Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen forskel på beskæftigelsesomfanget ved at anvende jobcenter eller anden aktør Arbejdsomkostninger steg mindre i Danmark end hos vores samhandelspartnere Fortsat underskud på de offentlige finanser Kun positive forventninger til den økonomiske udvikling i industrien Stort set uændret ejendomssalg i 4. kvartal 212 Flere konkurser og tvangsauktioner i marts Ugens tema: Bruttoledighedsprocenten var i februar 213, procent fald i ledigheden i februar 213 I februar 213 faldt bruttoledigheden med personer til 18.4 personer, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Det betyder en uændret ledighedsprocent i forhold til januar 213. Den stort set uændrede bruttoledighed fra januar til februar 213 dækker over, at nettoledigheden faldt med knap 1.2 fuldtidspersoner, mens antallet af aktiverede steg med knap 7 fuldtidspersoner. Antallet af nettoledige og aktiverede er nu hhv og 3.7 fuldtidspersoner, jf. figur 1. Figur 1. Svagt fald i antallet af nettoledige, februar 213 Fuldtidspersoner 18. Ledighed Aktivering Fuldtidspersoner jan-7 jun-7 nov-7 apr-8 sep-8 feb-9 jul-9 dec-9 maj-1 okt-1 mar-11 aug-11 jun-12 nov-12 Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 27 til februar 213. Der er databrud i januar 21 som følge af ny opgørelsesmetode.

2 Ledigheden har været svagt faldende de seneste fire måneder, men set over en længere periode har ledigheden ligget stabilt. Siden starten af 21 har ledighedsprocenten således ligget mellem,9 og,2 procent. Fald i antal dagpengemodtagere samt stigning i antal kontanthjælpsmodtagere Den faldende ledighed fra januar til februar 213 dækker over et fald i antallet af bruttoledige dagpengemodtagere på godt 3. personer og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på knap 2. personer. Fra januar til februar 213 faldt bruttoledighedsprocenten for mænd med,1 procentpoint til,9 procent, hvilket er det laveste niveau siden sommeren 29. Kvinders ledighedsprocent var uændret på, procent, jf. figur 2. I samme periode steg ledighedsprocenten med,1 procentpoint for de 2-29-årige, mens den faldt,1 procentpoint for de 3-39-årige samt for de -årige og derover. Ledighedsprocenten var uændret for de øvrige aldersgrupper. De 2-29-årige har fortsat den højeste ledighed. Figur 2. Faldende bruttoledighedsprocent for mænd ,7 Gennemsnit 1 8,9,1,,4,7 4 3, Mænd Kvinder 1-24 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 9 år år og derover Anm.: Bruttoledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, februar 213 Ugens analyse: Ingen forskel i det samlede beskæftigelsesomfang ved at anvende jobcenter eller anden aktør Deltagere tilknyttet anden aktør modtog lidt flere samtaler... Akademikere klarer sig lige godt med hjælp fra jobcenteret som fra anden aktør Der ser ikke ud til at betyde noget for akademikeres beskæftigelse, om de som ledige var tilknyttet enten jobcenteret eller en anden aktør. Det viser en ny evaluering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er udført af Rambøll i samarbejde med Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Der var således ikke nogen væsentlig forskel på det samlede beskæftigelsesomfang for personer med en lang, videregående uddannelse (LVU), der som ledige enten har været tilknyttet jobcenteret eller hos en anden aktør. Evalueringen finder frem til, at deltagere tilknyttet en anden aktør i gennemsnit modtog lidt flere samtaler end personer tilknyttet et jobcenter. Ligeledes har LVU ere hos andre aktører typisk været aktiveret i et lidt større omfang, end det var tilfældet hos jobcentrene.

3 ..men deltagere tilknyttet jobcenter var mere positive i deres vurdering af sagsbehandlerne Ifølge evalueringen, var deltagere tilknyttet jobcentrene mere positive i deres vurdering af sagsbehandlernes kompetencer, forberedelse etc. i forbindelse med samtaler, sammenlignet med LVU ere tilknyttet en anden aktør. Til evalueringen er der anvendt et kontrolleret forsøg, hvis formål er at sammenligne effekten af den aktive beskæftigelsesindsats i henholdsvis jobcentret og hos anden aktør. Undersøgelsen bygger på data fra forløbsregistret DREAM og eindkomst-registret samt brugerevalueringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse hos tidligere ledige med en lang videregående uddannelse. Hele rapporten kan læses her. Ugens tendens I: Mindre stigning i arbejdsomkostningerne i Danmark Arbejdsomkostninger steg mindre i Danmark end hos vores samhandelspartnere Arbejdsomkostningerne steg med 1,3 pct. i den private sektor i Danmark i 4. kvartal 212 i forhold til 4. kvartal 211. Det viser nye tal fra Eurostat, jf. figur 3. Stigningen i de danske arbejdsomkostninger er noget mindre end den gennemsnitlige stigning på 2,1 pct. i de 27 EU-medlemslande og stigningen på 1,9 pct. i USA. Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige omkostninger, jf. boks 1. Fra 3. til 4. kvartal aftog stigningen i arbejdsomkostningerne med,1 procentpoint på årsbasis i både Danmark og USA. I EU aftog stigningen med,2 procentpoint. Største stigning i Estland, mindste stigning i Malta I 4. kvartal 212 havde Estland den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne med en stigning på 7,1 pct., mens Ungarn placerede sig på en andenplads. Malta og Slovenien oplevede som de eneste lande i perioden et fald i arbejdsomkostningerne. Figur 3. Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,,, 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 212 Danmark Tyskland Storbritannien Sverige Anm.: Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til tilsvarende kvartal året før. Kilde: Eurostat. Højere stigning hos Danmarks samhandelspartnere Hos Danmarks tre største samhandelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien var væksten i arbejdsomkostningerne i 4. kvartal noget større end i Danmark. I Tyskland var væksten i arbejdsomkost-

4 ningerne på 3,1 pct. fra 4. kvartal 211 til 4. kvartal 212. Dermed var den årlige vækst i de tyske arbejdsomkostninger noget højere end i Danmark. Det er dog et lille fald i forhold til 3. kvartal 212, hvor den årlige vækst i de tyske lønomkostninger var på 3,3 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne med 3,3 pct. i perioden fra 4. kvartal 211 til 4. kvartal 212, hvilket ligeledes betyder, at stigningen er aftaget med,2 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. I Storbritannien var stigningen i perioden fra 4. kvartal 211 til 4. kvartal 212 på 2,9 pct. Stigningen i arbejdsomkostningerne på årsbasis var således 1, procentpoint højere end stigningen i de danske arbejdsomkostninger, som var på 1,3 pct. i samme periode. Boks 1. Arbejdsomkostninger Arbejdsomkostningerne udregnes per time og består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsomkostninger (bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv.). Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de internationale lønindeks, også de uregelmæssige betalinger, herunder akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan bevirke udsving i udviklingen. Ugens tendens II: Underskuddet på de offentlige finanser knap 7 mia. større end for et år siden Fortsat underskud på de offentlige finanser Underskuddet på de offentlige finanser var på 1,9 mia. kr. i fjerde kvartal 212, jf. figur 4. Dette er en forbedring på 4,4 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Ser vi tilbage på det seneste år er den offentlige saldo imidlertid forringet med,8 mia. kr. Forringelsen af den offentlige saldo det seneste år skyldes primært et større offentligt forbrug og tilbagebetaling af efterlønsbidrag til personer, som har meldt sig ud af efterlønsordningen. Fra andet kvartal til fjerde kvartal 212 blev der samlet tilbagebetalt 28 mia. kr. i efterlønsbidrag, hvoraf 3 mia. kr. blev betalt i fjerde kvartal. Figur 4. Fald i underskuddet på de offentlige finanser Mia. kr Mia. kr Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Den offentlige saldo ekskl. tilbagebetaling af efterlønsbidrag kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Anm.: Udviklingen i de offentlige finanser, 1. kvt kvt. 212.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,7 4. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.).7 jan-13 Inflation 1,2 feb-13 Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt. 12 Antal ledige 18.4 feb-13 Ledighedsprocent, feb-13 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 4 mar-13 - Bygge og anlæg -2 mar-13 - Servicesektoren - mar-13 - Detailhandlen* mar faktiske tal -- Varslede fyringer 98 feb-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige feb-13 - Dagpengemodtagere 9.4 feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 2.3 feb-13 Aktiverede 3.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 24. feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 12.7 feb-13 Bruttoledighed 18.4 feb faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 11.3 feb-13 Revalidering 8.8 feb-13 Forrevalidering 1.8 feb-13 Sygedagpenge 78.4 jan-13 Ledighedsydelse 17.4 feb-13 Fleksjob 3.2 dec-12 Førtidspension mar-13 Efterløn 1) 18.2 jan-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Efterlønsmodtagere er opgjort i faktiske antal medlemsbidrag til efterløn fra arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag, mens antallet af de øvrige ordninger er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og a-kassernes afregning af medlemsbidrag. Figur A. Kun positive forventninger til den økonomiske udvikling i industrien Nettotal maj-11 jun-11 jul-11 Byggeri Industri Service aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 Anm: Sammensat konjunkturbarometer (forventninger til de kommende 3 måneder) for byggeri og anlæg, industri samt serviceerhverv, sæsonkorrigeret, maj 211 mar. 213 (databrud i oktober 212) Figur B. Stort set uændret ejendomssalg i 4. kvartal 212 Indeksåret 2= kvt kvt. 28 Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 212 Anm: Prisindeks for ejendomssalg, 1. kvt kvt Figur C. Flere konkurser og tvangsauktioner i marts Antal jan-9 apr-9 Tvangsauktioner jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 Konkurser apr-11 jul-11 okt-11 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 29 til mar Nettotal Indeksåret 2=1 Antal