Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel"

Transkript

1 Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning med prognoser fra andre organisationer. Skøn for BNP-væksten i ØR er mindst lige så præcise og er heller ikke mere optimistiske end gennemsnittet af andre organisationers. I mere end fire ud af fem tilfælde er ØR i stand til at forudsige, om væksten aftager eller tiltager i styrke det efterfølgende år. Vurderingen af udsigterne for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse (ØR) er et centralt og nødvendigt værktøj i forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og budgetlægningen i den offentlige sektor. ØR offentliggøres tre gange om året, og hver udgave indeholder en prognose for dansk økonomi for de kommende par år, hvor der gives specifikke bud på udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), beskæftigelsen, ledigheden, inflationen og meget mere. Jo mere træfsikker prognosen er, jo bedre grundlag udgør den for de økonomisk-politiske beslutninger. Det er dog i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at selv den bedste prognose altid vil være behæftet med betydelig usikkerhed. En prognose er derfor ikke nødvendigvis forkert, hvis skønnet for BNP-væksten ikke rammer Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske vækstrate på første decimal. Prognoser må grundlæggende siges at beskrive de samme vækstudsigter for økonomien, hvis de konkrete skøn for væksten i BNP ligger inden for +/- ¼-½ pct.-point. Facitlisten i form af opgørelsen af den faktiske udvikling bliver desuden løbende ændret, i takt med at Danmarks Statistik får flere data fra virksomheder og myndigheder. Alene af den grund er det ofte svært entydigt at vurdere, om en prognose rammer rigtigt. Med jævne mellemrum evalueres prognoserne i ØR for at undersøge kvaliteten, herunder i forhold til andre organisationer. Fokus er på skøn for BNP-væksten, som er det mest anvendte og omfattende mål for udviklingen i økonomien. Det analyseres blandt andet, hvor præcise skønnene er, og om de har en tilbøjelighed til at overvurdere eller undervurdere den faktiske vækst. Den forrige evaluering blev offentliggjort i ØR, februar 8. Nærværende analyse anvender grundlæggende de samme metoder, men tidsperioden er udvidet med de efterfølgende år, så den samlet dækker 34 år i perioden 98-3, jf. boks. Analysen har derfor også fokus på betydningen af det pludselige økonomiske tilbageslag i 8-9 for kvaliteten af skønnene. Økonomisk Analyse Maj 4

2 Boks Afgrænsning af analysen Økonomisk Redegørelse (ØR) udarbejdes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I perioden - blev prognoserne udarbejdet af Finansministeriet og før det af det tidligere Økonomiministerium (hvor publikationen hed Økonomisk Oversigt, ØO). Der sammenlignes med prognoser fra både nationale og internationale organisationer: De Økonomiske Råd (DØR), Dansk Industri (DI), Nordea (N), Nationalbanken (NB), EU-Kommissionen (EU) og OECD. I analysen anvendes konsekvent den prognose, som de enkelte organisationer offentliggør senest i løbet af året. For ØR er det således typisk decemberredegørelsen, mens det for ØO er oktoberudgaven. OECD, DØR og Nationalbanken har typisk offentliggjort de seneste prognoser i november og december, mens det for EU er oktober og november. Prognoser fra DI og Nordea ligger mere spredt i løbet af andet halvår, typisk omkring september. Der ses udelukkende på skøn for væksten i BNP for at holde fokus på ét centralt nøgletal, som er det mest anvendte og omfattende mål for den økonomiske udvikling. Den forrige analyse omfattede også ledighed, inflation og betalingsbalance og i et mindre omfang privatforbrug, erhvervsinvesteringer, industriproduktion og offentlig saldo. Analysen fokuserer på prognoseafvigelsen for væksten i BNP det vil sige forskellen mellem skønnet i prognosen og den faktiske vækst. Den faktiske vækst er her også ligesom i den forrige analyse defineret som værdien i forbindelse med den første foreløbige offentliggørelse af Danmarks Statistik af væksten for året som helhed, jf. anneks A. Det gør det blandt andet muligt at medtage prognoser med skøn for helt frem til 3 i analysen. BNP-væksten revideres løbende, og andre analyser kan derfor indeholde andre opgørelser af den faktiske vækst, hvis der er valgt et andet opgørelsestidspunkt. Det kunne fx være den første endelige værdi eller den endelige værdi, der var gældende på tidspunktet for den pågældende analyse. De endelige værdier er nemlig aldrig helt endelige, men ændres også i forbindelse med fx hovedrevisioner. Analysen af de internationale organisationer er udvidet, så den udover euroområdet også indeholder skøn for USA. Det sker for bedre at kunne sammenligne effekten af det økonomiske tilbageslag på skønnene for udlandet og Danmark, der som en lille åben økonomi er stærkt afhængig af udviklingen hos de primære samhandelsparter. Antallet af danske organisationer er udvidet med Nationalbanken. Tidshorisonten er udvidet, så der ud over skøn for samme år og året efter, en prognose er udarbejdet, nu også ses på skøn for to år frem i tiden. Dog er der kun data for perioden for denne tidshorisont, da ØR først indeholder skøn for to år efter prognosens udarbejdelse fra december 99. For skøn for samme år og året efter omfatter perioden I denne analyse sammenlignes desuden, hvor stor en andel af organisationernes prognoser, der overvurderer den faktiske vækst. Det sker blandt andet, fordi ØR er blevet kritiseret for at være mere optimistisk end andre organisationer. Små forskelle i forskellige organisationers prognoser Der er generelt stor konsensus om prognoserne på tværs af de forskellige organisationer. I perioden 98-3 har den mest afvigende prognose i gennemsnit kun ligget ¾ pct.-point fra gennemsnittet af alle organisationernes prognoser for så vidt angår skønnene for BNP- Økonomisk Analyse Maj 4

3 væksten for det førstkommende år, jf. figur. Selv i år med store udsving i den faktiske vækst er prognoserne forholdsvis ens, og ØR adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige organisationer. En af årsagerne til de ensartede prognoser for Danmark kan være, at de danske organisationer tager udgangspunkt i prognoserne fra de internationale organisationer som fx OECD, EU- Kommissionen og IMF, når de gør antagelser om udviklingen på de danske eksportmarkeder. Det er en væsentlig forudsætning for udviklingen i dansk eksport og dermed hele økonomien. Figur Prognoser for vækst i BNP vs. faktisk opgørelse Pct. Pct Faktisk vækst ØR DØR DI Nordea NB EU OECD Anm.: Skøn for det efterfølgende år. Fx er skønnet for 99 fra prognosen året før, dvs. 99. Den faktiske vækst er defineret som værdien ved den første foreløbige offentliggørelse. Prognoser tager afsæt i usikre opgørelser af den seneste økonomiske udvikling Forskelle mellem prognoserne på tværs af organisationerne kan blandt andet afspejle, at de er udarbejdet på lidt forskellige tidspunkter og derfor bygger på lidt forskelligt informationsgrundlag. For alle organisationer er anvendt den senest offentliggjorte prognose i løbet af året. Udarbejdelsen af en prognose tager udgangspunkt i de senest kendte statistiske oplysninger om udviklingen i økonomien. Det vil primært sige det foreliggende kvartalsvise nationalregnskab. Nationalregnskabet bliver løbende revideret, og hvis der er store afvigelser i senere opgørelser af det talgrundlag, som var udgangspunktet for en prognose, så vil der ikke overraskende også kunne være afvigelser mellem en prognose og den seneste opgørelse af den faktiske vækst i BNP. Det kvartalsvise nationalregnskab for Danmark er kendetegnet ved store kvartalsvise udsving i BNP og forholdsvis store revisioner af opgørelsen, jf. figur. Danmarks Statistik angiver selv usikkerheden i opgørelsen af BNP i det seneste kvartal til +/- ½ pct.-point. Den usikkerhed spiller direkte over i usikkerhed i prognosen, herunder fordelingen af væksten på de enkelte år i den periode, prognosen dækker. Økonomisk Analyse Maj 4 3

4 Selv om revisioner af kvartalsopgørelsen ofte blot indebærer forskydninger mellem to kvartaler, er der fra tid til anden også tale om væsentlige revisioner af BNP-vækstraten for året som helhed, jf. figur 3. Danmarks Statistik angiver forskellen mellem de foreløbige og endelige opgørelser af årlige BNP-vækstrater til godt ½ pct.-point i gennemsnit for perioden Figur Kvartalsvækstrater, første vs. seneste offent- Figur 3 År-til-år vækstrater, første vs. seneste offent- liggørelse (4. kvartal 3) liggørelse (4. kvartal 3) Pct. Pct. Pct. Pct.,5,5,5,5,,,,,5,5,5,5,,,5,5 -,5 -,5 -,5 -,5 -, 3 -, -, 3 -, Første Seneste Første Seneste Anm.: Kvartalsvækstraten er beregnet på de sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Skøn i ØR er blandt de mere præcise Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision. I analysen anvendes den gennemsnitlige numeriske prognoseafvigelse som et udtryk for, hvor præcise skønnene for BNPvæksten er. En større afvigelse afspejler en mindre præcision og omvendt. Det numeriske gennemsnit anvendes, fordi negative prognoseafvigelser generelt ikke opvejer tilsvarende positive afvigelser, og derved fortæller det mere om præcisionen end det almindelige gennemsnit. 3 Det skal bemærkes, at en prognose godt kan være ret præcis over en toårig periode samlet set, selv om der er væsentlige, modsatgående afvigelser i forhold til den faktiske BNP-vækst i de enkelte år i prognosen. Der er i nogle perioder en vis tendens til, at hvis prognoserne overvurderer væksten i et givet år, så undervurderes væksten tilsvarende i det efterfølgende år, og omvendt. Et eksempel er Økonomisk Redegørelse, december 9, hvor væksten for 9 blev overvurderet med ¾ pct.-point, mens væksten for blev undervurderet med ¾ pct.-point. Se Nationalregnskab og betalingsbalance, Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, 4:3. Den numeriske eller absolutte værdi er værdien af et tal uden fortegn. Fx er den numeriske værdi af -4 tallet 4. Prognoseafvigelsen er den faktiske vækst minus skønnet. En positiv prognoseafvigelse er således et udtryk for, at skønnet har undervurderet den faktiske vækst, og omvendt. 3 Gennemsnittet af fx ½ og -½ er, mens det tilsvarende numeriske gennemsnit er ½. 4 Økonomisk Analyse Maj 4

5 Prognoseafvigelserne fra de syv organisationer, der sammenlignes, er generelt meget ens. Der er dog en tendens til, at afvigelserne i ØR er lidt mindre, jf. figur 4. Figur 4 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse,,,5,5,,,5,5 ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t t+ t+ Anm.: t, t+ og t+ angiver henholdsvis skøn for samme år, året efter og to år efter prognosernes udarbejdelse. Nationalbankens skøn for samme år og to år efter prognosernes udarbejdelse er først tilgængelige fra henholdsvis 7 og 9 og indgår derfor ikke her. Ingen organisationer forudså tilbageslaget i 8-9 Det økonomiske tilbageslag i Danmark i forbindelse med eskaleringen af den internationale finansielle krise var både kraftigt og uventet. Prognoseafvigelserne var så store i forbindelse med tilbageslaget i 8 og 9 4, at de påvirker det samlede billede af prognosernes kvalitet selv for længere tidsperioder. De fleste organisationer forudså, at Danmark havde udsigt til afdæmpning af væksten i denne periode efter et par år med tegn på overophedning af økonomien. Dybden af den finansielle krise og gennemslaget på international og dansk økonomi overraskede imidlertid både danske og internationale organisationer og medførte store overvurderinger af BNPvækstraten i 8 og særligt i 9 5, jf. figur 5. Overvurderingerne i de to år er tilsammen så store, at de løfter den gennemsnitlige afvigelse (numerisk) for skøn for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+) i perioden -3 i et betydeligt omfang, jf. figur 6. Hvis de to år udelades, er afvigelsen omkring en tredjedel lavere. 4 Den internationale finanskrise begyndte formentlig i foråret 7 med konkursbegæringen af New Century Financial, der var specialiseret i subprime-lån. Finanskrisen eskalerede dog med Lehman Brothers kollaps i efteråret 8, og den internationale handel faldt meget kraftigt og forholdsvist uventet i slutningen af 8 og i første halvår 9. 5 En lignende konklusion fremgår af Nationalbankens analyse Nationalbankens prognoser for dansk økonomi 8-, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 3, del. Økonomisk Analyse Maj 4 5

6 Figur 5 Prognoseafvigelse Figur 6 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse ØR DØR DI Nordea OECD NB EU,6,6,4,4,,,,,8,8,6,6,4,4,, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -3 (ekskl. 8-9) -3 (ekskl. 9) -3 Anm.: Skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur 5 svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Den afledte gældskrise i euroområdet i - var også en væsentlig årsag til, at alle organisationerne endnu engang overvurderede BNP-væksten i Danmark og euroområdet i både og. Overvurderingerne var dog væsentligt mindre i omfang i forhold det økonomiske tilbageslag i 8-9, og prognoserne beskriver da også risikoen for, at gældsproblemer i Sydeuropa kunne føre til lavere vækst i Danmark, jf. fx Økonomisk Redegørelse, maj og august. Prognoseafvigelserne for væksten i Danmark skal ses i sammenhæng med afvigelserne i prognoser for væksten på vores største eksportmarkeder som fx euroområdet og USA. Danmark er en lille åben økonomi, og den økonomiske udvikling er i høj grad afhængig af udviklingen i udlandet. En vigtig forudsætning for en prognose for dansk økonomi er således, hvad der lægges til grund for eksportmarkedsvæksten. OECD og EU-Kommissionen skønnede ikke væsentligt anderledes for BNP-væksten i Danmark end de danske organisationer, jf. figur 5. Da både OECD og EU-Kommissionen laver prognoser for mange lande, er det muligt at sammenligne prognoseafvigelserne for Danmark med de tilsvarende afvigelser i fx euroområdet og USA. Hverken OECD eller EU-Kommissionen forudså omfanget af det internationale økonomiske tilbageslag i forbindelse med hverken finanskrisen eller den afledte gældskrisen i euroområdet. BNP-væksten blev således overvurderet i både Danmark, euroområdet og USA i årene 8-9 og i -, jf. figur 7 og 8. 6 Økonomisk Analyse Maj 4

7 Figur 7 Prognoseafvigelse: EU-Kommissionen Figur 8 Prognoseafvigelse: OECD Danmark Euroområdet USA Danmark Euroområdet USA Anm.: Skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og OECD. Skøn i ØR er uden systematiske prognoseafvigelser Økonomisk Redegørelse er fra tid til anden blevet kritiseret for at være for optimistisk og urealistisk vedrørende skønnene for BNP-væksten, særligt i årene omkring og efter det økonomiske tilbageslag i Prognoser bør naturligvis ikke have en tilbøjelighed til hverken at overvurdere eller undervurdere den faktiske opgørelse. Hvis det er tilfældet, så indeholder prognosen en såkaldt systematisk prognoseafvigelse. Der er ikke tegn på, at skøn i ØR for året efter prognosens udarbejdelse (t+) har en tilbøjelighed til at over- eller undervurdere den faktiske BNP-vækst. Der er heller ikke tegn på, at udsvingene i væksten generelt over- eller undervurderes, jf. anneks A. Der er således ikke noget, der peger på en systematisk prognoseafvigelse i ØR. For de øvrige organisationer findes nogenlunde samme resultat. I ØR har størrelsen af den faktiske BNP-vækst ikke umiddelbart nogen betydning for, hvor præcise skønnene er. Afvigelserne (numerisk) mellem den skønnede og faktiske vækst er ikke systematisk større eller mindre, jo større/mindre den faktiske vækst er, jf. figur 9. Der er en tendens til, at BNP-væksten enten over- eller undervurderes i ØR, når den faktiske vækst er henholdsvis usædvanligt lav eller usædvanligt høj, jf. figur. Skønnene er således mest præcise, når den faktiske vækst er omkring pct. Det bekræfter den umiddelbare forventning om, at det er sværere at ramme de usædvanlige udsving i økonomien. 6 Se fx Regeringen er for optimistiske, Ugebrevet A4 fra den 4. januar 3 og Økonomisk Replik Økonomisk Redegørelsen er hverken politisk styret eller generelt mere optimistisk end andre prognoser, Økonomisk Analyse Maj 4 7

8 Figur 9 Vækst og numerisk prognoseafvigelse for ØR Figur Vækst og prognoseafvigelse for ØR Numerisk prognoseafvigelse, pct.-point Prognoseafvigelse, pct.-point Prognoseafvigelse, pct.-point Faktisk vækst, pct Faktisk vækst, pct. Anm.: Begge figurer viser skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+) fra ØR i perioden 98-3 (ekskl. 8-9). Årene for det økonomiske tilbageslag kan betegnes som outliers og er derfor ikke medtaget i figurer eller beregninger. En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur svarer til en over- (under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. En anden måde at undersøge for systematiske afvigelser på er ved at se på andelen af skøn, der overvurderer BNP-væksten. En prognose kan betegnes som optimistisk, hvis organisationens skøn systematisk overvurderer. I ØR overvurderes skønnet for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+) omtrent hver anden gang (53 pct.), jf. figur, hvilket svarer til gennemsnittet af de øvrige organisationer (5 pct.). Til sammenligning overvurderer Nordea og EU oftest (59 pct.), mens DØR og DI overvurderer i færrest tilfælde (4 pct.). Prognoser fra hverken ØR eller de øvrige organisationer kan således betegnes som optimistiske. Flere af organisationerne har dog en tilbøjelighed til oftere at overvurdere, jo længere tidshorisonten er. 8 Økonomisk Analyse Maj 4

9 Figur Andel af overvurderende skøn Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t t+ t+ Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, Anm.: Skønnet overvurderer, hvis det er større end den faktiske værdi. For Nationalbanken indeholder analysen kun skøn for BNP-væksten året efter prognosens udarbejdelse (t+). Den gennemsnitlige prognoseafvigelse kan også sige noget om systematiske afvigelser. Og der synes umiddelbart at være en sammenhæng mellem afvigelsernes størrelse og retning og tidshorisonten for alle organisationerne i perioden 98-3, jf. figur. For skøn i samme år som prognosens udarbejdelse (t) er der typisk en lille undervurdering, mens der omvendt er en større overvurdering, jo længere frem skønnet rækker. Figur Gennemsnitlig prognoseafvigelse Figur 3 Gennemsnitlig prognoseafvigelse (ekskl. 8-9),4,4,4,4,,,, -, -, -, -, -,4 -,4 -,4 -,4 -,6 -,6 -,6 -,6 -,8 -,8 -,8 -,8 -, -, -, -, -, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -, -, ØR DØR DI Nordea NB EU OECD -, t t+ t+ t t+ t+ Anm.: For Nationalbanken indeholder analysen kun skøn for året efter prognosens udarbejdelse (t+). En negativ (positiv) prognoseafvigelse i figur svarer til en over-(under)vurdering af den faktiske BNP-vækst. Økonomisk Analyse Maj 4 9

10 Men størrelsen af overvurderingerne er markant mindre, når der ses bort fra 8 og 9, jf. figur 3. Det afspejler, at overvurderingerne var særligt store i årene for det økonomiske tilbageslag, og derfor påvirkes gennemsnittet for hele perioden. For ØR er den gennemsnitlige afvigelse mindre end, pct.-point, hvilket må betegnes som ubetydeligt og i øvrigt er lidt lavere end gennemsnittet af de øvrige organisationers. I årene omkring det økonomiske tilbageslag kan resultatet afspejle, hvornår prognoserne fra de enkelte organisationer præcist blev udarbejdet. Skøn i ØR rammer ofte vækstens retning En væsentlig kvalitet ved prognoser er også, hvis de er i stand til at forudsige, om væksten øges eller mindskes i to på hinanden følgende år. Fx er det i den aktuelle situation interessant, om genopretningen af dansk økonomi får mere fart på i de kommende år, så væksten i år er højere end sidste år, og om væksten i 5 bliver højere end i år. Et mål for retningspræcisionen kan beregnes som den andel af skønnene, der ramte rigtigt med hensyn til retningen i den faktiske udvikling. Hvis andelen er større end ½, må prognoserne umiddelbart være bedre til at forudsige retningen end tilfældige gæt. I mere end fire ud af fem tilfælde er ØR i stand til at forudsige, om væksten bliver større eller mindre året efter prognosens udarbejdelse (t+) end i indeværende år, jf. figur 4. De øvrige organisationer forudsiger gennemsnitligt retningen i tre ud af fire tilfælde. ØR kan således ofte forudsige, om væksten i BNP vil øges eller mindskes året efter. For alle organisationer bliver andelen af korrekte skøn for udviklingen i væksten mindre, jo længere tidshorisonten er. Men selv når der skønnes to år frem (t+) er andelen af korrekte skøn større end ½ for alle organisationer. Derved er alle prognoserne bedre end tilfældige gæt til at forudsige, om væksten bliver større eller mindre. Figur 4 Korrekte forudsigelser for ændringer i væksten Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, ØR DØR DI Nordea EU OECD t t+ t+ Andel,,9,8,7,6,5,4,3,, Anm.: Skønnet for vækstens retning er korrekt, hvis prognosen kan forudsige, om væksten i BNP tiltager eller aftager i to på hinanden følgende år. Økonomisk Analyse Maj 4

11 Skøn i ØR bliver mere præcise i løbet af året ØR offentliggøres tre gange om året. Hvis skøn for BNP-væksten bliver mere præcise ved et senere offentliggørelsestidspunkt (dvs. den gennemsnitlige numeriske prognoseafvigelse aftager), ventes det umiddelbart at afspejle den ekstra tilgængelige information. For ØR sammenlignes skønnene for samme år som prognosens udarbejdelse (t) og året efter (t+) i prognoserne fra maj, august og december. Der er en klar tendens til, at skøn for samme år som prognosens udarbejdelse (t) bliver mere præcise i løbet af året, jf. figur 5. Det skal ses i sammenhæng med den ekstra information om den faktiske vækst, som løbende bliver offentliggjort. Tendensen er mindre udtalt for skøn året efter prognosens udarbejdelse (t+), hvor der naturligvis ikke foreligger oplysninger om den faktiske udvikling for de pågældende år på tidspunktet for prognosens udarbejdelse, men hvor udviklingen igennem året inden i høj grad kan påvirke skønnet for årsvæksten. Præcisionen i ØR bliver således bedre i løbet af året, men forbedringerne er forholdsvist begrænsede. Figur 5 Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse for ØR,4,,,8,6,4, Maj, t+ Aug, t+ Dec, t+ Maj, t Aug, t Dec, t Inkl. 8-9 Ekskl. 8-9,4,,,8,6,4, Skøn i ØR er bedre end mekaniske skøn En sammenligning af skøn for BNP-væksten fra prognoser med mekaniske skøn kan afspejle merværdien ved at udarbejde prognoser. Et mekanisk skøn kan fx være væksten i det seneste år eller gennemsnittet af flere år. Sammenligningen kan blandt andet laves ved hjælp af Theil-indekset, der udtrykker, hvor store afvigelserne er i de to former for skøn. Indekset beregnes ved at sætte spredningen i prognoseafvigelserne i ØR i forhold til spredningen i de mekaniske prognoseafvigelser. Hvis Theil-indekset er mindre end, er skønnene fra ØR mere præcise end de mekaniske (dvs. spredningen i ØR er lavere). Prognoserne i ØR er relativt bedre, jo lavere værdien i Theil-indekset er. Økonomisk Analyse Maj 4

12 Theil-indekset viser, at prognoser i ØR er bedre til at forudsige BNP-væksten end mekaniske skøn, jf. tabel. Som forventet aftager fordelen, jo længere frem skønnet rækker. Mekaniske skøn beregnet på baggrund af historiske gennemsnit over flere år er mere præcise end væksten fra det seneste år. Præcisionen er dog nogenlunde den samme, uanset om der anvendes gennemsnit for de seneste fem år eller ti år. Tabel Mekaniske skøn (Theil-indeks) i forhold til ØR t t+ t+ Alternativ Seneste år,8,5,68 Seneste 5 år,3,66,87 Seneste år,3,69,9 Anm.: Ved beregning af det mekaniske skøn er der udelukkende anvendt nationalregnskabets første foreløbige værdi for den faktiske vækst. Økonomisk Analyse Maj 4

13 A. Data Bruttonationalproduktet (BNP) Analysen beskæftiger sig med væksten i BNP. Væksten er defineret som den første foreløbige værdi, som er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik i nationalregnskabet. Ifølge Danmarks Statistik er kilden til de årlige vækstrater den første version af opgørelsen af det årlige nationalregnskab for perioden 98-, mens det fra 3 og frem er den første version (flash) af opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab for 4. kvartal, hvor der også fremgår en vækstrate for året som helhed. Nationalregnskabet bliver løbende revideret, og vækstens størrelse for et givet år afhænger derfor af tidspunktet for opgørelsen. Årlige nationalregnskabstal er foreløbige i tre år, før de bliver endelige. Men endelige tal bliver også revideret fx i forbindelse med hovedrevisioner af nationalregnskabet, og der kan derfor være forskel på første endelige og aktuelt endelige tal, jf. figur A. Figur A Første foreløbige og første endelige værdier for BNP-væksten Forskel (h. akse) Endelig Foreløbig -6 Anm.: Den første endelige værdi er senest offentliggjort for 9. Kilde: Danmarks Statistik Der er argumenter for at anvende hver af de forskellige opgørelser. Den første foreløbige værdi er dog anvendt i analysen for bedst at kunne vurdere skønnet på baggrund af de tilgængelige informationer på tidspunktet for skønnet. Således påvirkes afvigelsen mellem skøn og faktisk værdi ikke af fx ændringer i opgørelsesmetoden. Analysen beskæftiger sig ikke med forskellen på foreløbige og endelige værdier. Økonomisk Analyse Maj 4 3

14 Tidsperioder Analysen dækker perioden 98-3 for skøn for samme år (t) og for året efter (t+), en prognose udarbejdes. For skøn to år frem (t+) er perioden afgrænset til 993-3, da Økonomisk Redegørelse (ØR) først begyndte at indeholde skøn to år frem fra 99 (tidligere hed publikationen Økonomisk Oversigt, ØO). De fleste organisationer har skøn for alle årene for (t) og (t+), mens der er større forskelle for (t+). ØR, DØR og OECD har skøn for alle år i perioden for (t+), mens Nordea, EU og DI har skøn for henholdsvis, 4 og 5 år. Nationalbankens skøn for samme år og to år efter prognosernes udarbejdelse er først tilgængelige fra henholdsvis 7 og 9 og indgår derfor ikke her. Prognoser Analysen anvender den prognose, der er offentliggjort på det seneste tidspunkt i løbet af året. Organisationerne offentliggør ofte den seneste prognose på forskellige tidspunkter, både i forhold til de andre organisationer, men også internt i de enkelte år. Der vil således være forskel på den information, som de forskellige prognoser indeholder. For ØR er typisk anvendt prognosen fra december, mens det for ØO er oktoberudgaven. OECD, DØR og Nationalbanken har typisk offentliggjort de seneste prognoser i november og december, mens det for EU er oktober og november. Prognoser fra DI og Nordea ligger derimod mere spredt i løbet af andet halvår, typisk omkring september. 4 Økonomisk Analyse Maj 4

15 Tabel A Tidspunkt for offentliggørelse af prognoser for skøn året efter (t+) År ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD 98 Okt. Okt. - Sep. - Dec. - - Dec. 98 Okt. Okt. - Dec. - Jun. - - Dec. 98 Okt. Okt. - Nov. - Jul. - - Dec. 983 Okt. Okt. - Okt. - Dec. - - Dec. 984 Okt. Okt. - Dec. - Aug. - - Dec. 985 Okt. Okt. Apr. Nov. - Nov. - - Dec. 986 Okt. Okt. Mar. Dec. - Nov. - - Dec. 987 Okt. Okt. Mar. Nov. - Sep. Nov. - Dec. 988 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 989 Okt. Okt. - Dec. - Nov. Nov. - Dec. 99 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 99 Okt. Okt. Maj Dec. - Dec. Aug. - Dec. 99 Dec. Aug. Maj Nov. - Dec. Nov. - Dec. 993 Dec. Aug. Apr. Nov. - Dec. Nov. - Dec. 994 Dec. Aug. Maj Nov. - Okt. Nov. - Dec. 995 Dec. Aug. Maj Dec. - Dec. Nov. - Dec. 996 Dec. Aug. Maj Nov. - Dec. Nov. - Dec. 997 Dec. Aug. Maj Dec. - Nov. Nov. - Dec. 998 Dec. Aug. Maj Dec. - Sep. Nov. - Dec. 999 Dec. Okt. Jun. Dec. - - Nov. Okt. Dec. Dec. Aug. Maj Dec. - - Nov. Nov. Dec. Dec. Aug. Maj Nov. - Okt. Nov. Okt. Dec. Okt. Aug. Maj Dec. Dec. Aug. Nov. Nov. Dec. 3 Dec. Okt. Maj Nov. Aug. Aug. Nov. Nov. Dec. 4 Dec. Aug. Maj Dec. Aug. Sep. Dec. Okt. Dec. 5 Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Okt. Dec. 6 Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Nov. Dec. 7 Dec. Aug. Maj Dec. Aug. Sep. Dec. Okt. Dec. 8 Aug. Aug. Maj Nov. Nov. Sep. Dec. Okt. Dec. 9 Dec. Aug. Maj Nov. Jun. Sep. Dec. Okt. Nov. Dec. Aug. Maj Okt. Sep. Sep. Dec. Okt. Nov. Dec. Aug. Maj Okt. Okt. Sep. Sep. Nov. Nov. Dec. Aug. Maj Nov. Nov. Dec. Dec. Okt. Nov. 3 Dec. Aug. Maj. Okt. Okt. Dec. Dec. Okt. Nov. Økonomisk Analyse Maj 4 5

16 Tabel A Faktisk BNP-vækst og skøn samme år (t), i pct. År Faktisk ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea EU OECD 98 -, -, -, -, -,8 -, -,5 -,9 -,5 98 -, -, -, -,8 -, -,, -,5 98 3,,5,5 3,5,5,,5,9,8 983,5,,,5,8,5,5,4, ,9 4, 4,,8 4,5 4,5 3,,7 3, ,8,5,5 3,,, 3,,9, ,4 3,3 3,3,5,7,5 3,,5, , -,8 -,8 -,3 -, -,5 -,5 -, -, ,,5,5 -, -,5,5 -, 989,,,,5,,5,,,4 99,6,8,8,5,,,8,, 99,,,7,,9,,8,4, 99,,8,3,,,5,8,4, 993,,,,8 -,,3,, 994 4,4 4,6 4,4 4, 4, 4,9 5, 3,8 4,7 995,6 3, 3,9 4, 3, 3, 3, 3,3 3,3 996,4,,8,8,,,,3, ,4 3, 3, 3,3,8 4, 3, 3, 3,4 998,9,4,5,5,4, -,4,4 999,6,3,6,3,, -,5,3,9,4,8,, 3,,,6,8,9,,4,5,,,,3,3,6,5,5,7,7,,3,7,5 3,4,4,6,7,,,8,5 4,,4,,,5,9,5,3,4 5 3,4,8,4,4,8 3,,6,7 3, 6 3, 3,3,7,6 3,3,9,5 3, 3,5 7,8,,,,5,5,5,9, 8 -,3,,,,4,,3,7, 9-5, -4,3-3, -,5-4,8-3,7-3, -4,5-4,5,,,4,4,,5,4,3,,,,3,9,3,6,,, -,6 -,4,9,, -, -,5,6, 3,4,4,,5,,3,3,3,3 sfvxvxxvxvxvxvxvxvx 6 Økonomisk Analyse Maj 4

17 Tabel A3 Faktisk BNP-vækst og skøn året efter (t+), i pct. År Faktisk ØR (Dec.) ØR (Aug.) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD 98 -, -,3 -,3 -,3 -, -,9,8,8 98 -,,9,9 - -,9, -,7,6,5 98 3, 4, 4, -,8,5 3, -,3 3, 3,3 983,5,8,8 -,,, ,9,5,5 -,4 3,,,3,, ,8 3, 3, 3, 3,,5 3,5,7,9, ,4 3,8 3,8 3,3 3,4,5 3, -, 3, 3, ,,8,8,5 -,5,5,5 -,5,8, , -,8 -,8,3 -, -,5 -,5,9 -, 989,,8,8 - -,4,5,6,7,8 99,6,5,5,5,,,5 -,,,3 99,,,,5,,8,8,3,9,8 99,,4,4,5,8,, -,8 3,,5 993,,6,5,6,6,8,8 -,,8, 994 4,4 3,,9 3,4,5,5 3,,7,6,5 995,6 3,7 3, 3,4 3,5,6 3, -,8 3, 3,3 996,4,7,9,9,4,3,5,8,6 3, 997 3,4,9 3, 3,,9,5,6, 3,,9 998,9,7 3, 3,,7 3,3 3,,9,8 999,6,6,,9,,7 -,5,9,,9,6,3,3,8,7 -,,9,5,9,8,8,9,4,, -,,3,5,6,7,,9,,6,,4,6,3 3,8,,3,9,7,9 -,,, 4,,,3,4,,, -,,,4 5 3,4,4,5,5,3,4,4,8,4,7 6 3,,4,4,,4,6,4,4,3,7 7,8,,,9,,,9 -,9,3,6 8 -,3,3,3,,6,7,4-3,4,3,7 9-5, -,,5,7 -,5,9,6-6,, -,5,,3,,,,3,5,,5,3,,7,8,7,,8,8 -,9,9,6 -,6,,8,7,,3, -,7,4,7 3,4,,7,5,6,8,5 -,9,6,4 Økonomisk Analyse Maj 4 7

18 Tabel A4 Faktisk BNP-vækst og skøn to år frem (t+), i pct. År Faktisk ØR DØR DI Nordea EU OECD Dec. 993,,6, , 994 4,4,4, ,4 995,6 3,3, - - -,8 996,4 3, 3, - - -, ,4,9, ,4 998,9,7,,5,4-3, 999,6,5,6,5 - -,7,9,,3,7 -,,9,9,,,7 -,,9,6,7,,9 -,4,5 3,4,,,4,5,3 4,,,9,,3,4,5 5 3,4,3,,7,5,3,8 6 3,,,7,9,8,,6 7,8,,8,9,,,4 8 -,3,,6,8,,,6 9-5,,,4,6,6,4,8,,7 -,3 -,,9,9,,6,4,3,7,8,8 -,6,5,8,7,,8, 3,4,4,3,,8,7,4 8 Økonomisk Analyse Maj 4

19 A. Metode og test Test for systematiske prognoseafvigelser Prognosefejl bør ikke indeholde systematisk information. Der kan formelt testes herfor ved en lineær regression af den faktiske værdi (første foreløbige) for BNP-væksten på det pågældende skøn: Faktisk = α + β*skøn + ε Hvis α er større (mindre) end, er der en tilbøjelighed til i gennemsnit at under(over)vurdere det faktiske udfald et såkaldt forecastbias. Hvis β er større (mindre) end, indikerer det, at udsvingene under(over)vurderes. Her testes for skøn for året efter, en prognose udarbejdes. Resultaterne viser, at der generelt ikke er problemer med forecastbias, jf. tabel A5. Der er heller ikke nogen tendens til, at udsvingene i BNP-væksten generelt over- eller undervurderes. Tabel A5 Estimationsresultater fra test for systematisk prognoseafvigelser for skøn året efter (t+) ØR DØR DI Nordea NB EU OECD α 6,38,47,8, -,66,35 Standardafvigelse (α) (,37) (,3) (,33) (,5) (,38) (,6) (,43) Signifikans α=,88,4,7,73,6,3,4 β,93,86,85,84,89,,78 Standardafvigelse (β) (,7) (,6) (,8) (,4) (,8) (,9) (,) Signifikans β=,66,8,8,74,7,4,86 R,49,5,44,3,44,37,33 Anm.: Ekskl For Nordea desuden ekskl De anførte tal for signifikans for α= og β= er p- værdierne i en t-test. Tal over 5 indikerer, at nulhypotesen (α= og β=) kan accepteres på et 5 pct. signifikansniveau. Økonomisk Analyse Maj 4 9

20 Tabel A6 Deskriptiv statistik ØR (Dec) ØR (Aug) ØR (Maj) DØR DI Nordea NB EU OECD Gns. prognoseafvigelse - t 4-5 -, t+ -,3 -,37 -, ,37 -,8 -,46 -,7 - t+ -, ,38 -,63 -,4 - -, -,76 Spredning - t,6,9,98,74,9,89 -,75,6 - t+,37,5,57,39,6,6,59,46,49 - t+,8 - -,,,33 -,3,75 Gns. numerisk prognoseafvigelse - t,48,69,75,58,7,69 -,58,46 - t+,,9,6,4,4,8,,7, - t+,33 - -,43,48,79 -,7,36 - Ift. faktisk variation - t,34,48,53,4,5,48 -,4,3 - t+,7,76,8,7,79,76,77,75,78 - t+,93 - -,,4,6 -,9,96 Antal observationer - t t t Anm.: Den faktiske variation i BNP for perioden 98-3 er,43. Variationen er anvendt for alle organisationer uafhængigt af antal år med skøn. Økonomisk Analyse Maj 4

21 Tabel A7 Andel af overvurderende prognoser t t+ t+ ØR,44,53,67 DØR,5,4,5 DI,44,4,53 Nordea,34,59,67 Nationalbanken -,53 - EU,5,59,7 OECD,5,56,7 Tabel A8 Retningsanalysetabel Tid P og F< P< og F P< og F< P og F Obs. Succesrate ØR t ,85 t ,8 t ,67 DØR t ,88 t ,64 t ,7 DI t ,88 t ,79 t ,53 Nordea t 4 5 3,84 t ,7 t ,58 EU t ,97 t ,8 t ,7 OECD t ,85 t ,85 t ,6 Anm.: Retningsanalysen er lavet på baggrund af værdien af den faktiske vækst på. decimal. Et positivt/negativt P betyder, at skønnet i prognosen er positivt/negativt. Et positivt/negativt F betyder, at den faktiske vækst er positiv/negativ. Succesraten angiver hvilken andel af skønnene, der rammer den faktiske retning for væksten i BNP. Økonomisk Analyse Maj 4

22 Tabel A9 Skøn fra OECD og EU-Kommissionen for Danmark, USA og euroområdet, - Område Danmark USA Euroområdet Faktisk variation,68,36,7 Institution OECD EU OECD EU OECD EU Gns. prognoseafvigelse Spredning Gns. numerisk prognoseafvigelse - Ift. faktisk variation - t -,33 -,36 -,6 -, t+ -,8 -,86 -,7-4 -,5 -,58 - t+ -,9 -,8 -,8 -,46 -,38 -,8 - t,48,69,6,5,,3 - t+,69,8,35,44,3,45 - t+,97,,73,98,86,95 - t,4,53,48,43,7,7 - t+,37,39,99,,99, - t+,6,73,44,34,63,65 - t,4,3,35,3,3,3 - t+,8,83,73,8,78,88 - t+,96,4,7,,34,35 Anm.: For t+ er perioden for euroområdet -, da OECD først skønner for euroområdet fra 999. Økonomisk Analyse Maj 4

23 Tabel A Prognoseafvigelse for skøn året efter (t+) opdelt på perioder ØR DØR DI Nordea NB EU OECD Gns. prognoseafvigelse -, ,37 -,8 -,46 -, ,6,6,65,,3 -,7, ,8 8, , ,7 -,7 -,7 -,5 -,96 -,88 -, (ekskl. 9) -,39 -,4 -,3 -,67 -,56 -,55 -, (ekskl. 8-9) -, -, -7 -,48 -,33 -,38 -,33 Spredning,37,39,6,6,59,46, ,8,9,4,79,3,48, ,87,95,99,66,83,9,9 - -3,66,69,4,73,97,73, (ekskl. 9),8,3,4,,35,5, (ekskl. 8-9),,3,,97,,4,7 Gns. numerisk prognoseafvigelse,,4,4,8,,7, ,,8,,8,96,, ,64,68,76,5,6,6,7 - -3,6,44,49,4,5,37, (ekskl. 9),99,9,6,7,5,9, - -3 (ekskl. 8-9),86,94,,9,96,97,95 - Ift. faktisk variation,7,7,79,76,77,75, ,59,48,59,68,56,65, ,69,73,8,55,67,67, ,8,9,95,89,96,87, (ekskl. 9),85,93,99,9,98,94, (ekskl. 8-9),85,93,99,9,95,96,94 Anm.: Faktisk variation for 98-3=,43, for =,7, for 99-99=,93, for -3=,57, for -3 (ex. 9)=,7 og for -3 (ex. 8-9)=,. Økonomisk Analyse Maj 4 3

24 Tabel A Gennemsnitlig numerisk prognoseafvigelse over tid ØR DØR DI Nordea NB EU OECD t,48,58,7,69 -,58, ,6,69,85,7 -,63, ,54,65,6,59 -,64, ,35,45,69,73 -,5, (ekskl. 9),34,48,65,6 -,5, (ekskl. 8-9),4,38,5,45 -,39,9 t+,,4,4,8,,7, ,,8,,8,96,, ,64,68,76,5,6,6,7 - -3,6,44,49,4,5,37, (ekskl. 9),99,9,6,7,5,9, - -3 (ekskl. 8-9),86,94,,9,96,97,95 t+,33,43,48,79 -,7, ,9, , ,54,6,67,9 -,7, (ekskl. 9),9,6,7,43 -,35, (ekskl. 8-9),8,,, -,7, 4 Økonomisk Analyse Maj 4

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne

Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 16 Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne OMXC faldt 1 pct. på dage i begyndelsen af 16, og det skabte usikkerhed hos investorerne. Usikkerheden har dog ikke

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og

Læs mere

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1 Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009

Udsigterne for dansk og international vækst maj 2009 DI PROGNOSE Organisation for erhvervslivet DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst maj Økonomiske indikatorer peger på flad vækst En række ledende økonomiske indikatorer viser,

Læs mere

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Polen Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Markedsfokus på Schweiz December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Japan Markedsfokus på Japan Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Australien Markedsfokus på Australien Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Rusland Markedsfokus på Rusland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Australien Markedsfokus på Australien Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere