Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Transkript

1 Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper viser det sig, at alle grupper er blevet ramt. Siden ledigheden var lavest i er antallet af arbejdsløse faglærte tredoblet og antallet af personer med videregående uddannelser er fordoblet. De ufaglærte har oplevet en fordobling siden og dermed er der næsten 5. ufaglærte arbejdsløse. Det svarer til at hver 1. ufaglært i arbejdsstyrken i dag er ledig. Af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 11. december 11 Analysens hovedkonklusioner I dag er over 1. personer ledige i Danmark. Det svarer til,9 pct. af arbejdsstyrken, når man ikke medregner studerende. Ledigheden for de ufaglærte er fordoblet siden og dermed er der næsten 5. ufaglærte arbejdsløse. Det svarer til at hver 1. ufaglært i arbejdsstyrken er ledig. De faglærte har oplevet en ledighedsstigning på over. personer, hvilket svarer til en tredobling siden ledigheden var lavest i. I var ca. pct. af de faglærte arbejdsløse, hvor det i 11 er steget til,5 pct. Siden arbejdsløsheden var lavest, har de videregående uddannelser oplevet en stigning i ledigheden fra omkring 1. personer til 3. personer. Vækstudsigterne tegner for svage til, at der kommer ordentlig gang i beskæftigelsen igen. Dermed er der risiko for længerevarende skader på det danske arbejdsmarked, hvilket hæmmer vores vækstmuligheder, velstandsudvikling og de offentlige finanser. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Arbejdsløsheden gennem krisen Da ledigheden bundede i juni var ledigheden på, pct. af arbejdsstyrken når man ikke medregner studerende. I løbet af de efterfølgende 1½ år frem til begyndelsen af 1 steg ledigheden meget kraftigt, og har siden ligget nogenlunde stabilt på omkring 7 pct. af arbejdsstyrken når man ikke medregner studerende. I september måned 11 som er den seneste måned der forligger ledighedstal for er ledigheden på 13.3 fuldtidspersoner svarende til,9 pct. af arbejdsstyrken (eksklusiv studerende). Dermed er arbejdsløshedsprocenten steget med ca. procentpoint siden ledigheden bundede i sommeren Udviklingen i arbejdsløsheden er vist i figur 1, hvor den sæsonkorrigerede ledighed i fuldtidspersoner er vist i pct. af arbejdsstyrken eksklusiv studerende. Figur 1. Bruttoledighedens udvikling i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende), sæsonkorrigeret jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 Ledighed uden studerende Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner sæsonkorrigeret på månedsniveau. Hver 1. ufaglært i arbejdsstyrken er arbejdsløs Ser man på udviklingen i ledigheden fra før krisen satte ind og frem til i dag, viser det sig, at alle uddannelsesgrupper har oplevet markante stigninger. Ledigheden for de ufaglærte er steget med over 3. personer siden, hvor ledigheden var lavest. Det svarer til en fordobling. De ufaglærte har oplevet en stigning i arbejdsløsheden fra,7 pct. i. kvartal til 1, pct. i. kvartal 11, så der i dag (. kvt. 11) er næsten 5. ufaglærte arbejdsløse. Aktuelt er det med andre ord hver tiende ufaglært i arbejdsstyrken som er arbejdsløs. De faglærte har oplevet en stigning i ledigheden på over. personer, svarende til en tredobling siden ledigheden var lavest i. I. kvartal var,1 pct. af de faglærte arbejdsløse, mens ledigheden i. kvartal 11 er steget til,5 pct. af arbejdsstyrken (eksklusiv studerende). I. kvartal 11 er ledigheden blandt faglærte omkring 1. fuldtidspersoner når der korrigeres for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledig faglærte stort set på niveau med antallet af ledige ufaglærte.

3 De videregående uddannelser har ligeledes oplevet en betydelig stigning i ledigheden fra omkring 1. personer til 3. personer fra til 11 (. kvartal). I figur og figur 3 er den sæsonkorrigerede udvikling i ledigheden vist opdelt på hoveduddannelsesgrupper målt i henholdsvis fuldtidspersoner og i pct. af arbejdsstyrken. Figur. Bruttoledighed fordelt på uddannelsesgrupper, sæsonkorrigeret Ufaglærte Faglærte Videregående Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Der er anvendt egen sæsonkorrektion. Personer med uoplyst uddannelse, gymnasial uddannelse samt grundskole indgår i gruppen ufaglærte. Figur 3 Bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende), sæsonkorrigeret Ufaglærte Faglærte Videregående I alt,. kvt. 11,. kvt. Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner målt i pct. af arbejdsstyrken (ekskl. studerende). Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Der er anvendt egen sæsonkorrektion. Personer med uoplyst uddannelse, gymnasial uddannelse samt grundskole indgår i gruppen ufaglærte. I tabel 1 er vist tallene bag figur for. kvartal I bilag 1 er der redegjort for hvordan uddannelsesoplysningerne er sammenkoblet med ledighedsoplysningerne. 3

4 Tabel 1. Bruttoledighed fordelt på højeste fuldførte uddannelse, sæsonkorrigeret. kvartal Ufaglærte Faglærte Videregående I alt Anm: Opgørelsen er baseret på bruttoledigheden målt i fuldtidspersoner. Der er taget udgangspunkt i uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober året før ledighedsopgørelsen dog korrigeret for nye dimittender, jf. bilag1. Der er anvendt egen sæsonkorrektion. Personer med uoplyst uddannelse, gymnasial uddannelse samt grundskole indgår i gruppen ufaglærte. Da de fire serier (ufaglærte, faglærte videregående og i alt) er sæsonkorrigeret uafhængigt af hinanden kan der være marginale afvigelser mellem i alt og summen af ledigheden for de tre uddannelsesgrupper. Arbejdsløsheden kan give længerevarende skader Med de sløje udsigter for den økonomiske vækst vi kan se frem til de næste år, ser det ikke ud til, at vi får nogen mærkbar vending på det danske arbejdsmarked. Vækstudsigterne tegner simpelthen for svage til at der kommer ordentlig gang i beskæftigelsen igen. Risikoen, ved at arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau, er, at det kan give længerevarende skader på det danske arbejdsmarked. Vi risikerer at der kommer flere langtidsledige, flere marginaliserede, og flere unge, der ikke får brugt deres uddannelse. Det vil alt sammen være med til at skade de offentlige finanser i en lang årrække, ligesom det vil lægge en dæmper på vores vækstmuligheder og velstandsudvikling. Vi har under krisen set, at det især er de ufaglærte og faglærte, der mister deres arbejde. Mange af de ufaglærte job, som er forsvundet kommer ikke igen. Derfor er uddannelsen et helt essentielt kort på fremtidens arbejdsmarked. Men ikke kun uddannelse af de ufaglærte er vigtigt, det er ligeledes vigtigt at muligheden for efteruddannelse og opkvalificering er tilstede, da det netop er uddannet arbejdskraft, virksomhederne kommer til at mangle i fremtiden. Det at give folk en uddannelse er en meget sikker vej til øget velstand. Ikke kun for den enkelte, men ligeledes for samfundet. Uddannelse giver bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere lønninger. Årsagen er, at uddannelse giver ny viden, nye evner og kendskab til ny teknologi. Alt sammen noget, der øger produktiviteten, og gør det lettere at finde et arbejde.

5 Bilag 1. Nærmere om opgørelsen Ledighedsopgørelsen er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks registre over offentlig forsørgede. Bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. De nyeste uddannelsesoplysninger som Danmarks Statistik har offentliggjort vedrører uddannelsesstatus pr. 1. oktober 1. Det er som udgangspunkt disse uddannelsesoplysninger, der danner grundlag for uddannelsesfordelingen af ledigheden pr.. kvartal 11. Der er dog foretaget en korrektion for at tage højde for, at en del af de unge ledige i. kvartal 11 har afsluttet deres (seneste) uddannelse efter 1. oktober 1 og dermed har en anden og højere uddannelse, end de står registreret med pr. 1. oktober 1. Konkret fortages følgende korrektion: Personer, der er studerende på en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. oktober 1 og som efterfølgende modtager dagpenge i f.eks.. kvartal 11, antages at have afsluttet den pågældende uddannelse. Personer, der afbryder deres uddannelse, vil som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge. Der er baggrunden for, at modtagelse af dagpenge er en god indikator for, at uddannelsen er afsluttet. Der er foretaget en tilsvarende korrektion af uddannelsesoplysningerne for de ledige i hvert kvartal fra 7 og frem efter af hensyn til sammenligneligheden over tid. Med henblik på at undersøge, hvor effektiv denne korrektionsmetode er til at sikre mere aktuelle uddannelsesoplysninger for de (dagpenge)ledige, er metoden anvendt på lidt ældre ledighedstal, hvor det er muligt at holde resultaterne op imod den faktiske uddannelsesfordeling af de ledige. I tabellen nedenfor er (dagpenge)ledigheden for september måned 1 opdelt efter følgende tre uddannelsesgrupperinger: Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 9 Korrigerede uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 9 (ovennævnte metode) Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 1 Som det fremgår af tabel, er der.1 ledige med en gymnasial uddannelse i september 1, når man anvender de faktiske uddannelsesoplysninger på det tidspunkt. Grupperes i stedet efter ét år gamle uddannelsesoplysninger (fra 1. oktober 9) er der.5 ledige med en gymnasial uddannelse. Anvendelsen af de gamle uddannelsesoplysninger indebærer således en overvurdering af ledigheden for denne gruppe på 5 pct. Tilsvarende overvurderes ledigheden blandt f.eks. bachelorer med over 1 pct. Omvendt undervurderes ledigheden for de videregående uddannelser med mellem 11 og pct. Baggrunden for denne skævvridning af uddannelsesfordelingen for de ledige, når man benytter gamle uddannelsesoplysninger, er, at nye dimittender kategoriseres med den oprindelige uddannelse og ikke den netop afsluttede uddannelse. For eksempel vil mange dimittendledige med lange videregående uddannelser optræde som ledige med en bacheloruddannelse eller en gymnasial uddannelse. 5

6 Anvendes ovennævnte korrektionsmetode reduceres denne skævvridning markant. For eksempel reduceres opgørelsesfejlen på de gymnasiale uddannelser fra 5 pct. til 3 pct., mens opgørelsesfejlen for de lange videregående uddannelser reduceres fra pct. til pct. Generelt viser tabellen, at korrektionsmetoden på en effektiv måde får reduceret opgørelsesfejlene markant. Med anvendelse af korrektionsmetoden er det således muligt at belyse uddannelsesfordelingen af de aktuelle (dagpenge)ledige uden risiko for at begå store registreringsfejl, selvom der selvsagt fortsat knytter sig en mindre usikkerhed til uddannelsesopgørelsen. Tabel. Dagpengeledighed september 1 fordelt efter uddannelse Dagpengeledighed Opgørelsesfejl Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 9 Korrigerede uddannelsesoplysninger Aktuelle uddannelsesoplysninger Uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober 9 Korrigerede uddannelsesoplysninger Grundskolde mv ,5-1, Gymnasial , -, Erhvervsfaglig ,, KVU ,3, MVU ,,3 Bachelor , -, LVU ,,1 I alt ,, Anm: Der er set på dagpengeledigheden i september 1 (kalendermåned). Arbejdsstyrkeoplysningerne hørende til bruttoledigheden for. kvartal 11 er baseret på den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1 (november 9). Det er samme statistik som Danmarks Statistik anvender ved beregning af ledighedsprocenter for udvalgte grupper (køn, alder og kommune). Det bemærkes, at ændringer i arbejdsstyrken for de enkelte uddannelsesgrupper efter november 9 således ikke er afspejlet i de beregnede ledighedsprocenter.