Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011"

Transkript

1 Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011 Skemaet skal udfyldes elektronisk (skriftstørrelse min. 12 punkt). Alle spørgsmål skal besvares. Ansøgningen skal indsendes elektronisk til senest mandag den 20. juni 2011, kl Yderligere information kan findes på hjemmesiden, Der kan vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal kunne stå alene. Ansøgningen eksklusiv bilag må max være 12 sider. 1. Projektets titel Anfør et kort og præcist navn på projektet. Projekt TIDLIG-BO-GO -Tidlig indsats i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder 2. Resume Max. 10 linier. Forskningsprojektet indkredser og undersøger de særlige pædagogiske roller, som arbejdet i daginstitutioner beliggende i såkaldt ghetto-lignende boligområder både fordrer og udvikler hos pædagogerne. Forskningsmæssigt set er ghettoer et politisk ladet udtryk for forsømte boligområder, der er præget af socio-spatiale afsondringsprocesser dvs. processer hvorved specifikke sociale kategorier og aktiviteter indesluttes, omsluttes og isoleres i specifikke dele af det fysiske og sociale rum (Wacquant 2010, Schultz Larsen 2011). Disse afsondringsprocesser er medvirkende til at koncentrere mængden af sociale problemer i et afgrænset boligområde og har den konsekvens, at vilkårene for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner i et forsømt boligområde adskiller sig markant fra vilkårene i en gennemsnitlig daginstitution (Petersen 2009). Ny dansk forskning viser, at arbejdet i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder (kaldet Type C daginstitutioner) er karakteriseret ved i højere grad at anvende socialpædagogiske forståelsesrammer (Rosendal Jensen 2006) og ved at pædagogerne prioriterer familiearbejdet, herunder støtte til forældrene samt særligt tilrettelagte indsatser som rækker væsentligt udover traditionelle almenpædagogiske forståelser af daginstitutionen (Petersen 2008; 2009; 2010; 2011). Gennem to lokalt forankrede udviklingsprojekter i daginstitutioner udvikler dette forskningsprojekt ny viden om karakteren af det tidligt forebyggende arbejde i Type C daginstitutioner. Både centrale og lokale myndigheder har for tiden et bredt fokus på indsatsen overfor de forsømte boligområder. Det kan bl.a. ses som et resultat af regeringens ghetto-plan, der langsigtet allokerer et stort milliardbeløb (via Landsbyggefonden, SATS-puljemidlerne og Initiativaftalen med kommunerne i aftale om finansloven) til forsømte boligområder. Ghetto-planen fokuserer primært på bygningssanering i samspil med den pædagogiske forebyggende indsats i boligområderne og den forpligter - via aftale om finansloven - kommunerne til at øge den forebyggende indsats. Således vil forskningsprojektet her sikre, at fremtidige forebyggende indsatser i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder kan bygge på et forskningsbaseret grundlag. Samtidig kan den nye viden anvendes generelt professionsfagligt, da langt de fleste daginstitutioner må arbejde specifikt med de professionelle roller i forhold til den tidlige indsats over for udsatte børn. 1

2 3. Beløb Der kan søges om et beløb op til kr. til forskningsprojektet. Der søges om Kr Ansøger Er der tale om et samarbejde mellem flere institutioner oplyses alle parter. Førstnævnte udgør projektlederen. Navn Campus Chef Per Lindblad Arbejdssted/ forskningsinstitution Danmarks Pædagogiske Universitet, v. Århus Universitet, Institut for Pædagogik. Adresse Tuborgvej 164, 2400 København NV. Tlf samt efter 1. juli Mobil nrj(a)dpu.dk Kontaktperson Lektor Niels Rosendal Jensen 5. Projektbeskrivelse 5.1. Problemstilling(er) Herunder beskrivelse af relevansen for pædagoger eller ledere. Pædagoger og ledere på daginstitutioner i Danmark har væsensforskellige arbejdsbetingelser i deres pædagogiske arbejde. For pædagoger er det især forskellen mellem få eller mange udsatte børn i det daglige arbejde, der opleves som en afgørende faktor. Christensen (1996) har tidligere indfanget denne problemstilling, og Petersen (2009) har yderligere indkredset, at vi kan tale om 3 typer af daginstitutioner, afhængigt af beliggenhed og antal af udsatte børn i daginstitutionen. Type A institutioner er beliggende i parcel- og villaområder, hvor pædagoger ikke oplever at have udsatte børn, mens Type B og C institutioner i høj grad oplever at have mange udsatte børn, der periodisk har det svært og har brug for særlige indsatser til støtte for udvikling og trivsel. Type C daginstitutionerne er beliggende i forsømte boligområder (såkaldte ghettoer) og her er vilkårene og den pædagogiske opgave markant anderledes. En stor andel af børnene i disse boligområder er i en dobbelt udsat risikoposition og har derfor brug for dobbelte kompetencer (Nygren 2010, Rosendal Jensen & Petersen in prepp). De skal både udvikle kompetencer i at leve i et moderne samfund i lighed med alle andre børn og samtidig skal de udvikle kompetencer i at håndtere en opvækst præget af social udsathed og ulige livschancer (Nygren et al. 2010, Jensen 2005, Jensen et al. 2005, Jensen et al. 2010, Petersen 2009; 2010; 2011). Pædagoger, der arbejder i forsømte boligområder, er ligeledes dobbelt udfordrede. De skal understøtte udviklingen af dobbelte kompetencer dvs. på en og samme tid arbejde forebyggende med tidlig indsats og samtidig sikre almenpædagogiske målsætninger som skoleparathed. Begge dele skal pædagogerne lykkes med i forhold til en børnegruppe, der har væsentligt anderledes 2

3 kulturelle og sproglige forudsætninger end børnegrupper fra daginstitutioner beliggende uden for forsømte boligområder. Ny dansk forskning peger på, at pædagoger i Type C daginstitutioner i højere grad vægter den tidlige forebyggende indsats og forældresamarbejdet. Der foretages mange og ofte komplekse indsatser i dagligdagen, som f.eks. at hjælpe forældre med kontakt til læge, forvaltning eller støtte til at komme på arbejde. Dette peger i retning af, at pædagoger i forsømte boligområder i langt højere grad arbejder efter socialpædagogiske forståelsesrammer (Kornbech og Jensen 2009; 2011a; 2011b), dvs. at de i deres arbejde rækker langt ud over traditionelle almenpædagogiske forståelser af daginstitutionen (Petersen 2009, Petersen in press). Et overblik over den eksisterende forskning på området (Ploug 2003; 2007a; 2007b, Hestbæk & Christoffersen 2002, Jensen et al. 2003, Jensen et al. 2005, Jensen 2005, Jespersen 2006, Nordenbo et al. 2008, Larsen et al. 2010, Rosendal Jensen & Petersen in prepp) viser, at der i dansk sammenhæng ikke findes forskningsbaserede undersøgelser af pædagogers roller og faglige kompetencer i relation til arbejdet med socialt udsatte børn på daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder. Der findes heller ikke undersøgelser, som specifikt har fokus på pædagogers og lederes udvikling af egen pædagogisk praksis i arbejdet med socialt udsatte børn i forsømte boligområder (Petersen 2009, Nordenbo et al. 2010). Endelig er der hverken dansk eller international forskning, der tager udgangspunkt i børneliv i forsømte boligområder (Burton et al. 2004, Oldrup et al. 2010, Christensen 2010), om end der eksisterer omfattende forskning om udsatte børn i daginstitutionen (Ploug 2003; 2007a; 2007b, Jensen, et al. 2003, Jensen et al. 2005, Jensen et al. 2010, Egelund et al. 2007, Petersen 2009). Konklusionen er, at det særlige sæt pædagogiske roller og kompetencer som tages i anvendelse i Type C daginstitutioner i forhold til den tidlige forebyggende indsats hverken er empirisk undersøgt eller dokumenteret. Det fører til fire problemstillinger som skitseres i det følgende. Problemstilling 1: Professionelle pædagoger, der arbejder på området, mangler et solidt vidensbaseret handlegrundlag under deres eksisterende praksis. Problemstilling 2: Manglen på viden bliver problematisk set fra et uddannelsesperspektiv. To danske undersøgelse viser, at pædagogstuderende mangler faglig viden om udsatte børn (Petersen 2008, Petersen & Rosendal Jensen 2009, Kofod & Petersen in prepp). De studerendes forestillinger om daginstitutionen som et arbejdsfelt inkluderer ikke arbejdet med udsatte børn, men er centreret om temaer som pasning, leg og læring. En sådan generel uoverensstemmelse mellem de studerendes viden og forestillinger på den ene side og virkeligheden i daginstitutioner på den anden side kan medvirke til, at daginstitutioner ikke i tilstrækkeligt omfang udvikler faglig viden og pædagogiske metoder, der kan styrke det forebyggende arbejde med udsatte børn. Problemstilling 3: Vi ved, at opvækst og ungdom i forsømte boligområder markant øger risikoen for senere marginalisering, lavt uddannelsesniveau, vold, arbejdsløshed, misbrug, anbringelser, banderelateret samvær mfl. (Christoffersen 1999, Balvig 2000, Egelund et al. 2004, Christensen 2006, Bengtsson et al. 2008, Bryderup 2010, Petersen 2010). Såfremt vi ikke får undersøgt karakteren og betydningen af det forebyggende arbejde i Type C daginstitutioner, får vi heller ikke klarlagt hvilke potentialer, den pædagogiske profession har for at handle forebyggende i forhold til en massiv og kompleks samfundsmæssig problemstilling de forsømte boligområder. Problemstilling 4: Visse typer pædagogisk forskning tenderer mod at opfatte professionen som en entydig størrelse, og producerer derfor relativt uniform viden og redskaber. Det er samtidig en videnstype, som i mindre grad medtænker betydningen af de forskellige sociale, politiske eller 3

4 samfundsmæssige forhold, som det specifikke pædagogiske arbejde er indlejret i og påvirket af. Som det fremgår af eksemplet med Type C daginstitutioner, så er den slags forskning problematisk, fordi man derved ikke indfanger de væsensforskellige muligheder og betingelser, som der kan være for det pædagogiske arbejde selv inden for samme praksisfelt. Ovenstående er en problemstilling for professionen, hvis alle dens udøvere på alle praksisfelter skal tilbydes en viden, der står mål med hverdagens kompleksitet. Uniform viden resulterer nemt i tilbagevendende problemer og frustration for praktikere, hvis de i mødet med en pædagogisk udfordring anvender en viden, der ikke i tilstrækkelig grad har en indbygget følsomhed overfor den kontekst, som udfordringen skal løses i. Problemstillingen er beskrevet i litteraturen, der taler om at pædagogisk viden i værste fald kan blive deterministisk og desubjektiverende (Holzkamp 1985; 1998, Dreier 2001), hvis professionen anskues helt eller delvis som en entydig størrelse. Dette forskningsprojekt løser de første 3 problemstillinger ved at producere den manglende viden og angriber den fjerde problemstilling ved at vælge et forskningsperspektiv, der er stærkt kritisk overfor andre forskningsperspektiver, der i højere grad opfatter professionen som en entydig størrelse løsrevet af de samfundsmæssige kontekster, som professionen er hensat til at løse sine udfordringer i. Ovenstående 4 problemstillinger fører til opstillingen af følgende centrale forskningsspørgsmål: Centrale forskningsspørgsmål: 1. Hvordan arbejder pædagoger i Type C daginstitutioner med udsatte børn? 2. Hvilket udviklingspotentiale indfries, når pædagoger fra to Type C daginstitutioner deltager i et toårigt lokalt forankret udviklingsprojekt rettet mod det pædagogiske arbejde med udsatte børn? 3. Hvilke praksisforandringer af betydning for udsatte børn kan iagttages når pædagoger og ledere udfordres til at tænke forebyggende indsats gennem et børneperspektiv? 4. Hvilke nye metoder, indsatser eller værktøjer udvikles i løbet af forskningsprojektet i forhold til a) den pædagogiske praksis i Type C daginstitutioner og b) udviklingsarbejde rettet mod pædagogiske handlekompetencer i Type C daginstitutioner? Det afgørende nye ved forskningsprojektet er, at pædagogerne i kraft af børneperspektivet (Kousholt 2005, Højholt 2005, Schwartz 2007, Petersen 2009) udfordres og opfordres til at deltage i udviklingen af inklusionsfremmende processer i de dele af et børneliv, som leves både i og udenfor daginstitutionens fysiske rammer, men inden for det forsømte boligområdes rammer. Sagt anderledes, så søger forskningsprojektet at tilbyde nogle rammer, der støtter at pædagogerne kan eksperimentere med at koble deres forebyggende arbejde med eksterne aktører eller aktiviteter, der har lignende formål i forhold til udsatte børn. Vi ved at pædagoger og ledere i Type C daginstitutioner specifikt ønsker sig mulighed for at: a) lave flere udadvendte forebyggende tiltag i forhold til forældre, b) mere målrettet samarbejde med de boligsociale medarbejdere eller andre lokale aktører samt c) flere muligheder for nye typer aktiviteter i nærområdet, der har et udviklingsmæssigt sigte i forhold til udsatte børn (Petersen 2009, Petersen in prepp). Således bygger tilrettelæggelsen af forskningsprojektet, på ideen om at sætte en ramme for et eksisterende udviklingsønske. 4

5 5.2. Forskningsmetoder og teorianvendelse Herunder beskrivelse af forskningsaktiviteter. Forudsætningen for at udvikle ny og brugbar viden er anvendelsen af et forskningsperspektiv, der indtænker den betydning, som det forsømte boligområde har på den pædagogiske praksis og de børn, som lever i boligområderne. Derfor tager forskningsprojektet afsæt i en kritisk psykologisk teoriramme (Holzkamp 1998), således som den er udviklet i en dansk sammenhæng (Dreier 1979; 2001, Højholt 2001; 2005, Schwartz 2007, Petersen 2009). Samtidig hentes inspiration fra Nygrens teori om pædagogiske handlekompetencer (Nygren 2004), som er baseret på virksomhedsteorien. Sammen med inspiration fra sociokulturel læringsteori (Lave & Wenger 2004) danner disse teoretiske perspektiver grundlag for at udvikle og undersøge professionelle pædagogers kompetencer, roller og funktioner i det daglige arbejde. På denne teoretiske baggrund vælges et praksisforskningsperspektiv, der er en særlig figur eller arbejdsmåde at gennemføre forskning efter. Det afgørende ved praksisforskningsfiguren er, at den fastholder et krav om, at praksis undersøges ud fra praktikerens perspektiv dvs. med afsæt i den specifikke lokale praksis samt praktikerens vurderinger, oplevelser og erfaringer. Praksisforskning stiler efter, at teorierne skal kunne bruges til at analysere de problemer, der faktisk eksisterer i praksis og til at analysere hvilke muligheder, der er for at løse dem (Mørck 2000: p.25). Mørck 2000 indkredser tre karakteristika ved et praksisforskningsperspektiv; 1. teori og praksis fungerer som en slags joint venture, 2. det undersøgte praksisfelt må sættes i relation til dets specifikke samfundsmæssige vilkår og betingelser 3. forskeren arbejder med et kritisk dobbelt perspektiv på udviklingsprojektet - dvs. på den ene side forstår forskeren praktikeren som indlejret i et bestemt praksisfelt, der også tæller andre praktikere, nærmiljøet og forskeren selv, og på den anden side forstår forskeren det, der foregår i udviklingsprojektet som diskurs (dvs. forskellige og varierende måder at tale om praksis på). Praksisforskningsfiguren åbner brug af en række forskellige metoder; interview, deltagende observation, logbøger, workshops mfl. der simultant udvikler viden til deltagerne og til det fælles forskningsprojekt, der på sin side leverer ny forskningsmæssig viden til deltagerne i form af spejlinger eller feedback. Begge daginstitutioner inviteres til at deltage i et praksisforskningsforløb. Det indebærer, at pædagoger og ledere tager imod en rolle som medforskere (Holzkamp 1998, Højholt 2005, Petersen 2009). Der er tale om en rolle, hvori de professionelle forventes at være aktive medskabere og deltagere i hele forskningsprojektet; fra detailplanlægningen over indsamlingen af viden til analyse og konklusion, mens forskeren indtager en initierende, faciliterende, rådgivende eller rammesættende rolle, der kan bidrage med ny viden udefra, hvis det kræves. Der er tale om et meget tæt samarbejde mellem forsker og praktiker omkring en fælles defineret udviklingsopgave med videnskabelig vidensudvikling som en sideløbende proces. Det er forskning udført SAMMEN med pædagoger i modsætning til forskning OM pædagoger, idet praktikeren opfattes og behandles som eksperten på sit felt og i sit liv. Forskningsprojektet forstår de professionelle kompetencer som indlejret i og påvirket af en be- 5

6 stemt situeret praksis under bestemte strukturelle og organisatoriske forhold (Nygren 2004, Lave & Wenger 2004), der er underlagt specifikke samfundsmæssigt organiserede betingelser (Brante 1988; 2005, Bourdieu 2004, Broady 1986). Dette kompetencesyn fordrer, at man i sin analyse har fokus på de pædagogiske kompetencer samtidig med et fokus på selve det udførte pædagogiske arbejde, der påvirker de pædagogiske kompetencer. Således bliver der tale om et professionsinternt perspektiv på de professionelles handlinger og kompetencer (Lave & Wenger 2004, Nygren 2004). Hos Nygren nedbrydes en handlekompetence analytisk i fem samtidige dimensioner: 1) Arbejdsrelevant kundskab, 2) arbejdsrelevante færdigheder, 3) Arbejdsrelevant identitet, 4) Kontrol over forhold, der er relevante for arbejdets udførsel samt 5) Handleberedskab. Samlet set bidrager de fem analytiske dimensioner til professionel handlekompetence, som Nygren definerer som en menneskelig ressurs som blandt andet setter den enkelte personen og det aktuelle profesjonelle praksisfellsskabet i stand til å løse bestemte opgaver i bestemte sociokulturelle og materielle omgivelser (Nygren 2004: p. 28). Principielt er pædagogernes forståelse af de udsatte børn den væsentligste, men det kan give mening tillige at operere med en teoretisk indkredsning af udsatte børn. Mathiesen (1999) opfatter udsatte børn som en samlebetegnelse for børn, der befinder sig i et fravær af omsorgs- og udviklingsmuligheder, knyttet til deres sociale livsforhold. Han taler om sociale nødsituationer for at fastholde, at situationen er foranderlig og dermed ikke stigmatiserende eller determinerende. Mathiesen fokuserer på barnets omsorgsrelationer som en basal udviklingsbetingelse og stiller dermed krav om, at der fokuseres på barnets mulighedsbetingelser for at udvikle omsorgsrelationer. Ligeledes hos Nygren (1999) finder forskningsprojektet sine succeskriterier for de to lokalt forankrede praksis- og metodeudviklingsprojekter. Først og fremmest skal nyudviklet viden og praksis være forankret eksplicit og systematisk i de daglige rutiner hos pædagoger og ledere. Både det forskningsmæssige blik og de deltagende pædagoger og ledere skal vurdere, at den nye praksis er en integreret del af deres viden, færdigheder og handleberedskab, før forløbet kan siges at være en succes. Teorien om pædagogiske handlekompetencer bruges i denne forbindelse til at målrette det blik, der vurderer i hvilken grad succeskriterierne er opfyldt og inden for hvilke underområder. For at opnå en konkret forståelse af de udsatte børn, som pædagogerne arbejder med, følger forskningsprojektet 4 udsatte børn fra hver daginstitution gennem interviews med forældrene (eventuelt via tolk) før og efter udviklingsforløbene i daginstitutionerne. Disse interviews skal tegne et billede af det enkelte barns situation og samtidig identificere, om forandringer skabt i udviklingsprojektet (nye pædagogiske roller, metoder, værktøjer eller aktiviteter) har haft en betydning for det enkelte barn. Interviewene suppleres med pædagogernes narrativer om disse børn, der indgår som en del af udviklingsaktiviteterne i udviklingsarbejdet. I den overordnede tilrettelæggelse af forskningsprojektet forstås de to involverede daginstitutioner som cases dvs. at elementerne i forskningsprojektet arrangeres efter anerkendte casestudiemetoder (Flyvbjerg 1991). Det indebærer, at der før udviklingsarbejdet udarbejdes en indledende karakteristik af hver daginstitution og dens nærmiljø, som bygger på indledende interviews med forældrekredsen, pædagogerne, ledelsen af daginstitutionen samt relevante andre aktører, der arbejder med forebyggende indsats i det forsømte boligområde. Samme interviewrunde samt udarbejdelse af en karakteristik gentages efter udviklingsforløbet mhbp. at kunne identificere foran- 6

7 dringer i praksisprocesserne (de pædagogiske roller, værktøjerne, indsatstyper, samarbejdsflader, aktiviteterne mv.). Begge karakteristikker leveres tilbage til daginstitutionerne og indgår i udviklingsprojekterne som spejling indledningsvis og umiddelbart før den afsluttende evaluering. Med henblik på at indfange pædagogernes aktuelle viden og oplevelser af arbejdet udarbejdes der spørgeskemaer, som pædagogerne udfylder før og efter udviklingsforløbet. Spørgeskemaerne fokuserer på individuelle forhold; selvforståelse, faglig identitet, oplevede dilemmaer, konkrete udfordringer mfl. Forskningsprojektet udarbejder en karakteristik af de 2 involverede belastede boligområders symbolske kapital former (Bourdieu 2004, Bourdieu & Waquant 2004). De to boligområder karakteriseres i forhold fire dimensioner, der tænkes at udgøre områdets samlede belastningsgrad /symbolske kapital; 1.stigma/image, 2. økonomiske og sociale begrænsninger relateret til beboerne, 3. økonomiske og sociale begrænsninger relateret til arbejds- og boligmarked i området samt 4. institutionel afgrænsning (aflukning). Karakteristikkerne, der fortæller noget om daginstitutionens nærmiljø, udarbejdes på basis af et litteraturstudie af allerede produceret analytisk materiale (Schultz Larsen 2008). Karakteristikkerne diskuteres med pædagoger og ledere forud for udviklingsforløbet, så karakteren af nærmiljøet sættes i relation til pædagogernes daglige arbejde og dermed bliver en del af den baggrund, der formuleres nye målsætninger for udviklingsarbejdet på Indragelse af pædagoger og ledere Herunder beskrivelse af hvordan pædagoger og ledere inddrages i løbet af projektet. Pædagoger, forskere og ledere arbejder sammen i en udviklingsledelse (for hvert udviklingsprojekt) og denne gruppe fungerer som styregruppe for udviklingsprojektet. Ledelse og medarbejdergruppen udarbejder i samarbejde med forskeren en detailplan (deltagelse, målgrupper, organisering, udviklingsaktiviteter, tidsrammer) samt en lokale målsætninger for udviklingsforløbet, når alle indledende aktiviteter er overstået. Pædagoger og ledere fører logbøger, der fastholder de pædagogiske refleksioner, som forskellige typer udviklingsaktiviteter har givet anledning til. Forskerne rammesætter arbejdet i logbøgerne, hver gang der skrives i dem, og logbøgerne er således også en samarbejdsflade mellem forskere, ledere og pædagoger. Personalet deltager i forskningsprojektets indledende fase i flere typer dataindsamling, der har til formål at oparbejde det fælles vidensgrundlag, som udviklingsprojekterne tilrettelægges efter. Alle indledende dataindsamlinger foregår face-to-face med forskerne (blandt andet med henblik på at understøtte opbygningen af tillid som baggrund for det kommende samarbejde). De professionelle deltager i diskussioner og identificeringer af viden, indsatstyper eller nye metodeudkast, der kan udvikles som en del af at indfri det identificerede udviklingspotentiale. Undervejs deltager pædagoger og ledere i formativ evaluering af aktiviteterne (og dermed i styringen af udviklingsprojektets retning) samt giver praksisvaliderende feedback på udkast til forskningsresultater eller produkter med relation til spredningsplanen. Endelig inddrages pædagoger og ledere i udvælgelsen af form og indhold (værktøjer, case- 7

8 eksempler mv.) til et inspirationshæfte, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra udviklingsprojekterne og har fokus på udvikling af den tidlige indsats i forsømte boligområder. Hæftet henvender sig bredt til flere typer interessenter, herunder pædagoguddannelserne, andre daginstitutioner, politikere og forvaltningen. Enkelte praktikere udarbejder tekst eller giver feedback på tekstudkast til hæftet Formål Herunder forventede forskningsresultater. Det primære formål er at svare på de fire centrale forskningsspørgsmål for derigennem at løse de tre problemstillinger skitseret i afsnit 5.1 og angribe den fjerde problemstilling. Således forventer vi følgende forskningsresultater: 1. En beskrivelse af hvordan pædagoger i Type C daginstitutioner arbejder med tidlig forebyggende indsats i forsømte boligområder. 2. En analyse af, hvad den pædagogiske profession kan bidrage med fremadrettet i forhold til at forebygge og begrænse risikoen for marginalisering som resultat af børneliv i forsømte boligområder (svarene på forskningsspørgsmål 2 og 3 sammenholdt med hinanden giver analysegrundlaget). 3. En samling praksisvaliderede metoder, indsatser og værktøjer, der kan a) støtte pædagogers arbejde i Type C daginstitutioner samt b) bruges i andre pædagogiske metode- og praksisudviklingsforløb rettet mod den tidlige forebyggende indsats. Den nyudviklede viden kan anvendes til at udvikle en øget rollebevidsthed og stærkere faglig identitet og handleberedskab hos pædagoger, der arbejder i forsømte boligområder, hvor de faglige udfordringer i retning af den tidlige forebyggende indsats har et sådant omfang og en sådan karakter, at der i særlig grad er brug for et forskningsbaseret og praksisvalideret vidensgrundlag som rygstød til rolleudførelsen. Forskningsprojektet kan fremhæve og artikulere professionens eksisterende bidrag og eventuelt uudnyttede potentialer i forhold til de tidligt forebyggende indsatser i forsømte boligområder. Det er i vores vurdering interessant både professionspolitisk, forskningsmæssigt såvel som samfundsøkonomisk og etisk Formidling og implementering Hvordan forventes det, at projektet skal formidles til det pædagogiske felt, samt eventuelle implementeriongsovervejelser. Skal knyttes til de beskrevne formidlingskrav i udbudsmaterialet. 8

9 Som pædagogernes professionsuniversitet har DPU nogle særlige muligheder for at formidle resultaterne fra forskningsprojektet til den pædagogiske praksis gennem undervisning på masterog kandidatniveau. Forskningsprojektet vil blive inddraget i undervisnings- og formidlingsaktiviteter i Master i Småbørnspædagogik og Master i Socialpædagogik samt endvidere i Kandiatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Desuden præsenteres resultaterne på fagcafeer og fyraftensmøder for både studerende og praktikere ((aktiviteterne er ikke datofastsat, men henlægges til 2014)). Som nævnt i 5.3 udgiver forskningsprojektet et nationalt inspirationshæfte om forskningsindsatsens resultater. Med henblik på at igangsætte en løsning af problemstillingen vedrørende pædagogstuderendes manglende viden om udsatte børn (se 2. problemstilling i afsnit 5.1) udarbejdes inspirationshæftet med et kapitel, der indeholder lektionsplan, faglige opgaver og diskussionsoplæg, der kan bruges direkte på pædagoguddannelserne (enten målrettet et bestemt fag eller som et tværfagligt forløb med en specifik rolle i forhold til pensumbeskrivelserne). Flerheden af dimensioner i forskningsprojektet kan være et godt undervisningsmæssigt eksempel på, hvordan praksis, udvikling, teori, hverdag, handling, forskning, børnecases, kompetencer og faglige redskaber griber ind i hinanden og hænger sammen inden for professionen. Niveauet, didaktikken, lektionsplanen og de konkrete foreslåede undervisningsaktiviteter afstemmes med en underviser på pædagoguddannelsen, og der vil blive udsendt et nyhedsbrev om hæftets muligheder til cirkulation blandt lærerstaben på pædagoguddannelserne ved hæftets udgivelse ((inspirationshæftet udvikles fra feb til aug 2014)). To specialestuderende fra kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi tilbyder at skrive deres specialer i tilknytning til forskningsprojektet. Specialerne afleveres til BUPL og de involverede daginstitutioner i hardcopy samt gennem mundtlig formidling. Temaet for specialerne aftales mellem daginstitutionerne og de specialestuderende, men relateres til forskningsprojektets fokus uden krav om samme tilgang og teori ((specialerne afvikles tidligst fra aug. 2012)). Post Doc, Ph.D, Kirsten Elisa Petersen og Lektor Niels Rosendal Jensen stiller sig til rådighed for præsentation og diskussion af projektet og dets resultater på 5 BUPL arrangementer ((arrangementerne afvikles tidligst fra aug og efter BUPLs ønske)). Hvis forskningsprojektet gennemføres, så finansierer Institut for Pædagogik et adjunkturpædagogikum til post doc. Ph.d, Kirsten Elisa Petersen, der således kvalificeres til forskning og undervisning i relation til daginstitutionens arbejde samt professionelle pædagoger og udsatte børn som et særligt videns- og forskningsfelt ((afvikles over 1 år i perioden fra 2012 til sep. 2014)). Der skrives en artikel til Børn og Unge og der er afsat ressourcer i budgettet til et antologibidrag, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra forskningsprojektet ((afvikles tidligst aug. 2012)). Forud for offentliggørelse af den afsluttende rapport udsendes to pressemeddelser (en til de lokale medier, der dækker de berørte boligområder og en til de nationale medier) med invitation til pressemøde /offentliggørelsesceremoni hos BUPL ((afvikles sep. 2014)). Parallelt med dette forskningsprojekt søger DPU v. Århus Universitet, Institut for Pædagogik v. Kirsten Elisa Petersen og Niels Rosendal Jensen om eksterne midler fra andre fonde til to be- 9

10 slægtede projekter, der også har forebyggende arbejde i forsømte boligområder som overordnet fokus. Hvis alle tre projekter realiseres (ét har allerede fået det ansøgte beløb), så vil nærværende forskningsprojekt opnå større opmærksomhed og en bredere politisk gennemslagskraft nationalt. Samtidig kan projekterne krydsbefrugte hinanden undervejs. I det omfang alle tre projekter realiseres, så åbner det mulighed for, at dette projekts selvstændige spredningsplan med professionsfokus kan trække på de to øvrige projekters netværk til vidensspredning. F.eks. er det i regi af et af de planlagte projekter - planen at invitere alle 17 kommuner med forsømte boligområder (på regeringens ghetto-liste over de 29 mest forsømte boligområder) til at deltage i et dialogforum, hvor repræsentanter for Servicestyrelsen og Socialministeriet samt de pædagogiske professionsforeninger også inviteres til at deltage. I dette forum er det målet med afsæt i f.eks. regeringens Initiativaftale med kommunerne og den bredere mobiliseringsbevægelse på området - at skabe nye spin-off projekter i landets øvrige 27 forsømte boligområder på basis af den nye viden produceret i de tre beslægtede projekter. Til brug i dette dialogforum vil CASA i fald det største af projekterne realiseres udarbejde en cost-benefit analyse i forhold til den tidlige forebyggende indsats i Type C daginstitutioner med det formål at skabe interesse og handleparathed i kommunerne og socialchefforeningen i forhold til at igangsætte flere lokalt forankrede udviklingsprojekter på daginstitutionsområdet. Således er det en målsætning for de implicerede forskere (Kirsten Elisa Petersen og Niels Rosendal Jensen), at den viden, som forskningsprojektet her udvikler reelt finder anvendelse i den funktion, som den er skabt til at vidensbasere praksis og facilitere udvikling i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder. ((Dialogforummet forventes at eksistere over en toårig periode fra efteråret 2012)). 10

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Leadership Pipeline 2011-2014

Leadership Pipeline 2011-2014 Leadership Pipeline 2011-2014 Projektbeskrivelse, gældende fra januar Børne- og Undervisningsområdet Hjørring Kommune Baggrund og formål På Børne- og Undervisningsområdet (BU) i Hjørring Kommune er der

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere