Bevisvurdering. Fredag 14. oktober 2011 Christian Lundblad

Transkript

1 Bevisvurdering Fredag 14. oktober 2011 Christian Lundblad

2 Temaer 1. Bevisprincipper 2. Indl. om bevisbyrde og -vurdering 3. Domstolene - målgruppen 4. De enkelte bevismidler 5. Bevistvivl rettens medvirken 6. Bevisbegrænsning 7. Bevisafvejning 8. Udvikling og diskussion

3 Præsentation Dommer og retspræsident i Aalborg Uddannet voldgiftsdommer og MBA Tidligere bl.a. lektor i proces advokat anklager ansat i Justits- og Erhvervsministeriet

4 1. Bevisprincipper Forhandlings- og dispositionsmaksimen Kontradiktionsprincippet - 183/303 Umiddelbar bevisførelse Fri bevisbedømmelse Materiel procesledelse - 339

5 Generelt om beviser Retssager afgøres på grundlag af beviser Faktum faktum faktum Bevistyper: Objektive/subjektive Skriftlige/mundtlige Direkte/indirekte (indicier) Parts- og sagsnærhed

6 Bevistyper Dokumenter Parts- og vidneforklaringer Syn og skøn Sagkyndige erklæringer Offentlige myndigheders vurderinger og oplysninger Semijus faktum i afgørelser Det handler og tillid!

7 Bevistillid Partsforklaring Vidneforklaring Dokumenter Sagkyndige erklæringer Syn og skøn Offentlige myndigheder Partsvidner, f.eks. familie og ansatte

8 2. Bevisbyrde Almindelig ligefrem bevisbyrde sagsøger skal bevise eksistensen af sit krav Sagsøgte herefter afkræfte beviserne Spillet om bevisbyrden Lovgivning om bevisbyrde Aftalt bevisførelse Praksis om bevisbyrde, f.eks. U H, hvor Professionshøjskole anset som eneejer af ejendom, der oprindelig havde huset et studenterkursus, idet Landsretten og Højesteret fandt, at der i mangel af konkret vedtagelse om ejendommens ejerforhold i 1993 ikke var sket nogen ændring af ejerforholdet for bygningen, og at S og siden P efter forløbet fra 1964 til 1993 måtte anses for eneejer af ejendommen. Og U Ø hvor den, der påberåbte sig en aftale, der stillede den ansatte ringere end de gældende ansættelsesvilkår i overenskomsten, havde bevisbyrden for, at der var indgået en sådan individuel ansættelsesaftale med arbejdstageren.

9 Landskabslovene Jyske lov 1241 Kap. 42. Hvis der opstaar Strid om, hvorvidt der blev solgt mere eller mindre. Sælger en Mand Jord til en anden, og de bliver uenige om, hvorvidt han købte mere eller mindre, og Køberen har faaet Lovhævd paa den, uden at der er rejst noget Krav, da har han Bevisretten over for Sælgeren. Men bliver de uenige inden tre Vintre, da skal Tingsvidne afgøre Sagen. Men er der intet Tingsvidne, da er Sælgeren nærmest til at føre Bevis.

10 Edsbevis Kap. 52. Hvad tolv Lodsejere skal sværge om. Tolv Lodsejere skal vidne med deres Ed (om Grænser) mellem loft og Forte, mellem loft og Agerland og mellem Skov og Agerland og mellem Aasene og Agerenderne indbyrdes og om Kongens Hovedvej, Men er der ikke tolv Mænd i den By, da skal man udtage af den By, der er dem nærmest, indtil der er tolv. Hvad de tolv sværger, efter at de er lovlig tilsagt, paa den rette Lovdag, som Er fastsat paa Tinge, det skal staa fast; men er de uenige, da skal det staa fast, som de fleste udtaler om det, hvorom Striden drejer sig. Men sværger seks et og seks noget andet, da skal der udtages endnu tre, og det, som de to af dem slutter sig til, skal staa fast. Selv om der kommer flere Nævninger til, skal det, som de første fastslog, staa ved Magt. Enhver Mand, der bor i Byen, skal og kan sværge sig til Forte og Udgang, hvis han har tre Vintres Hævd paa sin Udgang, uden at der er rejst Indsigelse, Kap. 53. Hvis en Mands Skov og en andens Mark støder op til hinanden.støder en Mands Skov og en anden Mands Mark op til hinanden,da naar Skovejerens Ejendomsret saa langt, som Grenene rækker, og Rødderne rinder, medmindre det er Almindingsskov, for der ejer Kongen Jorden og Bønderne Skoven.

11 Nyere lovgivning Ligebehandlingslovens 16: Afskediges en lønmodtager i strid med 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. Stk.2. Afskediges en lønmodtager i strid med 9, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Stk.3. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk.4. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barsellovens 6-11, 13 og 14, og i varslingsperioder efter barsellovens 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Stk.5. Afskediges en lønmodtager i de i barsellovens 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en skriftlig, fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.

12 Købelovens 4 a, stk. 1: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Købelovens 5 (handelskøb): Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt. Købelovens 72 (forbrugerkøb): Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af aftalen eller forholdene i øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn til salgsgenstandens art og beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

13 Aftalt bevisførelse Dansk Forening for Voldgifts regler: 1 Anvendelsesområde 1.1 Reglerne finder anvendelse, i det omfang parterne har aftalt dette. I mangel af en sådan aftale kan voldgiftsretten beslutte at anvende Reglerne helt eller delvist. 1.2 I tilfælde af konflikt mellem Reglerne og eventuelle af parterne vedtagne institutionelle eller ad hoc regler kan Reglerne kun anvendes, i det omfang de ikke strider imod de institutionelle eller ad hoc regler, parterne har aftalt. 1.3 Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i Reglerne, optages beviser på den måde, som parterne har aftalt. I mangel af en sådan aftale optages beviser på den måde, som voldgiftsretten finder hensigtsmæssig. 1.4 Reglerne er udarbejdet på dansk og engelsk. I sager, hvor processproget er dansk, gælder den danske udgave af Reglerne. I andre sager gælder den engelske udgave af Reglerne.

14 Bevisvurdering Hvad tænker en dommer? Bevisbyrdekravet spiller ind Lovbestemt Sagsbestemt Bevisernes karakter Sandsynlighed og sikkerhed Baggrundsmæssige sondringer

15 Baggrundsmæssige sondringer Civilprocessen formel sandhed Sandsynlighedsovervægt Adfhæsionsprocessen, jf. rpl. kap. 89 og bet. 1522/2010 Straffelovens 158: Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af telekommunikation, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret. Stk.2. Med samme straf anses den, der afgiver falsk forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol. Stk.3. Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til bøde. Straffeprocessen materiel sandhed Uden rimelig tvivl eller en til vished grænsende sandsynlighed Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven, jf. EMK art. 6, stk. 2. Straffelovens 159: Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes han ikke. Stk.2. Afgives falsk forklaring under afhøring for retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.

16 Voldgiftsforeningen 8 Bevisbedømmelse mv. 8.1 I mangel af aftale derom mellem parterne bestemmer voldgiftsretten, hvilke beviser der kan føres, og hvilke faktiske omstændigheder der lægges til grund for sagens pådømmelse. 8.2 Hver af parterne kan angive nye beviser under voldgiftssagens behandling, medmindre voldgiftsretten finder det uhensigtsmæssigt under hensyn til den forsinkelse, dette kan medføre. 8.3 Voldgiftsretten kan når som helst opfordre en part til at føre eller fremlægge bevis om forhold omfattet af sagen. 8.4 Voldgiftsretten eller en part med voldgiftsrettens samtykke kan anmode domstolene om bistand til optagelse af bevis, efter at voldgiftsretten har hørt parterne henholdsvis den anden part. 8.5 Hvis en part uden rimelig grund undlader at fremlægge dokumenter eller anden relevant bevisførelse, som modparten eller voldgiftsretten har anmodet om tilvejebringelse af, kan voldgiftsretten ved bevisbedømmelsen tillægge dette bevismæssig betydning til fordel for modparten. 8.6 Indsigelser mod bevisførelse kan blandt andet begrundes i følgende forhold: (a) beviset skønnes at være uden betydning for sagen, (b) der foreligger lovlige hindringer eller begrænsninger, (c) fremlæggelse af de efterspurgte beviser vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt, (d) beviset er underlagt fortrolighed, som voldgiftsretten anser for bindende, eller (e) rimelighedshensyn eller lighedsbetragtninger. 8.7 Voldgiftsretten kan, hvor det findes passende, tage skridt til at sikre, at beviser underlægges passende fortrolighedsbeskyttelse.

17 3. Domstolene - målgruppen Organisering Instansordningen Byretten forberedelse, berammelse og hovedforhandling Dommernes baggrund generalister/specialister Rettens sammensætning lægdommere, sagkyndige og en/flerdommersager, jf. dog FM sagkyndige dommere kan ikke erstatte bevisførelse i form af syn og skøn eller sagkyndige erklæringer.

18 4. De enkelte bevismidler 1. Dokumenter 2. Syn og skøn 3. Sagkyndige erklæringer 4. Støttebilag/præsentationer 5. Partsforklaring 6. Vidneforklaring 7. Besigtigelse

19 4.1. Dokumenter Kontrakter/aftaler datering og underskrift Ordrebekræftelse Faktura Korrespondance parternes/advokaternes Sprog Regnskaber, tegninger etc. Lyd- og billedoptagelser Behov for tolkning (tvivl om forståelse)?

20 Fremlægges hvornår? Rpl. 356: Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes. Har retten ikke truffet anden bestemmelse, anses forberedelsen for sluttet 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingens begyndelse. Stk.2. Foretager en part ikke rettidigt processkridt, som det ifølge den af retten fastlagte plan for sagens forberedelse, jf. 353, stk. 5, og 354, påhviler den pågældende at foretage, kan retten slutte forberedelsen, medmindre hensynet til modparten taler herimod. Stk.3. Finder retten, at yderligere forberedelse er nødvendig, kan den bestemme, at forberedelsen skal genoptages. Rpl. 357 påstandsdokument, sammenfattende processkrift eller ekstrakt/bilagssamling Rpl. 358: Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens forberedelse, eller at fremsætte anbringender, der ikke er anført under forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under forberedelsen, skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan inden 1 uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part underretning om sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og 7. Stk.2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sagsøgte ønsker at fremsætte formalitetsindsigelser, der ikke fremgår af svarskriftet, jf. dog 248, stk. 1, 2. pkt. Stk.3. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part anmoder om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, efter det forberedende møde, jf. 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senere end 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Stk.4. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part efter udløbet af fristen for indlevering af et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål, jf. 355, stk. 2, ønsker at fremkomme med nye påstande, anbringender eller beviser vedrørende det pågældende spørgsmål. Stk.5. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part ønsker at udvide de påstande, der fremgår af et endeligt påstandsdokument eller et sammenfattende processkrift, jf. 357, eller at fremsætte anbringender eller føre beviser, som ikke er angivet i påstandsdokumentet eller det sammenfattende processkrift. Stk.6. Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter stk. 1-5, når 1) det af særlige grunde må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere, 2) modparten har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandlingen eller 3) nægtelse af tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten. Stk.7.Retten kan, uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande, fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af hovedforhandlingen.

21 Advokatetik De advokatetiske reglers 18.2: Advokaten skal respektere processens og forhandlingens kontradiktoriske princip. Advokaten må ikke uden forudgående eller samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse om sagen til dommeren eller andre, der behandler tvister, eller forsyne disse med bilag, notater eller dokumenter. Advokaten skal senest samtidig forsyne modparten med kopi af det således fremsendte.

22 Voldgiftsforeningen 2 Dokumenter 2.1 Parten skal tidligst muligt og i god tid inden forberedelsens afslutning fremlægge de dokumenter, parten agter at påberåbe sig, inklusive offentlige dokumenter og offentligt tilgængelige dokumenter, dog ikke dokumenter som allerede er blevet fremlagt af en anden part. 2.2 Voldgiftsretten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet modpartens rådighed, og som parten agter at påberåbe sig. Før begæring indgives, skal den begærende part forgæves have opfordret modparten til at fremlægge de af begæringen omfattede dokumenter. 2.3 En begæring om pålæg til modparten om fremlæggelse af dokumenter skal indeholde: (a) en beskrivelse af de(t) efterspurgte dokument(er) eller en snævert afgrænset kategori af dokumenter, som er tilstrækkelig til at identificere de relevante dokumenter, (b) en beskrivelse af de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, og en angivelse af de efterspurgte dokumenters relevans og mulige betydning for sagens anbringender, (c) en erklæring om, at de efterspurgte dokumenter ikke er i den anmodende parts besiddelse, varetægt eller kontrol, og (d) en redegørelse for de grunde, hvorpå parten støtter, at modparten er i besiddelse af eller har kontrol over dokumenterne.

23 2.4 Den part, der er adressat for begæringen om fremlæggelse af dokumenter, skal gives rimelig mulighed for at fremkomme med eventuelle indsigelser mod at fremlægge nogle eller alle de efterspurgte dokumenter. 2.5 En part skal fremlægge alle efterspurgte dokumenter, som den pågældende ikke har gjort indsigelse mod at fremlægge. 2.6 Voldgiftsretten skal hurtigst muligt, og efter parterne har haft lejlighed til at udtale sig, tage stilling til begæringen. Voldgiftsretten kan pålægge en part at fremlægge dokumenter, eller ekstrakt deraf, hvis voldgiftsretten finder, at de emner, den anmodende part ønsker at bevise, kan være af betydning for sagen, at den begærende part, alle omstændigheder taget i betragtning, har et rimeligt krav derpå, og at rejste indsigelser må vige herfor. 2.7 I tilfælde, hvor en indsigelses berettigelse kun kan afklares ved gennemgang af dokumentet, kan voldgiftsretten i samråd med parterne udpege en uafhængig og upartisk ekspert, forudsat denne accepterer at være underlagt tavshedspligt, til at gennemgå sådanne dokumenter og rapportere om sin vurdering af indsigelsernes berettigelse. 2.8 Hvis der fremlægges kopier, skal disse svare til originalerne. Enhver original skal efter anmodning fra voldgiftsretten fremvises til gennemsyn. En part kan i stedet for at fremlægge efterspurgte dokumenter udlevere dokumenterne til den part, som har begæret dem fremlagt, og overlade det til denne part selv at fremlægge dokumenterne i ønsket omfang.

24 4.2. Syn og skøn Begæring Isoleret eller under verserende sag Skønstema Skønsmand Skønsforretning Skønserklæring Suppl./nyt skøn

25 Voldgiftsforeningen 4 Partsudpegede eksperter 4.1 En part kan fremlægge rapporter udarbejdet af en af en part udpeget ekspert, herunder rapporter udarbejdet til brug for den verserende voldgiftssag, som bevis vedrørende specifikke spørgsmål. 4.2 Ekspertrapporter skal indeholde: (a) ekspertens fulde navn, eventuelle nuværende og tidligere relationer til voldgiftsrettens medlemmer, enhver af parterne og deres rådgivere samt en kort beskrivelse af ekspertens baggrund, kvalifikationer, uddannelse og erfaring, (b) en redegørelse for de kendsgerninger, som vurderinger og konklusioner er baseret på, (c) en beskrivelse af anvendte metoder, beviser og andre data, (d) en bekræftelse på, at ekspertrapporten efter ekspertens opfattelse er korrekt og retvisende, og (e) ekspertens underskrift samt angivelse af tid og sted. 4.3 Voldgiftsretten kan efter at have hørt parterne beslutte, at partsudpegede eksperter, som har udarbejdet ekspertrapporter vedrørende de samme eller lignende emner, skal mødes forud for den mundtlige forhandling og konferere om sådanne emner med henblik på at afklare eventuelle uenigheder mv. 4.4 Enhver partsudpeget ekspert skal møde for at afgive mundtlig forklaring for voldgiftsretten, medmindre parterne beslutter andet. Voldgiftsretten kan efter at have hørt parterne beslutte, at partsudpegede eksperter, som har udarbejdet ekspertrapporter vedrørende de samme eller lignende emner, afhøres sammen. 4.5 Hvis en partsudpeget ekspert uden rimelig grund undlader at møde op for at afgive vidneforklaring for voldgiftsretten eller domstolene eller undlader at deltage i den i artikel 4.3 omtalte konferering, bortset fra hvor dette er aftalt mellem parterne, skal voldgiftsretten efter begæring fra den anden part se bort fra ekspertens rapport, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

26 Skønstema Formulering af spørgsmål grundlæggende krav til spørgsmål: 1) konkrete, jf. f.eks. U /1 Ø, 2) klare, 3) relevante, jf. rpl. 341 og U H og U /1 Ø, 4) omfattet af skønsmandens sagkundskab, 5) neutrale (ikke kaptiøse eller suggestive), og 6) hverken direkte eller indirekte stille juridiske spørgsmål, jf. U /1 Ø. Parterne i enighed eller hver for sig Spørgsmål formuleret af retten (herunder evt. om øvrige bem. ) Rpl. 404: Efter anmodning fra en part kan sagkyndig oplysning af en sag tilvejebringes ved skriftlig besvarelse af spørgsmål stillet af retten til en sagkyndig person eller organisation. Når særlige grunde taler for det, kan retten bestemme, at en sagkyndig person eller en repræsentant for en sagkyndig organisation skal supplere den skriftlige besvarelse ved mundtlig forklaring. Stk.2. Parterne skal have mulighed for på forhånd at udtale sig om spørgsmålene og at få oplyst de forventede udgifter ved at tilvejebringe den sagkyndige oplysning. Stk.3. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om den praktiske fremgangsmåde ved sagkyndig oplysning af en sag. Domstolsstyrelsen kan beskikke personer eller organisationer til at afgive sagkyndige vurderinger eller erklæringer. Stk.4. Reglerne i 197, 199, stk. 1, 200, 204, stk. 3, 209 og 211 finder tilsvarende anvendelse.

27 Bilag til skønstema Sagens dokumenter Processkrifter Fremsendelse af materiale til skønsmanden U V. Rapport fra sagkyndig om faktiske omstændigheder som følge af fejl i automatisk foderblandingsanlæg, indhentet før anmodning om isoleret bevisoptagelse, skulle forelægges for syns- og skønsmanden. U Ø. Anmodning om gennemførelse af syn og skøn i erstatningssag alene på grundlag af fotos og en stadeopgørelse ikke taget til følge. U H. Under en syns- og skønsforretning som led i isoleret bevisoptagelse ved Landsskatteretten skulle to dokumenter forelægges for skønsmanden. Højesteret udtalte bl.a., at skønsmandens besvarelse af spørgsmålene som udgangspunkt skulle baseres på kendskab til alle sagens akter. Højesteret fandt ikke grundlag for på forhånd at antage, at bilagene var uden betydning for besvarelsen af spørgsmålet om kursværdien, og fandt heller ikke grundlag for at antage, at bilagenes oplysninger om efterfølgende omstændigheder var egnet til på utilbørlig måde at påvirke besvarelsen af skønstemaet.

28 Skønsmanden Rpl. 200: Enhver af parterne kan gøre henstilling til retten om valget af syns- eller skønsmændene, men retten er ikke bundet herved. Retten bør forinden udmeldelsen meddele parterne, hvilke personer der agtes udmeldte, og give dem adgang til at udtale sig om disse. Denne regel kan i straffesager tilsidesættes, når omstændighederne ikke tillader dens iagttagelse. Stk.2. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udmeldelsen, kan i borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han uden brøde fra sin side har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part, der agter at fremsætte sådanne indsigelser, har inden en uge efter udmeldelsen at indkalde modparten til et møde for den ret, der har foretaget udmeldelsen, og i dette at fremsætte sine indsigelser. Rettens kendelse kan, når den tager indsigelserne til følge, ikke påklages; nægter den at tage indsigelserne til følge, kan der finde kære sted over dens afgørelse. Betydning af indsigelser

29 Skønsforretningen Rpl. 203: Udmeldelsesdekretet bliver uden ophold at forkynde for de udmeldte i overensstemmelse med de for vidner givne regler. Stk.2. I borgerlige sager skal syns- og skønsmændene give parterne underretning om, når og hvor forretningen foregår, ligesom de også har at meddele parterne genpart af den skriftlige forretning ( 204) eller dog at give dem adgang til at gøre sig bekendt med den senest 3 dage forinden afhjemlingen. Stk.3. Klage over syns- og skønsmænds fremgangsmåde ved deres forretning fremsættes for den ret, for hvilken afhjemlingen skal ske. Denne kan pålægge dem at omgøre eller fuldstændiggøre forretningen. Rpl. 301: Når en syns- eller skønsforretning skal finde sted, har parterne at give de udmeldte mænd lejlighed til at bese eller gøre sig bekendt med forretningens genstand, for så vidt denne er i deres værge eller under deres rådighed. Vægrer en part sig uden lovlig grund herved, finder bestemmelsen i 344, stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk.2. Er forretningens genstand i tredjemands værge, og nægter han de udmeldte adgang til at iagttage den, kan vedkommende part derom henvende sig til den ret, hvor afhjemlingen skal ske. Skønner retten, at tredjemands vægring, ifølge grundsætningerne i 299 er ubeføjet, pålægges det ham at tilstede synsmændene adgang inden en vis frist. De i 299 og 300 givne regler bliver i øvrigt i sådant tilfælde at anvende. Deltagelse i skønsforretningen bør nok ikke underkendes betydning for den efterfølgende bevisførelse.

30 Skønserklæring Rpl. 204: Syns- og skønsmænd afgiver deres forklaring ved en skriftlig, til retten stilet, af mændene underskreven erklæring. Dog kan retten med hensyn til forklaring, som skal afgives under hovedforhandlingen i straffesager, frafalde krav om skriftlig afgivelse. Yderligere forklaring kan afæskes dem inden retten; findes erklæringen mangelfuld, kan derhos retten pålægge dem at omgøre eller fuldstændiggøre den i en yderligere skriftlig erklæring. Vedrører manglerne erklæringens affattelse, bør retten yde mændene fornøden bistand til deres afhjælpning. Sådan bistand kan også, når mændene ønsker det, og omstændighederne i øvrigt taler derfor, ydes inden det retsmøde, i hvilket afhjemlingen finder sted. Herom skal der da senest i dette retsmøde meddeles parterne underretning. Stk.2. Er erklæringen afgivet af et dertil beskikket kollegium, bør møde i retten, hvor sådant skal finde sted, som regel ikke fordres af flere end et af dets medlemmer eller, hvor der er meningsforskel, af et medlem for hver af de meninger, hvori kollegiet har delt sig; dette udpeger selv de medlemmer, som skal give møde. Hvor erklæring afgives af to eller flere syns- eller skønsmænd, bør, hvis mændene ikke er enige, hver enkelts mening fremgå af erklæringen. Stk.3. Afhørelse af syns- og skønsmænd sker efter reglerne om afhørelse af vidner; dog kan mændene som regel overvære hverandres såvel som vidners afhørelse, og det kan af retten tilstedes dem at rådføre sig med hverandre, forinden de svarer.

31 Suppl./nyt skøn Rpl. 210: At syn eller skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skøn over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt, andre mænd. Suppl. Spørgsmål Nyt syn og skøn U V. Anmodning om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand ikke taget til følge. U V. Anmodning under ankesag om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand ikke taget til følge. U V. Nyt syn og skøn ikke tilladt, selv om skønsmandens erklæringer led af unøjagtigheder og fejlopfattelser. U H. Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer vedrørende skønserklæring kunne fremlægges med henblik på stillingtagen til eventuelt nyt syn og skøn, men ikke under sagen i øvrigt. Nyt syn og skøn ikke tilladt.

32 4.3. Sagkyndige erkl. Ensidigt indhentet: U H. Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer vedrørende skønserklæring kunne fremlægges med henblik på stillingtagen til eventuelt nyt syn og skøn, men ikke under sagen i øvrigt. Nyt syn og skøn ikke tilladt. U H. Speciallægeerklæring indhentet ensidigt inden sagsanlæg om mén og erhvervsevnetab efter patientskade kunne fremlægges, men afhøring af lægen måtte begrænses til uddybning af erklæringen, og stillingtagen til anmodning om afhøring måtte afvente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet. U /2 Ø. Ensidigt indhentet erklæring og optagne fotos kunne fremlægges, da renovering var foretaget for at begrænse tab. U S. Ensidigt indhentede erklæringer af teknisk karakter, som havde været fremlagt under en tidligere fogedforbudssag mellem parterne, blev tilladt fremlagt under justifikationssagen. U H. Fremlæggelse af erklæring, der ensidigt var indhentet af sagsøger, tilladt, da erklæringen var af teknisk karakter og indhentet inden sagsanlægget. U V. Erklæring om det lejedes værdi indhentet ensidigt af lejeren forud for anlæg af retssag om lejens størrelse skulle udgå af sagen, da der skulle afholdes syn og skøn i medfør af erhvervslejelovens 13, stk. 1. Faktuelle angivelser fotos og andre optagelser (aktualitet) Sagkyndige responsa

33 4.4. Støttebilag/præsentationer Komplekst faktum Risiko for uforudsigeligt forløb Afklaring af evt. uenighed Tidspunkt for udarbejdelse og fremlæggelse Tegninger, rids og brug af pc, tablets eller projektor

34 4.5. Partsforklaring Rpl. 303: Enhver part kan frivillig fremstille sig og begære personlig at afgive sin forklaring. Den part, der fremstiller sig for at afgive forklaring, er pligtig at besvare de yderligere spørgsmål, som modparten eller retten måtte gøre ham. Rpl. 305: I øvrigt finder ved partsafhøring reglerne om vidner i kap. 18, bortset fra 178, 182 og 188 anvendelse med de fornødne lempelser.

35 Partsforklaring (2) Ret og ikke pligt Bør give møde retten bemærker det Hvem skal møde for juridisk person? Forberedelse af parten Parter som forekommer usympatiske, nervøse, opfarende eller i øvrigt ustyrlige Præsentation af parten Sager om problematiske forhold

36 Voldgiftsforeningen 3 Vidner, parter og partsrepræsentanter 3.1 Parterne skal tidligst muligt, og i god tid inden forberedelsens afslutning, angive de vidner, hvis forklaringer de agter at påberåbe sig, samt genstanden og de væsentligetemaer for vidneforklaringerne. 3.2 Enhver kan med de af voldgiftsretten fastsatte undtagelser afgive forklaring for voldgiftsretten. Parterne kan fremlægge skriftlige vidneerklæringer i forbindelse med sagens forberedelse, jf. artikel Voldgiftsretten kan henstille, at en part fremlægger skriftlig erklæring fra de vidner, hvis forklaring parten ønsker at påberåbe sig. 3.4 Hver vidneerklæring skal indeholde: (a) vidnets fulde navn og adresse, eventuelle nuværende og tidligere relationer til voldgiftsrettens medlemmer, enhver af parterne og deres rådgivere samt en kort beskrivelse af den pågældendes baggrund, kvalifikationer og uddannelse, (b) en beskrivelse af kendsgerningerne og kilden til vidnets oplysninger hvad angår disse kendsgerninger, (c) en redegørelse for, hvorledes erklæringen er udarbejdet, (c) en bekræftelse på, at erklæringen efter vidnets opfattelse er korrekt, og (d) vidnets underskrift samt angivelse af tid og sted. 3.5 Et vidne, der har afgivet en vidneerklæring, skal afgive mundtlig forklaring for voldgiftsretten, medmindre parterne aftaler andet. 3.6 Hvis et vidne, som har afgivet en vidneerklæring, uden rimelig grund undlader at møde og afgive mundtlig forklaring for voldgiftsretten eller domstolene, ser voldgiftsretten bort fra denne vidneerklæring efter begæring fra den anden part, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. 3.7 Reglerne i denne artikel 3 finder tilsvarende anvendelse på parter og partsrepræsentanter,der skal afgive forklaring for voldgiftsretten.

37 4.6. Vidneforklaring Vidnepligt og ansvar Forberedelse Afhøringsret Skriftlig erklæring Vidneførsel Spørgetemaer Teknologi

38 Vidnepligt og ansvar Rpl. 178 (sanktionerne) og 179: Et vidne kan ikke undlade at møde for retten, fordi han mener sig berettiget til at nægte at afgive forklaring i sagen. Rpl. 180: Vidnet skal om fornødent opfriske sin viden om sagen, inden han møder i retten, f.eks. ved at efterse regnskabsbøger, breve eller optegnelser eller ved at bese genstande, hvortil han uden omkostning eller besvær har adgang. Efterkommer vidnet ikke denne pligt, finder reglerne i 178 tilsvarende anvendelse.

39 Forberedelse af vidne Relevant vidne, jf. 341 og 180 Egne/andres vidner Tale med vidne På forhånd stille spørgsmålene Give dokumenter fra sagen Give processkrifter Etik

40 Advokatetik De advokatetiske reglers 18.3: En advokat, der repræsenterer en part i en retssag, kan kontakte et vidne forud for vidneafhøringen for at klarlægge, hvad vidnet kan forklare og for at sætte vidnet i stand til at forberede sig på vidneafhøringen. En advokats dialog med et vidne skal altid ske på en måde, der er egnet til at understøtte, at vidnet så korrekt som muligt bidrager til sagens oplysning. En advokat skal i forbindelse med enhver henvendelse til et vidne forud for vidneafhøringen sikre, at vidnet er bekendt med, at vidnet ikke har pligt til at udtale sig til advokaten. Når det er påkrævet, skal advokaten orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage eller har haft med et vidne. Sådan information skal navnlig gives, hvis vidnet har en særlig relation til modparten. Der vil normalt ikke være behov for en orientering af modparten, hvis advokaten har ført vidnet i en forudgående instans, hvis vidnet er ansat hos den part, advokaten repræsenterer, eller hvis parten har en anden særlig tilknytning til vidnet. Det forhold, at et vidne føres af modparten, påvirker ikke i sig selv advokatens adgang til at kontakte et vidne.

41 Afhøringsret Rpl. 183: Vidnet afhøres først af den part, som har begæret ham ført. Modparten har derefter adgang til at afhøre vidnet, hvorpå parten kan rette de spørgsmål til vidnet, som modafhøringen har givet anledning til. Retten kan tillade fremsættelse af yderligere spørgsmål eller genoptagelse af afhøringen. Stk.2. Retten kan stille spørgsmål til vidnet. Retten kan overtage afhøringen, såfremt parternes afhøring af vidnet sker på utilbørlig måde eller på en måde, som strider mod bestemmelsen i 184, stk. 1, eller omstændighederne i øvrigt gør det påkrævet. Stk.3. Retten bestemmer, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. Den kan tilkalde en repræsentant for kommunalbestyrelsen eller en anden egnet person til at yde bistand under afhøringen. Retten kan tillægge den pågældende godtgørelse efter reglerne i 188, stk. 1. U H. Den part, der først havde begæret vidner ført, kunne afhøre dem først. U V - Tidligere ledende medarbejder kunne føres som vidne af modparten. U /1 Ø - Part, der ved byretten havde begæret vidne ført, kunne afhøre vidnet først under ankesagen, selv om begæringen på et tidspunkt var frafaldet. U /2 S - Sagsøgerens begæring i stævning om at føre tre vidner med tilknytning til sagsøgte taget til følge for to af dem, mens det tredje efter sin stilling hos sagsøgte måtte føres af denne. U V- Part, der i processkrift havde taget forbehold om at føre et vidne, kunne afhøre vidnet først.

42 Skriftlig erklæring Rpl. 297: Retten kan tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt. Før retten træffer afgørelse efter 1. pkt., skal modparten have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. U Ø, hvor landsretten ud fra en samlet vurdering af sagen ikke fandt, at det kunne anses for ubetænkeligt, at C alene afgav en skriftlig erklæring. Hvorvidt afgivelse af vidneforklaring ville udsætte C for tab af velfærd eller påføre C eller C's nærmeste anden væsentlig skade henskudt til afgørelse i byretten. Protokollerede forklaringer, jf. U Ø. Tidligere bestyrelsesmedlemmers vidneforklaringer for skifteretten kunne fremlægges i senere erstatningssag anlagt mod dem af kurator.

43 Vidneførsel Rpl. 340 og 174: Vidneforklaring afgives for den ret, ved hvilken sagen behandles. Retten kan dog beslutte, at vidneforklaring i stedet skal afgives for den byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt. Stk.2. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes til at møde et nærmere angivet sted, jf Stk.3. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation med billede, og afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes forsvarlig. Vidnet pålægges at være til rådighed for rettens etablering af telekommunikationen på en nærmere angiven måde. Reglerne i 175 finder tilsvarende anvendelse. Rpl. 186: Vidneforklaring under hovedforhandling i en borgerlig sag optegnes i retsbogen i det omfang, retten bestemmer. Retten bør herved tage hensyn til ønsker fra parter eller vidner og til, om optegnelsen kan antages at få betydning under fornyet prøvelse af sagen. Stk.2. I øvrigt optegnes hovedindholdet af vidneforklaringen. De vigtigste udtalelser gengives så vidt muligt med vidnets egne ord. U /1 H. Vidneførsel skulle ske for den dømmende landsret. Sagsøgeren i en ved Østre Landsret anlagt sag ønskede vidneførsel afholdt ved retten i Gråsten. Da det imidlertid måtte anses for at være af væsentlig betydning for sagens pådømmelse, at vidneførslen skete umiddelbart for den dømmende ret, stadfæstedes landsrettens beslutning herom.

44 Spørgetemaer Rpl. 181: Inden vidnet afhøres, forvisser retten sig om vidnets identitet, jf. dog 856, stk. 5 og 6, og om, at intet er til hinder for vidneforklaringens afgivelse. Retten pålægger derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring. Rpl. 182: Hvert vidne afhøres for sig. Et vidne må ikke påhøre forklaringer af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet bestemmes af retten. Rpl. 184: Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring. Stk.2. Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse. Stk.3. Retten afgør, om vidnet under afhøringen må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler. Rpl. 185, stk. 1: Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed må kun finde sted på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer. Spørgsmål om, hvorvidt vidnet er under tiltale eller har været straffet, stilles og besvares skriftligt. Kun retten og parterne gøres bekendt med svaret.

45 Spørgetemaer og stil U V. Afhøring af vidne udgjorde ikke en bevisførelse om sagsøgerens sælgers troværdighed. U H. Speciallægeerklæring indhentet ensidigt inden sagsanlæg om mén og erhvervsevnetab efter patientskade kunne fremlægges, men afhøring af lægen måtte begrænses til uddybning af erklæringen, og stillingtagen til anmodning om afhøring måtte afvente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet. U Ø. Vidneforklaring af sagkyndige afslået i sag om sygehusansvar, hvor der var afholdt syn og skøn. U V. Ikke tilladt sagsøger at indkalde repræsentant for Arbejdsskadestyrelsen til at afgive vidneforklaring om styrelsens erklæring, da eventuelle uklarheder måtte afhjælpes ved at indhente en supplerende udtalelse. Spørgestil

46 Voldgiftsforeningen 7 Mundtlige forklaringer for voldgiftsretten 7.1 Parterne indkalder de personer, der skal afgive forklaring for voldgiftsretten Voldgiftsretten afgør, om der under afgivelsen af forklaringen må benyttes medbragte notater eller andre hjælpemidler. Voldgiftsretten afgør i samråd med parterne, om forklaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation. 7.3 Enhver, der afgiver forklaring, skal tale sandt. Hvis den pågældende har udarbejdet en vidneerklæring eller en ekspertrapport, skal vedkommende tilkendegive, om denne er korrekt. 7.4 Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring, og den pågældende skal gives lejlighed til at udtale sig i sammenhæng. Ledende spørgsmål bør undgås, også ved kontraafhøring. Afhøringen må ikke søges gennemført på utilbørlig vis. Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed må kun finde sted, på en måde og i det omfang voldgiftsretten bestemmer. 7.5 Hvert vidne afhøres for sig. Et vidne må ikke forud for sin egen forklaring påhøre forklaringer fra andre vidner, medmindre parterne aftaler andet. Voldgiftsretten kan dog efter at have hørt parterne bestemme, at flere vidner afhøres sammen. 7.6 Hvis der er uenighed om rækkefølgen af de, der skal afgive forklaring, eller hvem der skal afhøre et vidne først, afgøres dette af voldgiftsretten. Modparten kan kontraafhøre vidner, parter og partsrepræsentanter. Modparten er i sine spørgsmål ikke begrænset af den indledende afhøring. Den anden part kan efterfølgende stille supplerende spørgsmål. Voldgiftsretten kan når som helst stille spørgsmål.

47 4.7. Besigtigelse Hjemmel til besigtigelse i civile sager kan udledes af bl.a. rpl. 353, stk. 1, nr. 18, og 8, stk. 3: Stk.3. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. DFV art. 6. Besigtigelse: 6.1 Voldgiftsretten kan, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, foretage besigtigelse. Parterne og deres repræsentanter har ret til at deltage i en sådan besigtigelse, og voldgiftsretten indkalder hertil med et rimeligt varsel. U Ø. Besigtigelse af nogle erhvervslejemål i andre byer tilladt. Det er ikke i loven anført, at bevisbedømmelsen alene kan bygge på lejemål beliggende i»kvarteret eller området«. Landsretten fandt derfor ikke, at det kunne udelukkes, at besigtigelse af sammenligningslejemål i andre byer end der, hvor det omtvistede lejemål fandtes, kunne have betydning for fastsættelse af markedslejen. Landsretten fandt ikke i denne sag grundlag for at tilsidesætte boligrettens enige skøn om, at det ikke på forhånd kunne afvises, at besigtigelse af de 4 lejemål kunne have betydning for sagens afgørelse.

48 5. Bevistvivl rettens medvirken Parternes fremskaffelse af bevis Aktindsigt Provokationer Rettens bistand efter anmodning Vidnestævning/indkaldelse Syn og skøn/sagkyndige udtalelser Edition Rettens indsats af egen drift Spørgsmål Småsager/indispositive sager

49 Bevistvivl (2) Typisk ikke tvivl om bevisbyrden Men tvivl om beviserne Ægthed Mangler Findes men ikke fremført De ikke stillede spørgsmål

50 Provokationer og edition Rpl. 298 Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf Stk.2. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i 344, stk. 2 tilsvarende anvendelse. Rpl. 299: Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf Stk.2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i 178 tilsvarende anvendelse. Rpl. 300: En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse af dokumenter i henhold til 298 og 299, må angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpå han støtter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne. Stk.2. Bestemmelse om fremlæggelse af dokumenter træffes, efter at den, der har rådighed over dokumenterne, har haft lejlighed til at udtale sig. Stk.3. Tredjemand kan kræve sine udgifter ved fremlæggelsen forudbetalt af parten eller kræve stillet sikkerhed for udgifternes betaling. Rpl. 344: På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Stk.2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder uklare eller ufuldstændige, eller undlader han at udtale sig om modpartens erklæringer om disse spørgsmål eller at efterkomme modpartens opfordringer, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten. Det samme gælder, hvis en part udebliver, efter at være indkaldt til personligt møde, jf. 302, hvis han undlader at besvare spørgsmål, der stilles i henhold til 302 og 303, eller hvis hans svar er uklare eller ufuldstændige. Stk.3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, jf. 339, stk. 3, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten.

51 Nyeste praksis U H. Ikke grundlag for informationspålæg efter retsplejelovens 306, stk. 1, da patentkrænkelse ikke var blevet fastslået. U H. Editionspålæg efter retsplejelovens 299 ophævet, da det skulle rettes til modparten. U V. Hotel i medfør af konkurslovens 240 analogt, jf. retsplejelovens 299, stk. 1, pålagt til kurator at udlevere oplysning om kortnumre på kreditkort, som fallenten havde anvendt til betaling, uanset om disse alene måtte være registreret elektronisk. U Ø. Begæring om fremlæggelse af responsum fra Kammeradvokaten ikke taget til følge. U V. Danske Spil kunne ikke pålægges at fremlægge eller forevise»herreløs«vinderkupon med milliongevinst til sagsøger, der gjorde gældende, at det var hans lottokupon.

52 Edition Forudsætningerne for ved rettens beslutning at pålægge en modpart eller tredjemand at fremlægge dokumenter er: At parten ikke selv kan skaffe sig adgang til de pågældende dokumenter. At de omhandlede dokumenter kan identificeres og ikke er led i en fiskeekspedition. At de omhandlede dokumenter er relevante for sagens afgørelse, jf. rpl 341. At de pågældende dokumenter med høj grad af sikkerhed findes hos modparten eller tredjemand. Lidt ældre praksis: U H Betingelserne for anvendelse af tvangsmidler til gennemførelse af editionspålæg i dødsboskiftesag ikke opfyldt. Højesteret udtalte, at da dokumenterne/kontoudtog ikke kunne antages at være undergivet E's rådighed, og da det heller ikke på andet grundlag var godtgjort, at E havde mulighed for at fremskaffe de ønskede oplysninger, var betingelserne for anvendelse af tvangsmidler i rpl. 178, stk. 1, nr. 4 og 5, ikke opfyldt. U V. Journaler skulle fremlægges for så vidt angik tilførsler, der vedrørte erstatningssøgendes sukkersyge. U V. Overdragelsesaftale skulle fremlægges delvist og ikke i sin helhed. Landsretten tilføjede, at parterne ville have mulighed for at begære dørlukning i medfør af retsplejelovens 29, stk. 1, nr. 3. U H. Pålæg om fremlæggelse af journaler fra egen læge i sag mod forsikringsselskab om erstatning for personskade. Landsretten fandt, at det ikke kunne udelukkes, at der i lægejournalen for den pågældende periode ville være oplysninger af betydning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål og rettens afgørelse af sagen, og tog F's editionsbegæring til følge. Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse og bemærkede desuden, at hensynet til sagens rette oplysning havde en sådan vægt, at A's almindelige henvisning til, at der kunne fremkomme personfølsomme oplysninger uden betydning for sagen, ikke kunne føre til en afskæring af fremlæggelsen. U Ø. Retsplejeloven stiller ikke formkrav til editionsbegæringer. U V. Ikke hjemmel til editionspålæg til tredjemand uden for retssag. U V. Arbejdsgiverens advokat havde i erstatningssag ikke krav på udlevering af fuldstændige lægeakter fra tiden før arbejdsulykken.

53 Ekspertvidner DFV art. 5 Eksperter udpeget af voldgiftsretten 5.1 Efter at have hørt parterne kan voldgiftsretten udpege en eller flere eksperter til at afgive erklæring til voldgiftsretten om bestemte spørgsmål, som voldgiftsretten skal afgøre. 5.2 Parterne søger efter voldgiftsrettens eventuelle anvisninger i fællesskab at formulere spørgsmålene. I mangel af enighed mellem parterne fastlægges spørgsmålene af voldgiftsretten. 5.3 Den udpegede ekspert skal have de fornødne kompetencer samt være uafhængig og upartisk, og eksperten skal i forbindelse med sin udpegning erklære sig derom over for voldgiftsretten og parterne. Den udpegede ekspert skal samtidig påtage sig at opretholde tavshedspligt med hensyn til alle forhold vedrørende voldgiftssagen. 5.4 Voldgiftsretten tager stilling til, om eksperten har de fornødne kompetencer og er uafhængig og upartisk, efter at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med eventuelle indsigelser mod eksperten. 5.5 Voldgiftsretten kan pålægge en part at meddele eksperten alle relevante oplysninger og give eksperten adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser. Parterne og deres repræsentanter er berettiget at modtage sådanne oplysninger og at deltage i sådanne gennemgange. Eksperten beskriver i rapporten alle tilfælde, hvor en part ikke imødekommer et pålæg fra voldgiftsretten, og beskriver eventuel indflydelse på afgørelsen af det specifikke spørgsmål.

54 5.6 Eksperten rapporterer skriftligt til voldgiftsretten med kopi til parterne. Rapporten skal indeholde: (a) en redegørelse for de kendsgerninger, som vurderinger og konklusioner er baseret på, (b) en beskrivelse af anvendte metoder, beviser og andre data, (c) en bekræftelse på, at ekspertrapporten efter ekspertens opfattelse er korrekt og retvisende, og (d) ekspertens underskrift samt angivelse af tid og sted. 5.7 Alle parter skal have mulighed for inden for en af voldgiftsretten fastsat frist at gennemgå rapporten med henblik på at stille forslag om eventuelle supplerende spørgsmål. I mangel af aftale mellem parterne træffer voldgiftsretten afgørelse om fremsættelse af supplerende spørgsmål. 5.8 Den af voldgiftsretten udpegede ekspert skal på en parts eller på voldgiftsrettens anmodning møde op og afgive mundtlig forklaring for voldgiftsretten, herunder svare på spørgsmål fra parterne. Er det ikke muligt at afhøre eksperten for voldgiftsretten eller domstolene, skal voldgiftsretten på begæring fra en part se bort fra erklæringen, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. 5.9 Voldgiftsretten fastsætter honoraret til en udpeget ekspert og afgør, hvem der endeligt skal bære omkostningerne, som udgør en del af omkostningerne ved voldgiften. Voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvem der forlods afholder de omkostninger, der er forbundet med besvarelsen af de stillede spørgsmål.

55 Nye beviser under appel Rpl. 380: Dokumenter og genparter af dokumenter, som en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en part ønsker at føre under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i hans processkrifter, skal sendes til retten og modparten snarest muligt og ikke senere end 2 uger før hovedforhandlingen. Afgøres sagen i medfør af 387 uden mundtlig hovedforhandling, skal genparter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten og modparten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for indlevering af det første procedureindlæg. Stk.2. Anmodning om bevisførelse uden for hovedforhandlingen skal fremsættes snarest muligt og senest 2 uger efter, at retten har modtaget svarskrift eller et senere processkrift. Rpl. 381: Retten kan tillade en part at føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med 380, såfremt overskridelse af fristen må anses for undskyldelig. Ekstraktkrav, jf. rpl Hvilke nye beviser kan fremføres under ankesag? Sagkyndig domstol. U V. Syn og skøn efter behandling ved Huslejenævnet tilladt under boligretssag Sagkyndig oplysning under den tidligere sag

56 6. Bevisbegrænsning Kan afskæres, jf. 341 og 403. U Ø. Sagsøger nægtet sagkyndig bevisførelse om evne til at køre bil i sag om inddraget kørekort, jf. rpl Stærkest muligt bevis føres frem for svagere Forligstilbud Sjælden indgriben Syn og skøn/sagkyndige erklæringer med supplerende spørgsmål og nye skøn etc.. Fremmede sprog/oversættelse, jf. 149 Sagsomkostninger, jf. rpl. 318: Den part, som på uforsvarlig måde har foranlediget spildte møder, ufornødne udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre overflødige processuelle skridt, skal, selv om parten i øvrigt vinder sagen, erstatte modparten udgifterne herved.