Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016

Transkript

1 Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og der er i øjeblikket forventninger om at væksten vil tiltage i Danmark. Den tiltagende vækst forventes også, at styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder, og derved løfte deres økonomi. Den Dato Sag.nr. Sags nr Dok.nr. Dokument nr Sagsbehandler Ini/Sekretær Ini Situationen på det danske arbejdsmarked er allerede i klar bedring. Arbejdsløsheden falder, og gennem 2015 knap flere personer kommet i arbejde. Forventningen om en fortsat gunstig udvikling i dansk økonomi, betyder også at beskæftigelsen vil stige yderligere samtidigt med, at virksomhedernes afsætningsmuligheder forbedres. Det fører også til at der er plads til større lønstigninger end vi har set tidligere. Den tiltagende aktivitet i økonomien betyder dog også, at Opsvinget er endnu ikke selvbærende, og opsvinget er omgæret af betydelig usikkerhed, både internationalt og nationalt. Dette blev i 2015 blandt andet afspejlet i en relativ lav vækst samtidig at flere kom i arbejde. Det som nogle kalder jobløs vækst. I det følgende præsenteres først forventningerne til lønudviklingen i de kommende år, og dernæst ses på den økonomiske baggrund. Det vil sige den aktuelle situation og de fremadrettede udsigter på baggrund af andres konjunkturprognose. Private lønstigninger frem mod 2017 I takt med at konjunkturerne bedres styrkes virksomhedernes afsætningsmuligheder også, og dermed bringes de i en mere gunstig situation. Det betyder, at efterspørgslen på arbejdskraft øges, og at flere vil komme i beskæftigelse. På den baggrund er der en forventning om, at lønstigningstakten vil tage i de kommende år. De fleste institutioner skønner, at lønudviklingen vil ligge et stykke over 2 pct. både i 2016 og 2017, jf. tabel 1

2 Tabel 1. Lønskøn fra forskellige institutioner DØRS NB FM AE --- pct. vis stigning Nominelløn 2,3 2,5 2,1 2,5 2,3 2,6 2,3 2,5 Inflation 0,5 1,5 0,6 1,8 1,1 1,7 0,5 1,4 Realløn 1,8 1,3 1,5 0,8 1,2 0,9 1,8 1,1 Kilde: Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering (DØRS, februar 2016), Kvartalsoversigt 1.kvt. (Nationalbanken, marts 2016) Økonomisk Redegørelse (Finansministeriet, dec. 2015), Økonomisk Prognose (AE, mar. 2016) Side 2 af 5 Forventningen er også, at i takt med at den økonomiske aktivitet tager til, så vil inflationen også stige fra det meget lave niveau vi ser i dag. Institutionernes inflationsskøn ligger dog i prognoseårene fortsat et stykke under 2 pct. Dermed tyder løn- og inflationsprognoserne på, at der udsigt til reallønsstigninger i de kommende. Reallønsstigningerne vil dog formentlig ligge lidt lavere end den generelle produktivitetsudvikling (ca. 1½ pct. om året) i virksomhederne, hvorfor deres profitmargin vil øges, og derved vil virksomhedernes overskud også stige yderligere. De gode udsigter vil alt andet lige også smitte af på det akademiske arbejdsmarked. Traditionelt har akademikere oplevet en lønstigningstakt der er ca. ½ - 1 pct. point højere end resten af det private arbejdsmarked. 1 Realiseres de skønnede lønstigningstakter vil det næppe udfordre virksomhedernes konkurrencekraft, og derved indtjeningsmuligheder. Det betyder også, at konkurrenceevnen i forhold til udlandet i værste fald vil være uændret, med mulighed for en lille forbedring. Baggrund: Verdensøkonomien og dansk økonomi i bedring Efter den langstrakte finans- og gældskrise er både den dansk, europæiske og globale økonomi i bedring. Således er væksten i verdensøkonomien, hvilket isoleret set vil forbedre danske virksomheders afsætningsmuligheder i de kommende år, jf. figur 1. 1 Et tilsvarende billede findes i DA s strukturstatistik, når der skelnes mellem funktionærer og arbejdere (timelønnede). Her er forskellen dog lidt mindre.

3 Figur 1. Fremgang i Verdensøkonomien Side 3 af 5 Kilde: OECD Det skal dog nævnes, at udviklingen i verdensøkonomien er omgærdet af usikkerhed, og navnlig udviklingen i Kina er i øjeblikket en ikke uvæsentlig joker for de globale konjunkturer. De bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder betyder også, at deres samlede ordre indgang er forholdsvis høj, og at en stor del af disse ordrer skyldes mange ordrer for udlandet, deres eksportordre, jf. figur 2a og 2b. Figur 2a. Ordreindgang Figur 2b. Eksportordre Samlet ordreindgang Eksportordreindgang Total Total Kilde: Danmarks Statistik. Det betyder generelt at udsigterne for dansk økonomi er bedring, om end væksten var relativ lav gennem Til trods for den lave vækst steg beskæftigelsen og arbejdsløsheden faldt, jf. figur 2a og 2b.

4 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 jan-07 jun-07 nov-07 apr-08 sep-08 feb-09 jul-09 dec-09 maj-10 okt-10 mar-11 aug-11 jan-12 jun-12 nov-12 apr-13 sep-13 feb-14 jul-14 dec-14 maj-15 okt-15 Figur 2a. Beskæftigelsen tager til Figur 2b. faldende arbejdsløshed 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Side 4 af 5 Anm.: Figur 2a viser udviklingen i beskæftigelsen sæsonkorrigeret. Figur 2b viser udviklingen i arbejdsløsheden sæsonkorrigeret, både for akademiker og generelt på arbejdsmarkedet. Akademikerledigheden vedrører kun akademikere tilmeldt en akademisk a-kasse. Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik. Den vækstløse stigning i beskæftigelsen giver dog grund til malurt i bægeret. Dels afspejler det, at der ikke er tale om et selvbærende opsving endnu, og at den økonomiske udvikling fortsat er usikker og svag. Dels afspejler det en forholdsvis lav produktivitetsudvikling blandt de privatansatte, hvilket er et væsentligt argument for arbejdsgiversiden for løntilbageholdenhed. Her der dog vigtigt, at være opmærksom på de fremadrettede prognoser. Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og forventningen om bedre konjunkturer i fremtiden er en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden gennem det meste af 2015 har ligget meget høj, om end det aftog i sidste halvdel af 2015, så ligger forbrugertilliden fortsat ret høj, jf. figur 3. Figur 3. Relativ høj forbrugertillid Gns. bruttoledighed for akademikere Gns. bruttoledighed for alle Kilde: Danmarks Statistik.

5 Sammenfatning Således kan sammenfattes, at dansk økonomi er i bedring. Det skyldes i høj grad, at verdensøkonomien er i bedring, hvilket forbedrer virksomhedernes afsætningsmuligheder. Side 5 af 5 Realiseres de skønnede lønstigningstakter vil det ikke nævneværdigt skade virksomhedernes økonomi, da de ventede lønstigninger vil være mindre end produktivitetsudviklingen, hvorfor virksomhedernes profitmarginer vil øges, og derved deres overskud. Således er der inden for rammerne af prognoserne også plads til lidt højere lønstigninger i de kommende år. Der er dog lidt malurt i bægeret. For det første er der betydelig usikkerhed om opsvinget, da der endnu ikke er tale om et selvbærende opsving. Derudover betyder beskæftigelsesfremgangen gennem 2015, hvor væksten var meget lav, at produktiviteten må være faldet.