OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling"

Transkript

1 OurNote etdigitaltlæringsmiljøiudvikling Endesignogbrugerbaseretundersøgelse Aug "Therearethingsknownandtherearethingsunknown,and inbetweenarethedoorsofperception"aldoushuxley afmaxt.jensen

2 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Titelblad OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling - En design- og brugerbaseret undersøgelse Navn: Max Tidemand Jensen Studie nr.: Vejleder: Thomas Duus Henriksen Aalborg Universitet, København, d. 31. juli 2013 Kandidat speciale for Cand.IT i: IT, Læring og Organisatorisk Omstilling Eksamensform: Individuel, Kombineret skriftlig og mundtlig Antal anslag: (80 ns) Tilladte antal anslag: (60 ns) (80 ns) Max T. Jensen I

3 Denne side er med vilje efterladt tom. II

4 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Forord Koblingen mellem samarbejde og sociale teknologier er for mig et stort interesseområde, og, i sammenhæng med min debut inden for kvantitativ forskning, har denne afhandling fra start til slut været en både spændende og lærerig proces, hvor det faglige såvel som det personlige udbytte har været stort. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til nogle af de personer, som har bidraget til processen. Først en tak til chefkonsulent Steffen Löfvall for at bidrage med et indblik i feltet samt en forståelse for den overordnede praksisramme for innovation og udvikling af digitale produkter, som studerende. Jeg vil også takke André Torre, cand.polyt/bach.stat. for hans sparing og hjælp med at tilgå afhandlingens data via de mest hensigtsmæssige statistiske analyser samt en fælles revision heraf. En tak til Nadya Eyðunsdóttir for hendes udkast til de grafiske doodels i konceptvideoen knyttet til afhandlingen samt en introduktion til hvordan jeg kunne færdigbehandle grafikken. En tak til Mathilde Dalsgaard Olsen for en grundig korrekturlæsning af afhandlingen og til min mentor Birgitte Due Jensen Koch for hendes peronlige støtte samt opmuntrende ord under hele forløbet Og endeligt en tak til min vejleder Thomas Duus Henriksen for en åben og samtidig pragmatisk tilgang til såvel vejledningen som afhandlingens nytænkende fokus. Max T. Jensen AAU-Kbh, juli 2013 III

5 Abstract Keywords: e-learning, Concept design, Knowledge sharing, Quantitative research, User based study. Purpose thesis was to generate extensive data regarding a conceptual online environment that facilitates the sharing of annotations between students. By gaining an understanding of the user group, and evaluating the potential for social networking within the sphere of academic knowledge generation and sharing, the concept was qualified and advanced to a point where meaningful data about its effectiveness could be collected and analysed to progress it further. Methodology Based on social construction theory and a methodology of design-based research, the study was guided by established theoretical and practical hypotheses, as well as a concept video specifically designed for the purpose. These were combined to form the foundations of a qualitative study that consisted of 270 responses. The responses were then collectively examined, analysed, and discussed Analytical findings and discussion Analysis of the collected data revealed significant agreement between the respondents across a variety of interest areas, and a significant majority of analysed responses were positive regarding the tools and solutions presented within the design concept. The hypotheses in combination with the principles within the concept video allowed in-depth discussion of the quantitave results, leading to new aspects of the findings being included in the discussion that yielded new design principles. As analysis of responses progressed, it became evident that a number of unforeseen factors were relevant to developing the concept. The most important and relevant of these was how the concept should be differentiated in regards to different student cultures, and how the concept could be utilized with respect to different types of learning progression and motivational processes; developing the concept through one approach would yield superficial learning, whilst another path would facilitate a deeper learning experience. IV

6 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Value Analysis and discussion of the results produced several key design principals to aid in the further development of the concept, summarized below: The primary findings of the study show that the design principles and solutions proposed in the concept video are valid for the majority of the user group, and should be used to further develop the concept. That being said, it was also found to be of the utmost importance to include professionals and experts from learning institutions to support both formal and informal educational experiences, and the specific needs of individual students in the best way possible. Finally, the importance of updating the concept regarding the development of new technologies, specifically new digital screens that can reduce any eventual problems relating to eyestrain, etc. should be kept in mind. Research limitations Through the abductive methods used in this study, part of the aim was to gain a general insight towards the tendencies of a typical user group. The study cannot be considered a comprehensive representation of real-world responses and applications due to the limited scope of this thesis. However, it does create a point of departure for future research within a controlled environment. V

7 Afhandlingens struktur og opbygning I læsevejledningen nedenfor ses afhandlingens opdeling bestående af syv dele. Gennem del I. og II. vil læseren indledningsvist blive introduceret til afhandlingens afsæt, efterfulgt af en gennemgang af den metodiske ramme omhandlende afhandlingens forskningsdesign og overvejelserne herom. Via forskningsdesignet vil læseren blive præsenteret for undersøgelsens fire overordnede faser og forskningsopgaver; henholdsvis fase 1: indsigt i teori og praksis, fase 2: innovativt design fase 3: empirisk indblik og fase 4: afrapportering og skallering. Endeligt afrundes afhandlingen med en konklusion og perspektivering. Der er desuden, som obligatorisk delelement til denne afhandling, udarbejdet en formidlingsartikel; denne kan findes i bilag 1. I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING VI

8 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I - AFHANDLINGENS AFSÆT Indledning Forsknings- og problemfelt Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsafklaring Introduktion til konceptet... 6 II METODISK RAMME Undersøgelsens metodiske ramme Videnskabsteoretisk afsæt Forskningsdesign Design-Based Research Balancen mellem produktdesign og teoretisk indsigt Afhandlingens metodiske afsæt i forhold til DBR Undersøgelsens forskningsdesign Gennemgang af undersøgelsens fire faser og overordnede struktur Videnskonstruktion og analysetilgang Empirisk afsæt Den metodiske rammes validitet Et kritisk perspektiv på forskningsdesignet Den empiriske tilgang III FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS Indsigt i teori og praksis Relateret litteratur og forskning Læringssyn Annotationer Samarbejde og CSCL Kollaborativ læring CSCL Studiekultur VII

9 3.6 Motivation Teknologiforståelse Opsamling på fase IV FASE 2: INNOVATIVT DESIGN Det innovative design Videnskabelse Design, innovation og kreativitet Design Kreativitet Innovation Konstruktionen af en oplevelse Den tekniske tilgang og anvendte værktøjer Designprocessen Introduktion til konceptet Fleksible grupperinger Det digitale bibliotek og metadata Det peronlige læringsmiljø og notelag Det interne note-ark Opsummering og afrunding Opsamling på fase V FASE 3: EMPIRISK INDBLIK Empirisk indblik Undersøgelsesdesign Indsamlingsmetode Konstruktion af spørgeskema Baggrundsvariabler Primære variabler Skalering af variabler Validitet og reliabilitet Dataanalyse VIII

10 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling Svarprocent og frafald Repræsentativitet Analysetilgange og indledende resultater Chi-square goodness of fit Skaleringsanalyse Logistisk regressionsanalyse Faktoranalyse Præsentation af de overordnede analyseresultater Metodiske overvejelser omkring det empiriske indblik Måling Analysemetoder Validitet og reliabilitet Opsamling på fase VI FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING Afrapportering og skalering En ramme for diskussionen De studerendes overordnede interesse i konceptet Konceptets brugbarhed og forskellige bidrag til læringsprocessen Samarbejdsformer og tilgange til annotationer Studiekulturelle arketyper og motivation Teknologiforståelsens indflydelse på konceptet Opsamling og opstilling af designprincipper Afsluttende metodiske overvejelser Begrebsforståelse, formidling og tolkning Opsamling op undersøgelens validitet og værdi En bredt favnende proces og afhandling VII KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering IX

11 8.0 Litteraturliste Bilag Bilag 1: Formidlende artikel Bilag 2: Brugscases Bilag 3: Storyboard Bilag 4: Script Bilag 5: Visitkort Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Kodeoversigt Bilag 8, 9, 10, 11 og 12: X

12 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING I. - AFHANDLINGENS AFSÆT INDLEDNING PROBLEM- OG FORSKNINGSFELT PROBLEMFORMULERING PROBLEMAFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING INTRODUKTION TIL KONCEPTET he schools ain't what they used to be and never was - Will Rogers 1

13 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT 1.0 Indledning I en tid hvor læring, og ikke mindst digital læring, er i en rivende udvikling, åbnes der op for at tænke i nye og innovative didaktiske såvel som teknologiske muligheder. Siden 1980'erne har informationsog kommunikationsteknologi udviklet sig med så hastige skridt, at der kan tales om en teknologisk revolution (Perez, 2004). Parallelt med potentialerne tilknyttet nye digitale læremidler og fremvæksten af sociale teknologier, opstår imidlertid også en lang række teoretiske såvel som praktiske udfordringer. Specielt en stigende interesse for at digitalisere - såvel nye som eksisterende - skriftlige læringsmaterialer 1 medfører et, i mange henseender, uudforsket felt, med flere spændende og udfordrende fremtidsperspektiver. Flere studier (Downey, 2007; Eryilmaz et al, 2013; Farzan & Brusilovsky, 2008; Kawase et al., 2009b) peger på, hvordan man, i en uddannelsesmæssig kontekst, i højere grad benytter digitale læringsmaterialer, hvilket medfører et behov for at undersøge, hvordan fremtidens digitale værktøjer bedst muligt kan imødekomme og understøtte de studerendes arbejde med sådanne materialer. Nærtstående afhandling fremstår som resultat af netop dette behov. Med afsæt i sociokulturel læringsteori gennemføres en større kvantitativ undersøgelse med det formål at diskutere og kvalificere, hvordan sociale teknologier kan understøtte de studerendes tilgang til, og samarbejde omkring, digitale læringsmaterialer. I en naturlig forlængelse af forfatterens tidligere studieprojekter (Jensen, 2012a; 2012b), der har omhandlet et koncept om, hvordan et digitalt miljø kan støtte studerendes arbejde med digitale læringsmaterialer gennem deling af annotationer, tager følgende afhandling udgangspunkt i at videreudvikle og kvalificere såvel visioner som potentialer knyttet til dette koncept. Således er det afhandlingens mål at skabe viden om, hvordan behovet for at understøtte en fremtidig digital uddannelseskontekst kan imødekommes gennem en øget forståelse af, hvordan ovenfornævnte koncept kan videreudvikles og kvalificeres. 1 Københavns Universitets it-strategi ; Aarhus-Statsgymnasium arbejder for et papirløst gymnasium. Eleverne bliver undervist ved hjælp af computere og elektroniske bøger, og al kommunikation foregår via . 2

14 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling 1.1 Forsknings- og problemfelt I et videnssamfund, hvor effektiv uddannelse er en hjø, gør den vestlige verdens universiteter hvad de kan for at holde sig foran og opdateret. Med slogans som sætter de moderne universiteter en pejling, hvor der stræbes efter at skabe en overgang fra de klassiske input-baserede læringsformer til de mere åbne og output-baserede studieidealer (Löfvall & Nygaard, 2012). Som konsekvens af sådanne uddannelsesmæssige samfundstendenser opstår behovet for at udvikle læringsrummet for såvel det enkelte individ som den overordnede studiekultur. Som en naturlig del af en sådan udvikling ligger også udviklingen af de didaktiske rammer og værktøjer (Eryilmaz et al. 2013; Farzan, & Brusilovsky, 2008; Wolfe, 2008). I denne afhandling kan udviklingen af tidligere nævnte koncept fremhæves som eksempel på et digitalt værktøj der har potentiale for at imødekomme de fremtidige didaktiske rammer og udfordringer. Blandt uddannelsesforskere, politikere og praksisdeltagere er der imidlertid en enighed om, at forskning og udvikling inden for uddannelsesfeltet ofte er adskilt fra problematikker fundet i praksis (The Design-Based Research Collective, 2003). En sådan adskillelse kan, ifølge Lagemann (2002), medføre uhensigtsmæssige resultater i såvel forskning som praksis, og bør håndteres ved først og fremmest at adressere den pågældende praksis og muliggøre en udvikling af, hvad der kan omtales som usable knowledge. For at skabe brugbar viden i denne afhandling, i forhold til at videreudvikle og kvalificere det allerede præsenterede koncept, fastsættes undersøgelsens målgruppe som værende studerende på videregående uddannelser. Således udgør universitetet undersøgelsens empiriske felt og sikrer dermed en forankring i praksis. 1.2 Problemformulering I det ovenstående er der redegjort for, hvordan denne afhandling arbejder sig ind i et domæne forbundet med adskillige problematikker i forhold til universiteternes satsning på digitale læringsmaterialer. I forlængelse heraf er der redegjort for udfordringer forbundet med at udvikle digitale værktøjer og rammer, der matcher disse nye studieformer. Hensigten med denne afhandling er derfor, gennem en brugerbaseret undersøgelse, at videreudvikle og kvalificere konceptet omhandlende et digitalt læringsmiljø til at støtte de studerendes arbejde med digitale læringsmaterialer gennem mulighederne i at kunne dele annotationer; dette med en størst mulig hensynstagen til de studerende og potentialerne knyttet til de sociale teknologier. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder derfor som følgende: 3

15 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT Hvordan kan konceptet omkring et digitalt læringsmiljø til deling af annnotationer mellem studerende på videregående uddannelser kvalificeres i forhold til denne brugergruppe og potentialerne fundet i de sociale teknologier? For at kunne redegøre for, analysere, diskutere og endeligt konkludere på den overordnede problemformulering vil følgende tre forskningsspørgsmål blive adresseret gennem afhandlingen: 1. Hvilke teori- og praksisbaserede forhold kan identificeres, og hvordan kan disse undersøges i forhold til konceptet? 2. Hvordan støttes de studerende i at opnå den nødvendige indsigt i konceptet til, på baggrund heraf, at kunne bidrage med deres tanker og holdninger? 3. Hvordan kan indsigten i de studerendes tanker og holdninger omsættes til nye designprincipper? I begrebet at kvalificere ligger målet om at præcisere og underbygge konceptet i forhold til dels en beriget forståelse af potentialerne og udfordringerne fundet i de sociale teknologier og dels en forståelse af de studerendes tanker om og holdninger til konceptet. Ud fra ny viden, og kvalificeringen af konceptet, tilsigtes det at kunne opstille nye designprincipper, altså vilkår for hvordan konceptet bør designes og udvikles i fremadrettet perspektiv. 1.3 Problemafgrænsning Med det overordnede ønske om at kvalificere konceptet findes der flere forskellige tilgange til at imødekomme en sådan kvalificering. I dette afsnit vil der kort blive redegjort for de to primære afgrænsninger, der er foretaget i forhold til afhandlingens fokus. Et perspektiv, der blev overvejet, var at undersøge konceptets potentialer i en global kontekst, for således allerede i et tidligt udviklingsstadie at kunne tage hensyn til eventuelle kulturelle forskelligheder. Dette blev imidlertid fravalgt til fordel for først at styrke konceptets fundament i en mere geografisk tilgængelig kontekst. Et andet afsæt, der blev overvejet nøje, var valget af målgruppe. Konceptets originale målgruppe er fastsat til studerende på videregående uddannelser, men også folkeskolen kunne være et spændende felt at implementere konceptets potentialer indenfor. Samtidig vil dette åbne for en umiddelbar mere organiseret målgruppe, hvori der kunne tænkes at være nogle fordele i forhold til blandt andet den empiriske konstruktion. Da der imidlertid er et ønske om bedst muligt at kunne benytte resultaterne 4

16 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling og erfaringerne, fra såvel synopsen som forundersøgelsen (Jensen, 2012a; 2012b), vælges det at bevare den originale målgruppe for at understøtte en bedst mulig sammenhæng mellem disse projekter og denne afhandling. 1.4 Begrebsafklaring For at øge læsevenligheden i den videre tekst er det nødvendigt at definere nogle af de begreber, som indtil nu er skrevet med en vis indforståethed, og som samtidig har stor betydning for den fulde forståelse af afhandlingen. Konceptet Som nævnt tager denne afhandling udgangspunkt i et allerede eksisterende koncept, jf. indledningen. Der vil igennem afhandlingen blive henvist til dette koncept som konceptet. Italesættes andre koncepter vil dette tydeligt være ekspliciteret. Annotationer Begrebet annotation er igennem tiden blevet analyseret, organiseret og kategoriseret i et utal af forskellige kontekster (O'Hara, K. & Sellen, A. J., 1997; Marshall, C. 1997; Fu et al. 2005; Kawase, Herder, & Nejdl, 2009a). I konteksten af denne afhandling skal begrebet læses som et ekstra indhold tilføjet til et materiale, der bidrager med implicit eller eksplicit information af forskellige formater. Sociale teknologier Sociale teknologier kan defineres som enhver digital teknologi der støtter facilliteringen af sociale rammer og funktioner. Samtidig knyttes disse teknologier ofte til internettets åbenhed og muligheder. Læringsmateriale Gennem afhandlingen vil der løbende blive henvist til begrebet læringsmateriale. Da der i undersøgelsen indgår en bred population af studerende, henvises der til alle typer læringsmaterialer, der kan digitaliseres, såsom; PDFer, Word dokumenter, PowerPoint slides, billeder mm.; kun videoformatet undtages (midlertidigt) fra definitionen. Forundersøgelsen og synopsen I det følgende afsnit vil det kort blive introduceret, hvordan konceptet er blevet konstrueret som et produkt af to tidligere studieprojekter qua en forundersøgelse og en synopsis. For læsevenlighedens skyld vil der blive henvist til disse projekter som henholdsvis forundersøgelsen og synopsen. 5

17 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT 1.5 Introduktion til konceptet Før den metodiske ramme fremstilles og diskuteres, findes det essentielt at give en kort introduktion til konceptet, hvorfra den videre afhandling tager afsæt. I forbindelse med forfatterens studium på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design blev der som afsluttende eksaminationer på 8. semesters to moduler udformet to studieprojekter, som omhandlede dette koncept. Indledningsvist blev der gennem synopsen Notedeling - via et digitalt design - i en kooperativ og kollaborativ optik (Jensen, 2012a) sat fokus på, hvordan samarbejdsformernes kooperation og kollaboration kan betragtes og diskuteres i forhold til at understøtte notedeling studerende imellem. Med afsæt i et tænkt scenarie og gennem en indsigt i flere læringsteoretiske perspektiver og en niveaudeling af læring og vidensdeling, kunne der ud fra synopsen skabes en delkonklusion om, at: høj grad vil kunne understøttes af en kooperativ tilgang. Ønskes notedeling imidlertid flyttet fra en statisk til en dynamisk tilgang, kræves der en grad af kollaborativt samarbejde. Således kan de studerende bevæge sig fra at have en forståelse i forhold til egen kontekst til at få et indblik i helheden, qua en fælles videnskonstruktion i konteksten af et fælleskab. Via en sådan praksis vil den studerende delvist kunne løfte sig til et bevidsthedsniveau III og derved opnå en øget læring og vidensdeling (Jensen, 2012a, s. 11). I lyset af synopsen blev der efterfølgende i forundersøgelsen Dine, mine og vores noter - en brugerbaseret forundersøgelse af potentialer, faldgruber og problematikker ved notedeling (Jensen, 2012b) gennemført en brugerbaseret undersøgelse af hvilke potentialer, faldgruber og problematikker der kunne findes i forhold til 30 studerendes tanker og holdninger til et koncept omkring at dele noter mellem studerende. Gennem flere kvalitative metoder blev der skabt indsigt i de studerendes tanker og holdninger til emnet. Den konstruerede data blev analyseret op imod en række særlige digitale egenskaber i forhold til internettet og vidensmedier, og herfra blev der konkluderet følgende: social optik, konkluderes, at et fremtidigt digitalt værktøj, qua online egenskaber, vil give brugeren nye muligheder for at bevæge sig ud over en simpel remediering, der har til hensigt at efterligne den allerede eksisterende praksis med manuel deling af, og: 6

18 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling i at bevæge brugeren ud over egne rammer består således i at tilrettelægge et værktøj, der understøtter individets egne aktiviteter via såvel direkte som in- Med synopsens teoribaserede indblik i feltet og forundersøgelsens brugerbaserede bidrag blev der således skabt et fundament for et koncept med en vision om at udforske, forstå og udvikle et digitalt læringsmiljø, hvor det er muligt for studerende at konstruere og dele annotationer. Nærtstående afhandling betragtes således som en naturlig forlængelse af et allerede eksisterende koncept, ligesom der gennem afhandlingen løbende vil blive peget tilbage imod synopsen og forundersøgelsen. 7

19 I. - AFHANDLINGENS AFSÆT Denne side er med vilje efterladt tom. 8

20 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling I. AFHANDLINGENS AFSÆT II. METODISK RAMME III. FASE 1: INDSIGT I TEORI OG PRAKSIS IV. FASE 2: INNOVATIVT DESIGN V. FASE 3: EMPIRISK INDBLIK VI. FASE 4: AFRAPPORTERING OG SKALERING VII. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING II. METODISK RAMME VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT FORSKNINGSDESIGN EMPIRISK AFSÆT ANALYSETILGANG VALIDERING AF DEN METODISKE RAMME way of thinking much more than it is a body of knowledge - Carl Sagan 9

21 II. METODISK RAMME Undersøgelsens metodiske ramme Metode er kort fortalt videnskabens fundament (Rasmussen et al., 2006). Som Ib Andersen (2010) definerer det, er metode en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. I de følgende afsnit vil de forskellige dele af undersøgelsens metodiske ramme blive præsenteret. Indledningsvist vil der blive redegjort for undersøgelsens videnskabsteoretiske afsæt og betydningen af denne. Som struktur for undersøgelsen vil den metodiske retning Design-Based Research blive fremstillet og diskuteret. Herefter vil undersøgelsens empiriske tilgang kort blive præsenteret; vær i denne sammenhæng opmærksom på hvordan afhandlingen er struktureret med en adskilt metodisk ramme og empirisk metodologi. Hvor den empiriske metodologi først i fase 3, og i en naturlig sammenhæng undersøgelsens struktur, bliver fremstillet og bearbejdet. Afsnittet afsluttes med en validering af den metodiske ramme. 2.1 Videnskabsteoretisk afsæt Ifølge Ankersborg (2011) er det forskerens videnskabsteoretiske ståsted, der dikterer hvilke metoder, der anses som værende gyldige. Særligt grundet undersøgelsens fokus på viden, læring og relationer positioneres afhandlingen i det socialkonstruktivistiske felt. Ønsket om at gennemføre en kvantitativ undersøgelse, peger dog i retning af positivismen. Her betragtes viden som sansebart og objektivt og altså netop noget, der kan vejes og måles i en kvantitativ forstand (Kjørup, 1997). Da det imidlertid er de studerendes tanker og holdninger og altså ikke umiddelbare målbare størrelser, der ønskes skabt en viden om, er det her, socialkonstruktivismen tager sin plads. I den socialkonstruktivistiske tilgang giver det ikke mening at undersøge begreber som subjekt og objekt adskilt; det er i stedet relationen mellem disse, som betragtes (Esmark, Laustsen & Andersen, 2005). Ved at betragte viden som et socialt fænomen konstrueret i relationen mellem subjektet og objektet, er det netop her, viden udfolder sig. Anders Esmark formulerer det godt og enkelt: tivismen tales om en konstruktion af virkeligheden, hen- (Esmark et al., 2005, s.18). Ved på denne måde at betragte viden som en social konstruktion, muliggøres det, qua nedenstående forskningsdesign, at opstille en metodisk ramme, hvor subjektet interagerer med objektet eller den studerende interagerer med konceptet for herigennem at kunne konstruere den ønskede viden. 10

22 OurNote et digitalt læringsmiljø i udvikling 2.2 Forskningsdesign Som grundlag for den metodiske ramme vil der indledningsvist blive redegjort for forskningsdesignet, der danner fundamentet for denne undersøgelse. Design-Based Research (DBR) er blevet valgt som den overordnede metodiske tilgang til, og strukturering af, undersøgelsen. DBR er en bred forskningsdisciplin der, ifølge videncenterleder Karsten Gynther (2012), beskæftiger sig med at udvikle, afprøve og forbedre et givent læringsmiljø. For at komme frem til det primære forskningsdesign og en illustrativ model heraf, vil der i de følgende afsnit blive redegjort for nogle af de grundlæggende antagelser og kompleksiteter, der knytter sig til anvendelsen af DBR som metodisk tilgang samt diskuteret, hvorledes disse elementer influerer det endelige forskningsdesign Design-Based Research DBR spores ofte tilbage til 1992, hvor Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992) introducerede en ny metodisk tilgang til at gennemføre forskning og designudvikling i praksis. I komplekse læringsmiljøer kan det være svært at gennemføre forskning, sammenlignet med de kausale påvirkninger af variabler i et eksperimentelt forskningsmiljø (Brown, 1992; Collins, 1992, I Barab, 2006) et miljø som ofte fraskriver sig den egentlige praksis frem for konstante og målbare rammer. En måde at fremstille afsættet for DBR er via Donald Stokes gur 1). Figur 1 - kilde: Stokes, D. E. (1997, s.73). Egen reillustration og oversættelse. 11

23 II. METODISK RAMME I kvadranten opstiller Stokes nogle karakteristika for videnskabelig forskning. I det øvre venstre hjørne ses den generelle forskning, hvis formål er at forstå uden at fokusere på anvendelse i praksis. I det nedre højre hjørne ses forskningen, som udelukkende fokuserer på anvendelse uden at forsøge at skabe en mere generel forståelse. En kombination af disse to metodiske perspektiver ses i det øvre of understanding but (it) is also inspired by considerations of us74). Den metodiske tilgang omkring DBR består i mere end blot at afrapportere resultaterne fra en undersøgelse. Dette gør sig i forskellige grader gældende for mange andre metodikker. Men som påpeget af Sasha Barab, er det inden for DBR specielt vigtigt at bevæge sig ud over blot at beskrive rammen omkring resultaterne; det er nødvendigt eksplicit at kunne redegøre for undersøgelsens helhed og proces. En sådan redegørelse kræver en ekstraordinær metodisk præcision og en rig indsigt i undersøgelsens struktur, således at andre kan bedømme værdien af outputtet samt skabe forbindelser til egen kontekst (Barab, 2006). Som konsekvens af sådanne metodiske principper og krav til den metodiske konstruktion vægtes det højt i nærtstående afhandling at holde et stringent fokus på at skabe indsigt og gennemsigtighed omkring hele forskningsprocessen. Dette gør sig specielt gældende i konstruktionen af forskningsdesignet og overvejelserne herom, men der vil ligeledes tilstræbes bedst muligt at eksplicitere metodiske overvejelser gennem den fulde afhandling. skitse af 3 hjørnesten i rammen omkring DBR med fordel inddrages. Med hans ord lyder det: complex problems in real contexts in collaboration with practitioners; integrating known and hypothetical design principles with technological advances to render plausible solutions to these complex problems; and conducting rigorous and reflective inquiry to test and refine innovative learning environments I DBR er det således designprocessen, der gør det muligt for forskeren at bevæge undersøgelsen ud over blot at forstå verden, som den er. I tråd med Reeves beskriver Barab, at arbejdet indebærer at skabe og fremme brugbare ændringer i retning af at forstå, hvordan designprocessen systematisk påvirker den tilsigtede læringspraksis (Barab & Squire, 2004). Det er det innovative aspekt af DBR, der gør den til en stærk metodisk tilgang til at skabe indsigt i såvel teori som praksis (Barab, 2006). 12

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere