himmel og hav Dirigent / Stefan Asbury Solist / Andreas Brantelid, cello Torsdag 4. december kl. 19:30 Sorø Hallen

Transkript

1 himmel og hav Dirigent / Stefan Asbury Solist / Andreas Brantelid, cello Torsdag 4. december kl. 19:30 Sorø Hallen Fredag 5. december kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

2 Dirigent / Stefan Asbury PROGRAM Dirigent / Stefan Asbury Solist / Andreas Brantelid, cello Koncertmester / Jon Gjesme Stefan asbury Stefan Asbury er chefdirigent ved Noord Nederlands Orkest og dirigerer derudover flere af verdens førende orkestre. Nylige højdepunkter inkluderer koncerter med Boston Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw Orchestra, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Gewandhausorchester Leipzig og Tokyo Symphony Orchestra. I sæson 2014/15 dirigerer Asbury bl.a. verdenspremieren på Michael Jarells Siegfried, Nocturne på Wagner Geneva Festival. I tidligere sæsoner har Asbury været gæstedirigent hos blandt andre London Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic, RAI Turin, Seattle Symphony Orchestra, Dresdner Philharmonie, West Australian Symphony Orchestra og Orchestra of St Luke s. Han nyder desuden sit faste samarbejde med Basel Sinfonietta, WDR Sinfonieorchester, hr-sinfonieorchester, NDR Sinfonieorchester og ORF Radio-Symphonieorchester Wien. Herudover gæster han ofte ved festivaller som Automne en Normandie, Wien Modern, Wiener Festwochen, Münchener Biennale, Salzburger Festspiele og La Biennale di Venezia. Stefan Asbury har siden 1995 været tilknyttet fakultetet på Tanglewood Music Center, og han har siden 2005 besat Sana H. Sabbagh master teacher posten på direktionsfakultetet. Han var fra 1999 til 2005 lektor i New Music Activities. Ud over sin faste sommerundervisning har han givet direktions master classes på bl.a. Hochschule der Kunste i Zürich, Tokyo Wonder Site samt konservatorierne i Venedig og Genève. Nylige operaproduktioner inkluderer John Adams A Flowering Tree ved Perth International Arts Festival, Brittens Owen Wingrave med Tapiola Sinfonietta, verdenspremieren på Van Vlijmens Thyeste med Théâtre Royal de La Monnaie og Nationale Reisopera samt Brittens En Skærsommernatsdrøm i Karlsruhe. Asbury har samarbejdet med Mark Morris Dance Group ved deres produktion og turné af Prokofievs Romeo og Julie samt ved produktionen af Four Saints in Three Acts på Brooklyn Academy of Music. Stefan Asbury har stærke relationer til flere nulevende komponister som Oliver Knussen, Steve Reich, Wolfgang Rihm, Unsuk Chin, Mark Anthony Turnage og Sir Harrison Birtwistle, og han samarbejder ofte med Ensemble Modern, Klangforum Wien, Musikfabrik og London Sinfonietta. Han var musikchef i Remix Ensemble Casa da Musica Porto fra , hvor han arbejdede med kommission af nye værker og innovative projekter med blandinger af jazz, film og musikteater. 4 Claude Debussy ( ) Edward Elgar ( ) Benjamin Britten ( ) Claude Debussy Nocturnes (1899) 14 Nuages Fêtes Cello koncert, op. 85, e-mol (1919) 30 Adagio - Moderato Lento - Allegro molto Adagio Allegro - Moderato - Allegro ma non troppo PAUSE Peter Grimes, Four Sea Interludes op. 33a (1945) 16 Dawn Sunday Morning Moonlight Storm la mer (1905) 23 De l aube a midi sur la mer Jeux de vagues Dialogue du vent et de la mer 5

3 Tekst / Henrik Engelbrecht elgar / Cellokoncert Britten / Four Sea Interludes Debussy / La Mer Debussy / Nocturnes Nuages og Fêtes Egentlig er Debussys nocturner tre orkesterstykker, men ved uropførelsen i Paris i 1900 blev som her i aften kun de to første opført. Inspirationen fik Debussy fra en serie impressionistiske malerier af James Abbott McNeil Whistler, og for at undgå med det samme at få sammenlignet sine nye orkesterstykker med f.eks. Chopins klaverværker med samme genretitel, så Debussy sig nødsaget til selv at skrive om de to stykker: Titlen nocturner skal her fortolkes mere generelt end specifikt, mere i en dekorativ forstand. Det er ikke min mening at skrive den sædvanlige form for nocturner, men snarere at vise alle de forskellige og helt særlige lysvirkninger, som ordet antyder. Nuages viser de uforanderlige aspekter af himlen og den langsomme, højtidelige bevægelse af skyer, der fader væk i grå toner, sart blandet med hvid. Fêtes giver os den vibrerende, dansende rytme af atmosfæren med dens pludselige lysglimt. Der er også en episode, hvor et optog (et blændende, fantastisk syn), passerer gennem en fest og bliver en del af den. Men baggrunden forbliver den samme; festen med sin blanding af musik og lysende støv, der bliver en del af den kosmiske rytme. Edward Elgar er indbegrebet af engelskhed. Hans Pomp and Circumstance March nr. 1 er et fast punkt på programmet ved de berømte Last Night of the Proms-koncerter i Royal Albert Hall, men egentlig er hans musik langt mere inspireret af kontinentale kolleger end af lokale forbilleder. Et godt eksempel er hans cellokoncert. Normalt er en solokoncert en virtuos opvisning i instrumentalt overskud. Men Elgars cellokoncert er nærmere en indadvendt rejse næsten kemisk renset for udvendigt fyrværkeri. Koncerten er skrevet året efter afslutningen på første verdenskrig. Den gamle verden er tabt for evigt, og Elgar, orkestret og cellosolisten tager på en halv times melankolsk tilbageblik godt hjulpet af forbillederne fra dengang: Mendelssohn, Schumann og Brahms. Her er langt til den udadvendte victorianske orkesterkomponist fra Pomp and Circumstance-marcherne her er det intime, kammermusikalske samspil mellem symfoniorkester og solist i centrum. Uropførelsen i Queen s Hall i London var med cellisten Felix Salmond, London Symphony Orchestra og Elgar selv på dirigentpodiet men blev ikke nogen videre stor succes takket være koncertens anden dirigent, Albert Coates, som skulle dirigere de øvrige værker. Han syntes, at hans del af koncerten var vigtigere end en nyskrevet cellokoncert og levnede ganske kort prøvetid til Elgar. Senere fik Elgar nu alligevel revanche, og i dag er cellokoncerten én af en håndfuld, som alle cellister må og skal have fingrene i på et tidspunkt i karrieren. Jeg var tvunget til at synge La Bohème i går aftes. Føj! Det er beskidt musik! Men måske er det god træning inden Peter Grimes, som jo, når alt kommer til alt, er det parti, jeg er født til, nicht wahr? Ordene er tenoren Peter Pears. Han var Benjamin Brittens kæreste i en tid, hvor homoseksualitet var ulovligt i England, og hvor to mænd, der levede sammen og endda var erklærede pacifister midt under 2. verdenskrig, ikke havde det nemt. Ikke underligt, at Britten skriver operaen Peter Grimes om den barske enspænder, som er et nemt offer for landsbysladderen i en lille engelsk fiskerby og som bliver drevet til selvmord, da to af hans unge læredrenge omkommer under mystiske omstændigheder. Beskrivelsen af det barske miljø og ikke mindst havet, som fiskeren Peter Grimes er så afhængig af, er blandt Brittens allermest vellykkede tonemalerier og de fire stærke mellemspil i operaen var fra starten tænkt som stykker, der også kunne stå på egne ben udenfor operahusene. Jeg hverken hører, ser eller mærker havet! Så hård var en del af kritikken, da Debussy præsenterede, hvad han selv kaldte symfoniske skitser med titlen Havet. Andre skrev til gengæld om det utroligt stærke udtryk og den fantasifulde instrumentale beskrivelse af havets farver og tilstande. Og den russiske pianist Svjatoslav Richter regnede senere i det 20. århundrede La Mer for sit yndlingsværk sammen med Wagners Ringen og Bachs Mattæuspassion. Selv om Debussy selv undlod at bruge betegnelsen, er La Mer på mange måder en slags symfoni i tre satser; to stærke ydersatser omkring en hurtigere og lettere midtersats; første sats beskriver tiden fra morgen til middag på havet, anden sats er bølgernes rytmiske leg, og tredje sats er dialogen mellem havet og vinden. Hverken skibe, mennesker eller noget andet forstyrrer den rene beskrivelse af havet, vinden, bølgerne lugten, følelsen af at være på havet, alt sammen ekstremt opfindsomt beskrevet med hele impressionismens kirurgiske klangpræcision. Debussy begyndte at skrive værket i Paris i 1903, og uropførelsen fandt sted 15. oktober 1905 igen, som de to nocturner i første del af aftenens koncert, med Lamoureux-orkestret dirigeret af Camille Chevillard. Men faktisk var Debussy ikke helt så langt fra havet i den sidste del af kompositionsprocessen. Mellem den 24. og 30. august 1905 sad han i suite 200 på Grand Hotel i Eastbourne på den engelske kanalkyst og rettede de sidste ting i partituret. I dag har nr. 200 meget passende fået navnet Debussy-suiten. 6 7

4 Aftenens solist / Andreas Brantelid andreas brantelid Andreas Brantelid er født i 1987 og begyndte meget tidligt at spille cello hos sin far, kongelig kapelmusiker Ingemar Brantelid. Senere har han studeret hos Mats Rondin, Torleif Thedéen og Frans Helmersson. Han fik sin koncertdebut som bare 14-årig med Det Kongelige Kapel som solist i Elgars Cellokoncert. Siden har han været solist med en lang række skandinaviske orkestre. I 2008/2009 blev han nomineret til European Concert Hall Organization s Rising Star recital serie, og han gav i den forbindelse koncert i flere af Europa store sale; heriblandt Concertgebouw i Amsterdam, Musikverein i Wien, Palais des Beaux Arts i Bruxelles, Kölner Philharmonie og Stockholms Konserthus. Andreas Brantelid fik i sæson 2012/2013 sin debut med Mahler Chamber Orchestra og Pablo Herea-Casado som solist i Dutilleuxs Tout un Monde Lointain. Andre nylige aktiviteter omfatter koncerter med Tonhalle Orchester Zürich, Wiener Symphoniker, Hamburger Symphoniker, Brussels Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, City of Birmingham Symphony Orchestra, München Kammerorkester og Scottish Chamber Orchestra. Brantelid har arbejdet med dirigenter som Andris Nelsons, Jonathan Nott, Sakari Oramo, Jukka-Pekka Saraste og Robin Ticciati. I sæson 2013/2014 gav han blandt andet koncert i Wiener Konzerthaus med DR UnderholdningsOrkestret og med orkestrene i Seattle, Milwaukee og Bournemouth. Som kammermusiker har Andreas Brantelid optrådt i blandt andet Alice Tully Hall og Carnegie Hall i New York samt Wigmore Hall i London. Desuden havde han i sæson 2013/2014 koncerter i Salzburg, Budapest, Washington DC, Chicago, Berlin, Zurich, Paris, Vancouver, Barcelona, Ghent og flere større byer i Skandinavien. Han er en hyppig gæst ved de store festivaler i blandt andet Wien, Schleswig-Holstein, Bergen, Verbier og London. Hans første cd fra 2008 med DR SymfoniOrkestret indeholder cellokoncerter af Tjajkovskij, Schumann og Saint Saëns. En udgivelse fra 2010 er med kammermusik af Chopin, og i 2012 udsendte han et Encore-album alle udgivet på EMI. Andreas Brantelid har vundet første prisen i Eurovision Young Musicians Competition i 2006 og i Paulo International Cello Competition i Han vandt Borletti-Buitoni Trust Fellowship i 2008, og blev fornyligt medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York og kom ind i BBCs New Generation Artist-program. Brantelid spiller på Boni-Heger Stradivariussen fra 1707, som er lånt til ham af den norske kunstsamler Christen Sveaas. 9

5 Kommende koncerter Torsdag 11. december fra kl. 20:00 Kulturværftet, Helsingør Fredag 12. december fra kl. 20:00 Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg Lørdag 13. december fra kl. 16:00 Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg Solist / Oh Land Dirigent / Morten Friis Arr. / Bendt Fabricius DJ i loungen (i KBH) / Kasper Bjørke 60 minutes of Oh land Oh Land har hovedrollen den december, hvor hun spiller en 60 minutes koncert med Copenhagen Phil. Oh Land og orkestrets 70 musikere mødes i 60 intense minutter og der er lagt i posen til medriv ende storslået dramatik, melankoli og pop, når Oh Land leverer en ren hit parade af musik fra alle sine albums. Onsdag 17. december kl. 19:30 Sankt Nikolai Kirke, Nakskov Torsdag 18. december kl. 19:30 Sct. Mariæ Kirke, Helsingør Fredag 19. december kl. 19:30 Københavns Domkirke Dirigent / Ebbe Munk Solister / Vibeke Kristensen, sopran / Elisabeth Jansson, alt / Andrew Staples, tenor / Petri Lindroos, bas Københavns Drengekor Bach / Juleoratorium l-lll juleoratoriet Traditionen tro fejrer vi julen sammen med Kø ben havns Drengekor med de første tre kantater af Bachs Juleoratorium. I år med Ebbe Munk i spidsen for det store kor, fire dygtige sangsolister til arier og duetter og en række solister fra orkestret. Koncerten har med få und tag elser fundet sted hvert år siden Og drengene i matrostøjet kan ingen stå for og så er de oven i købet ét af verdens bedste drenge kor, hvilket invitationer fra hele verden vidner om. Oh Land Københavns Drengekor 10