Gr. 7 - Mads Hansen, Jacob Dinesen, Sara Deis Christensen & Jesper Jonassen 1/76

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gr. 7 - Mads Hansen, Jacob Dinesen, Sara Deis Christensen & Jesper Jonassen 1/76"

Transkript

1 1/76

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...5 Motivation...5 Introduktion til Snoezelen... 5 Problemfelt...7 Design-idé... 8 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 9 METODOLOGI...10 Projektets HumTek Dimensioner...11 Subjektivitet, teknologi og samfund Design og konstruktion Projekt design delanalyse - Teoretisk grundlag Empiri Del analyse Visuelle og auditive virkemidler...14 Metodisk tilgang til egen empiri...16 Interviews Afprøvning og evaluering TEORI...19 Børns læring gennem legen...19 Design refleksioner Børns kreative, sociale og emotionelle udvikling gennem legen...21 Det sociale & emotionelle aspekt Koncentration kontra stress Sansernes betydning - for den menneskelig udvikling...25 Målgruppe refleksion Faglige aspekter af sansning Sanserne generelt Børn og sanseintegration Projekt og produktrefleksioner Snoezelen...31 Filosofi & Teori /76

3 Besøg i snoezelhuset Guldhornet Erfaringer med snoezelen Visuelle virkemidler...42 Farvers påvirkning Farvesignalernes kulturelle og personlige egenskaber...44 Brug farverne bevidst Brug af farver i De mange verdeners rum...45 Farvernes signalmæssige egenskaber Auditive virkningsmidler...50 Musik og følelser Musik og børn Brug af Auditive Virkemidler i Installationen...52 DESIGNRATIONALE...54 Konstruktion...54 Teknisk design...56 Bruger-interface Opstillingen i Hestestalden En kort præsentation af rummet Placering af installationen AFPRØVNING & EVALUERING AF DESIGN...60 Testforløb & Observationer dag dag og 4. dag dag Evaluering...65 Rummets brug Temaer Farver Brugsinterface Diskussion...71 Volumen Taktile virkemidler Opstilling i rummet /76

4 KONKLUSION...72 PERSPEKTIVERING...74 Tablets Egne temaer Besøg og lån 'De mange Verdeners rum' Alternativ målgruppe LITTERATURHENVISNINGER /76

5 INDLEDNING MOTIVATION Det som indledende har inspireret os til at lave dette projekt, er et forholdsvist nyt koncept, eller filosofi om man vil, der kaldes 'snoezelen'. Konceptet bruges i dag hovedsagligt i forbindelse med samvær og udviklende aktiviteter for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Men langsomt er det også begyndt at vise sig brugbart i mange andre henseende. F.eks. for personer med ADHD, autisme, psykiske lidelser, demens og posttraumatisk stresssyndrom m.fl. Positive erfaringer i forbindelse med almindelige børns udvikling er også begyndt at tegne sig. Formålet med dette projekt er, at påvise at snoezelen er et koncept, der vil være til gavn i almindelige institutioner. Derudover vil vi med snoezelfilosofien som grundlag skabe et produkt, der kan bringe en del af denne givende oplevelsesverden ind i de disse almindelige institutioner, til fordel for både personale og børn i mange henseende. Introduktion til Snoezelen Konceptet har sine rødder i Holland og udspringer i midten af halvfjerdserne i forlængelse af en samfundsmæssig holdningsændring i forhold til udviklingshæmmede personer. De blev ikke længere betragtet som genstande, der skulle gemmes væk på offentlige institutioner. Men som ligeværdige mennesker med samme rettigheder som almindelige personer. Ordet Snoezelen er opstået ved en sammentrækning af de to hollandske ord snuffelen og doezelen, der betyder henholdsvis snuse og døse. Den grundlæggende filosofi omkring konceptet er, at man ved at skabe en kontrolleret sanseramme, som giver brugeren ro (døse), kan denne få overskud til mere aktivt at forholde sig til de andre tilbudte sanseindtryk (snuse). To vigtige grundbegreber der pædagogisk arbejdes ud fra og derved kan karakterisere snoezelkonceptet er - Gensidig oplevelse og ligeværdighed (www1). 5/76

6 Det er meningen, at snoezelmetoden skal opleves som en behagelig aktivitet, der er fri fra direkte krav. Disse kan eksempelvis have en stimulerende, underholdende, beroligende eller aktiverende karakter. Herigennem kan der dannes en ramme, der stimulerer til samvær, kommunikation og udvikling på brugerens egne betingelser. Det er netop gennem disse positive multi-sanselige oplevelser, at der skabes gode muligheder for udvikling på mange forskellige planer. Det vi er i dag, er vi bl.a. på grund af de sanselige oplevelser, vi har haft. Vi har en personlig udviklingshistorie, der bygger på vores sanseoplevelser. Selvom vi abstraherer, og danner begreber, baseret på vor oplevelser, husker vi også de sanselige indtryk, der har muliggjort begrebsdannelsen (Eijgendaal, 1991: 29). Hvordan indre udvikling sker igennem sanselige oplevelser og leg, vil vi komme nærmere ind på senere i projektet. I Danmark blev snoezelkonceptet først introduceret i Det var forstanderen for børnehjemmet Solbo ved Silkeborg, Maurits Eijgendaal, der sammen med en gruppe specialpædagoger opdagede konceptet i forbindelse med en inspirationstur til Holland i Herefter fik han sat en proces i gang og fik siden bygget et snoezelhus i Solbo, som var det første af slagsen i Danmark. Herfra bredte konceptet sig videre ud i landet og de andre Skandinaviske lande. I dag er Maurits Eijgendaal udviklingschef i Skanderborg kommune og leder af VISS.dk (Videnscenter Skanderborg, Sølund). Derudover er han forstander for Landsbyen Sølund der med sine ca. 550 ansatte fungerer som er et hjem for ca. 220 mennesker i alderen år, med forskellige vidtgående fysiske og psykiske udviklingsmæssige handicaps. Sølund råder over et af verdens største snoezelhuse - 'Guldhornet', som blev indviet i Dette hus vil vi i forbindelse med projektet besøge og herfra inddrage empiri til udvikling af projektets produktdesign gennem deres erfaringer. 6/76

7 PROBLEMFELT Der bliver stadig flere børn pr. pædagog i de danske institutioner, hvilket medfører, at det kan være vanskeligt for pædagoger at fastholde flere børns koncentration samt indlevelse i forskellige aktiviteter. Dette forringer fleksibiliteten af de pædagogiske aktiviteter, der kan tages initiativ til, samt fjerner i højere grad fokus på det enkelte barns udvikling. Flere internationale forskningsresultater viser, at børn i institutioner med få pædagoger har et forhøjet indhold af stresshormonet kortisol i kroppen, og desuden kan de lave normeringer nedsætte børnenes indlæringsevne og gøre børnene mere aggressive (www2). I forlængelse af dette fastslår seniorforsker, Mogens Nygaard Christoffersen - fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at når hver pædagog har over syv til otte børn, begynder det at skabe virkelige problemer (www2). Børn med specielle behov i deres hverdag, kan blive de hårdest ramte af denne uheldige udvikling, i det der ikke er ressourcer til at fokusere på og imødegå deres individuelle behov. Specielt i institutioner som ligger i tætte urbane områder, kan dette være et yderligere problem, da der mange gange, hverken er meget plads indendørs eller på legepladsen udenfor. Dette kan bevirke at børn sjældent kan finde ro i deres hverdag, samt at der muligvis er dele af deres sansesystemer, som ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret og udviklet. Senere i deres tilværelse kan dette bevirke at de vil opleve problemer med f.eks. indlæring, koncentration sociale relationer mm. Med snoezelkonceptet som inspiration, vil vi gennem et design af en videoinstallation skabe et rum, der kan fungere som et grundlag for en udviklingspædagogisk tilgang, hvor der bl.a. kan arbejdes med sanseintegration. Yderligere er vores formodning, at den grundlæggende stimulering, som en video/lydinstallation kan give, fremmer børns indlevelsesevne, koncentration og fantasi i forbindelse med forskellige aktiviteter. Dette kan f.eks. være i forbindelse med historieoplæsning, kreative/rytmiske aktiviteter eller børnenes frie leg. Vi arbejder ud fra den antagelse, at børn lærer bedst gennem leg, og at deres koncentration kan bevares i længere tid, hvis de synes at noget er sjovt og underholdende. 7/76

8 Der er i forvejen mange pædagogiske værktøjer, der har til formål at underholde børnene i institutionerne. Dette er f.eks. lyd-cd'er, computerspil, film etc. Det vi mener, der gør vores design unikt er, at vores installation vil kunne fungere som et åbent værktøj, hvor rammerne for hvilke aktiviteter det kan bruges til, er meget åbne. Da vores forhåbning og antagelse er, at vores design vil kunne fremme børnenes fantasi, indlevelsesevne og derved også kreativitet, vil en del af de aktiviteter som i forvejen foregår i institutionerne såsom tegning, brætspil og fri leg kunne forstærkes via installationen. Design-idé Ved brug af lys, lyd og billeder, vil vi skabe et stemningsrum, der giver børnene en opfattelse af at befinde sig i andre omgivelser. Rummet skal derved kunne skifte karakter efter brugerens ønske. Dette skal kunne gøres ved et simpelt brugsinterface. Problemformulering Hvordan kan vi, med snoezelen som inspirationsgrundlag, skabe et design der med fordel kan bruges som pædagogisk værktøj børnehaver? - hertil; hvilke pædagogiske aspekter kan indtænkes i et sådant design, samt hvordan kan virkemidler bevidst benyttes? 8/76

9 Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at afgrænse os for en række aspekter, der ligeledes kunne have været relevante i forhold til vores problemstilling. Vi vil følgende begrunde nogle af de fravalg, som vi har gjort os for at begrænse projektets omfang. Vi har valgt ikke at undersøge hvorledes; henholdsvis musik og farver påvirker mennesket fysiologisk. Dette begrunder vi med, at det ingen betydning har, for forståelsen af de følelsesog adfærdsmæssige påvirkninger, som er væsentlige i forhold til designet af vores installation. Vi har ikke fundet det relevant at undersøge, hvorledes lydbølger opstår, samt hvordan de opfanges af øret. Ligeledes vil vi ikke beskæftige os med, hvordan hjernen opfatter disse impulser og omdanner dem til det vi betegner som lyd. Det samme gør sig gældende i forhold til farver, hvor vi har valgt at begrænse os fra at undersøge på hvilken måde farver bliver dannet. Ydermere har vi ikke fundet det relevant at arbejde med den generelle farvelære, der blandt andet beskæftiger sig med kontrastfarver, farvecirkler og farveakkordik. Vi har afgrænset os fra at beskæftige os med hvilke remedier, der kunne indgå i rummet til stimulering af de kropslige sanser. En af målsætningerne i forhold til vores design er, at vi vil skabe et redskab der supplerer de i forvejen eksisterende aktiviteter. Dermed forventer vi, at børnehaven allerede har nogle remedier, som børnene kan gøre brug af i forbindelse med deres lege og andre aktiviteter. Ydermere formoder vi, at personalet gennem deres uddannelse, har opnået en grundlæggende viden omkring sanseintegration hos børn, og at det dermed i forvejen udgør en større eller mindre del af deres pædagogiske arbejde. I forhold til vores design vil vi dermed udelukkende fokusere på sansestimulering af henholdsvis høre- og synssansen, da disse er mest væsentlige i forhold til at fordre en bestemt stemning eller adfærd. Ydermere har vi begrænset os fra at lave en økonomisk vurdering af vores produkt. Denne kunne synes relevant i forhold til en implementeringsproces. Regeringens spareplaner har betydet nedskæring i institutionernes ressourcer, og vi er dermed velvidende om, at børnehaverne ikke har en uanet mængde penge til rådighed. Vi har imidlertid begrænset os til, udelukkende at undersøge om der er interesse for sådan et pædagogisk redskab og ikke hvor vidt der er penge til det. 9/76

10 METODOLOGI Vi vil følgende redegøre for vores metodiske fremgang - herunder argumentere for vores valg af teori samt vores tilgang til egen empiri. Vi vil derudover beskrive vores analysestrategi og vores tilgang til udvikling og konstruktion af projektets produkt. Metodisk model Kilde: Egen konstruktion Ovenstående figur illustrerer vores grundlæggende metodiske tilgang til projektarbejdet. Det vil vi i følgende kapitel udspecificerer. 10/76

11 PROJEKTETS HUMTEK DIMENSIONER Subjektivitet, teknologi og samfund Vi beskæftiger os i projektet med, hvordan vi designer og udvikler et stykke teknologi, der kan bruges af pædagoger som et værktøj i det daglige arbejde i institutionen. I denne forbindelse kommer vi ind på, hvilke vigtige egenskaber børnehavebørn skal tilegne sig for at få et sundt grundlag for den videre tilværelse i samfundet, hertil hvordan vores produktdesign kan stimulere disse læreprocesser gennem legen. I forhold til udvikling og design af vores produkt kommer vi omkring, hvordan forskellige virkemidler påvirker et individ kognitivt. Vi vil også beskæftige os med, hvordan vi bedst muligt former designet, så det passer til vores målgruppes behov og ønsker. Derfor er vi i udviklingsprocessen i dialog med pædagogerne i en børnehave, hvor vi senere også vil installere og teste en prototype af produktet. Dette med henblik på en iterativ designproces og derigennem videreudvikling. Design og konstruktion Eftersom vi i forbindelse med vores projekt skaber en prototype af et produkt, vil det næsten være umuligt for os ikke at berøre emnerne design og konstruktion. I afsnittene om henholdsvis musik og farver, samler vi information, der danner grundlaget for installationens visuelle og auditive design, med udgangspunkt i vores valgte målgruppe. Den ønskede effekt fra de forskellige rum stiller krav, der skal indfries via gennemarbejdet design af både en billedside og musik. Vi vil desuden designe vores eget program fra bunden, der bruges til at afvikle installationen. Dette stiller tekniske krav der omhandler bruger-interaktion, teknisk optimering og videreudvikling. Vi bygger også vores eget fysiske interface, da dette bliver det direkte led mellem brugerne og installationen. Eftersom vores målgruppe er børnehavebørn, stiller især dette punkt særlige krav. Til sidst vil der også være opsætningen af produktet i det specifikke rum, hvor vi må forholde os til rummets fysiske dimensioner og inkorporere vores design bedst muligt. Vi forholder os således til design og konstruktion på flere plan, hvilket gerne skulle resultere i skabelsen af det bedst mulige produkt. 11/76

12 PROJEKT DESIGN 1. delanalyse - Teoretisk grundlag Denne analysedel har, ud fra et teoretisk grundlag, til formål at vise, hvordan vores produktdesign kan bruges som en aktiv del af det pædagogiske arbejde i børnehaver. Denne vil derved samtidigt stå som argumentation for, hvordan teknologien i dette projekt er en del af et større samfundsmæssigt perspektiv - dette med henblik på semesterbindingen Subjektivitet, teknologi & samfund. Teori Børns Læring gennem legen Vi vil gennem dette kapitel danne en forståelse for, hvordan leg og læring går hånd i hånd. Samt hvilke vigtige egenskaber børn tilegner sig igennem legen, og hvordan disse processer kan stimuleres igennem omgivelserne udformning og tilhørende sanseindtryk. Herigennem vil vi pege på nogle centrale egenskaber som vores færdige installation skal opfylde. I denne forbindelse vil vi reflektere og diskutere, hvordan netop vores produkt vil være med til at bidrage til vigtige elementer af børns udvikling. Litteratur der anvendes i dette kapitel: Ellneby, Ylva (1999) Om børn og stress og hvad vi kan gøre ved det. Samuelsson, Ingrid Pramling & Carlsson, Maj Aspund (2005) Det legende lærende barn. Teori Sansernes Betydning for den menneskelige udvikling Da vi arbejder med at skabe et rum, der kan stimulere til både kropslig og indre udvikling hos børn, er det vigtigt at forstå hvordan disse sanser grundlæggende virker, samt hvilken betydning de har for vores udvikling som mennesker. Dette afsnit har til formål at give en indsigt i. I denne forbindelse vil vi reflektere over, hvordan vores produktdesign som grundlag kan være medvirkende til at stimulere disse sanser på forskellig vis. Litteratur der anvendes i dette kapitel: Ayres, A. Jean (2007) Sanseintegration hos børn. Flendt, Helene (ed.) et al. (1994) Snoezelen som redskab til et bedre liv. 12/76

13 Snoezelen Teori og filosofi Det som indledningsvis har inspireret til dette projekt og produktdesign er snoezelkonceptet. Vi ønsker derfor at inddrage perspektiver fra den filosofi og teori, der ligger til grund for snoezelen i dette projekts designrationale og dertilhørende refleksioner. Dette kapitel skal derfor give et grundlæggende indblik i konceptet, dette gennem den empiri vi indhenter fra vores besøg i snoezelhuset Guldhornet i Skanderborg, samt fra artikler og litteratur om emnet. Ud fra dette vil vi uddrage elementer som kan bruges i forbindelse med vores produktdesign. I forbindelse med dette vil vi lave et lille foto essay der giver et indblik i et snoezelhus' udformning. Litteratur der anvendes i dette kapitel: Eijgendaal, Maurits A. (1991) Snoezelen også en måde at være sammen på. Flendt, Helene (ed.) et al. (1994) Snoezelen som redskab til et bedre liv. Empiri der anvendes i dette kapitel: Interview med specialpædagog, Gitte Andersson, i forbindelse med ekskursion til snoezelhuset 'Guldhornet. Empiri Interviews Vi vil i forbindelse med denne del-analyse foretage interviews med pædagoger som til dagligt arbejder med børn i aldersgruppen tre til seks år. De interviewede er en del af målgruppen for projektets produkt, da det netop er dem som har "hands-on" i arbejdet med børns tidlige udvikling, og derfor repræsenterer den gruppe, der vil anvende produktet som en del af deres pædagogiske arbejde. Disse interviews foretages i børnehaven Hestestalden, som ligger på Vesterbro, København. Pædagogerne her har erfaring med at arbejde med børnene i forskellige omgivelse, da de to afdelinger af institutionen skiftevis, er enten hjemme på adressen i Vesterbro, eller i deres udflytterdel - som er en 2000m2 stor naturgrund beliggende udenfor byen. Disse interviews skal give et indblik i, hvilke udfordringer pædagogerne står overfor i forbindelse med at gennemfører læringsplaner, holde stressniveauet for børn og voksne i 13/76

14 institutionen nede, samt give en tilstrækkelige opmærksomhed til de enkelte børn Dette set i forlængelse af de besparelser, der har været på børn-og-unge-området i seneste år, som har medført mindre ressourcer og dårligere normeringer. Ud fra dette vil vi reflektere over hvordan denne empiri kan give input til funktionen og udformningen af vores produkt, så det netop kan fungere som et multi-purpose-værktøj for institutioner. Som vores metodiske tilgang har vi valgt at foretage semi-strukturerede interviews (mere om dette i afsnittet 'Metodisk tilgang til egen empiri'). Ekskursion til snoezelhuset Guldhornet i Skanderborg Det som indledende har inspireret os til idéen om at udforme "De mange Verdeners Rum", er det Hollandske sanseintegrationskoncept snoezelen, hvor der arbejdes med stimulering og integration af sanserne i forbindelse med det pædagogiske arbejde. Konceptet gør stor brug af forskelligartede teknologier i forbindelse med udformningen af de mange sanserum, der hver har unikke temaer og kan bruges på forskellig vis. Vi vil derfor besøge dette snoezelhus, som er et af verdens største, dette med formålet at få indsigt i metoden samt hvordan de aktivt bruger de forskellige teknologier i deres arbejde. Derudover selv at opleve og blive inspireret til udformningen af produktdesignet. I denne forbindelse vil vi også foretage et semi-struktureret interview med en af de ansatte specialpædagoger Gitte Andersson, med det formål at få indblik i, hvordan der aktivt arbejdes med sanseintegration som en del af en udviklingsteoretisk pædagogisk tilgang. Samt hvordan der gøres brug af teknologien i forbindelse med dette. 2. Del analyse Visuelle og auditive virkemidler Denne analysedel har til formål at afdække forskellige sanselige virkemidlers påvirkning på henholdsvis adfærd og sindstilstand. Dette med henblik på at definere hvordan vi aktivt kan bruge farver og lyd i forbindelse med vores designrationale. Gennem dette kapitel vil vi beskrive, hvordan forskellige sanselige virkemidler; lyd og farver påvirker individet kognitivt. Ud fra dette vil vi diskutere og redegøre for, hvordan denne viden til fordel kan inddrages i udførelsen af projektets design. Litteratur der anvendes i dette kapitel: Bjerregaard, Lene (1996) "Brug farverne bevidst. 14/76

15 Bjerregaard, Lene (2002) Farveordbog. Bjerregaard, Lene (2005) Den nye helhedsfarvelære. Olsen, Ole Andkjær & Møhl, Bo (2007) Musik og psykologi set fra sidelinjen. Hammershøj, Henny (2005) Barnets musikalske vej. Karpatschof, Benny; Olsen, Ole Andkjær; Berliner, Peter; Møhl, Bo; Bang, Jytte; Tønnesvang, Jan & Væver, Mette Skovgård (eds.) (2007) Psyke & Logos. Lüscher, Max & Scott, Ian (1991) Lüschers farvetest. Marstal, Inge (2004) Dit musikalske barn. Sharamon, Shalila & Baginski, Bodo J. (1996) Chakrahåndbogen. METODISK TILGANG TIL EGEN EMPIRI Interviews Vi vil i forbindelse med indsamlingen af empiri til projektet foretage en række kvalitative interviews. Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at producere viden. Det udfolder sig som en samtale mellem interviewer og interviewperson, hvor samspillet mellem de to konstruerer viden. Intervieweren ønsker her en forståelse af et givent emne ud fra interviewpersonen fremfor videnskabelige forklaringer. Det kan f.eks. være en interviewpersons viden, holdning, erfaring eller oplevelse med noget bestemt, som er relevant for ens projektarbejde (Kvale og Brinkmann, 2009: 17-18). Det kvalitative forskningsinterview er karakteriseret ved kun at have få præstrukturerede udførelsesprocedurer, hvilket gør, at man i høj grad selv kan strukturere det efter behov (32). Vi har i forbindelse med vores interview valgt at kigge på nogen af de teknikker der kan hentes fra Steinar Kvale. Da der er nogle konkrete områder vi ønsker at få afdækket gennem interviews, har vi valgt det semi-strukturerede interview som metodisk tilgang. Ved det semi-strukturede interview, har man en generel idé om nogen væsentlige spørgsmål, man skal have afdækket og en foreløbig rækkefølge for disse. Det er dog ikke en rækkefølge der skal følges stringent, og der gives plads til at stille opfølgende spørgsmål undervejs som 15/76

16 disse måtte opstå (Kvale, 2009: 65). Gennem samtalen afdækkes den relevante viden ved at spørge ind efter som emnet åbenbare sig for intervieweren (7). Det er i forbindelse med det semi-strukturede interview en fordel at sikre sig at informanterne er bevidst om emnet på forhånd, og har haft mulighed for at gøre sig nogle tanker herom. På denne måde er der større sandsynlighed for at åbne en bredere forståelse af emnets område. Det er også, i en hvilken som helst given situation, vigtigt at huske på, at give plads til at den interviewede kan komme med opfølgende svar, som kan vise sig af væsentlig værdi (65). Afprøvning og evaluering I forbindelse med afprøvning og evaluering af projektets produkt, har vi gjort os forskellige overvejelser for, hvordan vi ville gribe denne proces an. Kilde: Design og metode, forelæsning 11 (2009): slide 24 Ovenstående illustration viser nogle forskellige metoder, der kan bruges til evaluering af produktets design. Da vi ønsker en høj grad af validitet i vores evaluering, har vi besluttet at bestræbe en såkaldt 'naturalistisk' metodisk tilgang, hvor vi i refleksion med informanter fra vores målgruppe, vil evaluere produktdesignet. Dette argumenteres der for gennem Sun & Kantor's (2006) tre virkeligheder: Real users, real systems - real problems (Design og metode, forelæsning 11 16/76

17 (2009): slide 17). Vi vil foretage en evaluering af vores design både i udviklingsfasen samt ved afprøvning af den endelige prototype. Derved har vi både en 'ex ante' samt en 'ex post' metodisk tilgang til evalueringen af vores produktdesign. 'Naturalistisk Ex Post': Ved denne tilgang forstås at vi vil installerer prototypen af vores produktdesign i dens naturlige omgivelser, det vil sige - en børnehave. Derved kan vi teste produktdesignets funktionalitet direkte på målgruppen og dets potentielle fremtidige brugere. Gennem denne metode skulle vi gerne opnå en god indsigt i hvilke reelle problemer, der findes ved produktdesignet i forhold til den direkte brug. Derudover håber vi på, at vi gennem vores test og evaluering delvist1 kan konkludere, om teorien bag designet kan overføres til praksis i børnehaven. Resultaterne fra evalueringen vil videre kunne bruges til en iterativ udvikling af designet. 1 Delvist da vi på baggrund af det korte tidsrum vi laver observationer og opfølgende interviews i, ikke med sikkerhed kan fastslå om produktdesignet er fyldestgørende i forhold til de brugte teorier. 17/76

18 TEORI BØRNS LÆRING GENNEM LEGEN Leg er som en forelskelse, noget, der bare sker uden mål eller hensigt og uden at være noget, de voksne kan manipulerer frem (Samuelsson & Carlsson, 2005: 230) Dette gør den langt fra meningsløs i et større perspektiv. Selvom legen umiddelbart ikke har noget decideret formål, har den stor indflydelse på et barns udvikling og videre liv på mange forskellige områder. Vi vil i følgende redegøre for legens betydning og hvilke vigtige aspekter af læring, der er forbundets til dens natur. I denne forbindelse vil vi løbende reflektere over, hvordan vi med dette projekts produktdesign, kan være med til at skabe et sundt grundlag for disse lege og læringsprocesser i institutionen. Leg og læring er to begreber, der i sig selv tildels har konflikterende betydninger. Leg karakteriseres traditionelt ved at den er: Lystfyldt, fri, spontan, symbolsk, engagerende, social og en aktivitet fri fra krav og mål. Læring er traditionelt knyttet til videregivelse af specifik viden eller en egenskab. Disse begreber som er knyttet til legen, er alle dimensioner i det læringsperspektiv, som i dag kaldes lystfyldt læring (230/231). Legen er et vigtigt element i begyndelsen af livet. Det er først og fremmest igennem legen at børn oplever og lærer at interagere med den fysiske verden. Senere bevæger legen sig over i sociale rollelege. Her bruger barnet både kroppen samt forskellige materialer og remedier til at danne sig personlige og sociale erfaringer. Det er herigennem at børnenes verdensopfattelse begynder at blive meningsfyldt (53). Når børn leger og prøver forskellige ting, støder de på nye og uventede situationer. Når den nye information eller situation ikke passer ind i det, barnet ved, kan der først opstå en frustration. Derefter forsøger barnet at håndtere det nye indhold og tilpasse det til det, det allerede kan eller ved. I denne proces opstår der ny viden, som det føler sig tilfreds med. Legeprocessen bliver på denne måde en del af læringen (53). Gennem legen udvikles barnet kognitive færdigheder også, da en symbolsk tænkegang er en centralt evne der bruges i legen. Gennem legen findes der uendelige muligheder for benytte forskellige materialer og remedier til at udtrykke sig symbolsk, på en måde som er meningsfuld for børnene. (53) Gennem forestillingsevnen, eller fantasien om man vil, 18/76

19 forvandles forskellige døde remedier til et udtryk, der tillægges værdi og giver mening i legen. Det er i forbindelse med legen vigtigt, at barnet bliver tilstrækkeligt stimuleret af omgivelser og/eller de tilgængelige remedier. Det opleves i dag tit, at børn keder sig når de ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. F.eks. i forbindelse med aktiviteter, der bærer præg af en for høj grad forudbestemt planlægning, eller af kommercielt legetøj, der ikke overlader noget til fantasien. Dette bevirker at der ikke overlades tilstrækkeligt til barnets egne impulsive og kreative evner (Ellneby, 1999: 39) En velfungerende hjerne hos børn og voksne er afhængig af indtryk fra omgivelserne. Hvis barnet ikke får tilstrækkeligt med stimulans, mister hjernen den grad af vågenhed, der skal til for at kunne tænke og handle meningsfuldt, at koncentrere sig og at opretholde en følelsesmæssig balance (38). Design refleksioner Tilgængelighed af forskellige remedier, som kan indgå i skabelsen af det univers der understøtter legens form, er derfor også et vigtig element, som bør indtænkes i forbindelse med den endelige installation af 'De mange Verdeners Rum'. I forbindelse med idéudvikling omkring udformningen og udtrykket af vores design, er et meget vigtigt aspekt, overvejelser omkring graden af stimulering der vil forekomme. Vi vil her skulle sigte efter at opnå en balance imellem en utilstrækkeligt stimulering og en overstimulering. Ved en utilstrækkelighed af stimulerende elementer vil installationen ikke være i stand til at skabe og fastholde i ønsket stemning. Børnenes indlevelsesevne og koncentration i forhold til legen/aktiviteten vil derfor ikke være påvirket og derved vil designet ikke opfylde dets formål. Ved en for høj grad af stimulerende/opmærksomhedskrævende elementer, vil oplevelsen af installationen komme til at bærer præg af passiv underholdning, hvor der ikke overlades nok til børnenes egne skabende og legende evner. Yderligere vil det i forbindelse med installationens brug som værktøj i en pædagogisk aktivitet, kunne betyde at opmærksomheden fra selve aktiviteten/legen ville flyttes over på designets udtryk. 19/76

20 I forhold til forskellige typer af aktiviteter i forbindelse med installationen, vil der være behov for større eller mindre grad af stimulerende elementer. Det vil derfor være nødvendigt at man som bruger kan manipulere installationens udtryksgrad af forskellige virkemidler. Dette vil f.eks. være i forhold til farvernes nuance og intensitet samt volumen og genre af musik. Børns kreative, sociale og emotionelle udvikling gennem legen et fremtidsperspektiv på vigtigheden af legen som fænomen Det vestlige samfund har i løbet af det seneste århundrede bevæget sig fra at være et grundlæggende industrisamfund, til nu at være et såkaldt videnssamfund. Dette betyder at det nu og for fremtidens generationer, vil være generelt andre færdigheder som vægtes højt i samfundet. Tidligere var nøglefaktoren i en generation rigdom jord, arbejde og materielle ting. I fremtidens vi det være ideer, kreativitet og viden (Samuelsson & Carlsson, 2005: 227). I børnenes fantasifulde og legende univers er alting muligt og tilladt, hvilket er grunden til at vi som oftest opfatter børn som værende mere kreative end voksne. Selvom børn kan skelne mellem fantasi og virkelighed, er det i dette grænseland, at kreative tanker fødes, og der, det ene beriger det andet (232). Denne legende, fantasifulde og undersøgende indstilling til verden er netop den faktor, som underbygger evnen til senere at tænke abstrakt og kreativt i forbindelse med forskellige problemstillinger, og som derfor en dag vil resultere i forskellige former for nydannelse og udvikling. At skabe et godt grundlæg for at børns kreative evner har mulighed for at udvikle sig, kræver både et mangfoldigt læringsmiljø og pædagoger, som aktivt er med til at understøtte disse processer. Leg, læring og kreativitet er fænomener som alle er sammenvævende og gensidigt afhængige ( ). 20/76

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR

BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR LEG - FANTASI BEVÆGELSE TIL MUSIK INDEHOLDER CD MED MUSIK TIL BLYANTDANS BLYANTDANS FOR ALLE BØRN MELLEM 2 OG 6 ÅR BLYANTDANS For alle børn mellem 2 og 6 år. Tekst:

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne

Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne Pædagogisk arbejde med vuggestue børns leg og læring med henblik på at støtte børnenes udvikling af sanserne Pegagogical work with nursery children s play and learning in nature in order to support children

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave

BØRNS MANGE EVNER. om arbejdet med forskellige intelligenser i Toftegårdens Børnehave Udgivet af Toftegårdens Børnehave, marts 2005 1.oplag Tryk: Møllegårdens Grafisk Grafik: Charlotte Eltang Foto: PF Lars Skaaning Tekst: Toftegårdens Børnehave redigeret af journalist Connie Mikkelsen om

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere