifik behandling. Effekten af begge behandlinger bevares over et år efter afsluttet behandling. IV Forebyggelse af depression ved hjertesygdom Liaisonpsykiatrisk Enhed har fra Hjerteforeningen, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd samt H. Lundbeck modtaget støtte til planlægning af forskningsprojekt. Samarbejde med kardiologisk afdeling er etableret og forskningsprotokol udarbejdet og godkendt af Etisk Komite. Projektgruppen omfatter overlæge Morten Birket-Smith overlæge Jørgen Fischer Hansen Fung. overlæge Alice Rasmussen Klinisk assistent, læge Baiba Hansen Projektsygeplejerske Camilla Böhne Afdelingslæge Keld Neland Lægesekretær Marianne Jyll Sørensen Formål: Ved behandling med antidepressiv medicin nedsætte forekomsten af kardielle komplikationer og psykiske lidelser samt øge livskvalitet for patienter med akut koronar syndrom. Baggrund: I de seneste årtier har en række undersøgelser fokuseret på betydningen af psykiske lidelser ved iskæmisk hjertesygdom (IHS). Der foreligger evidens for en sammenhæng mellem IHS

14 14 og depression, og epidemiologiske undersøgelser har vist, at omkring 20% af alle indlagte med IHS udvikler moderat til svær depression, mens 30% vil have en lettere depression eller angstlidelse. Forskningen indikerer at depression og angstlidelser hos disse patienter kun i meget beskedent omfang behandles adækvat; at patienterne har et signifikant højere forbrug af sundhedsydelser end hjertepatienter uden psykiske komplikationer, samt at ubehandlet depression og angst komplicerer forløbet, og hyppigere medfører død af hjertesygdom. Design: Det er udregnet, at der skal inkluderes 266 patienter med akut koronar syndrom (AKS). Disse patienter, der ved inklusionen ikke må have angst eller depression, fordeles ved lodtrækning i en gruppe, der modtager forebyggende antidepressiv behandling med escitalopram (Cipralex) samt en tilsvarende gruppe, der modtager placebo. Begge grupper følges i denne behandling i 12 måneder, og gennemgår omfattende psykiatrisk og kardiologisk undersøgelser ved projektstart, midtvejs samt ved projektafslutning. Under forløbet gennemføres en række mindre undersøgelser, hvor den psykiatrisk status vurderes. Udvikles trods behandling en yderligere behandlingskrævende depression eller angstlidelse, udgår patienten af det blindede forsøg, men følges fortsat projektperioden ud. Kardiologiske data, tilstedeværelsen og graden af psykisk lidelse samt funktion og sundhedsudgifter anvendes som mål for forskelle i forebyggende effekt mellem antidepressiv behandling og placebo. Status: Inklusion af patienter i projektet startede november 2004, og der er med udgangen af maj 2005 inkluderet 39 patienter. Dette er markant færre end forventet, og hvis raten ikke øges, vil projektperioden blive forlænget væsentligt. Ved analyse af patientgrundlaget, synes der at være færre mulige patienter at inkludere end forventet, mens der inkluderes den forventede andel patienter i projektet. Projektgruppen har derfor kontaktet Kardiologisk afdeling, Amager Hospital med henblik på at inkludere patienter fra denne afdeling, eventuelt ved at oprette et tilsvarende projektteam på hospitalet.

15 15 V. Kognitiv adfærdsterapi for patienter med kroniske smerter Nitten procent af den Danske befolkning har kroniske smerter, og at der bliver flere år for år (Eriksen et al 2003). Disse patienter er subjektivt lidende, har et stort forbrug af sundhedsydelser, og i op mod 33% af tilfældene er medicinsk uforklarede (Kroencke & Price 1993 ). Kroniske, uforklarede smerter omfatter bl.a. syndromer som fibromyalgi, følger efter whiplash og mange typer rygsmerter. Det er vist at antidepressiv medicin samt kognitiv adfærdsterapi formentlig er de bedste behandlingsformer til patienter med disse former for kroniske smerter (Fishbain 2000, Morley et al 1999). Da enheden har erfaring for udvikling af nye psykoterapeutiske behandlingsformer, findes det af væsentlig betydning, at udvikle et behandlingsprogram for patienter med kroniske, funktionelle smerter. Litteraturen vedrørende kognitiv adfærdsterapi ved kroniske smertetilstande er gennemgået og hensigtsmæssige metoder er udvalgt til sammensætning af et behandlingsprogram, der strækker sig over 12 ugentlige sessioner af 1½ times varighed. Desuden er udvalgt en række spørgeskemaer, dels til anvendelse under selve behandlingen, dels egnet til vurdering af behandlingseffekt. Afdelingslæge Hanne Horsbøl og projektsygeplejerske Mette Nygaard, der begge er uddannet i kognitiv terapi, har foråret 2005 gennemført et pilotprojekt med gruppeterapi af 6 kroniske smertepatienter. Forløbet vil i løbet af sommeren 2005 blive opgjort og behandlingsprotokollen modificeret. Efteråret 2005 vil der blive gennemført et modificeret gruppeforløb, hvorefter den endelige manual samt forskningsprotokol kan udfærdiges. Efter godkendelse af Etisk Komite og tilrettelæggelse af behandling og kontrolbehandling, vil et egentligt forskningsprojekt kunne igangsættes. Der forventes at der kan behandles 12 patienter fordelt i to grupper samtidigt over et 12 ugers forløb foruden et tilsvarende antal i to kontrolgrupper. Projektet vil afsluttes efter 60 patienter er behandlet og fulgt i 12 måneder efter behandlingsophør. Derefter opgøres resultaterne, der offentliggøres i internationale fagtidsskrifter.

16 16 VI. Øvrige forskningsprojekter Personlighedens betydning for specifik sygdom og tildeling af førtidspension. Enheden har modtaget støtte fra Socialministeriet og Helsefonden til gennemførelse af dette registerprojekt i samarbejde med Center for Sygdomsforebyggelse og Folkesundhed, Institut for Sygdomsforebyggelse samt Kræftens Bekæmpelse. Projekterne er godkendt af Datatilsynet og dataudtræk, samkøring af registre og statistiske analyser er indledt. Hypoteser: Personer med øget psykisk sårbarhed har hyppigere funktionelle tilstande, og vil hyppigere have haft pensionsansøgninger samt have fået tildelt førtidspension. Status: Data for psykisk sårbarhed foreligger for 25 år på omkring personer i et repræsentativt befolkningsudsnit, mens data for deltagernes indlæggelser på somatiske og psykiatriske afdelinger i det væsentlige, men ikke fuldstændigt er samlet. Det har yderligere vist sig vanskeligt at samle pensionsdata for den ønskede 25-årige periode Der har ikke tidligere her i landet eller i udlandet været samlet pensionsdata for en periode på 25 år, og det har vist sig vanskeligt at få adgang til dataudtræk for hele perioden, da disse er spredt over en række offentlige institutioner. Per 1. juni er alle data for perioden 1976 til 2001 til rådighed, men der mangler fortsat dokumentation for filernes indhold for perioden 1976 til Data for hele perioden vurderes dog at være af en så stor forskningsmæssig værdi, at flere forsinkelser af projektet er accepteret af styregruppen. Der er udsigt til at projektet kan afsluttes i løbet af Det genetiske grundlag for psykisk sårbarhed. Registerprojekt i samarbejde med Center for Sygdomsforebyggelse og Folkesundhed samt Psykofarmakologisk Institut, hvor sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og genetisk disposition til depression ved belastning vurderes. Sammenlignende undersøgelse af somatoforme tilstande og fibromyalgi. I samarbejde med Reumatologisk afdeling, Frederiksberg Hospital undersøges 40 patienter med fibromyalgi og 40 med somatoform tilstand. Grupperne sammenlignes vedr. diagnose, psykopatologi og muskelfunktion. Undersøgelsen er afsluttet og statisk analyse påbegyndt.

17 17 Screening for psykisk lidelse blandt hjertepatienter. Screening af 86 patienter i kardiologisk ambulatorium viste at 30% havde psykisk lidelse, heraf 21% depression. Lægerne på kardiologisk afdeling kunne uafhængigt identificere halvdelen af disse patienter, men havde ikke set nogen af patienterne i relevant psykofarmakologisk behandling. Dataindsamling og statistiske analyser er færdige, og artikel indsendt til publikation i internationalt fagtidsskrift. VI Videnskabelige foredrag og publikationer Liaisonpsykiatrisk Enhed har prioriteret information, undervisning og foredrag højt. Derudover har enhedens ansatte deltaget i en række avisartikler samt radio og tv-udsendelser, og publiceret flere videnskabelige artikler og lærebogskapitler. Publikationer 1. Birket-Smith M. Psychosomatic disorders and disability pensions in Denmark. in: Prins R, van der Giezen A, Hento I. Assessment of disability due to psychosomatic complaints. AS/tri, Leiden, Birket-Smith M. Depression ved somatisk sygdom. Nyconyt 2000;2: Birket-Smith M. Sygdomsangst og angst ved somatisk sygdom. Pfizer Birket-Smith M. Somatization and chronic pain. Acta Anaesth Scand 2001;45: Birket-Smith M, Lykke Mortensen E. Pain in somatoform disorders. Acta Psychiatr Scand 2002;106: Fink P, Birket-Smith M. Liaisonpsykiatri. Ugeskr Læger 2002;164:1657

18 18 7. Wise TN, Birket-Smith M. The somatoform disorders for DSM-V: the need for changes in process and content. Psychosomatics 2002;43: Fink P & Birket-Smith M. Somatisering og smerter. In: Staehelin-Jensen T, Dahl JB, Arendt-Nielsen L (eds). Smerter en lærebog. FADLs forlag, Rasmussen A, Lunde M, Poulsen DL, Sørensen K, Qvitzau S, Bech P. A Double- Blind, Placebo-Controlled Study of Sertraline in the Prevention of depression in Stroke Patients. Psychosomatics 2003;44:3: Birket-Smith M. Psyke. In: Jørgensen SJ, Vind Hansen et al. Operation. komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Brunse L, Birket-Smith M. Psykosocial støtte. In: Zwisler A et al. Hjerterehabilitering. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Birket-Smith M. Somatoforme tilstande. In: Friis-Hasché, Elsass P, Nielsen T. Klinisk Sundhedspsykologi. Munksgård, Wattar U, Sørensen P, Buemann I, Birket-Smith M, Salkovskis PM, Albertsen M, Strange S. Outcome of cognitive-behavioural treatment for health anxiety (hypochondriasis) in a routine clinical setting. Behav Cognitive Psychother 2005;33: Eplov LF, Jorgensen T, Birket-Smith M, Segel S, Johansen C, Mortensen EL. Mental vulnerability as a predictor of early mortality. Epidemiology 2005;16: Birket-Smith M. Anmeldelse: Funktionelle symptomer og tilstande. Fink P. Ugeskr. Læger 2005;167: Rasmussen A & Birket-Smith M Psykologiske interventioner ved iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger (in press) 17. Birket-Smith M. Somatoforme tilstande og funktionelle somatiske syndromer. In: Gade A, Pedersen PM (eds). Klinisk neuropsykologi. Frydenlund. (in press) 18. Eplov L, Jorgensen T, Birket-Smith M, Petersen J, Johansen C, Mortensen EL. Mental vulnerability- a risk factor for ischemic heart disease. J Psychosom Res (in press) 19. Birket-Smith M. Psychological and physiological factors in Pain Disorder. In: Mai M. Somatoform Disorder. WPA (in press) 20. Birket-Smith M & Rasmussen A. Screening for mental disorders in cardiology out-patients. J Psychosom Res (submitted)

19 19 Videnskabelige Posters Rasmussen A et al. Sertraline in the prevention of depression in stroke patients. APA 2001, Philadelphia, USA Sørensen P, Birket-Smith M, Wattar U, Bueman I, Salkovskis P. Cognitive therapy in the treatment of hypochondriasis. European Psychosomatic Congress 2002, Lisboa Birket-Smith M, Nielsen LF, Jørgensen T, Segel S, Johansen C, Mortensen EL. Psychic vulnerability as a risk factor for ischaemic heart disease. European Psychosomatic Congress 2002, Lisboa Birket-Smith M, Nielsen LF, Jørgensen T, Segel S, Johansen C, Mortensen EL. Psychic vulnerability as a predictor of mortality. EACLPP 2003, Zaragoza Mikkelsen R, Rasmussen A, Birket-Smith M, Fischer Hansen J, Frederiksen M. Escitalopram as prevention of anxiety and depression in IHD patients. EACLPP 2003, Zaragoza Sørensen P et al. Randomized trial of psychotherapy in hypochondriasis. EACLPP 2003, Zaragoza Birket-Smith M et al. Psychic vulnerability as a risk factor for premature death. EACLPP 2003, Zaragoza Schwartz K et al. Liaison psychiatry nurse in neurology. EACLPP 2003, Zaragoza Sørensen P, KATHY, a cognitive-behavioural therapy trial for hypochondriasis. EACLPP 2004, Berlin Birket-Smith M. C-L psychiatry in Denmark. EACLPP 2004, Berlin Sørensen P, Birket-Smith M. KATHY, a cognitive-behavioural therapy trial for hypochondriasis. EACLPP 2005, Istanbul Nygaard M, Horsbøl H, Birket-Smith M. Cognitive-behavioural therapy for somatoform pain patients. EACLPP 2005, Istanbul Birket-Smith M. C-L psychiatry in Denmark EACLPP 2005, Istanbul Buhl K, Birket-Smith M. A proposal of a trial for the treatment of depression with escitalopram in patients with Parkinsons disease Hansen B, Birket-Smith M, et al. Decard. prevention of anxiety and depression in acute coronary syndrome. EACLPP 2005, Istanbul

20 20

21 21 Liaisonpsykiatri i fremtiden Liaisonpsykiatri er et internationalt psykiatrisk ekspertområde, der i stigende grad har vist sin berettigelse ved at diagnosticere og behandle psykiske lidelser, der hidtil i ringe omfang er blevet diagnosticeret og behandlet. De fleste lande i Europa har i en årrække haft liaisonpsykiatri (fig.), mens området her i landet er oprettet temmelig sent. Liaisonpsykiatri i Europa UK Finland Belgien Norge Nederland Italien Spanien Portugal Tyskland Liaisonpsykiatrisk Enhed H:S samt Forskningsenheden for funktionelle tilstande og psykosomatik i Århus er fortsat de eneste steder her i landet, hvor der er etableret liaisonpsykiatri, og Liaisonpsykiatrisk Enhed H:S er den eneste, hvortil der frit kan henvises patienter. Forskningsenheden i Århus er fra oprettelsen permanent, mens enheden i H:S de første seks år har været finansieret af puljemidler, men i juni 2005 er foreslået budgetsat fra primo Konklusion Både her i landet og internationalt har der de senere år været en stigende interesse for liaisonpsykiatri, både klinisk, forskningsmæssigt og sundhedsøkonomisk. Undersøgelser, herunder på kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, har vist at mellem 30% og 40% somatisk indlagte patienter har en psykisk lidelse (McGuire et al 1974, Birket-Smith & Rasmussen in press), der vil kunne medføre komplikationer, dårlige rehabilitering samt dårligere overlevelse ved hjertesygdom (Frasure Smith et al 1993). I en metaanalyse fandt Saravay & Levin 1994 at 87% af 24 undersøgelser påviste en signifikant længere indlæggelsestid for patienter med psykisk comorbiditet. Endelig er det vist (Rundel & Hall 1993), at patienter, der var set af en liaisonpsykiater havde 1,5 til 1,6 dages kortere indlæggelsestid sammenlignet med en

22 22 sammenlignelig kontrolgruppe. Der er således evidens for effekten af en liaisonpsykiatrisk indsats, og med en stigende interesse for liaisonpsykiatri her i landet, synes mulighederne for en udbygning at være rationelt og realistisk. Der er endnu ikke taget stilling til den foreslåede opbygning af tilsvarende enheder i den kommende region, endsige resten af landet. Morten Birket-Smith Overlæge, dr. Med.