I denne vejledning kan du læse om de regler og praksis, der gælder ved handel og udveksling af frø og sædekorn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I denne vejledning kan du læse om de regler og praksis, der gælder ved handel og udveksling af frø og sædekorn."

Transkript

1 Frø og sædekorn 2 Vejledning til hobbyavlere, frøsamlere og virksomheder om regler og praksis for handel og overdragelse af frø til ikke-kommerciel brug og bevaring

2 Forord I denne vejledning kan du læse om de regler og praksis, der gælder ved handel og udveksling af frø og sædekorn. I vejledningen beskriver vi de regler, der findes i EU s markedsdirektiver og de danske bekendtgørelser om handel med frø og sædekorn, og vi forklarer, hvad du skal gøre for at leve op til reglerne. Vi beskriver dansk praksis i forhold til reglerne og de særlige muligheder og undtagelser for ikke kommercielle aktiviteter, der er i forhold til reglerne. Ligesom vi beskriver de regler, der findes i EU s direktiver om bevaringssorter og hobbysorter. I vejledningen beskriver vi den danske praksis inden for de gældende regler på de problemstillinger, der er identificeret i NaturErhvervstyrelsens Dialogforum om EUsortslovgivning i forbindelse med revisionen af EU s markedsdirektiver. Det drejer sig om overdragelse af frø, bevaringssorter, markedsadgang og biodiversitet. Det er vores mål, at du i vejledningen kan finde relevante oplysninger og konkrete eksempler, ellers er du altid velkommen til at skrive til os på eller ringe til os på telefon Center for Planter & Landbrugslov 2

3 Kolofon Frø og sædekorn 2 Vejledning til hobbyavlere, frøsamlere og virksomheder om regler og praksis for handel og overdragelse frø til ikke-kommerciel brug og bevaring Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2015 Foto: Colourbox, TystofteFonden og NordGen Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: ISBN

4 Indhold 1 HVAD KAN DU LÆSE OM I VEJLEDNINGEN? 6 2 HVORFOR ER HANDEL OG UDVEKSLING AF FRØ REGULERET? 7 3 HVILKE ARTER ER REGULERET, OG HVILKE ER IKKE? 8 4 HVAD ER UNDTAGET FRA REGLERNE? 8 5 JORDBRUGETS PLANTEGENETISKE RESSOURCER Jordbrugets plantegenetiske ressourcer? Hvordan sikres bevaring af plantegenetiske ressourcer? 9 6 HVAD GÆLDER FOR HANDEL MED FRØ TIL KOMMERCIELT BRUG? Godkendelse af grønsagsfrø 11 7 HANDEL OG UDVEKSLING AF FRØ TIL IKKE-KOMMERCIELT BRUG 12 8 OVERDRAGELSE AF FRØ TIL FORSØG OG UDVIKLING 13 9 BEVARINGSSORTER OG HOBBYSORTER Handel med bevaringssorter Handel med hobbysorter af grønsagsfrø LEVERING AF FRØ I ET LUKKET SYSTEM POPULATIONER AF HVEDE, BYG, HAVRE OG MAJS (HETEROGENT MATERIALE) Handel med populationer ANDRE REGLER, DER GÆLDER FOR ALT FRØ Hvem har rettigheder til frø og mad? Brug af egen udsæd Plantesundhedskrav Økologikrav Erstatningsordningen for sædekorn 23 4

5 12.6 Regler for handel med genmodificeret frø Brug af pesticider LOVGRUNDLAG 25 BILAGSFORTEGNELSE 26 5

6 1 Hvad kan du læse om i vejledningen? I vejledningen beskriver vi regler og dansk praksis for handel og udveksling af frø og sædekorn, og vi giver konkrete eksempler på hvordan reglerne virker. I vejledningen bruges frø som samlebetegnelse for frø og sædekorn. Vejledningen retter sig især til Landmænd, gartnere og virksomheder, der arbejder med bevaringssorter og hobbysorter Personer, virksomheder og foreninger, der overdrager frø med ikke-kommercielle mål, dvs. til forbrugere Borgere, der interesserer sig for planteavl, biodiversitet og bæredygtighed. Såfremt reglerne ændres, opdaterer vi vejledningen. Du kan følge med i ændringerne ved at abonnere på nyheder om frø og sædekorn på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside 1. Du kan finde den senest opdaterede vejledning på vores hjemmeside 2. Hvis du er i tvivl om reglerne, kan du kontakte: NaturErhvervstyrelsen Center for Planter & Landbrugslov Telefon Vejledningen gælder fra 21. december Du kan abonnere på nyheder om frø og sædekorn her: 2 Du finder vores vejledninger her: 6

7 2 Hvorfor er handel og udveksling af frø reguleret? EU s markedsdirektiver gælder for produktion og handel med frø i hele EU med henblik på kommercielt brug. Hvad forstås ved kommerciel brug? Ved kommercielt brug forstår vi handel med frø til landbrugs- og gartneriproduktion, dvs. erhvervsmæssig produktion. Handel betyder i denne sammenhæng: salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg samt overdragelse, levering og overførsel af frø. Reglerne gælder både salg med og uden betaling. Det betyder, at handel også kan foregå, uden at der sker nogen form for betaling for frøet. Frø er fundamentet for vores landbrugs- og gartneriproduktion. Handel og udveksling af frø er omfattende reguleret for gennem kvalitetsfrø at sikre større produktivitet i landbrug og gartneri. Reglerne fastlægger, at frø skal certificeres. Certificering er en godkendelse, som betyder, at frøet overholder nationale og internationale mindstekrav til renhed, spireevne, sporbarhed mv. Det sker af hensyn til fødevareforsyningssikkerheden ved at øge landbrugets produktivitet samt for at sikre harmoniserede handels- og eksportmuligheder. Når man ser ned i en sæk med frø eller sædekorn, vil et trænet øje kunne afgøre, hvilken art frø det er. Men det er meget svært at afgøre, hvilken sort eller sorter, der er tale om, om frøet kan spire, og om der er andre sorter eller arter i sækken. Forkert sort, lav spireevne eller uønskede frø i udsæden kan have store konsekvenser for køberen. Det kan resultere i lavere afregning af avlen eller udgifter til omsåning af marken. Der kan også ske spredning af uønskede arter, som der skal bruges tid og penge på at fjerne flere år frem i tiden. Derfor er der krav om, at frø skal kontrolleres i flere generationer, fra det forlader forædleren som en ny sort, til det udsås på marken til frø- og sædekornsproduktion. Kravene er fastlagt i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og i EU. Kravene sikrer sporbarhed, identitet samt ensartet kvalitet. 7

8 Danmark har en stor eksport af frø Danmarks eksport af frø er fordoblet de sidste 10 år og er nu på ca. 2 milliarder kroner. Danske frø eksporteres i dag til over 80 lande verden over. Eksporten er spredt på mange forskellige plantearter, såsom sædekorn, græsfrø til foder og plæneformål og spinatfrø. Danmark står for ca. 50 % af EU s produktion af græs- og kløverfrø. Denne førerposition skyldes dygtige avlere, højt specialiserede planteforædlings- og handelsvirksomheder som producerer certificeret frø, der lever op til kvalitetsnormer for handel i EU og internationalt. 3 Hvilke arter er reguleret, og hvilke er ikke? Mange landbrugs- og grønsagsarter er reguleret i EU s markedsdirektiver og skal opfylde reglerne om sortsregistrering, produktion og handel i de danske bekendtgørelser om frø se afsnit 6. I bilag 1 er en liste over de arter, der er regulerede. Nogle arter af frø er ikke omfattet af reglerne. De arter, der ikke er nævnt i bilag 1, kan frit udveksles og sælges også til kommercielt brug. Som eksempler på sådanne arter kan nævnes: emmer, rucola og basilikum. Sorter af landbrugsplanter, der benyttes som grønsager, er i nogle tilfælde også undtaget fra reglerne. Det gælder fx rapssorten Lilput, der bruges som en form for rucola, og visse sorter af kålroer. Det skyldes, at arterne ikke er med på artslisten for grønsagsplanter i bilag 1. I modsætning til ærter og majs, der både optræder som landbrugsplanter og grønsagsplanter, og derfor er reguleret uanset anvendelsen. 4 Hvad er undtaget fra reglerne? Der findes en række særlige muligheder og undtagelser i forhold til reglerne om handel med frø beskrevet i afsnit 6. Disse muligheder og undtagelser er beskrevet i særskilte afsnit i vejledningen: Arter, der ikke er med i bilag 1, se afsnit 3 Sorter af landbrugsplanter, der benyttes som grønsager, se afsnit 3 Handel og udveksling af frø til ikke-kommercielt brug, se afsnit 7 Overdragelse af frø til forsøg og udvikling, se afsnit 8 Bevaringssorter og hobbysorter, se afsnit 9 Levering af frø i et lukket system, se afsnit 10 Populationer af hvede, byg, havre og majs (heterogent materiale), se afsnit 11. 8

9 5 Jordbrugets plantegenetiske ressourcer 5.1 Jordbrugets plantegenetiske ressourcer? I dette afsnit præsenteres hovedlinjerne i bevaringsarbejdet for de plantegenetiske ressourcer ligesom en række centrale begreber defineres. Begreberne bruges efterfølgende i vejledningen. Plantegenetiske ressourcer er grundlaget for alt menneskeliv her på jorden i form af fødevarer og foder. Intet land og ingen region i verden er fuldstændig selvforsynende med plantegenetiske ressourcer til at vedligeholde og forædle sine hovedafgrøder. I flere tusind år var de plantegenetiske ressourcer fælleseje, og enhver kunne indsamle og flytte rundt med frø og planter over hele verden, dvs. aktiviteterne var uregulerede, og der var ingen restriktioner i forhold til dette. Plantegenetiske ressourcer Plantegenetiske ressourcer betyder genetisk materiale af planteoprindelse med aktuel eller potentiel værdi for jordbruget, og som indeholder en diversitet, der er en afgørende faktor for forbedring af afgrøderne. Begrebet omfatter formeringsmateriale af bl.a. landsorter, gamle og nye plantesorter eller vilde slægtninge til de dyrkede arter. 5.2 Hvordan sikres bevaring af plantegenetiske ressourcer? I begyndelsen af 1980 erne blev der indgået en ikke-bindende international aftale om at betragte de plantegenetiske ressourcer som fællesarv. Billedet ændrede sig dog hurtigt og blev afløst af, at landene herefter fik nationale suveræne rettigheder til egne genetiske ressourcer, herunder til egne plantegenetiske ressourcer. Det blev slået fast i Biodiversitetskonventionen, FN s konvention om biologisk mangfoldighed (CBD) fra 1992, som er den overordnede ramme til at sikre den biologiske mangfoldighed globalt. Biodiversitetskonventionen fastslår bl.a. landenes suveræne rettigheder til egne genetiske ressourcer og udstikker de overordnede rammer for bevaring, bæredygtig anvendelse, adgang til og retfærdig deling af udbyttet ved brugen af disse ressourcer, herunder de plantegenetiske ressourcer. Danmark tilsluttede sig CBD i I overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen har FAO, FN s fødevare- og jordbrugsorganisation, efterfølgende udarbejdet den internationale traktat for plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGRFA), der udstikker de operative rammer for udmøntningen af Biodiversitetskonventionen. Danmark tilsluttede sig den internationale traktat for plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug (ITPGRFA) i Danmark har med 9

10 sin tilslutning til FAO traktaten forpligtiget sig til at udforme nationale programmer for de plantegenetiske ressourcer af fødevare- og jordbrugsplanter og deres vilde slægtninge. Siden 2004 har Danmark løbende udarbejdet nationale strategier og handlingsplaner 3. De nationale handlingsplaner handler om bevaring, bæredygtig anvendelse, formidling, forskning samt internationalt samarbejde og administration. Bevaring af de genetiske ressourcer er en vigtig faktor i forhold til at kunne udvikle plantesorter til fremtidige behov, fx af hensyn til nye kvalitetskrav til fødevare- og foderafgrøderne og tilpasning til miljøet og klimaet, samt at understøtte dyrkningssikkerheden i fremtidens produktionssystemer, herunder i forhold til klimaændringer. En vellykket bevaringsindsats forudsætter også bevaring i et levende og dynamisk miljø. Både planter, plantesygdomme, vira og bakterier udvikler sig vedholdende dynamisk. Derfor vil det ofte være nødvendigt at bevare de genetiske ressourcer on farm. Ex situ, on farm og in situ bevaring Ex Situ: Bevaring i genbanker som frø eller i klonarkiv på friland som vegetativt materiale. In Situ: Bevaring i naturen af de vilde slægtninge til de dyrkede afgrøder. On farm : Bevaring ved dyrkning fx af landsorter. I Danmark bevarer vi de vegetativt formerede planter på friland. Bevaring af grønsagssamlingen foregår ved Aarhus Universitet i Årslev, og frugt- og bærsamlingen foregår på Pometet ved Københavns Universitet. Vi deltager desuden i samarbejdet mellem de nordiske lande om den fællesnordiske genbank, NordGen, med placering i Alnarp, Sverige. NordGen bevarer alt det frøformerede plantemateriale af jordbrugets plantegenetiske ressourcer. NordGen NordGen er vores fællesnordiske genbank. NordGens mandat er at sikre det langsigtede bevaringsansvar for vores nordiske genressourcer af planter, husdyr og skov. Samtidig skal genbanken fremme brugen af det bevarede materiale til fødevarer og jordbrug, fx i forbindelse med forskning og i forædlernes arbejde med at udvikle nye plantesorter. 3 Du kan læse mere om NaturErhvervstyrelsens arbejde med bevaring af de plantegenetiske ressourcer her: 10

11 Der er opstået en øget bevidsthed om vigtigheden af biodiversitet og bevaring af plantegenetiske ressourcer de senere år, derfor har EU vedtaget direktiver om bevaring og brug af sorter af landbrugs-, grønsags- og hobbysorter for gennem dyrkning, at sikre bevaring og bæredygtig anvendelse af de plantegenetiske ressourcer. Målet er at beskytte landracer og sorter, der er naturligt tilpasset lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion gennem dyrkning og handel. Du kan læse om de danske regler i afsnit 9. I privat regi sker der bevaring gennem dyrkning af en lang række sorter til ikke-kommercielt brug, hvor frøsamlere og hobbyavlere arbejder for at sikre den biologiske mangfoldighed. Du kan læse om mulighederne for handel og udveksling af frø, der ikke er til kommercielt brug i afsnit 7. 6 Hvad gælder for handel med frø til kommercielt brug? Hvis du ønsker, at producere og sælge frø til kommercielt brug, dvs. erhvervsmæssig landbrugs- og gartneriproduktion, skal din virksomhed registreres hos NaturErhvervstyrelsen, som grønsagsfrø-, markfrø- eller sædekornsvirksomhed. Du skal betale et årligt registreringsgebyr til NaturErhvervstyrelsen. Der er to overordnede krav, der skal være opfyldt, når du herefter vil sælge frø: Sorten skal være registreret på dansk sortsliste eller på EU s fælles sortsliste 45 Frøet skal certificeres/godkendes af NaturErhvervstyrelsen. Kravene fremgår af EU s markedsdirektiver og de danske bekendtgørelser om frø, se afsnit 13. I det følgende afsnit beskriver vi kort godkendelse af frø af grønsagsplanter. Du kan læse mere om produktion og handel med frø af landbrugsplanter og grønsager på hjemmesiden i vores andre vejledninger til virksomheder, der producerer mærker, forsegler og handler med frø Godkendelse af grønsagsfrø 4 Her kan du se, om en sort er på sortsliste: og fm 5 Her kan du læse om sortsafprøvning i Danmark: 6 Her finder du vores vejledninger: 11

12 Frø af grønsagsplanter handles som standardfrø. Standardfrø er en kategori af grønsagsfrø, som der er mere lempelige krav til sammenlignet med certificeret frø. Kategorien blev oprindeligt indført som en midlertidig løsning i forhold til forsyningsvanskeligheder for certificeret frø, men er efterfølgende blevet permanent, og standardfrø er den mest anvendte kategori af grønsagsfrø. Frø af cikorierod skal dog certificeres efter samme regler, som der gælder for landbrugsplanter, da den primært anvendes industrielt. Standardfrø skal opfylde krav om sortsægthed og sortsrenhed, minimum spireevne samt frihed for ukrudt og frø af andre arter og frihed for plantesygdomme og skadedyr. Der er krav om forsegling og mærkning, som er med til at sikre frøets sporbarhed. Der er ikke krav om kontrol af avl af grønsagsfrø. Virksomheder, der producerer og sælger standardfrø af grønsagsfrø må selv prøvetage, analysere og mærke frøpakningerne uden autorisation. Formålet er at gøre det enkelt at producere grønsagsfrø. Det er også muligt at sælge standardfrø af grønsagsplanter, der er købt i en anden EU medlemsstat eller fra et land uden for EU, men du skal være opmærksom på, at der kan gælde særlige krav ved import af frø afhængig af art. Grænsetilfælde mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug af frø En netbutik har specialiseret sig i salg af grønsagsfrø og -planter og forskelligt udstyr til haven. Kunderne er private, planteskoler, gartnerier og gavebutikker. Det meste af salget sker på virksomhedens hjemmeside. NB! Salget til planteskoler og gartnerier betragtes som salg til erhvervsmæssig brug og følger reglerne i afsnit 6, mens salget til private og gavebutikker betragtes som ikke-kommerciel brug af frø og følger reglerne i afsnit 7. 7 Handel og udveksling af frø til ikke-kommercielt brug Du kan frit handle og udveksle frø, når det er til ikke-kommercielt brug. Frøsalg og udveksling af fx grønsagsfrø til privatpersoner er ikke omfattet af reglerne. Figuren i bilag 2 viser, hvornår frø frit kan handles, og hvornår der gælder krav til sortsregistrering og certificering som beskrevet i afsnit 6. Som frøsamler skal du følge det grønne spor i figuren. Hvis du deler frø, skal du dog også være opmærksom på, at du ikke kommer til at bidrage til at udbrede uønskede plantesygdomme og skadedyr, se afsnit

13 Eksempler på ikke-kommerciel brug af frø - En familie dyrker en del grønsager og udveksler frø af fx tomater, ærter og chili med familie, naboer og venner. - En iværksætter anlægger et besøgslandbrug med en stor køkkenhave, hvor man bl.a. opbygger en samling af bevarings- og hobbysorter, primært grønsager og krydderurter. Der afholdes madevents og kurser i dyrkning og anvendelse af afgrøderne. Frø er oprindeligt fortrinsvis skaffet via bevaringsnetværk, NordGen og private haveejere. Efterhånden er man næsten selvforsynende med frø og planter og ønsker at videresælge dem til de besøgende til privat brug. - En forening har til formål at bevare den dyrkede mangfoldighed ved bl.a. at indsamle og dyrke gamle sorter og anvende dem i køkkenet. Der afholdes kurser i, hvordan man selv samler sine frø. Ikke-medlemmer er også velkomne. Flere af foreningens medlemmer har gennem årtier fremavlet forbedrede planter/frø. Frøene afleveres til NordGen. Frøene byttes indbyrdes mellem medlemmerne, evt. mod betaling af forsendelse, men sælges også på et stigende antal markeder rundt i landet. - Et par haveentusiaster har startet en gruppe på facebook, hvor man bytter både frø og planter samt deler gode råd og erfaringer om dyrkningen. Frøene er overskud af både egenproducerede (fx på basis af mormors græskar, samt Frøsamlernes ærter og bønner) og købte frø. Det er kutyme, at man dækker forsendelsesudgifterne og i enkelte tilfælde også betaler noget for meget efterspurgte frø og planter. - Et bibliotek har etableret en særlig ordning, hvor borgere kan låne og udveksle frø af bevaringsværdige og hobbysorter. Borgeren vil evt. ikke kunne levere frø tilbage og heller ikke i samme stand som det modtagne. Der er ikke penge indblandet. Biblioteket holder også plante- og frøbyttedage. - Et museum har en særlig enhed for historiske sorter af blomster og grønsager. De udveksler frø og stiklinger med andre museer. De sælger frø til besøgende. Museet holder også plante- og frøbyttedage for besøgende. 8 Overdragelse af frø til forsøg og udvikling Det er muligt, at udveksle frø i små mængder til forsøg, afprøvning, videnskabelige formål og forædling, uden at frøene skal opfylde kravene i afsnit 6. Undtagelsen giver mulighed for at foretage forsøg og udviklingsaktiviteter og således sikre innovation og fx udvikling af nye fødevarer, som fx Ølandshvede. Dokumentation for denne udveksling kan fx være en forsøgsprotokol med beskrivelse af formål, mål, projektorganisation (samarbejdspartnere), materiale og mængder, metode, tidsplan samt plan for evaluering. Aktiviteterne kan gentages i flere dyrkningssæsoner. 13

14 9 Bevaringssorter og hobbysorter For at sikre in situ og on farm bevaring og bæredygtig brug af plantegenetiske ressourcer er det muligt at dyrke og handle landracer og sorter, der er truet af genetisk erosion, selvom de ikke opfylder de generelle krav om godkendelse af sorter og handel med frø beskrevet i afsnit 6. I de følgende afsnit kan du læse om regler for handel med bevaringssorter og hobbysorter. 9.1 Handel med bevaringssorter En bevaringssort er en landrace eller sort af landbrugsplanter eller grønsagsplanter, der er naturligt tilpasset lokale eller regionale forhold, og som er truet af genetisk erosion. Der er tale om sorter med særlige behov i forhold til at sikre sorternes bevaring og brug. Derfor gælder der mere lempelige krav til sortsregistrering og godkendelse af frø af bevaringssorter. Det betyder, at en bevaringssort ikke skal afprøves for, om den kan adskilles fra alle kendte sorter, som det er tilfældet ved almindelig sortsregistrering. I stedet skal den sammenlignes med en prøve fra NordGen. En bevaringssort kan også være mere uensartet i fx strålængde eller blomstringstidspunkt end kommercielle sorter. Der er ikke krav om afprøvning af en bevaringssorts værdi i forhold til fx udbytte og resistens mod sygdomme. Du kan søge om at få en sort registreret som bevaringssort ved TystofteFonden. Du skal sammen med anmeldelsen indsende afprøvningsmateriale til brug for identitetskontrol. TystofteFonden TystofteFonden varetager opgaver på vegne af NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelse til sortsafprøvning og kontroldyrkning sker til: TystofteFonden Teglværksvej Skælskør Tlf Oplysninger om TystofteFonden kan findes på Her kan du også finde priser for sortsafprøvning og registrering. Anmeldelsen skal indeholde: En beskrivelse af sortens egenskaber og dens sortsnavn Eventuelle resultater af uofficielle analyser af sorten Oplysninger om praktisk erfaring med dyrkning, opformering og anvendelse af sorten Oplysninger om sorten fra institutioner med ansvar for de plantegenetiske ressourcer, fx NordGen. Oplysning om sortens oprindelsesregion. Danmark betragtes som en region i forhold til bevaringssorter. 14

15 Du finder oplysninger om sortsafprøvning på Tystoftefondens hjemmeside 7. NaturErhvervstyrelsen godkender og optager bevaringssorter på sortslisten ud fra et konkret skøn af, om landracen eller sorten er bevaringsværdig, og om den i tilstrækkelig grad opfylder kravene til selvstændighed, ensartethed og stabilitet ved identitetskontrollen. I Danmark gælder det, at en landrace eller sort er bevaringsværdig, når NordGen har registreret den og samtidigt accepteret det langsigtede bevaringsansvar for landracen eller sorten. En sort kan ikke godkendes som bevaringssort, hvis den allerede er på sortsliste i Danmark eller en anden EU medlemsstat, eller hvis den er slettet af sortslisten inden for de seneste 2 år. En sort kan heller ikke godkendes som bevaringssort, hvis den er beskyttet af en national sortsbeskyttelse eller af en EU-sortsbeskyttelse, se afsnit En sort, der er godkendt som bevaringssort, kan handles på lempelige vilkår i forhold til kommercielle sorter, fx er der ikke krav om officiel godkendelse af frøet inden salg, og der er heller ikke krav om, at frøet skal analyseres ved et autoriseret laboratorium. Der gælder mængdebegrænsninger for bevaringssorter. Derfor skal du forud for hver produktionssæson anmelde størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet samt den mængde frø, som du forventer at kunne sælge, til NaturErhvervstyrelsen. Vårafgrøder skal anmeldes senest 1. januar og vinterafgrøder senest 1. juli. NaturErhvervstyrelsen fordeler herefter mængderne blandt producenterne. Du vil få besked fra NaturErhvervstyrelsen om den mængde frø, som du må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde frø, der gives tilladelse til for hver art, sort og sæson, kan ikke overstige mængderne nævnt i de relevante bilag i bekendtgørelserne om markfrø, sædekorn og grønsagsfrø, se afsnit 13. Du kan sælge partier af bevaringssorter uden forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. Du skal blot sikre dig, at frøet opfylder EU s minimumsnormer for certificeret frø samt de danske normer for flyvehavre, gold havre og gold hejre, når du sælger frøet, se afsnit 6. For bevaringssorter af grønsagsfrø er det tilstrækkeligt, at frøet opfylder minimumsnormerne for standardfrø. Minimumsnormerne for certificeret frø og standardfrø finder du i bekendtgørelserne om markfrø, sædekorn og grønsagsfrø, se afsnit 13. Du skal sørge for, at der bliver udtaget en repræsentativ prøve af partiet efter regler i Instruks i prøvetagning af frø, se afsnit 13. Prøven skal analyseres for renhed og spireevne efter gældende internationale metoder og styrelsens anvisninger. Ved gældende internationale regler mener vi fx ISTA s regler 8. Formålet er, at undersøge om EU s minimumsnormer er opfyldt. Du skal sende kopi af analyseresultatet, hvis NaturErhvervstyrelsen anmoder om det. Du skal opbevare prøven i 2 år til brug for en eventuel kontrol. 7 Her kan du læse om sortsafprøvning i Danmark: 8 Du finder ISTA regler her: https://www.seedtest.org 15

16 Der gælder vægtgrænser for partistørrelser af landbrugsplanter og grønsagsfrø afhængig af arten. Partier skal sælges i lukkede og mærkede pakninger, der er forseglede, så forseglingen ødelægges ved åbning. De gældende kvalitetsnormer, partistørrelser og mærkningskrav fremgår af bekendtgørelserne om markfrø, sædekorn og grønsagsfrø, se afsnit 13. Du skal anmelde producerede partier af bevaringssorter til NaturErhvervstyrelsen senest 14 dage efter forsegling af partiet. Du skal ved anmeldelsen oplyse art, sort, mængde, referencenummer og dato for forsegling af partiet. Dato for forsegling af partiet må ikke være senere end den seneste undersøgelse af partiets spireevne. 9.2 Handel med hobbysorter af grønsagsfrø En hobbysort er defineret som en sort af grønsagsfrø, der ikke har nogen egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold. Særlige forhold kan fx være manuel pasning og gentagen høst igennem dyrkningssæsonen. Du kan søge om at få en sort registreret som hobbysort ved TystofteFonden. Du skal sammen med anmeldelsen indsende afprøvningsmateriale til brug for en eventuel identitetskontrol. Anmeldelsen skal indeholde: En beskrivelse af sortens egenskaber og dens sortsnavn Eventuelle resultater af uofficielle analyser af sorten Oplysninger om praktisk erfaring med dyrkning, opformering og anvendelse af sorten Oplysninger om sorten fra institutioner med ansvar for de plantegenetiske ressourcer, fx NordGen. Du finder oplysninger om sortsafprøvning på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside 9. Se desuden faktaboks om TystofteFonden, se afsnit Her kan du læse om sortsafprøvning i Danmark: 16

17 NaturErhvervstyrelsen godkender og optager hobbysorter på sortslisten ud fra et konkret skøn af, om sorten er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, om sorten er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om den i tilstrækkelig grad opfylder kravene til selvstændighed, ensartethed og stabilitet ved identitetskontrollen. Der kræves ikke identitetskontrol, hvis oplysningerne i anmeldelsen er tilstrækkelige til at træffe beslutning om at godkende sorten. En sort kan ikke godkendes som hobbysort, hvis den allerede er på sortsliste i Danmark eller en anden EU medlemsstat, eller hvis den er slettet af sortslisten inden for de seneste 2 år. En sort kan heller ikke godkendes som bevaringssort, hvis den er beskyttet af en national sortsbeskyttelse eller af en EU-sortsbeskyttelse. En sort, der er godkendt som hobbysort, skal handles som standardfrø i små pakninger, der har en maksimal vægt afhængig af arten. Vægten fremgår af bekendtgørelse om grønsagsfrø, se afsnit 13. Begrænsningen i pakningsstørrelse er indført i stedet for en egentlig mængdebegrænsning. Mængdebegrænsninger bruges, når der er tale om undtagelser fra de normale regler for handel med frø. Du kan sælge partier af hobbysorter uden forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. Du skal blot sikre dig, at frøet opfylder EU s kvalitetsnormer for standardfrø, når du sælger frøet. Du skal sørge for, at der bliver udtaget en repræsentativ prøve af partiet efter regler i Instruks i prøvetagning af frø, se afsnit 13. Prøven skal analyseres efter gældende internationale metoder og styrelsens anvisninger. Formålet er, at undersøge om minimumsnormerne for standardfrø er opfyldt. Du skal sende kopi af analyseresultatet, hvis NaturErhvervstyrelsen anmoder om det. Du skal opbevare prøven i 2 år til brug for en eventuel kontrol. Der gælder vægtgrænser for partistørrelser af grønsagsfrø afhængig af arten. Partier skal sælges i lukkede og mærkede pakninger, der er forseglede, så forseglingen ødelægges ved åbning. De gældende kvalitetsnormer, partistørrelser og mærkningskrav fremgår af bekendtgørelserne om handel med markfrø, sædekorn og grønsagsfrø, se afsnit 13. Du skal anmelde producerede partier af hobbysorter til NaturErhvervstyrelsen senest 14 dage efter forsegling af partiet. Du skal ved anmeldelsen oplyse art, sort, mængde, referencenummer og dato for forsegling af partiet. Dato for forsegling af partiet må ikke være senere end den seneste undersøgelse af partiets spireevne. 10 Levering af frø i et lukket system Du kan levere sædekorn og andet frø, fx grønsagsfrø, i et lukket system, når der er tale om produktion af råvarer til industrielt brug. Råvarer til industrielt brug kan fx være korn til melproduktion eller grønsagsærter til frost. Det lukkede system er kendetegnet ved, at den, der dyrker materialet, ikke får ejendomsret til hverken såsæd/frø eller det høstede produkt. Alle rettigheder forbliver hos den, som ejer såsæden/frøene (fx en møller eller en producent af frosne ærter). Dyrkningen sker som en tjenesteydelse. Avleren betaler ikke for udsæden, og du betaler ikke for den høstede råvare. I stedet betaler du for den tjenesteydelse, som du køber i form af markkapacitet og dyrkning. 17

18 Det lukkede system kan anvendes for både sorter på sortsliste, herunder bevaringssorter, hobbysorter, og sorter/materiale, som ikke er på sortsliste. Der skal foreligge en kontrakt mellem de to parter, hvor standarder og betingelser skal fremgå. NaturErhvervstyrelsen kan anmode om at se kontrakten, dog uden de økonomiske vilkår. Du skal være opmærksom på, at der kan være krav om licensbetaling, hvis sorten er plantenyhedsbeskyttet, se afsnit 12.1 og i vejledningen. Eksempler på levering af frø i lukket system En møller eksperimenterer med materiale af gamle sorter, som han får og udveksler med møllere i Danmark og andre lande. Når en sort er interessant med hensyn til smag og/eller bagekvalitet bliver udsæd af sorten opformeret hos landmænd på kontrakt. Når der er en passende mængde såsæd klar, bliver den også dyrket hos landmænd på kontrakt. Mølleren aftager brødkornet til sit eget mølleri. Der leveres mel til dagligvarebutikker og handelspartnere i udlandet, og der sker direkte salg til forbrugere. 11 Populationer af hvede, byg, havre og majs (heterogent materiale) Danmark deltager i et EU-forsøg med produktion og handel med populationer af hvede, byg, havre og majs indtil videre frem til 31. december Forsøget kan forlænges, hvis der viser sig behov for det. Formålet med forsøget er at få erfaring med planteformeringsmateriale, der ikke opfylder den almindelige sortsdefinition for ensartethed. Baggrunden er ny europæisk forskning, der viser, at der kan være fordele ved at anvende mere heterogent materiale, navnlig inden for økologisk produktion og ikke-intensivt landbrug, fx for at mindske spredning af sygdomme. I forsøget defineres populationer som bestande af planter, der 1) Stammer fra en given kombination af genotyper 2) Betragtes som enheder i forhold til deres evne til at blive reproduceret uforandret, når de er etableret i en given produktionsregion med specifikke agroklimatiske forhold 3) Er fremstillet ved en af følgende teknikker: a) Krydsning af fem eller flere sorter i alle kombinationer efterfulgt af indsamling og blanding af afkommet og efterfølgende udsåning af materialet for naturlig udvælgelse i flere generationer. b) Fælles dyrkning af mindst fem sorter af en overvejende fremmedbestøvende art, indsamling og blanding af afkommet, gentagen nysåning og udsættelse af materialet for naturlig udvælgelse, indtil der ikke er flere planter af de oprindelige sorter til stede. c) Krydsning af fem eller flere sorter ved hjælp af krydsningsprotokoller, der afviger fra ovenstående, med henblik på at producere en tilsvarende forskelligartet population, der ikke indeholder sorter. 18

19 11.1 Handel med populationer Du kan ansøge NaturErhvervstyrelsen om godkendelse af en population. Ansøgningsfrist for vårsæd er 1. november og for vintersæd 1. maj. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om: 1) Ansøgers navn og adresse, 2) Art og betegnelse for populationen, 3) En beskrivelse af den type teknik, der anvendes til at frembringe populationen, hvis det er relevant, 4) Forædlingsprogrammets målsætninger, 5) Forædlings- og produktionsmetode: forædlingsprogram som defineret i de respektive protokoller, sorter, der anvendes til at forædle og producere populationen, samt virksomhedens produktionskontrolprogram, 6) En beskrivelse af populationens karakteristika, som ansøgeren mener, er vigtige med hensyn til udbytte, kvalitet, ydeevne, egnethed for systemer med lavt input, modstandsdygtighed over for sygdomme, udbyttestabilitet, smag og farve, samt 7) Forsøgsresultater vedrørende de i nr. 6 nævnte karakteristika, 8) Produktionsområde, 9) En erklæring fra ansøgeren om korrektheden af de elementer, der er omhandlet i nr. 1-7, 10) En repræsentativ prøve af populationen, og 11) Navn og adresse på den person, der er ansvarlig for forædling, produktion og vedligeholdelse. NaturErhvervstyrelsen godkender populationer ud fra at sikre en ligelig repræsentation af arter og virksomheder inden for forsøgets ramme. Du kan sælge partier af populationer uden forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. Du skal blot sikre dig, at frøet opfylder EU s kvalitetsnormer for certificeret frø, samt de danske normer for flyvehavre, gold havre og gold hejre, når du sælger frøet. Du skal også sørge for, at der bliver udtaget en repræsentativ prøve af partiet efter regler i Instruks i prøvetagning af frø, se afsnit 13. Prøven skal analyseres efter gældende internationale metoder og styrelsens anvisninger. Du skal sende kopi af analyseresultatet, hvis NaturErhvervstyrelsen anmoder om det. Du skal opbevare prøven i 2 år til brug for en eventuel kontrol. Der gælder vægtgrænser for partistørrelser af landbrugs- og grønsagsplanter afhængig af arten. Partier skal sælges i lukkede og mærkede pakninger, der er forseglede, så forseglingen ødelægges ved åbning. Ordet population skal tilføjes i slutningen af hver populationsbetegnelse nævnt i nr. 2. De gældende kvalitetsnormer, partistørrelser og mærkningskrav fremgår af bekendtgørelse om sædekorn, se afsnit 13. Du skal anmelde producerede partier af populationer til NaturErhvervstyrelsen senest 14 dage efter lukning af partiet. Du skal ved anmeldelsen oplyse art, sort, mængde, referencenummer og dato for lukning af partiet. Dato for lukning af partiet må ikke være senere end den seneste undersøgelse af partiets spireevne. 19

20 Du skal ikke betale gebyrer for anmeldelse og kontrol med handel med populationer i forsøgsperioden. 12 Andre regler, der gælder for alt frø Du skal være opmærksom på, at der kan gælde andre krav til frø end de krav, der er beskrevet i afsnittene 1 til 11. Der kan være tale om krav, som også gælder frø, der er undtaget fra reglerne efter denne vejledning, fx privat udveksling af frø. Eksempelvis gælder regler om plantesundhed og rettigheder for alle frø. Afsnittene 12.1 til 12.7 er ikke en udtømmende liste over krav, der kan være gældende Hvem har rettigheder til frø og mad? Du må godt bytte frø af sorter, der er plantenyhedsbeskyttede uden at betale licens til sortejer, når frøet anvendes til privat brug, og ikke er til erhvervsmæssig produktion. Du kan også frit bytte, handle og opformere sorter, der ikke er plantenyhedsbeskyttede, også når det drejer sig om erhvervsmæssig produktion. Plantenyhedsbeskyttelse 10 betyder, at en sortsejer kan opnå intellektuel ejendomsret til sine sorter af fx landbrugs- og grønsagsplanter i Danmark og i EU i op til 25 år. Sortsejeren skal give tilladelse til, at materiale af sorten anvendes, når det er til erhvervsmæssig produktion, fx til produktion af brødkorn. Sortsejeren bestemmer vilkårene, herunder betaling af licensafgift. Sortsejeren får dog ikke rettigheder til de produkter, der kommer ud af den erhvervsmæssige produktion, fx det mel, der produceres og sælges efterfølgende til brødproduktion. Du skal være opmærksom på, at alle slægter og arter kan plantenyhedsbeskyttes, det gælder også arter, der ikke er nævnt i bilag 1 i denne vejledning. Det betyder, at en sort kan være plantenyhedsbeskyttet, selvom arten ikke er omfattet af reglerne om handel med frø til kommercielt brug i afsnit 6. Det skal du være opmærksom på, hvis du sælger frø til kommercielt brug. Plantenyheder kan frit anvendes til forsøgs- og forædlingsarbejde uden tilladelse fra sortsejeren og uden betaling af licens Brug af egen udsæd Hvis en sort ikke er plantenyhedsbeskyttet efter afsnit 12.1 kan du frit opformere den og bruge egen udsæd af den. Du skal være opmærksom på, at hvis en sort er plantenyhedsbeskyttet, så gælder der særlige regler, når du bruger din egen udsæd af sorten. Brug af egen udsæd betyder, at du bruger en 10 Du kan se hvilke arter og sorter, der er beskyttet af dansk plantenyhedsbeskyttelse her: Du kan se hvilke arter og sorter, der er beskyttet af europæisk plantenyhedsbeskyttelse her: 20

21 del af dit eget høstudbytte, som udsæd i efterfølgende år. Du skal betale licens til sortsejeren 11, når du bruger egen udsæd af de sorter, der er plantenyhedsbeskyttede. Du skal også være opmærksom på, at brug af egen udsæd ikke er tilladt for alle arter, når det drejer sig om en sort, der er plantenyhedsbeskyttet. I bilag 1 kan du se de arter, hvor du må bruge din egen udsæd mod betaling af licens til sortsejeren, hvis sorten har plantenyhedsbeskyttelse Plantesundhedskrav Frø kan være inficeret med alvorlige plantesygdomme og skadedyr, såkaldte planteskadegørere, der kan blive spredt med frøet. Skadegørerne, der kan smitte med frøet, er oftest helt usynlige. Inden for EU kan sunde frø handles frit. For at undgå at alvorlige skadegørere indslæbes til og spredes i EU, er der vedtaget et fælles sæt EU-regler. Reglerne gælder for erhvervsmæssig produktion og salg af særligt udsatte plantearter inden for EU. Særligt udsatte plantearter, er de arter, der er værter for de mest alvorlige planteskadegørere. Da EU er et fælles marked, er der forskellige krav til handel med frø inden for EU og handel med frø med lande uden for EU. Du skal registreres som leverandør hos NaturErhvervstyrelsen, hvis du producerer frø af frugtplanter og prydplanter med henblik på salg, eller hvis du videresælger frø af grønsags-, frugt og prydplanter til erhvervsmæssig videresalg og anvendelse. Du skal ikke være registreret i forhold til plantesundhedsreglerne, hvis du har et samlet salg på under kr. om året og kun sælger til forbrugere, der ikke anvender frøene erhvervsmæssigt. Dog skal du under alle omstændigheder være registreret, hvis du har brug for at forsyne frø og planter med et plantepas, også selvom du har et samlet salg på under kr. 11 Du kan læse mere om betaling af licenser her: 21

22 I bekendtgørelse om planter, 3, kan du se, hvem der er omfattet af registreringskravet 12. Produktion og handel med frø i EU Frø af særligt udsatte arter skal ved handel i EU bære et plantepas. Plantepasset viser, at frøet er officielt kontrolleret og overholder EU s regler. Plantepasset gør det også muligt at spore frøet tilbage til producenten. Et plantepas på et parti tomatfrø dokumenterer eksempelvis, at frøet er frit for tomatgulbakteriose, kartoffeltenknoldviroid og Pepino mosaic virus. Disse skadegørere kan ellers nemt overføres med tomatfrø fra inficerede planter. Plantepaskravet gælder kun frø, når de videresælges til erhvervsmæssig brug, dvs. til gartnerier og landbruget. Småpakninger i butikker skal ikke opfylde kravet, men de skal overholde øvrige krav til mærkning for frø af den pågældende planteart. Producenter af planter og frø autoriseres af plantesundhedsmyndigheden til selv at udstede plantepasset 13. I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen, der er plantesundhedsmyndighed. Listen over de arter, der er omfattet af regler om plantepas, kan imidlertid give dig et indtryk af hvilke plantearter, der især kan overføre alvorlige skadegørere, og du kan tage det med i dine overvejelser, når du køber, udveksler, uddeler eller får frø. Du kan se, hvilke skadegørere udvalgte grønsagsarter skal være fri for ved handel i EU i bekendtgørelse om grønsagsfrø, se afsnit 13. Import af frø fra lande uden for EU Det er muligt at importere frø fra lande uden for EU, eksempelvis via køb over internettet, men her skal du være opmærksom på, at der for visse slags frø kan være importkrav, der skal sikre mod, at der bliver indslæbt uønskede planteskadegørere med frøet. Der er importkrav til frø af visse slægter og arter, fx chili, tomat og bønner. Hvis du ønsker at importere frø, skal du derfor være opmærksom på disse krav og sikre dig et plantesundhedscertifikat fra eksportlandet, når frøet importeres til Danmark. Plantesundhedscertifikatet er et officielt dokument, som udstedes af plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet, og som attesterer, at EU s importkrav er overholdt. Kravene indebærer også, at forsendelser af sådant frø skal anmeldes til og kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen, når de importeres til Danmark. Om der er krav eller ej afhænger af oprindelseslandet og slægt eller art af frøet. For frø, der er omfattet af disse importkrav, gælder importreglerne, også selvom der er tale om frø, der skal anvendes til privat brug uanset mængde. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m., se afsnit Du finder bekendtgørelsen her: 13 Du kan se, hvilke plantearter, der er omfattet af reglerne og dermed skal have et plantepas, her: 22

23 På NaturErhvervstyrelsens hjemmeside finder du lister over frø, der er omfattet af de nævnte krav, og her kan du også finde yderligere oplysninger om procedurer ved import af frø, der har plantesundhedsmæssige importkrav, samt om planteskadegørere Økologikrav Økologisk frø skal opfylde de samme certificeringskrav som andre typer af certificeret frø, se afsnit 6. Du kan mærke certificeret frø som økologisk efter reglerne i Vejledning om økologi til jordbrugets forsyningsvirksomheder mv 15. For dansk certificeret frø skal du skrive NaturErhvervstyrelsens økologikontrolkode DK-ØKO-050 på partimærkesedlen i det nederste hvide felt, der er beregnet til øvrige oplysninger. Hvis du producerer økologiske produkter, skal du være opmærksom på afsnit 7 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 16 om brug af frø, udplantningsplanter og vegetativt formeringsmateriale. Du skal altid have dokumentation på bedriften for oprindelse samt status og behandling af frø og formeringsmateriale. Dokumentationen kan bestå af frøposer/sække, følgesedler og faktura, hvoraf det blandt andet skal fremgå, at frøet er ubejdset Erstatningsordningen for sædekorn Erstatningsreglerne gælder for produktion og handel med certificeret sædekorn. Reglerne betyder, at producenten ved tilmelding til Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning til køber, hvis det solgte sædekornsparti ikke opfylder de højere danske normer. Erstatningsordningen gælder ikke for handel og udveksling af frø til ikke-kommercielt brug, samt bevaringssorter og populationer af sædekorn, se afsnit 7, 9 og Regler for handel med genmodificeret frø Der gælder særlige regler for handel med frø af genmodificerede sorter Her kan du læse mere: - plantesundhedsmæssige importkrav - planteskadegørere 15 Her finder du vejledning om økologi til jordbrugets forsyningsvirksomheder mv: 16 Her finder du vejledning om økologisk jordbrugsproduktion: 17 Her finder du vejledning om handel med genmodificeret frø: og vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø: dning_for_froevirksomheder_fvm_skabelon.pdf 23

24 12.7 Brug af pesticider Der gælder særlige regler for brug af pesticider til bejdsning af frø. Bejdset korn og frø og kartofler skal mærkes med navnet på det pågældende pesticid, aktivstoffet, samt relevante sikkerhedsforanstaltninger og restriktioner i forhold til anvendelsen af det bejdsede produkt. Du kan få yderligere oplysninger om godkendelse og brug af plantebeskyttelsesmidler hos Miljøstyrelsen Find yderligere oplysninger om godkendelse og brug af plantebeskyttelsesmidler hos Miljøstyrelsen her: 24

25 13 Lovgrundlag Reglerne om frø omfatter bestemmelserne i: Bekendtgørelse nr. 190 af 12. marts 2009 af lov om plantenyheder Bekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009 af lov om frø, kartofler og planter. Bekendtgørelserne nr. 701 af 22. juli 1996 om formering af plantenyheder til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift Bekendtgørelse nr. 941 af 11. august 2015 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn Bekendtgørelse nr. 943 af 11. august 2015 om fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortlisten) Bekendtgørelse nr af 16. november 2015 om planter Bekendtgørelse nr af 16. november 2015 om import af planter og planteprodukter m.m. Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om markfrø Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om sædekorn Bekendtgørelse nr af 11. december 2015 om grønsagsfrø Instruks i prøvetagning af frø 19 Bestemmelserne i bekendtgørelserne 20 er uddybet i denne vejledning og andre vejledninger om handel med frø og sædekorn 21. Frøreglerne erstatter ikke andre regler, der regulerer dansk jordbrugsproduktion. Hvis et område er reguleret af både frøreglerne og andre regler, skal du derfor overholde alle reglerne. 19 Du finder Instruks i prøvetagning af frø her: 20 Du finder bekendtgørelserne her: 21 Du finder alle vejledningerne her: 25

26 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Regulerede arter og sorter Figur om handel og overdragelse af frø 26

27 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Bederoer af arten: Beta vulgaris L. Sukker- og foderroer Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse Olie- og spindplanter: Arachis hypogaea L. Jordnød Brassica juncea (L.) Czern. Sareptasennep (brun sennep) Brassica napus L. (partim) Raps Brassica nigra (L.) W.D.J. Koch Sort sennep Brassica rapa L. var. silvestris (Lam.) Briggs Rybs Cannabis sativa L. Hamp Carthamus tinctorius L. Saflor Carum carvi L. Kommen Glycine max (L.) Merr. Sojabønne Gossypium spp. Bomuld Helianthus annuus L. Solsikke Linum usitatissimum L. Hør (spindhør, oliehør) Papaver somniferum L. Opiatvalmue Sinapis alba L. Gul sennep Sædekorn: Avena nuda L. Nøgen havre Avena sativa L. (herunder A. byzantina K. Koch) Almindelig havre Avena strigosa Schreb. Purhavre Hordeum vulgare L. Byg Oryza sativa L. Ris Phalaris canariensis L. Kanariegræs 27

28 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse Secale cereale L. Rug Sorghum bicolor (L.) Moench Durra Sorghum sudanense (Piper) Stapf xtriticosecale Wittm. ex A. Camus Sudangræs Triticale (hybrider, der er fremkommet ved krydsning af en art af slægten Triticum med en art af slægten Secale) Triticum aestivum L. Blød hvede Triticum durum Desf. Hård hvede Triticum spelta L. Spelt Zea mais L. (partim) Majs, med undtagelse af perlemajs (popcorn) og almindelig sukkermajs Foderplanter: Poaceae (Gramineae): Græsser Agrostis canina L. Hundehvene Agrostis gigantea Roth Storstoppet hvene Agrostis stolonifera L. Krybhvene Agrostis capillaris L. Almindelig hvene Alopecurus pratensis L. Engrævehale Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl Draphavre Bromus catharticus Vahl Amerikansk hejre Bromus sitchensis Trin. Alaska-hejre Cynodon dactylon (L.) Pers. Bermudagræs 28

29 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Dactylis glomerata L. Hundegræs Festuca arundinacea Schreber Strandsvingel Festuca filiformis Pourr Finbladet svingel Festuca ovina L. Fåresvingel Festuca pratensis Huds Engsvingel Festuca rubra L. Rød svingel Festuca trachyphylla (Hack.) Krajina Lolium multiflorum Lam. Bakkesvingel Italiensk rajgræs (herunder sorten westerwold) Lolium perenne L. Almindelig rajgræs Lolium boucheanum Kunth Hybrid rajgræs Phalaris aquatica L. Glansfrø Phleum nodosum L. Knoldrottehale Phleum pratense L. Timothe Poa annua L. Enårig rapgræs Poa nemoralis L. Lundrapgræs Poa palustris L. Sump-rapgræs Poa pratensis L. Engrapgræs Poa trivialis L. Almindelig rapgræs Trisetum flavescens (L.) P. Beauv. xfestulolium Asch. & Graebn. Guldhavre Festulolium (hybrider, der stammer fra en krydsning af en art af slægten Festuca med en art af slægten Lolium) Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse 29

30 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Fabaceae (Leguminosae): Bælgplanter Galega orientalis Lam. Blå stregbælg Hedysarum coronarium L. Hanekløver Lotus corniculatus L. Kællingetand Lupinus albus L. Hvid lupin Lupinus angustifolius L. Smalbladet lupin Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse Lupinus luteus L. Gul lupin Medicago lupulina L. Humlesneglebælg Medicago sativa L. Lucerne Medicago x varia T. Martyn Sandlucerne Onobrychis viciifolia Scop. Esparsette Pisum sativum L. (partim) Foderært Trifolium alexandrinum L. Ægyptisk kløver Trifolium hybridum L. Alsikekløver Trifolium incarnatum L. Blodkløver Trifolium pratense L. Rødkløver Trifolium repens L. Hvidkløver Trifolium resupinatum L. Omvendt kløver Trigonella foenum-graecum L. Bukkehorn Vicia faba L. (partim) Hestebønne Vicia pannonica Grantz Ungarsk vikke Vicia sativa L. Fodervikke Vicia villosa Roth Sandvikke 30

31 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Andre arter af foderplanter: Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb. Brassica oleracea L. convar. acephala (DC.) Alef. var. medullosa Thell. + var. viridis L. Kålroe fodermarvkål Phacelia tanacetifolia Benth. honningurt Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers. olieræddike Grøntsager: Allium cepa L. - Cepa Group - Aggregatum Group - Kepaløg - Skalotteløg Allium fistulosum L. Pibeløg Allium porrum L. Porre Allium sativum L. Hvidløg Allium schoenoprasum L. Purløg Anthriscus cerefolium (L.) Havekørvel Hoffm. Apium graveolens L. Bladselleri Knoldselleri Asparagus officinalis L. Almindelig asparges Beta vulgaris L. Rødbede Bladbede 31

32 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Brassica oleracea L. Brassica rapa L. Capsicum annuum L. Cichorium endivia L. Cichorium intybus L. Grønkål Blomkål Broccoli Rosenkål Savojkål Hvidkål/Spidskål Rødkål Knudekål Kinakål Majroe Spansk peber, herunder chilipeber og sød peber Endivie, herunder kruset endivie og bredbladet endivie Almindelig cikorie, herunder julesalat, cikorierod og cikoriesalat Vandmelon Cirtullus lanatus (Thunb.) Matsum. & Nakai Cucumis melo L. Melon Cucumis sativus L. Almindelig agurk, herunder drueagurk Cucurbita maxima Duchesne Centnergræskar Cucurbita pepo L. Mandelgræskar, herunder courgette og squash Cynara cardunculus L. Kardon Artiskok Daucus carota L. Havegulerod Foeniculum vulgare Mill. Almindelig fennikel Lactuca sativa L. Havesalat Solanum lycopersicum L. Tomat Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex. A. W. Hill Almindelig persille Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse 32

33 Bilag 1: Regulerede arter og sorter pr. 21. december 2015 Videnskabeligt navn Dansk navn Krav om sortsregistrering og certificering Brug af egen udsæd tilladt for sorter, der er omfattet af plantenyheds beskyttelse Phaseolus coccineus L. Pralbønne Phaseolus vulgaris L. Havebønne, herunder stangbønne Pisum sativum L. (partim) Almindelig ært, herunder marvært, skalært og sukkerært Raphanus sativus L. Radise Ræddike Rheum rhabarbarum L. Haverabarber Scorzonera hispanica L. Haveskorzoner Solanum melongena L. Aubergine eller ægplante Spinacia oleracea L. Spinat Valerianella locusta (L.) Laterr. Tandfri vårsalat Vicia faba L. (partim) Valsk bønne Zea mays L. (partim) Sukkermajs og perlemajs Andre arter: Cicer arietinum L. Kikært 33

34 34

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Bekendtgørelse om markfrø 1)

Bekendtgørelse om markfrø 1) BEK nr 1511 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000015 Senere

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 20.3.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 82/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18. marts 2014 om gennemførelse af et tidsbegrænset forsøg vedrørende visse undtagelser for handel med populationer

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler

Læs mere

DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst)

DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst) 16.7.2015 L 188/39 DIREKTIVER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2015/1168 af 15. juli 2015 om ændring af direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1) BEK nr 943 af 11/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000004 Senere

Læs mere

Instruks i prøvetagning af frø

Instruks i prøvetagning af frø 1 Instruks i prøvetagning af frø Indledning Side 1 af 7 Del 1 Indledning, pr. 31-01-16 1 Definitioner og generel introduktion, pr. 31-01-16 2 Partiets størrelse, pr. 31-01-16 3 Prøvetagning og prøvetagningsinstrumenter,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Til adressaterne på vedlagte liste Den 19. december 2013 Sagsnr.: 13-31020-000010 KSJ Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring: Bekendtgørelse

Læs mere

Mærkesedler til prøver

Mærkesedler til prøver Side 1 af 26 Mærkesedler til prøver Formular 44 Grøn Mærkning af prøver af partier, hvoraf der skal udtages efterkontrolprøver (kapitel 6.2) Efterkontrolprøve udtaget af et parti, der tidligere har været

Læs mere

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.

Læs mere

Gebyrer 2014 Taksterne gælder for ydelser leveret efter 1. januar 2014

Gebyrer 2014 Taksterne gælder for ydelser leveret efter 1. januar 2014 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt (01) Gebyrer 2014 Taksterne gælder for ydelser leveret efter 1. januar 2014 Varenummer Lovhjemmel

Læs mere

Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter

Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen

Læs mere

Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier

Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Planter Februar 2014 Vejledning i produktion af sædekorn på baggrund af store partier 1 Indledning Det muligt at producere partier af

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0262 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/NaturErhvervstyrelsen Sagsnr.: 19930 Den 18. juni 2013 FVM 158 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat

Læs mere

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:

København, den 10. april 2015 Sagsnr.: København, den 10. april 2015 Sagsnr.: 15-31020-000003 Høringsnotat vedrørende Udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet. Ændringsbekendtgørelse om sædekorn, Ændringsbekendtgørelse om markfrø og

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN

Læs mere

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om sædekorn 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om sædekorn 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om sædekorn 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, fastsættes efter

Læs mere

Bekendtgørelse om sædekorn 1)

Bekendtgørelse om sædekorn 1) BEK nr 1710 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0114-000005 Senere

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-31020-000020 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1

Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 Udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer 1 I medfør af tekstanmærkning nr. 165 ad 24.21.02.35. på finansloven fastsættes

Læs mere

Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn NaturErhvervstyrelsen Planter Den 03. november 2016 Sagsnr.: 16-0114-000014 KRBA (Ændring af gældende BEK nr. 941 af 11. 8.2015) Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012

DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en

Læs mere

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn Lovtidende A Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn I medfør af 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 25 i lov

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter Til høringsparterne på vedlagte liste Center for Jordbrug Sagsnr.: 13-0114-000005 Dato: 22. november 2013 Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter Med henblik på bemærkninger fremsender

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. i

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. i Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. i I medfør af 1, stk. 3, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009 af lov om frø, kartofler og planter, 11 i bekendtgørelse nr. 198 af

Læs mere

Bekendtgørelse om sædekorn 1)

Bekendtgørelse om sædekorn 1) BEK nr 1549 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000014 Senere

Læs mere

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ

ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ ERSTATNINGSREGLER FOR MARKFRØ Reglerne er godkendt af Erstatningsfondens bestyrelse og træder i kraft den 25. august 1998. Erstatningsfonden for markfrø c/o Brancheudvalget for Frø Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Bekendtgørelse om sædekorn i

Bekendtgørelse om sædekorn i Bekendtgørelse om sædekorn i I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Vejledning i produktion af sædekornspartier, hvor der ikke foretages analyse på prøve fra alle partier (Produktion af store partier)

Vejledning i produktion af sædekornspartier, hvor der ikke foretages analyse på prøve fra alle partier (Produktion af store partier) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Planter August 2012 Vejledning i produktion af sædekornspartier, hvor der ikke foretages analyse på prøve fra alle partier (Produktion

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D038446/01.

Hermed følger til delegationerne dokument - D038446/01. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. februar 2015 (OR. en) 6548/15 ENV 80 WTO 52 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 24. februar 2015 til: Komm. dok. nr.: D038446/01 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. 1)

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. 1) BEK nr 1031 af 26/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-0114-000005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer

Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer Strategi for det danske arbejde med jordbrugets plantegenetiske ressourcer Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning September 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord...... 6 Kommissorium......

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2000R0930 DA 22.08.2007 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 930/2000 af 4. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus Certificering af frø under den kommende EU-frølov Merete Buus Certificering af frø hvorfor det? Certificering af frø under den kommende EU-frølov / Merete Buus 2 Certificering af frø hvorfor det? Garanti

Læs mere

DEN LEVENDE KULTURARV

DEN LEVENDE KULTURARV DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets handlingsplan 2008-10 for jordbrugets plantegenetiske ressourcer Februar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon DEN LEVENDE KULTURARV Fødevareministeriets

Læs mere

Vejledning Eksport af sukker uden for kvote September 2014

Vejledning Eksport af sukker uden for kvote September 2014 Vejledning Eksport af sukker uden for kvote September 2014 Kolofon Vejledning om eksport af sukker uden for kvote September 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn BEK nr 941 af 11/08/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000005 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning. Projekttilskud til bevaringsarbejdet med danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer

Vejledning. Projekttilskud til bevaringsarbejdet med danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer Vejledning Projekttilskud til bevaringsarbejdet med danske husdyr- og plantegenetiske ressourcer Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyr- og

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 261 Offentligt MILJØstyrelsen 7. marts 2013 Pesticider og genteknologi J. nr. VM/NSH/kirst GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Kommissionsforordning

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG

Hjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

16. Fornyet prøvetagning

16. Fornyet prøvetagning Side 1 af 6 16. Fornyet prøvetagning Fornyet prøvetagning af partier produceret her i landet er beskrevet i følgende punkter, mens fornyet prøvetagning af partier fra udlandet er beskrevet i kapitel 18.

Læs mere

Ændringsskema Bekendtgørelse om sædekorn

Ændringsskema Bekendtgørelse om sædekorn NaturErhvervstyrelsen Planter Den 20. oktober 2016 Sagsnr.: 16-0114-000005 Sagsbehandler: KRBA (Ændring af gældende BEK om sædekorn nr. 453 af 24. maj 2016) Ændringsskema Bekendtgørelse om sædekorn EU-retsakt,

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF L 262/22 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/94/EF af 8. oktober 2003 om principper og retningslinjer for god fremstillingspraksis for humanmedicinske lægemidler og testpræparater til human brug (EØS-relevant

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m.

Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m. I medfør af 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, 11 i lov om planteskadegørere,

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

Autorisation til køb, salg og brug af plantebeskyttelsesmidler m.m.

Autorisation til køb, salg og brug af plantebeskyttelsesmidler m.m. Autorisation til køb, salg og brug af plantebeskyttelsesmidler m.m. Autorisation til indkøb, salg eller sprøjtning med planteværnsmidler, (Uddrag af artikel fra miljøstyrelsen) Fra den 26. november 2015

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om grønsagsfrø 1) I medfør af 1, 3, stk. 1, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1-2 og 13, stk. 3, i lov om

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder

Læs mere

RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL

RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL De kontraherende parter, RESSOURCER FOR FØDEVARER OG LANDBRUG 1 PRÆAMBEL der er overbeviste om, at plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug har en speciel karakter og kræver særlige løsninger

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer August 2014 (Version 3.0) Kolofon Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2004

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Juli 2004 Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Juli 2004 Gældende fra den 9. juli 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8 2.2 KLAR

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE L 162/10 Den Europæiske Unions Tidende 14.6.2013 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 13. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt

Læs mere

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,

Læs mere

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale På vej mod ny EU lovgivning om plantesundhed frø og planteformeringsmateriale Evaluering 2010-11 af EU plantesundhedsordningen og markedsføringsreglerne Sikker fødevareforsyning Natur og landskabsværdier

Læs mere

KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016

KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016 KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø Januar 2016 2 Kontraktbetingelser Disse kontraktbetingelser finder anvendelse ved kontrakter tegnet med DLF AmbA samt DLF Seeds A/S (samlet kaldet DLF

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber

Læs mere

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende

Læs mere

Instruks i prøvetagning af frø

Instruks i prøvetagning af frø 1 Instruks i prøvetagning af frø Indledning Side 1 af 7 Del 1 Indledning 1 Definitioner og generel introduktion 2 Partiets størrelse 3 Prøvetagning og prøvetagningsinstrumenter 4 Prøvestørrelser og neddeling

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Jordbrugets plantegenetiske ressourcer i Danmark

Jordbrugets plantegenetiske ressourcer i Danmark = = jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Jordbrugets plantegenetiske ressourcer i Danmark Status og bevaring 2007 Denne vejledning er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009 Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Juni 2014

NaturErhvervstyrelsen Juni 2014 NaturErhvervstyrelsen Juni 2014 Rekvirerede ydelser i forbindelse med dyrkning af læggekartofler Varenummer Beskrivelse Pris ex moms 53662400 Plantepas til læggekartofler - Startgebyr, trykning af plantepas

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1)

Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1) Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1) I medfør af 1, stk. 1-3, og 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 1, 2 og 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere,

Læs mere

Bilag 27 Mærkesedler og forseglingsetiketter

Bilag 27 Mærkesedler og forseglingsetiketter Side 1 af 28 Bilag 27 Mærkesedler og forseglingsetiketter Oversigten rummer: Prøvemærkesedler side 2 Mærkesedler til partier, indledning side 3 Mærkesedler til partier side 4 Dæk- og forseglingsetiketter

Læs mere

Høsten 2013. Afregningsbetingelser for afgrøder

Høsten 2013. Afregningsbetingelser for afgrøder Høsten 2013 Afregningsbetingelser for afgrøder Indhold Aftaleparter 3 og kvalitetsregulering 3 Afregningskategorier 3 1. Hvede 4 Foderhvede 4 Eksporthvede Kikshvede konceptavl Brødhvede Konceptavl 2. Byg

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere