Usability undersøgelse af 3F's hjemmeside

Transkript

1 Usability undersøgelse af 3F's hjemmeside Morten Elbech Sørensen, Jesper Grenaa Eilertsen, Lars Køie, Jakob Sams, Stian Brattland og Jens Lund Møller. Usability, IT-universitetet, efterår 2007.

2 Indhold Heuristisk evaluering...2 Forslag til forbedringer...2 Om heuristiske evalueringer...3 Hvornår passer metoden?...3 Kortsortering...4 Om metoden...4 Konklusion...5 Resultat...5 Tænkehøjt-test...7 Forberedelser og roller...7 Lokale...7 Økonomiske overvejelser...7 Opvarmning...7 Styrker og svagheder...8 Variationer af metoden...8 Testmanuskript...8 Testenes forløb...9 Forslag til forbedringer...9 Hvad fandt vi ikke ud af?...10 Eye tracking...11 Om metoden...11 Tilgængelighedstest...13 Om testen...13 Tilgængelighedsfejls betydning...13 Metoden...13 Forslag til forbedringer af 3fs website mht. tilgængelighed

3 Heuristisk evaluering Baseret på en heuristisk evaluering af 3F s website har vi identificeret en liste med problemer som kan anses for at være potentielle gener i mindre eller større grad. Alle problemer er noteret med beskrivelse, alvorlighedsgrad, og problemtype. Problembeskrivelse Alvor Problem Type Mange informationselementer findes flere 2 Consistency & Standards steder, og i mange tilfælde ser det ikke ud til, at man har gjort sig nogen overvejelser med tanke på, hvorfor et element bliver placeret der, hvor det er. Mange elementer som 3F præsenterer som egne 1 Aesthethic & Minimalistic artikler, kan placeres i menuer. Dette gælder Design specielt elementer som bliv medlem, find os og historie. Forsiden indeholder alt for mange valgmuligheder og informationselementer. Man finder utroligt mange fotografier og en masse tekst. Det primære fokus ser ud til at være personlige historier og reklame, i modsætning til de tjenester som 3F faktisk tilbyder sine medlemmer. Det er svært at få et overblik. Når man vælger sproget engelsk bliver kun dele af siden oversat til engelsk. En stor del af teksten forbliver dansk. Der er generelt ingen kontrol af de værdier man taster ind i skemaer. Dette vil med andre ord sige, at man kan taste adressen m@ail@ail.com ind. Markering af links er gjort inkonsekvent og markeres nogen steder med her og andre steder med læs her. De skifter heller ikke farve efter, at man har klikket på dem. Menuerne kan meget hurtig blive opfattet som ustrukturerede og ikke særlig konsekvente med tanke på struktur. 3 Aesthethic & Minimalistic Design 1 Aesthethic & Minimalistic Design 1 Error Prevention 1 Consistency & Standards 2 Consistency & Standards I gruppen blev vi enige om, at 3F s største problem er, at det virker som om, at de ønsker at kommunikere med en masse mennesker samtidig, og ender derved op med at gøre alt samtidig. Indtrykket af siden bliver derfor overvældende. Forslag til forbedringer 3F skal forsøge at begrænse informationen på forsiden, og være mere kritiske til, hvilken information de præsenterer - og ikke mindst, hvilket formål den har. Det 3F mangler på sit website, er ikke information, men luft. Flere menupunkter i topmenuen vil muligvis kunne forbedre overskueligheden. 3F bør overveje at begrænse sit tabloidformat, så brugeren ikke behøver at scrolle så meget på forsiden. De faktiske tjenester som 3F i hverdagen giver sine medlemmer har meget lidt fokus på forsiden. I stedet for er det de store hændelser som får opmærksomhed. 3F bør fokusere mere på at præsentere 2

4 sine tjenester til medlemmerne. 3F bør tilstræbe en større grad af konsistens, og specielt gælder det for siderne, hvor man kan væge sprog. Hvis man vælger et andet sprog bliver kun dele af siden oversat. Om heuristiske evalueringer Gennem diskussion i gruppen kom vi frem til at metoden virker som om den i større grad er beregnet til applikationer end, hvad den er for websites. Vi synes metoden er lidt for åben, og mangler inddragelse af brugeroplevelsen. Hvornår passer metoden? Vi anser metoden for at passe bedst tidligt i en udviklingsproces, og vi tror også den kan være svær at udføre sent i processen. Dette kan godt være problematisk, eftersom metoden i en perfekt verden bør blive brugt sideløbende med udviklingen af koncept og grafik (UI) og før programmeringsfasen. Den bør dog også indgå efter, at siden er taget i brug for at fange alle fejl. 3

5 Kortsortering Om metoden Kortsortering hjælper os til at konstruere hjemmesidens informationsstruktur. Vi anbefaler at gennemføre kortsorteringsmetoden inden den endelige afgørelse af, hvilke menuer og undermenuer, der skal høre sammen. Det er muligt at benytte metoden på forskellige stadier af designfacen, lige fra foranalysen til den indledende idéstrukturering over den endelige implementering af selve sitet. Vi anbefaler desuden at benytte metoden som evalueringsværktøj. Det positive ved kortsorteringen er at det danner et hurtigt overordnet billede af brugernes logik. Metoden giver os mulighed for at afprøve en struktur, og undersøgelsen er let og enkel at sætte i værk da den kræver ikke mange ressourcer. Der er desuden ikke tilknyttet et efterfølgende stort analysearbejde ved metoden. Vi anbefaler at give respondenterne bunken af menupunkter i fysisk form og lad dem selv organisere dem Det er dog vigtigt at man er opmærksom på følgende ved metoden: Der kan være forvirring mht. betydning af ord/menupunkter Det er vigtigt at få fat i målgruppen og ikke bare tilfældige testpersoner Det er vigtigt at brugeren ikke føler sig presset på tid eller præstation, det skal forebygge desperate valg, som ikke vil være særlig sigende eller brugbare for undersøgelsen Undgå at informanterne skal konstruere nye formuleringer eller menupunkter Undgå respondenterne mister fokus og bliver for useriøse og sjuskede Metoden er ikke god til at bestemme en struktur bedst til at afprøve en eksisterende struktur Undgå at testpersonerne ved for meget om overordnede menupunkter, og dermed bliver for fikseret i sin måde at samle sedlerne på. Man vil fx have for højt fokus på at finde disse punkter Det er særdeles vigtigt at moderator i indledningen gør opmærksom på at der ikke er en overordnet løsning, det skulle gerne sikre at testpersonen ikke føler sig presset til at få puslespillet til at gå op. Vores overvejelser om hvornår man skal bruge kortsortering i udviklingsprocessen udmundede i følgende to konklusioner Metoden er bedst at benytte når først når man selv har lagt en struktur, evt. som primitiv prototype, eller arbejder med en eksisterende struktur, for derved at få den testet og afprøvet. Uden en foreliggende struktur intet reelt udgangspunkt Hvis man arbejder med at opbygge en navigationsstruktur fra bunden, kan det være meget nyttigt at inddrage brugerne i en kortsortering tidligt i processen, for dermed tidligt at få brugerinput. Netop ved beskrivelserne af emner/struktur/opgaver indenfor et domæne, vil de reelle brugere være eksperter Vi valgte at bruge 50 menupunkter fra forside inklusiv de fem overordnede menupunkter. Vi gjorde respondenterne opmærksom på, at de overordnede menupunkter var inkluderet og bad dem gruppere kortene i meningsfulde bunker/kategorier og derefter navngive dem eller blot finde dækkende menupunkter i kortene. Det gjorde vi for at få forslag til evt. mere sigende måder at sortere indholdet i 3Fs hovedkategorier på. Afslutningsvis stillede vi vores respondenter et 4

6 par afklarende spørgsmål om oplevelsen. Vi benyttede os i vores undersøgelse af to testpersoner til at gennemgå kortsorteringen, vi anbefaler dog at metoden afprøves på flere testpersoner for at få mere validt og brugbart data. Én respondent af gangen vil nok give mere validt resultat, for den ene respondent påvirker den anden, så fx den med det stærkeste argument vinder. Inden undersøgelsen blev indledt afslørede vi antallet af hovedmenupunkter. Det fikserede desværre respondenterne på at få kortene til at passe ind i de 5 hovedmenuer. Vores opfattelse var at det stressede respondenterne og fremprovokerede et ikke-validt resultat. Vi havde en klar opfattelse af at respondenterne blev grebet af en søg-og-find mentalitet, da de blev klar over, at hovedmenupunkterne findes blandt kortene, og derved blev de afledt fra åbenheden i det at sætte alle kortene sammen fra bar bund. Ifølge vores respondenter er det meget ønskværdigt med flere menupunkter. Respondenterne gjorde det klart at det var meget svært at tilpasse de mange underpunkter, under de 5 hovedpunkter. De påpegede helt klare svagheder ved de eksisterende menupunkter, det hele var for rodet og uoverskueligt Overskifterne på menupunkterne var for intetsigende og for svære at afkode, men respondenterne følte dog heller ikke at de selv kunne sætte sammen på en ny meningsfuld måde. For respondenterne var det et problem at der ikke var nogen logik i opbygningen af menupunkterne, det var ikke umiddelbart hvor man skulle finde hvad. Det gav ikke mening for respondenterne at man kunne finde sammenfaldende menupunkter under to forskellige hovedmenuer, de fandt det besynderligt at de følte at blive ledt det samme sted hen. Konklusion Resultat Fordel med gentagelse af testen med flere og forskellige respondenter for at se om de vælger de samme hovedmenuer og sorterer på samme måde og på den måde få et mere validt resultat. Det vil give mere grundt til at tro, at det, respondenterne kommer frem til, giver mening. Efterfølgende interview kan gøres grundigere og forberedes på forhånd Hvis vi skal kunne bruge det til noget, skal vi have fat i den reelle målgruppe Rent praktisk skriv med ensartet, letlæselig skrift, hav god plads stort bord, board etc. Jo større site, desto mere mening giver det at udføre en kortsortering. Vores 2 respondenter sammensatte følgende menuer ud fra de kort vi gav dem: Uden for menu Løn, uddannelse og arbejde: Pjecer Kurser Brevkasse Uddannelse Multimedier Selvstændigt erhverv Debat Uddannelsesplan Udlandsarbejde Orlov Fleksibel efterløn Lønforsikring Fritidsulykke 5

7 Social og miljø: Ligestilling Klagemuligheder Faglig førstehjælp Gruppeliv: Byggegruppen Privat servicegruppe Den offentlige gruppe Industrigruppen Transportgruppen Den grønne gruppe Rådighed: A-kasse Illegalt arbejde Jobformidling Dagpengesatser Aktivering Dagpenge 3F: Webpanel Eksterne interesser Presserum Skoletjenesten Medlemskab: 3F rabatter 3F seniorer 3F ungdom Selvbetjening Pinkode Kontingent Medlemsservice Bliv medlem LO+ kortet Nyheder: Internationalt Velfærdsreform OK 08 OK 07 Medie- og kulturfond 6

8 Tænkehøjt-test Forberedelser og roller Da vi først begyndte at planlægge brugertesten af 3F's hjemmeside, havde vi et ønske om at benytte os af informanter fra begge de to målgrupper, som vi på forhånd havde defineret. Disse to målgrupper var hhv. medlemmer og ikke-medlemmer. Det viste sig dog at det at finde personer som er villige til at være med i en brugertest, var vanskeligere end først antaget, og vi blev derfor nødt til at reducere antallet af personer til to stk. Afholdelsen af selve brugertesten blev udsat to gange på grund af problemer med at rekruttere. Det medførte også at antallet af personer fra gruppen som havde mulighed for at være til stede ved brugertesten, blev reduceret fra tre til to. De forskellige roller blev derfor underbrugertesten varetaget af to personer. Rollerne som Facilitator, Meeter and Greeter og Note Taker blev udført af Jens, mens rollerne som Equipment Operator, Observer og Recruiter blev udført af Stian. Det var oprindeligt planen, at der skulle have været to observatører da det var en uvant situation for os. Grunden til at rekrutteringen blev så svær var at vi insisterede på at vores informanter skulle være fra målgruppen. Vi kunne nemt have fundet nogen venner eller studiekammerater. Det er svært ud fra vores materiale at afgøre om det var besværet værd eller om vi skulle have satset på hvem-som-helst. Lokale Eftersom vores testpersoner arbejdede på resaturant Hansens Køkken på Vesterbro, blev testen også udført her. Vi fik stillet en konferencesal til rådighed og vi fik også adgang til restaurantens trådløse netværk. Vi stillede computeren på et rundt bord hvor både informanten og facilitatoren kunne sidde ved siden af hianden. Observanten sad bag ved informanten og facilitatoren for bedst mulig at kunne observere og tage notater. Rummet var godt lydisoleret og vi var derfor sikret godt med hensyn til ydre forstyrrelser som trafik eller personer. Desuden kan man sige at rummet var indbydende og havde en hyggelig stemning, nogen vi håber påvirkede vores informanter i den retning at de følte sig komfortable under brugertesten. Selv om det var kendte omgivelser for informanterne, er det ikke her de normalt bruger en PC for at komme på internettet. Økonomiske overvejelser For at rekruttere personer til vores brugertest valgte vi at tilbyde et gavekort på 150,- kroner til en biograf til hver testperson. Eftersom brugertesten var estimeret til at vare i ca. 30 minutter, samt at der var tale om en undersøgelse foretaget af studerende, synes vi denne kompensation er rimelig god. Havde der derimod været tale om en undersøgelse hvor kommercielle interesser var involveret, så ville et gavekort til en biograf nok have været minimum. Uanset hvad, så mener vi at det er naturligt at antage at metoden generelt kan være en billig måde at gennemføre brugertests på. Det kommer dog helt an på hvilken type personer man skal bruge og hvor svært det er at få fat i dem.vores erfaring er at det er selve rekrutteringen som kan være vanskelig og tidskrævende, og i det virkelige kan det antages at det er selve rekrutteringen af personer som er dyr. Opvarmning Inden vi lavede brugertesten, udførte vi en tænke-højttest lige efter vi havde gennemgået formaliteter som samtykkeerklæring og generel information. Grunden til at vi gjorde det helt i starten af forløbet var at vi ønskede at lave lidt "opvarmning" med informanten, akkurat som man gør før man skal udføre en fysisk træningsøvelse. Vi valgte at benytte os af den klassiske kuglepenstest, hvor informanten skal adskille og samle en kuglepen mens han eller hun hele tiden forklarer hvad vedkommende foretager sig. 7

9 Styrker og svagheder Styrker Direkte observationaf den faktiske bruger giver tilgang til nye informationer Testen kræver ikke eget udstyr. En PC og evt. en diktafon. Svagheder Informantens eventuelle manglende evne til at udtrykke kritik rettet mod testobjektet Uvant situation for informanten, at skulle fortælle hvad han tænker og gør undervejs Variationer af metoden Moderatorens/facilitatorens rolle Som facilitator bør man ikke bryde ind med mindre informanten er gået i stå eller hvis informanten stopper med at tænke højt. Facilitatorens rolle er at sørge for at testgruppen får adgang til det som informanten tænker, ikke at hjælpe informanten eller fortælle hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hvilken konsekvens får det hvis man i stedet lader informanten lave test-opgaverne? Hvis man lader informanten selv lave testopgaverne, vil man risikere at teste flere personer i forskellige opgaver. Dette vil resultere i testresultater som ikke er sammenlignelige. Selv om der ved en brugertest ikke altid er tale om at teste kvantitative data, men kvalitative data, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i nogen opgaver som er sammenlignelige fra person til person. I stedet for at lave informanten selv lave testopgaverne, kan man som facilitator selv spørge informanten undervejs for at få uddybet svarene yderligere. Hvad hvis en bruger går i stå? Hvis en bruger går i stå vil det være naturligt at facilitatoren bryder ind med spørgsmål som "hvad tænker du nu?" eller "leder du efter nogen specifikke informationer?". Dette er åbne spørgsmål som får informanten til at tale og forhåbentlig giver indsigt i informantens situation. Testmanuskript Vi startede testen med at hilse på testpersonen og ønske denne velkommen. Derefter fortalte vi at brugertesten afholdtes i forbindelse med et studenterprojekt ved IT-universitetet, og at alle data fra brugertesten kun ville blive benyttet i forbindelse med dette projektarbejde. I den forbindelse introducerede vi også samtykkeerklæringen, og bad personen skrive under på den. Da testpersonen havde skrevet under på erklæringen, fortalte vi meget klart at vi ikke var interesserede i at teste personen, men at det vi ville undersøge, var en internetside, og vi forklarede også tydeligt at der ikke findes nogen dårlige eller forkerte svar. Vi fortalte at de enkelte tests var færdige når informanten selv syntes han havde fundet et tilfredsstillende svar. Og vi sagde, at han skulle prøve at reagere så naturligt som muligt. Hvis han fandt det mere naturligt at bruge en telefon eller sende en mail, var det helt OK for testresultatet. Efter disse generelle forbederedelser og de nødvendige informationer var givet, startede vi brugertesten.følgende seks spørgsmål blev i den opgivne rækkefølge præsenteret for testpersonen : 8

10 Du overvejer at skifte fagforening/melde dig ind i en fagforening. En blandt flere mulige er 3F. Prøv at finde ud af hvad 3F kan tilbyde dig. Vurder selv når du er tilfreds. I tilfælde af at du ønsker personlig betjening, ønsker du at finde ud af hvor 3F har en lokalafdeling tættest på dig. Hvilken lokalafdeling er tættest på hvor du bor? Med din baggrund i restaurationsbranchen, hvad vil hhv. fagforeningskontingent og A- kassekontingent være for dig hvis du bliver medlem af 3F? Du har haft en del overarbejde, og din arbejdsgiver nægter at udbetale det du mener du har krav på for dit ekstraarbejde. Hvordan er reglerne? Du har haft en del uoverensstemmelser med din arbejdsgiver på det sidste. Du er medlem af 3F, og søger hjælp. Hvilken hjælp kan 3F give dig i dette tilfælde? Du har en kollega som er ufaglært og arbejder i opvasken i køkkenet. Denne person er interesseret i at blive medlem af en fagforening. Kan denne person blive medlem af 3F? Efter at de seks spørgsmål var blevet gennemgået og forsøgt løst, præsenterede vi brugeren for et screenshot af 3F's hjemmeside på et stykke A3 papir. Formålet med denne opgave var at undersøge hvad testpersonens umiddelbare opfattelse af forsiden var. I den forbindelse spurgte vi om hvad syntes om overskuelighed, farvekombinationer, læsbarhed, og hvad de følte når de så forsiden. Denne opgave brugte vi ca. 5 minutter på hos hver testperson. Efter at en sidste opgave var fuldført, takkede vi testpersonen for hjælpen og overrakte gavekortet på biografbilletter. Før personen forlod rummet, takkede vi også en ekstra gang for hjælpen. Testenes forløb Når vi vurderer brugertestene bagefter, synes vi umiddelbart at det hele gik pænt for sig. Testpersonerne håndterede tænkehøjttesten godt, og tidsplanen blev i rimelig grad overholdt. Nogen gange kunne det virke som om testpersonen "kørte i ring" i sin søgen efter information, men facilitatoren håndterede disse øjeblikke godt ved at stille åbne spørgsmål om hvad testpersonen tænkte på, eller hvad testpersonen kiggede efter. Det virkede også som om testpersonen til tider fortsatte med at lede, til trods for at testpersonen faktisk havde fundet den information som der blev bedt om. Det kan godt tænkes at testpersonen gjorde dette for at "please" facilitatoren. Tidsmæssigt overholdt testenes forløb vores fastsatte tidsskema meget godt. Den første test blev afsluttet efter 30 minutter, men den anden test blev afsluttet 5 minutter før tiden. Forslag til forbedringer Person 1 Person 1 brugte længere tid end person 2 på de fleste spørgsmål. Han kørte i ring flere gange. Især var han irrereteret over, at der var for meget tekst på flere sider. Ved spørgsmål 2 sagde han, da han klikkede Find Afdeling -> Hovedstad, "Hvorfor får jeg så meget frem, jeg ikke kan bruge?" Derefter så han i venstre menu hvad han søgte. I spørgsmål 3 kørte han meget i ring. Han klikkede på a-kasse og kunne ikke finde den samlede pris. Han forventede helt klart at der ville være en pris for både fagforening og a-kasse samme sted, men fandt det ikke. Efter et stykke tid sagde han "Det forstår jeg ikke". Han fandt aldrig prisen for fagforeningskontingentet, kun a-kasse. Ved spørgsmål 5 ville han finde lokalafdeling og ringe. Alligevel prøvede han at lede. Han fandt teasere på forsiden på andre som har fået hjælp og forventede at han der ville finde vejledning til 9

11 hvordan han selv kunne få hjælp men uden held. Generelt til forside: - Der er for meget info på for lidt plads. - Gode farver - Links er tydelige Person 2 1. Fandt hurtigt Medlemssiden og 3F-Rabatter. 2. Så straks linket til Find AFdeling og fandt nærmeste. 3. Ingen problem med at finde begge priser. 4. Fandt en PDF med overenskomster ved ganske få klik. 5. Ville i denne situation ringe. 6. Leder lidt i Medlemsservice. Leder efter et sted der står hvilke fag der kan optages. Finder intet og vælger at ringe. Generelt til forside: Virker overskuelig Neutral pæn Topmenuer hjælper Hvad fandt vi ikke ud af? Vores to testpersoner havde meget forskellige oplevelser med siden. Person 2 fandt tilfredsstillende svar på alle spørgsmpl meget hurtigt, mens person 1 kørte meget i ring og brugte lang tid. Der var stor aldersforskel på de to personer. Perosn 1 er 61 år og person 2 er 20 år. Men person 1 bruger internettet dagligt og er vant til at benytte mange hjemmesider. Da vores to testpersoner havde så forskellige oplevelser er det svært at komme med naglefaste anvisninger. Det ville være bedst at køre mindst et par tests mere, men det nåede vi ikke på grund af de store problemer med at rekruttere personer. 10

12 Eye tracking Om metoden Eye tracking baserer sig på en moderne teknologi, der gør det muligt at registrere, hvor på skærmen en computerbrugers øjne befinder sig. Det bliver således muligt at undersøge, hvilke elementer på 3F s hjemmeside, der tiltrækker sig opmærksomhed. Metodens styrke viser sig for alvor, når et større antal testpersoner har navigeret rundt på den pågældende hjemmeside, da samtlige tests kan akkumuleres i et let aflæseligt heat map. Eksempel på heat map dog kun baseret på én testpersons besøg på siden: I vores arbejde med 3F s hjemmeside, har vi desværre ikke haft lejlighed til at gennemføre omfattende eye tracking tests, men kan varmt anbefale 3F selv at prøve det nuværende design af vha. en eye tracking test. Faciliteterne er kostbare i anskaffelse, så kan man skaffe sig adgang til andres udstyr, er dette en fordel. Alternativt findes der på nettet adgang til mindre kostbare og mindre sofistikerede metoder, såsom Restricted focus viewer og Mouse Tracking, der på forskellig vis registrerer brugerens færd på skærmen. Eye tracking eller et af alternativerne forudsætter, at der foreligger en hjemmeside, der enten er så godt som klar til lancering eller allerede er i luften. Kombinerer man registreringen af brugerens blik med korte kvalitative interviews med testpersonerne umiddelbart efter testen, er det muligt at få indblik i testpersonens tanker undervejs i testforløbet ved at spørge til, hvorfor vedkommende dvælede just dér eller hvad der gjorde, at man overså et vigitigt elememt på skærmen. Dette kan være en vigitg øjenåbner for designeren af brugergrænsefladen, da vedkommende i sagens natur er på hjemmebane i sit eget design og sin egen struktur, mens nye brugere kan have svært ved at se 11

13 logikken. 12

14 Tilgængelighedstest Af 3fs forside: analyseret med Watchfire WebXACT og Cynthia Says Om testen At teste for tilgængelighed handler om at se på, hvilke muligheder, der findes på et website for handikappede og for personer, der på en eller anden måde har besværligheder ved at bruge online ressourcer. Tilgængelighedsfejls betydning Metoden Det hindrer syns- høre- og motorisk handikappede, ordblinde osv. i at få fuldt udbytte af sitet Visse problemer kan også genere ikke-handikappede brugere fx manglende funktionalitet hvis et script ikke fungerer, lange tekster, ikke-skalérbar tekst, Sitet mister besøgende, og man risikerer, at de besøgende, der alligevel kommer, bliver frustrerede Der findes gratis værktøjer til rådighed på nettet, som automatisk kan checke for fejl og mangler på et website, og vi har valgt at bruge applikationerne Watchfire WebXACT og Cynthia Says til at se specifikt på tilgængelighed på 3fs forside. Fordele ved metoden God på udviklingsniveau til et website (godt som checkliste, særligt brugbar for kode-folk) Svagheder ved metoden Svært at vide hvor alvorligt man skal tage resultaterne (småting, og ting, der ikke reelt er fejl, tæller som fejl) Den ser ikke med menneskeøjne på sitet. Derfor kan der ikke udledes noget om sitets overordnede struktur Den kræver kodekendskab og kræver en del rettelser. På større websites, hvor organisationen ikke selv koder siden kan det blive en dyr fornøjelse af tilgængelighedsoptimere Måske metoden er lidt dyr, hvis man kigger på hvor lille en del af målgruppen, der får forbedret deres brug Vurdering af metoden i forhold til tid/pris. Ekstrem hurtig at få noget brugbart ud af - særligt ved regelmæssigt brug og ved brug tidligt i udviklingsfasen er det en særdeles cost effective metode eftersom den umiddelbart er gratis. Fordel ved databasedrevne sites med høj konsistens og ensartethed på alle undersider Tidskrævende ved meget omfattende og uensartede sites. 13

15 Forslag til forbedringer af 3fs website mht. tilgængelighed Sikre Alt tekster på fotos Sikre at siden ikke er afhængig af javascript Sikring af sigende linktekster (ikke bare klik her ) Undgå gentagelser af linktekster Undgå links kun adskilt af blanktegn Informationer formidlet af farver alene bør understøttes af andre metoder Forgrund og baggrund kan i nogle tilfælde kontrasteres bedre Hvis man, som større organisation, ser sig selv som værende etisk ansvarlig og faciliterer tilgængelighed for handikappede i sine fysiske omgivelser (fx handicaptoiletter, ramper eller lifter), bør man arbejde ud fra samme indstilling i sine webbaserede omgivelser. 14