Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011"

Transkript

1 Ansøgning til BUPL s forskningspulje 2011 Skemaet skal udfyldes elektronisk (skriftstørrelse min. 12 punkt). Alle spørgsmål skal besvares. Ansøgningen skal indsendes elektronisk til senest mandag den 20. juni 2011, kl Yderligere information kan findes på hjemmesiden, Der kan vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal kunne stå alene. Ansøgningen eksklusiv bilag må max være 12 sider. 1. Projektets titel Anfør et kort og præcist navn på projektet. Projekt TIDLIG-BO-GO -Tidlig indsats i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder 2. Resume Max. 10 linier. Forskningsprojektet indkredser og undersøger de særlige pædagogiske roller, som arbejdet i daginstitutioner beliggende i såkaldt ghetto-lignende boligområder både fordrer og udvikler hos pædagogerne. Forskningsmæssigt set er ghettoer et politisk ladet udtryk for forsømte boligområder, der er præget af socio-spatiale afsondringsprocesser dvs. processer hvorved specifikke sociale kategorier og aktiviteter indesluttes, omsluttes og isoleres i specifikke dele af det fysiske og sociale rum (Wacquant 2010, Schultz Larsen 2011). Disse afsondringsprocesser er medvirkende til at koncentrere mængden af sociale problemer i et afgrænset boligområde og har den konsekvens, at vilkårene for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner i et forsømt boligområde adskiller sig markant fra vilkårene i en gennemsnitlig daginstitution (Petersen 2009). Ny dansk forskning viser, at arbejdet i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder (kaldet Type C daginstitutioner) er karakteriseret ved i højere grad at anvende socialpædagogiske forståelsesrammer (Rosendal Jensen 2006) og ved at pædagogerne prioriterer familiearbejdet, herunder støtte til forældrene samt særligt tilrettelagte indsatser som rækker væsentligt udover traditionelle almenpædagogiske forståelser af daginstitutionen (Petersen 2008; 2009; 2010; 2011). Gennem to lokalt forankrede udviklingsprojekter i daginstitutioner udvikler dette forskningsprojekt ny viden om karakteren af det tidligt forebyggende arbejde i Type C daginstitutioner. Både centrale og lokale myndigheder har for tiden et bredt fokus på indsatsen overfor de forsømte boligområder. Det kan bl.a. ses som et resultat af regeringens ghetto-plan, der langsigtet allokerer et stort milliardbeløb (via Landsbyggefonden, SATS-puljemidlerne og Initiativaftalen med kommunerne i aftale om finansloven) til forsømte boligområder. Ghetto-planen fokuserer primært på bygningssanering i samspil med den pædagogiske forebyggende indsats i boligområderne og den forpligter - via aftale om finansloven - kommunerne til at øge den forebyggende indsats. Således vil forskningsprojektet her sikre, at fremtidige forebyggende indsatser i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder kan bygge på et forskningsbaseret grundlag. Samtidig kan den nye viden anvendes generelt professionsfagligt, da langt de fleste daginstitutioner må arbejde specifikt med de professionelle roller i forhold til den tidlige indsats over for udsatte børn. 1

2 3. Beløb Der kan søges om et beløb op til kr. til forskningsprojektet. Der søges om Kr Ansøger Er der tale om et samarbejde mellem flere institutioner oplyses alle parter. Førstnævnte udgør projektlederen. Navn Campus Chef Per Lindblad Arbejdssted/ forskningsinstitution Danmarks Pædagogiske Universitet, v. Århus Universitet, Institut for Pædagogik. Adresse Tuborgvej 164, 2400 København NV. Tlf samt efter 1. juli Mobil nrj(a)dpu.dk Kontaktperson Lektor Niels Rosendal Jensen 5. Projektbeskrivelse 5.1. Problemstilling(er) Herunder beskrivelse af relevansen for pædagoger eller ledere. Pædagoger og ledere på daginstitutioner i Danmark har væsensforskellige arbejdsbetingelser i deres pædagogiske arbejde. For pædagoger er det især forskellen mellem få eller mange udsatte børn i det daglige arbejde, der opleves som en afgørende faktor. Christensen (1996) har tidligere indfanget denne problemstilling, og Petersen (2009) har yderligere indkredset, at vi kan tale om 3 typer af daginstitutioner, afhængigt af beliggenhed og antal af udsatte børn i daginstitutionen. Type A institutioner er beliggende i parcel- og villaområder, hvor pædagoger ikke oplever at have udsatte børn, mens Type B og C institutioner i høj grad oplever at have mange udsatte børn, der periodisk har det svært og har brug for særlige indsatser til støtte for udvikling og trivsel. Type C daginstitutionerne er beliggende i forsømte boligområder (såkaldte ghettoer) og her er vilkårene og den pædagogiske opgave markant anderledes. En stor andel af børnene i disse boligområder er i en dobbelt udsat risikoposition og har derfor brug for dobbelte kompetencer (Nygren 2010, Rosendal Jensen & Petersen in prepp). De skal både udvikle kompetencer i at leve i et moderne samfund i lighed med alle andre børn og samtidig skal de udvikle kompetencer i at håndtere en opvækst præget af social udsathed og ulige livschancer (Nygren et al. 2010, Jensen 2005, Jensen et al. 2005, Jensen et al. 2010, Petersen 2009; 2010; 2011). Pædagoger, der arbejder i forsømte boligområder, er ligeledes dobbelt udfordrede. De skal understøtte udviklingen af dobbelte kompetencer dvs. på en og samme tid arbejde forebyggende med tidlig indsats og samtidig sikre almenpædagogiske målsætninger som skoleparathed. Begge dele skal pædagogerne lykkes med i forhold til en børnegruppe, der har væsentligt anderledes 2

3 kulturelle og sproglige forudsætninger end børnegrupper fra daginstitutioner beliggende uden for forsømte boligområder. Ny dansk forskning peger på, at pædagoger i Type C daginstitutioner i højere grad vægter den tidlige forebyggende indsats og forældresamarbejdet. Der foretages mange og ofte komplekse indsatser i dagligdagen, som f.eks. at hjælpe forældre med kontakt til læge, forvaltning eller støtte til at komme på arbejde. Dette peger i retning af, at pædagoger i forsømte boligområder i langt højere grad arbejder efter socialpædagogiske forståelsesrammer (Kornbech og Jensen 2009; 2011a; 2011b), dvs. at de i deres arbejde rækker langt ud over traditionelle almenpædagogiske forståelser af daginstitutionen (Petersen 2009, Petersen in press). Et overblik over den eksisterende forskning på området (Ploug 2003; 2007a; 2007b, Hestbæk & Christoffersen 2002, Jensen et al. 2003, Jensen et al. 2005, Jensen 2005, Jespersen 2006, Nordenbo et al. 2008, Larsen et al. 2010, Rosendal Jensen & Petersen in prepp) viser, at der i dansk sammenhæng ikke findes forskningsbaserede undersøgelser af pædagogers roller og faglige kompetencer i relation til arbejdet med socialt udsatte børn på daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder. Der findes heller ikke undersøgelser, som specifikt har fokus på pædagogers og lederes udvikling af egen pædagogisk praksis i arbejdet med socialt udsatte børn i forsømte boligområder (Petersen 2009, Nordenbo et al. 2010). Endelig er der hverken dansk eller international forskning, der tager udgangspunkt i børneliv i forsømte boligområder (Burton et al. 2004, Oldrup et al. 2010, Christensen 2010), om end der eksisterer omfattende forskning om udsatte børn i daginstitutionen (Ploug 2003; 2007a; 2007b, Jensen, et al. 2003, Jensen et al. 2005, Jensen et al. 2010, Egelund et al. 2007, Petersen 2009). Konklusionen er, at det særlige sæt pædagogiske roller og kompetencer som tages i anvendelse i Type C daginstitutioner i forhold til den tidlige forebyggende indsats hverken er empirisk undersøgt eller dokumenteret. Det fører til fire problemstillinger som skitseres i det følgende. Problemstilling 1: Professionelle pædagoger, der arbejder på området, mangler et solidt vidensbaseret handlegrundlag under deres eksisterende praksis. Problemstilling 2: Manglen på viden bliver problematisk set fra et uddannelsesperspektiv. To danske undersøgelse viser, at pædagogstuderende mangler faglig viden om udsatte børn (Petersen 2008, Petersen & Rosendal Jensen 2009, Kofod & Petersen in prepp). De studerendes forestillinger om daginstitutionen som et arbejdsfelt inkluderer ikke arbejdet med udsatte børn, men er centreret om temaer som pasning, leg og læring. En sådan generel uoverensstemmelse mellem de studerendes viden og forestillinger på den ene side og virkeligheden i daginstitutioner på den anden side kan medvirke til, at daginstitutioner ikke i tilstrækkeligt omfang udvikler faglig viden og pædagogiske metoder, der kan styrke det forebyggende arbejde med udsatte børn. Problemstilling 3: Vi ved, at opvækst og ungdom i forsømte boligområder markant øger risikoen for senere marginalisering, lavt uddannelsesniveau, vold, arbejdsløshed, misbrug, anbringelser, banderelateret samvær mfl. (Christoffersen 1999, Balvig 2000, Egelund et al. 2004, Christensen 2006, Bengtsson et al. 2008, Bryderup 2010, Petersen 2010). Såfremt vi ikke får undersøgt karakteren og betydningen af det forebyggende arbejde i Type C daginstitutioner, får vi heller ikke klarlagt hvilke potentialer, den pædagogiske profession har for at handle forebyggende i forhold til en massiv og kompleks samfundsmæssig problemstilling de forsømte boligområder. Problemstilling 4: Visse typer pædagogisk forskning tenderer mod at opfatte professionen som en entydig størrelse, og producerer derfor relativt uniform viden og redskaber. Det er samtidig en videnstype, som i mindre grad medtænker betydningen af de forskellige sociale, politiske eller 3

4 samfundsmæssige forhold, som det specifikke pædagogiske arbejde er indlejret i og påvirket af. Som det fremgår af eksemplet med Type C daginstitutioner, så er den slags forskning problematisk, fordi man derved ikke indfanger de væsensforskellige muligheder og betingelser, som der kan være for det pædagogiske arbejde selv inden for samme praksisfelt. Ovenstående er en problemstilling for professionen, hvis alle dens udøvere på alle praksisfelter skal tilbydes en viden, der står mål med hverdagens kompleksitet. Uniform viden resulterer nemt i tilbagevendende problemer og frustration for praktikere, hvis de i mødet med en pædagogisk udfordring anvender en viden, der ikke i tilstrækkelig grad har en indbygget følsomhed overfor den kontekst, som udfordringen skal løses i. Problemstillingen er beskrevet i litteraturen, der taler om at pædagogisk viden i værste fald kan blive deterministisk og desubjektiverende (Holzkamp 1985; 1998, Dreier 2001), hvis professionen anskues helt eller delvis som en entydig størrelse. Dette forskningsprojekt løser de første 3 problemstillinger ved at producere den manglende viden og angriber den fjerde problemstilling ved at vælge et forskningsperspektiv, der er stærkt kritisk overfor andre forskningsperspektiver, der i højere grad opfatter professionen som en entydig størrelse løsrevet af de samfundsmæssige kontekster, som professionen er hensat til at løse sine udfordringer i. Ovenstående 4 problemstillinger fører til opstillingen af følgende centrale forskningsspørgsmål: Centrale forskningsspørgsmål: 1. Hvordan arbejder pædagoger i Type C daginstitutioner med udsatte børn? 2. Hvilket udviklingspotentiale indfries, når pædagoger fra to Type C daginstitutioner deltager i et toårigt lokalt forankret udviklingsprojekt rettet mod det pædagogiske arbejde med udsatte børn? 3. Hvilke praksisforandringer af betydning for udsatte børn kan iagttages når pædagoger og ledere udfordres til at tænke forebyggende indsats gennem et børneperspektiv? 4. Hvilke nye metoder, indsatser eller værktøjer udvikles i løbet af forskningsprojektet i forhold til a) den pædagogiske praksis i Type C daginstitutioner og b) udviklingsarbejde rettet mod pædagogiske handlekompetencer i Type C daginstitutioner? Det afgørende nye ved forskningsprojektet er, at pædagogerne i kraft af børneperspektivet (Kousholt 2005, Højholt 2005, Schwartz 2007, Petersen 2009) udfordres og opfordres til at deltage i udviklingen af inklusionsfremmende processer i de dele af et børneliv, som leves både i og udenfor daginstitutionens fysiske rammer, men inden for det forsømte boligområdes rammer. Sagt anderledes, så søger forskningsprojektet at tilbyde nogle rammer, der støtter at pædagogerne kan eksperimentere med at koble deres forebyggende arbejde med eksterne aktører eller aktiviteter, der har lignende formål i forhold til udsatte børn. Vi ved at pædagoger og ledere i Type C daginstitutioner specifikt ønsker sig mulighed for at: a) lave flere udadvendte forebyggende tiltag i forhold til forældre, b) mere målrettet samarbejde med de boligsociale medarbejdere eller andre lokale aktører samt c) flere muligheder for nye typer aktiviteter i nærområdet, der har et udviklingsmæssigt sigte i forhold til udsatte børn (Petersen 2009, Petersen in prepp). Således bygger tilrettelæggelsen af forskningsprojektet, på ideen om at sætte en ramme for et eksisterende udviklingsønske. 4

5 5.2. Forskningsmetoder og teorianvendelse Herunder beskrivelse af forskningsaktiviteter. Forudsætningen for at udvikle ny og brugbar viden er anvendelsen af et forskningsperspektiv, der indtænker den betydning, som det forsømte boligområde har på den pædagogiske praksis og de børn, som lever i boligområderne. Derfor tager forskningsprojektet afsæt i en kritisk psykologisk teoriramme (Holzkamp 1998), således som den er udviklet i en dansk sammenhæng (Dreier 1979; 2001, Højholt 2001; 2005, Schwartz 2007, Petersen 2009). Samtidig hentes inspiration fra Nygrens teori om pædagogiske handlekompetencer (Nygren 2004), som er baseret på virksomhedsteorien. Sammen med inspiration fra sociokulturel læringsteori (Lave & Wenger 2004) danner disse teoretiske perspektiver grundlag for at udvikle og undersøge professionelle pædagogers kompetencer, roller og funktioner i det daglige arbejde. På denne teoretiske baggrund vælges et praksisforskningsperspektiv, der er en særlig figur eller arbejdsmåde at gennemføre forskning efter. Det afgørende ved praksisforskningsfiguren er, at den fastholder et krav om, at praksis undersøges ud fra praktikerens perspektiv dvs. med afsæt i den specifikke lokale praksis samt praktikerens vurderinger, oplevelser og erfaringer. Praksisforskning stiler efter, at teorierne skal kunne bruges til at analysere de problemer, der faktisk eksisterer i praksis og til at analysere hvilke muligheder, der er for at løse dem (Mørck 2000: p.25). Mørck 2000 indkredser tre karakteristika ved et praksisforskningsperspektiv; 1. teori og praksis fungerer som en slags joint venture, 2. det undersøgte praksisfelt må sættes i relation til dets specifikke samfundsmæssige vilkår og betingelser 3. forskeren arbejder med et kritisk dobbelt perspektiv på udviklingsprojektet - dvs. på den ene side forstår forskeren praktikeren som indlejret i et bestemt praksisfelt, der også tæller andre praktikere, nærmiljøet og forskeren selv, og på den anden side forstår forskeren det, der foregår i udviklingsprojektet som diskurs (dvs. forskellige og varierende måder at tale om praksis på). Praksisforskningsfiguren åbner brug af en række forskellige metoder; interview, deltagende observation, logbøger, workshops mfl. der simultant udvikler viden til deltagerne og til det fælles forskningsprojekt, der på sin side leverer ny forskningsmæssig viden til deltagerne i form af spejlinger eller feedback. Begge daginstitutioner inviteres til at deltage i et praksisforskningsforløb. Det indebærer, at pædagoger og ledere tager imod en rolle som medforskere (Holzkamp 1998, Højholt 2005, Petersen 2009). Der er tale om en rolle, hvori de professionelle forventes at være aktive medskabere og deltagere i hele forskningsprojektet; fra detailplanlægningen over indsamlingen af viden til analyse og konklusion, mens forskeren indtager en initierende, faciliterende, rådgivende eller rammesættende rolle, der kan bidrage med ny viden udefra, hvis det kræves. Der er tale om et meget tæt samarbejde mellem forsker og praktiker omkring en fælles defineret udviklingsopgave med videnskabelig vidensudvikling som en sideløbende proces. Det er forskning udført SAMMEN med pædagoger i modsætning til forskning OM pædagoger, idet praktikeren opfattes og behandles som eksperten på sit felt og i sit liv. Forskningsprojektet forstår de professionelle kompetencer som indlejret i og påvirket af en be- 5

6 stemt situeret praksis under bestemte strukturelle og organisatoriske forhold (Nygren 2004, Lave & Wenger 2004), der er underlagt specifikke samfundsmæssigt organiserede betingelser (Brante 1988; 2005, Bourdieu 2004, Broady 1986). Dette kompetencesyn fordrer, at man i sin analyse har fokus på de pædagogiske kompetencer samtidig med et fokus på selve det udførte pædagogiske arbejde, der påvirker de pædagogiske kompetencer. Således bliver der tale om et professionsinternt perspektiv på de professionelles handlinger og kompetencer (Lave & Wenger 2004, Nygren 2004). Hos Nygren nedbrydes en handlekompetence analytisk i fem samtidige dimensioner: 1) Arbejdsrelevant kundskab, 2) arbejdsrelevante færdigheder, 3) Arbejdsrelevant identitet, 4) Kontrol over forhold, der er relevante for arbejdets udførsel samt 5) Handleberedskab. Samlet set bidrager de fem analytiske dimensioner til professionel handlekompetence, som Nygren definerer som en menneskelig ressurs som blandt andet setter den enkelte personen og det aktuelle profesjonelle praksisfellsskabet i stand til å løse bestemte opgaver i bestemte sociokulturelle og materielle omgivelser (Nygren 2004: p. 28). Principielt er pædagogernes forståelse af de udsatte børn den væsentligste, men det kan give mening tillige at operere med en teoretisk indkredsning af udsatte børn. Mathiesen (1999) opfatter udsatte børn som en samlebetegnelse for børn, der befinder sig i et fravær af omsorgs- og udviklingsmuligheder, knyttet til deres sociale livsforhold. Han taler om sociale nødsituationer for at fastholde, at situationen er foranderlig og dermed ikke stigmatiserende eller determinerende. Mathiesen fokuserer på barnets omsorgsrelationer som en basal udviklingsbetingelse og stiller dermed krav om, at der fokuseres på barnets mulighedsbetingelser for at udvikle omsorgsrelationer. Ligeledes hos Nygren (1999) finder forskningsprojektet sine succeskriterier for de to lokalt forankrede praksis- og metodeudviklingsprojekter. Først og fremmest skal nyudviklet viden og praksis være forankret eksplicit og systematisk i de daglige rutiner hos pædagoger og ledere. Både det forskningsmæssige blik og de deltagende pædagoger og ledere skal vurdere, at den nye praksis er en integreret del af deres viden, færdigheder og handleberedskab, før forløbet kan siges at være en succes. Teorien om pædagogiske handlekompetencer bruges i denne forbindelse til at målrette det blik, der vurderer i hvilken grad succeskriterierne er opfyldt og inden for hvilke underområder. For at opnå en konkret forståelse af de udsatte børn, som pædagogerne arbejder med, følger forskningsprojektet 4 udsatte børn fra hver daginstitution gennem interviews med forældrene (eventuelt via tolk) før og efter udviklingsforløbene i daginstitutionerne. Disse interviews skal tegne et billede af det enkelte barns situation og samtidig identificere, om forandringer skabt i udviklingsprojektet (nye pædagogiske roller, metoder, værktøjer eller aktiviteter) har haft en betydning for det enkelte barn. Interviewene suppleres med pædagogernes narrativer om disse børn, der indgår som en del af udviklingsaktiviteterne i udviklingsarbejdet. I den overordnede tilrettelæggelse af forskningsprojektet forstås de to involverede daginstitutioner som cases dvs. at elementerne i forskningsprojektet arrangeres efter anerkendte casestudiemetoder (Flyvbjerg 1991). Det indebærer, at der før udviklingsarbejdet udarbejdes en indledende karakteristik af hver daginstitution og dens nærmiljø, som bygger på indledende interviews med forældrekredsen, pædagogerne, ledelsen af daginstitutionen samt relevante andre aktører, der arbejder med forebyggende indsats i det forsømte boligområde. Samme interviewrunde samt udarbejdelse af en karakteristik gentages efter udviklingsforløbet mhbp. at kunne identificere foran- 6

7 dringer i praksisprocesserne (de pædagogiske roller, værktøjerne, indsatstyper, samarbejdsflader, aktiviteterne mv.). Begge karakteristikker leveres tilbage til daginstitutionerne og indgår i udviklingsprojekterne som spejling indledningsvis og umiddelbart før den afsluttende evaluering. Med henblik på at indfange pædagogernes aktuelle viden og oplevelser af arbejdet udarbejdes der spørgeskemaer, som pædagogerne udfylder før og efter udviklingsforløbet. Spørgeskemaerne fokuserer på individuelle forhold; selvforståelse, faglig identitet, oplevede dilemmaer, konkrete udfordringer mfl. Forskningsprojektet udarbejder en karakteristik af de 2 involverede belastede boligområders symbolske kapital former (Bourdieu 2004, Bourdieu & Waquant 2004). De to boligområder karakteriseres i forhold fire dimensioner, der tænkes at udgøre områdets samlede belastningsgrad /symbolske kapital; 1.stigma/image, 2. økonomiske og sociale begrænsninger relateret til beboerne, 3. økonomiske og sociale begrænsninger relateret til arbejds- og boligmarked i området samt 4. institutionel afgrænsning (aflukning). Karakteristikkerne, der fortæller noget om daginstitutionens nærmiljø, udarbejdes på basis af et litteraturstudie af allerede produceret analytisk materiale (Schultz Larsen 2008). Karakteristikkerne diskuteres med pædagoger og ledere forud for udviklingsforløbet, så karakteren af nærmiljøet sættes i relation til pædagogernes daglige arbejde og dermed bliver en del af den baggrund, der formuleres nye målsætninger for udviklingsarbejdet på Indragelse af pædagoger og ledere Herunder beskrivelse af hvordan pædagoger og ledere inddrages i løbet af projektet. Pædagoger, forskere og ledere arbejder sammen i en udviklingsledelse (for hvert udviklingsprojekt) og denne gruppe fungerer som styregruppe for udviklingsprojektet. Ledelse og medarbejdergruppen udarbejder i samarbejde med forskeren en detailplan (deltagelse, målgrupper, organisering, udviklingsaktiviteter, tidsrammer) samt en lokale målsætninger for udviklingsforløbet, når alle indledende aktiviteter er overstået. Pædagoger og ledere fører logbøger, der fastholder de pædagogiske refleksioner, som forskellige typer udviklingsaktiviteter har givet anledning til. Forskerne rammesætter arbejdet i logbøgerne, hver gang der skrives i dem, og logbøgerne er således også en samarbejdsflade mellem forskere, ledere og pædagoger. Personalet deltager i forskningsprojektets indledende fase i flere typer dataindsamling, der har til formål at oparbejde det fælles vidensgrundlag, som udviklingsprojekterne tilrettelægges efter. Alle indledende dataindsamlinger foregår face-to-face med forskerne (blandt andet med henblik på at understøtte opbygningen af tillid som baggrund for det kommende samarbejde). De professionelle deltager i diskussioner og identificeringer af viden, indsatstyper eller nye metodeudkast, der kan udvikles som en del af at indfri det identificerede udviklingspotentiale. Undervejs deltager pædagoger og ledere i formativ evaluering af aktiviteterne (og dermed i styringen af udviklingsprojektets retning) samt giver praksisvaliderende feedback på udkast til forskningsresultater eller produkter med relation til spredningsplanen. Endelig inddrages pædagoger og ledere i udvælgelsen af form og indhold (værktøjer, case- 7

8 eksempler mv.) til et inspirationshæfte, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra udviklingsprojekterne og har fokus på udvikling af den tidlige indsats i forsømte boligområder. Hæftet henvender sig bredt til flere typer interessenter, herunder pædagoguddannelserne, andre daginstitutioner, politikere og forvaltningen. Enkelte praktikere udarbejder tekst eller giver feedback på tekstudkast til hæftet Formål Herunder forventede forskningsresultater. Det primære formål er at svare på de fire centrale forskningsspørgsmål for derigennem at løse de tre problemstillinger skitseret i afsnit 5.1 og angribe den fjerde problemstilling. Således forventer vi følgende forskningsresultater: 1. En beskrivelse af hvordan pædagoger i Type C daginstitutioner arbejder med tidlig forebyggende indsats i forsømte boligområder. 2. En analyse af, hvad den pædagogiske profession kan bidrage med fremadrettet i forhold til at forebygge og begrænse risikoen for marginalisering som resultat af børneliv i forsømte boligområder (svarene på forskningsspørgsmål 2 og 3 sammenholdt med hinanden giver analysegrundlaget). 3. En samling praksisvaliderede metoder, indsatser og værktøjer, der kan a) støtte pædagogers arbejde i Type C daginstitutioner samt b) bruges i andre pædagogiske metode- og praksisudviklingsforløb rettet mod den tidlige forebyggende indsats. Den nyudviklede viden kan anvendes til at udvikle en øget rollebevidsthed og stærkere faglig identitet og handleberedskab hos pædagoger, der arbejder i forsømte boligområder, hvor de faglige udfordringer i retning af den tidlige forebyggende indsats har et sådant omfang og en sådan karakter, at der i særlig grad er brug for et forskningsbaseret og praksisvalideret vidensgrundlag som rygstød til rolleudførelsen. Forskningsprojektet kan fremhæve og artikulere professionens eksisterende bidrag og eventuelt uudnyttede potentialer i forhold til de tidligt forebyggende indsatser i forsømte boligområder. Det er i vores vurdering interessant både professionspolitisk, forskningsmæssigt såvel som samfundsøkonomisk og etisk Formidling og implementering Hvordan forventes det, at projektet skal formidles til det pædagogiske felt, samt eventuelle implementeriongsovervejelser. Skal knyttes til de beskrevne formidlingskrav i udbudsmaterialet. 8

9 Som pædagogernes professionsuniversitet har DPU nogle særlige muligheder for at formidle resultaterne fra forskningsprojektet til den pædagogiske praksis gennem undervisning på masterog kandidatniveau. Forskningsprojektet vil blive inddraget i undervisnings- og formidlingsaktiviteter i Master i Småbørnspædagogik og Master i Socialpædagogik samt endvidere i Kandiatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Desuden præsenteres resultaterne på fagcafeer og fyraftensmøder for både studerende og praktikere ((aktiviteterne er ikke datofastsat, men henlægges til 2014)). Som nævnt i 5.3 udgiver forskningsprojektet et nationalt inspirationshæfte om forskningsindsatsens resultater. Med henblik på at igangsætte en løsning af problemstillingen vedrørende pædagogstuderendes manglende viden om udsatte børn (se 2. problemstilling i afsnit 5.1) udarbejdes inspirationshæftet med et kapitel, der indeholder lektionsplan, faglige opgaver og diskussionsoplæg, der kan bruges direkte på pædagoguddannelserne (enten målrettet et bestemt fag eller som et tværfagligt forløb med en specifik rolle i forhold til pensumbeskrivelserne). Flerheden af dimensioner i forskningsprojektet kan være et godt undervisningsmæssigt eksempel på, hvordan praksis, udvikling, teori, hverdag, handling, forskning, børnecases, kompetencer og faglige redskaber griber ind i hinanden og hænger sammen inden for professionen. Niveauet, didaktikken, lektionsplanen og de konkrete foreslåede undervisningsaktiviteter afstemmes med en underviser på pædagoguddannelsen, og der vil blive udsendt et nyhedsbrev om hæftets muligheder til cirkulation blandt lærerstaben på pædagoguddannelserne ved hæftets udgivelse ((inspirationshæftet udvikles fra feb til aug 2014)). To specialestuderende fra kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi tilbyder at skrive deres specialer i tilknytning til forskningsprojektet. Specialerne afleveres til BUPL og de involverede daginstitutioner i hardcopy samt gennem mundtlig formidling. Temaet for specialerne aftales mellem daginstitutionerne og de specialestuderende, men relateres til forskningsprojektets fokus uden krav om samme tilgang og teori ((specialerne afvikles tidligst fra aug. 2012)). Post Doc, Ph.D, Kirsten Elisa Petersen og Lektor Niels Rosendal Jensen stiller sig til rådighed for præsentation og diskussion af projektet og dets resultater på 5 BUPL arrangementer ((arrangementerne afvikles tidligst fra aug og efter BUPLs ønske)). Hvis forskningsprojektet gennemføres, så finansierer Institut for Pædagogik et adjunkturpædagogikum til post doc. Ph.d, Kirsten Elisa Petersen, der således kvalificeres til forskning og undervisning i relation til daginstitutionens arbejde samt professionelle pædagoger og udsatte børn som et særligt videns- og forskningsfelt ((afvikles over 1 år i perioden fra 2012 til sep. 2014)). Der skrives en artikel til Børn og Unge og der er afsat ressourcer i budgettet til et antologibidrag, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra forskningsprojektet ((afvikles tidligst aug. 2012)). Forud for offentliggørelse af den afsluttende rapport udsendes to pressemeddelser (en til de lokale medier, der dækker de berørte boligområder og en til de nationale medier) med invitation til pressemøde /offentliggørelsesceremoni hos BUPL ((afvikles sep. 2014)). Parallelt med dette forskningsprojekt søger DPU v. Århus Universitet, Institut for Pædagogik v. Kirsten Elisa Petersen og Niels Rosendal Jensen om eksterne midler fra andre fonde til to be- 9

10 slægtede projekter, der også har forebyggende arbejde i forsømte boligområder som overordnet fokus. Hvis alle tre projekter realiseres (ét har allerede fået det ansøgte beløb), så vil nærværende forskningsprojekt opnå større opmærksomhed og en bredere politisk gennemslagskraft nationalt. Samtidig kan projekterne krydsbefrugte hinanden undervejs. I det omfang alle tre projekter realiseres, så åbner det mulighed for, at dette projekts selvstændige spredningsplan med professionsfokus kan trække på de to øvrige projekters netværk til vidensspredning. F.eks. er det i regi af et af de planlagte projekter - planen at invitere alle 17 kommuner med forsømte boligområder (på regeringens ghetto-liste over de 29 mest forsømte boligområder) til at deltage i et dialogforum, hvor repræsentanter for Servicestyrelsen og Socialministeriet samt de pædagogiske professionsforeninger også inviteres til at deltage. I dette forum er det målet med afsæt i f.eks. regeringens Initiativaftale med kommunerne og den bredere mobiliseringsbevægelse på området - at skabe nye spin-off projekter i landets øvrige 27 forsømte boligområder på basis af den nye viden produceret i de tre beslægtede projekter. Til brug i dette dialogforum vil CASA i fald det største af projekterne realiseres udarbejde en cost-benefit analyse i forhold til den tidlige forebyggende indsats i Type C daginstitutioner med det formål at skabe interesse og handleparathed i kommunerne og socialchefforeningen i forhold til at igangsætte flere lokalt forankrede udviklingsprojekter på daginstitutionsområdet. Således er det en målsætning for de implicerede forskere (Kirsten Elisa Petersen og Niels Rosendal Jensen), at den viden, som forskningsprojektet her udvikler reelt finder anvendelse i den funktion, som den er skabt til at vidensbasere praksis og facilitere udvikling i daginstitutioner beliggende i forsømte boligområder. ((Dialogforummet forventes at eksistere over en toårig periode fra efteråret 2012)). 10

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

en analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner

en analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner 66 Kirsten Elisa Petersen Omsorg for socialt udsatte børn en analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner Abstract: Denne artikel er en sammenfattende

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

PÆDAGOGENS ARBEJDE i helhedsskolen

PÆDAGOGENS ARBEJDE i helhedsskolen PÆDAGOGENS ARBEJDE i helhedsskolen Dette er et kortfattet sammendrag af en kvalitativ undersøgelse af pædagogens arbejde i helhedsskolen i Vejle Kommunes 14 folkeskoler. Undersøgelsen er udført for Vejle

Læs mere

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder København, marts 2011 FOAs Pædagogiske Udviklingsfond Att.: Jan Simon Petersen Staunings Plads 1-3 1790 København V 1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere