OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling"

Transkript

1 OurNote etdigitaltlæringsmiljøiudvikling Endesignogbrugerbaseretundersøgelse Aug "Therearethingsknownandtherearethingsunknown,and inbetweenarethedoorsofperception"aldoushuxley afmaxt.jensen

2 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Titelblad OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling - En design- og brugerbaseret undersøgelse Navn: Max Tidemand Jensen Studie nr.: Vejleder: Thomas Duus Henriksen Aalborg Universitet, København, d. 31. juli 2013 Kandidat speciale for Cand.IT i: IT, Læring og Organisatorisk Omstilling Eksamensform: Individuel, Kombineret skriftlig og mundtlig Antal anslag: (80 ns) Tilladte antal anslag: (60 ns) (80 ns) Max T. Jensen I

3 Denne side er med vilje efterladt tom. II

4 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Forord Koblingen mellem samarbejde og sociale teknologier er for mig et stort interesseområde, og, i sammenhæng med min debut inden for kvantitativ forskning, har denne afhandling fra start til slut været en både spændende og lærerig proces, hvor det faglige såvel som det personlige udbytte har været stort. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til nogle af de personer, som har bidraget til processen. Først en tak til chefkonsulent Steffen Löfvall for at bidrage med et indblik i feltet samt en forståelse for den overordnede praksisramme for innovation og udvikling af digitale produkter, som studerende. Jeg vil også takke André Torre, cand.polyt/bach.stat. for hans sparing og hjælp med at tilgå afhandlingens data via de mest hensigtsmæssige statistiske analyser samt en fælles revision heraf. En tak til Nadya Eyðunsdóttir for hendes udkast til de grafiske doodels i konceptvideoen knyttet til afhandlingen samt en introduktion til hvordan jeg kunne færdigbehandle grafikken. En tak til Mathilde Dalsgaard Olsen for en grundig korrekturlæsning af afhandlingen og til min mentor Birgitte Due Jensen Koch for hendes peronlige støtte samt opmuntrende ord under hele forløbet Og endeligt en tak til min vejleder Thomas Duus Henriksen for en åben og samtidig pragmatisk tilgang til såvel vejledningen som afhandlingens nytænkende fokus. Max T. Jensen AAU-Kbh, juli 2013 III

5 Abstract Keywords: e-learning, Concept design, Knowledge sharing, Quantitative research, User based study. Purpose thesis was to generate extensive data regarding a conceptual online environment that facilitates the sharing of annotations between students. By gaining an understanding of the user group, and evaluating the potential for social networking within the sphere of academic knowledge generation and sharing, the concept was qualified and advanced to a point where meaningful data about its effectiveness could be collected and analysed to progress it further. Methodology Based on social construction theory and a methodology of design-based research, the study was guided by established theoretical and practical hypotheses, as well as a concept video specifically designed for the purpose. These were combined to form the foundations of a qualitative study that consisted of 270 responses. The responses were then collectively examined, analysed, and discussed Analytical findings and discussion Analysis of the collected data revealed significant agreement between the respondents across a variety of interest areas, and a significant majority of analysed responses were positive regarding the tools and solutions presented within the design concept. The hypotheses in combination with the principles within the concept video allowed in-depth discussion of the quantitave results, leading to new aspects of the findings being included in the discussion that yielded new design principles. As analysis of responses progressed, it became evident that a number of unforeseen factors were relevant to developing the concept. The most important and relevant of these was how the concept should be differentiated in regards to different student cultures, and how the concept could be utilized with respect to different types of learning progression and motivational processes; developing the concept through one approach would yield superficial learning, whilst another path would facilitate a deeper learning experience. IV

6 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Value Analysis and discussion of the results produced several key design principals to aid in the further development of the concept, summarized below: The primary findings of the study show that the design principles and solutions proposed in the concept video are valid for the majority of the user group, and should be used to further develop the concept. That being said, it was also found to be of the utmost importance to include professionals and experts from learning institutions to support both formal and informal educational experiences, and the specific needs of individual students in the best way possible. Finally, the importance of updating the concept regarding the development of new technologies, specifically new digital screens that can reduce any eventual problems relating to eyestrain, etc. should be kept in mind. Research limitations Through the abductive methods used in this study, part of the aim was to gain a general insight towards the tendencies of a typical user group. The study cannot be considered a comprehensive representation of real-world responses and applications due to the limited scope of this thesis. However, it does create a point of departure for future research within a controlled environment. V

7 Afhandlingens struktur og opbygning I læsevejledningen nedenfor ses afhandlingens opdeling bestående af syv dele. Gennem del I. og II. vil læseren indledningsvist blive introduceret til afhandlingens afsæt, efterfulgt af en gennemgang af den metodiske ramme omhandlende afhandlingens forskningsdesign og overvejelserne herom. Via forskningsdesignet vil læseren blive præsenteret for undersøgelsens fire overordnede faser og forskningsopgaver; henholdsvis fase 1: indsigt i teori og praksis, fase 2: innovativt design fase 3: empirisk indblik og fase 4: afrapportering og skallering. Endeligt afrundes afhandlingen med en konklusion og perspektivering. Der er desuden, som obligatorisk delelement til denne afhandling, udarbejdet en formidlingsartikel; denne kan findes i bilag 1. I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING VI

8 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I - AFHANDLINGENS AFSÆT Indledning Forsknings- og problemfelt Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Introduktion til konceptet... 6 II METODISK RAMME Undersøgelsens metodiske ramme Videnskabsteoretisk afsæt Forskningsdesign Design-Based Research Balancen mellem produktdesign og teoretisk indsigt Afhandlingens metodiske afsæt i forhold til DBR Undersøgelsens forskningsdesign Gennemgang af undersøgelsens fire faser og overordnede struktur Videnskonstruktion og analysetilgang Empirisk afsæt Den metodiske rammes validitet Et kritisk perspektiv på forskningsdesignet Den empiriske tilgang III FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS Indsigt i teori og praksis Relateret litteratur og forskning Læringssyn Annotationer Samarbejde og CSCL Kollaborativ læring CSCL Studiekultur VII

9 3.6 Motivation Teknologiforståelse Opsamling på fase IV FASE 2: INNOVATIVT DESIGN Det innovative design Videnskabelse Design, innovation og kreativitet Design Kreativitet Innovation Konstruktionen af en oplevelse Den tekniske tilgang og anvendte værktøjer Designprocessen Introduktion til konceptet Fleksible grupperinger Det digitale bibliotek og metadata Det peronlige læringsmiljø og notelag Det interne note-ark Opsummering og afrunding Opsamling på fase V FASE 3: EMPIRISK INDBLIK Empirisk indblik Undersøgelsesdesign Indsamlingsmetode Konstruktion af spørgeskema Baggrundsvariabler Primære variabler Skalering af variabler Validitet og reliabilitet Dataanalyse VIII

10 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Svarprocent og frafald Repræsentativitet Analysetilgange og indledende resultater Chi-square goodness of fit Skaleringsanalyse Logistisk regressionsanalyse Faktoranalyse Præsentation af de overordnede analyseresultater Metodiske overvejelser omkring det empiriske indblik Måling Analysemetoder Validitet og reliabilitet Opsamling på fase VI FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING Afrapportering og skalering En ramme for diskussionen De studerendes overordnede interesse i konceptet Konceptets brugbarhed og forskellige bidrag til læringsprocessen Samarbejdsformer og tilgange til annotationer Studiekulturelle arketyper og motivation Teknologiforståelsens indflydelse på konceptet Opsamling og opstilling af designprincipper Afsluttende metodiske overvejelser Begrebsforståelse, formidling og tolkning Opsamling op undersøgelens validitet og værdi En bredt favnende proces og afhandling VII KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering IX

11 8.0 Litteraturliste Bilag Bilag 1: Formidlende artikel Bilag 2: Brugscases Bilag 3: Storyboard Bilag 4: Script Bilag 5: Visitkort Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Kodeoversigt Bilag 8, 9, 10, 11 og 12: X

12 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING I. - AFHANDLINGENS AFSÆT INDLEDNING PROBLEM- OG FORSKNINGSFELT PROBLEMFORMULERING PROBLEMAFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING INTRODUKTION TIL KONCEPTET he schools ain't what they used to be and never was - Will Rogers 1

13 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT 1.0 Indledning I en tid hvor læring, og ikke mindst digital læring, er i en rivende udvikling, åbnes der op for at tænke i nye og innovative didaktiske såvel som teknologiske muligheder. Siden 1980'erne har informationsog kommunikationsteknologi udviklet sig med så hastige skridt, at der kan tales om en teknologisk revolution (Perez, 2004). Parallelt med potentialerne tilknyttet nye digitale læremidler og fremvæksten af sociale teknologier, opstår imidlertid også en lang række teoretiske såvel som praktiske udfordringer. Specielt en stigende interesse for at digitalisere - såvel nye som eksisterende - skriftlige læringsmaterialer 1 medfører et, i mange henseender, uudforsket felt, med flere spændende og udfordrende fremtidsperspektiver. Flere studier (Downey, 2007; Eryilmaz et al, 2013; Farzan & Brusilovsky, 2008; Kawase et al., 2009b) peger på, hvordan man, i en uddannelsesmæssig kontekst, i højere grad benytter digitale læringsmaterialer, hvilket medfører et behov for at undersøge, hvordan fremtidens digitale værktøjer bedst muligt kan imødekomme og understøtte de studerendes arbejde med sådanne materialer. Nærtstående afhandling fremstår som resultat af netop dette behov. Med afsæt i sociokulturel læringsteori gennemføres en større kvantitativ undersøgelse med det formål at diskutere og kvalificere, hvordan sociale teknologier kan understøtte de studerendes tilgang til, og samarbejde omkring, digitale læringsmaterialer. I en naturlig forlængelse af forfatterens tidligere studieprojekter (Jensen, 2012a; 2012b), der har omhandlet et koncept om, hvordan et digitalt miljø kan støtte studerendes arbejde med digitale læringsmaterialer gennem deling af annotationer, tager følgende afhandling udgangspunkt i at videreudvikle og kvalificere såvel visioner som potentialer knyttet til dette koncept. Således er det afhandlingens mål at skabe viden om, hvordan behovet for at understøtte en fremtidig digital uddannelseskontekst kan imødekommes gennem en øget forståelse af, hvordan ovenfornævnte koncept kan videreudvikles og kvalificeres. 1 Københavns Universitets it-strategi ; Aarhus-Statsgymnasium arbejder for et papirløst gymnasium. Eleverne bliver undervist ved hjælp af computere og elektroniske bøger, og al kommunikation foregår via . 2

14 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling 1.1 Forsknings- og problemfelt I et videnssamfund, hvor effektiv uddannelse er en hjø, gør den vestlige verdens universiteter hvad de kan for at holde sig foran og opdateret. Med slogans som sætter de moderne universiteter en pejling, hvor der stræbes efter at skabe en overgang fra de klassiske input-baserede læringsformer til de mere åbne og output-baserede studieidealer (Löfvall & Nygaard, 2012). Som konsekvens af sådanne uddannelsesmæssige samfundstendenser opstår behovet for at udvikle læringsrummet for såvel det enkelte individ som den overordnede studiekultur. Som en naturlig del af en sådan udvikling ligger også udviklingen af de didaktiske rammer og værktøjer (Eryilmaz et al. 2013; Farzan, & Brusilovsky, 2008; Wolfe, 2008). I denne afhandling kan udviklingen af tidligere nævnte koncept fremhæves som eksempel på et digitalt værktøj der har potentiale for at imødekomme de fremtidige didaktiske rammer og udfordringer. Blandt uddannelsesforskere, politikere og praksisdeltagere er der imidlertid en enighed om, at forskning og udvikling inden for uddannelsesfeltet ofte er adskilt fra problematikker fundet i praksis (The Design-Based Research Collective, 2003). En sådan adskillelse kan, ifølge Lagemann (2002), medføre uhensigtsmæssige resultater i såvel forskning som praksis, og bør håndteres ved først og fremmest at adressere den pågældende praksis og muliggøre en udvikling af, hvad der kan omtales som usable knowledge. For at skabe brugbar viden i denne afhandling, i forhold til at videreudvikle og kvalificere det allerede præsenterede koncept, fastsættes undersøgelsens målgruppe som værende studerende på videregående uddannelser. Således udgør universitetet undersøgelsens empiriske felt og sikrer dermed en forankring i praksis. 1.2 Problemformulering I det ovenstående er der redegjort for, hvordan denne afhandling arbejder sig ind i et domæne forbundet med adskillige problematikker i forhold til universiteternes satsning på digitale læringsmaterialer. I forlængelse heraf er der redegjort for udfordringer forbundet med at udvikle digitale værktøjer og rammer, der matcher disse nye studieformer. Hensigten med denne afhandling er derfor, gennem en brugerbaseret undersøgelse, at videreudvikle og kvalificere konceptet omhandlende et digitalt læringsmiljø til at støtte de studerendes arbejde med digitale læringsmaterialer gennem mulighederne i at kunne dele annotationer; dette med en størst mulig hensynstagen til de studerende og potentialerne knyttet til de sociale teknologier. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder derfor som følgende: 3

15 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT Hvordan kan konceptet omkring et digitalt læringsmiljø til deling af annnotationer mellem studerende på videregående uddannelser kvalificeres i forhold til denne brugergruppe og potentialerne fundet i de sociale teknologier? For at kunne redegøre for, analysere, diskutere og endeligt konkludere på den overordnede problemformulering vil følgende tre forskningsspørgsmål blive adresseret gennem afhandlingen: 1. Hvilke teori- og praksisbaserede forhold kan identificeres, og hvordan kan disse undersøges i forhold til konceptet? 2. Hvordan støttes de studerende i at opnå den nødvendige indsigt i konceptet til, på baggrund heraf, at kunne bidrage med deres tanker og holdninger? 3. Hvordan kan indsigten i de studerendes tanker og holdninger omsættes til nye designprincipper? I begrebet at kvalificere ligger målet om at præcisere og underbygge konceptet i forhold til dels en beriget forståelse af potentialerne og udfordringerne fundet i de sociale teknologier og dels en forståelse af de studerendes tanker om og holdninger til konceptet. Ud fra ny viden, og kvalificeringen af konceptet, tilsigtes det at kunne opstille nye designprincipper, altså vilkår for hvordan konceptet bør designes og udvikles i fremadrettet perspektiv. 1.3 Problemafgrænsning Med det overordnede ønske om at kvalificere konceptet findes der flere forskellige tilgange til at imødekomme en sådan kvalificering. I dette afsnit vil der kort blive redegjort for de to primære afgrænsninger, der er foretaget i forhold til afhandlingens fokus. Et perspektiv, der blev overvejet, var at undersøge konceptets potentialer i en global kontekst, for således allerede i et tidligt udviklingsstadie at kunne tage hensyn til eventuelle kulturelle forskelligheder. Dette blev imidlertid fravalgt til fordel for først at styrke konceptets fundament i en mere geografisk tilgængelig kontekst. Et andet afsæt, der blev overvejet nøje, var valget af målgruppe. Konceptets originale målgruppe er fastsat til studerende på videregående uddannelser, men også folkeskolen kunne være et spændende felt at implementere konceptets potentialer indenfor. Samtidig vil dette åbne for en umiddelbar mere organiseret målgruppe, hvori der kunne tænkes at være nogle fordele i forhold til blandt andet den empiriske konstruktion. Da der imidlertid er et ønske om bedst muligt at kunne benytte resultaterne 4

16 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling og erfaringerne, fra såvel synopsen som forundersøgelsen (Jensen, 2012a; 2012b), vælges det at bevare den originale målgruppe for at understøtte en bedst mulig sammenhæng mellem disse projekter og denne afhandling. 1.4 Begrebsafklaring For at øge læsevenligheden i den videre tekst er det nødvendigt at definere nogle af de begreber, som indtil nu er skrevet med en vis indforståethed, og som samtidig har stor betydning for den fulde forståelse af afhandlingen. Konceptet Som nævnt tager denne afhandling udgangspunkt i et allerede eksisterende koncept, jf. indledningen. Der vil igennem afhandlingen blive henvist til dette koncept som konceptet. Italesættes andre koncepter vil dette tydeligt være ekspliciteret. Annotationer Begrebet annotation er igennem tiden blevet analyseret, organiseret og kategoriseret i et utal af forskellige kontekster (O'Hara, K. & Sellen, A. J., 1997; Marshall, C. 1997; Fu et al. 2005; Kawase, Herder, & Nejdl, 2009a). I konteksten af denne afhandling skal begrebet læses som et ekstra indhold tilføjet til et materiale, der bidrager med implicit eller eksplicit information af forskellige formater. Sociale teknologier Sociale teknologier kan defineres som enhver digital teknologi der støtter facilliteringen af sociale rammer og funktioner. Samtidig knyttes disse teknologier ofte til internettets åbenhed og muligheder. Læringsmateriale Gennem afhandlingen vil der løbende blive henvist til begrebet læringsmateriale. Da der i undersøgelsen indgår en bred population af studerende, henvises der til alle typer læringsmaterialer, der kan digitaliseres, såsom; PDFer, Word dokumenter, PowerPoint slides, billeder mm.; kun videoformatet undtages (midlertidigt) fra definitionen. Forundersøgelsen og synopsen I det følgende afsnit vil det kort blive introduceret, hvordan konceptet er blevet konstrueret som et produkt af to tidligere studieprojekter qua en forundersøgelse og en synopsis. For læsevenlighedens skyld vil der blive henvist til disse projekter som henholdsvis forundersøgelsen og synopsen. 5

17 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT 1.5 Introduktion til konceptet Før den metodiske ramme fremstilles og diskuteres, findes det essentielt at give en kort introduktion til konceptet, hvorfra den videre afhandling tager afsæt. I forbindelse med forfatterens studium på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design blev der som afsluttende eksaminationer på 8. semesters to moduler udformet to studieprojekter, som omhandlede dette koncept. Indledningsvist blev der gennem synopsen Notedeling - via et digitalt design - i en kooperativ og kollaborativ optik (Jensen, 2012a) sat fokus på, hvordan samarbejdsformernes kooperation og kollaboration kan betragtes og diskuteres i forhold til at understøtte notedeling studerende imellem. Med afsæt i et tænkt scenarie og gennem en indsigt i flere læringsteoretiske perspektiver og en niveaudeling af læring og vidensdeling, kunne der ud fra synopsen skabes en delkonklusion om, at: høj grad vil kunne understøttes af en kooperativ tilgang. Ønskes notedeling imidlertid flyttet fra en statisk til en dynamisk tilgang, kræves der en grad af kollaborativt samarbejde. Således kan de studerende bevæge sig fra at have en forståelse i forhold til egen kontekst til at få et indblik i helheden, qua en fælles videnskonstruktion i konteksten af et fælleskab. Via en sådan praksis vil den studerende delvist kunne løfte sig til et bevidsthedsniveau III og derved opnå en øget læring og vidensdeling (Jensen, 2012a, s. 11). I lyset af synopsen blev der efterfølgende i forundersøgelsen Dine, mine og vores noter - en brugerbaseret forundersøgelse af potentialer, faldgruber og problematikker ved notedeling (Jensen, 2012b) gennemført en brugerbaseret undersøgelse af hvilke potentialer, faldgruber og problematikker der kunne findes i forhold til 30 studerendes tanker og holdninger til et koncept omkring at dele noter mellem studerende. Gennem flere kvalitative metoder blev der skabt indsigt i de studerendes tanker og holdninger til emnet. Den konstruerede data blev analyseret op imod en række særlige digitale egenskaber i forhold til internettet og vidensmedier, og herfra blev der konkluderet følgende: social optik, konkluderes, at et fremtidigt digitalt værktøj, qua online egenskaber, vil give brugeren nye muligheder for at bevæge sig ud over en simpel remediering, der har til hensigt at efterligne den allerede eksisterende praksis med manuel deling af, og: 6

18 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling i at bevæge brugeren ud over egne rammer består således i at tilrettelægge et værktøj, der understøtter individets egne aktiviteter via såvel direkte som in- Med synopsens teoribaserede indblik i feltet og forundersøgelsens brugerbaserede bidrag blev der således skabt et fundament for et koncept med en vision om at udforske, forstå og udvikle et digitalt læringsmiljø, hvor det er muligt for studerende at konstruere og dele annotationer. Nærtstående afhandling betragtes således som en naturlig forlængelse af et allerede eksisterende koncept, ligesom der gennem afhandlingen løbende vil blive peget tilbage imod synopsen og forundersøgelsen. 7

19 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT Denne side er med vilje efterladt tom. 8

20 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING II. METODISK RAMME VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT FORSKNINGSDESIGN EMPIRISK AFSÆT ANALYSETILGANG VALIDERING AF DEN METODISKE RAMME way of thinking much more than it is a body of knowledge - Carl Sagan 9

21 II. METODISK RAMME Undersøgelsens metodiske ramme Metode er kort fortalt videnskabens fundament (Rasmussen et al., 2006). Som Ib Andersen (2010) definerer det, er metode en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. I de følgende afsnit vil de forskellige dele af undersøgelsens metodiske ramme blive præsenteret. Indledningsvist vil der blive redegjort for undersøgelsens videnskabsteoretiske afsæt og betydningen af denne. Som struktur for undersøgelsen vil den metodiske retning Design-Based Research blive fremstillet og diskuteret. Herefter vil undersøgelsens empiriske tilgang kort blive præsenteret; vær i denne sammenhæng opmærksom på hvordan afhandlingen er struktureret med en adskilt metodisk ramme og empirisk metodologi. Hvor den empiriske metodologi først i fase 3, og i en naturlig sammenhæng undersøgelsens struktur, bliver fremstillet og bearbejdet. Afsnittet afsluttes med en validering af den metodiske ramme. 2.1 Videnskabsteoretisk afsæt Ifølge Ankersborg (2011) er det forskerens videnskabsteoretiske ståsted, der dikterer hvilke metoder, der anses som værende gyldige. Særligt grundet undersøgelsens fokus på viden, læring og relationer positioneres afhandlingen i det socialkonstruktivistiske felt. Ønsket om at gennemføre en kvantitativ undersøgelse, peger dog i retning af positivismen. Her betragtes viden som sansebart og objektivt og altså netop noget, der kan vejes og måles i en kvantitativ forstand (Kjørup, 1997). Da det imidlertid er de studerendes tanker og holdninger og altså ikke umiddelbare målbare størrelser, der ønskes skabt en viden om, er det her, socialkonstruktivismen tager sin plads. I den socialkonstruktivistiske tilgang giver det ikke mening at undersøge begreber som subjekt og objekt adskilt; det er i stedet relationen mellem disse, som betragtes (Esmark, Laustsen & Andersen, 2005). Ved at betragte viden som et socialt fænomen konstrueret i relationen mellem subjektet og objektet, er det netop her, viden udfolder sig. Anders Esmark formulerer det godt og enkelt: tivismen tales om en konstruktion af virkeligheden, hen- (Esmark et al., 2005, s.18). Ved på denne måde at betragte viden som en social konstruktion, muliggøres det, qua nedenstående forskningsdesign, at opstille en metodisk ramme, hvor subjektet interagerer med objektet eller den studerende interagerer med konceptet for herigennem at kunne konstruere den ønskede viden. 10

22 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling 2.2 Forskningsdesign Som grundlag for den metodiske ramme vil der indledningsvist blive redegjort for forskningsdesignet, der danner fundamentet for denne undersøgelse. Design-Based Research (DBR) er blevet valgt som den overordnede metodiske tilgang til, og strukturering af, undersøgelsen. DBR er en bred forskningsdisciplin der, ifølge videncenterleder Karsten Gynther (2012), beskæftiger sig med at udvikle, afprøve og forbedre et givent læringsmiljø. For at komme frem til det primære forskningsdesign og en illustrativ model heraf, vil der i de følgende afsnit blive redegjort for nogle af de grundlæggende antagelser og kompleksiteter, der knytter sig til anvendelsen af DBR som metodisk tilgang samt diskuteret, hvorledes disse elementer influerer det endelige forskningsdesign Design-Based Research DBR spores ofte tilbage til 1992, hvor Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992) introducerede en ny metodisk tilgang til at gennemføre forskning og designudvikling i praksis. I komplekse læringsmiljøer kan det være svært at gennemføre forskning, sammenlignet med de kausale påvirkninger af variabler i et eksperimentelt forskningsmiljø (Brown, 1992; Collins, 1992, I Barab, 2006) et miljø som ofte fraskriver sig den egentlige praksis frem for konstante og målbare rammer. En måde at fremstille afsættet for DBR er via Donald Stokes gur 1). Figur 1 - kilde: Stokes, D. E. (1997, s.73). Egen reillustration og oversættelse. 11

23 II. METODISK RAMME I kvadranten opstiller Stokes nogle karakteristika for videnskabelig forskning. I det øvre venstre hjørne ses den generelle forskning, hvis formål er at forstå uden at fokusere på anvendelse i praksis. I det nedre højre hjørne ses forskningen, som udelukkende fokuserer på anvendelse uden at forsøge at skabe en mere generel forståelse. En kombination af disse to metodiske perspektiver ses i det øvre of understanding but (it) is also inspired by considerations of us74). Den metodiske tilgang omkring DBR består i mere end blot at afrapportere resultaterne fra en undersøgelse. Dette gør sig i forskellige grader gældende for mange andre metodikker. Men som påpeget af Sasha Barab, er det inden for DBR specielt vigtigt at bevæge sig ud over blot at beskrive rammen omkring resultaterne; det er nødvendigt eksplicit at kunne redegøre for undersøgelsens helhed og proces. En sådan redegørelse kræver en ekstraordinær metodisk præcision og en rig indsigt i undersøgelsens struktur, således at andre kan bedømme værdien af outputtet samt skabe forbindelser til egen kontekst (Barab, 2006). Som konsekvens af sådanne metodiske principper og krav til den metodiske konstruktion vægtes det højt i nærtstående afhandling at holde et stringent fokus på at skabe indsigt og gennemsigtighed omkring hele forskningsprocessen. Dette gør sig specielt gældende i konstruktionen af forskningsdesignet og overvejelserne herom, men der vil ligeledes tilstræbes bedst muligt at eksplicitere metodiske overvejelser gennem den fulde afhandling. skitse af 3 hjørnesten i rammen omkring DBR med fordel inddrages. Med hans ord lyder det: complex problems in real contexts in collaboration with practitioners; integrating known and hypothetical design principles with technological advances to render plausible solutions to these complex problems; and conducting rigorous and reflective inquiry to test and refine innovative learning environments I DBR er det således designprocessen, der gør det muligt for forskeren at bevæge undersøgelsen ud over blot at forstå verden, som den er. I tråd med Reeves beskriver Barab, at arbejdet indebærer at skabe og fremme brugbare ændringer i retning af at forstå, hvordan designprocessen systematisk påvirker den tilsigtede læringspraksis (Barab & Squire, 2004). Det er det innovative aspekt af DBR, der gør den til en stærk metodisk tilgang til at skabe indsigt i såvel teori som praksis (Barab, 2006). 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Udfordringer i virksomhederne

Udfordringer i virksomhederne Udfordringer i virksomhederne Viden skal tages bogstaveligt How2Know Udfordringer i virksomhederne Viden bliver vigtigere, som ressource, service og produkt Derfor det vigtigt for virksomhederne at få

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK The BRAND LOGO Guidelines 2014 WWW.MARCWIN.DK Indhold: Intro Nøgleord Mission Vision Logodesign Logo anvendelse Farveskema Kontakt Dato: Oktober, 2014 WWW.MARCWIN.DK.COM.EU 1.0 INTRO WWW.MARCWIN.DK.COM.EU

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere